De termiske forhold i drivhuset.
|
|
- Anna Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De termiske forhold i drivhuset. Denne artikel beskriver de forhold, som har indflydelse på drivhuset opvarmning og afkøling. Endvidere angives metoder, som gør det muligt for planterne at overleve i det tidlige forår. Som grundlag for beskrivelsen er der benyttet et drivhus, som har målene: Længde 5,4 m. Bredde 3,4 m. Trempelhøjde,7 m. Total højde 2,5 m. Glasareal 54 m 2. Grundareal 8,5 m 2. Rumfang 39 m 3. Der kunne lige så godt have været benyttet andre størrelser. Såvel beregningerne som konklusionerne havde været de samme. Det aktuelle drivhus, der er fremstillet af aluminium og glas. Indledning.. Varmestråling. Når solens stråler rammer drivhuset, vil noget af energien blive reflekteret, men størstedelen trænger gennem glasset og opvarmer jordoverfladen. 2. Varmeledning. Når jordoverfladen opvarmes, vil en ikke ringe del af varmen ledes ned i jorden. Jordpartiklerne ligger fast, så varmen føres fra den ene partikel til den næste, osv. 3. Konvektion. Samtidig med, at jorden opvarmes fra overfladen, vil jordoverfladen også opvarme de nærmeste luftpartikler. Herved kommer de til at fylde mere (men de bevarer deres vægt) og bevæger sig derfor opad næsten som balloner med gas eller varm luft. Herved efterlader de en tom plads, som dog straks bliver fyldt op med en kold luftpartikel, som nu opvarmes og stiger til vejs osv. Varmetransporten foregår på de tre viste måder.
2 Drivhusets opvarmning om dagen: Den tilførte effekt: Når solen står højest på himlen, vil solstrålingen ved jordoverfladen afgive en effekt på ca. 000 watt pr kvadratmeter vandret flade. Går man ud fra, drivhusglasset og sprosserne absorberer og reflekterer ca. 0 % af solenenergien, bliver den samlede tilførte effekt: P tilf 000 x 0,9 x 8, watt. Omregner man det til kroner, hvor der antages en pris på ca. 2 kr/kilowatttime, svarer denne effekt til ca. 33 kroner pr time. Det er kun 43 % af solens stråler, der er synlige. De resterende 57 % kan ikke se med det blotte øje. Størsteparten heraf ligger i det infrarøde område og kan opfattes som varmestråler. Kun 5 % af solens samlede stråling ligger i det ultraviolette område. Disse 5 % skal ikke kun vi men også planterne være forsigtige med, idet det er dem, der giver anledning til solskoldning. Solen afgiver meget mere ultraviolet lys end de 5 %; men de forsvinder i atmosfæren. Da drivhusglasset i nogen grad forhindrer de ultraviolette stråler i at trænge ind drivhuset, bør drivhusplanterne kun kortvarigt i begyndelsen sættes uden for drivhuset, da de ellers nemt bliver solskoldet. Ofte vurderer vi solens stråler alene ud fra det, som vi kan se; men vi glemmer som regel, at den væsentligste del af opvarmningen skyldes de usynlige infrarøde stråler. Normalt kan man gå ud fra, at alle ikke-spejlblanke overflader absorberer langt størsteparten af de infrarøde stråler. Er den belyste flade er fuldstændig sort, er det fordi den absorberer alt det synlige lys. Er fladen fuldstændig hvid, er det fordi den reflekterer alt det synlige lys. Er den belyste flade fuldstændig spejlblank, kan den reflektere alle strålerne. Uanset farve vil alle overflader, der ikke er fuldstændig spejlblanke, absorbere en procentdel af strålingen. Normalt er drivhusets overfladejord nærmest gråbrun, og man kan derfor skønsmæssigt forvente, at den optager ca. 80 % af strålerne, som omsættes til varme. Effekten, der omsættes til varme bliver P x 0, watt. Solen afgiver meget mere energi end den, der findes i det synlige lys. Især den langbølgede del, dvs. infrarøde del. Billedet bragt med venlig tilladelse fra Heat Island Group, Lawrence Berkeley National Laboratory. Ofte benyttes helt sorte plantesække til kapillarkasser. Solens I modsætning til hvide sække, som kun optager solens infrarøde ter strålerne stråler, til vil varme. til at forhindre, at træbeklædnin- stråler rammer Almindelig drivhusets alu-folie jord, er der tilstrækkelig omsæt- de sorte sække også optage de synlige stråler, og jorden kan derfor risikere at blive alt for varm for planternes rødder. fra den meget varme gen bliver ødelagt af strålevarmen skorsten.
3 Drivhusets varmeafgivelse. Varmeledning. For at opretholde en bestemt temperatur skal drivhuset afgive lige så meget energi, som det bliver tilført. Denne energi afgives ved hjælp af. varmeledning til jorden 2. varmeledning gennem drivhusets glasvægge til omgivelserne. 3. luftudskiftning gennem døren og vinduesåbninger Man skelner ofte mellem gode og dårlige varmeledere. Eksempelvis er metaller gode varmeledere, mens stillestående luft er et eksempel på en dårlig varmeleder, som derfor kaldes en isolator. Et materiales specifikke varmeledningsevne angives ved dets λ-værdi (λ udtales lambda), som har måleenheden: watt [ ] [ kelvin meter watt ] meter Lambda-værdien er et udtryk for, hvor godt et materiale leder varmen. Materiale λ-værdi watt [ meter ] Aluminium 200 Våd jord 2,5 Glas,0 Træ (2% vand) 0,-0,4 Tør jord 0,3 Stillestående luft 0,025 Vacuum 0,0 De anførte λ-værdier er ca.-værdier. Kilde: ledningsevne. Et materiales varmeledningsevne er afhængig af materialets tykkelse og dets areal og er givet ved: G λ A L [ watt ]λ Hvor A er det areal, som varmen ledes gennem, og L er den længde, som varmen skal igennem. Eksempel : Beregn varmeledningsevnen i et drivhusglas med tykkelsen3 mm og et areal på 50 cm x 60 cm. Svar: Da alle størrelser skal angives i meter, kvadratmeter osv. fås: G λ A L 0,5 0,6 0, [ watt ] Det betyder, at der ledes 00 watt ud gennem glasset ved en temperaturforskel på o C mellem glassets inder- og yderside. Heraf kan man dog ikke udlede, at der kan afgives en meget stor effekt gennem alt glasset i et drivhus. Det skyldes, at der er en meget stor termisk overgangsmodstand mellem glasset og luften. Se evt: Tages det i betragtning, ligger den samlede ledningsevne på ca. 6 watt/(m 2 x o C), hvor temperaturen her er målt i luften på begge sider af glasset.
4 Den mest kendte og anvendte lov inden for elektriske kredsløb kaldes Ohms lov. Denne lov gælder også for termiske kredsløb og har følgende udseende: P G T [ watt watt] Hvor P er varmestrømmen, der måles i watt, G er varmeledningsevnen i det materiale, som varmestrømmen løber igennem, og T er temperaturdifferencen mellem de punkter, hvor temperaturen er bestemt/skal bestemmes. Har man først beregnet varmeledningsevnen i et glas og skal finde den samlede varmeledningsevnen i hele drivhuset, skal man blot summere ledningsevnerne i de enkelte glas. Anderledes forholder det sig, hvis varmestrømmen skal passere flere serieforbundne termiske modstande fra drivhusets inderside til dets yderside. Den samlede varmestrøm, P fordeler sig ud gennem de enkelte glas, som her er repræsenteret ved et antal rektangler. P P + P 2 + P 3 + osv. Der den samme temperaturforskel over de enkelte ledningsevner. Drivhusets samlede ledningsevne findes ved blot at summere de enkelte ledningsevner. Her gælder G tot G + G 2 + G 3 + G 4 + osv. Varmestrømmen gennem det enkelte glas begrænses ikke kun af glassets ledningsevne men også af, at luften på glassets inderside og yderside skal transportere varmen frem til glasset og bort fra glasset. De er her repræsenteret ved rektanglerne, mærket R i og R u, som er termiske modstande. Her gælder R tot R i + R g + R u De enkelte modstande gennemløbes af den samme varmestrøm, P. Det samlede temperaturfald er lig med summen af temperaturfaldene over de enkelte modstande. T T i + T g + T u Omregningen fra en termisk ledningsevne til en termisk modstand er ganske let, idet: R G [ watt watt ] Såvel teoretiske beregninger som praktiske målinger viser, at en indvendig overflade på m 2 har en termisk overgangsmodstand R i 0,3 o C/watt, og en udvendig overflade på m 2 har en termisk overgangsmodstand R u 0,04 o C/watt Forskellen på de to størrelser skyldes, at det lufter mere på den udvendige side end på den indvendige, og derfor har den udvendige side nemmere ved at slippe af med varmen end den indvendige.
5 Eksempel 2. Beregn den termiske ledningsevne i i kvadratmeter glasoverflade med tykkelsen 3 mm, idet der skal tages hensyn til overgangsmodstandene R i og R u. G glas λ A L 0, [watt ] R glas G glas 333 0,003 [ watt ] R tot R i + R glas + R u 0,3 + 0, ,04 0,73 [ watt ] G tot R tot 0,73 5,8 [watt ] Eksemplet viser, at drivhusglassets tykkelse er uden betydning, fordi den samlede ledningsevne stort set kun er afhængig af overgangsmodstandene. Vil man forbedre på drivhusets termiske egenskaber, skal der indsættes glas/isolation med en ledningsevne på mindre end 5,9 watt/(m 2 x o C). Det er i øvrigt hvad, man kalder for en bygningsdels U-værdi. Med anvendelse af bobleplast med store bobler, kan der opnås 2,4 watt/(m 2 x o C), med 2 lags lavenergiglas kan størrelsen reduceres til, watt/(m 2 x o C). Med anvendelsen af 3 lags superlavenergiglas kan man opnå en U-værdi på kun 0,6 watt/(m 2 x o C). Eksempel 3: A. Beregn hvor stor effekt, der skal tilføres det aktuelle drivhus for at bevare en temperatur på 5 grader inden i drivhuset, når lufttemperaturen uden for drivhuset er 5 grader. Gå ud fra, at glasarealet er på 54 m 2, at glassets ledningsevne på både de skrå og de lodrette flader er 5,8 watt/ o C, at der ses bort fra varmeledningen i aluminiummet samt varmestråling fra drivhuset. Beregn også, hvad det koster at opvarme drivhuset i et døgn, når energiprisen er 2 kr/kwtime. B. Beregn på tilsvarende vis og under de samme betingelser, hvad det koster, hvis der anvendes 2 lags lavenergiglas med en U værdi, watt/(m 2 x o C). C. Beregn på tilsvarende vis og under de samme betingelser, hvad det koster, hvis der anvendes 2 lags lavenergiglas med en U værdi 0,6 watt/(m 2 x o C). Svar: A. Idet et glasareal på m 2 medfører en varmestrøm på 5,8 Watt/ o C, vil 54 m 2 medføre en varmestrøm på 54 x 5,8 324 watt/ o C. Herefter beregnes den samlede effekt der udledes gennem glasset til omgivelserne: P G T 324(5 5) 3.32 [ watt watt] For at bevare de 5 grader inden i drivhuset, skal der derfor tilføres en effekt af samme størrelse, dvs watt I 24 timer bruges 3.32 x 24 75,2 kwh á 2 kr 50 kr/døgn. B: For lavenergiglasset beregnes prisen tilsvarende til 28 kr/døgn C: For superlavenergiglasset beregnes prisen til 5 kr/døgn
6 I et forsøg på at opnå højere temperatur i drivhuset om vinteren har nogle drivhusejere opsat bobleplast i hele drivhuset. Forudsætningen for et godt resultat er, at der ikke må være huller og sprækker i plasten. Med mindre, at det er nødvendigt at isolere hele drivhuset bør man dog kun isolere det mindst mulige areal, fordi man herved kan opretholde en højere temperatur med de lavest mulige energiomkostninger. Selv har jeg forsøgt mig med et minidrivhus i form af en konstruktion dækket med bobleplast, som vist i hosstående figur. Det blev anbragt i det store drivhus og benyttet til tomat-, agurke- og peberplanter i det tidlige forår. Når det var koldt, f.eks. om natten stod planterne i minidrivhuset. Her fik de både varme og LED-vækstlys. De blev taget ud i det store drivhus, når der her var tilstrækkelig lunt. Efterfølgende blev de første planter anbragt i en plantesæk over en kapillarkasse med varmemåtte og medførte, at vi havde agurker allerede midt i maj og tomater midt i juni. Eksempel 4. Det omtalte minidrivhus med målene 20x05x65 cm. Ovenstående minidrivhus har et overfladeareal på 4,2 m 2. Sider og top består af bobleplast med store bobler og har en u-værdi på 2,4 watt/(m 2 x o C). Bobleplasten er spændt op på en ramme af træ, men dækker hele trærammen, og der kan derfor ses bort fra varmeledningen i træet. Bunden består af 0 cm flamingo, så der ses bort fra varmeledningen til jorden. A. Beregn hvor stor den tilførte effekt skal være, for at temperaturen i minidrivhuset skal være 0 grader højere end temperaturen i drivhuset. B. Beregn også, hvad det koster at opvarme minidrivhuset i et døgn, når energiprisen er 2 kr/kwtime. Svar: A. P G T u A T 2,4 4, [ watt watt] B. I 24 timer bruges 0,x24 kwh á 2 kr 4,80 kr/døgn Eksempel 5. For at få et sammenligningsgrundlag erstattes bobleplasten i eksempel 4 med 5 cm tyk flamingo, der har en λ-værdi på 0,038. Konstruktionen medfører, at trærammen blotlægges, så der kan strømme varme ud gennem 0,6 m 2 træ, der har en tykkelse på 3 cm. Såvel ved træet som ved bobleplasten tages der hensyn til overgangsmodstandene, som her sættes til R i 0,3 watt/(m 2 x o C). og R u 0,08 watt/(m 2 x o C). A. Beregn ledningsevnen i en kvadratmeter flamingo-plade. B. Beregn ledningsevnen i en kvadratmeter flamingo-plade incl. de to overgangsmodstande. C. Beregn ledningsevnen i en kvadratmeter træ. D. Beregn ledningsevnen i en kvadratmeter træ incl. de to overgangsmodstande. E. Beregn varmestrømmen gennem flamingopladen, når temperaturen i minidrivhuset skal være 0 grader højere end temperaturen i drivhuset. F. Beregn varmestrømmen gennem træskelettet (samlet areal 0,6 m2). G. Beregn den Beregn den samlede varmestrøm (Er lig med den effekt, der skal tilføres). H. Beregn også, hvad det koster at opvarme minidrivhuset i et døgn, når energiprisen er 2 kr/kwtime Svar ses på næste side.
7 Svar A. Følgende svar gælder for m 2 : G flam λ A L B. 0,038 0,05 0, 76 [ watt m 2 ] R flam G flam m2,3 [ 0,76 watt ] R flamtot R i + R flam + R u 0,3 +,3 + 0,08,5 [ m2 watt ] G flamtot 0, 67 [watt R flamtot,5 m 2 ] C.. G træ λ A L 0,25 0,03 8, 33 [ watt m 2 ] R træ G træ m2 0,2 [ 8,33 watt ] R trætot R i + R træ + R u 0,3 + 0,2 + 0,08 0,33 [ m2 watt ] D. G trætot R trætot 0,33 3 [watt m 2 ] E. Ovenstående gælder for m 2. Efterfølgende beregnes for hele minidrivhuset: Da flamingoens areal i minidrivhusets er (4,2 0,6)m 2 3,6 m 2, fås: G flamdriv G flamtot A 0,67 3,6 2,44 [ watt ] P flam G flamdriv T 2, , 4 [watt] Der beregnes på dette minidrivhus. F. G trædriv G trætot A 3 0,6,8 [ watt ] P træ G trætot T,8 0 8 [watt] G. P tot P flam + P træ 24, , 4 [watt] H. I 24 timer bruges 0,0424 x24 kwh á 2 kr 2,03 kr/døgn
8 Konvektion og akkumulering af varmenergi i luften I luften er der stort set ingen varmeledning; men varmen bevæger sig som følge af konvektion. Når solens stråler rammer jordoverfladen, bliver den varm og vil opvarme de nærmeste luftpartikler. Herved kommer de til at fylde mere (men de bevarer deres vægt) og bevæger sig derfor opad næsten som balloner med gas eller varm luft. Herved efterlader de en tom plads, som dog straks bliver fyldt op med en kold luftpartikel, som nu opvarmes og stiger til vejs osv. I praksis er det lidt problematisk at lave en matematisk beskrivelse af luftens opvarmning, fordi der ikke kun optræder konvektion men også en energiakkumulering i form af varme. Denne egenskab kaldes her for en termisk kapacitet og betegnes med bogstavet C. Hvis energien, W, tilføres med konstant hastighed gælder følgende W P x T [joule watt x sekunder] Ved hjælp af følgende links kan man udlede, at m 3 tør luft ved 20 o C kan akkumulere 300 joule, når temperaturen stiger o C. Da man ud fra andre links kan konstatere, at luftens fugtighed kun kan ændre denne størrelse med nogle Luften i drivhuset opvarmes som følge af konvektion. få procent, ses der bort fra fugtigheden. Ved 20 o C har luften derfor en termisk kapacitet på 300 joule/m 3. Eksempel 6. A. Beregn hvor stor energi (W), at luften i drivhuset kan indeholde. Dets rumfang Q 39 m 3. B. Beregn hvor lang tid solen skal bruge på at opvarme drivhuset yderligere 5 grader på en skyfri dag, hvor den ifølge tidligere beregninger afgiver watt til hele drivhuset. Der ses i dette tilfælde bort fra energien, der afsættes i den jordens øverste tynde jordskorpe. Svar. A. W luft C Q [joule] B. Af W P x T udledes: T W P [joule watt wattsekunder sekunder ] watt Konvektion er ikke i stand til at fordele varmen så hurtigt. Med skiftende skydække betyder det, at luften nærmest jorden udsættes for de største temperatursvingninger.
9 Varmeledning og akkumulering af varmenergi i jorden. Lige som i luften akkumuleres den tilførte energi i drivhusets jord. Også her er der på samme tid både en varmeledning og en akkumulering. På grund af jordens meget store masse foregår varmetransporten og akkumuleringen af energien i jorden væsentligt langsommere end i luften. Til gengæld akkumuleres meget store energimængder i jorden. Jordbundens årstidsafhængige temperaturer målt i Chicago. Jordtemperaturen varierer med solbestrålingen og varierer derfor som følge af såvel årstiden som af tidpunktet på døgnet. De årstidsafhængige temperaturændringer kan måles flere meter nede i jorden. Jo dybere, man kommer ned, jo mindre bliver variationerne. I Danmark ligger jordens gennemsnitstemperatur på ca. 8 o C. Ud over, at man på ovenstående billede kan se, hvorledes temperaturændringerne aftager med dybde, ses også, at der er en tidsmæssig forskydning mellem luftens temperatur og jordens temperatur, og at den forskydning tiltager med dybden. Det betyder i praksis, at jorden om foråret holder på kulden, og at jorden om efteråret holder på varmen. Kommer man tilstrækkelig højt op mod jordoverflade, kan man også iagttage de døgnafhængige variationer, og helt oppe i selve jordoverladen kan der ses temperaturvariationer, der stammer fra det vekslende skydække. I mit eget drivhus har jeg målt temperaturer på 50 o C i selve den solbestrålede jordoverfladen, og det kan måske være årsagen til frø i et drivhus, undertiden ikke kan spire. I en dybde på 60 cm kan der ikke længere iagttages en døgnafhængig temperaturvariation. Da der indgår mange mere eller mindre ukendte faktorer i termiske jordberegninger, vil disse ofte være ret grove, og derfor kan man i beregningsmæssig henseende gå ud fra, at jordens temperatur er Jorbundens døgnafhængige temperaturer målt i Tunesien. Kilden har ikke oplyst om jordens egeskaber. Gengivet her med venlig tilladelse fra Nabiha Naili,Laboratory Thermal Processes, Research and Technology Centre of Energy, Hammam Lif, Tunisia,
10 konstant allerede i en dybde på ca. 40 cm. Det er således de øverste ca. 40 cm, der modtager varmen om dagen og afgiver den om natten. Og den øverste del af disse 40 cm er mere effektive end den nederste del. Evnen til at akkumulere energi afhænger ikke alene af selve jorden; men også af jordens vandindhold. Normalt er vandindholdet ved jordoverfladen ikke er særlig stor; men det tiltager med dybden, og det gør jordens varmeledningsevne også. Jordens evne til at akkumulere varmeenergi er således forbundet med stor usikkerhed. Det er en almindelig antagelse, at det er varmen i jorden, som få et drivhus til at holde på varmen om natten. Det er også rigtigt; men der forsvinder også en ikke ringe del af jordvarmen til de dybereliggende jordlag. Det nemmeste måde at vise det på er ganske enkelt at lægge en 0 cm tyk flamingoplade på en helt glat jordoverflade i drivhuset, så der ikke kan slippe varme ud fra jorden under flamingopladen. Det blev gjort om aftenen omkring. maj 204. Her blev jordtemperaturen målt til 20 o C i en dybde på 2 cm. Den efterfølgende morgen blev jordtemperaturen målt til 6,5 o C i jorden under pladen og 5 o C i jorden uden for pladen. Under pladen var temperaturen faldet 3,5 o C og uden for pladen 5 o C. Det betyder, at 70 % af varmetabet skyldes varmeledning til de underliggende jordlag og kun 30 % skyldes vandfordampning og tabet gennem glasset til omgivelserne. Erfaringerne fra denne enkle undersøgelse viser, at der bør udføres forsøg med at isolere de øverste 70 cm jord fra den underliggende og omkringliggende jord og bruge de 70 cm jord som en varmeakkumulator. Denne jord kan om dagen opvarmes af solen f.eks. gennem sort plast, der udlagt på jorden i drivhuset. Man kan også placere en sort radiator uden for drivhuset og pumpe det opvarmede vand ind i varmeslanger, som kan afgive varmen i drivhusets jord. Naturligvis kan man også benytte en jord-luft eller en luft-luft varmepumpe, men ingen af dem forudsætter en oplagring af varme i drivhusets jord. Agter man at etablere et isolerende lag i jorden, skal man være klar over, at dette isolerende lag vil virke negativt i det sene efterårs og vinterens løb, idet drivhusets herved ikke bliver opvarmet fra de dybereliggende jordlag, hvor temperaturen ligger på ca. 8 o C. Ofte er det slet ikke nødvendigt at opvarme hele drivhuset om foråret, når de traditionelle drivhusplanter skal i jorden. Vil man have særligt tidlige tomater og agurker, kan der passende benyttes en kapillarkasse med en plantesæk. Her opvarmes kun plantesækken med to varmemåtter, der hver kan afgive 30 watt. Varmemåtterne tilsluttes et ganske almindeligt tænd-sluk-ur (timer), hvor erfaringerne er, at måtterne kun er tændt ca. 20 % af døgnets timer. Det bevirker, at prisen kun er ca. 60 øre/døgn. Resultatet af livskraftige hjemmefremstillede planter var, at vi allerede midt i maj kunne plukke de første skoleagurker, og midt i juni havde vi de første tomater. I 204 var det ikke nødvendigt at beskytte planterne; men i et køligt forår kan man evt. sætte et lille plasttelt over planterne, som kan tage den værste kulde. Du kan læse mere om, hvordan man gør ved at klikke HER. Temperaturerne blev målt under midten af flamingopladen og ca. 50 cm uden for flamingopladen. Der er her placeret en 0 cm tyk flamingoplade på en helt glat jordoverflade for at undersøge varmeafgivelsen til den underliggende jord og til omgivelserne gennem drivhusglasset. Varmemåtterne lægges på plads. Èn fra hver side.
11 Ventilation. I foråret 204 er der foretaget målinger på temperaturen i drivhuset, når døren og vinduerne var lukkede. Målingerne blev foretaget gennem flere nætter, hvor temperaturen uden for drivhuset svingede mellem 3 og 7 grader. Undertiden var der helt stille, og til andre tider var lidt blæst. Så længe der var stille vejr, lå temperaturen inden i drivhuset mellem 3 og 4,5 grader over udetemperaturen. Men når der var lidt blæst faldt temperaturen inden i drivhuset, så den kun lå mellem og ½ grader over udetemperaturen. (Dette stemmer i øvrigt fint med, at den udvendige overgangsmodstand bliver mindre, når det blæser). Med helt lukkede vinduer og dør kunne der om dagen måles temperaturer på mellem 6 og 8 grader over udetemperaturen, selv der var meget overskyet. Om foråret lever planterne en lidt farlig tilværelse i drivhuset, hvis man ikke sørger for at holde temperaturen ned om dagen. Som vist ovenstående ligger temperaturen om natten kun lidt over udetemperaturen, og lader man døren og vinduerne være lukket, kan temperaturen i drivhuset nemt snige sig over de tredive grader. Og hvad værre er, så kan jordoverfladen i drivhuset på en solskinsdag om foråret komme endnu højere op selv med en god udluftning. Vil man så sine frø i drivhuset, kan det være en god ide at sørge for, at såvel frøene som de små planter kommer til at stå i skygge. Om sommeren har man brug for at fjerne meget af den varme, solen afgiver i drivhuset. Er døren og alle vinduer lukket, kan temperaturen inden i drivhuset snige sig op mod 50 o C på en varm solskinsdag. Det er alt for meget, for vores mest almindelige drivhusplanter foretrækker temperaturer, som helst ikke må blive meget højere end 30 o C. Man kan vande og lade vandet fordampe. Herved afkøles jordoverfladen og hermed luften. Ved en høj temperatur bruger planterne mere vand, så den forøgede vanding kommer også planterne til gode. Men det mest effektive måde er at sørge for en god ventilation i drivhuset, så den varme luft slipper ud og erstattes af den køligere udluft. Det er meget væsentligt, at man har forståelse for, at man ikke kun skal slippe den varme luft ud; men at man også skal sørge for, at der kommer et tilsvarende rumfang kølig luft ind. I et normalt drivhus gøres det bedst ved både at lade vinduerne og døren stå åben. Men man ser alt for ofte, at vinduerne er åbne og døren er lukket. Især benyttes denne uheldige metode i kolonihaver og andre steder, hvor man ikke har mulighed for at åbne døren om morgenen og lukke den om aftenen. I betragtning af, at der om natten ikke er den store forskel mellem udeog indetemperatur, er det meget bedre at lade døren stå åben såvel om dagen som om natten. Det giver samtidigt den ekstra fordel, at luftfugtigheden herved falder, så man mindsker risikoen for sygdomsangreb. Ventilation i drivhus med åbentstående dør og vinduer. Ventilation i drivhus med åbentstående vinduer og lukket dør.
12 Med lukket dør og åbne tagvinduer i begge sider vil vinden føre den kølige udendørs luft ind i drivhusets top og herved skubbe den varme luft ud, så den kølige luft kan falde ned i drivhuset. Som tidligere nævnt, bør denne metode frarådes, fordi varmeafgivelsen er ringe og da især, når det ikke blæser. Og er kun det ene tagvindue åbent, kan det gå helt galt. Det sker eksempelvis, når man benytter de almindelige automatiske vinduesåbnere. Er drivhuset nemlig orienteret med gavlene i øst-vest retning, vil det som regel kun være vinduet mod syd, der er åbent. Det skyldes vinduesåbnerens funktion, idet den reagerer i overensstemmelse med temperaturen inden i dens cylinder. Temperaturens indflydelse på stemplet længde. Vinduesåbnerens fysiske udformning giver en yderligere forstærkning af bevægelsen. Da denne forstærkning er mindst, mens vinduet er næsten lukket, er cylinderen udformet, så følsomheden er størst ved de lave temperaturer. De sorte streger er vinduesåbnerens cylindre. De blå streger repræsenterer de arealer i cylindrene, som står vinkelret på solstrålernes retning, og de kan derfor sammenlignes. Temperaturen på cylinderen til højre bliver derfor større end temperaturen i den til venstre. Temperaturen inde i cylinderen er ikke kun bestemt af drivhusets temperatur men i langt højre grad af de solenstråler, der rammer den. Den højeste temperatur opnås, når solens står vinkelret på cylinderens længderetning, og den laveste temperatur optræder, når solen har samme retning som cylinderen. Derfor vil et øst-vestvendt drivhus have begge vinduer åbne om morgenen; mens et nord-sydvendt drivhus vil have det østvendte vindue åbent om morgenen, begge er åbne midt på dagen, og det vestvendte er åbent om aftenen. Da ventilationen bør være så effektiv som mulig midt på dagen, bør et drivhus derfor placeres, så gavlene peger mod øst og vest. En god ventilation forudsætter, at alle udluftningshuller skal følges ad, når de åbner og lukker. Tilsyneladende mangler der udstyr, som kan klare denne opgave til en forholdsvis lav pris. For at forbedre luftindtaget fra omgivelserne benyttede man i gamle oplukkelige vinduer i drivhusets bund. Det virkede vældig fint, for der var mennesker til at betjene dem på en hensigtsmæssig måde. Behovet er der stadigt, og nu forsøger man på at betjene dem automatisk f.eks.med en de almindelige vinduesåbnere. Det er meget besnærende; men da der ikke er grund til at tro, at denne vinduesåbner får lige så meget sol som den varmeste i loftet, er effekten formentlige ikke så stor som tiltænkt. Oplukkeligt vindue med vinduesåbner.
13 Konklusion. I et drivhus tilføres varmen som strålevarme fra solen, og det afgiver sin varme i form af varmeledning og konvektion. 2. Det er kun det allerøverste jordlag, der opvarmes af solens stråler. Herfra opvarmes luften v.h.a. konvektion og jorden ved hjælp af varmeledning. 3. Mere end havdelen af solens stråler kan ikke ses med det blotte øje. 4. En spejlblank overflade reflekterer alle solens stråler. En hvid flade reflekterer det synlige lys og absorberer det infrarøde lys (varmestråler). En sort flade absorberer alle solens stråler. 5. Drivhusglassets tykkelse og drivhusets aluminiumskonstruktion er uden betydning for varmetabet. Det er alene de termiske overgangsmodstande mellem luften og glasset samt mellem luften og aluminiummet, der har betydning. Derfor har drivhusglassets tykkelse og aluminiummet stort set ingen indflydelse på varmeafgivelsen. 6. Det er meget kostbart at opvarme et alm. drivhus om vinteren. Selv om benytter lavenergiglas eller super lavenergiglas, bliver det meget kostbart. 7. En praktisk og overkommelig løsning kan være bygge et flytbart mindre minidrivhus med bobleplast (skal være med store bobler) inden i det store drivhus. Eksempelvis kan det etableres omkring en kapillarkasse med en opvarmet plantesæk beregnet til tidlige agurker og tomater. 8. Beregninger viser, at det dårligt kan svare sig at benytte flamingo frem for bobleplast i et minidrivhus, fordi der i flamingohusets træramme overføres stort set den samme mængde varme, som der overføres i hele flamingooverfladen. 9. Selv i tre meters dybe kan man iagttage årstidsafhængige temperaturvariationer. 0. Allerede i en dybde på ca. 40 cm er man på grænsen til, at man ikke kan se de døgnafhængige temperaturvariationer. De er således de øverste ca. 40 cm, som optager solenergien om dagen og afgiver den om natten til den dybereliggende jord og til drivhuset.. Praktiske forsøg viser, at varmeafledningen til dybereliggende jordlag er ca. dobbelt så stort som afledning til omgivelserne gennem drivhusglasset. Derfor er der basis for en nytænkning om hvorledes jorden effektivt kan benyttes som et energilager, som kommer luften i drivhuset til gode. 2. Drivhuse har ofte en alt for dårlig ventilation med alt for høje dagtemperaturer til følge. Døren bør holdes åben, så der kan blive en god luftudskiftning v.h.a. konvektion. Af hensyn til de automatiske vinduesåbnere bør drivhuset placeres i nord- syd-retning. 3. Vær opmærksom på, at vinduesåbnere kun sjældent er synkroniserede (dvs. åbner og lukker på samme tid). Derfor bliver der ingen gennemtræk i drivhuskippen, og derfor bliver den varme luft fra drivhuset ikke revet med ud. I solskinsvej resulterer det i for høj temperatur i drivhuset. Der bør udvikles synkroniserede vinduesåbnere beregnet for hobbydrivhuse.
Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mereGode råd om service og vedligehold
Kratholmvej 63 5260 Odense S Tlf. 63 18 18 40 Fax 63 18 18 41 Sydbank Reg.nr. 6845 kontonr. 6318184 CVR nr. 26 05 05 10 Gode råd om service og vedligehold Om produkterne Produkterne er bygget af materialer
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs merePolycarbonat. Glas. Alu profil. Grøn profil. Inden du investerer i et drivhus, bør du overveje forskellige ting, som f.eks.:
Inden du investerer i et drivhus, bør du overveje forskellige ting, som f.eks.: Hvor stort skal mit drivhus være? Et lille vægdrivhus har plads til et par plantesække, og har du ikke meget plads, er det
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereIndeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.
Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereBlå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:
Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereGør både dig og dit hus glad
Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11015
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 Besigtigelsesdato: 28. juni 2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab
Læs mereOpstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540
Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med
Læs mereKomforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig
Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereLille Georgs julekalender 2010. 1. december
1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.
Læs mereSE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEmhætte Type: STANDARD W
Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data
Læs mereZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug
ZappBug Room Brugermanual VIGTIGT: Læs manualen før brug Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg Ø tlf.: +45 75144800 tanaco@tanaco.dk www.tanaco.dk1 Vigtig sikkerhedsinformation Alle sikkerhedsforskrifter
Læs mereIsola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!
Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og
Læs mereKONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens
Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret
Læs mereManual DK EMHÆTTE TYPE S-X
Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.
Læs mere14. Varme Gulvvarmekabel 10W/m 14.1. 863351 Æske 150W 5989898 1 140 mm 280 mm 330 mm 1,647 Kg
14. Varme Gulvvarmekabel 10W/m 14.1 Gulvvarmekabel 10W/m 150W (15m) Kablet kan bruges i hvilket som helst rum uanset hvor irrregulær rummet er. To leder teflon isoleret varmekabel. 10W/m 863351 Æske 150W
Læs mereEnergimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereBrugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR
Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør
Læs mereBasrefleks kabinettet
Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereBevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke
Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereKræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING SCAN LINE 6. www.heta.dk
BETJENINGSVEJLEDNING SCAN LINE 6 www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De følger nedenstående
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereDuette -det energirigtige valg til dine vinduer
Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet
Læs mereBYGGESJUSK I BYGGERIET
BYGGESJUSK I BYGGERIET Michael Simonsen Byggeteknisk Rådgiver Mobil: 40 15 51 40 E-mail: ms@dhv.dk Dansk Håndværk Islands Brygge 26 Tlf.: 32 630 470 Fax 32 600 472 VINDUERS ENERGIMÆSSIGE PERFORMANCE Bygningsdel
Læs mereNYHED NYHED 34T/35T 2009
NYHED NYHED 2009 34T/35T NYHED NYHED Brændeovne på et højt niveau Handöl 34T og 35T er to fedtstensbrændeovne med synlig ild, bedre varmelagring i en ny, høj og slank udformning. Ildstedet sidder højere
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereHURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe
LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs mereEnergimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:
SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereInstallations og betjeningsvejledning: Denne ovn må kun monteres på ikke brandbare bygningsdele. TT40W (EN 13240/CE mærket)
Installations og betjeningsvejledning: Denne ovn må kun monteres på ikke brandbare bygningsdele TT40W (EN 13240/CE mærket) Tillykke med din nye TermaTech brændeovn. For at få størst mulig glæde af din
Læs mereVarmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!
Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn
Læs mereKØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73
KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0
Læs mereLaddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.
Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereARBEJDSTEGNING TIL 3-RAMMERS LAVNORMAL OBSERVATIONSSTADE
ARBEJDSTEGNING TIL 3-RAMMERS LAVNORMAL OBSERVATIONSSTADE Tegning: Klaus Langschwager Frontrude af plexiglas, 4-5 mm tykt. 780 x 405 (+ 0-3). Udfræsning - skæring af riller udføres 0,5 mm bredere end glastykkelse.
Læs mereKun i inherente metervarer
10 FLAME RETARDANT Kun i inherente metervarer FLAME RETARDANT Indeholder et bredt sortiment af flammehæmmende beklædning, som passer til brancher med krav om certificeret beskyttelses-beklædning. Vi arbejder
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereTræfib. helt naturlig isolering
Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af
Læs mereVejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1
Side 1 I denne vejledning skal vi bruge 7 billeder som skal sættes ned i størrelse. Bagefter sættes de sammen 3 i den ene rækker og 4 i den anden. Til sidst sættes de 2 rækker sammen så det er som en collage.
Læs mereScan-Line 41 & 44. Betjeningsvejledning. www.heta.dk
Scan-Line 41 & 44 Betjeningsvejledning www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De følger
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mere3. Tage med hældning på 34 til 60 grader
3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,
Læs mereFUGT OG KONDENSATION
St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereGulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp
Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt
Læs mereinspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne
inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig
Læs mereIndhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereKOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET
KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mere