Indsigelse i forbindelse m. lokalplan 632 v. Gambøthavn

Transkript

1

2

3 Indsigelse i forbindelse m. lokalplan 632 v. Gambøthavn Angående Parkeringsproblemer i og ved Gambøt Havn, håber vi at der bliver etableret P-pladser, på den kommende udstykning, ved Gambøt gård. I selve Gambøt Havn er der 8 P pladser, med 6 timers varighed og på Gambøt Vej langs den nye udstykning, er der ca 14 P pladser i rabatten. Det er allerrede alt for lidt i den populære lystbåde havn, der om sommeren bliver besøgt af utroligt mange turister og båd interesserede. Vi frygter at med den nye udstykning, kan P pladser på Gambøt vej blive minimeret eller helt forsvinde, det vil være en katastrofe, for havnens brugere. Naboer og nabovænger til Gambøt Havn, vil få så mange parkerings gener, at det bliver ulideligt, at færdes i området, for dem selv og for deres besøgende. Derfor vil vi på det kraftigste anbefale, at Svendborg Kommune er med til at få etableret P pladser, på den kommende udstykning. Gambøt Havn er en af Danmarks smukkeste maritime havne, en kulturperle, lad os alle værne om dette med respekt, for Svendborgs borgere og besøgende. På forhånd tak Formand for Carlo`s Bro Niels Krøier

4 Svendborg, den 31. maj 2018 Svendborg Eliteråd har behandlet sagen vedrørende parkeringsproblemerne omkring Thurø Sejlklub i relation til udarbejdelsen af lokalplan 632, og har i høringsfasen følgende bemærkninger: Thurø Sejlklub er en prioriteret klub i Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark, og er af Dansk Sejlunion udpeget som et centralt talentudviklingsmiljø. Klubben er helt essentiel i arbejdet med at sikre et elitemiljø indenfor sejlsport i Svendborg Kommune. For at kunne agere som eliteklub er det helt afgørende, at rammevilkårene er i orden, herunder at der både er et levende miljø i klubben i forhold til bredden men også, at der er et attraktivt klubmiljø, hvor elitesejlerne kan udvikle sig. Svendborg Eliteråd kan konstatere, at hvis lokalplanen gennemføres som beskrevet, skal Thurø Sejlklub selv rejse midler til at finansiere parkeringspladser til klubbens medlemmer og andre brugere af området. Disse midler vil uvægerligt fragå arbejdet med at udvikle og styrke forenings- og elitesportsmiljøet i Thurø Sejlklub. Svendborg Eliteråd anbefaler, at der i lokalplanlægningen for området tages vidtgående hensyn til Thurø Sejlklubs reelle parkeringsproblem, og at der skabes en holdbar og langsigtet løsning for klubbens parkeringsudfordringer, således at Thurø Sejlklub stadig kan bidrage til Svendborg Kommunes ambitiøse satsning på udvikling af talenter til den danske elite i sejlsport. Med venlig hilsen Svendborg Eliteråd

5 ! Svendborg Kommune-Plan!!!!!! Thurø den 30.maj 2018! Ramsherred 5! 5700 Svendborg!!! Bemærkninger til planlægning ved Gambøtvej og Søndervej.!!! Som beboere i den nedre del af Gambøtvej, har vi følgende bemærkninger til planen.!! Landzone til byzone 1680 m2.!! Vi har bemærket at der foretages en mindre regulering af rammens afgrænsning i det sydøstlige! hjørne, en udvidelse med 1680 m2.!! Der er tale om landzone, der inddrages til byzone.! Det ser vi ingen gyldig juridisk begrundelse for.!! Ifølge planlovens 5, stk. 1, nr 1 fremgår det, at der ikke må tillægges arealer i byzone, eller planlægges for anlæg i landzone, medmindre der er en særlig planlægningsmæssig, eller funktionel begrundelse herfor.!! Det ser vi ikke der er her.!! Derimod vil ovenstående udvidelse af byzonen medføre en teoretisk merværdi for ejeren, idet landzonejord kan sælges som byggejord.!!! Dette strider imod de principper der er for kommuneplanlægning.! På det afholdte borgermøde, blev vi tilstedeværende borgere belært af en embedsmand, at man såsandelig ikke måtte tage økonomiske hensyn når der blev lagt planer. Men udelukkende følge gældende lov.!! Da der her ikke er belæg i særlige planlægningsmæssige hensyn, skønner vi at udvidelsen af rammen er af økonomiske hensyn.!!!! Ikke bådopbevaring på parkeringsplads.! Det er positivt at der planlægges med parkeringsplads til 50 biler for havnens brugere.! Af hensyn til beboerne i området, mener vi dog at det bør indskærpes i lokalplanen, at det! udlagte parkeringsareal ikke må benyttes til vinteropbevaring af både.!! Blafrende presenninger og hylende master vil genere, og en båd på stativ, op til 5 meters højde,! er ikke nogen skønhed i vores dejlige natur ved Gambøt.!! Med venlig hilsen,!! Gitte Lindtorp og Torben Strange pedersen!! Gambøtvej 19 Thurø 5700 Svendborg.!

6 Plan og Erhverv Ramsherred 5, 2 sal 5700 Svendborg plan@svendborg.dk Brøndby, 4. juni 2018 Lokalplan Bemærkninger fra Dansk Sejlunion Dansk Sejlunion har følgende bemærkninger til Lokalplan 632 om parkering ved Thurø Sejlklub: Thurø Sejlklub og Dansk Sejlunion arbejder for, at flere mennesker kommer på vandet. Klubben tilbyder ikke blot aktiviteter for nuværende medlemmer, men udfylder også en væsentlig rolle i den almene maritime dannelse på Sydfyn. Thurø Sejlklub stiller sine rammer, udstyr og kompetencer til rådighed for borgere på Sydfyn, som ønsker at lære at sejle og bevæge sig sikkert ud på vandet. Sejlerskolen er fx åben for enhver med lysten til at lære at sejle. Det kræver ikke egen båd. Klubben har også en bred vifte af aktiviteter for ungdom. Klubben løfter dermed en væsentlig almennyttig opgave. Adgang til de almennyttige aktiviteter, som Thurø Sejlklub tilbyder, forudsætter, at man kan parkere sin bil. Dansk Sejlunion finder det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at Thurø Sejlklub skal finansiere parkeringspladser, som kommer almenvellet til gode. De midler, som Thurø Sejlklub vil skulle bruge på parkeringsplads, vil reducere mulighederne for almennyttige aktiviteter på vandet. Venlig hilsen Mads Kolte-Olsen Generalsekretær Dansk Sejlunion

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24 Sport og Idræt i Svendborg Svendborg, den 5. juni 2018 Planafdelingen Svendborg Kommune. Høringssvar vedrørende parkeringsforhold for Thurø Sejlklub i forbindelse med lokalplan 632 for området omkring Thurø Sejlklub. Sport og Idræt i Svendborg har på sit bestyrelsesmøde den 17. maj 2018 behandlet sagen vedrørende parkeringsproblemerne omkring Thurø Sejlklub i relation til udarbejdelsen af lokalplan 632, og har i høringsfasen følgende bemærkninger dertil: Thurø Sejlklub er en af vore meget aktive idrætsklubber i Svendborg Kommune med en stor medlemsskare, såvel voksne som børn, i alt 600 medlemmer + 40 instruktører/trænere og ledere, hvilket gør Thurø Sejlklub til en af Fyn s største sejlklubber. Klubben har de senere år udviklet sig fantastisk, såvel med aktiviteter som stævner og som følge deraf også øget deres medlemsantal betragteligt ligesom de også har udviklet klubben såvel organisatorisk og deltaget i kursusudvikling til glæde for mange af klubbens ledere og trænere. Derudover er Thurø Sejlklub en af vore prioriterede klubber i Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark, og er i den forbindelse af Dansk Sejlunion udpeget som et centralt talentudviklingsmiljø. Klubben er helt essentiel i arbejdet med at sikre et elitemiljø indenfor sejlsport i Svendborg Kommune. For at kunne agere som eliteklub er det helt afgørende, at rammevilkårene er i orden, herunder at der såvel er et levende miljø i klubben i forhold til bredden men også, at der er et attraktivt klubmiljø, hvor elitesejlerne kan udvikle sig. Som eliteklub har Thurø Sejlklub de senere år haft Dansk Sejlunions bevågenhed og for deres dygtige og visionære udviklingsarbejde modtaget flere erkendtligheder og priser. I lighed med Svendborg Eliteråd kan vi konstatere, at såfremt lokalplanen gennemføres som planlagt, skal Thurø Sejlklub selv rejse midler til at finansiere parkeringspladser til klubbens medlemmer og andre brugere af området. Disse midler vil dermed skulle fragå i arbejdet med at udvikle og styrke foreningslivet og elitesportsmiljøet i Thurø Sejlklub. Sport og Idræt i Svendborg anbefaler derfor, at der i lokalplanlægningen for området tages vidtgående hensyn til Thurø Sejlklub s reelle parkeringsproblem, og at der skabes en holdbar og langsigtet løsning for klubbens parkeringsudfordringer, således at Thurø Sejlklub stadig kan bidrage til Svendborg Kommunes ambitiøse satsning på udvikling af talenter til den danske elite i sejlsport og ikke mindst at kunne fastholde et godt klubliv for klubbens medlemmer, såvel på bredde- som elitesiden. Med venlig hilsen Sport og Idræt i Svendborg Preben Juhl Rasmussen (formand)

25 Svendborg Kommune Planafdelingen Ramsherred Svendborg Svendborg, den Vedr. Lokalplan 632 Hermed fremsendes høringssvar vedr. den fremlagte Lokalplan 632. Svendborg Kommune, Planafdelingen har afholdt borgermøde og fremlagt forslag til etablering af grunde med bebyggelse og mulighed for etablering af parkeringspladser på 2 stk. grunde mod Gambøtvej max 2000m2 og 50 p. pladser. Der er også forslag til at muligheden med parkeringspladser kan etableres længere fra kysten, men dette forslag vil vi fraråde, da det i stedet vil betyde forøget pres på vejarealer der ligger tættere på kysten, og skabe irritation og forventede klager fra de private grundejere. I Lokalplanen er der en betragtning omkring bolig/erhverv, vi tilslutter os derfor redegørelsens placering 1., med ind/udkørsel fra en anlagt privat fællesvej med de andre grunde. Hvis disse arealer erhverves, vil vi gerne skabe mulighed for aflægning og opbevaring af sejlergrej og mindre både/joller på arealerne, og der kan skabes mulighed for opførelse af Bådhuse som opfylder kravene til boliger som opføres i udstykningen. Her kan henvises til rammebestemmelsen for C I bestemmelserne er der beskrevet at parkeringspladsen skal afskærmes med 3- rækket beplantning med en rækkeafstand på 1 meter og med en indbyrdes afstand på 1 meter. Det skal påpeges at denne restriktive bestemmelse betyder fradrag af parkeringsmulighed, da buskene i et bælte, vil optage mange m2. P.t. er der en Bøgehæk mod vejen som er meget gammel. En ny Bøgehæk mod alle nabogrunde vil kunne give fuld dækning med afskærmning mod vej og naboer. Thurø Sejlklub har i efterhånden i en del år forsøgt at erhverve - placering 1 - af afdøde grundejer uden held, vi har også forsøgt at tale de kommunale embedsmænd op senest i forbindelse med etablering af Lokalplan 591 som på sigt vil skabe ekstra parkeringsbehov for alle som trives omkring havnen. Nu er vi i den situation at Lokalplanen ikke tager højde for at tilbyde aktørerne ved Havneområdet et alternativt. Det er vel sådan, at hvis vi alle, der henstiller en bil ved Gambøtvej bliver smidt væk

26 hvis der bebygges langs Gambøtvej, er Svendborg Kommune forpligtiget til at tilbyde parkering andetsteds. Der har været Parkering langs hækken på Gambøtvej i den østlige side lige så længe der har været aktiviteter på Havnen, Thurø Sejlklub er 77 år gammel. Svendborg Kommune har sørget for vedligeholdelse af vejarealet til parkering, og vedligeholdt og påsat P. skilte gennem tiden, aftalt med Parkeringsafdelingen/ Politimyndigheden. Et parkeringsareal til gavn for Thurøs beboere tæt ved det maritime område, vil gavne området og alle de forskellige mennesker som trives i området. Naturturister og Turistbusser Motionister der bruges stisystemet langs vandet mod syd Svendborg Kommune bruger selv billeder fra fiskehytterne som præsentation (brander sig på at være Citta Slow og det gode liv ved vandkanten) Fiskere ved broanlæg grundene ejes af Svendborg Kommune Fritidsaktiviteterne med sejlads primært fra Thurø Sejlklub Svendborg kommune har et anlagt slæbested v/fiskerhytterne Hvis ikke der skabes fremtidige parkeringsforhold, vil det gå ud over aktiviteter på Thurø. Det forekommer ikke rimeligt, at Thurø Sejlklub alene bærer ansvaret for at finansiere en fungerende parkering for området. Med den nye Lokalplan 632 stilles Thurø Sejlklub ringere end de øvrige Idrætstilbud. Hvis rammen for anlæg af parkering skabes, skal vi alle forsøge at skabe et fremtidig økonomisk grundlag for trivsel omkring Thurøbund. Lokalplanen giver mulighed for at Thurø Sejlklub kan købe et areal til parkering. Det vil ske til markedsprisen for parcelhuse i området, og det er næppe realistisk at Thurø Sejlklub kan nå at rejse finansiering i det fornødne omfang inden at arealerne kan være solgt til anden side til parcelhusbebyggelse. Svendborg Kommunes byråd kan ikke frasige sig et meget stort ansvar for udvikling af fritidslivet på Thurø i al fremtid, og skal tage del også omkring erhvervelsen af jordareal. Hvis Thurø Sejlklub og øvrige aktører ikke kan nå at rejse finansiering til parkering, vil parkeringsproblematikken blive et politisk problem for området. Thurø Sejlklub har gennem flere år gjort opmærksom på problemet, også i forbindelse med Lokalplanen 591 for den øvrige del af området. Der er udvist rettidig omhu, men ikke blevet lyttet. Thurø Sejlklub har været aktiv med klubudvikling og for at levere foreningstilbud i overensstemmelse med værdierne i Svendborg Kommunes Branding. Vi kan henvise til: Udfærdiget materiale fra Friluftsrådet - Friluftsliv i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes udvikling ved deltagelse i Naturturisme projektet Landsstævnet 2021 hvori Det Maritime Miljø indgår Thurø Sejlklub-Ib Oldrup

27 riluftsliv i svendborg kommune

28

29 Indhold Indledning...3 Friluftsrådets generelle politik...4 Visioner og anbefalinger til Svendborg Kommune..9 Specifikke forslag til kommunen...21 Friluftsliv i Region Syddanmark...26 Publikationer...27 Kildemateriale...28 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

30 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 2

31 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. 3 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

32 Friluftsrådets generelle politik Friluftsliv er grænseoverskridende. En vandrer tænker sjældent på, om han krydser kommunegrænser på sin tur. Friluftsliv udøves overalt: i skov, i det åbne land, langs kysten, på vandet eller på en grøn plet i byen. I dette friluftsoplæg sættes der også fokus på emner, som ikke udelukkende rettes mod kommunen. Der tages også udgangspunkt i eksempler, der hører ind under andre forvaltninger eller andre parter, der på en eller anden måde er involveret i forvaltning af natur og rekreative arealer og aktiviteter. Friluftsliv forudsætter, at der er en spændende og varieret natur og et rent miljø at udfolde sig i. Derfor er der mange elementer af miljø- og naturbeskyttelse i dette kommunale friluftsoplæg. Friluftsliv er for alle Friluftsliv giver mulighed for gode oplevelser i naturen. Det giver glæde og harmoni og foregår ofte i socialt samspil med andre. Det er vigtigt for menneskers sundhed og trivsel og dermed for livskvaliteten. Friluftsliv skal derfor være et tilbud til alle børn, unge, voksne, ældre og ikke mindst handicappede. Friluftsrådet kan dog i visse tilfælde vælge at sætte fokus på en enkelt gruppes muligheder for friluftsliv, for eksempel små børn eller bybefolkningen. Det uorganiserede friluftsliv har for Friluftsrådet samme prioritet som det organiserede friluftsliv. men der er også grænser Friluftsrådet er idet hensynet til mennesker og natur tillægges særlig vægt parat til at tage afstand fra friluftsaktiviteter, der har en negativ påvirkning på naturen eller samfundet som helhed. For eksempel tog Friluftsrådet i 1994 kraftigt afstand fra vandscootere og anbefalede, at såfremt vandscootere skulle accepteres, måtte det ske ved at udpege særligt afmærkede områder, hvor denne forstyrrende aktivitet kan finde sted til mindst gene for omgivelserne. Natursyn og syn på friluftsliv Det er mennesket, der råder over naturen. Når vi genopretter natur, gennemfører fredninger eller udlægger områder til urørt skov, så er det mennesket, der be- Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 4

33 stemmer, hvordan vi ønsker, naturen skal se ud. Den danske natur er et kulturlandskab præget af vor tids udnyttelse af naturgrundlaget. Der bør i forvaltningen af den danske natur tages hensyn til såvel denne kulturmiljøarv som til friluftsliv. Der skal tænkes i sammenhænge og helheder, så ingen gruppe får eksklusiv ret til brug af visse arealer og flere behov kan imødekommes ved en flersidig benyttelse af arealerne og gensidig hensyntagen til hinanden. Friluftsrådet prioriterer ikke friluftsliv over naturhensyn, men vægter menneskelig aktivitet, naturen og miljøet lige. Der kan dog være forskellige interesser, som skal varetages fra sag til sag. Kommer det til et definitivt valg, har hensynet til naturen og miljøet den højest mulige prioritet. Uanset hvilken form for friluftsaktivitet der er tale om, er det en grundlæggende forudsætning for Friluftsrådet, at bæredygtighed får en konkret betydning og indarbejdes i ord og handling. De sydfynske kommuner bør arbejde aktivt for at gøre Det Sydfynske Øhav med Svanningeområdet til en kommende dansk nationalpark. Friluftsliv og uskadelig færdsel i naturen Friluftsrådet mener, at det åbne land har en størrelse og udnyttelsesgrad, der gør det umuligt at indføre allemandsretten eller fri fladefærdsel. Derfor accepteres det, at en vis form for regulering af færdsel er nødvendig. Det er naturligt, at der lovgivningsmæssigt sættes retningslinjer for vores adfærd i naturen. Bedst vil det dog være, hvis befolkningen selv sætter grænserne ud fra viden, etik og moral. Friluftsrådet arbejder for at forbedre mulighederne for uskadelig færdsel i vores natur og landbrugslandskab, da den almene befolknings ret til færdsel i landskabet historisk set er indskrænket som følge af de mange nedlæggelser af skole-, post- og kirkestier samt markveje. Med uskadelig færdsel tænkes der for eksempel på, at der kan tillades færdsel på trampestier langs visse hegn, langs markskel, langs kanten af de dyrkede jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer, hvor naturhensyn ikke taler imod dette. Uskadelig færdsel vil på disse steder kunne foregå uden negativ påvirkning af naturen eller landbrugsproduktionen. Et eksempel herpå er projektet Spor i Landskabet, hvor blandt andre landmænd åbner for publikum og tilbyder særlige oplevelsesmuligheder i landskabet. Ønsket om bedre mulighed for uskadelig færdsel Friluftsrådet mener også, at befolkningen i højere grad bør have mulighed for at opleve de ofte spændende naturværdier, som findes på forsvarets øvelsesområder, hvor disse findes inden for kommunegrænsen. På tilsvarende vis bør private organisationer, der ejer større naturområder, give befolkningen mulighed for naturoplevelser ved at tillade færdsel svarende til reglerne på offentligt ejede områder og ved for eksempel at etablere primitive overnatningspladser. 5 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

34 Offentlige myndigheder bør i udstrakt grad tillade færdsel til fods på deres arealer. Friluftsrådet opfordrer ligeledes kommunen til ved salg eller udlejning af arealer til private at sikre offentligheden udvidet adgangs- og opholdsret for eksempel i form af klausul om fortsat offentlig adgang på det pågældende areal. Hensynsfuld færdsel Med retten til færdsel følger naturligvis også en forpligtelse til at udvise hensynsfuld adfærd i naturen og forståelse for ejerens ønsker og behov. Selv om Friluftsrådet arbejder for forbedret adgang til naturen, er det ikke ensbetydende med, at der skal være adgang overalt. Der kan være særlige områder, hvor man af hensyn til sårbar flora eller fauna må lukke for adgang (eller forskellige former for færdsel), eventuelt i en periode af året. Her tænkes for eksempel på reservater, jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder eller videnskabelige undersøgelsesområder. Dog bør det altid overvejes, om kanaliseret færdsel, en styrket plejeplan og formidling kan mindske den menneskelige påvirkning i fornøden grad, så lukning kan undgås. Muligheden for at lukke for befolkningens adgang til et område rent administrativt bør kun forekomme under ganske særlige forhold. Muligheder for friluftsliv i det åbne land For at dyrke friluftsliv er det ikke nok, at der er adgang til et naturområde. Der skal også være mulighed for at færdes i det. Her tænkes både på enkle spor, trampestier, anlagte stier eventuelt med befæstelse og veje. Den enkle færdsel til fods bør have bedst mulige vilkår, men handicappede, ryttere og cyklister skal også have mulighed for at færdes i landskabet. Det stiller forskellige krav til udformning af stier og belægning for at tilfredsstille de forskellige behov og for at undgå konflikter mellem forskellige brugere af et stisystem. Friluftsrådet mener, at ikke alle stier skal være udstyret ens. Rådet ser derimod gerne, at der satses på flersidig benyttelse af et stiforløb, herunder med forskellige belægningstyper til de forskellige færdselsformer. I planlægningen af kommunalt friluftsliv bør der samarbejdes og koordineres mellem de forskellige instanser, der planlægger og forvalter borgernes muligheder for friluftsliv. Friluftsinteresserne bør varetages af alle myndigheder, som ejer eller forvalter naturressourcerne, og friluftslivets muligheder skal derfor indgå i overvejelserne, før der træffes beslutninger om et indgreb i naturen. Behovet for støttepunkter til friluftsliv bør undersøges med henblik på etablering af punkter i naturlig sammenhæng med ruteforløbet. Dette må koordineres også på tværs af kommunegrænserne. Primitive overnatningspladser skal anlæg- Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 6

35 ges, så turisten eller den lokale borger har mulighed for at bevæge sig gennem landskabet og kulturmiljøet på passende dagsture. Vejbestyrelsen må leve op til sin forpligtelse til at føre vej- og stifortegnelser (se cirkulære nummer 90 af 26. maj 1975), som kan udgives i form af kort. Temakort med kulturhistoriske seværdigheder, natur- og friluftskort kunne være andre kortformer, der kunne profilere kommunen over for borgerne og turisterne. Fysisk planlægning og forvaltning må løfte opgaven med at imødekomme friluftslivets behov, så der ikke opstår konflikter mellem udøvere af forskellige aktiviteter i naturen. I det omfang, at arealer, der benyttes til friluftsaktiviteter, inddrages til andre formål, må kommunen have en politik for udlægning af erstatningsarealer. Primitive overnatningspladser skal anlægges, så turisten eller den lokale borger har mulighed for at bevæge sig gennem landskabet og kulturmiljøet på passende dagsture. Byens friluftsliv Naturbeskyttelsesloven beskriver adgangsrettigheder til skov og det åbne land, men der er ingen lovgivning, der sikrer borgernes ret til adgang til natur og friluftsliv i byerne. Det er et problem, idet byens friarealer og grønne områder får større og større betydning for bybefolkningen. Borgernes muligheder for friluftsliv i byens grønne rum bør sikres gennem kommuneplanen og ved lokalplaner eller fredningsbestemmelser. Der er faktisk hjemmel i naturbeskyttelsesloven til fredning af grønne områder i byzoner. Trafiksikre gå- og cykelruter og forbedret kollektiv trafik er også midler til at sikre borgerne adgang til de rekreative arealer. I planarbejdet med større udlæg til boligområder bør der sikres passende arealer til friluftsaktiviteter inden for planområdet. Offentligheden skal sikres adgang til disse arealer på lige fod med beboerne. Gennem en mere bevidst parkforvaltning og naturgenopretning bør byens grønne områder udvides og forbedres. En øget naturkvalitet og variation i de grønne områder danner grundlag for oplevelser og giver tilfredse borgere. Princippet om flersidig anvendelse af rekreative arealer 7 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

36 bør også gælde for kommunens institutioner, idrætsanlæg med mere. Friluftsrådet opfordrer til en dialog om dette med de berørte foreninger og ejere. Friluftsrådet har gennem et par år arbejdet med Byens Friluftsliv som et politisk indsatsområde. Ud af det er der kommet tre idékataloger, som inspirerer og anviser eksempler på, hvordan friluftslivet kan blive mere synligt i både de grønne og blå områder i byerne. Det grønne råd i kommunen Friluftsrådet er tilfreds med, at der med det grønne råd er skabt et forum, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og andre kan udveksle synspunkter med kommunen og komme med nye idéer om friluftsliv og naturforvaltning. Drøftelser mellem kommunen og interessegrupper skaber ofte en fælles forståelse og mindsker interessekonflikter, der måtte opstå, når politikken skal udmøntes i forvaltningen. Organisationernes repræsentanter har ofte et indgående kendskab til kommunen og kan bidrage med værdifuld viden. Friluftsrådet ønsker, at arbejdet i det grønne råd i høj grad bliver afspejlet i kommunens miljø- og naturforvaltningsarbejde. Det er nærliggende og nødvendigt at inddrage relevante emner fra andre lovområder i det grønne råds arbejde, der har relevans for naturbeskyttelse og friluftsliv i byen, i det åbne land, langs kysten og på vandet. Det er Friluftsrådets ønske, at der skal være politisk deltagelse i grønne råd generelt, herunder at formandskabet varetages af en fra kommunalbestyrelsen. Meget friluftsliv er knyttet til havet omkring Danmark og de mange tusind kilometer kyst. Planlægning af kystområder og arbejdet med det friluftsliv, der er tilknyttet kysten, har en naturlig plads i et grønt råd for kommunen. Friluftsliv skal være for alle og gratis Naturen for alle er et fundamentalt udgangspunkt for Friluftsrådet. Adgang til naturen må ikke forbeholdes dem, der har råd. Friluftsrådet har derfor et meget stærkt forbehold over for brugerbetaling i forbindelse med adgang til naturen og accepterer ikke betaling for adgang til offentligt ejede arealer. Friluftsrådet accepterer dog brugerbetaling i ganske særlige tilfælde. Friluftsliv og turisme På regionalt og kommunalt plan søger Friluftsrådet at fremme dialogen mellem turisterhvervet og friluftslivets repræsentanter. Det er vigtigt at fastholde det folkelige samspil på lokalt plan, når turisme skal udvikles. Det er Rådets opfattelse, at hvad der er godt for miljøet og lokalbefolkningen, er også godt for turismen. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 8

37 Visioner og anbefalinger til Svendborg Kommune Fyn med øerne har et spændende og varieret landskab lige fra Nordfyns flade landskab til Sydfyns bakkeland. Fyn er tæt befolket, men overalt er der behov for og bør der være muligheder for et aktivt friluftsliv for alle. Fyn er helt omgivet af farvande; det giver særlige muligheder, men også forpligtelser over for blandt andet friluftslivet og turismen. Overalt bør der være mulighed for et aktivt friluftsliv både for den aktive udøver af en friluftsaktivitet og for den almindelige naturgæst. Når det gælder støjende rekreative friluftsaktiviteter, er samarbejdet mellem Svendborg Kommune og de øvrige fynske kommuner yderst vigtigt. I den fysiske planlægning skal der sikres arealer til anlæg i tæt samarbejde med de organisationer og foreninger, der har behov for baneanlæg. Ved placeringen af større støjende rekreative anlæg bør der samarbejdes med andre myndigheder, herunder Region Syddanmark og Miljøcenter Odense. Kommuneplaner og regional udviklingsplan Den fysiske planlægning i kommunen er et centralt emne for Friluftsrådets kredsrepræsentation. Forslag til den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark samt kommune- og lokalplaner for Svendborg Kommune gennemgås af Friluftsrådet, som deltager aktivt i de forskelle høringsfaser. Den nye kommuneplan bliver fremover den vigtigste del af den fysiske planlægning i det åbne land. Den giver kommunen gode muligheder for indflydelse på arealanvendelsen og sikring af eksisterende friluftsanlæg. Kommunen har dermed et betydeligt ansvar for de fremtidige omgivelser og vilkår, ikke mindst for benyttelse og beskyttelse af naturen. 9 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

38 Kommunalbestyrelserne har fået bemyndigelse til at ophæve beskyttelseslinjer og give vidtgående dispensationer på natur- og miljøområdet. Denne ret skal administreres ud fra de natur- og miljøhensyn, der skal varetages og sikres, og ikke kun ud fra økonomiske overvejelser. Friluftsrådet ser gerne Svendborg Kommunes naturpolitik realiseret som en målrettet indsats for gode levesteder for dyr og planter samt sikring af kulturhistoriske miljøer og friluftsaktiviteterne i kommunen. Kommuneplanen skal medvirke til: at sikre eksisterende friluftsarealer, herunder baneanlæg at der udlægges nye arealer til friluftsformål at de arealer, der har anden anvendelse, samtidig kan benyttes til friluftsformål; det vil sige flersidig brug at sikre naturkvaliteterne ved udformningen af arealerne samt tilgodese adgangen til disse at der udarbejdes plejeplaner for de naturområder, der kræver det for at opretholde en god naturtilstand. Adgang til og i det åbne land Adgang til det åbne land er et vigtigt element for at kunne dyrke friluftsliv. Desværre oplever Friluftsrådet, at der stadig bliver opsat ulovlige skilte med teksten Privat adgang forbudt. Det afholder mange fra at benytte adgangsretten til den pågældende vej. Ulovlige skilte skal fjernes, og Friluftsrådet opfordrer derfor kommunen til aktivt at arbejde herfor. Ligeledes bør kommunen i samspil med de private lodsejere sørge for at opretholde gennemgående stier og veje. Friluftsrådet skal desuden opfordre til, at kommuneveje forbliver sådanne og ikke ændres til private fællesveje, der automatisk vil føre til lukning af vejen for offentligheden. Særligt naturryttere har bemærket, at et stort antal markveje og stier er nedlagt. Disse ofte ældgamle kulturspor skal i højere grad beskyttes, og hvor de er forsvundet, bør de genetableres. Det kan ske i den gadejord, hvor de oprindeligt har ligget i århundreder. Projektet Spor i Landskabet er vigtigt til at åbne landskabet. Kommunen bør indgå i dette vigtige samarbejde mellem Landbrugsraadet, Dansk Skovforening, Skov- og Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, de lokale landboforeninger og ikke mindst landmanden, der ofte får idéen til et spor i sit landskab. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 10

39 Svendborg Kommune bør arbejde for: at stinettet gennemgås, så mulighederne for benyttelse til flersidig brug (cykling, vandring og ridning) sikres en handicapvenlig stiplanlægning større borgerindflydelse på planlægningen af kommunens stinet at små markveje ikke nedlægges eller sløjfes, og hvis det sker, at der etableres erstatningsstier at hævdvundne rettigheder til markveje og stier bevares at planlægningen i forbindelse med nye stier til og gennem skovrejsningsområder giver mulighed for at oprette primitive lejrpladser og støttepunkter at det i forbindelse med nye skovrejsningsområder og nye vejanlæg allerede i planlægningen undersøges, hvor der er behov for, at der etableres fauna- og menneskepassager at eksisterende fauna- og menneskepassager ikke uden videre fjernes eller nedlægges ved nyanlæg at lave en god, samlet formidling om støttepunkter i det åbne land at etablere ridestier, som forbinder områder, hvor ridning er tilladt at etablere ridestier langs eksisterende stinet, hvor der eventuelt etableres stisløjfer kun for ryttere at adgangen til og langs kysterne bliver bevaret og holdes åben for fri færdsel, herunder også at sikre fri adgang til både- og badebroer at vinterbadere sikres mulighed for omklædningsfaciliteter i eksisterende bygninger at der etableres skovområder til luftning af hunde at kommunalt ejede arealer som hovedregel bør være åbne for befolkningens friluftsliv efter samme regler som for statsskovene at udarbejde og ajourføre stifortegnelser og offentliggøre dem i for eksempel kommunens vejviser eller i publikationer (se cirkulære nummer 90 af 26. maj 1975) at udarbejde GIS-friluftskort med registrering af arealer udpeget til friluftsformål og gøre dem tilgængelige på internettet og som kort. Forsvundne kulturhistoriske stier Desværre er mange kulturhistoriske stiforløb forsvundet i takt med samfundsudviklingen, for eksempel gamle kirkestier, poststier, skolestier og møllestier. Disse stier bør genskabes som en del af det sydfynske kulturmiljø. Det faktum, at hovedparten har ligget i gadejord, burde gøre det forholdsvis let at genskabe dem i landskabet. Kortmateriale og matrikelkort viser meget tydeligt, hvor de har ligget. Mange markveje er ligeledes forsvundet i takt med strukturændringer i landbruget. Et forskningsprojekt fra Vejle Amt udført af daværende Forskningscenter for Skov og Landskab (nu: Skov & Landskab, Københavns Universitet) viser, at over 11 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

40 halvdelen af markvejene i amtet er forsvundet siden Samme tendens gælder sandsynligvis også på landsplan og sandsynligvis også i Svendborg Kommune. Adgang til det åbne land er vigtigt for at kunne dyrke friluftsliv. Friluftsrådet opfordrer derfor kommunen til at arbejde for gode adgangsforhold herunder sikre, at gamle historiske stier bevares. Grønne korridorer Friluftsrådet finder det glædeligt, at det også af biologiske hensyn er blevet almindeligt at anlægge et helhedssyn på planlægningen i det åbne land. Det har blandt andet givet flere grønne korridorer. På denne måde sammenbinder man naturområder af hensyn til spredningsmuligheder for dyr og planter, så den biologiske mangfoldighed styrkes og forbedres. Disse gode intentioner i planarbejdet skal bevares og styrkes. Hensynsfuld adfærd Der er mange, der gerne vil ud i naturen og have nogle gode oplevelser, og der er mange forskellige måder at have gode oplevelser på. Indimellem kan forskellige friluftsaktiviteter komme i interessekonflikt med hinanden. Friluftsrådet arbejder altid for at løse sådanne situationer på bedst mulig vis, under hensyntagen både til de forskellige interessegrupper og til naturen. Dette er blandt andet sket ved, at Friluftsrådet lavede kampagnen Klap Hesten om takt og tone henvendt til ryttere og mountainbikere sammen med en række andre organisationer. Friluftsrådet medvirker gerne til lignende landsdækkende aktiviteter, gerne i samarbejde med kommunerne for eksempel kunne emnet hensynsfuld færdsel være oplagt som temauge i skolesammenhæng. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 12

41 Sti- og ruteforløb på Fyn Der bør i planlægningen lægges stor vægt på, at Svendborg Kommunes stinet kan kobles sammen med nabokommunernes, så der dannes et overordnet regionalt og nationalt netværk. Dette net af stiforbindelser vil i fremtidens turiststrategi for Region Syddanmark kunne blive en attraktion i sig selv. Set på europæisk niveau har sådanne sti- og ruteforløb stor turistmæssig betydning og markedsføres derfor kraftigt, hvor de findes. I størstedelen af Europa findes et godt udbygget stisystem, så der kan vandres fra det nordlige Finland/Norge til det sydlige Spanien eller Grækenland. Det eneste sted i Europa, hvor det er umuligt at finde gennemgående vandrestier, er på Fyn. Dette forhold mener Friluftsrådet sammen med mange andre, at der skal laves om på. Støttepunkter for friluftslivet i det åbne land Støttepunkter bør indarbejdes ved planlægning af friluftslivets muligheder i det åbne land. For eksempel kan primitive overnatningspladser, fugletårne, grill-/bålpladser, handicaptoiletter, naturformidling, informationstavler, p-pladser, naturlegepladser, powerbaner og kulturminder inddrages som støttepunkter. Placeringen af støttepunkter skal give mulighed for en spændende og varieret oplevelse i naturen i forbindelse med korte ture, dagsture og flerdagsture med overnatning i det fri. I visse skove er der fri teltning. Friluftsliv bør tænkes ind i projekter, særligt når der anvendes offentlige midler til naturforbedrende foranstaltninger, og især når det gælder nye udpegninger af våd- og naturgenopretningsområder. Særligt bør hensynet til vores handicappede medborgeres muligheder for at komme ud i naturen indgå som et væsentligt element i både planlægning og den helt konkrete udformning af projektet. Fugletårne og kørestole er ikke uforenelige størrelser. Støttepunkter bør indarbejdes ved planlægning af friluftslivets muligheder i det åbne land. Det gælder for eksempel faciliteter som primitive overnatningspladser, fugletårne, grill-/bålpladser, handicaptoiletter, naturformidling, informationstavler, p-pladser og naturlegepladser. 13 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

42 Kortmateriale I en planlægningsfase, for eksempel i forbindelse med en friluftsstrategi, vil en registrering af arealer, der er af interesse for friluftslivet være et værdifuldt værktøj ikke blot for kommunens medarbejdere, men også for organisationer og foreninger. Ved brug af Geografisk Informations System (GIS) skabes en præcis og anvendelig elektronisk registrering. Desuden kan der henvises til folderen Naturture på Fyn, der udgives af Skovog Naturstyrelsen. Naturen i byen bynære rekreative arealer Vi har alle behov for at kunne motionere, trække frisk luft, lufte hunden eller sidde en stille stund og dvæle ved oplevelsen af dufte, farver og former. Byens grønne områder har en positiv indflydelse på folks sundhed og trivsel. Borgerne skal sikres adgang til grønne områder i byerne og bynære rekreative områder så tæt på beboelsesområderne som muligt og helst i gåafstand. Børn har ret til krat derfor bør der i nærheden af boligområder også være legeområder med skov/krat, hvor børn frit kan lege, eller børneskove, hvor beplantningen bør være domineret af spiselige frugter og bær. Svendborg Kommune bør arbejde for: at fastholde, forbedre og udvide de grønne områder i byerne og bynære rekreative områder at fastlægge en politik for, hvordan man kan finansiere opkøb af nye arealer til friluftsformål, herunder baneanlæg at planlægge og etablere legeområder i nærheden af boligområder med skov/krat, hvor børn frit kan lege at planlægge og oprette hundeluftningsområder, gerne i forbindelse med skovrejsning. Friluftsstrategi Svendborg Kommune bør udarbejde en friluftsstrategi. En friluftsstrategi bør blandt andet indeholde følgende emner og en prioritering af indsatsområderne: Arealreservation til anlæg til bestemte aktiviteter, herunder også de støjende aktiviteter Konkrete forslag til placering af faciliteter til friluftsaktiviteter, herunder baneanlæg Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 14

43 Retningslinjer for planlægningen af stier og ruteforbindelser set i en større sammenhæng, herunder planlægning af stier for handicappede medborgere med støttepunkter og toiletfaciliteter Sikring af et tilstrækkeligt antal primitive overnatningspladser langs kysten til glæde og gavn for turroere og andre Naturformidling på bredest muligt grundlag, for eksempel ansættelse af naturvejledere Koordinering af planlægning med de andre kommuner Gennem lokalplanlægningen påvirkning af de private bygherrer til at bevare og beskytte eksisterende grønne områder inden for lokalplanen. Særlige friluftsområder i kommunen Ifølge bestemmelser i planloven, naturbeskyttelsesloven med mere udpeges der i kommuneplanerne en lang række områder til særlige formål, for eksempel 3- områder, våde enge, områder, hvor skovrejsning er ønsket eller uønsket, fredede områder, områder til byudvikling, kystbeskyttelseszoner og så videre. Friluftsrådet kunne ønske sig, at der i disse planer tages vidtgående hensyn til vores handicappede medborgeres ønsker og behov i planlægningen og udformningen af adgangsveje til og i områderne. Naturformidling Gode oplevelser i naturen er vigtige for børn, unge og voksne. Vidensformidling om naturen medvirker til en øget forståelse for de økologiske sammenhænge i naturen. Det i sig selv kan være et væsentligt element til gode naturoplevelser, ligesom forståelse fremmer lysten til selv at gøre noget for at beskytte den værdifulde natur, vi har på Fyn. Der skal derfor være en aktiv naturformidling i kommunerne. Formidlingsopgaven kan varetages af de skoler/centre, som besidder den fornødne ekspertise på området. Svendborg Natur- og Miljøskole, Trente Mølle, Lærkedal, Dovnsgården, Skovsgård og Tarup-Davinde-området er gode eksempler på formidling for alle målgrupper dels i form af naturvejledning og undervisning i naturcentrene og dels ved deltagelse i kampagner, naturture og mange andre aktiviteter. Svendborg Kommune bør medvirke til: at skoler og institutioners muligheder for at komme ud i naturen forbedres hvor der er behov for naturcentre eller andre formidlings- og støttepunkter, aktivt at hjælpe med planlægning og oprettelse af dem. 15 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

44 Skove og skovrejsning Skoven er det sted i naturen, der benyttes mest af Danmarks befolkning i fritiden. Skoven giver mulighed for mange friluftsaktiviteter. Det er til gavn for det organiserede såvel som det uorganiserede friluftsliv. Særligt har de bynære skove en stor rekreativ værdi, som talrige undersøgelser viser. Sælger kommunen skov eller andre fritidsområder, bør det klart fremgå af salgsbetingelserne, at friluftslivets adgangsforhold ikke må forringes (som minimum skal de regler, der gælder i statsskovene, være gældende). Svendborg Kommune bør arbejde for: at bevare offentligt ejede skove og naturområder, så de forbliver i offentligt eje at lave en friluftsplanlægning for kommunens skove og naturområder at forøge arealerne med naturskov og aktivt arbejde for skovrejsning, gerne i samarbejde med nabokommunerne og Statsskovvæsenet at rejse nye skove i drikkevandsområder, gerne i samarbejde med de lokale vandværker at friluftslivets adgangsforhold ikke forringes ved eventuelt salg til private specielt med hensyn til skovrejsning: o at rejse bynære skove i nye boligområder o at udpege et tilstrækkeligt stort areal til skovrejsning, så statens mål om at fordoble landets areal med skov i løbet af år opfyldes o at der afsættes midler til skovrejsning i det kommunale budget at der, når der fældes skov til vejanlæg og lignende, samtidig anlægges ny skov på et areal af mindst dobbelt størrelse at der oprettes hundeskove eller hundeluftningsområder. Råstofgrave Områder, der har været benyttet eller benyttes til råstofindvinding, som for eksempel grus- og lergrave, giver særlige muligheder for friluftslivet. Her tænkes blandt andet på aktiviteter af støjende karakter. I rapporten Friluftsliv i råstofgrave peger Friluftsrådet på en bred vifte af disse muligheder. Støjende rekreative aktiviteter Friluftsliv omfatter også aktiviteter, der kan virke støjende eller dominerende for andre i området, for eksempel kørsel med terrængående køretøjer, skydning, motorsport, flyvning, dragekørsel, mountainbikekørsel og vandski. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 16

45 En række af disse aktiviteter tiltrækker aktive unge mennesker, dels gennem aktiviteterne, men også ved at de kan beskæftige sig med den tekniske side af deres hobby. Det er derfor vigtigt, at de organiserede støjende rekreative aktiviteter får større albuerum. Der er akut behov for flere typer baneanlæg på Fyn. De fleste støjende rekreative aktiviteter er internationalt anerkendte konkurrencesportsgrene, hvor der afholdes nationale og internationale konkurrencer. Udøverne kan med rette forvente, at samfundet er dem behjælpeligt med baneanlæg. For nogle aktiviteter er der lovkrav til udøverne, der skal opfyldes. Der skal således være banefaciliteter, der kan imødekomme disse krav til både træning og sportsudøvelse. Motorsporten og flugtskydningen på Fyn har for tiden meget vanskelige betingelser. Der er akut behov for nye motorbaner og flugtskydebaner flere steder på Fyn. Friluftsliv omfatter også aktiviteter, der kan virke støjende eller dominerende for andre i området, for eksempel kørsel med terrængående køretøjer, skydning, motorsport, flyvning, dragekørsel, mountainbike og vandski. Svendborg Kommune bør arbejde for: at fremme støjende, rekreative aktiviteter ved at deltage i udpegningen, planlægningen og etableringen af de nødvendige baneanlæg i fællesskab med regionen og relevante organisationer og foreninger at reservere arealer til støjende rekreative friluftsaktiviteter at sikre eksisterende baneanlæg mod støjfølsom arealanvendelse inden for deres støjkonsekvensområde; det gælder også ved kommunens egen planlægning at sørge for, hvis et baneanlæg skal nedlægges, at der fortsat kan være normal aktivitet på denne bane, indtil et nyt erstatningsanlæg er etableret og klar til at tages i brug 17 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

46 at erhverve det nødvendige areal eller hjælpe organisationen/foreningen hermed også ved opstart af en ny aktivitet eller en ny bane, når der er behov for det i tilfælde af tilladelser til kommercielle anlæg at stille krav om tidsmæssig adgang for foreningsbaserede aktiviteter at sikre fortsat brugbare miljøgodkendelser for skydebaner, som kommunen er ansvarlig for at sikre fortsat fornuftige og brugbare miljøgodkendelser for motorbaner, flyvepladser og andre baneanlæg, som kommunen er delansvarlig for at der opretholdes og etableres de nødvendige flyvepladser for motorfly, svævefly, ultralette fly, modelfly, faldskærmsudspring, dragefly og paraglidere. Strandbenyttelse Fyn er det område i Danmark, der med de mange øer har den længste kystlinje. Det giver mange muligheder for et rigt og varieret friluftsliv. Strandene og det kystnære landskab med strandengene omkring Fyn har et rigt og varieret planteog dyreliv. På disse lokaliteter kan det i yngleperioden blive aktuelt at kanalisere intensive friluftsaktiviteter udenom eller helt at forbyde færdsel i en periode. Kommunen bør arbejde for: at udarbejde en handlingsplan/tidsplan, der har til formål at afvikle de sidste steder, hvor der er badeforbud langs kysten at oplyse om vores rene badestrande og marinaer for eksempel ved hjælp af det globalt anerkendte Blå Flag at sikre adgangen til, fra og langs kysterne, så den frie færdselsret bevares at sikre, at nuværende og fremtidige kystsikringer ikke forhindrer den frie færdsel langs strandene, herunder også at sikre den frie adgang til både- og badebroer langs kysten at oprette primitive, kystnære overnatningspladser at planlægge og etablere de fornødne p-pladser, rastepladser, toiletter og så videre ved de større badestrande at adgang forbudt-skilte fjernes, hvor de er opsat ulovligt. Turisme Natur-, kultur- og miljøværdier skal sikres, bevares og gøres tilgængelige på naturens betingelser. Udviklingen i turisterhvervet skal være til gavn for lokalbefolkningen og turisterne, ved at der laves fælles faciliteter, hvor sejlklubber, vandskiklubber, lystfiskere, søspejdere, sejlskoler og dykkerskoler går sammen med turistforeninger og kommunen. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 18

47 Der kan ske en stigning eller udvikling i turismen på Fyn, når eller hvis der sker en løbende kvalitetsforbedring af turistfaciliteterne. Friluftsrådet ser gerne, at Fyns turisme udvikler sine turistprodukter ud fra den brede udviklingsmodel og miljømærkning af udlejningsferiehuse. En udvikling kan ske ved modernisering af ferieboligerne og et kvalitetsløft af ferieområderne blandt andet styret af kommunale lokalplaner. Dog skal det ske under hensyntagen til det historiske kulturmiljø i området. Ligeledes bør det tilstræbes at tilpasse husene efter den pågældende egns byggeskik. Blå turisme Blå turisme er en ferieform, der er baseret på oplevelser i forbindelse med vand. Her har Svendborg Kommune meget at byde på. I flæng kan nævnes maritime discipliner som sejlads i sejl- og motorbåde, kano- og kajakroning, surfing, dykning og lystfiskeri samt krydstogtsoplevelser i Øhavet. Gode turistoplevelser er også miljøet omkring værfter og de gamle træskibe i Svendborg. Kulturmiljøet omkring de gamle træskibe bør følges op i de fynske havne, der endnu har perler fra den danske maritime historie at vise frem. Den omsiggribende planlægning med boligområder på havneområder har desværre allerede ødelagt mange smukke og unikke maritime perler. Kommunerne bør sikre, at lystbådehavnene har passende affaldshåndterings- og tømningsfaciliteter, som også kan benyttes af autocampere. Det er muligt for lystbådehavnene at få tildelt Blå Flag, såfremt de gør en ekstra indsats for miljøet. Blå Flag er et synligt bevis på, at lystbådehavnen er sikker, ren og miljøvenlig. 19 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

48 Grøn turisme Grøn turisme er en ferieform, hvor naturoplevelser er i fokus. Ferieformen kan udvikles ved et samarbejde mellem de mange aktører på dette område. Her tænkes specielt på naturvejledere, der er ansat i kommunerne eller ved statsskovdistriktet. Der kan også arrangeres et samarbejde mellem de lokale vandreforeninger, rideklubber, campingpladser og landbrugsorganisationer. Svendborg Kommune bør medvirke til: at gøre opmærksom på, at de guidede naturture også er et tilbud til turister, som eksempelvis i Turkalenderen dækkende Fyn, Langeland og Ærø at der formidles oplysninger om primitive lejrpladser og steder med fri teltning at sikre tilstrækkelige faciliteter til cyklende turister at udbygge kommunens stinet, så det kan benyttes fra turistanlæggene at planlægge og etablere de fornødne p-pladser, rastepladser, toiletter med videre samt udbygge informationstavlerne ved rastepladserne at planlægge så handicappede også får muligheder for friluftsaktiviteter Kampagner, projekter og naturformidling Friluftsrådet har til opgave at medvirke til at fremme formidling og undervisning om natur og miljø. Naturformidling styrker oplevelsen og giver baggrund for forståelse af den natur, man færdes i. Formidling kan blandt andet omfatte undervisningsmateriale og kampagner rettet mod den formelle undervisning i børnehaver, folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesgrene for eksempel undervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn Skole og mærkningsordningen Grønne Spirer. Læs mere på og Blå Flag-kampagnen er en miljømærkning af strande og havne. For at opnå Blå Flag skal en række miljøkriterier være opfyldt, herunder også et krav om naturformidling. Læs mere på Naturvejlederordningen er en effektiv og god måde at formidle natur og miljø på. Ordningen er ofte målrettet den gruppe, der formidles til. Det er Friluftsrådets hensigt, at ordningen skal styrkes i hele landet, ved at kommuner, organisationer, institutioner og museer ansætter naturvejledere. Svendborg Kommune er altid velkommen til at kontakte Friluftsrådet. Vi foreslår desuden, at kommunen inddrager den eller de organisationer, der bliver direkte berørt af planlægningen og gerne så tidligt som muligt i processen. Det kommunale grønne råd kunne også være en ideel medspiller. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 20

49 Specifikke forslag til kommunen I dette afsnit er der anført nogle specifikke betragtninger over forhold, der nok er en tanke værd specielt i forbindelse med kommunens stillingtagen til afsnittet om friluftsaktiviteter i den kommende kommuneplan for Svendborg Kommune. 1. Nationalpark Med henblik på at styrke bevidstheden om Det Sydfynske Øhavs værdier finder Friluftsrådet det væsentligt, at Svendborg Kommune, som deltager i projektgruppen under koordinering af Naturturisme I/S, medvirker til at fremme de igangværende forundersøgelser vedrørende nationalparken. Spørgsmålet om parkens fysiske udstrækning, opbygning og dens virke og funktioner er væsentlige parametre, der skal afklares i undersøgelsesfasen, og før en beslutning om nationalparkens oprettelse kan foretages. 2. Tankefuld/Cittaslow-projektet Udviklingsprojektet omfatter i sin helhed et cirka 800 hektar stort område, der i dag fremstår som et landområde, grænsende op til den vestlige del af Svendborg. Det er planen, at man over et åremål vil skabe en ny bydel med et spændende miljø og en særpræget bosætning. Ved den gradvise realisering af det store projekt anbefaler Friluftsrådet, at man ved grundlaget for tilvejebringelse og indretning af områdets aktiviteter for det sunde liv anvender de principper, som vi har anvist i dette friluftsoplæg. 3. Strand- og kystbeskyttelse Adgangen til og langs kommunens udstrakte kystlinjer bør holdes åben for offentligheden. I de tættest bebyggede områder langs kystlinjen skal disse friholdes for ulovligt opførte bebyggelser og andre hindringer for færdsel langs strandene. 21 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

50 Friluftsrådet anbefaler, at der i det grønne råd i kommunen kan udveksles synspunkter om friluftslivet langs kysterne og om forholdene i de bebyggede områder. 4. Ridesport i naturen Hest og rytter har ret til at færdes på offentlige veje, i de offentlige skove og på offentlige strande uden for badesæsonen. Al anden adgang til at udøve ridesporten i naturen sker på lodsejers betingelser og velvilje. I de private skove sker adgang efter aftale og ofte mod betaling til skovejeren. Resultatet af ovenstående er, at udøvere af ridesporten udgør en interessegruppe med få muligheder for at dyrke ridesport i naturen. Friluftsrådet anbefaler derfor, at Svendborg Kommune arbejder for: at etablere bedre adgang til private skove og andre naturområder at etablere ridespor, der forbinder attraktive naturområder, for eksempel skovområder at etablere ridespor langs eksisterende stinet, hvorpå der eventuelt kan etableres stisløjfer kun for ryttere. Et ridespor behøver ikke at være brede, flisbelagte og plejekrævende stier. Det kan være spor, som rytterne i princippet selv vedligeholder ved at stierne anvendes. Etableringen og vedligehold af et sådant ridespor kan gøres ved at slå væksten først på sæsonen i en græsklippers bredde og måske en gang senere på sommeren. Når et stiforløb skal være fælles for både gående, cyklende og ryttere, er den bedste løsning at etablere et ridespor ved siden af stien, således at hestehovene ikke beskadiger gang-/cykelstien. 5. Maritime friluftsoplevelser i Svendborg Kommune Blå turisme er af største betydning for størrelsen af turiststrømmen til kommunen. Blandt de mange maritime tilbud i kommunen er krydstogtoplevelser på såvel sejlskibe som motordrevne fartøjer. Blandt andet er turen med veteranskibet Helge et eksempel på en virkelig god turistoplevelse. Ud over at give oplevelsen af at se Svendborg, Thurø- og Tåsingeområdet fra vandsiden fungerer skibet også som en lokal sommertrafiklinje. Desværre bremses omfanget af fritids- og friluftsoplevelsen ved sejlsport af en stor mangel i kommunen på et tilstrækkeligt antal bådepladser. Mange sejlere kompenserer så herfor ved at anskaffe fartøjer, der kan transporteres på bådtrailere. Imidlertid kompliceres brugen af trailerfartøjerne af, at der er mangel på isætningsramper. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 22

51 For at fastholde Svendborgs maritime præg over for turister, bosættere med videre anbefaler Friluftsrådet, at kommunen i de kommende år fokuserer stærkt på bådpladsproblematikken og iværksætter en udbygning af havnekapaciteten, men også ved etablering af et antal isætningsramper på passende steder i kommunen beregnet for anvendelse af bådtrailere. Af andre muligheder for at opleve øhavet kan nævnes dykning, lystfiskeri og roning. Navnlig sidstnævnte disciplin, roning i havkajak, har som friluftsaktivitet en stigende tilslutning såvel i befolkningen som blandt turister og bør derfor promoveres som en udpræget friluftsoplevelse. Veteranskibet Helge et af de maritime tilbud i kommunen. Foto: Sydfyns Turistbureau 6. Flyvepladsen på Tåsinge Det bør sikres, at flyvepladsen fortsat kan anvendes. Friluftsrådet anbefaler, at området friholdes for ny bebyggelse. 7. Børnehaver Kommunen kan gøre vejen lettere for de korte ben. Det skal anbefales, at Svendborg Kommune med de kommunalt drevne børneinstitutioner tilslutter sig konceptet Grønne Spirer, der forvaltes af Friluftsrådet. 8. Cykel-, løbe- og gangstier Friluftsrådet anbefaler, at kommunens åbne landområder sammenkobles ved etablering af flere stiforbindelser. Ud over at tjene som frilufts- og kondioplevelser kan stierne anvendes som pendlerforbindelser. 23 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

52 9. Naturprojekter Ved etablering af forekommende rekreative naturområder henstilles der til kommunen, at man samtidig er opmærksom på at etablere fugletårne og andre observationsskjulesteder, hvorfra de besøgende kan opleve naturen uden at forårsage forstyrrelser. 10. Hundeskove I Svendborg Kommune er der ikke registreret nogen hundeskove. Friluftsrådet anbefaler kommunen at prioritere oprettelsen af hundeskove på passende steder i samarbejde med træningscentre og private lodsejere. Hundeskove skal indhegnes og bør have en størrelse på 5 hektar eller derover. Der bør etableres flere sammenhængende stiforbindelser i kommunen, således at cyklisterne ikke skal færdes på kørebanen. Svendborg Kommune rummer et stort potentiale for naturskønne cykelruter. Foto: Sydfyns Turistbureau 11. Aktivitetsskove Friluftsrådet anbefaler, at der etableres aktivitetsskove i Svendborg Kommune, det vil sige afgrænsede skovområder, hvor der gives særlige muligheder for leg, spil og fysiske aktiviteter som rollespil, træklatring og kørsel med mountainbike. Et ideelt område til aktivitetsskove bør ligge forholdsvis tæt på Svendborg af hensyn til transport af de mange og meget store materialer samt mad, der kræves til for eksempel et rollespilsarrangement. Derudover vil en bynær beliggenhed tilgodese de mange familier uden bil eller overskud til at køre langt. Området bør desuden være tilgængeligt på cykel, så børnene på eget initiativ kan cykle til skoven og lege med hinanden. Derudover er der flere skoler, SFO er og fritidsklubber af diverse slags, der ville gøre god brug aktivitetsskovene, hvis de placeres forholdsvis centralt. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 24

53 I tilknytning til aktivitetsskovene vil det være ideelt med hytter til samling, toiletfaciliteter, køkkenfaciliteter og eventuelt overnatningsmuligheder for børn. Shelters med tilhørende bålplads(er) er stemningsskabende og opfordrer til at overnatte i det fri. Skov med flere lysninger vil være ideelt til opsætning af telte og boder. Varieret terræn er spændende for børnene, og hvis områderne er godt bakkede, får de også brændt lidt krudt af. Skoven bør ikke ligne en park, men et eventyr. Jo mere alsidig beplantningen er, jo mere alsidig kan det inspirere legen til at blive. Størrelsen af området er ikke helt så relevant som den korrekte placering af diverse lysninger og shelters/bålpladser. Tips- og lottomidler til friluftslivet En del af tiltagene beskrevet i dette friluftsoplæg til Svendborg Kommune kan der formentlig søges tilskud til via puljen Tips- og lottomidler til friluftslivet. Friluftsrådet uddeler hvert år cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter, som alle er relateret til friluftsliv. Det er væsentligt, at Friluftslivets tips- og lottomidler kommer mange til gavn, og at de er med til at skabe et lokalt engagement. Læs mere på 25 Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

54 Friluftsliv i Region Syddanmark Regionen strækker sig fra Vadehavet til Det Sydfynske Øhav. Regionens natur har et stort vækstpotentiale for friluftsliv, som kan anvendes til fremme af oplevelser, naturturisme og sundhed, så regionen bliver et attraktivt sted at bosætte sig og/eller holde ferie i. Visionen er: at skabe flere nationalparker i regionens område at kunne bevæge sig til fods, på cykel eller til hest en hel dag i naturen i regionen uden at komme i konflikt med den motoriserede færdsel. Følgende indsats skal medvirke til at realisere visionerne: Sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende, både lokalt og regionalt. Stinettet skal indeholde sikker passage af trafikårer, organiserede parkeringsmuligheder, et handicapvenligt stisystem, en kombination af stier og vandveje gerne på tværs af landegrænsen flere primitive opholds- og overnatningspladser og etablering af stisløjfer omkring alle bysamfund. Øget og lige adgang til naturen, herunder adgang til private arealer i det åbne land. Der kan blandt andet stilles krav om, at naturplaner indeholder afsnit om adgangsforhold. Krav om stop for nedlæggelse af eksisterende mark- og skovveje samt stier til kysten. Krav om offentlige opkøb/leje af naturområder. Større viden om eventuelle restriktioner for færdsel og ophold på særlige områder og i særlige yngle- eller vækstperioder. Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 26

55 Publikationer Publikationer udgivet af Friluftsrådet Friluftsliv for alle Friluftspolitisk handlingsprogram. Friluftsrådet, Friluftsliv Inspiration til politik, plan og praksis. Friluftsrådet, En god dag i naturen. Friluftsrådet, Friluftsliv på dagsordnen i Nationalparkerne 29 råd til lokale friluftsorganisationer. Friluftsrådet, Naturen på dagsordenen i nationalparkerne. Friluftsrådet m.fl., Grønne Spirer Baggrundshæfte. Friluftsrådet, Friluftsliv gi r sundhed 26 gode grunde til at komme ud og røre sig. Friluftsrådet, Idékatalog for indsatsområdet kystfriluftsliv. Friluftsrådet, Lav en teltplads En guide til teltpladsholdere. Friluftsrådet, Nogle af materialerne kan bestilles fra hjemmesiden mens andre alene findes i elektronisk format og kan downloades. Andre relevante publikationer Rekreative arealer for alle Eksempelsamling med vejledning om indretning for handicappede. DS-håndbog Dansk Standard, Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Udgivet af Skov & Landskab, publikationer Friluftsliv i skovene 1976/ /94. Udgivet af Skov & Landskab, publikationer Større trafikanlæg som barrierer for rekreativ brug af landskabet. Udgivet af Skov & Landskab, publikationer Naturture på Fyn. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Naturbilletten.dk. Elektronisk nyhedsbrev fra Skov- og Naturstyrelsen med nyheder om friluftsliv og oplevelser i naturen. Ådalsforvaltning i de nye storkommuner Inspiration til fysisk planlægning og borgerinddragelse. Udgivet af Århus-Hadsten Landboforening og Vesthimmerlands Landboforening. Rekvireres på tlf Friluftsoplæg for Svendborg Kommune

56 Kildemateriale Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. Skrevet af Esben Tveterås Tind og Peder Agger. Udgivet af Friluftsrådet i Fem havne Den industrialiserede havns opkomst og udvikling på Sydfyn og Øerne. Skrevet af Ole Mortensøn. Udgivet af Langelands Museum. Større trafikanlæg som barrierer for rekreativ brug af landskabet. Udarbejdet af Skov & Landskab i Publikationen beskriver en GIS-metode til vurdering af, hvor der er behov for menneskepassager. Friluftslivets betydning for sundhed og velvære ved benyttelse af bynære skove. Amtsrådsforeningen tog initiativ til at få udarbejdet en perspektivrapport om grønne råd, som udkom i august Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, en række jordbrugsorganisationer, Københavns Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet. Rapporten består af en række anbefalinger til perspektivering af arbejdet i de grønne råd og en baggrundsundersøgelse over status for arbejde, sammensætning og funktion af amternes grønne råd. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sydfyn. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftsliv. Trykt: 100 eksemplarer februar 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Svendborg Kommune 28

57

58 Friluftsrådets kreds Sydfyn Kredsformand Christian Jensen Fuglebakken Assens Tlf Per Brunsgaard Bystævnet 15 A 5792 Årslev Tlf Ninna Larsen Bladvænget Svendborg Tlf Annette Brask Boltingevej Ringe Simon Høegmark Skårup Vestergade Skårup Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf fr@friluftsraadet.dk Finn Eriksen Nyvej Tommerup Tlf Knud Hansen Stenshøj Faaborg Tlf Michael Martin Jensen Helletoftevej Tranekær Tlf

59

60 Svendborg kommune skal senest d. 6. juni 2018 modtage høringssvar omkring vedtagelse af Lokalplan 632 omkring Gambøt. Høringssvar kan sendes via til: eller brev til: Plan og Erhverv Ramsherred 5, 2 sal 5700 Svendborg Vedtages lokalplanen vil de mange års parkeringsproblemer ved Gambøt ikke bare forblive uløst, men forværres når der etableres stikvej ind til areal, hvor der kan udstykkes boliggrunde. Det er vigtigt at løse parkeringsproblematikken ved Gambøt af hensyn til de lokale beboere, af hensyn til de mange forskellige brugere af området og af hensyn til almenvellets færden i området. Der er i dag uhensigtsmæssig parkering, som er til gene for de lokale beboere og forringer trafiksikkerheden, ikke mindst for børn og unge, ligesom der også sker ulovlige parkeringer. Lokalplanen giver mulighed for at Thurø Sejlklub kan købe et areal til parkering. Det vil ske til markedsprisen for parcelhusgrunde i område, og det er næppe realistisk at Thurø Sejlklub kan nå at rejse finansiering i det fornødne omfang inden at arealerne kan være solgt til anden side til parcelhusbebyggelse. Lokalplanens privatisering af et mangeårig uløst parkeringsforhold er problematisk af mindst 10 årsager fordi: Svendborg Kommune brander sig på: 1. At være en idrætskommune 2. At Gambøt er et af de attraktive rekreative områder (kommunen benytter eksempelvis fotos fra området) 3. At være citta slow og det gode liv med vandkant 4. Mange mennesker, som ikke er medlemmer af fx Thurø Sejlklub, går tur i området og spiser deres medbragte mad i området. 5. Der er trailerbåde, der søsættes af folk fra hele kommunen, som ikke er medlemmer af Thurø Sejlklub, eller som er turister. Hvis almenvellet ikke har en reel adgang til Gambøt, svigtes kommunens branding og værdier.

61 Det uløste parkeringsproblem ødelægger også udviklingen af foreningslivet i Gambøt. Ikke mindst er parkeringsproblemet en udfordring for Thurø Sejlklub, som ellers er kendetegnet ved at tiltrække: 6. Positiv omtale af Svendborg med diverse hæderspriser og omtale i nationalt dækkende medier gennem flere år. 7. Sejlere fra hele landet, herunder medvirker Thurø Sejlklub både til fastholdelse og nye borgere i kommunen. 8. Aktive medlemmer bosat i hele Svendborg Kommune 9. Alle typer af medlemmer, pigesejlere, børn & unge, studerende, handicappede mv i alt 600 medlemmer. Thurø Sejlklub har gennem flere år gjort opmærksom på problemet, også i forbindelse med lokalplanen for den øvrige del af området. 10. Thurø Sejlklub tilbyder livskvalitet gennem fællesskab, og foreningen har været aktiv med klubudvikling for at levere et foreningstilbud i overensstemmelse med værdierne i Svendborg Kommunes branding. Det forekommer derfor ikke rimeligt, at Thurø Sejlklub alene bærer ansvaret for at finansiere en løsningen for parkering i området. Med lokalplanen stilles Thurø Sejlklub de facto ringere end de øvrige idrætstilbud.

62