Anne Cathrine Wind Fallesen Skriftlig rapport 22. Maj ud af 22

Transkript

1 Anne Cathrine Wind Fallesen Skriftlig rapport 22. Maj ud af 22

2

3 Indholdsoversigt Indledning 4 Sådan gribes opgaven an 4 Logo/bomærke 4 Målsætning 4 Proces 5 Research 5 Designunivers/strategi 7 Brand/Identity 7 Kullabergs nuværende brand 7 Logo som trademark 8 Designprogram 8 Bomærke 8 Navnetræk 9 Farver 9 Logospecifikationer 10 Logo benchmark analyse 10 Nationalpark Thy 10 Kullamannen Trail Run 11 Geocenter Møns Klint 11 Naturum Vattenriket 11 Naturum Kullaberg 12 Yellowstone National Park 12 App processen 13 Designunivers / strategi 13 Strukturen og indhold 14 App benchmark analyse 14 Mit Thy 15 Norwich: Heritage City 16 Karlskrona 17 Møns Klint 18 Naturguide 19 Kullaberg 20 Konklusion 21 Referencer 22

4 Indledning Naturum Kullaberg är en port ut i det fria som vill inspirera till att besöka och vistas i naturen [6] Yderst på spidsen af den skånske halvø Kullen ligger naturreservatet Kullaberg, som er kendt for sit varierende plante-og dyreliv og en forskelligartet geologi. Det danske designfirma Kvorning fik til opgave at designe alt interiør til fyrmesterboligen på Kullaberg (kaldet naturum Kullaberg), hvor interesserede kan opleve og lære om naturen på Kullaberg. Naturummet er designet med inspiration fra luft, vand og jord. Derudover har Kvorning også designet en første version af naturum Kullabergs app, og de arbejder i øjeblikket på at opdatere appen. Omdrejningspunktet i denne rapport er dels at skabe en ny visuel profil for naturum Kullaberg og derudover at udvikle og designe en version 2 af naturummets app. Appens fokus skal være, at den kan bruges af de besøgende, når de er på vandreturer på Kullaberg. Den skal altså fungere som en slags turguide, og samtidig skal den have et kort og en form for interaktion med de pæle, som allerede er sat op ude i terrænet. Målgruppen er både turister og studerende/elever fra forskellige uddannelsesinstitutioner. 4 ud af 22 Rapporten og de grafiske elementer er udarbejdet i et samarbejde mellem Mary Sandberg, Anne Cathrine Wind Fallesen og Lisbeth Rinda Torp. Den grafiske opsætning af rapporten er udarbejdet individuelt. Sådan gribes opgaven an I forbindelse med vores redesign af både den visuelle identitet og appen, har vi brugt Ian Wisler-Poulsens 10-punktsmodel [12] som udgangspunkt og tjekliste for vores proces. Vi har altså arbejdet med den i baghovedet, men har ikke holdt os til den 100%. Generelt har vi gjort meget brug af brugertest undervejs i processen for at være sikker på, at vi var på rette vej. Vi havde en indledende research-fase, hvor vi fandt ud af en masse om Kullaberg og om svenskerne. Og netop vores research på svenskere og svenskhed, har inspireret os til at skabe de værdiord, som vi mener, at den nye naturum Kullaberg-profil skal udtrykke. Ordene blev: Fællesskab, hygge, ro, renhed og naturlighed. Man fornemmer i høj grad i Sverige en forbindelse til tidligere tiders lokale fællesskaber på landet [ ] Man kan nærmest kalde svensk kultur for en fællesskabskultur, mens den danske er mere individuel. [11] Sådan skriver Uffe Palludan i sin bog om danskerne og svenskerne. Det er interessant, at svenskerne er så meget mere orienteret mod fællesskabet og et godt eksempel på det i praksis er svenskernes fika (fælles kaffepause, som alle holder sammen) [1] eller f.eks. deres hyggelige fællessangsarrangementer. Derfor er fællesskab og hygge blevet nogle vigtige værdier for vores projekt. Alt hvad vi laver skal appellere til at blive brugt i et fællesskab hvad end det er i en familie, i et par eller blandt gæster på Kullaberg, som slet ikke kender hinanden. De sidste tre ord ro, renhed og naturlighed knytter sig til svenskernes sans for at passe på naturen og ordenssans men også for den ro og nærmest meditative stilhed, man finder i de mange uberørte svenske skove og naturområder. Logo/bomærke Målsætning I forhold til design af en ny visuel identitet havde vi til formål at skabe et designprogram, der vil afspejle Kullabergs karakter. Optimalt ville vi gerne tilføje noget ekstra til brandet og til dets univers [8]. Derfor skulle identiteten være unik og egnet til at skabe opmærksomhed og genkendelighed. Samtidig skulle vi sikre os, at designprogrammet ikke var for særpræget, for: "Brandet må paradoksalt nok i et vist omfang

5 Proces ligne dem, det især skal adskille sig fra. Det må så at sige spille i samme kapel og ikke være for forskelligt. Hvis en virksomhed eller et produkt udskiller sig for meget fra flokken, skræmmes kunderne bort" [8]. Research Processen begyndte med hands-on research og en markedsanalyse. Vi valgte at sparke processen i gang med en tur i Botanisk Have, og stedet viste sig at være velegnet som inspirationskilde både med hensyn til det grafiske og til den følelse, som naturparker gerne skulle formidle. I haven fik vi for eksempel mange idéer til, hvad man kunne bruge augmented reality til ude i naturen. Det næste skridt var at samle billeder til et Pinterest-baseret moodboard [2] med fokus på det designunivers, som designprogrammet skulle passe ind i. Boardet blev hurtigt fyldt med alt fra abstrakt visuel inspiration til logoer fra naturrelaterede landmarks of parker. Fase 1 Den første del af designfasen var meget præget af, at vi gerne vil bruge konceptet præsenteret af Kvorning omkring luft, vand og jord, hvilket ledte til forskellige logoskitser i den retning. Selvom vi var tilfredse med flere af retningerne, måtte vi hurtigt indse det problemetiske i at gå glip af den implicitte brand værdi i Kullens fyr (bomærket på det nuværende Kullaberg-logo). Figur 1: Moodboard til logo inspiration Hvis jeg skulle beskrive kendetegnet ved Kullaberg? Tja, så ville det nok være fyrtårnet Citat af Peter Nielsen, der har besøgt Kullaberg flere gange. Hvis man spørger gæsterne om, hvad der kendetegner Kullaberg, er den første indskydelse oftest, at det er det lille buttede fyrtårn ude på spidsen af Kullaberg. Fyrtårnet har derfor en afkodet betydning, og er et oplagt visuelt symbol for Kullaberg og naturummet. Derfor dræbte vi vores darlings (inklusiv en animeret gif, som vi var blevet ret glad for. De forskellige logoer kan ses i den visuelle aflevering) og vendte designet 180 grader. Fase 2 Her havde vi til formål at inddrage fyrtårnet i designet, og at gøre det til vores eget. Med fyrtårnet som inspirationskilde fandt vi frem til et par spændende ideer bl.a. et animeret fyrtårn, hvor tårnets karakteristiske lyskegle bevægede sig cyklisk fra vindue til vindue. Det var også det logo, vi viste til Kvornings ledelse på præsentationsdagen. Endnu en inspirationskilde Interessant nok faldt vi over en anden inspirationskilde i løbet af fase 2. Det viste sig, at hele teamet var fascinerede med en gamle fortælling om Kullamannen - en magiske mand, som i 1200-tallet stod for at tænde et stort bål hver nat, hvilket var den tids svar på et fyrtårn. Kullamannen var en tidligere ridder, der havde trukket sig væk fra omverdenen. På grund af hans sære udseende, hans lange skæg og særlige kræfter var de lokale bange for ham. Historien er blevet ret kendt i området - specielt efter en tv-serie blevet lavet om ham i tresserne. 5 ud af 22

6 På grund af en fælles interesse for historien valgte vi at inddrage Kullamannen i designprogrammet som et femte element som bl.a. kunne bruges som en integreret del af app en såvel som i annoncer og på en hjemmeside. For at øge genkendeligheden brugte vi den øverste del af vores bomærke (fyrtårnet) som hans hat. Det var egentlig en af testpersonerne, der gav os idéen. Hun sagde, at et af de tidligere logoer lignede en hat. Efter præsentationen for Kvorning fik vi af vide, at projektet generelt manglede visuel konsistens. Kullamannen var dog et spændende og anderledes element, som Kvorning syntes om, og derfor kunne det være en idé at bringe ham mere i fokus. Ved at bruge ham, kunne vi opnå bedre ensartethed og samtidig beholde fyrtårnet (gemt i Kullamannens hat). Det kunne blive et unikt og særpræget bomærke, der ville være tilpas spændende til at re-brande naturum Kullaberg. kan tolke logoet og være med til at tilføje deres egen betydning [9]. En ny vending på en gammel ide Selvom vi fremlagde Kullamannen som femte element, var det at bruge denne særling som selve bomærket ikke en helt uudforsket ide. Vi havde tidligere skitseret flere logoer, hvori Kullamannen var placeret som den visuelle del af logoet både med og uden fyrtårn-elementet som hat. Derfor var det let at vende tilbage til denne retning og bevæge os videre derfra. Ud over at vende fokus mod Kullamannen blev der også påpeget af Kvorning, at vores valg af typografi til navnetrækket ikke stod særlig stærkt. Vi havde valgt fonttypen Nutshell Library Black, fordi vi mente at den både var legende og vedkommende, samtidig med at den havde et maritimt udtryk. Der blev dog klart udtrykt, at valget ikke passede til den visuelle stil anvendt i resten af elementerne, og at den var for tung og gammeldags. Vi valgte derfor at gå videre med en helt enkel fonttype. Med fokus på Kullamannen og en enkel typografi kunne vi rentegne det endelige logo, som præsenteres i de næste afsnit. På den måde har vi skabt en god historie, der både er opmærksomhedsfastholdende og den rigtige tone of voice [9], og som folder sig ud, når man bevæger sig i gennem brandets visuelle univers. Bomærket bliver dermed til et arbitrary sign, [9], sådan at målgruppen skal sætte sig lidt ind i historien for at kunne få hele historien. Til gengæld er der muligheder for aberrantly decoded meaning, som vi ser som en positiv ting i og med, at gæsterne 6 ud af 22 Figur 2: Helt endeligt logo

7 Designunivers/strategi I forhold til vores bomærkeidéer med fyrtårnet, er valget af Kullamannen et lidt mere vovet valg rent brand-mæssigt. Som tidligere nævnt, var fyrtårnet et mere sikkert valg af bomærke, fordi mange gæster allerede forbinder fyrtårnet med Kullaberg. Vi valgte dog alligevel at gå væk fra fyrtårnet, fordi det ikke var spændende nok i den udformning, som vi havde brugt det, og fordi vi mener, at Kullamannen kan blive et meget bedre symbol for Kullaberg. Et fyrtårn er set masser af gange før, og vores fyrtårn manglede simpelthen uniqueness [9]. Derudover havde det heller ikke noget opmærksomhedsfastholdende [9] ingen aha oplevelser. Kullamannen som bomærke er et bedre bud på et bomærke, da det både har unikhed og holding power. Unikhed fordi, Kullamannen er noget helt specielt for Kullaberg og derfor ikke set andre steder end i forbindelse dermed. Mærket er også opmærksomhedsfastholdende, fordi det kan give en aha oplevelse. Udover at se selve Kullamannen ligger toppen af fyret, som nævnt, gemt i hatten. En ting man måske først opdager, efter man har været på Kullaberg en ting nogen måske aldrig opdager. Men det er også helt ok. Det er meningen, at det er en ekstra oplevelse, der skal ligge gemt, så kun personer, der kender fyrtårnets karakteristiske kugle på taget, kan se forbindelsen. Derudover har Kullamannen også mere likeability [9]. Bomærket er mere hyggeligt og tiltalende, fordi Kullamannen ligner en sød gammel mand, og det vil kunne appellere kraftigere til børnefamilier og barnlige sjæle, end fyrtårnet kunne. Kullamannen skal være børnenes symbol for Kullaberg, og når noget har relation til børn, dukker Kullamannen op og hjælper til og agerer en slags guide. Han bliver en storyteller [7], der fortæller om hvad der sker, hvad man kan gøre, og hvad man kan se alt sammen i børnehøjde, så børnene engagerer sig i udflugten til Kullaberg. Da Kullamannen er forholdsvis ukendt for mange af Kullabergs gæster, kræver det selvfølgelig, at man præsenterer den nye visuelle identitet i en kampagne, og at man konsistent bruger identiteten på alle naturum Kullabergs platforme også hjemmesiden og appen. Brand/Identity A brand is a product (or a class of products) including its trademark, its brand name, its reputation and the atmosphere built up around it. [9] For at kunne beskrive hvordan det nye varemærke bidrager til naturum Kullabergs brand, er det vigtigt at forklare, hvad vi mener med udtrykket brand identity (og dermed også med ordet brand). Vi er inspireret af Per Mollerups (2008) beskrivelse af brand identity, som noget der omfatter alle de forskellige egenskaber, der udgør brandets kerne. Det er det, der gør brandet helt, samt det der gør brandet unikt sådan at det kan adskille sig på markedet og blive hurtigt genkendt. Med ordet brand mener vi produktet (naturum Kullaberg), inklusive dets varemærke, firmanavn, omdømme, samt hele den atmosfære, der er opbygget omkring det [9]. At brande handler om at skabe følelser gerne positive omkring et brand. Hvis disse følelser kan oversættes til interesse og loyalitet, er brandet blevet udviklet korrekt [8]. Kullabergs nuværende brand Et naturum er et særligt svensk begreb for en slags informationscentre, hvor besøgende kan læse om nærområdets geologi, historie og plante- og dyrelivet. Navnet naturum er et registreret varemærke, som Naturvårdsverket ejer. Det er dog länsstyrrelser, kommuner og stiftelser, der står for selve driften på de forskellige naturum rundt omkring i Sverige [10] 7 ud af 22

8 Naturum Kullaberg er altså en del af en familie af besøgscentre rundt omkring i Sverige, der alle er samlet under naturum-navnet. Naturum Kullabergs brand er derfor et endorsed brand/ subbrand [8] eller det Per Mollerup kalder et organizational-endorsed identity brand [9]. Det låner masterbrandet naturum og tilsætter sit eget navn. De to navne naturum og Kullaberg bruges sammen dog er naturum det navn, der får mest plads i de nuværende navnetræk (se figur 3). deres app eller hjemmeside. På appen er der slet ikke noget logo og hjemmesiden deler naturummet med selve naturparken, og det er derfor naturpark Kullabergs logo med et lille lysende fyrtårn, der præger forsiden (se illustrationerne i den visuelle rapport, herefter VR) Der er altså intet konsistent brug af logoet [7] på de forskellige platforme, hvilket mindsker brugervenlighed for gæsterne. Det er heller ikke godt for naturum Kullaberg i forhold til Logo som trademark Det endelige logo vi kom frem til kan betragtes som varemærke i forhold til Mollerups anden definition [9]. Logoet består af en kombination af et navnetræk, som består af en kombination af bogstaver og et billedmærke. Tilsammen kan logoet anvendes til af identificere kommunikation samt ejerforhold såvel som at skelne produktet fra andre på markedet. Designprogram Selvom et varemærkes funktion er identifikation er denne identifikation en integreret del af et overordnet designprogram [9]. Designprogrammet bruges til at holde styr på virksomhedsidentitet og består af varemærke (bomærke og navnetræk), typografi og farver [9]. Det er primært den visuelle identitet, som designprogrammet bruges til at kontrollere [9]. Figur 3: Billede af fyrmesterboligen med naturum Kullabergs navnetræk/logo. Navnet naturum Kullaberg er et beskrivende navn med et indlagt egenavn [8]. Navnet siger præcis, hvad det handler om, og hvor det foregår det er et rum med natur, der ligger på Kullaberg. 8 ud af 22 Naturum Kullabergs logo på gavlen af fyrmesterboligen (figur 3) bliver ikke ført med over på at differentiere sig fra konkurrenterne i kundernes bevidsthed, at de ikke engang kan vise et fællespræg i deres eget hus [8]. Ifølge Mollerup er det vigtigt, at varemærket medfører hurtig genkendelse i vores tilfælde af naturummet. Ud over at kunne sikre genkendelse kan et varemærke også med fordel hentyde til det, brandet tilbyder, det vil sige naturoplevelser [8]. Derfor var det vigtigt for os at beholde natur-essensen samtidig med at forstærke identiteten med et nyt designprogram, som både var særpræget og beskrivende. Bomærke Bomærker skal kunne bruges både alene og sammen med navnetrækket [8], og vi mener at Kullamannen er så stærkt et element, at han sagtens kan stå alene, hvis han bliver brandet godt nok. Kullamannen er vist fra lige under skulderne og op til toppen af hans stok. Det er med vilje, at vi har valgt denne forholdsvis lave face-

9 ism ratio [7]. Vi vil gerne have andre elementer med end bare ansigtet. F.eks. kan vandrestokken sige noget om, at vi er et sted, hvor man kan vandre, derudover er der også Kullamannens hat, der henviser til fyrtårnet. Hvis vi havde valgt kun at vise Kullamannens ansigt, ville det være svært at placere ham i forhold til Kullaberg. Vi har valgt at indkredse Kullamannen af en ring af praktiske grunde. Når vi har ham indkredset i ringen, bliver bomærket set mere som en enhed, og samtidig er det lettere at bruge i forbindelse med andre elementer. Hvis der ikke havde været en ring, kunne andre elementer gå ind og forstyrre. Ringen gør også, at vi kan bruge bomærket med hvid baggrund og så sætte det på et billede, som vi f.eks. har gjort i appen, når der er billedbaggrund (se VR). Størrelsesforholdene i det gyldne snit forekommer mange steder i naturen og kan være en naturlig måde at opdele og placere elementer efter, så længe det ikke går ud over de andre designelementer [7]. Vi har derfor valgt at arbejde med golden ratio i vores kompositioner. I selve bomærket, er Kullamannen placeret med et øje lige i skæringslinjerne for det gyldne snit, for at skabe spænding, harmoni og fokus på Kullamannens ansigt. Det er trods alt ham, der er den vigtigste også selvom han har både stok og hat. Golden ratio er også brugt til at placere bomærket i forhold til navnetrækket både det horisontale og vertikale logo. Vi har altså prøvet at overholde forholdene, så logoet kommer til at fremstå så harmonisk og naturligt som muligt. Navnetræk Hvor bomærket er naturligt, barnligt og stregtegnet har navnetrækket meget mindre personlighed. Vi har valgt den meget neutrale skrifttype DINPro Regular, som træder i baggrunden i forhold til mærket. Det er Kullamannen, vi skal have fokus på, og derfor skal der ikke også være en skrifttype med karakter, så de kæmper om opmærksomheden. DINPro er i øvrigt den skrifttype, naturum Kullaberg bruger i forvejen. Vi har dog valgt at lægge lidt ekstra stroke på bogstaverne i Kullaberg for at give Kullaberg fokus i forhold til naturum. Vi mener, at det vigtigste at lægge mærke til for gæsterne, er hvor vi er henne, og ikke at det er et naturum. Derfor har vi også valgt en lidt mindre skriftstørrelse til naturum. Farver Vores farvepalet består af jordfarver med brug af mørkere og dæmpede farver. Farvevalget er en associerende indikator [9] på, hvad naturum Kullaberg er for et brand, og hvad det tilbyder, hvilket er naturoplevelser. Den beige farve henviser til klipperne på Kullaberg, mens den grønne henviser til skov og planter og de to blå til himmel og hav. Den røde er udover at være en kontrastfarve en henvisning til den ild, som Kullamannen tændte for at hjælpe skibene på vej. Farvepalatten er blevet anvendt i iphone-applikationens brugergrænseflade (se app afsnit) og skal også anvendes i en evt. hjemmeside og andet markedsføringsmateriale, annoncer og skiltning. Selve varemærket i dets primære format er uden farver (altså ud over sort/hvid). Det fungerer dog på mange forskellige baggrundsfarver, og kan også bruges i forskellige farvevariationer (se afsnit om specifikationer). Vi har valgt, at varemærket skal fremgå i sort, for vi mener at det giver mærket autoritet og viser en beskyttende faktor [2]. C: 0 R: 157 M: 81 G: 131 Y: 100 B: 0 K: 38 C: 33 R: 93 M: 0 G: 138 Y: 26 B: 102 K: 46 C: 64 R: 33 M: 25 G: 68 Y: 0 B: 91 K: 64 C: 0 R: 209 M: 12 G: 184 Y: 38 B: 130 K: 18 C: 75 R: 26 M: 1 G: 101 Y: 0 B: 102 K: 60 Figur 4: Vores Farvepalette 9 ud af 22

10 Logospecifikationer Vores logo findes i to varianter en horisontal og en vertikal udgave, som kan bruges alt efter konteksten. Logoets primære farve er sort, men det kan også gengives i de øvrige farver i farvepaletten (se foregående side). Der skal blot altid være god kontrast mellem logo og baggrunden. Logoet kan også bruges i hvid på mørk baggrund. Hvis der er billedbaggrund, er der også mulighed for at bruge logoet eller bomærket i sort med hvid baggrund inde i ringen husk at hvis hele logoet bruges, skal navnetrækket have mere en 70% kontrast til baggrunden [7]. Når logoet skal bruge i mobilstørrelse eller mindre, skal det bruges i fuld skærm hvis det ikke fylder hele skærmen, skal bomærket bruges alene uden navnetrækket. Sæt ikke logoet for tæt på andre elementer eller kanten. Logo benchmark analyse 10 ud af 22 Evaluating a trademark implies a broad knowledge of the context in which the trademark must be used [9] Vi vil nu præsentere en benchmarking-analyse, hvor vi har vurderet vores eget samt 5 andre gode varemærker fra naturcentre og naturrelaterede landmarks. Vi har primært vurderet varemærker ud fra Per Mollerups beskrivelse af forskellige former for identifikation samt de 24 kvaliteter, som han påpeger som værende brugbare at måle et mærke på [9]. Generelt har vi konsekvent haft i tankerne, at varemærker skal tilføje produktet merværdi, hvilket oversættes til flere og gladere kunder (besøgende). For et godt og velartikuleret varemærke kan bidrage til et godt image. Og et godt image betyder at kunderne både kan lide virksomheden og identificere sig med den [9]. Derfor har vi betragtet en række varemærker fra flere vinkler for eksempel om de fungerer i sort/hvid og i kontekst. Vi har givet hvert mærke en score baseret på Mollerups 24 karakteristika. Følgende er en kort opsummering af vurderingsprocessen, hvor vi kun nævner det vigtigste. (Se VR for en oversigt) Figur 5: de 5 udvalgte varemærker Nationalpark Thy Kinds of identification: Varemærket er synligt, men bruger for mange farver og viser ikke en høj grad af grafisk professionalisme. Logoet har den rigtige tone of voice og siger ret meget om parken på en beskrivende måde. Logoet er hverken særpræget eller særlig anvendeligt den stringente og ufleksible form gør det svært at harmonisere med andre elementer. Logoet er heller ikke let at huske og tilføjer ikke brandet merværdi. Practical requirements: Score: 10/24 Det enkle logo er dog beskrivende og let at forstå men egentlig er det for let. Logoet er ikke særlig unikt, og nok heller ikke retsligt beskytbart. Det opfordrer ikke til videretænkning eller fantasi dermed er det heller ikke opmærksomhedsfastholdende. Logoet er S/H-reproducerbart, men det spænding, der er i fuldfarve, er reduceret markant i S/H. Der mangler desuden likeability, som ellers kunne redde logoet. Desuden ligner logoet ikke et varemærke. Det opfattes nærmere som et appikon. Logoet kunne dog godt gøre brug af en nonverbal lyd. Fuglene kunne gives en stemme og en personlighed, som ville give logoet et særpræg på de digitale medier.

11 Kullamannen Trail Run Kinds of identification: Logoet er unikt det giver brandet merværdi og det er opmærksomhedsfastholdende. Det er en associerende indikator på, hvad løbet indebærer (område, hårdt osv). Det har den rigtige tone of voice hvilket bliver dannet ved brug af et traditionelt symbol for sejr samt Kullamannens onde ansigt, som indikerer karakteren af løbet. Practical requirements: Score: 20/24 Logoet deler en førsteplads med en score på 20. Det er synligt, anvendeligt, beskrivende og sandsynligvis unikt nok til retslig beskyttelse. Stregtegningen er et godt eksempel på visuelt enkel kommunikation [2]. Desuden er logoet let at huske samtidig med, at det har opmærksomhedsværdi. Dog gør den ligefremme kommunikation, at folk ikke selv kan tilføje betydning. Navnetrækket siger, at det er Kullamannen, derfor er det ikke en skovtrold, som vores logo sagtens også kunne tolkes som. Farvevalget er dog ideelt og den retningsneutrale form (undtagen tekst), kan godt bruges på biler. Logoet viser grafisk professionalisme både i den geometriske form og i at designet inviterer til fantasi. Den runde form viser naturens helhed, men det, at skægget bryder cirklen viser, at løbet tilbyder noget ekstra. Man kan sagtens forestille sig en version med Kullamannen gengivet i 3D-format, som vil give logoet en rumlig virkning [2] samt skabe memorability. Generelt set er det i bund og grund et varemærke, man kan lide. Geocenter Møns Klint Kinds of identification: Først og fremmest er varemærket ikke særlig beskrivende. Klinten er tydelig nok, men muslingskallen skaber forvirring og er overflødig. Til gengæld tilføjer klinten centret værdi og genkendelighed igennem en association med Møns Klint. Logoet kan kaldes unikt, men er ikke et eksempel på grafisk professionalisme der mangler bl.a. farvekontrast og harmoni. I øvrigt kæmper elementerne om opmærksomhed. Practical requirements: Score: 12/24 Varemærket er synligt og skalerbart. Dog passer det ikke godt ind i brandets kontekst. Mens logoet er unikt i forhold til, at der ikke er andre, der umiddelbart ligner det, kunne det bruges nærmest til alt, hvad der findes på Møn. Derfor er det ikke sandsynligt, at mærket er retsligt beskytbart. Logoet er let at forstå takket være navnetrækket. Dog kunne bomærket ikke fungere som selvstående element. Logoet er S/H-reproducerbart og på sin vis også opmærksomhedsfastholdende. Man kigger i hvert fald 2 gange, når man ser det og selv hvis det er på grund af en irritationsfaktor, kan det stadigvæk føre til et opmærksomhedsfasthold- ende mærke: Occasionally irritation capacity is more valuable than good taste [9]. Naturum Vattenriket Kinds of identification: Logoet er ikke ligefrem unikt en vanddråbe sat sammen med et blad er kliche. Dog er mærket flot tegnet, så grafisk professionalisme er tilstede. Det gør dog ikke logoet mindre kedeligt og derfor er det ikke opmærksomhedsfastholdende. Logoet udnytter i øvrigt ikke det omdømme, som den slettede del af navnet naturum står for. På den anden side giver logoet mulighed for diskretion i og med, at de kan positionere sig ved at indtage en underspillet rolle, eftersom bomærket er rimelig generelt og ikke særlig beskrivende. Practical requirements: Score: 14/24 Logoet får point for synlighed men kun fordi det er anderledes end (og et af de bedre blandt) de øvrige naturum. Logoet er som sagt ikke særpræget. Det er enkelt i form men ikke let at forstå. Logoet kunne bruges til alt fra en spa til et økologisk bageri. Valget af farver er godt, men kun i forhold til at der er få, som gør logoet let at reproducere. Ellers er de, ligesom tegningen, en smule kliche. Logoet fungerer ikke i S/H, eftersom bladet og vanddråben forsvinder i hinanden. Til gengæld vil specielt bomærket fungere godt visuelt 11 ud af 22

12 på køretøjer for det er retningsneutralt. Varemærket har i øvrigt noget mode over sig det har et moderne udtryk, men samtidig er det et mærke, som kunne bruges i mange år, for det er et pænt og likeable mærke. Yellowstone National Park Kinds of identification: Mærket er unikt og har opmærksomhedsværdi. Det beskriver tydeligt med brug af farver og billeder, hvad nationalparken er for et brand. Grafisk professionalisme kan man ikke sige, det har, men stilen bidrager til den rigtige tone of voice stedet henvender sig primært til rigtige udendørstyper. Practical requirements: Score: 19/24 Mærket er synligt og robust, men set i kontekst fungerer det mindre godt. Logoet ligner National Park Services logo, hvis logo er i samme stil men med en meget mere stilrent og konservativt udtryk. Eftersom Yellowstone også bruger det andet logo i nogle sammenhænge, dannes der forvirring om, hvem og hvad brandet prøver at være. Generelt har Yellowstone et pænt og velartikuleret varemærke, som både er S/H-reproducerbart og som har muligheder for 3D gengivelse og evt. nonverbal lyde (bjørnens brøl). Det vigtigste er, som altid, at logoet er likeable. 12 ud af 22 Figur 6: National Park Services logo Naturum Kullaberg Kinds of identification: Et varemærke kan sikre identifikation af virksomheden på mange forskellige måder [9]. Vores varemærke er i hvert fald unikt. Samtidig har logoet en høj opmærksomhedsværdi netop fordi det er så unikt. Kullamannen repræsenterer en gammel fortælling, som målgruppen, specielt svenskerne, vil lægge mærke til og sætte pris på. Kullamannen er i øvrigt en indirekte visuel beskrivelse af firmaet og dermed en associerende identifikation. I løbet af logo-tests var der flere, der associerede bomærket med natur. Det var ikke nødvendigvis fordi de vidste, at han var Kullamannen, men de så ham for eksempel som skovtrold og dermed endnu en sjov association til den skandinaviske natur. Desuden sikrer navnetrækket, at de svenske naturums omdømme er overført til Kullaberg. Logoet er også grafisk professionelt som beskrevet tidligere er logoet bl.a. tegnet efter det gyldne snit og står visuelt stærkt. Practical requirements: Score: 20/24 Logoet fungerer både i S/H og i farver. Det er enkelt men beskrivende det indikerer hvem naturum Kullaberg er som brand. Logoet vil kunne fungere på mange medier, inklusive køretøjer og er sandsynligvis unikt nok til at opnå retslig beskyttelse. Mærket er opmærksomhedsfastholdende netop på grund at det unikke udtryk. Ligesom Kullamannen Trail Run kan vi forestille os en 3D gengivelse f.eks. på TV, hvilket vil bringe liv til Kullamannen. Tone of voice er i overensstemmelse med vores mission, hvilket er at præsentere naturum Kullaberg som et vedkommende sted, der tilbyder naturoplevelser til hele familien. Den ligefremme typografi sat sammen med det legende bomærke fortæller målgruppen at stedet både er professionelt-drevet og sjovt. Overordnet er logoet likeable, for vi har gjort Kullamannen til en graphic pet en sympatisk og elskværdig figur, som kommunikerer sympati og humor [9]. Alt dette og mere gør, at vores redesign scorer 20 point på skalaen og deler førstepladsen med Kullamannen Trail Run. Det at løbet har brugt Kullamannen som mærke viser, at han er et kendt symbol i Sverige. Vores brug af kullamannen differentierer sig dog fra anden brug, fordi vi gør ham mere likable og sympatisk, og udvikler derfor hans identitet til et nyt brand.

13 App processen Nedenstående afsnit vil omhandle processen vi har været igennem for at skabe appens visuelle udtryk. Alle de screenshots og flows der henvises til, kan findes i den visuelle rapport. Designunivers / strategi Indledningsvis havde vi mange idéer til funktioner, appen skulle kunne. Efter brugertest og feedback fra Kvorning valgte vi dog at skære appen helt ned til benet og fokusere på de vigtigste funktioner. Selve app ens definition er en productivity reference app den er let og overskuelig, men har mere indhold end en enkel utility app og mindre end en omfattende træstruktur. Vi har i udviklingen af app en taget højde for forskellige krav fra kunde såvel som tanker omkring, hvornår og hvordan app en rent faktisk ville blive brugt. Et særligt fokuspunkt har været hvordan interaktion med pælene ville foregå optimalt set. Denne diskussion endte i udseendelse af push meddelelser, når man nærmer sig de relevante områder. De strategiske tanker der ligger bag app ens design og struktur er følgende: Hvem: Målgruppen er især familierne Hvad: Familierne skal opleve Kullaberg Hvornår/hvor: App en er generelt ment til brug på selve Kullaberg, men noget indhold kan også ses hjemmefra uden at taste koderne ind fra pælene. Dermed kan man planlægge inden turen og læse om stedet efter en tur, hvis man har lyst til det. Hvorfor: Vores mål er oplevelse og udforskning Da Kullaberg er et turistpræget område, skal det være muligt at skifte sprog. Dette gøres via en indstillingsknap oppe i menuforsidens højre hjørne. Opdelingen af ruterne er udarbejdet med fokus på differentiering, men uden at skjule indhold for den enkelte bruger. Vi har f.eks. valgt, at når en bruger vælger en rute, forsvinder de andre ruter på kortet. Man kan dog altid få de andre ruter tilbage ved at hive gardinet i toppen ned igen. Brugerne bliver gjort opmærksom på denne funktion, første gang de vælger en rute. Når ruten er valgt på listen, ruller gardinet op, så de lægger mærke til at det er der, ruterne gemmer sig. Dette valg begrundes i at man nemmere kan genkalde, hvad man kan se, end hvad man kan huske - recognition over recall [7]. Ved altid at have gardinknappen vist på kortet, er brugerne ikke i tvivl om deres muligheder. Vi bruger iphones design i forhold til advarsler givet i app en (Mimicry), men styler dem i forhold til vores eget farveskema. Som nævnt er Kullamannen den børnevenlige storyteller, der dukker op alle steder, hvor det er relevant for børn og familier også i appen. F.eks. vil han figurere ved børnevenlige aktiviteter, hvor han fortæller, om hvad man kan opleve. Men han har også sin helt egen skattejagt, hvor børnene skal hjælpe ham. Historien er, at Kullamannen har fundet en skat, men har mistet alt indholdet af skattekisten. Ved hver pæl, sker der forskellige ting nogle steder, skal man bruge augmented reality [3] til at finde mønter, mens man andre steder får dele af historien om Kullamannen eller anden information/opgaver. Kullamannen giver clues undervejs, og hjælper generelt familierne på rette vej. Den uskrevne sociale regel er, at efter du har fået en tjeneste, så skal du også give en igen på en eller anden måde [4]. Der skabes altså et teammate -agtigt forhold mellem børnene og Kullamannen, ved at han hjælper dem, og børnene hjælper ham. Noget for noget. Fordi Kullamannen generelt er en hjælper, kan han også lettere få børnene til at returnere en tjeneste ved at de f.eks. er naturhelte og hjælper med at få samlet affald op i naturen eller måske ved at deltage i Kullabergs aktiviteter. 13 ud af 22

14 Strukturen og indhold Strategien bag vores navigation er i høj grad enkelthed og don t make me think tankegangen [5]. Vi vil gøre det nemt og enkelt for brugerne at besøge Kullaberg, såvel som at modtage al den nødvendige information, uden at skulle arbejde for det. Strukturen i appen vises her som træstruktur. Forside 1. Ruter a. Liste over ruter (mulighed for udvidelse efter behov) 2. Aktiviteter a. Vejrudsigt b. Program/aktivitetskalender c. Nyheder d. Mulighed for flere informationer 3. Hvad er det a. Tag et billede af fugl, fisk, træ, blomst eller landdyr og få mere information om denne 4. Naturhelt a. Pas på naturen, indrapporter derfor fundne døde dyr, skrald eller andet der forstyrrer/ødelægger den smukke oplevelse der er tilstede i Kullaberg Vi beskriver og viser forskellige use cases i den visuelle rapport. App benchmark analyse Vi har valgt at benchmarke vores app mod Mit Thy, Norwich: Heritage City, Karlskrona, Møns Klint, Naturguide (Danmarks naturfredningsforening). App ene er valgt på baggrund af forskellige rationaler. Nogle er valgt på grund af deres navigation, nogle for deres design eller andre spændende elementer. Normalt udarbejdes en benchmarking for at sammenligne med de bedste på markedet, problemet med det hastigt stigende app-marked er dog, at det ikke er muligt at bestemme, hvilke der netop er best in class. Derfor faldt valget på de førnævnte apps. De giver en diversitet at sammenligne med, samtidig med at de er visuelt dragende for en bruger. Da der heller ikke foreligger nogen guide på benchmarking af apps udfra design såvel som navigation, har vi valgt at fokusere på udvalgte punkter i undervisningsmaterialet, såvel som de grafiske brugervenlighedselementer fra Universal Principles of Design (2010). Optimalt set ville en benchmarking af de forskellige apps bygge på en brugeranalyse, dette har dog ikke været muligt inden for tidsrammen. De valgte analysepunkter er derfor: Brugervenlighed Aesthetic-Usability [7] Consistency [7] Hicks law [7] Heirarchy [7] Layering [7] Visibility [7] App ens personlighed Udfra disse punkter giver vi de forskellige apps en æble -score. Det maksimale antal æbler, en app kan blive tildelt er ud af 22

15 Mit Thy Mit Thy app en er en indholdsrig app med en kompliceret navigation. Menuens struktur er primært bygget op efter layering-princippet og sekundært visibility-princippet. Det er muligt at se op til 3 niveauer på en gang, men de er alle pakket pænt ind under hvert sit overområde, der er tydeligt at se. Det første man bliver mødt af, når man åbner Mit Thy app en, er et kortvarigt møde med logoet, samt de udviklere der har været med i app ens tilblivelse. Dernæst vises navigationsmenuen, der er klart styret af billeder. I forhold til den æstetiske brugeroplevelse, bliver man i første omgang glædeligt tilfredsstillet, samt app ens navngivning af menupunkterne er med farverige baggrunde. Der skabes positive associationer på baggrund af disse valg. Ved videre navigation er det tydeligt at se, hvilket niveau der er aktivt, samt hvilket niveau de enkelte elementer er placeret på. Hicks Law har intet haft at sige i denne app, der har utrolig mange muligheder og dermed tager det en del længere tid for brugerne at beslutte sig for, hvad de egentlig vil i app en. Figur 7: Mit Thys hovedmenu Det virker underligt, at der i tredje niveau er en vertikal menuinddeling modsat horisontale på de første to niveauer. Dette skaber forvirring i forhold til konsekvens. Konsekvens (consistency) falder også ud, når man navigerer videre rundt i app en. Tabbaren er ikke ens på de forskellige sider, hvilket bryder med det klassiske iphone-design, og gør at brugerne skal tænke en ekstra gang over deres navigationsmuligheder. BEDØMMELSE 4/6 Alt i alt i forhold til design og usability, ligger app en på 4 ud af 6 æbler. Det grafiske udtryk er gennemgående pænt og overskueligt, men den skiftende og til tider uoverskuelige navigation trækker ned. 15 ud af 22

16 Norwich: Heritage City Norwich app en har en del tekst og indhold men en lav navigation og ikke flere end to niveauer nogle steder i app en. Der er lagt stor vægt på visibility, og layering er stort set ikke brugt, da alt omhandler disse områder, man skal besøge. Indgangene til de enkelte seværdige er flere, men formålet er det samme. For at hæve interaktionsniveauet, er der også tilføjet badges, der virker som en Mimicry af Foursquares sociale platform, hvor man kan fremvise, hvor meget man har nået i området. Det første man bliver mødt af i Norwich app en er et meget kort introduktionsbillede med logo. Dernæst bliver man ledt til en introduktion, der beskriver både området, og hvordan app en skal bruges i forhold til ens oplevelse af området. Der er lagt stor vægt på tekst, der er meget lang, og endda med tilhørende links. Der er få og forholdsvis små billeder, der dog er flotte i udtryk. Den æstetiske brugeroplevelse er ikke i top, men navigationen er nem og tydelig via sidepanelet. Hicks Law er tydeligvis brugt, og de få valgmuligheder gør det nemt og hurtigt at 16 ud af 22 Figur 8: Norwichs hovedmenu skabe sig et overblik over app ens indhold. Der er brugt en høj grad af consistency i app en, der sammen med de få navigerings muligheder gør, at man altid ved, hvor man befinder sig. Der er gjort god brug af overskrifter til at understøtte ens placering, og da niveauerne ikke er mange, virker det som en enkel brødkrummesti. Der er ikke meget hierarki i app en, hvilket kan virke forvirrende, da alle elementer virker lige vigtige, men da antallet af navigationsmuligheder er så få, er skaden ikke stor. BEDØMMELSE 3/6 App en er pæn, overskuelig og enkel. Men set fra et design perspektiv er den for enkel. Den indleder ikke brugeren til at bruge den mere end en enkelt gang. Der er ingen yderligere interaktionsmuligheder. Det kan for sin vis være ganske godt med en enkelt app, der ikke har for meget indhold, men i dette tilfælde er det for enkelt. Det gode niveau af navigation og brugervenlighed gir dog muligheder for forbedringer.

17 Karlskrona Karlskrona app ens indholdsniveau er ved første overkast let og ligetil, men under et af ikonerne på tabbaren, gemmer sig en større træstruktur af indhold, der kan virke malplaceret. I forhold til den gemte menu, er der i særdeleshed fokus på udnyttelse af layering. Der bruges visibilitet såvel som consistency i forhold til den altid tilstedeværende tabbar. Men da det egentlige indhold viser sig, at gemme sig i mange lag under det ene tabbar-ikon, henledes man til at tro, at den overordnede strategi for navigationen ikke har været klarlagt. Det første man mødes af ved åbning af app en, er som de fleste andre en visning af områdets logo. Hernæst mødes man af det, der kan kaldes en form for informativ forside. Her er fokus på et indbydende billede såvel som kalender over dagens muligheder. Det æstetiske niveau virker i første omgang behageligt for øjet, og designet virker gennemført, men facaden krakelerer løbende gennem den videre navigation. Figur 9: Karlskornas hovedmenu Det der er særligt interessant ved forsiden er dog, at man kan pakke denne kalender funktion væk, og kun nyde billedet, men da det hverken skifter eller giver et andet look and feel ved kun at se billedet, virker denne funktion ikke bare irrelevant, men den er måske direkte med til at forvirre brugerne. Den dybe navigation under kategorier, gøres dog tydelig ved at udnytte tilbage knappen som brødkrummerne, men da der ikke er meget plads på menulinien på en iphone, er det kun tidligere og nuværende niveau, der kan ses på denne måde. Den måde at fremsætte forsiden på og det gemte indhold bag kategorier virker ikke særligt konsistent, og giver et rodet overblik. Hierarkiet er ikke så tydeligt, som man først bliver henledt til at tro, og Hicks Law gør sig kun gældende i det umiddelbare indtryk. Undersiden kategorier, ødelægger virkelig meget for forståelsen af app en såvel som brugervenligheden. BEDØMMELSE 3/6 Det indledende design og brugervenlighed er lækkert og overskueligt. Da app en dog vender det hele på hovedet med en rodet understruktur ved kategorierne og en manglende konsekvens i forhold til billedbrug og design, falder app ens samlede karakter til slut. 17 ud af 22

18 Møns Klint Møns Klint app ens navigationen er utrolig tydelig, nem og overskuelig. Der findes kun tre menupunkter. Det eneste sted der er brugt layering er i forhold til kortets funktion. Her kan man finde mere information om de enkelte områder på en sjov og intuitiv måde. Den æstetiske brugbarhed bliver i første øjekast kræset for. Når man åbner app en, får man vist en video, der virker som en reklame for området. Den side, man ender på som første side i app en, er dog i modsætning til den lækre video en smule skuffende. Dette forsvinder dog hurtigt igen, når man indser, det er app ens enkelhed, der gør, at man ikke har brugt krudt på at designe en særskiltet menu. Der er en tabbar, der er ens på alle sider, og den information app en ikke indeholder, sender den en videre til via links (eks. til Google Maps). nytter iphonens mulighed for landskabsvisning på en utrolig lækker måde. I landskab kommer de lækre billeder igen i fokus, og der kan her findes yderligere information om fisk og udstyr til at fange disse. Det virker dog til at informationen er den samme ovenpå alle billederne, men det er lækkert opsat, så man tilgiver hurtigt de mulige mangler. App en har en klar målgruppe i fiskerne, og har ikke tænkt sig at negligere denne anerkendelse. Dette skaber sammen med det gennemgående design en yderst høj grad af konsistens og god brugervenlighed. Hicks Law er tydelig i navigationen, det er nemt at skabe overblik og mulighederne er ikke mange. Ligegyldigt hvor man befinder sig i app en, er overblikket klart og tydeligt. Der er ikke meget hierarki i app en, men det er yderst passende til formålet. 18 ud af 22 Designet er gennemgående konsekvent, og det skaber et helhedsbillede. Navigationsmulighederne, når man vil vide mere om det enkle område, er lækre og ud- Figur 10: Møns Klint menu/forside BEDØMMELSE 5/6 App en er generelt set utrolig lækkert opbygget. Der er her godt fokus på både den æstetiske oplevelse, brugervenlighed, samt funktioner og navigation. Helhedsindtrykket er generelt positivt, og det er her tydeligt, hvornår enkelhed fungerer i opbygningen af en app.

19 Naturguide Det indledende velkomstbillede fra Naturguiden er yderst æstetisk indbydende med et flot billede og mindre information om afsender. Man bliver dog skuffet, når man bevæger sig ind i selve app en. Unik Natur-menupunktet indeholder en hel del mere information end først antaget og en del underpunkter. Der er et tydeligt hierarki, men det er dybt og med mange lange tråde. Hicks Law er udnyttet under de enkelte menupunkter, men da strukturerne er lange, taber man stadig overblikket forholdsvist hurtigt. Menustrukturen er overskuelig men tydeligt layered. Det er ikke tydeligt i alle områder, hvor de enkelte ting gemmer sig. Dette ses særligt i forhold til Naturkatapulten, som på ingen måde er en brugervenlig titel. Den har undernavigation i sæsoner, men disse sæsoner indeholder en del af det samme indhold. Navigationen virker dermed til tider rodet. Der er kælet for spændende titler, men når de er så spændende, skader det brugervenligheden. Der er dog et punkt hvor navigationen ud af app en understøttes af en confirmation -besked. Dette gør brugeren opmærksom Figur 11: Naturguides menu på, at de er på vej ud af app en og giver dem mulighed for at fortryde - noget en del brugere vil værdsætte, hvis de ikke ønsker at forlade app en. Menubaggrunden er en smule kedelig, men den indeholder struktur og er yderst konsekvent på alle undersider, med mindre det er rene lister. Dette giver en høj grad af consistency i designet, som giver et bedre helhedsforståelse. BEDØMMELSE 4/6 App en har et rent og enkelt udseende. Den er forholdsvis kedelig, men den gør, hvad den skal. Det er ærgerligt, at splash-skærmens design ikke udnyttes mere løbende, men generelt set er app en pæn og godt opbygget. Niveauerne er for mange og for lange, men ellers er det gjort forholdsvis klart for brugeren, hvor de befinder sig, og hvad der ønskes af dem. 19 ud af 22

20 Kullaberg Vores forslag til Kullabergs app blev forklaret i afsnittene om app-strategien og navigationen. Derfor vil vi her pege på, på hvilke punkter vi mener, vi er bedre end de udvalgte apps. Det kan tydeligt ses, at vores design i har været inspireret af Mit Thy, hvor vi dog - i modsætning til dem - har lagt højere vægt på indholdet. Vi har gjort det enkelt og overskueligt, og dermed har vi en langt renere navigation i forhold til deres. Der er lagt vægt på enkel navigation på samme måde som hos Møns Klint. Indholdet er dog ikke helt ligeså sparsommeligt, og den helt simple struktur kan ikke på samme måde genbruges. Der er derfor lagt stor vægt på Hicks Law. Derudover også på brug af layering og visibility i forhold til enkelhed af udtryk, bedre helhedsindtryk, samt mulig differentiering af brugerne. Som forklaret tidligere, bliver brugerne ikke forstyrret af uønskede ruter, når de først har valgt deres ønskede position. Figur 12: naturum Kullabergs menu Der er lagt vægt på en høj grad af æstetisk brugervenlighed og billedbrug. App ens personlighed skal træde frem som spændende og besøgsværdig. Selvom brugsscenarierne lægger sig op af et besøg på Kullaberg, kan man få inspiration og viden omkring området på forhånd, der kan være med til at planlægge ens rejse. BEDØMMELSE 6/6 Vi er af den overbevisning, at vi har lavet en app der ligger sig op af best in class. I dens nuværende form er den simpel og overskuelig, og hvis der bliver brug for flere funktioner, kan app en altid få dem knyttet på senere. Nu har den de vigtigste funktioner, og vi mener, dermed at vores forslag til Kullabergs app version 2 lægger sig i den fremragende ende af naturapps. 20 ud af 22

21 Konklusion Det endelige resultat for naturum Kullabergs nye visuelle identitet og app er i høj grad begrundet i de ord, der blev til under research-fasen. Fællesskabet er brugt i forhold til idéen bag app en og dens interaktioner med brugerne. Familierne er i fokus, og oplevelserne er rigere, når man er flere om at dele disse. Hygge er brugt i forhold til det valgte bomærke, hvor vi mener at Kullamannen sender positive signaler, der giver associationer til en venlig figur fremfor den lidt mere uhyggelige historie/rygte han har. Vi har i navnetrækket lagt vægt på ro og renhed, da vi mente, at rene linjer og en enkelt font passede bedre med det mere farverige indtryk, bomærket giver. Renhed er også et særskilt element i app en, hvor menupunktet Naturhelt handler om at bibeholde den rene natur på Kullaberg. Naturlighed er det essentielle i at lave en identitet samt understøttende app til et naturområde. De smukke omgivelser er vægtet i forhold til app en, hvor der i høj grad er fokus på billederne og den stemning, de vækker hos mulige besøgende. Dette giver også hurtige minder, hvis en tidligere gæst åbner app en, når han er kommet hjem fra Kullaberg. Man kan altså genopleve området via app ens grafiske udtryk. Vores logo og app en er benchmarket mod de bedste alternativer på markedet og har i disse benchmark kunne måle sig med dem og faktisk vist sig bedre. Vi er derfor overbeviste om, at vores endelige udtryk i den visuelle identitet er et helhedsbillede, der passer til naturum Kullaberg. 21 ud af 22

22 Referencer [1] Bach, C. (n.d.). Den svåra skillnad (Trykt i Civiløkonomen). Retrieved April 1, 2013, from Charlotte Bach - Journalist til rådighed: html [2] Birkvig, H., & Pedersen, K. (2012). Grundbog i grafisk design. København: Grafisk Litteratur. [3] Bolter, J. D., Engberg, M., & MacIntyre, B. (2013). Media Studies, Mobile Augmented Reality, and Interaction Design. Interactions, XX.1, [4] Fogg, B. (2003). Overview of Captology + Computers as Persuasive Social Actors. In Persuasive Technology: Using Computers to Change What We Think and DO (pp ). Boston: MOrgan Kaufmann Publishers. [5] Krug, S. (2006). Don t Make Me Think. A Common Sense Approach to Web Usability. Berkeley: New Riders. [6] Kullabergs Naturreservat. (n.d.). naturum Kullaberg. Retrieved Marts 20, 2013, from Kullabergs Naturreservat: show/swedish/naturrum.aspx [7] Lidwell, W., Holden, K., & Butler, J. (2010). Universal Principles of Design. Beverly, Massachusetts: Rockport Publishers. [8] Mollerup, P. (2008). Brandbook - Branding / Følelser / Fornuft. København: Børsens Forlag. [9] Mollerup, P. (1997). Marks of Excellence - History and Taxonomy of Trademarks. Phaidon Press. [10] Naturvårdsverket. (n.d.). Naturum. Retrieved April 1, 2013, from Naturvårdsverket: Skyddad-natur/Naturum/ [11] Palludan, U. (2012). Danmark og Sverige - danskere og svenskere. København: PALLU- DAN FREMTIDSFORSKNING. [12] Wisler-Poulsen, I. (2005/2012). 10 punkts modellen. Noter til udvikling af logodesign. København: Grafisk Litteratur + Academic Books. 22 ud af 22