PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER
|
|
- Johan Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing Skjern Kommune Holstebro Kommune
2 PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Projektet er delvis finansieret af Region Midtjylland Udarbejdet af Søren Ugilt Larsen, AgroTech November 2008 AgroTech A/S Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Institute for Agri Technology and Food Innovation Udkærsvej 15. DK Århus N Tel Fax info@agrotech.dk
3 INDHOLD FORORD RESUME INTERESSENTANALYSE Baggrund for interessentanalyse Interessentgruppering og -håndtering Gidsler Eksterne Grå eminencer Ressourcer UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT Inddeling i tre arealtemaer Drikkevandstema Vådlægningstema Overfladevandstema Landskabelige hensyn Kilder FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER FRA LANDMÆND MED INTERESSE I DYRKNING AF PIL Formidlingsaktiviteter i projektet Tilbagemeldinger fra landmænd med interesse for dyrkning af pil MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Nitratudvaskning Drivhusgasbalance Energibalance Case-beregning af miljøeffekter ved omlægning til dyrkning af pil Manglende viden om miljøeffekter ved dyrkning af pil Kilder VÆRDISÆTNING AF MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Værdisætning af kvælstofvirkningen Værdisætning af kulstofvirkningen Omkostningseffekt for reduceret kvælstofbelastning ved etableringstilskud til dyrkning af pil Kilder ENERGIPRODUKTION VED DYRKNING AF PIL Potentiel energiproduktion ved dyrkning af pil Pil på miljøfølsomme arealer fase
4 7. VÆRDISÆTNING AF DYRKNING AF PIL FOR LANDMANDEN Indledning Individuelle forudsætninger Dækningsbidrag ved forskellige scenarier Følsomhed overfor flispris og tørstofudbytte Sammenligning af økonomi ved piledyrkning og dyrkning af andre afgrøder Konklusion Kilder ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED DYRKNING AF PIL Indledning Produktion og forbrug af flis i Danmark Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker Varmeværker potentielle aftagere af pileflis Flisfyrede varmeværker i nærheden af projektområdet Flisforbrug ved de lokale varmeværker Flisleverandører og kontraktforhold Varmeværkernes krav til vandindhold i flis Varmeværkernes erfaringer med pileflis Varmeværkernes interesse i at aftage pileflis Potentiel afsætning af pileflis til lokale varmeværker Andre varmeværkers erfaringer med pileflis Dansk Fjernvarmes indtryk af pileflis og af varmeværkernes holdning til pileflis Andre afsætningsmuligheder for pileflis Skjern Papirfabrik Forædling af flis til andre produkter Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren Opsummering og konklusion Kilder PLAN FOR ORGANISERING OG KONSORTIEDANNELSE Indledning Enheder i organiseringen Projektkonsortium Leverandørforening Følgegruppe Tidsplan Ansvarsområder i forhold til ansøgning af projektmidler Pil på miljøfølsomme arealer fase
5 10. Forretningsplan for pileleverandørforening Resumé Baggrund for leverandørforening Forretningsidé Produktet Miljø Aftager af pileflisen Praktisk organisering af virksomheden Aftaler og tvister Virksomhedens udvikling Budgetter Afregning af medlemmerne Forberedelse af jordarealer Gødskning og sprøjtning Høst Transport Ledelse og administration Vedligeholdelse af veje Øvrige omkostninger Investeringer Finansiering BILAG Bilag A. Pilefolder udsendt juli 2008 til medlemmer i Vestjysk Landboforening.. 70 Bilag B. Mulige organisationsformer for en leverandørforening Bilag C. Resultatbudget 1 for leverandørforening i pileprojektet Bilag D. Resultatbudget 2 for leverandørforening i pileprojektet Bilag E. Resultatbudget 3 for leverandørforening i pileprojektet Pil på miljøfølsomme arealer fase
6 FORORD Nærværende forprojekt er udarbejdet i perioden maj til oktober 2008 og skal afdække grundlaget for at starte et egentligt hovedprojekt. Forprojektet er støttet af Region Midtjylland og medfinansieret af deltagerne i projektet. Projektet indgår som en del af Vækstforum Midtjyllands megasatsning indenfor energi- og miljøområdet. Hensigten er at skabe erhvervsudvikling i Region Midtjylland inden for energi- og miljøsektoren, samtidig med at der opnås energi- og miljømæssige forbedringer i Regionen. Formålet med forprojektet er at belyse energi-, miljø- og erhvervsmæssige konsekvenser ved pileproduktion i stor skala på miljøfølsomme arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. Forprojektet skal bl.a. give lodsejere i projektområdet et beslutningsgrundlag for at gå ind i piledyrkning. Med udgangspunkt i forprojektets analyser og lods-ejernes forhånds-interesse i piledyrkning skal det vurderes, om der samlet set er grundlag for at starte et hovedprojekt vedr. pileproduktion i stor skala. Projektet er gennemført af en projektgruppe med følgende deltagere: Vestjysk Landboforening o Søren Søndergaard o Tove Urup Byberg o Tove Holm Vistedsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet o Uffe Jørgensen o Jens Bonderup Kjeldsen Ringkøbing-Skjern Kommune o Ivan Thesbjerg o Poul Gregersen Holstebro Kommune o Finn Christensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret o Flemming Gertz o Irene Wiborg AgroTech A/S o Kathrine Hauge Madsen o Annette Skyt o Søren Ugilt Larsen Skejby, oktober 2008 Pil på miljøfølsomme arealer fase
7 RESUME Forprojektet har haft til formål at afdække en række forhold af betydning for, om der er grundlag for at starte et større projekt vedr. pileproduktion i stor skala i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. De væsentligste forhold er her opsummeret: Udpegning af relevante lokaliteter for dyrkning af pil med miljøeffekt I projektet er der lavet en udpegning af arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde, hvor der potentielt kan være en miljøgevinst ved at dyrke pil. Der er udpeget tre forskellige arealtyper med potentiel miljøeffekt ved dyrkning af pil. Af det samlede areal på ha i det betragtede område er der udpeget: 1) Ca ha (9 %) med grundvandsbeskyttelse, hvor nitratudvaskningen til drikkevandsreserver kan reduceres. 2) Ca ha (4 %) lavbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene og med mulighed for vinter-vådlægning. 3) Ca ha (20 %) højbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene. I udpegningerne er der ikke taget hensyn til f.eks. landskabsmæssige værdier og andre forhold af betydning for, om det i praksis er hensigtsmæssigt at dyrke pil. Disse forhold skal vurderes konkret for hvert enkelt areal. Landmændenes interesse for dyrkning af pil I forprojektet er landmændene/lodsejerne i projektområdet blevet orienteret om muligheder og konsekvenser ved at omlægge arealer til piledyrkning. Der er udsendt folder til alle medlemmer i Vestjysk Landboforening samt afholdt temadag om piledyrkning med deltagelse af 44 landmænd. Der synes blandt landmændene at være betydelig interesse for piledyrkning, og der er indtil nu kommet forhåndstilsagn fra landmænd om interesse for at tilplante samlet set mere end 350 ha med pil. Der ønskes et samlet pileareal på ha i projektområdet, men det formodes, at interessen for piledyrkning efterhånden vil brede sig. Endvidere har 6 landmænd meldt sig til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. organisering af piledyrkning og afsætning m.m. Miljøeffekter ved dyrkning af pil Flere undersøgelser har vist, at udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. Fra pilearealer ligger udvaskningen i størrelsesordenen kg N/ha/år, mens den for traditionelle sædskifter i oplandet til Ringkøbing Fjord ligger i størrelsesordenen kg N/ha/år. Ved omlægning fra traditionelt sædskifte til piledyrkning vil der således kunne forventes en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på kg N/ha/år. Pga. retention vil den reelle reduktion i udledning af kvælstof til grundvandet eller til fjordene være mindre. Retentionen kan svinge imellem 10 og 90 %, men vil typisk ligge i størrelsesordenen 50 %. Den største miljøeffekt ved omlægning af pil vil derfor opnås på arealer med lille reduktion. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs, kan der ikke ventes nogen større virkning på kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase
8 For de udpegede arealer med potentiel vintervådlægning vil kvælstof i overfladevand fra oplandene i nogen udstrækning kunne denitrificeres, når det passerer det vådlagte areal, og reduktionen i kvælstofudvaskningen til fjordene antages at være i størrelsesordenen kg N/ha/år. Miljøeffekten vil dog afhænge særdeles meget af lokale omstændigheder. Der er kun begrænset viden om drivhusgasbalancen ved piledyrkning, men det antages, at der fortrænges ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Energiudbyttet ved piledyrkning er ca. 20 gange større end energiinputtet, hvilket er en bedre energibalance end for mange andre afgrøder. Værdisætning af miljøeffekter ved dyrkning af pil I vandmiljøplan III (VMP III) angives en omkostningspris på kr. pr. kg N, som vandmiljøet spares for. Ved værdisætning af den reducerede udvaskning fra rodzonen ved piledyrkning, når der omlægges fra traditionelt sædskifte, opnås med ovennævnte pris en værdi på kr./ha/år, dog afhængig af jordens retention i det givne område. For arealer med vintervådlægning kan værdien sættes til kr./ha/år. Prisen på CO 2 -kvoter er i øjeblikket ca. 165 kr. pr. ton CO 2, og med en fortrængning på 14 tons CO 2 pr. ha pr. år ved substitution af naturgas vil CO 2 -virkningen andrage en værdi på kr./ha/år. Støtte kan være et redskab til at fremme omlægning til piledyrkning. Med en engangsstøtte på kr./ha til etablering af pil vil omkostningseffektiviteten for dette tilskud være 7,50 kr./kg N på grundvandsarealer, 15 kr./kg N på højbundsarealer med overfladeafvanding til fjordene og 3,50 kr./kg N på lavbundsarealer med vintervådlægning. Omkostningseffektiviteten ved et sådan støttetiltag er således betydeligt lavere end den gennemsnitlige pris på kr./kg N ved diverse tiltag i VMP III. Energiproduktion ved dyrkning af pil og værdisætning for landmanden I beregningerne i forprojektet er det antaget, at der ved piledyrkning typisk kan forventes en gennemsnitlig årlig produktion af biomasse på 9-12 tons tørstof pr. ha, svarende til 144,5-192,7 GJ/ha (50% vandindhold). For et pileareal på ha vil det samlede energiudbytte således kunne være i størrelsesordenen GJ pr. år. Der er i forprojektet lavet opdaterede budgetkalkuler for piledyrkning, som kan indikere størrelsen på landmandens dækningsbidrag pr. ha. Kalkulerne hviler på en række forudsætninger, og da der endnu kun er begrænsede erfaringer med piledyrkning i stor skala under danske forhold, er forudsætningerne behæftet med betydelig usikkerhed. Det er derfor stærkt ønskeligt, at der opnås et bedre datagrundlag for kalkulerne, bl.a. baseret på dyrkningsforsøg og erfaringer fra piledyrkning i stor skala under danske forhold. Med disse forbehold in mente er der beregnet dækningsbidrag ved forskellige scenarier for piledyrkning. Ved piledyrkning med direkte høst og en flispris på 45 kr./gj varierer dæknings-bidraget fra 379 til kr./ha/år, når det årlige tørstofudbytte varierer fra 8 til 14 tons tørstof/ha. Sammenlignet med korndyrkning kan piledyrkning formodes at give et bedre dækningsbidrag, hvis kornprisen er relativ lav, mens dækningsbidraget kan være dårligere ved en høj kornpris. Den forventede kornpris vil derfor også være af betydning for, om landmænd ønsker at skifte fra korndyrkning til piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase
9 Som piledyrker bærer landmanden selv en væsentlig risiko, dels vedr. dyrkningsforhold og dels vedr. afsætningsforhold. Trods stigende flispriser kan der ikke umiddelbart opnås garanti for afsætning af pileflis til en gunstig pris over mange år, og med en levetid for pilekulturen på år nedsættes landmandens fleksibilitet i forhold til at skifte til andre afgrøder, hvis afsætningsforholdene ændrer sig. Der kan derfor være behov for et andet incitament for at indgå i piledyrkning f.eks. udsigt til belønning for den forventede miljøeffekt, forbedrede jagtmuligheder eller lignende. Erhvervsmæssige potentialer ved dyrkning af pil Der har gennem de seneste år været en betragtelig stigning i forbruget af flis i Danmark, og især fjern- og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen steget betydelig i løbet af de seneste par år, og der er forventning om yderligere nogen stigning. Der produceres indtil videre kun forholdsvis små mængder flis af pil, og erfaringerne hermed er derfor begrænsede. De få eksisterende erfaringer tyder på, at pileflis af god kvalitet kan fungere udmærket, såfremt at varmeværket har tilstrækkelig kapacitet. Især flisens vandindhold og størrelsesfordeling kan være afgørende kvalitetsparametre. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt kan være interesserede i pileflis som supplerende brændselskilde, ligesom Skjern Papirfabrik kan være en sandsynlig aftager. Dyrknings- og produktionsmæssigt eksisterer der både en del viden og aktører, som kan inddrages i større eller mindre omfang ved produktion af pil om end der er mange ubesvarede spørgsmål. Der er efterhånden udviklet effektivt specialudstyr til etablering, høst og flisning af pil, og der findes nogle få men meget specialiserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning. Desuden findes entreprenører med stor erfaring indenfor skovflis, som også vil kunne inddrages. Ved en stigende pileproduktion vil der kunne ske en stigende udvikling i maskinsektoren også til et potentielt eksportmarked. Organisering af piledyrkning i hovedprojekt og i efterfølgende periode I forprojektet er der udarbejdet forslag til organisering af piledyrkning i stor skala, både for den tre-årige periode for hovedprojektet såvel som den efterfølgende periode. Organiseringen omfatter et projektkonsortium, en leverandørforening samt en følgegruppe. Der oprettes et projektkonsortium, som eksisterer i hovedprojektets tre-årige periode og derefter nedlægges. Projektkonsortiet vil bestå af forprojektets parter samt af 1-2 repræsentanter for lodsejerne. Eksterne erhvervspartnere tilknyttes efter behov i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiets formål er dels at sikre, at der opbygges en organisation og en sekretariatsfunktion, som kan varetage koordinering og drift af pileproduktion i stor skala, dels at sikre dokumentation af de energimæssige og miljømæssige effekter ved dyrkning af pil. Der oprettes en leverandørforening, som omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen skal dels sikre, at stordriftsfordelene udnyttes, dels varetage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning. Efter de første 3 år overtages sekretariatsfunktion m.m. af leverandørforeningen. Pil på miljøfølsomme arealer fase
10 Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter for relevante interessenter. Der er i en interessentanalyse udpeget en række interessenter og deres evt. rolle i piledyrkning, og formålet med følgegruppen er at sikre dialog og forståelse mellem de forskellige interessenter. Forretningsplan for dyrkning af pil i stor skala Der er udarbejdet forslag til forretningsplan og budget for en pileleverandørforening. Det forudsættes, at der årligt i tre år tilplantes 500 ha, dvs. i alt ha. Den endelige udformning af forretningsmodel vedtages af medlemmerne af leverandørforeningen. Ved piledyrkning er der tale om en langsigtet investering, hvor hovedparten af indtægten ligger et stykke ude i fremtiden. Samlet konklusion Forprojektet viser, at der er væsentlige forudsætninger til stede for at starte piledyrkning i stor skala. Det forventes, at produktionen vil have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter og for aftagere af pileflis samt de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. Herudover er der væsentlige miljømæssige perspektiver ved dyrkning af pil. Det synes derfor absolut relevant at iværksætte et hovedprojekt med henblik på at støtte organiseringen af piledyrkning og at dokumentere både erhvervsmæssige og miljømæssige effekter m.m. ved piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase
11 1. INTERESSENTANALYSE Søren Ugilt Larsen, Annette Skyt og Kathrine Hauge Madsen, AgroTech Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.1 Baggrund for interessentanalyse Interessentanalysen er udarbejdet efter principperne beskrevet i Power i projekter og porteføljer (M. Lindegaard & J.R. Olsson, DJØFs forlag 2005). Analysen tager udgangspunkt i en brainstorm i en arbejdsgruppe 12. juni De identificerede interessenter blev ved mødet grupperet i skemaet med 4 kvadranter (figur 1.1), og efterfølgende er interessenternes roller og håndtering beskrevet nærmere. Analysen giver et samlet billede af de interessenter, som på nuværende tidspunkt findes relevante for både forprojektet (fase 1) og hovedprojektet. 1.2 Interessentgruppering og -håndtering Gidsler Definition af gidsler: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, men som har lille indflydelse på projektet. 1. Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter Formodede interesser: Ved vurdering af hvilke arealer, der vil kunne benyttes til dyrkning af pil, vil landskabsarkitekter og/eller visualiseringseksperter formodentlig spille en rolle i den faglige vurdering af de relevante landskabsmæssige hensyn og ved visualisering og formidling af, hvordan en evt. pileplantning vil tage sig ud i det pågældende område. Håndtering: Der inddrages landskabsarkitekter i selve hovedprojektet Eksterne Definition af eksterne: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projektetsgennemførelse, og som har lille indflydelse på projektet. 1. Foreninger eller privatpersoner, som benytter de pågældende områder. Formodede interesser: Disse interessenter vil antageligt generelt have interesse i at bibeholde eller øge diversiteten i området samt at bibeholde eller øge tilgængeligheden til arealerne. De vil derfor være interesseret i, hvordan omlægning til piledyrkning evt. kan påvirke disse forhold. Det antages som udgangspunkt, at projektet næppe vil have direkte indflydelse i forhold til lystfiskeri, men at piledyrkning muligvis kan påvirke faunaen på land og dermed have betydning for jægere og fugleinteresserede. Interessenterne er i skemaet anført som: Pil på miljøfølsomme arealer fase
12 Jægere Lystfiskere Dansk Ornitologisk Forening Turister Håndtering: Af hensyn til den generelle velvilje overfor projektet vurderes det at være vigtigt at orientere bl.a. denne gruppe af interessenter. Oplysning kan f.eks. foregå via artikler, pjecer, oplysningsmøder eller ved rundvisning i området. En anden mulighed er at identificere de relevante personer samt foreninger og kontakte dem mere direkte. Begge tiltag kan henlægges til hovedprojektet. 2. Producenter af fast brændsel Formodede interesser: Disse interessenter vil være interesseret i forsyning af råvarer til produktion af f.eks. brændselspiller. De kan derfor formodes at være positivt indstillet overfor piledyrkning og evt. udgøre en alternativ afsætningsmulighed men dog nok i begrænset omfang. Håndtering: Det formodes, at disse interessenter selv vil orientere sig om forsyningsmulighederne. 3. Vandværker Formodede interesser: Vandværker med vandindvindingsområder i projektområdet har stor interesse i aktiviteter, som er med til at sikre grundvand af høj kvalitet. Vandværkerne må derfor også antages at være interesseret i piledyrkning i vandindvindingsområderne, da denne dyrkning på sigt formodes at reducere eller forhindre en stigning i nitratindholdet i grundvandet. Vandværkerne forventes derfor at være en positiv medspiller. Håndtering: Det formodes, at vandværkerne selv vil orientere sig om forhold af betydning for grundvands-kvaliteten. 4. Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Formodede interesser (fra SNS hjemmeside): Skov- og Naturstyrelsens hovedfokus er at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og at varetage den konkrete forvaltning af Danmarks vilde dyr og planter. Udover naturindsatsen på de statsejede naturarealer arbejder Skov- og Naturstyrelsen for at indgå grønne partnerskaber med f.eks. kommunerne om naturpleje og naturformidling. Det kan derfor formodes, at SNS vil være interesseret i, hvordan piledyrkning evt. påvirker disse forhold. Det antages ikke, at SNS vil kunne standse eller hæmme projektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase
13 Håndtering: Det kan overvejes, om SNS i hovedprojektet skal kontaktes med orientering om aktiviteterne i pileprojektet. Det kan også være relevant at involvere SNS i en formidlingsopgave i forhold til brugerne af områderne Grå eminencer Definition af grå eminencer: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projektets gennemførelse, men som har stor indflydelse på projektet: 1. Region Midtjylland Formodede interesser: Region Midtjylland er bevillingsmyndighed for både forprojektet og for det endelige projekt og har dermed både stor interesse i og indflydelse på, om projektet bliver til noget eller ej. Håndtering: Kravene i kontrakten med Region Midtjylland skal selvsagt opfyldes, og der skal i projektet genereres nyttige resultater. Region Midtjylland sidder med som observatør i projektgruppen og holder desuden statusmøder med projektledelsen og er dermed løbende og indgående orienteret om projektets fremdrift, forprojektets resultater og ansøgning om hovedprojektet. 2. EU / KASK Formodede interesser: Det EU-finansierede program Interreg IV A Öresund-Kattegat-Skagerrak har som vision, at området skal blive et attraktivt og konkurrencekraftigt område, som kendetegnes af videnbaseret samarbejde og holdbar udvikling. Det ene af de to delprogrammer vedrører Kattegat-Skagerrak-området (KASK) og omfatter bl.a. Region Midtjylland. Aktiviteterne i nærværende projekt falder derfor i tråd med målsætningerne i KASKprogrammet. Håndtering: KASK-programmet forventes ansøgt om medfinansiering af hovedprojektet. Der søges relevante stærke partnere og projekter i de svenske regioner under KASKprogrammet, og disse skal sammen med en gennemarbejdet projektansøgning øge chancerne for at opnå en bevilling fra programmet. 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere Formodede interesser: Både kommunale og regionale politikere formodes at have en positiv holdning til projektet, idet der generelt er et politisk pres for både at øge forsyningen af vedvarende energi og at sikre miljøet. Der vil formodentlig også være politisk interesse i at være med i et foregangsprojekt som dette, da der vil være prestige i at være blandt de første, der får iværksat piledyrkning i stor skala. Der vil dog fra politisk side også kunne forventes et vist forbehold overfor plantning af pil i nogle områder, og landskabelige værdier vil her kunne være af betydning. F.eks. kan der være modstand mod piledyrk- Pil på miljøfølsomme arealer fase
14 ning i visse dele af f.eks. ådale, og der kan være delte meninger om, hvor tæt på vandløb piledyrkning kan accepteres, og hvorvidt jorden skal bruges til produktion af føde, foder eller energi. Selvom piledyrkningen primært tænkes placeret i områder med begrænset egnethed til fødevare-produktion, kan der også forventes diskussion af piledyrkning i denne sammenhæng. Håndtering: Det er væsentligt at sikre lokalt medejerskab af projektet, både blandt politikere og blandt befolkningen. Der skal informeres bredt om projektet, bl.a. i dagblade. Herunder er det relevant at orientere om, at der ikke påtænkes pileplantning i selve ådalene. Regionens politikere er allerede informeret igennem Regionens formidling af projektideen, og en enkelt national politiker er også orienteret. Det kan være relevant i forbindelse med afslutningen af forprojektet at tilbyde at holde indlæg på kommunalrådsmøder i de berørte kommuner. 4. Landbrugspolitikere Formodede interesser: Landbrugspolitikere formodes at være positivt indstillet overfor projektet i det omfang, at piledyrkning kan vise sig at være fordelagtigt for landbrugssektoren og den enkelte landmand. Håndtering: Landbrugspolitikere bør orienteres om de faglige og økonomiske forhold ved at skifte fra nuværende dyrkningspraksis til piledyrkning. 5. Medier Formodede interesser: Projektet forventes at danne skole for den praktiske gennemførelse af kombineret energiproduktion og miljøbeskyttelse. Derfor er projektet af interesse både lokalt og i andre landsdele, og dermed er projektet også af interesse for medierne. Håndtering: Pressen har allerede vist interesse for projektet, og det er oplagt at kontakte pressen med artikler eller indslag længere henne i projektforløbet. Denne formidling er nyttig både for at skabe forståelse for projektet og for at kommunikere projektets status og fremdrift. I formidlingen er det dog vigtigt, at målene og resultaterne forklares på en letforståelig måde og gøres vedkommende, f.eks. ved at angive hvor mange huse, der kan varmes op af en hektar med pil. 6. Naboer / lokalsamfund Formodede interesser: Naboer og lokalsamfund kan muligvis repræsentere en vis modstand mod piledyrkning. Pil kan pga. sin højde forandre det landskabelige udtryk og reducere udsigten, og det kan evt. opfattes negativt af naboer og andre i lokalsamfundet. Da det er almindeligt brugt at udbringe spilde-vandsslam i pilekulturer, kan der evt. også være lugtge- Pil på miljøfølsomme arealer fase
15 ner for naboer. Piledyrkningen kan dog også opfattes positivt af naboer og lokalbefolkning, som foretrækker pilekultur frem for den nuværende dyrkningspraksis. Håndtering: Orienteringen af projektet er af stor betydning for at opnå lokal accept og forståelse. Dette kan bl.a. ske igennem borgermøder, f.eks. ved starten af hovedprojektet. På borgermøder kan et kyndigt panel besvare relevante spørgsmål bl.a. om forventede konsekvenser for natur, miljø, landskabsforhold (f.eks. illustreret gennem visualiseringer af pileplantninger i det lokale landskab) samt nøgletal for energiproduktion. 7. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Formodede interesser: Danmarks Naturfredningsforening har interesse i at bevare og øge diversiteten i området, samtidig med at der tages hensyn til miljøet. Den forventede miljøeffekt af piledyrkning modtages givetvis positivt af DN. Men hvorvidt DN generelt er positivt indstillet overfor piledyrkning afhænger formodentlig af, hvilken dyrkningspraksis piledyrkningen afløser, og hvordan piledyrkningen påvirker diversiteten og de landskabelige forhold. DNs holdning vil således kunne afhænge af det specifikke område, og hvorvidt f.eks. landskabsværdier vægtes højere end miljøhensyn. DN vil evt. kunne mobilisere en lokal modstand mod piledyrkningen, og dette vil evt. kunne være med til at reducere arealet med pil. Håndtering: Det kan være en fordel med direkte dialog med DN. DN kan evt. kontaktes i forbindelse med igangsættelsen af hovedprojektet, ligesom DN evt. kan inviteres til workshop i september Ressourcer Definition af ressourcer: Ressourcer: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, og som har stor indflydelse på projektet. Generelt skal alle interessenter, som grupperes som ressourcer, have en invitation til workshop i september. 1. Direktoratet for Fødevareerhverv (DFFE) Formodede interesser: DFFE er en særdeles vigtig spiller i projektet, idet en af hovedforudsætningerne for økonomisk bæredygtighed i projektet er, at der gives tilskud til reduktionen i kvælstofudvaskning ved piledyrkning. Direktoratet administrerer forskellige ordninger, hvor der kan gives tilskud til natur- og miljøprojekter på landbrugs- og naturarealer, samt projekter, der bidrager til opfyldelse af målene i handlingsplaner og direktiver vedrørende biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan II, vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiver. Dermed må DFFE forventes at have interesse i dette projekt. Håndtering: DFFE kontaktes direkte (i samarbejde mellem projektgruppen og Region Midtjylland) med henblik på mulighederne for støtte til hovedprojektet. Mødet skal forberedes meget grundigt, og der skal på mødet kunne redegøres for diverse konsekvenser af pro- Pil på miljøfølsomme arealer fase
16 jektet (bl.a. miljømæssigt f.eks. hvor stor lattergasemission, der kan forventes fra vådområder). Det bør på mødet også påpeges, at som udgangspunkt forventes arealerne med pil at være mindre egnede til fødevareproduktion. 2. Lodsejere Formodede interesser: Lodsejernes primære interesse er som udgangspunkt at få et økonomisk udbytte af arealet. Hvis der er alternative muligheder for dyrkning med samme økonomiske udbytte som ved nuværende drift, kan lodsejerne dog også forventes at være interesseret i disse. Da en pilekultur er af mange års varighed, vil landmændenes fleksibilitet mht. arealanvendelsen være mindre ved piledyrkning end ved de fleste andre dyrkningsformer. Derfor kan det være af betydning for landmændenes interesse, at de ved piledyrkning har udsigt til en forholdsvis sikker indtægt i en længere periode. Håndtering: Der laves kortlægning af relevante områder for piledyrkning. Vestjysk Landboforening kontakter lodsejerne direkte med information om projektet, udpegning af relevante områder, økonomiske og praktiske konsekvenser ved piledyrkning m.v.. Lodsejerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I hovedprojektet skal repræsentanter for lodsejerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 3. Varmeværker Formodede interesser: De lokale varmeværker har stor interesse i at sikre forsyningen af brændsel til en fornuftig pris. Samtidig er de interesseret i at øge andelen af vedvarende energi i produktionen. Dermed må varmeværkerne forventes at være særdeles interesserede i projektet. Håndtering: De lokale varmeværker kontaktes direkte i forbindelse med forprojektet for at få afklaret deres interesse og muligheder for at aftage lokalt produceret pileflis, mulige afregningsforhold m.v. Varmeværkerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I forbindelse med hovedprojektet skal varmeværkerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 4. Landboforeninger Formodede interesser: De lokale landboforeninger har interesse i at skabe forretningsmuligheder både for landmanden og for landboforeningen selv. Landboforeningen har indgående kendskab til lokalområdet og lodsejerne, og de besidder dermed en afgørende viden og kontaktflade for at kunne få projektet iværksat i praksis. Dette gælder både i forprojektet, hvor der skal udpeges mulige arealer og udføres informationsarbejde, og i hovedprojektet hvor der skal udpeges konkrete arealer og rådgives løbende vedr. arealanvendelse, piledyrkning mv. Pil på miljøfølsomme arealer fase
17 Håndtering: Vestjysk Landboforening indgår i forprojektet og vil også indgå i det samlede konsortium i hovedprojektet. Heden & Fjorden Landboforening kan også være en relevant deltager i hovedprojektet, da denne forening kan servicere landmænd med relevante arealer. 5. Kommuner Se også under Grå eminencer, punkt 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere. Formodede interesser: Kommunerne er ansvarlige for at udmønte Vandrammedirektivet og er dermed interesseret i projekter af denne type. Håndtering: I forprojektet indgår Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner, og de vil også indgå i det samlede konsortium for hovedprojektet. 6. Pileproducenter, leverandører og entreprenører Formodede interesser: Denne gruppe af interessenter omfatter forskellige aktører, der kan forventes at være interesseret i at blive involveret i den praktiske gennemførelse af piledyrkning eller at levere materialer og udstyr: Pileproducenter: Nordic Biomass, NyVraa, Petalix (leverandører af plantemateriale, etablering, høst) HedeDanmark (totalentreprise vedr. etablering, pleje og høst af pil) Diverse maskinstationer (diverse opgaver ved etablering, pleje, høst og transport af pil). Maskinproducenter Flere af disse aktører er specialiserede indenfor piledyrkning og kan tilbyde enten total- eller delentrepriser, og de vil givetvis være stærkt interesseret i at indgå i projektet og få andel i den praktiske gennemførelse. Der kan også forventes en betydelig konkurrence mellem nogle af disse interessenter. Håndtering: I forprojektet indhentes fra disse interessenter diverse informationer vedr. tekniske muligheder og forventede priser på forskellige ydelser såsom etablering, løbende pleje og høst af pil. En eller flere af disse interessenter vil formodentlig også få en rolle i hovedprojektets samlede konsortium. 7. Skovdyrkerforeningen Formodede interesser: Skovdyrkerforeningen arbejder både med rådgivning og med handel af flis. Foreningen kan derfor formodes at have interesse i en øget fokus på piledyrkning og at blive en aktiv spiller i forbindelse med rådgivning vedr. piledyrkning samt afsætning af pileflis. Det antages ikke, at Skovdyrkerforeningen vil kunne standse eller hæmme projektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase
18 Håndtering: Skovdyrkerforeningen kan evt. kontaktes direkte for at afklare interesser og mulig involvering i et pileprojekt. Det kan også overvejes at invitere foreningen til den afsluttende workshop. 8. Rensningsanlæg Formodede interesser: Lokale rensningsanlæg har behov for at få afsat slam. Da pilekulturer kan gødskes med slam, må rensningsanlæggene formodes at være interesseret projektet. Håndtering: Rensningsanlæggene forventes selv at holde sig orienteret om mulighederne for afsætning af slam. Det kan dog overvejes at invitere repræsentanter for rensningsanlæggene til den afsluttende workshop. Pil på miljøfølsomme arealer fase
19 Aktivitet har stor betydning for projektets gennemførelse GIDSLER Producenter af fast brændsel Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter Vandværker Pileproducenter HedeDanmark Maskinstationer Leverandører Skovdyrkerforeningen Ringkøbing-Skjern Kommune Holstebro Kommune Vestjysk Landboforening Hedens og Fjordens Landboforening Varmeværker RESSOURCER Projektgruppen Lodsejere Rensningsanlæg DFFE EU / KASK Region Midtjylland Rensningsanlæg Medier Kommunalpolitikere Lystfiskere Jægere Turister Dansk Ornitologisk Forening Skov- & Naturstyrelsen Naboer/lokalsamfund Danmarks Naturfredningsforening Landbrugspolitikere / Axelborg Regionspolitikere Aktivitet har ikke betydning for projektets gennemførelse EKSTERNE GRÅ EMINENCER Lille indflydelse på projektet Stor indflydelse på projektet Figur 1.1. Oversigt over interessenter i pileprojektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase
20 2. UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 2.1 Inddeling i tre arealtemaer Udpegningen af arealer er sket i oplandene til Ringkøbing og Nissum Fjorde og i Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner. Tre temaarealer er udpeget som potentielle piledyrkningsområder med henblik på, at piledyrkning vil få en miljøgavnlig virkning. Ca ha er udpeget som potentielt piledyrkningsområde med henblik på beskyttelse af drikkevand. Ca ha er udpeget med henblik på beskyttelse af overfladevand, heraf er ca ha udpeget i pumpelag med potentiale som vådlægningsområder. Ca ha er udpeget på arealer hvor en forholdsvis stor del af det kvælstof, som tabes ud af rodzonen, vil transporteres til overfladevand. Det samlede areal i det analyserede område udgør ha. 2.2 Drikkevandstema Der er taget udgangspunktet i miljøcentrenes udpegning af nitratfølsomme indvindings-oplande. Udpegningen på disse arealer er dermed sket med baggrund i et ønske om at få en gavnlig effekt i forhold til drikkevandsbeskyttelse. Det endelige areal er tilskåret yderligere ved at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttelsesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.1. Miljøeffekten i form af mindsket nitratudvaskning fra rodzonen over drikkevandsområder er vurderet at være (Jørgensen, 2008): Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Reduktion Sædskifte kg N/ha kg N/ha kg N/ha Perm. Brak kg N/ha kg N/ha kg N/ha Vedv. græs kg N/ha kg N/ha kg N/ha Pil på miljøfølsomme arealer fase
PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER
PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereProduktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer
Ansøgning til Vækstforum, Region Midtjylland Projektets titel: Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer Overordnet formål med forprojekt og hovedprojekt Forberedende projekt:
Læs mereAnvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer
Søren Ugilt Larsen AgroTech 16/12 2008 Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer Kort sammenfatning Projektets formål er at kombinere energiproduktion med vandmiljøbeskyttelse
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereResultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereDyrkning af energipil. S l 1
Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereAfslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt
Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereDyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereKøbenhavns Universitet. Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU
Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereBorgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs merePile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereBæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereOpfølgning 1. marts 2011. Resultatkontrakt. Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen
Opfølgning 1. marts 2011 Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen 1. marts 2009 31. december 2011 Journalnummer: 1-30-76-6-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereBorgermøde om Iglsø Biogas
Borgermøde om Iglsø Biogas Tirsdag den 16. maj 2017 Program Kl. 17.00 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Kl. 17.35 Velkommen v/ Mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Regler og planer v/ Præsentation af Iglsø
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereBilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan
Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereAfholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.
Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereTema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland
Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereIntroduktion og oversigt bioenergiområdet
Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5
Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereNaturstyrelsen december 2013
Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mere