BRT i danske storbyer

Transkript

1 BRT i danske storbyer Mathias Sdun, COWI 1

2 Højklasset kollektiv transport Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje (separat) Stoppesteder/stationer Billettering ITS Køreplaner Rullende materiel Branding Benefits Flere passagerer Effektiv drift Miljømæssige benefits Positivt image 2

3 Kollektiv transport er værdsat Dagens Industri, 20. januar 2013: Ligger arbejdspladsen indenfor en rejseafstand på 30 min med kollektiv transport så værdsættes dette til ca Skr. En modsvarende tur med bil værdsættes til ca Skr. Spacescape, Evidens och White 3

4 BRT/BHLS /BHNS i Frankrig Lightrail: relancering if. med en række byudviklingsprojekter (fra midten af 80 erne) Ikke rentabelt i mellemstore byområder (< ) 1 Ikke rentabelt ved passagerunderlag på < ture/dag 1 Konklusion: Behov for mellemliggende system Lovgivning (if. med statslig tilskud): Metro, letbane og BHNS behandles på lige fod som højklasset transportmiddel 1 Kilde: CERTU 4

5 Udbredelse af BRT/BHLS og letbaner i Frankrig BRT/BHLS St Brieuc Lorient Nantes Douai Rouen Caen Rennes Lille Paris - ldf Dijon Maubeuge Lyon Metz Nancy Montbéliard Besancon Annecy Brest Letbaner Lille Valencienne Le Havre Rouen Reims Strasbourg Le Mans Paris - ldf Angers Mulhouse Orleans Tours Nantes Clerment-Ferrand Lyon St Etienne Grenoble Bordeaux St Denis Toulouse Nimes Toulouse Montpellier Marseille Nice 5 I drift Planlægges/konstruktion Kilde: CERTU

6 Højklasset kollektiv transport i Danmark 6

7 Århus indirekte systemvalg Linjeføring Letbane Ændret busbetjening BRT Uændret busbetjening Prioritering Fuld prio. Tilnærmelsesvis fuld prio. Kørselskvalitet Nye passager (pr. dag) Ændringer i driftsomkost. Investeringer Kortest rejsetid, højest regularitet Reduceret rejsetid, forbedret reg mio. kr./år + 3 mio. kr./år Ca. 2,4 mia. kr. ekskl. moms Ca. 0,5 mia. kr. ekskl. moms 7

8 Odense indirekte systemvalg Letbane og BRT Letbane underlagte samfundsøkonomi BRT synes ikke analyseret i samme grad Systemvalg fremgår ikke eksplict 8

9 Aalborg direkte systemvalg, ej afklaret Færdigt: Passagerpotentiale og rejserelationer Igangsat: Trafikmodelberegninger, anlægs-, drifts- og samfundsøkonomi Afrapportering i 2013 Valg af system? 9

10 København Ring 3 Direkte systemvalg Anlægsøkonomi (inkl. projektering, tilsyn, forundersøgelser og 50 % korrektionsreserve, men ekskl. Rullende materiel, depot, værksted mm.): Letbane: 3,75 mia. kr. (inkl. 25 % af ledningsoml.) BRT: 2,35 mia. kr. (inkl. 25 % af ledningsoml.) Passagerer: Letbane: (inkl. "skinneeffekt") BRT: (uden "skinneeffekt") Driftsøkonomi: Letbane: -14 mio. kr./årligt BRT: 52 mio. kr./årligt Forrentning (FM's min krav = 5 %): Letbane: 2,8 % BRT: 5,7 % 10

11 København ikke systemvalg BRT mellem Emdrupvej og Nørreport St (~ 50 % BRT) Byudvikling Køretidsforbedring ~ 1,5 2 min. Markant forbedret regularitet Passagertilvækst ~ 30 % 11

12 Roskilde +Way intet systemvalg Integration med byrum Traditionelle fremkommelighedstiltag Øget borgerinddragelse 12

13 Udsagn omkring BRT Bussens fleksibilitet Skinneeffekt/systemeffekt? (Nantes = ingen forskel mellem letbane/brt) Tradition blandt planlægger/forsker (bussen som tilbringer) 13

14 Seeing the elephant Analyse af kollektiv transport omfatter mange variable: Politik: Politiker, borger, interesseorganisationer Tradition Planforhold: Stationsnærhedsprincippet, byudvikling mm. Netværkstiltag: Tilpasning af øvrige netværk, forvridning af konkurrenceforhold Viden: Begrænset viden tilgængelig og især fra byer der har samtlige/samme tilgang til transportmidler - jf. skinneeffekt 14