Om forebyggelse af unges risikoadfærd

Transkript

1 Om forebyggelse af unges risikoadfærd Ved Flemming Balvig

2 Stærk sammenhæng mellem forskellige former for risikoadfærd ALKOHOL TOBAK HASH KRIMINA- LITET ANDEN NARKOTIKA

3 Fx: Tobaksrygning og kriminalitet blandt elever i klasse 2004 Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år Aldrig røget En gang Par gange Til fester 1-5 cig. dgl cig. dgl cig. dgl. 21+ cig. dgl. TOBAKSRYGNING

4 How do you measure how good a society/group is? Social relations between people: How peaceful it is (also to outsiders) The individual human beings: How happy the members of the society/group are

5

6 Influences: Macro? DEMOCRACY, PARTICIPATION PEACEFULNESS WELLFARE AND HAPPINESS SOCIAL CAPITAL

7 Changing level: From macro to micro SOCIETY MICRO (influences)? (influences)

8 Influences: Micro? PARTICIPATION, ESPECIALLY IN CONFLICTS NO-BULLYING/VIOLENCE HELPING RELATIONSHIPS AND HAPPINESS MUTUAL TRUST

9 School classes: Social capital and involvement in risk behavior Average percentage of pupils involved in risk behavior Low Middle High Social capital

10 School classes: Social capital and bullying Average percentage of pupils having been exposed to bullying Low Middle High Social capital

11 School classes: Social capital and shoplifting Average percentage of pupils having committed shoplifting Low Middle High Social capital

12 The more social capital in a the less Smoking Use af marijuana Sex at an early age Shoplifting Vandalism Robbery Violence Bullying school class. but.

13 Percentage of 16-year olds reporting having been drunk at least 40 times (lifetime - ESPAD 1999 and 2003)

14 But no increase in alcohol-related harm! - less binge drinking - more protective behaviors

15 Social kapital og social arv Eksempel (Bjørn Holstein)

16 Hypotesen om social kapital og sundhed blandt skoleelever Forældres socialgruppe Social kapital? Sundhed

17 Risiko for daglige symptomer efter forældres socialgruppe 2,5 2 1,5 1 I-II III-IV 0,5 V-VI 0 Skoler med lav social kapital Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital P < 0.01

18 Begrebet SOCIAL KAPITAL

19 The group thinks, feels and acts entirely differently from the way its members would if they were isolated. If therefore we begin by studying these members separately, we will understand nothing about what is taking place in the group Påen måde introducerer Durkheim social kapital tænkningen allerede for over 100 år siden Durkheim 1895

20 Begrebet SOCIAL KAPITAL Samfundet findes! Fx kapital Økonomisk kapital, kulturel kapital, human kapital - og social kapital

21 Begrebet SOCIAL KAPITAL Samfundet findes! Fx kapital Økonomisk kapital, kulturel kapital, human kapital - og social kapital Netværk, sociale relationer, social tillid, fællesaktiviteter, nærhed, fælles normer

22 Berømte definitioner af social kapital Bourdieu (1968): summen af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som knytter sig til ejerskabet (medlemsskabet) af et varigt netværk Coleman (1990): enhver social relation, der fungerer som en ressource for en person Putnam (1993): netværk, normer og tillid, som letter koordinering og samarbejde til fælles gavn Fra Svendsen GT, Svendsen GLH. Social kapital. Reitzel 2006

23 Begrebet SOCIAL KAPITAL Samfundet findes! Fx kapital Økonomisk kapital, kulturel kapital, human kapital - og social kapital Netværk, sociale relationer, social tillid, fællesaktiviteter, nærhed, fælles normer Forskellige typer: Inkluderende (brobyggende) og ekskluderende (broderskaber) Binding-Bonding- Linking

24 Social kapital = Sammenhængskraft Relation/nærhed/netværk (tilgængelighed): Man ved hvem de andre er, eller i hvert fald hvordan man hurtigt kan finde frem til dem - selv om man måske ikke gør brug af det Fælles mål/normer selv om der måske ikke er det Fravær af mistillid: Man frygter ikke overgreb fra de andre -selv om det måske sker Positiv tillid: Man er parat til at henvende sig til andre for at få hjælp, og forventer at få det - selv om man måske ikke får det/vil få det

25 Seks spørgsmål om skoledistriktets sociale sammenhængskraft: Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelser: 1. Folk siger hej til hinanden og stopper op og taler på vejen 2. Det er trygt for børn at lege udenfor om dagen 3. Man kan stole på folk, der hvor jeg bor 4. Der er gode steder at være i fritiden (fx klubber, boldbaner, grønne områder) 5. Jeg kan spørge naboerne om hjælp, hvis jeg har brug for det 6. De fleste mennesker, der hvor jeg bor, ville udnytte mig hvis de fik chancen (Bjørn Holstein: Skolebørnsundersøgelsen 2002 og 2006)

26 Væsentlige metoder Systematisk procesanalyse ( hvordan har vi det med hinanden ) Systematisk social pejling ( normerne ) Fælles aktiviteter/projekter ( vi ) Systematisk og dynamisk reciprokt netværk ( det stærke hjælper det svage ) Systematisk mediation ( konstruktiv konfliktløsning ).

27 Social Kapital - i praksis? Hvor svært kan det være.?!

28 Økonomisk Kapital En klassekasse til penge

29 Økonomisk Kapital Penge-kassen: Ting Oplevelser Magt

30 Social Kapital? Hvad er en god ven? - En, man kan stole på

31 Social Kapital En klassekasse til kammeratskab og venskab

32 Venskabs-kassen: Tryghed Tillid Hjælpsomhed Ordentlighed Fællesskab Sjov Udvikling Social Kapital

33 Principper for forebyggende indsats Tidlig Aldersmæssigt Handlingsmæssigt Helhedsorienteret Også de (nære) omgivelser Risikoadfærd generelt Tværsektoriel På tværs af forskellige myndigheder På tværs af myndigheder og andre aktører Sammenhængende Den enkelte aktørs indsats Forskellige aktørers indsats Ikke kontraproduktiv (virker umiddelbart, men.) Det skal virke (evidensbaseret)!

34 Typiske forebyggelsestiltag Skrækkampagner Almene kampagner Almindelig viden/undervisning

35

36

37

38 Typiske forebyggelsestiltag Skrækkampagner Almindelige kampagner Almindelig viden/undervisning

39 HOLDNINGSBEARBEJDNING: National Youth Anti-Drug Media Campaign 5-årig kampagne i USA Budget: 1 mia. dollar Avisannoncer, reklamesøjler, TV-spots, kuglepenne mv. Meget vellykket eksponering: 3 ud af fire unge/forældre har set budskabet mindst 1 gang ugentligt

40 Effekt? Trend Cross-sectional effects Association Delayed-effects Association General Specific General Specific Past year use No No No No No Intentio ns to use No No No No No Attitude s & beliefs No No No No No Social norms Unfavo rable No No No No Self efficacy Favora ble No No No No

41 Danske kampagner og misbrugsforebyggende undervisning Narko nar ikke dig selv Fyns amt, Temaavis om hash til alle skolebørn mellem 10 og 16 Undervisningsbus Forældrefolder om narkotika plakater Musical om misbrug Stormfulde højder Vejle Amt, 1997 Ung-til-ung formidlere i folkeskolen Magasin Hjemmeside Koncerter Workshops

42 Evaluering Tilfredshed/fornemmelse for ændring Hos nøglepersoner I målgruppen (blandt eleverne); mange giver udtryk for, at de har ændret sig i positiv retning Viden Kan give øget viden, men ikke altid Holdninger/motivation Kan i visse situationer styrke flertallets personlige afstandtagen over for rusmidler og mindske lysten til at prøve Når dette lykkes, er effekten kortvarig Kan øge tolerancen over for at andre bruger stoffer Kan give skoletrætte øget lyst til stoffer Adfærd Ingen ændringer i ønsket retning

43 Narkoen ud af byen - NUB? kommuner 20 millioner kroner Evalueret af Sundhedsstyrelsen/Muusmann Sundhedsministeren 28/3 2007: Det er derfor meget opmuntrende at kunne konstatere, at indsatsen har båret frugt ( ) Eksempelvis er antallet af unge, som angiver, at de har prøvet hash og andre stoffer, faldet i samtlige af de medvirkende modelkommuner.

44 Hvad siger evalueringen? Nogensinde røget hash? NUB (15-20-årige) Forskel i procentpoint 34 % 29% -5 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007

45 Hvad siger evalueringen sammenlignet med landsplan? Nogensinde røget hash? NUB (15-20-årige) Forskel i procentpoint 34 % 29 % -5 Nogensinde røget hash? MULD (16-20-årige) Forskel i procentpoint 38 % 33 % -5 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007, Rheinländer & Nielsen 2007

46 Hvad siger evalueringen? Nogensinde andre stoffer end hash? NUB (15-20-årige) Forskel i procentpoint 13 % 12 % -1 Nogensinde andre stoffer end hash? MULD (16-20-årige) Forskel i procentpoint 11 % 10 % -1 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007, Rheinländer & Nielsen 2007

47 Hvad siger evalueringen? Hash seneste år? NUB (15-20-årige) Forskel i procentpoint 22 % 21 % -1 Hash seneste år? MULD Forskel i procentpoint 23 % 19 % -4 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007, Rheinländer & Nielsen 2007

48 Hvad siger evalueringen? Hash seneste 30 dage? NUB (15-20-årige) Forskel i procentpoint 9 % 9 % 0 Hash seneste 30 dage? MULD Forskel i procentpoint 8 % 8 % 0 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007, Rheinländer & Nielsen 2007

49

50

51 Typiske forebyggelsestiltag Skrækkampagner Almindelige kampagner Almindelig viden/undervisning

52 UNDERVISNING i længere forløb: DARE i svensk udgave: VÅGA 100 Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Procent elever der har røget tobak før og to år efter eksponering for VÅGA - programmet Før Efter

53 UNDERVISNING i længere forløb: DARE i svensk udgave: VÅGA 100 Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Procent elever der har været beruset før og to år efter eksponering for VÅGA - programmet Før Efter

54 Hvorfor virker det ikke? Diagnosen forkert! Risikoadfærd er ikke primært - et produkt af manglende/forkert viden - et produkt af manglende/forkerte holdninger

55 Hvorfor prøvede/begyndte du at ryge? Fordi jeg skulle være sej; fordi jeg blev presset; man føler sig presset, når så mange gør det; syntes det var voksent: ville ikke være en tøsedreng Smagte det hos min far; det var ikke fremmed for mig, for begge mine forældre ryger; min onkel fik mig til det, var fuld

56 RISIKOADFÆRD er et produkt af, at man søger at leve op til oplevede forventninger fra grupper/personer som man i situationen tillægger stor betydning ( referencegruppe ) De oplevede forventninger er ofte fiktive, overdrevne: sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og omfanget, styrken og betydningen heraf afhænger af den sociale kapital

57

58 Værktøjskassen for forebyggelse af kriminalitet blandt de unge i aldersgruppen fra 10/12 til 16/18 år bør i hvert fald indeholde: Mentordordninger Social pejling ( flertalsmisforståelser ) Reciprokke netværk Mediationsordninger ( konfliktråd ) Kognitive behandlingsprogrammer ( anger management ) Hot spots indsatser Blandingsinstitutioner ( Skejby ).... Gode uddannelsesinstitutioner (min. 80 pct. af ressourcer)

59 Unges billeder af hinanden er er præget af sociale overdrivelser OPFATTELSE FAKTISK

60 FULD MÅNEDLIG (11-24 år) FAKTISK: 25% VENNER: 38% JÆVNALDR. I RINGST.: 51% JÆVNALDR. I KBH: 59%

61 TrygFonden / Mandag Morgen Internet, år, n=846, maj 2005 Jeg mener 36 Flertallet af mine venner mener De der drikker meget, er tit sjovest at holde fest med

62 Ringstedforsøget er en test af og et forsøg på at udvikle - social pejling

63 Ringstedforsøgets problemstilling Kan oplysning om og bearbejdning af egne og andres sociale overdrivelser vedrørende tobaksrygning blandt unge i års alderen mindske sociale overdrivelser vedrørende rygning? mindske sociale overdrivelser på andre områder? mindske rygning? mindske andre former for risikoadfærd?

64 Kontrolleret eksperiment FORSØGSKLASSER KONTROLKLASSER Før-undersøgelse I: Ca. 1 år før (marts 2002) Før-undersøgelse II: Kort tid før (januar 2003) Data ikke indsamlet for femte klasser Data indsamlet i alle klasser FORSØGSDAGEN Marts-maj 2003 Efter-undersøgelse I: Kort tid efter (6 uger) Gennemført i alle klasser Data indsamlet i alle klasser Intet foretaget Data ikke indsamlet Efter-undersøgelse II: Ca. 1 år efter (marts 2004) Data indsamlet i alle klasser

65 Forsøgsdagen (4 timer) - ledet af fremmed, ung rollemodel Hver enkelt klasse forelægges deres egne overdrivelser om andre unges rygning ( røgrapporten ) Eleverne diskuterer i grupper med efterfølgende plenum Hvorfor findes disse overdrivelser? Hvordan kan overdrivelserne mindskes? Hvad vil de konkret gøre i klassen? Klassens kontrakt

66 EVALUERING AF RINGSTEDFORSØGET Procesevaluering Er det lykkedes at gennemføre et kontrolleret eksperiment (tjek af randomisering mv.)? Er forløb/indsats i overensstemmelse med det foreskrevne/planlagte? Effektevaluering Generelle effekter? Differentielle effekter?

67 Ringstedforsøgets problemstilling Kan oplysning om og bearbejdning af egne og andres sociale overdrivelser vedrørende tobaksrygning blandt unge i års alderen mindske sociale overdrivelser vedrørende rygning? mindske sociale overdrivelser på andre områder? mindske rygning? mindske andre former for risikoadfærd?

68 Ringstedforsøgets problemstilling Kan oplysning om og bearbejdning af egne og andres sociale overdrivelser vedrørende tobaksrygning blandt unge i års alderen mindske sociale overdrivelser vedrørende rygning: + mindske sociale overdrivelser på andre områder: + mindske rygning: + mindske andre former for risikoadfærd?

69 Drukket alkohol seneste måned 100 Kontrolklasser Forsøgsklasser

70 Været fuld seneste måned 100 Kontrolklasser Forsøgsklasser

71 Færre alkoholrelaterede problemer/skader?

72 Så mange procent har haft problemer én eller flere gange seneste år, fordi de har drukket for meget: Kastet op Kontrolklasser Forsøgsklasser Tabt/glemt penge Haft black-out Kommet i skænderier

73 Antal situationer pr. 100 unge, hvor de inden for det seneste år har drukket mere end de havde lyst til eller spillet fulde 100 Kontrolklasser Forsøgsklasser

74 Narkotika Kontrolklasser Forsøgsklasser Hash seneste år Anden narkotika seneste år* * I Kontrolklasserne har to prøvet anden narkotika end hash, begge flere gange. I Forsøgsklasserne har én prøvet ét stof én gang.

75 Kriminalitet seneste år Kontrolklasser Forsøgsklasser Tyveri* Hærværk Graffiti "Vold" Ulovlig kniv Røveri Trafikkrim.** * Inkluderer ikke tyveri fra forældre ** Været i konflikt med politiet herom

76 Generelle effekter af Ringstedforsøget Deltagelse i forsøget har mindsket sociale overdrivelser vedrørende rygning mindsket sociale overdrivelser på andre områder Alkoholbrug Hashbrug Brug af amfetamin Brug af kokain Brug af ecstasy sandsynligvis mindsket rygning mindsket andre former for risikoadfærd Alkoholbrug Hashbrug Kriminalitet

77 Fremgangsmåder ved social pejling...individuel. Gruppe.Masse Hashforsøget Tobaksforsøget Amerikanske i København i Ringsted kampagner

78

79

80 Billboard Youth Tobacco Prevention Campaign

81

82

83 Ungdomspris til knivfri.dk Rådet har fået DR s pris Boogie Respekten for kampagnen Knivfri.dk. Kampagnen får prisen, fordi den, uden at løfte pegefingeren, formår at oplyse om, hvordan man går sikkert i byen. Fra Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside, April 2008 Med budskaberne Færre går med kniv end man skulle tro og Der er ingen grund til at bevæbne sig med andet end godt humør når man går i byen, kørte kampagnen i vinteren 2007/08 med busskilte, tv-spots og hjemmesiden knivfri.dk. Kampagnen fik Boogie Respekten, fordi den uden brug af løftede pegefingre formåede at oplyse om, hvordan man går sikkert i byen, og hvordan man får de unge til selv at gøre noget ved problemet. Med jævnlige historier om knivoverfald i medierne, opstår der en nervøsitet for at færdes i byen, sagde de teenagere, der havde nomineret kampagnen. Knivfri.dk holder fast i, at der er færre, der går med kniv, end man skulle tro. Og i stedet for at dyrke angsten arbejder de med en holdningsændring om, at man kan gå trygt i byen kun bevæbnet med godt humør. Knivfri.dk gør noget ved angsten og fremhæver fornuften. Jeg kan næsten ikke sige, hvor glad jeg er for, at vi har fået den her pris, sagde Rådets formand Eva Smith, da hun modtog prisen. For det betyder jo, at det er lykkedes os at komme igennem med vores budskab. Det er jo jer, de unge, der skal holde op med at gå med kniv. Det er jo jer, der skal have det godt, når I er i byen med hinanden. Og vi kan fortælle jer, at det ikke er farligt at gå i byen, så der er ingen grund til, at I bevæbner jer. DR s Boogie Prisen er en tween pris, hvor det er de unge, der suverænt vælger både nominerede og vindere. Om Boogie Respekten sagde showets vært Signe Lindkvist Det er en pris, hvor vi bukker os i støvet og giver den dybeste respekt til nogle af dem, vi synes, har gjort en stor og vigtig forskel for ungdommen i dag.

84 Kender du dem i 7. klasse? De fleste har talt med deres forældre om alkohol De fleste har en aftale med deres forældre, om de må drikke alkohol De fleste synes ikke det er i orden at drikke alkohol 3 ud af 4 drikker aldrig alkohol - og vidste du at det gælder for både drenge og piger? Kilde: Rusmiddelundersøgelse i Ålborg

85 13 rigtige om forebyggelse Førbyggelse Viderebyggelse Forventningsfokuseret Videnkanaliserende Referencegruppebaseret Interessebaseret Ikke-moraliserende Ikke-udpegende Interaktiv Inkluderende Middel-fokuseret Her-og-nu baseret Beslutningsorienteret 1 X 2

86 Værktøjskassen for forebyggelse af kriminalitet blandt de unge i aldersgruppen fra 10/12 til 16/18 år bør i hvert fald indeholde: Mentordordninger Social pejling ( flertalsmisforståelser ) Reciprokke netværk Mediationsordninger ( konfliktråd ) Kognitive behandlingsprogrammer ( anger management ) Hot spots indsatser Blandingsinstitutioner ( Skejby ).... Gode uddannelsesinstitutioner (min. 80 pct. af ressourcer)

87

88

89

90 Den mest betydningsfulde risikofaktor/ beskyttelsesfaktor for de 10/12 til årige

91 Pct. elever i 8. klasse, der har begået kriminalitet seneste år, set i forhold til hvad de synes om at gå i skole (HELE LANDET 2005) 100 Kriminalitet Alvorlig kriminalitet Bryder sig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt