Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget
|
|
- Susanne Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen Der kan i de senere år spores mindst to væsentlige skift i holdningen til generelle forebyggelsestiltag som bygger på information; dvs. tiltag, som søger at informere unge om risici ved bestemte typer adfærd, for derigennem at styrke deres evne og vilje til at afstå. Det ene skift drejer sig om den tiltagende betydning, der tillægges pålidelig evaluering af resultaterne. Mange forebyggelsesindsatser er blevet sat i værk, uden at der i indsatsen har været indbygget et forsøg på vurdering af tiltagenes effekt eller de iværksatte evalueringer var langt under rimelig videnskabelig standard fx det amerikanske D.A.R.E. I takt med, at sådanne tiltag ved mere grundige undersøgelser har vist sig ikke at have den ønskede effekt (se fx Lynman et al. 1999), synes effektevaluering at have fået en noget mere fremtrædende plads, når nye tiltag iværksættes. For eksempel var det fra starten meningen, at den amerikanske kampagne The National Youth Anti-Drug Media Campaign, som til en pris af én mia. dollar er blevet gennemført fra 1999 og frem, skulle effektevalueres på videnskabeligt set tilfredsstillende vis. De foreløbige resultater viser dog til gengæld ikke nogen af de ønskede adfærdsændringer på rusmiddelområdet blandt de unge, som er målgruppen til trods for, at det faktisk er lykkedes at få budskabet frem til dem (Hornik et al. 2003). Dette leder os til det andet og væsentligere skift i forebyggelsestænkningen. De nævnte kampagner og mange andre bygger overordnet set på en ide om, at forebyggelse skal ses som noget personligt, og at det centrale er den enkeltes forhold til den konkrete risikoadfærd typisk brug af tobak, alkohol og andre rusmidler. Den enkelte skal gennem afskrækkelse eller information om risici bringes til at indse, at risikoadfærd er farlig/forkert, og derigennem påvirkes til at ændre sin egen adfærd. Det er ofte karakteristika ved risikoadfærden, som står i centrum for informationen, fx virkningen af hashrygning på kort og lang sigt. På trods af den store udbredelse af denne type indsatser, har de ikke vist sig særlig effektive som forebyggelsestiltag. Der findes, os bekendt, ikke nogen evalueringer af denne type forebyggelse, som kan påvise konsistente effekter i form af adfærdsændringer i den ønskede retning. Til gengæld er der i de seneste år sket en opblomstring af forebyggelsestiltag, som tager et andet udgangspunkt. Den såkaldte Social Norms Approach (Berkowitz & Perkins 1987, Perkins & Berkowitz 1986), tager udgangspunkt i de sociale normer, der omgiver fx brug af tobak og alkohol. Det er i denne tankegang det sociale aspekt af rusmiddelbrugen, herunder opfattelsen af andres normer og adfærd, som søges påvirket. Det er forholdet mellem de mennesker/unge, som bruger rusmidlerne, som er det centrale, og det er derfor også dette forhold, og ikke egenskaber ved rusmidlerne, som bliver diskuteret.
2 Ringstedforsøgets baggrund og udformning Ringstedforsøget, som blev gennemført i Ringsted en gennemsnitskommune i Danmark bygger videre på denne tankegang (Balvig, Holmberg & Sørensen 2005; se tillige Udgangspunktet for projektet har været, at der er en række centrale egenskaber ved risikoadfærd, som må medtænkes i forebyggelsesøjemed. Det gælder for det første, at risikoadfærd starter tidligt (omkring års alderen), og at der ikke spores væsentlig nedgang i omfanget af denne adfærd frem til 24 års alderen. Skal man derfor påvirke adfærden, inden den er påbegyndt hvilket for en umiddelbar betragtning virker mere løfterigt end at søge at standse/ændre allerede påbegyndt adfærd skal man derfor starte tidligt. For det andet gælder, at risikoadfærd er sammenhængende: Tobaksrygning, drikkeri, narkotikabrug og kriminalitet viser stor samvariation, og det er nærliggende at tro, at de i et vist omfang udspringer af de samme årsager. For det tredje gælder, at risikoadfærd af unge opleves som såvel sjov og spændende som statusgivende det er således blandt de mest populære, at omfanget af risikoadfærd generelt er størst. For det fjerde gælder, at risikoadfærd er omgærdet af sociale overdrivelser: Hovedparten af de unge antager, at omfanget af risikoadfærd blandt deres jævnaldrende er væsentlig større end det faktisk er. Spørgeskemaundersøgelser blandt alle Ringsteds unge viser således, at hovedparten af dem har væsentlig overdrevne antagelser om tobaks- og rusmiddelforbruget blandt andre unge. For eksempel ryger 20 procent af de årige i kommunen, men de tror, at 41 procent af deres jævnaldrende gør det. Hver fjerde af disse unge drikker sig fulde mindst en gang om måneden, men de antager, at det er hver anden. Omfanget af de sociale overdrivelser varierer selvsagt fra den ene unge til den anden, og deres besvarelser viser klart, at overdrivelserne har betydning for deres adfærd tillige. Således er det blandt de unge, som nærer små eller ingen overdrivelser, tre procent, som angiver at have drukket mere, end de ønskede, fordi de følte sig presset til det. Blandt de unge, som nærer store overdrivelser, er tallet ni procent. Ringstedforsøget tog derfor udgangspunkt i den hypotese, at en reduktion af de sociale overdrivelser, i det omfang, det var muligt at af stedkomme en sådan, også kunne tænkes at påvirke de unges adfærd. Forsøgets opbygning Ringstedforsøget tog udgangspunkt i tobaksrygning. Når tobak blev valgt, skyldes det bl.a., at tobaksrygning er den form for risikoadfærd, som på længere sigt har de største helbredsmæssige konsekvenser for brugerne, og at eleverne, som deltog i forsøget, altovervejende var negativt indstillede over for rygning. Selve forsøget blev udført som et kontrolleret eksperiment: En række femte- og sjetteklasser i Ringsteds skoler blev tilfældigt delt i en Forsøgs- og en Kontrolgruppe med 188 elever i hver. Eleverne udfyldte et spørgeskema svarende til det, som blev brugt i den indledende undersøgelse af alle Ringsteds unge, og herefter beregnedes de sociale overdrivelser på tobaksområdet for hver af Forsøgsklasserne for sig. Resultaterne blev på en Forsøgsdag af ca. 3 timers varighed præsenteret for eleverne i hver enkelt klasse for sig. Denne præsentation blev forestået af en udefrakommende ung instruktør for at sikre, at den forløb ens i alle klasserne. I udgangspunktet var eleverne ofte meget overraskede over, at de kunne gætte så meget forkert, og denne undren blev brugt som anledning til at bede eleverne i små grupper diskutere, hvordan det kunne være, at de nærede så store sociale overdrivelser. Efter
3 gruppearbejdet blev de så bedt om at afrapportere deres diskussion i plenum i klassen. Her kom eleverne med en række forklaringsmodeller, fx påvirkning fra medier, praleri, at rygere var meget synlige mv. Herefter blev eleverne bedt om atter at gå i grupperne for at diskutere, hvad de kunne gøre for at forebygge misforståelser. Her kom de bl.a. frem til at være kritiske over for såvel medier som andres praleri, at huske på, at andre er ligesom en selv og at sige sin mening mv. Et tredje og sidste gruppearbejde drejede sig om at udforme en konkret aftale i klassen om, hvordan man ville hjælpe hinanden fremover. En sådan typisk Klassekontrakt indeholdt følgende punkter: 1. Vi vil ikke prale med, at vi har røget, når vi ikke har gjort det. 2. Hvis der er nogen, som praler, vil vi fortælle dem, at vi ikke tror på, hvad de siger. 3. Vi vil være kritiske over for, hvad vi ser i medierne om børn og unge, som ryger. 4. Vi vil minde hinanden om, at det kun er en halv procent af børn i vores alder, som ryger. 5. Vi vil lade være med at presse hinanden til at gøre noget, vi ikke vil. 6. Vi vil fortælle dem, der alligevel begynder at ryge, at vi synes, de skal lade være, og fortælle dem, at det ikke er godt for dem. Eleverne underskrev denne kontrakt, og fik den efterfølgende med hjem, og den blev hængt op i klassen. Forsøgets resultater Resultaterne af forsøget er vurderet på flere måder. Der er for det første gennemført en procesevaluering, som dels har sikret, at der ikke forinden forsøget var væsentlige forskelle på Forsøgs- og Kontrolklasserne, når det gælder sociale overdrivelser eller faktisk risikoadfærd, og dels har sikret, at den påvirkning, Forsøgsklasseeleverne blev udsat for, var ens fra klasse til klasse. Resultaterne af forsøget er derefter vurderet på to måder: Seks uger efter gennemførelsen af selve indsatsen i den enkelte Forsøgsklasse besvarede eleverne et lille spørgeskema, som alene skulle vise, om der var sket nogen påvirkning af deres sociale overdrivelser på tobaksområdet. Det viste sig, at de sociale overdrivelser var signifikant reducerede i forhold til før forsøgsdeltagelsen det var altså umiddelbart lykkedes at påvirke elevernes antagelser om andres rygning. Et år efter indsatsens gennemførelse blev der foretaget en ny, omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle Ringsteds unge, og her var det så muligt at sammenligne besvarelserne fra Forsøgs- og Kontrolklasserne, både når det gælder antagelser om andre og deres faktiske risikoadfærd. Resultaterne er vurderet på fire områder: Påvirkning af de sociale overdrivelser vedrørende tobaksrygning; eventuelle ringvirkninger på sociale overdrivelser på andre områder; påvirkning af faktisk rygeadfærd blandt eleverne; og endelig eventuelle ringvirkninger på andre former for risikoadfærd. Sociale overdrivelser vedr. tobaksrygning Her er der signifikante forskelle på alle områder, på nær elevernes antagelser om venners rygning. På spørgsmålet om, hvor mange andre unge, som ryger cigaretter hver dag, har
4 eleverne i Forsøgsklasserne et markant lavere omfang af sociale overdrivelser end eleverne i Kontrolklasserne. Effekten er stort set uændret fra undersøgelsen kort efter Forsøgsdagen og et år frem. Effekterne er lige så store som på tobaksområdet. Sociale overdrivelser på andre områder På trods af, at emner som alkohol, hash og narkotika ikke blev nævnt på Forsøgsdagen, ses der også her signifikante forskelle mellem Forsøgs- og Kontrolklasserne. Der er på alle områder tale om, at Forsøgsklasselevernes sociale overdrivelser er væsentlig mindre end Kontrolklasseelevernes. Det gælder spørgsmål om, hvor mange som drikker sig fulde mindst en gang om måneden, om, hvor mange som har røget hash, eller som har prøvet ecstasy, amfetamin eller kokain. Ændringer i rygeadfærd Da eleverne ved målingen et år efter Forsøgsdagen gik i sjette hhv. syvende klasse, er det på dette tidspunkt kun få af dem, som faktisk er begyndt at ryge dagligt, hvad enten der er tale om Forsøgs- eller Kontrolklasseelever. Det er derfor vanskeligt at sige noget sikkert om forsøgets påvirkning af elevernes adfærd på dette tidspunkt. Sammenlignet med Kontrolklasserne er der færre elever i Forsøgsklasserne, som ryger dagligt og/eller til fester (og her er det særligt festrygningen, der er mindre omfangsrig); der er færre, som skændes med deres forældre om rygning, færre, som har stjålet tobak hjemme, og flere af de allerede rygende, som har fortrudt, at de er begyndt. Der er ikke tale om statistisk signifikante forskelle, men alle forskelle går i den forventede retning. Ændringer i anden risikoadfærd På en række andre former for risikoadfærd ses statistisk signifikante effekter: Væsentlig færre i Forsøgsklasserne drikker sig fulde månedligt, og væsentligt færre har stjålet alkohol hjemme; antallet af episoder, hvor elever i Forsøgsklasserne har enten følt sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til, eller spillet fulde uden at være det, er kun halvdelen af, hvad den er i Kontrolklasserne; signifikant færre har røget hash inde for det seneste år, og signifikant færre har begået kriminalitet. Samlet set er forebyggelseseffekten målt i antal episoder, hvor eleverne har været engageret i risikoadfærd 35 procent. Differentielle effekter Det er også vurderet, om forsøgsdeltagelsen har virket forskelligt på forskellige unge. Her gælder det, at effekten af forsøget er Ens for begge køn. Lidt større i 5. end i 6. klasse. Størst blandt børn af dansk oprindelse. Størst blandt de mindre populære. Eleverne er blevet spurgt, om de selv mener at tilhøre den mest populære tredjedel i klassen, den mindst populære tredjedel, eller dem midt imellem. Det er forventeligt, at det er blandt de mindst populære som må formodes at have den mindste berøringsflade med andre unge, og dermed de dårligste muligheder for at sammenholde deres antagelser med virkeligheden at forsøget har haft den mest direkte, korrigerende indflydelse. Størst blandt dem, som ikke bruger al deres fritid sammen med kammerater og som ikke udelukkende har ældre venner.
5 Ikke afhængig af problemer med skolen eller forældrene. Ikke afhængig af belastning. Der ses stort set lige store forebyggelseseffekter hvad enten eleverne på forhånd er meget eller lidt engageret i risikoadfærd. Afhængig af forældrebaggrund: Effekten er langt størst blandt dem hvis forældre ikke ryger. Her er 59 procent af risikoadfærden forebygget i Forsøgsklasserne, mens det blandt de elever, der har én hhv. to rygende forældre er hhv. 14 og 9 procent. Forældrenes faktiske adfærd har altså afgørende indflydelse på deres børns adfærd. Det sidstnævnte resultat fremgår også, når man ser på yderpunkterne blandt eleverne: Blandt de 18 procent af eleverne, som mest har jævnaldrende venner (som de ikke tilbringer hovedparten af deres tid med), og som har ikke-rygende forældre, som ikke drikker hver dag, og hvor eleverne ikke tror, forældrene har prøvet hash, er omfanget af risikoadfærd blandt Forsøgsklasseeleverne 80 procent mindre end i Kontrolklasserne. Blandt de 2 procent af eleverne, som mest har ældre venner (og som bruger det meste af deres tid med disse venner), og som har rygende forældre, som tillige drikker hver dag, ligesom eleverne antager, at forældrene har prøvet hash, er der ingen forskel på omfanget af risikoadfærd i Forsøgs- og Kontrolklasserne. Forsøgets perspektiver Det efter vor mening helt centrale i Ringstedforsøget er det forhold, at det har fokuseret på det sociale liv blandt de deltagende elever, frem for på tobakken i sig selv. Den mest nærliggende forklaring på de omfattende ringvirkninger på både sociale overdrivelser og faktisk adfærd, som er påvist gennem forsøget, er, at eleverne gennem deltagelse i forsøget har tilegnet sig en generel forståelse af, at de selv er stort set lige som andre unge (og ikke tilbagestående i udvikling og adfærd), og at dette samtidig har frataget dem noget af det implicitte eller eksplicitte gruppepres, de har været udsat for. Ud over denne generelle forklaringsmodel kan der umiddelbart peges på en række tekniske aspekter, som må formodes at have haft stor indflydelse på forsøgets succes. Forsøget bygger på erfaringer fra tidligere eksperimenter, som har vist effekt, såvel i udlandet (se fx Schroeder & Prentice 1998; Glider et al. 2001) som i Danmark (Balvig 1984). Selve forsøget er foregået i medvind ; de elever, som deltog, var altovervejende negativt stemt over for rygning. Den information, der er tilbudt eleverne, er umiddelbart interessant for dem. Dels er der tale om ukendt viden (i modsætning til oplysning om risiko, som en stor del af dem kendte i forvejen), dels er der tale om viden, som er umiddelbart relevant for dem selv, i og med at det alene er deres egne besvarelser, de er blevet forelagt. Informationerne er derved umiddelbart vedkommende. Forsøgets fokus på det sociale aspekt i unges liv har fomodentlig givet dem anledning til at tale om noget, som ligger alle meget på sinde, men sjældent berøres direkte, nemlig deres viden om og forestillinger om hinanden. Endelig gælder, at indsatsen så vidt muligt er søgt holdt borte fra moralske overvejelser om brug af tobak. Der har ikke været nogen hævet pegefinger eller bastante anvisninger på god og dårlig opførsel involveret. Det er nærliggende at tro, at forsøgets metode kan anvendes også i andre sammenhænge og aldersgrupper, lige som der utvivlsomt er store muligheder for at forbedre indsatsen og
6 dermed forstærke effekten. I den forbindelse bør man selvsagt overveje, om mål og midler forekommer rimelige i den foreliggende sammenhæng. Vi vil her pege på tre forhold, som efter vor mening gør, at den anvendte metode er etisk acceptabel. For det første gælder, at indsatsens omfang har været meget begrænset: Der er ikke tale om omfattende ændringer i elevernes dagligdag, tvangsforanstaltninger, forbud eller lignende. For det andet gælder, at ideen med, og baggrunden for, indsatsen, har været lagt åbent frem. Eleverne har fået at vide, at målet var at få dem til at diskutere fænomenet sociale overdrivelser, og det er, hvad der faktisk er sket på Forsøgsdagen. For det tredje gælder, at forsøget ikke har været søgt at tvinge eleverne i en bestemt retning. Den påvirkning, der er sket, har været fokuseret på at give eleverne større, og ikke mindre, selvbestemmelse i forhold til deres egen risikoadfærd. Moraliserende indslag i forhold til elevernes adfærd har været fraværende, og der er ikke fokuseret på det skadelige/forkerte i adfærden. Den eneste korrektion, der er forsøgt afstedkommet, er en korrektion af det oplevede gruppepres. Afslutningsvis kan man anføre, at Ringstedforsøget måske også kan have betydning set i en større sammenhæng. Det er vor opfattelse, at det moderne samfund i mange forskellige sammenhænge kan være præget af, at vi som borgere skader os selv eller andre ved at tie eller tale/handle mod vor egen overbevisning eller mod bedre vidende, fordi vi fejlagtigt oplever, at de fleste andre eller for os betydende andre mener eller gør noget andet end os selv. I det omfang, dette ikke er en social overdrivelse for vor part, er det vor opfattelse, at et forøget fokus på den slags mekanismer kan have betydning for børns og unges fremtidige deltagelse i den demokratiske proces. Referencer: Balvig, F., Holmberg, L. & Sørensen, A.S. (2005): Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København: Jurist- & Økonomforbundets Forlag. Balvig, F. (1984): Ungdomskriminalitet i en forstadskommune. København: Det Kriminalpræventive Råd. Berkowitz, A.D. & Perkins, H.W. (1987): Current Issues in Effective Alcohol Education Programming. I: Sherwood, J. (red.): Alcohol Policies and Practices on College and University Campuses. Columbus, OH, s Glider et al. (2001): Challenging the Collegiate Rite of Passage: A Campus-wide Social Marketing Media Campaign to Reduce Binge Drinking. Journal of Drug Education, 31 (2), s
7 Hornik, R. et al. (2003): Evaluation of the National Youth Anti-Drug Media Campaign: Fifth Semi-Annual Report of Findings. Washington, DC: National Institute of Drug Abuse, National Institute of Health, Department of Health and Human Services. Lynman, D.R., Milich, R., Zimmermann, R., Novak, S.P., Logan, T.K., Martin, C., Leukefeld, C., & Clayton, R. (1998): Project DARE: No Effects at 10-Year Follow-Up. Journal of Consulting and Clinical Psychology, august, Vol. 67, No. 4, s Perkins, H.W. & Berkowitz, A.D. (1986): Perceiving the Community Norms of Alcohol Use among Students: Some Research Implications for Campus Alcohol Education Programming. International Journal of Addictions, 21, s Schroeder, C.M. & Prentice, D.A. (1998): Exposing Pluralistic Ignorance to Reduce Alcohol Use Among College Students. Journal of Applied Social Psychology, 23, s PROJEKTET ER FINANSIERET AF INGE OG ASKER LARSENS FOND Artiklen her findes i: "Brottsprevention - Crime Prevention" & "Fängelseforskning - Imprisonment". Rapport fra NSfK:s 47. forskarseminar, Oslo, maj 2005, s Denne rapport kan downloades fra:
Socialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood.
Socialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood. Programmet 13.30 14.10 Hvad er social pejling? v/charlie Lywood, SSP konsulent. 14.10 14.30 Hvordan undervises der i det? v/kasper Birkner,
Læs mereAlle de andre gør det! -
Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs
Læs merePerron 3 Ungekonferencen Identitet 16.-17. 17. marts 2010
Perron 3 Ungekonferencen Identitet 16.-17. 17. marts 2010 Flertalsmisforståelser elser v/ Thomas Elholm, Syddansk Universitet Oplæg g om flertalsmisforståeler eler hovedpunkter Udgangspunkt i Ringstedprojektet
Læs mereMisbrugskampagne med fokus på alkohol og hash
Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse
Læs mereUformel social kontrol
Uformel social kontrol Eksempel : Forebyggelse af unges risikoadfærd Essensen af den proces hvorved uformel social kontrol udøves (jf. Ragnar Hauge): at vi i givne situationer forsøger at leve op til de
Læs mereOplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016
Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange
Læs mereForebyggelse og Social pejling
Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige
Læs mereGreve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune
Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereHvordan arbejder vi med det?
KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om Hvad børnenes gør beslutninger
Læs mereProgram. Hvad gør det? Hvordan arbejder vi med det? Aftenens indhold og forløb. Trivsel og forebyggelsesindsatser. Social pejling Hvad er det?
KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel og forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om børnenes beslutninger fra
Læs mereSociale. overdrivelser. Forebyggelse af risikoadfærd. - efter ringstedmodellen
Sociale overdrivelser Forebyggelse af risikoadfærd - efter ringstedmodellen 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 4 RINGSTEDFORSØGET... 5 DET VI TROR OM ANDRE... 6 EN NY METODE... 7 FOREBYGGELSE I 5. KLASSE...
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereSocial pejling og forebyggelse
Social pejling og forebyggelse SSP Furesø 14/11 2013 Lars Holmberg Københavns Universitet Kriminalitet og forebyggelse Hvad forstår vi ved forebyggelse? 1 Et tiltag, som søger at forhindre, at en afvigende/
Læs mereDESIGN OG ERFARINGER
en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereKommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen
Spørgsmålet til mig i dag Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Hvordan kan kommunalpolitikere sætte sig i spidsen for at udvikle og lede samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der kan bidrage
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mereKan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?
VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores
Læs mereKender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?
Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereAlkoholforebyggelse blandt danske skoleelever
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereForebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler 5. 8. kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.30 15.15-Oplæg ved Charlie Lywood, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs merePartnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen: Hvad er Ungeprofilundersøgelsen? Indledning I Rødovre kommune har vi valgt at deltage i undersøgelsen i udskolingen på de seks skoler. 7 9 klasse har derfor i
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereJeg er sej når jeg siger nej!
1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011 2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af
Læs mereUngdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010
Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs merePræsentation af den nye fælles. rusmiddel- og. på skoleområdet
Præsentation af den nye fælles rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats på skoleområdet Udarbejdet af: Dennis Lindholm Nielsen, SSP-medarbejder, BRK Trine Dorow, forebyggelses- og udviklingskonsulent
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereALLE DE ANDRE GØR DET
LÆRERVEJLEDNING Alle de andre gør det er et undervisningsmateriale med fokus på at forebygge unges risikoadfærd. Materialet tager afsæt i metoden social pejling, der arbejder med at nedbringe de unges
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt om Social Pejling
Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling Børn og Unge 22-2-2017 Evaluering af Social Pejling 1. Baggrund og introduktion Social Pejling er en arbejdsmetode mod flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereSSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.
Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereFaxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd
Social pejling Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd Kort info til lærerteamet Kære lærer Om kort tid skal din klasse modtage undervisningsforløbet Fup eller Fakta, som bygger på metoden
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereUnge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P
Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder
Læs mereUngeprofilundersøgelse 2014
Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands
Læs mereForebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i 7. - 9. kl., SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 14.15 14.45 - Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune De afgørende sammenhæng for risikoadfærd og
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereEvaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år
Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereKapitel 2. Om undersøgelsen
Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form
Læs mereFLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG FLAMINGOEFFEKTEN SOCIALE OVERDRIVELSER OG SOCIAL PEJLING JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG FLAMINGOEFFEKTEN SOCIALE OVERDRIVELSER OG SOCIAL PEJLING JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Flamingoeffekten Sociale overdrivelser og social pejling Flemming Balvig & Lars
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereUndersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018
Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereFlemming Balvig Lars Holmberg Anne-Stina Sørensen. Ringsted forsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Flemming Balvig Lars Holmberg Anne-Stina Sørensen Ringsted forsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet Jurist- og Økonomforbundets Forlag I denne bog beskrives resultaterne af et storstilet og enestående
Læs mereSocial pejling. SSP-konference Furesø kommune Lars Holmberg Københavns Universitet
Social pejling SSP-konference Furesø kommune 2014 Lars Holmberg Københavns Universitet 1 2 3 1 Opstilling Asch Andel som fulgte majoriteten: 1/3 2 En lille opfrisker fra sidste års konference 3 Udgangspunkt
Læs mereNormbruds betydning for adfærd
Normbruds betydning for adfærd Om metoden social pejling ALKOHOLdialog.DK NORMBRUDS BETYDNING FOR ADFÆRD Om metoden social pejling Vi følger alle mere eller mindre de sociale normer i et samfund, da vi
Læs mereUngeprofil Fanø kommune
Ungeprofil 2014 Fanø kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereSocial pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?
Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber? Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones- og Android-telefoner. Hvad handler det om... Trivsel
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereLSD, svampe og nye psykoaktive stoffer
LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer Af Rasmus Axelsson, Sociolog og chefkonsulent i KABS, Partner i Global Drug Survey Det globale NGO Global Drug Survey indsamler hvert år erfaringer med rusmidler
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereAlbertslundforsøget. En effektevaluering af Københavns Vestegns Politis forebyggende afdelings undervisning i sociale overdrivelser
Albertslundforsøget En effektevaluering af Københavns Vestegns Politis forebyggende afdelings undervisning i sociale overdrivelser Jeg er sej når jeg siger nej Af Mikkel Nielsen Dipl.Krim. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk
Læs mereVelkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune
Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereBilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018
Bilag 1 Afrapportering for SSP Odense 2018 1 Tidlig indsats - kriminalitetsbekymringer For hele Odense gælder det fortsat, at der kommer flest bekymringer fra Fyns Politi, hvilket i opgørelsesperioden
Læs mereTryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot
Tryg i Rudersdal MMXI Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot Risikoadfærd blandt unge i Rudersdal Risikoadfærd blandt 9. klasser 2009-2010 62% 69% Rudersdal 7 kommuner 26%
Læs mereVi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.
Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan
Læs mereKan tobakserfaringerne overføres til alkohol?
Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereUnge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.
Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene
Læs mereForebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler., SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.15 15.00 - Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag SSP s tilbud til skolerne og klubber
Læs mere