Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grenaa Mølle Dato: Mandag den 19. november 2018 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Bente Hedegaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Karoline Bergkvist Søgaard (A) Lars Østergaard (V) Mads Jensen (C) Aleksander Myrhøj (F) Michael Vejlstrup (I) Ulf Harbo (Ø) Fritz Birk Sørensen (A) Norddjurs Kommune

2

3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Fællesmøde med Destination Djursland og VisitAarhus Møde mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget...2 Bilagsoversigt...3 Norddjurs Kommune

4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Fællesmøde med Destination Djursland og VisitAarhus P35 17/12855 Åben sag Sagsgang EAU/KFU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget har inviteret Destination Djursland og VisitAarhus til et fællesmøde fra kl. 15:00 til 16:00. Fra Destination Djursland deltager direktør Flemming Rasmussen. Fra VisitAarhus deltager udviklingschef Trine Lundorf. Else Søjmark leder mødet. Dagsorden: 1. Samarbejdet om turismeudvikling a. Ny erhvervsfremmelovgivning ift. turisme ved Else Søjmark b. Kort introduktion til Destination Djursland og VisitAarhus ved Flemming Rasmussen og Trine Lundorf c. Orientering om den igangværende proces med etablering af en fælles destination ved Flemming Rasmussen og Trine Lundorf d. Drøftelse af det fremtidige turismearbejde og opgavedelingen mellem Destination Djursland og Norddjurs Kommune, herunder: i. Turistservice i Grenaa ii. Kyst- og naturturisme iii. Kommunikation og synliggørelse e. Drøftelse af fremtidig turismestrategi 2. Orientering om Turismevækstprojekt i samarbejde med Syddjurs Kommune, herunder aktuelle turismetal ved Flemming Rasmussen og Trine Lundorf 1

5 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Projekt Oplevelsespladser afsluttes i 2018, drøftelse af projektet fremtid Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og miljø- og kulturdirektøren indstiller, at emnerne drøftes. Bilag: 1 Åben Fremtidig organisering på turismeområdet /18 2 Åben Turismestrategi Norddjurs Syddjurs og Destination Djursland /18 3 Åben Orientering om turismevækstprojekt /18 4 Åben Turismetal 9 november /18 5 Åben Oplevelsespladser /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. Uddybende tekst om turismevækstprojektet, udarbejdet af Flemming Rasmussen, tilføjes vedlagte bilag Orientering om turismevækstprojekt. 2

6 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Møde mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget P35 17/12855 Åben sag Sagsgang EAU/KFU Sagsfremstilling Det er besluttet, at der skal holdes et møde mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget som opfølgning på det fælles møde med Destination Djursland og VisitAarhus og for at drøfte samarbejdsflader. Lars Østergaard leder mødet. Dagsordenspunkter: 1. Fremtidig organisering på turismeområdet. 2. Opfølgning på drøftelse om fremtidig turismestrategi, herunder: a. Samarbejdet med Syddjurs Kommune. b. Udvikling af turismetilbud og erhvervsudvikling i turismen. 3. Drøftelse af øvrige samarbejdsflader mellem udvalgene. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og miljø- og kulturdirektøren indstiller, at emnerne drøftes. Bilag: 1 Åben Notat om turisme /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 3

7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Fællesmøde med Destination Djursland og VisitAarhus 1. Fremtidig organisering på turismeområdet (191182/18) 2. Turismestrategi Norddjurs Syddjurs og Destination Djursland (198474/18) 3. Orientering om turismevækstprojekt (190904/18) 4. Turismetal 9 november 2018 (198607/18) 5. Oplevelsespladser (173106/18) 2. Møde mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget 1. Notat om turisme (198450/18) 4

8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Bente Hedegaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Karoline Bergkvist Søgaard (A) Lars Østergaard (V) Mads Jensen (C) Aleksander Myrhøj (F) 5

9 Bilag: 1.5. Oplevelsespladser Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

10 Afdeling: Miljø- og kulturforvaltningen Dato: Reference: Lene Helbo Bachmann Journalnr.: 17/12855 Oplevelsespladser Kultur- og udviklingsudvalget bevilgede i efteråret 2013 et tilskud på 0,5 mio. kr. til Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland, finansieret af udviklingspuljen for Erhvervsudvalget behandlede i efteråret 2014 en sag om handlingsplanen for implementeringen af turismestrategien på Djursland, hvor Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland er en del af denne handlingsplan. Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland er finansieret af Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Destination Djursland samt Grøn Vækst puljen under Vækstforum Midtjylland. Destination Djursland er ansøger, og Syddjurs og Norddjurs kommuner finansierer projektet med hver 0,5 mio. kr. 1,0 mio. kr. kommer fra udviklingsmidler under Vækstforum Midtjylland og 2,0 mio. kr. fra Grøn Vækst under NaturErhvervsstyrelsen. Projektet havde et samlet budget på 4,0 mio. kr. Ideen bag oplevelsespladser er at understøtte aktiviteter og oplevelsesprodukter, som kystturisterne efterspørger, når de kommer til Djursland. Oplevelsespladserne følger et genkendeligt design og etableres i samarbejde med lokale turistvirksomheder, lokale producenter og netværk, udbydere af vandbaserede aktiviteter, naturformidlere mm. Oplevelsespladserne er udformet efter et fælles koncept, men fokus på den enkelte plads kan være forskelligt og kan tilpasses efter aktivitet, årstid, vejrlig og formål og under hensyntagen til den enkelte lokalitet. Interessenter i Bønnerup har arbejdet med prioritering af de elementer af oplevelsespladser, som området ønsker fra designkataloget. Interessenterne er fondene bag lystbådehavnen og havnen og borgerforeningen. Djurslands første Oplevelsesplads, blev således etableret i Bønnerup og blev indviet fredag den 15. maj 2015, hvor en kajak- og badebro, et kajak-hus, et vartegn og en række borde og bænke-sæt blev taget i brug. I foråret 2016 blev oplevelsesplads Fjellerup etableret, hvor en fokusgruppe af kitesurfere blev involveret i udvikling af elementer til sport, udebruser, kitehotel til grej, og udekøkken blev etableret. Alle moduler er mobile, åbne for alle og kan flyttes efter behov. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

11 Bilag: 1.1. Fremtidig organisering på turismeområdet Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

12 Notat Dato: Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Journalnr.: 18/6 Fremtidig organisering på turismeområdet Destination Djursland har siden 2015 samarbejdet med VisitAarhus om international markedsføring af Aarhus/Djursland som samlet område i én forening. Det er i samarbejdet blevet mere og mere synligt, at der mellem de to forskellige turismeprodukter, by- og kystturisme, er flere muligheder for at høste synergier. Ønskerne om et tættere samarbejde mellem turismedestinationerne i Østjylland og kommunerne opstod oprindeligt i regi af Business Region Aarhus, men blev alene realiseret mellem parterne Aarhus og Djursland. Samarbejdet har primært været koncentreret om tiltrækning af udenlandske turister. Ny lov om erhvervsfremme og lov om turisme Med vedtagelse af den nationale turismestrategi er det foreslået, at turismen organiseres i stærke turismedestinationer. Den nye måde at organisere turismen på stadfæstes i ændringen af Lov om erhvervsfremme og Lov om turisme, som er under vedtagelse med ikrafttræden 1. januar Ændringen af Lov om Erhvervsfremme betyder, at et nyt nationalt forum Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afløser Danmarks Vækstråd. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får flere beføjelser i forhold til turisme; herunder udlodning af turismemidler, eftersom regionerne fratages retten til at beskæftige sig med erhvervsfremme, erhvervsudvikling og turisme. Der oprettes en særlig destinationspulje under Dansk Erhvervsfremmebestyrelse, som de færre og stærkere turismedestinationer kan søge turismeudviklingsmidler i. De nationale turismeudviklingsselskaber for henholdsvis erhvervsturisme Dansk Erhvervsog Mødeturisme samt ferieturisme Dansk Kyst- og Naturturisme fortsætter, men overføres fra regionerne til Erhvervsministeriet med henblik på en videreførelse af deres opgave som koordinerende på det nationale niveau og videns- og analysecentre. Erhvervsministeriet har endnu ikke udmeldt kriterierne for godkendelse af turismedestinationer, men med de foreløbige meldinger er det forventningen, at et 1

13 samlet område bestående af Aarhus og Djursland vil opfylde kriterierne for en godkendelse. Fusion VisitAarhus og Destination Djursland Set i lyset af hastigheden for ændringerne af erhvervsfremmesystemet giver det anledning til at sætte turbo på dannelse af et stærkt destinationsselskab mellem by- og kystturisme i Østjylland, som i første omgang tegnes af Aarhus og Djursland, men med mulighed for udvidelse til flere østjyske kommuner. Eftersom Aarhus og Djursland har den største andel af turisme i Østjylland er det vigtigt, at strategien for udvikling af turismen fastsættes her. Destination Djursland har siden 2015 samarbejdet med VisitAarhus om international markedsføring af Aarhus/Djursland. Det er i samarbejdet blevet synligt, at der mellem de to turismeprodukter, by- og kystturisme, er muligheder for at høste synergier. Aarhus og Djursland ønsker at være på forkant med udviklingen, som fordrer større og stærkere turismedestinationer. Derfor er der fra august 2018 arbejdet med en fusion og efterfølgende fondsdannelse mellem VisitAarhus og Destination Djursland. Organisatoriske ændringer Fondsdannelsen vil ske på basis af den eksisterende fond VisitAarhus for at smidiggøre fusionsprocessen samt sikre kontinuitet i arbejdet. Stifteren af Fonden VisitAarhus er Erhverv Aarhus, Aarhus City forening og Aarhus Kommune, og driftsmæssigt og opgavemæssigt bygges videre på denne fondskonstruktion. For at sikre interessevaretagelsen i forhold til kyst- og naturturisme udvides fondens turismestrategi til at omfatte dette område. Fonden, der driver Destination Djursland, nedlægges efterfølgende. Ved en fusion mellem de to destinationer videreføres erfaringer og samarbejdet fra foreningen mellem de to parter samtidigt med, at samarbejdet konsolideres i en egentlig selskabsdannelse, der allerede fra starten af 2019 er klar til at byde ind på turismeudviklingsmidler under Dansk Erhvervsfremmebestyrelse. Fondens bestyrelse Fonden for VisitAarhus fortsætter med følgende ændringer. Med lovændringerne om erhvervsfremme og turisme udtræder regionsrådets repræsentant. I stedet vil der indtræde et medlem med særlige kompetencer inden for kyst- og naturturisme udpeget af fondsbestyrelsen i Destination Djursland. I og med at der er tale om en fusion, vil bestyrelsessammensætning i den fusionerede bestyrelse følge vedtægterne i Fonden VisitAarhus. Det betyder, at ingen af bestyrelsens medlemmer må have: direkte eller indirekte partipolitiske interesser 2

14 repræsentere forretningsmæssige interesser, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed i forhold til fondens formål. Der er således tale om en professionel bestyrelse med forretningsmæssige kompetencer, der står bag en fusionsproces mellem Aarhus og Djurslands turismeorganisationer. Den strategiske forretningsmæssige forankring sikres ved, at der ikke er politisk repræsentation i bestyrelsen, og at erhvervsrepræsentanter ikke må drive turismevirksomhed i fondens geografiske område, som kan vække tvivl om, at vedkommende eksempelvis forsøger at påvirke udviklings- eller markedsføringsmæssige aktiviteter til egen fordel. Fysisk lokalisering Selskabet vil være hjemhørende i Aarhus men med to fysiske lokaliteter på de nuværende placeringer i Aarhus og på Djursland. Kontoret i Aarhus får ansvaret for by- og erhvervsturisme og eksekveringen af aktiviteter og projekter i forbindelse hermed. Herudover får kontoret ansvaret for en række fællesfunktioner som kommunikation, marketing, udvikling og administration, som understøtter fælles aktiviteter, projekter og tiltag mellem by-/erhvervs- og kyst- /naturturisme. Kontoret på Djursland får ansvaret for kyst- og naturturisme og eksekveringen af aktiviteter og projekter i forbindelse hermed. Herunder særskilt markedsføring af Djursland som kystferiemål, videreførelse af bookingportalen Djurspakken og produktudvikling baseret på kyst- og naturturisme. Udvalgte aktiviteter og projekter vil det give mening at drive i et fælles regi af by- og erhvervsturisme og kyst- og naturturisme, og der vil i det daglige være en tæt dialog og koordinering af aktiviteter og projekter med henblik på at udvikle synergier mellem de forskellige turismeformer. Samarbejdets arbejdsgrundlag Fonden udarbejder en fælles vækststrategi, der omfatter såvel by- og erhvervsturisme som kyst- og naturturisme, som sammen kan understøtte udviklingen af turismen i det samlede område. I forlængelse heraf udarbejdes der mere handlingsorienterede strategier og planer for temaer eller geografiske områder. 3

15 Samarbejdets økonomi De tre kommuner Aarhus, Norddjurs og Syddjurs bidrager til fondens driftsgrundlag gennem et økonomisk bidrag, der svarer til de kommunale midler, som er afsat af henholdsvis Aarhus Kommune til drift af VisitAarhus og Norddjurs og Syddjurs kommuner til drift af Destination Djursland. For Djurslands vedkommende er det fornuværende 5,5 mio. kr. årligt. Kommunale turismestrategier I forbindelsen med en fusion udarbejder den nye organisation en vækststrategi, som både omhandler turismen i Aarhus og på Djursland og de muligheder, der ligger i den nye konstellation. De kommunale parter kan understøtte vækststrategien med strategier og handleplaner, der tilgodeser lokale potentialer og særegenheder, og som sker i tæt samarbejde med alle relevante aktører på turismeområdet. Udvidelser af destinationssamarbejde Grundlaget for organisationens virke tilrettelægges af Aarhus og Djursland, som udformer den samlede strategi for fondens virke og definerer arbejdsområderne. Såfremt andre kommuner i Business Region Aarhus ønsker at tilslutte sig den fusionerede fond, sker det som associeret part, der kan købe sig ind i fællesskabet og deltage i alle eller udvalgte aktiviteter og projekter styret af resultatkontrakter mellem kommuner og fond. Kommuner, der tilslutter sig samarbejdet, repræsenteres via den nuværende bestyrelse suppleret af det af Djursland udpegede professionelle bestyrelsesmedlem, der har særlige kompetencer inden for kyst- og naturturisme. Nye kommuner, der ønsker at deltage i samarbejdet, bidrager med en økonomi, der svarer til, hvor stor en del af fondens aktiviteter, man ønsker at deltage i. Kommuner, som tilslutter sig fondens arbejde, vil have organisationen i Aarhus eller på Djursland som daglig samarbejdspartner alt efter, om de ønsker at deltage i aktiviteter og projekter, der omhandler by- og erhvervsturisme eller kyst- og naturturisme. Kommunerne i samarbejdet aftaler selv formen for den daglige koordination af samarbejdet. På Djursland afholdes der månedlige koordinationsmøder, hvor repræsentanter fra turismeorganisationen mødes med kommunale embedsmænd for den praktiske fremdrift af aktiviteter og projekter. 4

16 Bilag: 1.2. Turismestrategi Norddjurs Syddjurs og Destination Djursland Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

17 Mere vækst gennem oplevelser Justeret strategi for turismen på Djursland

18 Forord Turismen på Djursland står på tærsklen til en række markante forandringer. I løbet af de næste år skal vi navigere gennem disse forandringer ved fortsat at have fokus på at udvikle Djurslands attraktivitet. Vi skal sikre maksimal synlighed af området og indgå i givende samarbejdskonstellationer. Nærheden mellem Djursland og Aarhus skaber nye synergier inden for ferieturisme med udveksling af gæster, der går efter et varieret udbud af oplevelser. Den mulighed skal vi holde fokus på sideløbende med, at vi plejer og udvikler vores kystferieprodukt. Turismestrategien for perioden hedder Mere vækst gennem oplevelser. Det er vores redskab der i de næste 2 år, der skal sikre at vi lander sikkert på benene i de nye set-ups og fastholder væksten i turismen på Djursland. Turismen på Djursland skaber arbejdspladser, oplevelser og samarbejder som aldrig før. Der er blevet investeret fra både offentlig og privat side i turismen og samlet set betyder det at: Turismen på Djursland bidrager med en samlet omsætning på ca. 1,9 mia. kr. om året - dette skaber ca. 1,2 mia. kr. i turismeafledt værditilvækst på Djursland. Der har været en vækst i turismeomsætningen i perioden på mere end 3 % årligt. Der skabes ca årsværk som resultat af turismen på Djursland. Det er nye tider i dansk turisme. Erhvervs- og vækstministeriet har med udgangspunkt i Vækstplan for dansk turisme 2014 lagt op til nye initiativer og samarbejdskonstellationer i bl.a. dansk kyst og naturturisme. Det skal bidrage til at skabe vækst og vinde tabte markedsandele tilbage. Disse nye vinde har også en betydning for turismen på Djursland og sammen med Aarhus Kommune har kommunerne på Djursland besluttet at styrke turismesamarbejdet mellem de 3 kommuner. Dette skal skabe et stærkt signal udadtil og være med til at bidrage aktivt til udførelse af den nye turismestrategi for hele Business Region Aarhus. Samarbejdet i Østjylland er således skudt i gang, og første skib er sat i søen med dannelse af Foreningen Turisme Region Aarhus. Her vil fokus være på at løfte den første fælles turismeopgave for Business Region Aarhus nemlig styrket international markedsføring. Flere opgaver vil komme til og i løbet af de næste 2-3 år vil samarbejdet forventeligt udmøntes i en fælles organisering og løft af en lang række turismeopgaver på tværs af Østjylland. Claus Wistoft Jan Petersen Flemming Rasmussen Borgmester Borgmester Turismedirektør Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Destination Djursland 2

19 Vi skal skabe mere vækst gennem oplevelser Nærværende dokument Mere vækst gennem oplevelser er en justering af de strategiske retninger, som strategien Vækst gennem oplevelser udstak for perioden I løbet af har vi fået skabt en række konkrete resultater i turismen på Djursland og har opnået at vende kurven fra flere års tilbagegang til fremgang. Der er etableret nye samarbejder, investeret i turismeproduktet og skabt øget synlighed af Djursland som kystferieområde. Der er dog stadig en række konkrete problemstillinger, som blev identificeret i forbindelse med den tidligere strategi og som vi endnu ikke er kommet helt i mål med. Samtidig står vi overfor en ny lov om dansk turisme, en ny strategi for dansk turisme og en ny regional udviklingsstrategi og handlingsplan for turismen i Region Midtjylland. Alt dette fordrer en justering af den strategiske retning med tilhørende målsætninger og handlinger. Perioden er , og i de kommende 2 år vil vi på Djursland arbejde frem mod at finde nye og interessante samarbejder, få skabt flere resultater og opnå vores overordnede mål. Uagtet de mange forandringer i omverden er Djursland som kystferie en destination med en stærk profil, et mangfoldigt og attraktivt produkt, et grundlæggende og solidt samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder og organisationer. Mere vækst gennem oplevelser er derfor fortsat en: En vækststrategi En fælles vision for turismen på Djursland En konkretisering af langsigtede og kortsigtede mål En platform for samarbejde om turismen som væksterhverv 3

20 Strategisk fokus for turismeudviklingen på Djursland: Som grundlag for strategien i perioden , blev begrebet 3 plus 9 brugt som reference, hvilket handlingsplaner og aktiviteter fremadrettet har lænet sig op ad. De 3 er højsæsonperioder henover året, der økonomisk og styrkemæssigt er udgangspunkt for at udvikle turismen og øge gæstetilstrømningen resten af året. De 9 er de måneder hen over året, hvor Djursland er et ferieområde med et stort ferieapparat tilgængeligt med potentiale til at skabe forlængelse og udvidelse. Det gode liv 4,5 mdr Sjov, leg og læring 3 mrd. Det gode liv 4,5 mdr Strategien Mere vækst gennem oplevelser vil fortsætte med at skabe vækst med udgangspunkt i et differentieret fokus på de forskellige perioder over året og med udvalgte fokuspunkter i handlinger og aktiviteter. Vi kommer fra en strategiperiode med fokus på udvikling og sammenhæng i turismeproduktet på Djursland til en ny strategiperiode med fokus på markedsudvikling af turismen på Djursland gennem intensiveret synlighed og stærke samarbejder. Således er det strategiske fokus for perioden følgende: At udvikle ydersæsonen gennem indsatser, der kan skabe omsætning og aktivitet i de perioder, hvor der er ledig oplevelses- og sengekapacitet. - Målgruppefokusering - Tematisering - Nye koncepter på overnatningsstederne - Oplevelsesudvikling kultur og natur At intensivere og stimulere indsatser, der skabe yderligere vækst i turismen på Djursland: - Markedsføring af Djursland som kystferieområde - Tiltrækning af investeringer - Styrke kapacitetsudviklingen - Øge booking og salgssamarbejdet - Gæsteserviceudvikling 4

21 Strategisk fokus for turismeudviklingen på Djursland: Turismen på Djursland kan beskrives i en kæde af sammenhængende elementer, der alle har betydning for turisternes samlede oplevelse af Djursland og som totalt set skaber værdi af turisme. Populært kaldes det turismens værdikæde: Hverve, image og position Booking og afsætning Infrastruktur Overnatning Oplevelser Støtteoplevelser Eftersalg Gæsteservice I strategiperioden blev der igangsat mange initiativer og værdifulde samarbejder med værdikædeelementer, som vi arbejder videre med de næste 2 år. Mere vækst gennem oplevelser bygger videre på det der har virket indtil nu, hvor tankegangen om Djursland som ét samlet og sammenhængende ferieområde, stadig spiller en vigtig rolle for området og turismens udvikling. 5

22 Der arbejdes efter følgende strategiske ledetråde: Vision: Djursland er fortsat en toneangivende kystferiedestination, der med en omfattende oplevelses- og overnatningspalet bidrager til vækst og udvikling af turismen i hele Østjylland. Mission: Djursland som kystferieområde skal udvikles og opleves som geografisk sammenhængende og af høj kvalitet. Vores prioriteringer til opfyldelse af vision og mission er: Ferieturisme med fokus på differentierede strategiske indsatser for ca. 3 måneder henover året med højsæson og øvrige ca. 9 måneders skulder- og lavsæson. Benyttelse af ét fælles brand. Fokus på reasons-to-go - fyrtårne som trafikskabende faktorer, der sikrer et øget flow af gæster. Ferie med benyttelse af kommercielle overnatningsfaciliteter. Endagsturisme drevet af oplevelsesudbuddet. 6

23 Hvad er vores mål? Der er foretaget en justering af de økonomiske- og beskæftigelsesmæssige mål i henhold den faktiske udvikling i perioden Det vurderes at årsagen til, at de tidligere mål ikke blev opnået i perioden bl.a. skyldes en væsentlig strategisk udfordring med mangel på foretrukken overnatningskapacitet i højsæsonperioderne. Med den justerede strategi Mere vækst gennem oplevelser skal der opnås følgende mål frem mod Justerede økonomiske- og beskæftigelsesmæssige mål 4 % på turismeforbrug pr. år svarende til 2,35 mia. kr. i % på overnatningstal pr. år svarende til 1,8 mio. overnatninger i Vurderes at være potentialet for Djursland, såfremt den foretrukne/efterspurgte overnatningskapacitet er til rådighed. 2 % på beskæftigelse pr. år svarende til årsværk i 2018 Mål om samlet besøgstal på alle Djurslands oplevelser - herunder attraktioner, museer mv. på ca. 1,9 mio. i De enkelte vækstrater er fastlagt med udgangspunkt i en vurdering af: Djurslands potentiale som stærkt feriested Djurslands grundlæggende forudsætninger som stærkt feriested - eks. geografisk nærhed til Aarhus og den Østjyske byregion, udviklingen i infrastruktur. Udvikling i nøgletal i perioden Der er justeret for bl.a. korrektion i nationale beskæftigelsestal. Strategiske samarbejder i form af medlemskab af Danske Destinationer, Business Region Aarhus og Foreningen Turisme Region Aarhus. Region Midtjyllands fastsatte vækstrater og en vurdering af Djursland i forhold til disse. Attraktionernes og endagsturismens store økonomiske betydning 7

24 Fra strategi til handling Der er behov for fortsat at have fokus på tiltag, der kan skabe omsætning og arbejdspladser. Der er stadig store strategiske udfordringer i turismen på Djursland. Med den stadig stigende konkurrence om gæsternes gunst, er det nødvendigt at disse udfordringer adresseres. I forbindelse med udarbejdelse af turismestrategien for Business Region Aarhus blev følgende udfordringer identificeret: Trods en generel god udvikling i turismen, er det bemærkelsesværdigt, at området (Østjylland) har færre udenlandske gæster sammenlignet med andre danske destinationer. Der er et forholdsvist stort turismeforbrug i dag omkring styrkepositionen (læs kystturismen), men væksten har været stagnerende. Østkysten har Danmarks mest børnevenlige strande og vurderingen er, at manglende synlighed og synliggørelse af området har givet stagnation. Der er potentiale for en stor overnatningskapacitet, der dog aktuelt ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang. Dette skyldes, at få sommerhuse anvendes til udlejning sammenlignet med andre kystområder. Der er generelt behov for at udvide antallet af sommerhuse til udlejning, og evt. styrke kvalitet og mangfoldighed i overnatningstilbuddene på området. Derudover vurderes der at være følgende konkrete udfordringer for turismen på Djursland: Kapacitetsmangel i højsæsonen Svingende kvalitet i overnatningsproduktet. Svingende salg- og servicekompetencer i detail og restaurantproduktet. Bymiljøernes attraktivitet. Fastholde kvalitet i kyst- og strandoplevelsen Udfordring med rekruttering af sæsonpersonale 8

25 Mere vækst gennem oplevelser indsatsområder: Kun ved at sætte konkrete handlinger i gang kan vi påvirke udviklingen af turismen på Djursland og skabe yderligere vækst. Strategien Mere vækst gennem oplevelser vil derfor fortsat have forkus på igangsættelse af aktiviteter inden for tre indsatsområder i et samarbejde mellem de to kommuner, turismeerhvervet, Destinaton Djursland og i regi af Foreningen Turisme Region Aarhus og med øvrige destinationer i Østjylland, Midtjylland og resten af landet. Der arbejdes i denne strategiperiode videre med de tre indsatsområder med fokus på synlighed, udvikling og service/samarbejde. Arbejdet med indsatsområderne understøttes af en fælles turismepolitisk handlingsplan samt konkrete aktivitets- og handlingsplaner. Eksekveringen af strategien vil ske i overensstemmelse med udvikling i turismesamarbejdet under Business Region Aarhus og vil desuden koordineres med relevante udviklingstiltag og de strategiske planer for dansk kyst- og naturturisme. Afsætning og synliggørelse af ferieoplevelser på Djursland Udvikling af ferieområdet Djursland Gæsteservice, samarbejde og organisering - Djursland Styrke positionering af - og øget prale-faktor og Djurslandsfølelse forbundet med Djursland som kystferieområde Øget mersalg til eksisterende gæster/målgrupper i området Tiltrækning af flere og nye højtforbrugende gæster til området Øget strategisk afsætningssamarbejde med andre destinationer Vi når i mål via følgende retninger: Branding og profilering Markedsføring og PR Booking og afsætning Viden om markedet Eftersalg og loyalitetsbearbejdning Øget innovation og konceptudvikling i kystferieproduktet Øget fokus på Den gode ferieoplevelse etablering af en kvalitetsdagsorden Forbedret ekstern- og intern infrastruktur til gavn for turismen. Øget operationelt produktsamarbejde med andre kystdestinationer Vi når i mål via følgende retninger: Udvikling af overnatningskapaciteten Udvikling af natur og kulturproduktet Udvikling af attraktions- og museumsproduktet Udvikling af infrastruktur til/fra og -rundt på Djursland Udvikling af miljø, tilstand og omgivelser Udvikling af støtteproduktet Styrke det eksisterende destinationssamarbejde Øget konceptudvikling af services Styrket videnindsamling Øget kompetenceniveau Vi når i mål via følgende retninger: Turistinformation Værtskab og service Kompetenceudvikling Partnerskabsudvikling 9

26 Fokus på nye muligheder og udfordringer Med ny organisering og lov om dansk turisme er der lagt op til væsentlige ændringer med indflydelse på det fremadrettede arbejde med den strategiske turismeudvikling på Djursland: Dansk turisme i vækst Turismen i Danmark har igen fået fart på. Efter en længere periode med tilbagegang på primært de udenlandske markeder er der igen vækst i antallet overnatninger og fremgang på de vigtige nærmarkeder. Både i 2014 og 2015 ser det ud til at dansk turisme slår rekorder. Det tyske marked er ved at vågne igen efter flere års tilbagegang, og der er stigende interesse for kystferie. Danmark er desuden et prioriteret rejsemål for vores skandinaviske naboer med særlig vægt på nordmændene. Trods øget søgning fra de udenlandske markeder, er der dog stadig væsentlige udfordringer med kapacitet, kvalitet i produktet, service og kvalitet/pris. Ny lov om dansk turisme i 2014 Med baggrund i anbefalinger fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi udkom der i januar 2014 en ny vækstplan for dansk turisme. Heri blev det anbefalet, at der skal etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Desuden skal turismeindsatsen tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Indsatserne skal tænkes større og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Som følge af anbefalingerne vedtog folketinget i december 2014 en ny lov om dansk turisme og oprettelse af et nationalt turismeforum. Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark. Samtidig skal de forestå udarbejdelse af en ny national turismestrategi. Denne forventes fremlagt i første halvår af Regionerne i Danmark har samtidig omorganiseret deres turismefremmeindsats og har etableret tre selskaber til håndtering af udviklingsindsatsen på tværs af landet. Udviklingsselskabet Fonden for Dansk kyst og Naturturisme blev oprettet i 2015 og erstatter bl.a. Midtjysk Turisme. Selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme får det overordnede ansvar for udvikling af kystturismen i Danmark. 10

27 Vækst og udviklingsplan , Region Midtjylland I 2015 fremlagde Region Midtjylland et oplæg til en ny vækst- og udviklingsplan for perioden Region Midtjylland ønsker med den nye strategi en fokuseret vækst indenfor en række højt prioriterede vækstområder, herunder fødevarer, energi og miljø, produktionsvirksomheder samt de kreative erhverv, IKT og turisme. Som følge af arbejdet med Vækst- og udviklingsplanen, udarbejder Region Midtjylland en ny strategi og handlingsplan for Vækstforums turismeindsats VÆKST i turismen i Region Midtjylland. Strategi og handlingsplanen bliver behandlet af Vækstforum og Regionsrådet i løbet af Oplægget i den nye handlingsplan er stadig med fokus på prioriterede områder, der skaber vækst samt indsatser, der bidrager til jobskabelse og øget omsætning. Business Region Aarhus - Turisme I starten af 2015 vedtog kommunerne i Business Region Aarhus en fælles strategi for udvikling af turismen i det østjyske. Formålet med en fælles turismestrategi for de 11 kommuner i Business Region Aarhus er fortsat udvikling af turismen ved hjælp af et styrket strategisk og organisatorisk samarbejde til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv. Strategien skal bygge på det der virker og de kommercielle turismestyrkepositioner, der skal drive væksten er primært: Kyst- og naturturisme langs Østkysten Erhvervsturisme centreret i Aarhus og de større byer omkring Storbyturisme centreret omkring Aarhus. Og sekundært: Naturturisme i det blågrønne bælte, der omkranser Østjylland. De strategiske målsætninger er at skabe vækst ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i Østjylland, at udvikle og implementere fremtidens turistservice, der fokuserer på gæstens behov, samt at påvirke kapacitet og infrastruktur - og ad den vej skabe bedre forudsætninger for vækst. 11

28 Turismesamarbejdet mellem Djursland og Aarhus I forlængelse af strategiarbejdet for det fælles turismesamarbejdet i Østjylland har bestyrelserne Fonden for VisitAarhus og Fonden for Destination Djursland dannet Foreningen Turisme Region Aarhus, der i fællesskab skal løfte en række turismerelaterede opgaver med fokus på vækst og udvikling af hele regionen omkring Aarhus. Foreningen dannes desuden med et ønske om at yderligere kommuner på sigt vil indtræde, således der på tværs af flere kommuner i Business Region Aarhus kan skabes større og slagkraftigere indsatser til gavn for turismevæksten i hele området. Allerede i 2016 samarbejdes der om en større markedsføringskampagne i Norge, hvor VisitAarhus og Destination Djursland har påtaget sig rollen som udførende af indsatsen på vegne af Business Region Aarhus. Samarbejdet i foreningen skal på sigt skabe grobund for en fælles organisering og løft af opgaver på tværs af kommunerne. Den Europæiske kulturhovedstad 2017 Rethink Aarhus 2017 Aarhus er udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i Projektet omkring Aarhus 2017 bliver støttet af Region Midtjylland og alle kommuner i regionen, herunder også Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. Aarhus 2017 er en regional, national og international begivenhed, der i en turismemæssig sammenhæng rummer et stort potentiale for at skabe øget synlighed og øget tiltrækning af også internatonale gæster og herved øge væksten og styrke forretningsudviklingen hos regionens kultur og turismevirksomheder. Begge kommuner er involveret en række projekter i bl.a. samarbejdet Kulturring Østjylland. Der har desuden været gennemført turismerelaterede projekter i regi af bl.a. Midtjysk Turisme, som Destination Djursland har deltaget i. Yderligere projekter forventes gennemført i forbindelse med Rethink Aarhus 2017, og såvel kommunerne som Destination Djursland er aktive i afdækning og deltagelse i projekter til gavn for vækst i turismen på Djursland. 12

29 Resultater i perioden : I perioden er der blevet investeret markant i turismen på Djursland. Investeringerne har bidraget til et samlede løft af basisproduktet på Djursland. Udviklingsmidlerne har været katalysator til lokale processer og har skabt et grundlag for erhvervs- og områdeudviklingen fremadrettet. Nedenfor er listet nogle af de offentlige erhvervsfremmemidler, som bl.a. har været med til at vende tilbagegang til fremgang i turismen på Djursland. Projekt- og udviklingsmidler til realiseringen af strategien Investeringer (ca. tal) Perioden Region Midtjylland - regionale erhvervsudviklingsmidler 3 mio. kr. Den Europæiske Landbrugsfond - Grøn Vækst midler 7 mio. kr. De Europæiske Strukturfonde 1 mio. kr. Norddjurs Kommune 2 mio. kr. Syddjurs Kommune 2 mio. kr. Privat medfinansiering af bl.a. markedsføringsaktiviteter 4 mio. kr. I alt 19 mio. kr. By- og områdeudviklingen har for alvor taget fart i den foregående strategiperiode. Med store fondsinvesteringer forventes arbejdet med Ny Malt i Ebeltoft og med hele havne/byudviklingen i Ebeltoft at vise konkrete resultater inden for de næste år. I Grenaa er der igangsat et udviklingsprojekt for at sikre fremtidens attraktive bymidte, fleksibilitet i forhold til aktiviteter og forskønnelse af midtbyen samt en bedre sammenhæng i oplevelsen af midtbyen og forbindelserne herudfra. I Femmøller har revitaliseringen af Egil Fishers Ferieby skabt nye muligheder for gæster, sommerhusejere og besøgende i området og de kommende år vil vise om områdeudviklingen vil tage yderligere fart. På Nordkysten har man i såvel Bønnerup og Fjellerup igangsat processer, der skal skabe oplevelser og aktiviteter langs kysten. Fjellerup er netop blevet udvalgt til at deltage i Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, I de næste par år vil udviklingen på Nordkysten betyde et løft i kvaliteten og udbuddet af oplevelser til Djurslands gæster, der samlet set kan bidrage til at skabe yderligere vækst i turismen på Djursland. 13

30 Flere om at investere i turismen på Djursland Sideløbende med den offentlige investering i de større erhvervs- og udviklingsprojekter foretages der årligt omfattende investeringer i såvel de private som offentlige turismeprodukter på Djursland. Attraktionsproduktet: De kommercielle attraktioner på Djursland vurderes til at investere mere end 100 mio. kr. årligt i deres oplevelser og services. Dette følges ligeledes op ad enkelt større investeringer i markante anlæg og udvidelser. Attraktionerne på Djursland investerede ca. 300 mio. kr. i strategiperioden , og i de kommende år forventes der ligeledes at blive investeret markant i udviklingen af attraktionsproduktet på Djursland. Særligt Djurs Sommerland forventes at skabe nye markante tiltag inden for de 4-5 næste år med fokus på etablering af op mod sengepladser, længere sæson og større oplevelser. Investeringen vil have et sådant omfang, at den vil bidrage med yderligere vækst i turismen i hele Østjylland. Der bliver også foretaget betydelige investeringer i nye udstillinger på Museum Østjylland, udstilling om viden og læring om mad på Gl. Estrup Landbrugsmuseum og nye oplevelser på Kattegatcenteret. Overnatningsproduktet: Med ca sengepladser er hoteller og feriecentrene på Djursland et væsentlig produkt for såvel danske som udenlandske gæster. Hotellerne på Djursland har oplevet ændrede efterspørgselsmønstre i de sidste 10 år. Således er markedet for korte ferier med kultur- og naturoplevelser vokset. Konkurrencen på markedet for erhvervsturisme er til gengæld blevet yderligere skærpet. Dette har betydet at nogle af områdets hoteller har sadlet om og skiftet fokus. Både i Grenaa, Ebeltoft, Femmøller, Bønnerup, Fuglsø og Nimtofte har der været ejerskifte, udvikling og forandringer i hotel/feriecenterproduktet. Der har i samme periode været en markant stigning i antallet af overnatninger. Områdets campingpladser har også investeret i hytter, legepladser, pools og generel pladsudvikling. Samtidig har der været ejerskifte og nedlæggelse af én campingplads, som ikke havde mulighed for en tidssvarende udvikling. Naturproduktet: Rundt på Djursland skabes der disse år også markante fyrtårne inden for naturoplevelser. Etableringen af Nationalpark Mols Bjerge og gennemførelse af den første Nationalparkplan har medført investeringer i naturvedligehold, rekreativ infrastruktur og samarbejde. Omkring Randers Fjord er der investeret i Naturpark Randers Fjord, som bl.a. forventes at medføre yderligere oplevelsesmuligheder i Randers Fjord og på hele Nordkysten. 14

31 Hvilke aktiviteter og handlinger er gennemført? Der er gennemført mange handlinger og aktiviteter i perioden , som alle hver især har bidraget til vækst i turismen på Djursland. Indsatsområder og udvalgte handlinger: Oplevelsespladser og områdeudvikling i Femmøller, Bønnerup, Fjellerup. Unikke udstillinger om kyst, by og havneudvikling i Grenaa og Ebeltoft. Nationalpark Mols Bjerge Afsætning og synliggørelse af ferieoplevelser på Djursland. Øget international markedsføring i Norge, Tyskland, Holland og Sverige. Nyt brand Djursland det vildeste Danmark. Temaportaler for cykling og natur. Mere presseomtale i Danmark og udland. Naturpark Randers Fjord Cykelstier, vandrestier, skiltning og nyt kortmateriale. Udvikling af ferieområdet Djursland. Gæsteservice, samarbejde og organisering på Djursland. Nyt partnerskabsprogram hos Destination Djursland. Erhvervsturismesamarbejde med VisitAarhus. Værtskab- og serviceudvikling i Nationalpark Mols Bjerge. 15

32 Fakta om kyst og naturturisme: Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme og med en omsætning på 43,2 mia. kr. i 2014 stod kystturismen for 47% af turismeforbruget i Danmark. Kyst- og naturturismen er karakteriseret ved at være alt turisme uden for de største byer og er oftest forbundet med oplevelser i relation til naturen. I arbejdet med turismen på Djursland vil der stadig i perioden være fokus på kystferieturismen som den væsentligste kilde til omsætning og udvikling. På Djursland er der et veletableret kystferieprodukt med mange muligheder for overnatning og oplevelser. Begge dele er centrale elementer i en traditionel kystferieoplevelse. Under dette forretningsområde arbejdes der med følgende målgrupper: Sjov, leg og læring Typisk en familie med børn, som vælger Danmark pga. natur, kyst, strand, attraktioner, børnevenlighed, oplevelser og aktiviteter i naturen. Målgruppen har et højt aktivitets- og forbrugsniveau. Det gode liv Typisk voksne par, som vælger Danmark pga. en kombination af gastronomi, helse og wellness, afslapning, aktiviteter og oplevelse i naturen. Den danske kystturisme er i hård konkurrence med særligt kystområder i Nordtyskland. Samtidig har manglende innovation og udvikling på kystdestinationerne medført en væsentlig tilbagegang i antallet af udenlandske overnatninger. Dette var også gældende for Djursland, der indtil 2012 tabte væsentlig markedsandele særligt på det tyske marked. Med det nye og øgede fokus på kyst- og naturturisme er der lagt op til en yderligere gearing af den vækst som Djursland har oplevet de sidste ca. 5 år. Nedenfor listes nogle af de oveordnede målsætninger for arbejdet med kyst og naturturismen. Målsætningen for dansk kyst- og naturturisme er at udviklingen i dansk kyst- og naturturisme vendes til fremgang gennem: Etablering af udviklingsselskabet Dansk Kyst og Naturturisme Etablering af partnerskaber i dansk turisme Vestkystpartnerskabet og Østersøpartnerskabet Naturen skal udnyttes mere aktivt herunder de nye nationalparker. Det sker bl.a. gennem udvikling af oplevelsesbooking, aktive oplevelser, områdeudvikling m.m. 16

33 Fakta om turismen på Djursland: Attraktionstal Attraktionerne på Djursland har gennem de sidste 5 år samlet set oplevet en fremgang på godt besøgende fra ca. 1,5 mio. til 1,8 mio. Udviklingen varierer markant fra attraktion til attraktion. Således har bl.a. Djurs Sommerland oplevet markant fremgang, mens andre attraktioner har oplevet tilbagegang i besøgstal i perioden. Total - overnatningstal Djursland har siden 2010 oplevet fremgang i det samlede antal overnatninger. Det er særligt områdets campingpladser, feriehuse og hotel/feriecentre som har oplevet fremgang. Disse overnatningsformer er også de mest benyttede af områdets gæster. 17

34 Markeder og målgrupper Målgruppe: -Sjov, leg og læring (børnefamilier) -Det gode liv (voksne par) Markeder i 2014: Danmark - 63 % af alle overnatninger på Djursland. Tyskland, Norge, Holland og Sverige ca. 33 % af alle overnatninger foretages af de øvrige primære markeder. 18

35 Nordmændene har et særdeles godt kendskab til Danmark og Djursland er den destination, hvor der er 3. flest norske overnatninger i hele Danmark. Potentialet er stort, men markedet præges også af sene bookinger og stærke konkurrerende destinationer i såvel indland som udland. Nordmændene overnatter primært på hoteller og i feriehuse. Tyskland er Danmarks største marked og står for små 60 % af alle kommercielle overnatninger i Danmark. Tyskerne kommer primært fra de nordlige delstater for at holde ferie ved kysterne. Naturen og aktiv ferie er det primære tyskerne ønsker at opleve. Tyskerne vandrer og cykler i stor stil. De tyske gæster overnatter primært i feriehus og sekundært på campingpladser. Holland viser en svag positiv vækst i de senere år, og Danmark vinder generelt væsentlige markedsandele, selvom kendskabet stadig er relativt lavt. Feriehusene er fortsat hollændernes foretrukne overnatningsform, mens overnatning på Djurslands campingpladser er stigende. De svenske turister er rejseglade og så elsker de Danmark. Tendensen går mod kortere, men flere rejser og endagsture i løbet af året. Svenskerne overnatter primært på hotel. Dernæst kommer feriehus og feriecenter. 19

36 Udvikling på markederne Væksten har bl.a. været båret af en fremgang på de udenlandske markeder. Særligt det norske marked har været i markant vækst og har betydet en fremgang på overnatninger i perioden Udvikling på markedet Danmark 20

37 Udviklingen på de udenlandske markeder: Norge Sverige Tyskland Holland 21

38 Status på turismeproduktet Djursland Turismen på Djursland Kilde: Guide Danmark, Danmarks Statistik, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune. Ca senge i feriehuse (hvoraf ca. 20 % af kapaciteten udlejes gennem bureauer) Ca enheder på 18 campingpladser, hvoraf 4 har helårsåbent Ca senge på hoteller, feriecentre, vandrehjem og privat indkvartering 9 lystbådehavne/fritidshavne Ca.150 restauranter, cafeer og spisesteder 18 museer og samlinger Ca.100 fødevarerelaterede detailbutikker 2 forlystelses- og aktivitetsparker 2 Naturcentre 5 zoologiske haver og dyreparker 7 golfbaner 7 ferieboligudlejere 20 gallerier 40 kunsthåndværkere Nationalpark Mols Bjerge Naturpark Randers Fjord Ø-oplevelser på Anholt Mere end 200 km. skiltede cykelstier Vandrestier 3 MBT-baner 102 strande 22

39 Udgivet af Destination Djursland Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Djursland,

40

41 Bilag: 1.4. Turismetal 9 november 2018 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

42 Turismetal omhandlende Djursland til præsentation Turismens økonomiske betydning (VisitDenmark): Turismeforbrug og turismeandel I alt Turismeandel af samlet udbud I alt Turismeandel af samlet udbud Norddjurs 796 3,3 pct. Norddjurs 929 3,8 pct. Syddjurs ,0 pct. Syddjurs ,1 pct. Værditilvækst skabt af turisme Turismeskabt værditilvækst Turismeandel af samlet værditilvækst Turismeskabt værditilvækst Turismeandel af samlet værditilvækst Norddjurs 483 mio. kr. 5,8 pct. Norddjurs 568 mio. kr. 6,8 pct. Syddjurs 773 mio. kr. 9,4 pct. Syddjurs 834 mio. kr. 10,1 pct.

43 Antal årsværk skabt af turisme Turismeskabte årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Turismeskabte årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Norddjurs 987 årsværk 6,2 pct. Norddjurs årsværk 8,5 pct. Syddjurs årsværk 9,9 pct. Syddjurs årsværk 12,5 pct. Overnatningstal (Danmarks Statistik): Overnatningstal i Djursland Årsopgørelse baseret på tal offentliggøres primo Camping ,48 Hotel/fe ,60 Vandrerhjem ,07 Lystbåde ,01 Feriehuse ,85 I alt ,88

44 Overnatningstal i Norddjurs + Syddjurs Norddjurs Udvikl. - pct. Camping ,5 Hotel/Feriecentre ,1 Feriehuse ,6 Overnatninger i alt * ,0 Syddjurs Udvikl. - pct. Camping ,3 Hotel/Feriecentre ,1 Feriehuse ,3 Overnatninger i alt * ,0 Inkl. Vandrehjem og lystbådehavne

45 År til dato 2018 Djursland Camping ,1 Hotel/fe ,9 Vandrerhj ,8 Feriehuse ,5 Lystbåde ,4 i alt ,2 Norddjurs Camping ,6 Hotel/Feriecentre ,0 Feriehuse ,4 Overnatninger i alt ,0 Syddjurs Camping ,6 Hotel/Feriecentre ,2 Feriehuse ,0 Overnatninger i alt ,6

46 Kilde: DST Syddjurs Norddjurs Djursland 2017 Udvikl pct Udvikl pct. Djursland 17 Djursland 2018 Udvikl. 17 til 18 Januar i alt ,1 Hoteller/feriecentre , , ,0 Camping* , , ,9 Vandrerhjem* , ,6 Feriehuse , , ,1 Lystbådehavne (majsept) Februar i alt ,8 Hoteller/feriecentre , , ,0 Camping* , , ,9 Vandrerhjem* , ,2 Feriehuse , , ,4 Lystbådehavne (majsept) Marts i alt ,1 Hoteller/feriecentre , , ,4 Camping , , ,5 Vandrerhjem , , ,7 Feriehuse , , ,4 Lystbådehavne (majsept) April i alt ,1 Hoteller/feriecentre , , ,9 Camping , , ,7 Vandrerhjem , , ,6 Feriehuse , , ,1 Lystbådehavne (majsept)

47 Maj i alt ,6 Hoteller/feriecentre , , ,1 Camping , , ,4 Vandrerhjem , , ,0 Feriehuse , , ,2 Lystbådehavne , , ,9 Juni i alt ,4 Hoteller/feriecentre , , ,3 Camping , , ,4 Vandrerhjem , , ,3 Feriehuse , , ,2 Lystbådehavne , , ,3 Juli i alt ,5 Hoteller/feriecentre , , ,9 Camping , , ,4 Vandrerhjem , , ,1 Feriehuse , , ,7 Lystbådehavne , , ,8 August i alt ,9 Hoteller/feriecentre , , ,2 Camping , , ,1 Vandrerhjem , , ,3 Feriehuse , , ,4 Lystbådehavne , , ,8 September i alt ,5 Hoteller/feriecentre , , ,5 Camping , , ,3 Vandrerhjem , , ,2 Feriehuse , , ,5 Lystbådehavne , , ,2