GENERATIONSSKIFTE - Af det ejerledede selskab

Transkript

1 HD Regnskab og økonomistyring Erhvervsøkonomisk institut HD Afhandling Forfatter: Claus Bach Nielsen Peter Bastrup Pedersen Vejleder: Torben Bagge GENERATIONSSKIFTE - Af det ejerledede selskab Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business Foråret 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Anvendte forkortelser Planlægning og overvejelser (CB) Familiemæssige overvejelser CB) De likviditetsmæssige overvejelser (PB) Succession (CB) Delkonklusion til spørgsmål 1(Fælles) Personkredsen hvem er nærtstående? (PB) Betaling med gave PB) Passivpost (PB) Pengetanksreglen (CB) Det retslige grundlag for pengetanksreglen (CB) Delkonklusion til spørgsmål 2 (Fælles) Ændringer i pengetanksreglen (CB) Seneste ændring i pengetanksreglen (CB) Fordeling af indtægter og aktiver efter pengetanksreglen (CB) Indtægter (CB) Aktiver (CB) Undtagelser (CB) Delkonklusion til spørgsmål 3 (Fælles) Værdiansættelse (PB) Værdiansættelse af goodwill (PB) Værdiansættelse af aktier efter værdiansættelsescirkulæret fra 1982 (PB) Værdiansættelse af aktier efter cirkulære nr. 45 (PB) Side 1 af 104

3 6. Alternativ til succession (PB) A/B Modellen (PB) Spaltning (CB) Med og uden tilladelse (CB) Skattefri spaltning med tilladelse (CB) Skat og fremførsel af underskud (CB) Skattefri spaltning uden forudgående tilladelse (CB) Aktieombytning (PB) Med tilladelse (PB) Uden tilladelse (PB) Skattepligtig aktieombytning (PB) Fordele og ulemper ved skattepligtig aktieombytning (PB) Skattefri aktieombytning med og uden tilladelse (PB) Skattefri aktieombytning med tilladelse (PB) Skattefri aktieombytning uden tilladelse (PB) Fordele og ulemper ved skattefri aktieombytning (PB) Delkonklusion til spørgsmål 4 (Fælles) Case (Fælles) Præsentation af virksomheden (Fælles) De indledende overvejelser (Fælles) Salg af Oskar Maskiner (Fælles) Næste trin (Fælles) Spaltning af Larsen Holding A/S (Fælles) Valg af spaltningsmodel (Fælles) Succession (Fælles) Passivpost (Fælles) Betaling for Oskar Larsen Holding ApS (Fælles) Oskars privatøkonomi (Fælles) Alternativ til succession (Fælles) A/B Modellen (Fælles) Side 2 af 104

4 9.12 Kontant overdragelse (Fælles) Delkonklusion til spørgsmål 5 (Fælles) Bibliografi Bilag Bilag Side 3 af 104

5 1. Executive summary In the end of 2011, the new Danish government enforced a new change to the law about generational handover for companies. Therefore we found this subject quite relevant and chose to write about generational handovers in Danish companies owned by the director. The change in the law effected companies, which had a balance consisting of more than 50 % financial assets. The former law had a limit of 75 % instead of 50 %. Companies with more than 50 % financial assets can no longer execute a generational handover with succession. In our thesis we wanted to analyze, whether it s preferable for the company in our case to use the method of succession in a generational handover. We listed up a couple of sub questions, to be answered during the thesis. These sub questions were as followed: What does it mean to use the method of succession? Which requirements must be followed to use the method of succession? Which effect does the change of the law have for Danish companies? Which alternatives are there to the method of succession? How can our chosen case company implement a generational handover by using the method of succession? Our first question can be defined by purchasing a holding of shares in a company, and then being put into the former owners tax position regarding the potential profit on the shares. If you buy a company for 1 mio Danish kroner and the former owner had bought the shares in the year of 2000 for Danish kroner, you will also get this amount of acquisition as well as the year of 2000 as time of acquisition in purpose of tax. To complete a generational handover in this way there are some requirement to follow. First of all it s only a certain group of people, who can buy shares in a company within succession. These persons are listed below: Side 4 af 104

6 Children and grandchildren Siblings Children and grandchildren of your siblings Cohabitant This group is the relatives, to whom succession is a possibility. Furthermore the succession model can be used when selling to close employees defined by a person, who has been employed in the concern for at least 3 years in the past 5 years. Moreover there are requirements which stats, that the financial assets can t be more than 50 % of the total assets as mentioned above. Therefore the companies need to have an activity on the time of the generational handover, to avoid the financial assets to be bigger than the operating assets. This new change to the law can have a great effect on the companies, certainly for those who had planned a generational handover in the last couple of years. These companies can therefore be forced to find an alternative way of completing the generational handover. Otherwise they need to bring down their financial assets, which for some companies can require a large investment in some kind of activity without enough consideration and therefore might cost great losses in the coming years. Otherwise the owners need to take out large yields to bring down the financial assets. This method will cost quite a lot of money by paying the tax, which can be avoided in the method of succession. Some companies can choose to find an alternative to succession during the generational handover as well as some companies can be forced into another alternative. Maybe the shareholder have not got any relatives, to whom there can be used succession or maybe the relatives or the close employees doesn t want to take over the company. In these cases it s necessary to find another way of doing the generational handover. In these cases the owners can choose to sell their companies in a normal way to an external person. This way will lead to a calculation about however the selling part might get a debt of tax to be paid as a consequence of the sale. Side 5 af 104

7 Another possibility can be the A/B model, where the shares in the company are being split into A and B shares. A new owner will in this way be able to buy the B-shares for a cheaper price than the A-shares. This is possible because the B-share holders are not able to receive yield from the company in an agreed period. Also the B-share holders have not got the same rights to vote in company matters as the A-share holders. The main advantage in this method is that the buying part can pay for the shares with the companies own money. The buying part doesn t need the same amount of money as needed when buying A-shares. Finally the owner of a company can choose to close down the company. This might be a possibility if a potential buyer can t be found. In this way the whole fortune of the company will be part of the taxable income for the owner. In our case we have chosen a company, which has been through a generational handover some years ago. Because of the change of the law we have made a few adjustments to the actual generational handover. The company in our case had sold the activity to an external company some years before the plans of the generational handover started. The main purpose of this case was about giving a larger amount of money, 10 mio. Danish kroner, to each of the children buy paying as little tax as possible. As a consequence of selling the activity from the company there were only financial assets in the company and there could not be used succession at this time. Therefore the company needed to buy some operating assets. This happened from buying a business from the son, which he had led in personal form. This business had operating assets for 11 mio. and nearly none financial assets, only Danish kroner. When the company had bought the business from the son, they placed it to be a subsidiary to the original company. Hereafter they wanted to cleavage the original company, which should create a new company with the 10 mio. Danish kroner and should own the subsidiary. This would create a concern with financial assets of 10 mio Danish kroner and operating assets of 11 mio. Danish kroner. After creating the new Side 6 af 104

8 concern the generational handover would be able to happen by using the method of succession. In this way the parents would avoid paying any tax, which would be paid by the son in case of his future sale. The son would still have to pay for the company, but the rules about succession gives an opportunity to calculate a reduction of the price called a passivpost. This reduction is 22 % of the lowest possible profit the parents could have had from a normal sale to an external part. In our case the son had to pay 10,5 mio. Danish kroner for the company, which is being reduced with 1,7 mio. Danish kroner bringing the final price down to 8,8 mio. Danish kroner. In our case the parents were quite wealthy and did not need this money. Therefore they agreed that the son would get the company as a gift. The son should after these rules only pay 15 % tax of the amount of the gift and he ended up only paying 1,3 mio Danish kroner for the company worth 10 mio Danish kroner. After the going through a couple of different models used in generational handover, we think the method of succession is preferable in our case. In this way the son gets a concern worth 10,5 mio Danish kroner and only pays 1,3 mio. Danish kroner. The conclusion in our case does not mean that succession always will be the best solution. There are both positive and negative effects from succession. If you only see the consequences from the selling parts point of view, we find mostly positive things in the method of succession. In our thesis we have made a calculation showing that the selling person will get the largest amount of money in this method. However the situation can be a bit different from the buying parts point of view. At first he could also find the method of succession preferable as he can buy a company a bit cheaper because of the calculated reduction, passivposten. It s important to remember that the reduction will be only 22 % of the profit and the buyer must pay 42 % of his profit when he sells the shares later on. Succession might therefore cause the buyer a future debt on tax from a potential sale. Whether to use the method of succession or not, it s important to think about how long you will keep the shares, because of the future tax from a sale. Side 7 af 104

9 When the plan is to keep the shares in a long period, like in our case, we still found the method preferable, even though they might lead up to a large tax. Hopefully the bought company will be able to create profits to pay this tax. Side 8 af 104

10 2. Indledning Generationsskifte er et relevant emne for en lang række danske virksomheder. Særligt interessant er det naturligvis for de mange familieejede virksomheder, som ønsker at foretage et generationsskifte i fremtiden, gerne med den lavest mulige skattemæssige konsekvens. Derfor er det også et emne der har SKAT s opmærksomhed. I forbindelse med et salg af virksomhed til en ekstern person, vil køber typisk ikke have nogen særlig gevinst ved at sælger stilles bedst muligt skattemæssigt, idet begge parter ønsker at gennemføre en handel der stiller begge lige godt og dermed virker fair. I en situation hvor salget af virksomheden derimod sker til et familiemedlem, kan det dog betvivles, hvorvidt handlen er sket på markedsvilkår og om sælger har et ønske om at skåne køberen for store skattemæssige betalinger. Derfor er det vigtigt, at de familieejede virksomheder, som ønsker at næste generation skal overtage driften af virksomheden, allerede på et tidligt stadie overvejer hvilke muligheder der er for at foretage et generationsskifte. Idet området har SKAT s interesse, er det derfor vigtigt, at virksomheden sætter sig grundigt ind i de forskellige modeller, som kan benyttes ved et generationsskifte og rådfører sig med kyndige eksperter på området. Jf. notat fra CEPOS, er der familieejede virksomheder i Danmark 1. Notatet nævner ligeledes, at der årligt foretages generationsskifter. Dermed er det altså et område der har stor betydning for en lang række virksomheder. Emnet er yderst aktuelt og diskuteret i øjeblikket, idet den nye regerings forhandlinger om finansloven for 2012, har medført et lovforslag (L 30 A) som vil ændre den såkaldte pengetanksregel. Denne omhandler de skattemæssige regler for opgørelsen af skattepligtig indkomst ved generationsskifte gennem succession. Tidligere har grænsen for pengetanksreglen været på 75 %. Forslaget lød på at grænsen skulle sænkes til 25 %. Forslaget blev senere ændret til 50 % og blev 21. december 2011 vedtaget i folketinget med 62 stemmer for og 49 imod. Dermed er det nu kun tilladt at have passiv pengeanbringelse i selskabet for maksimaltimalt 50 % hvis reglerne for succession skal 1 CEPOS s. 1 Side 9 af 104

11 anvendes og pengetanksreglen ikke skal træde i kraft. Ved pengeanbringelse i selskabet forstås den samlede værdi af likvider, værdipapirer eller udlejningsejendomme. Forslaget er blevet kritiseret af økonomer og erhvervsfolk. F.eks. har Lars Larsen fra JYSK ytret at forslaget om nedsættelsen til de 25 % vil koste ham kr. 25 mio. Ændringen af pengetanksreglen til 50 %, vil uden tvivl få store konsekvenser for de mange virksomheder der er i gang med et generationsskifte. Mange af disse kan ikke længere undgå pengetanksreglen. CEPOS kritiserer ligeledes, at behandlingstiden for lovforslaget var for kort og det faktum at ændringen træder i kraft allerede 1. januar 2012, og dermed vil give store problemer for de virksomheder der i den nærmeste fremtid havde planer om et generationsskifte. 2.1 Problemformulering Hovedformålet med denne afhandling, er at redegøre for de skattemæssige konsekvenser ved et generationsskifte. Afhandlingen vil beskrive de skattemæssige regler på området samt analysere og vurdere fordele og ulemper ved at benytte de forskellige modeller reglerne tillader. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål: Vil overdragelse med succession være at foretrække for vores udvalgte casevirksomhed? For at kunne konkludere på dette hovedspørgsmål, søges dette bl.a. belyst ved gennemgang og besvarelse af følgende underspørgsmål: 1. Hvad vil det sige at succedere? 2. Hvilke krav stiller skattelovgivningen hvis et generationsskifte ønskes gennemført med succession? 3. Hvilken påvirkning har ændringen af pengetanksreglen for virksomhederne? 4. Hvilke alternativer er der til succession 5. Hvordan foretages et generationsskifte med succession i en udvalgt case virksomhed? Side 10 af 104

12 2.2 Afgrænsning Fokus i vores opgave vil ligge på generationsskifte med succession til nærtstående. Som udgangspunkt vil vi se på generationsskifte af virksomheder, hvor overdrager, er med inde i overvejelserne og gennemførelsen af dette, hvorfor vi ikke vil komme nærmere ind på reglerne om generationsskifte i forbindelsen med død. Vi vil desuden have fokus på ejerledede virksomheder drevet i selskabsform, primært klasse b-virksomheder, og vil herfor ikke komme nærmere ind på reglerne ved generationsskifte af virksomheder drevet i personlig regi og reglerne omkring virksomhedsskatteordningen. Lovgivningen omkring omdannelse af personlige virksomheder til selskaber, vil herfor ikke blive gennemgået. Udgangspunktet i opgaven vil være selskaber med en hovedaktionær eller hvor aktiekapitalen besiddes af et ægtepar, som sidder på hele selskabskapitalen, således der ikke skal skelnes til eventuelle uoverensstemmelser ejerne imellem omkring hvornår og hvorledes generationsskiftet skal foregå. En af de centrale problemstillinger omkring generationsskifter er naturligvis hvilken værdi de pågældende selskaber skal handles til. I denne opgave vil vi kort beskrive nogle enkelte regler angående værdiansættelsen, men dette vil dog kun blive behandlet ganske kort og ikke være en central del af opgaven. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke vurderer det som væsentligt, hvor vidt en virksomhed generationsskiftes til en værdi på 1 eller 2 mio. kr. I henhold til værdiansættelsen af et selskab, vil vi således udelukkende komme ind på de retningslinjer som skal sikre, at en overdragelse med succession gennemføres på markedsvilkår, da parterne vil kunne opfattes som være interesseforbundne. Vi vil se nærmere på et konkret selskab i vores opgave, for at kunne konkludere, hvorledes dette har mulighed for at gennemføre generationsskiftet. Der vil dog af hensyn til omfanget af opgaven ikke være mulighed for at se på samtlige særregler, som Side 11 af 104

13 vil kunne opstå i et generationsskifte, men blive fokuseret på de konkrete problemstillinger vores case virksomhed måtte stå overfor. Herudover vil opgaven have fokus rettet mod de skattemæssige problemstillinger og vil ikke gå i detaljer omkring de juridiske aspekter omkring eksempelvis medarbejdernes stilling efter gennemførelsen af generationsskiftet. De modeller vi i afhandlingen vil komme ind på, omfatter succession herunder ændringen af pengetanksreglen, spaltning, A/B- modellen og aktieombytning. Derfor vil afhandlingen ikke beskrive reglerne omkring fusion af selskaber samt tilførsel af aktiver. 2.3 Metode Denne afhandling har som udgangspunkt en teoretisk tilgang til belysningen af de i problemformuleringen nævnte spørgsmål. Derfor vil dele af afhandlingen dermed også bygge på relevant teori på området. Særligt de indledende afsnit af afhandlingen vil bygge på, samt omhandle relevant og gældende ret vedr. generationsskifte gennem succession. Til at underbygge gennemgangen af gældende ret og teori på området, vil vi desuden supplere med bl.a. forarbejdet til lovene samt senere relevante afgørelser og domme. I senere afsnit, vil vi analysere mulighederne for at foretage et generationsskifte. Vi vil her inddrage anerkendte lærebøger indenfor skatteretten som behandler generationsskifte. Ligeledes vil vi benytte skattemeddelelser, bekendtgørelser og aktuelle artikler skrevet af eksperter på området. I det omfang det findes nødvendigt, vil vi desuden inddrage egne kommentar og holdninger til det pågældende afsnit. På baggrund af gennemgangen af teorien og de inddragede analyser, vil vi slutteligt konkludere på problemstillingerne i problemformuleringen. Afhandlingen vil blive opdelt i flere enkelte afsnit, men kan dog hovedsageligt opdeles i 5 hovedkapitler: Indledning, gennemgang af teori, analyse, case og konklusion. Dette er illustreret i nedenstående figur 1: Side 12 af 104

14 Figur 1: Opgavens struktur 2 Til analyseafsnittet, vil vi gøre brug af fiktive eksempler til at illustrerer den gennemgåede teori. Vi vil ligeledes benytte et eksempel fra virkeligheden. Virksomheden er blevet valgt ud fra de kriterier, at det er et familieejet og familiedrevet selskab, der indenfor de seneste år har foretaget et generationsskifte. Vi vil dog i vores case blot tage udgangspunkt i dette selskab og herefter tilrette tal og begivenheder, således generationsskiftet gennemføres efter den gennemgåede teori samt gældende ret og relevante modeller. Vi vil i casen kommentere på gennemførelsen af generationsskiftet, samt henvise til gennemgået teori. Vores valgte casevirksomhed, har den udfordring, at driften er solgt fra og dermed betragtes som en pengetank som følge af den formue salget har indbragt. Vi vil se på de muligheder der er for at løse denne problemstilling og dermed stadig gennemføre generationsskiftet med succession. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed der har fortaget et generationsskifte og ikke en virksomhed der står overfor et kommende generationsskifte. Dette skyldes at et generationsskifte ofte er forbundet med indhentelse af bindende svar fra SKAT, 2 Egen tilvirkning Side 13 af 104

15 hvilket vil kræve mere tid end der er til rådighed for afhandlingen. Vi mener ikke dette vil bidrage til en bedre gennemgang af emnet generationsskifte. 2.4 Kildekritik Idet denne afhandling vil bygge på en teoretisk gennemgang af hvilke muligheder skatteretten tillader, når en virksomhed ønsker at foretage et generationsskifte, vil store dele af afhandlingen være baseret på den gældende lovgivning på området. De anvendte kilder til især de indledende afsnit, vil derfor være love og andre primære kilder, som er uden nogen form for fortolkning. Disse kilder må dermed siges at være absolut troværdige og objektive. Senere i opgaven, vil vi ligeledes anvende diverse faglitterære bøger, som beskriver og fortolker emnet generationsskifte og de skattemæssige konsekvenser heraf. Fordelen ved at anvende andre kilder end lovgivning, er at eksperters fortolkning af emnet, kan medvirke til et mere nuanceret billede, ligesom afsagte domme på området kan illustrere anvendelsen i praksis. Ulempen ved at anvende sekundære kilder, kan være at disse afspejler forfatternes egne holdninger til emnet og dermed muligvis ikke er helt objektive. Vi vurderer dog at de faglitterære bøger beskriver de overordnede regler og forfatternes egne holdninger ikke vil tage parti i enkeltstående sager, hvorfor vi vurderer disse kilder som værende troværdige. Vi vil i størst muligt omfang forsøge at sammenholde forskellige kilders udlægning af området, for dermed at sikre et mere fuldstændigt billede. Af hensyn til opgavens omfang, har vi valgt ikke at anvende egne empiriske undersøgelser, som f.eks. interviews med virksomheder. Vi mener ikke dette ville kunne bidrage væsentligt til afhandlingens kvalitet. I den analytiske del af afhandlingen, vil vi dog ligge mere vægt på vores kilders egne fortolkninger, samt inddrage forskellige artikler, ligesom vi i det omfang det findes anvendeligt, vil foretage egne fortolkninger. Af empiri, vil vi også opstille nogle fiktive eksempler på et generationsskifte. Ved at opstille fiktive eksempler, kan nogle af forudsætningerne måske forekomme en smule usandsynlige i virkeligheden. Derfor suppleres de fiktive eksempler med gennemgangen af en casevirksomhed som tager udgangspunkt i et faktisk gennemført ganerationsskifte. Side 14 af 104

16 Vi vil i størst muligt omfang, benytte ny og gældende data og kilder. Vi er dog opmærksomme på, at emnet er omfattende og der kan være særregler vi ikke har taget hensyn til. Som hovedregel vil afhandlingen tage udgangspunkt i love gældende pr. 1. januar Anvendte forkortelser I afhandlingen vil vi gøre brug af følgende forkortelser: ABL = Aktieavancebeskatningsloven BAL = Boafgiftsloven DSKL = Dødsboskattelov FUSL = Fusionsskatteloven KGL = Kursgevinstloven KSL = Kildeskatteloven LL = Ligningsloven SFL = Skatteforvaltningsloven SL = Statsskatteloven SEL = Selskabsskatteloven VSL = Virksomhedsskatteloven VSO = Virksomhedsskatteordningen Side 15 af 104

17 3. Om generationsskifte I denne del af afhandlingen vil vi introducere læseren for emnet generationsskifte. Vi vil her, fokusere på at beskrive og redegøre for den teoretiske behandling af de skatteretlige regler ved et generationsskifte. Vi vil indledningsvis kort komme ind på hvilke overvejelser virksomheden bør gøre sig inden et generationsskifte foretages. Senere i denne del, vil vi bl.a. redegøre for begrebet succession. Her vil vi gennemgå de regler der forholder sig til emnet. 3.1 Planlægning og overvejelser Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at et generationsskifte i praksis og i mange tilfælde rent skatteretligt, kan sidestilles med et salg af virksomheden og alle dens aktiver. Der er dog en række regler der muliggør en overdragelse af virksomheden til den nærmeste personkreds, heriblandt nærtstående medarbejdere og familiemedlemmer. Dette vil kunne medvirke til at reducere eller helt udelukke en skattebetaling med forfald ved gennemførelsen af generationsskiftet. Der er dog kun tale om en skatteudskydelse, men den omgående betaling kan undgås. Denne skattebetaling er i de fleste tilfælde ganske væsentlig, og det må antages at både den sælgende part og den erhvervende part ønsker at minimere denne. For at udnytte disse regler, kræver det dog noget planlægning. En af mulighederne for skatteudskydelse, er overdragelse af virksomheden med succession. Senere i afhandlingen vil vi komme nærmere ind på hvilke krav disse regler fastsætter. Der skal dog her nævnes nogle enkelte punkter virksomheden skal opfylde hvis generationsskiftet ikke skal udløse skat. Bl.a. kan overdragelsen ske til en nærtstående medarbejder. Der er dog krav om hvor længe medarbejderen som minimum skal have været beskæftiget i virksomheden. Dermed skal virksomheden på et tidligt stadie overveje hvem den ønsker der skal overtage virksomheden. Der kan være gode muligheder i at ansætte den pågældende person i virksomheden hvis denne dog ikke Side 16 af 104

18 allerede er ansat. Medarbejderen vil dermed gennem sin ansættelse i virksomheden, opnå et indgående kendskab til virksomheden, ligesom virksomheden og dennes kunder, medarbejdere og ejere, vil lære den potentielt nye ejer at kende. Men ultimativt vil dette medføre at kravet om ansættelsesperioden opfyldes og skatten undgås. Ydermere er der krav om hvorledes virksomheden er sammensat. Med det menes hvor stor en del af virksomhedens aktiver der stammer fra almindelig drift og hvor meget fra passiv formueanbringelse som f.eks. likvider, værdipapirer eller udlejningsejendomme. Kan virksomheden ikke opfylde disse krav, kræver det tid og planlægning at ændre på disse ting. Der kunne f.eks. ske en spaltning, hvor eksempelvis udlejningsejendomme eller likvider føres over i et nyt selskab. Denne model vil blive beskrevet senere i afhandlingen. Planlægningen af generationsskiftet, bør også ske på et tidspunkt hvor ejeren stadig har lysten til at drive virksomheden, men er begyndt at overveje hvad der skal sikre pensionen. Hvis planlægningen af de indledende faser for generationsskiftet påbegyndes for sent, kan ejeren muligvis have tabt lidt af lysten til at videreføre virksomheden og dette kan påvirke værdiansættelsen af virksomheden 3. Der skal ske en fastlæggelse af, fra hvis synspunkt virksomheden skal vurderes og om salget skal ske af hensyn til nuværende ejer, nye ejere, virksomheden eller en kombination heraf. Sker vurderingen udelukkende fra nuværende ejers synspunkt, kan denne vurdering i mange tilfælde være urealistisk høj. Både fordi ejeren ønsker en større salgssum og fordi ejeren efter mange års arbejde i samme virksomhed, kan have for høje forventninger til egen virksomheds evner. Modsat kan vurderingen heller ikke udelukkende ske fra køberens synspunkt, idet denne muligvis ikke har samme kendskab til virksomheden og samtidig ønsker en lavere salgssum. Vurderingen bør ske ved en kombination af disse. Ligeledes bør det hurtigt planlægges hvem salget skal ske af hensyn til. Det vil ofte være en dårlig ide, at gennemføre et generationsskifte, for herved hurtigt at overdrage en formue til f.eks. en søn 4. Det skal overvejes om sønnen overhovedet har et ønske om 3 Rasmussen 2008 s Serup 2004 s. 32 Side 17 af 104

19 at drive virksomheden videre, ligesom overdrageren bør overveje om et regulært salg kunne indbringe en større salgssum. Det nytter heller ikke at hensynet udelukkende er sælgerens, idet dette vil kunne medføre en pris der ikke muliggør et salg og generationsskiftet kan dermed trække i langdrag. Særligt vigtigt er det dog, at parterne ikke glemmer hensynet til virksomheden. Det er jo virksomheden og sikringen af dennes fortsatte drift, der skal sikre at den nye ejer kan videreføre virksomheden og dermed afvikle sin potentielle gæld til sælger Familiemæssige overvejelser Når et familiedrevet selskab skal gennemføre et generationsskifte kan der ofte ligge nogle helt åbenlyse overvejelser bag. Der kan opstå nogle generelle problemstillinger, når hovedaktionæren har flere børn, hvorved der skal tages højde for mulig jalousi og misundelse søskende imellem. Det vil ikke altid være en selvfølge, at alle overdragerens børn nødvendigvis er ansat i selskabet, hvorfor det vil være mest hensigtsmæssigt at overdrage til den/de ansatte som har det største kendskab til virksomheden. I disse situationer kan de forbigåede børn føle sig snydt, da de måske mener overtageren får adgang til et succesfuldt selskab, som faderen eller moderen har oparbejdet. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at overdragelsen stadig finder sted til en værdi på markedsvilkår, som afspejler den pris som en uafhængig tredjemand ville have betalt for selskabet. Herved vil det overtagende barn jo blot udnytte en mulighed, som enhver anden mulig køber ville have haft på overdragelsestidspunktet. Jo længere tid hovedaktionæren har drevet selskabet, des mere nært et forhold vil denne have til selskabet, og vil herfor ønske at generationsskiftet sker til den nærmeste familie frem for en uafhængig køber. På denne måde vil overdrageren i den efterfølgende periode kunne følge selskabets videre forløb på nærmere hold. Ligesom overdrageren efter overdragelsen fortsat vil kunne have sin daglige gang i selskabet, om end det vil blive i en ny og mindre fremtrædende rolle. Dette vil gavne overtageren i den svære opstartsfase, da denne vil kunne få gavn af en særdeles erfaren og indsigtsfuld person, 5 Serup 2004 s. 33 Side 18 af 104

20 som kender selskabet ud og ind, sideløbende med kunder og øvrige forretningsforbindelser vil opleve en mere glidende overgang De likviditetsmæssige overvejelser Når det bliver aktuelt for et selskab, at gøre sig overvejelser om et generationsskifte vægter likviditeten højt for begge parter. Overdrageren vil naturligvis forsøge at opnå den højest mulige pris for selskabet, samtidig med overtageren omvendt vil forsøge at presse prisen længst muligt i nedadgående retning. Set fra overdragerens side skal salget ofte være med til at sikre dennes pensionstilværelse, når ansættelsen i selskabet ophører. Det skal herfor sikres, at salgssummen er tilpas stor til at kunne sikre overdrageren den ønskede tilværelse efter generationsskiftet. Afhængig af den mulige salgssums størrelse samt overdragerens ønskede livsstil efter generationsskiftet, kan dette spille ind i overvejelserne om, hvorvidt generationsskiftet skal fremskyndes eller udsættes et eller flere år. I en situation hvor generationsskiftet sker til børn kan salgssummen ofte blive betalt helt eller delvist gennem gave. Såfremt overdrageren har flere børn må det antages, at såvel forældre som børn forventer en tilsvarende gave givet til de øvrige søskende. Det skal herfor vurderes, hvor vidt overdragerens formue vil kunne bære denne form for betaling, afhængigt af de forhold som i øvrigt måtte spille ind i dennes pensionsovervejelser. Om end overdrageren vil have en interesse i at overdrage til børn, øvrig familie eller nære medarbejdere omfattet af reglerne for succession, da dette vil lette beslutningen om afhændelsen af virksomheden, da det herved vil være muligt efterfølgende at følge virksomheden på tættere hold. Sker salget i stedet til uafhængig tredjemand vil afskeden med selskabet i højere grad ske fra dag til dag, hvilket fra overdragerens side kan være en psykisk hård beslutning. Hvad enten salget sker til nærtstående eller uafhængig part, så vil udbuddet forblive det samme, nemlig en enkelt virksomhed som skal afstås. Ved at sælge til uafhængig part kan fordelen være efterspørgslen, som herigennem vil øges betydeligt og således kan medvirke til at opnå en højere salgssum. Det kunne f.eks. være en konkurrerende virksomhed som ønsker at overtage virksomheden, da de herigennem se mulighed for Side 19 af 104

21 stordriftsfordele, eller hurtig adgang til en større kundeportefølje. Overdrageren skal herfor nøje overveje om denne vil foretrække at bevare selskabet i familien eller udelukkende vil forsøge at opnå den højeste salgssum. 3.2 Succession Som nævnt i planlægningsafsnittet, kan det udløse en ganske væsentlig skat at gennemføre et generationsskifte. Hvis en mand f.eks. har stiftet et anpartsselskab for nogle år siden, og dermed har haft en anskaffelsessum på kr , vil et salg af denne virksomhed til en potentielt høj værdi, kunne udløse en væsentlig skat. Denne skattebetaling har i mange tilfælde skræmt nogle virksomhedsejere og købere fra at foretage det ellers ønskelige generationsskifte, som med stor sandsynlighed ellers ville gavne alle parter. Både overdrageren og erhververen, men også samfundet i form af fremtidige skattebetalinger og beskæftigelse af medarbejdere. Derfor er der i skatteretten mulighed for at gennemføre et generationsskifte med succession. Succession kan meget simplificeret forklares som en skatteudskydelse. Ved overdragelsen af virksomheden med succession efter ABL 34, udløses der ikke skat af avancen ved salget opgjort efter de almindelige skatteregler om aktieavance. Dog er der ikke tale om at skatten bortfalder, men at erhververen sættes i overdragerens skattemæssige stilling 6. Det vil sige at erhververen overtager den latente skatteforpligtigelse som handlen har medført. I et meget simpelt eksempel, hvor at en sælger har en anskaffelsessum på kr og sælger en virksomhed med succession til kr. 1 mio., vil det altså ikke udløse skatten af avancen her og nu, men derimod skal køberen overtage denne forpligtigelse og sættes i sælgers skattemæssige stilling. Når køber senere sælger virksomheden uden succession til kr. 2 mio., vil han altså blive beskattet af en avance på kr selvom han egentlig kun har tjent 1 mio. Det skyldes at successionen medfører at købers anskaffelsessum sættes til de kr som var sælgers anskaffelsessum. 6 Michelsen (2009) s 629 Side 20 af 104

22 Tidligere har det udelukkende været muligt at gennemføre skattemæssig succession i forbindelse med et generationsskifte ved dødsfald. Dette har dog medvirket til at mange generationsskifter er blevet udskudt til at ejeren døde. Dette er ikke altid at foretrække. Derfor har det givet anledning til en regelændring i 1989, som har muliggjort at gennemføre succession i levende live. Siden 2002, er det nu heller ikke udelukkende muligt at succedere til den nærmeste familie. Der er nu åbnet op for at kunne succedere til nære medarbejdere. Der er dog visse krav som skal opfyldes. Dette gennemgås senere. Det må antages, at det ikke i alle tilfælde er gavnligt at f.eks. virksomhedsejerens søn skal overtage virksomheden. Måske har sønnen ikke interessen eller evnerne til at videreføre virksomheden. Derfor må muligheden for at overdrage virksomheden til en medarbejder siges at være fornuftigt for alle parter. En medarbejder har med stor sandsynlighed allerede et godt kendskab til virksomheden, kunderne og branchen. Ligeledes vil en medarbejder heller ikke i samme grad føle sig forpligtet til at overtage virksomheden, som en søn måske vil gøre. Dermed sker dette kun hvis interessen og motivationen er der. Hensigten med de lempeligere regler vedr. succession, er at undgå, at skatteregler kan medvirke til at en ellers ønskelig og fornuftig handel udskydes eller droppes. Hvis handlen alligevel ikke gennemføres, vil samfundet alligevel ikke modtage skat fra avancen ved salget. Derimod er der risiko for at virksomheden må lukke, fordi ejeren med alderen mister motivationen og virksomhedens værdi herved mindskes. Dermed mistes arbejdspladser og både skatte- og momsindtægter. Succession behandles i en lang række love. Vi vil senere komme nærmere ind på nogle af dem. Her er dog nogle af de emner og love der omtaler succession: 1. Mellem ægtefæller, KSL 26 A og 26 B 2. Mellem andre nærtbeslægtede og samlevende i levende live, KSL 33 C og ABL 34 og 35 A 3. Mellem virksomhedsejere og medarbejdere, KSL 33 C stk. 12 og ABL Dødsfald, DSKL 20 og 59 om obligatorisk succession og og Ved omdannelse, lov om skattefri virksomhedsomdannelse 6. Datterselskab ved tilførsel af aktiver, FUSL Side 21 af 104

23 7. Ved fusion, FUSL kap Ved spaltning, FUSL 15 a-15 B 9. Ved ombytning af aktier, ABL 36 og FUSL 9 og Delkonklusion til spørgsmål 1 Hvad vil det sige at succedere? Ud fra den teori vi på nuværende tidspunkt har gennemgået kan vort første underspørgsmål fra problemformuleringen besvares i følgende delkonklusion. Begrebet succession kan overordnet siges at være en form for skatteudskydelse og er bl.a. behandlet i ABL 34, 35 og 35a. Ved overdragelse af en aktiepost, giver ABL mulighed for at overdrage denne gennem succession. Dette indebærer, at den overtagende part indsættes i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og hensigt. Er det således en far som eksempelvis succederer til sønnen, vil sønnens anskaffelsessum for aktierne være lig med hvad faderen i sin tid betalte for aktierne ved hans anskaffelse. På denne måde vil overdrageren altså slippe for at betale skatten af avancen, da denne i stedet vil blive afregnet på et senere tidspunkt i forbindelse med den overtagende parts efterfølgende afståelse medmindre dette salg ligeledes overdrages med succession. I dette tilfælde vil den latente skat igen overføres til den nye køber. Det er i forbindelse med succession vigtigt at fremhæve at der ikke er tale om skatteundgåelse, men derimod skatteudskydelse, ligeledes er det vigtigt at påpege, at succession ikke betyder, at et selskab kan overdrages gratis, men udelukkende kan mindske betalingen, svarende til skatteudskydelsen. 7 Michelsen s. 630 Side 22 af 104

24 3.4 Personkredsen hvem er nærtstående? Som skrevet tidligere vil vi i denne opgave se på generationsskifte for selskaber gennem succession. Vi er herfor nødt til at finde at finde ud af, hvem der er mulighed for at succedere til. Et generationsskifte handler for hovedaktionæren om afståelse af sin aktieandel i selskabet. Det er herfor også i ABL vi finder reglerne for hvem der kan succederes til. Det fremgår af ABL 34 hvem der kan succederes til, hvis aktierne overdrages fra hovedaktionæren i levende live. Denne personkreds omfatter børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever. Samlever defineres jf. BAL 22, stk. 1, litra d som personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de seneste 2 år forud for modtagelsen af gaven. Af ABL 34 fremgår det endvidere, at stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Det er et krav, at overdragelsen af aktier udgør mindst 1 % af selskabskapitalen. For at kunne overdrage aktierne gennem succession er det desuden et krav, at over 50 % af selskabets indtægt opgjort som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår ikke må stamme fra udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. På samme vis må værdien af selskabets ejendomme, likvider og værdipapirer ikke på overdragelsestidspunktet eller som gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår udgøre mere end 50 % af handelsværdien af de samlede aktiver. Hvis selskabet overstiger denne grænse betragtes det som et pengetanks -selskab og succession vil herfor ikke være muligt. Der er dog også mulighed for at succedere til personer omfattet af ABL 35. Herefter kan der ske succession til nære medarbejdere. Definitionen på en nær medarbejder siger, at medarbejderen indenfor de seneste 5 år skal have været beskæftiget i selskabet i et antal timer svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Den 3-årige periode kan desuden optjenes i et eller flere selskaber, så længe de er koncernforbundne jf. KGL 4, stk. 2 Side 23 af 104

25 med det selskab der har udstedt aktierne. Herefter skal selskabet eje mere end 50 % af selskabskapitalen i de andre selskaber, for der er tale om et koncernforhold. Reglen for at succedere til nære medarbejdere kommer særligt de hovedaktionærer tilgode, som ikke har børn eller anden familie nævnt i 34 som er interesserede i at overtage selskabet. Der er herudover mulighed for at succedere tilbage til den tidligere ejer. Det er dog en betingelse efter ABL 35 A, at dette sker senest 5 år efter man selv har erhvervet aktierne. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at der ikke kan ske succession efter disse regler, såfremt aktierne er erhvervet fra forældre eller bedsteforældre. Dette kan siges at være logisk, når man ser oplistningen over personer, til hvem der kan ske succession efter ABL 34. Her står bl.a. børn og børnebørn, men omvendt ikke forældre og bedsteforældre, hvorfor disse ligeledes ikke er omfattet når den oprindelige overdragelse fortrydes og succederes retur. 3.5 Betaling med gave Når en hovedaktionær bestemmer sig for at gennemføre et generationsskifte kan det ofte være likviditeten hos den overtagende part, som viser sig som et af de største problemer. Afhængig af den overtagende parts private økonomi og den overtagende virksomheds udvikling mht. til fremtidig indtjening, så kan banken sætte en stopper for, at generationsskiftet nogensinde når at blive en realitet. Herfor ses der ofte eksempler på, at en del eller hele købesummen betales i form af gave, når generationsskiftet gennemføres ved succession mellem nærtstående. Gaver skal som hovedregel stadig beskattes jf. SL 4, stk. 1C. Der er dog undtagelser hertil for så vidt angår gaver givet mellem persongrupper omfattet af BAL. I forbindelse med et generationsskifte gennem succession er de vigtigste personer jf. BAL følgende: Børn og børnebørn Stedbørn og deres børn (stedbørnebørn) Side 24 af 104

26 Børn og stedbørns ægtefæller Forældre og stedforældre Bedsteforældre Ægtefæller Gaver givet til ovenstående liste skal ikke beskattes efter SL 4, stk. 1C, men bliver i stedet pålagt afgift efter BAL. Afgiften varierer dog afhængigt af hvilke af ovenstående personer gaven gives imellem, ligesom der mellem personerne er mulighed for at give en del af en gave helt skattefrit. Såfremt gaver gives mellem ægtefæller er gaven helt afgiftsfri, såfremt de på tidspunktet for gaven ikke er separeret efter reglerne i BAL 22, stk. 3. Gaver givet til børn, stedbørn, børnebørn forældre og bedsteforældre kan gives afgiftsfrit i det omfang gaven ikke overstiger kr Gaver givet til børn og stedbørns ægtefæller kan gives afgiftsfrit når gaven ikke overstiger kr Når gaven overstiger disse beløb skal der betales en afgift på 15 % af beløbet over de nævnte grænser jf. BAL 23. Dog skal gaver til stedforældre og bedsteforældre over kr pålægges en afgift på 36,25 %. Der er mulighed for, at gavegiver selv betaler afgiften for modtager. I disse tilfælde er afgiften skattefri for gavemodtageren jf. BAL 24, stk. 5. Denne mulighed kan give gavemodtager et større udbytte ud fra samme beløbsstørrelse fra gavegiver. Hvis vi antager en gavemodtager selv skal afregne afgiften på 15 % af kr i form af gave bliver afgiften på kr. 750 og modtageren vil herefter stå tilbage med kr Vælger gavegiveren herimod selv at afregne afgiften for modtageren vil afgiften i ovenstående eksempel kunne nedbringes til kr. 652, hvorved modtageren ville stå tilbage med kr Der vil altså således kunne opnås en gevinst på kr. 98, hvilken vil blive større i takt med at gavens beløb stiger. I tilfælde hvor gavegiver selv afregner afgift beregnes denne i eksemplet som 5.000/115*15, hvorved de 652 til afgift fremkommer. Side 25 af 104

27 I modsætning til ABL 34 er søskende og søskendes børn ikke nævnt i BAL 22. Overdrages en aktiepost herfor til disse personer ved gave kan de ikke nøjes med at svare gaveafgift af beløbet. En overdragelse af aktier i et selskab til søskende og søskendes børn vil i stedet blive skattepligtig efter SL 4, stk. 1, litra c. 3.6 Passivpost Ved gennemførsel af et generationsskifte med succession efter ABL 34, hvor der i samme forbindelse ydes en gave som en del af eller hele betalingen for aktierne, er der mulighed for at beregne en passivpost efter reglerne i KSL 33 D. Passivposten skal herefter fratrækkes ved beregningen af den afgiftspligtige værdi af gaven. Passivposten skal fratrækkes gavens værdi, for at kompensere for modtagerens fremtidige skatteforpligtelse. En betingelse for at KSL 33 D finder anvendelse er, at en del af eller hele betalingen sker ved gave. Såfremt det blot er en del af betalingen, som falder i form af gave, er der fortsat mulighed for at beregne passivposten af hele den samlede sum 8. Den afgiftspligtige gave nedsættes således med den fulde passivpost, som kan beregnes på overdragelsestidspunktet. Ved beregningen af passivposten, skal dette ske til den lavest mulige beskatning, som et salg ville have udløst hos overdrageren på overdragelsestidspunktet jf. KSL 33 D, stk. 2. Passivposten skal dog ikke opgøres efter de normale satser for eks. aktieindkomst, men i stedet efter reglerne i KSL 33 D, stk. 3. Herefter skal passivposten udgøre 30 % af den beregnede fortjeneste, som ikke vil stamme fra aktieindkomst. Fortjeneste fra aktieindkomst vil herimod blive beregnet med 22 %. Det er herfor vigtigt for den overtagende part at vurdere, hvorvidt det forventes at være fordelagtigt at overtage en aktiepost gennem succession. Ved at succedere optager den overtagende part en skatteforpligtelse på aktieavance, som i 2012 skal beskattes med 27 8 Halling-Overgaard (2010), side 79 Side 26 af 104

28 % op til kr og herover med 42 % efter PSL 8 A, mens der udelukkende godtgøres med 22 % i forbindelse med opgørelsen af passivposten. Der kan altså ved indtræden i succession opgøres et tab på 20 procentpoint, forskellen fra de 42 % ned til godtgørelsen af passivposten på 22 %. Den overtagende part skal herfor vurdere, at aktierne i det overtagende selskab forventes at skabe en indtjening over de kommende år, som kan opveje dette tab. Alternativt kan den overtagende part have en forventning om, at også hans afståelse skal ske gennem succession, hvorved han ikke vil skulle realisere skatten på de 42 % og herigennem realisere tabet. I forbindelse med beregning af en passivpost, vil skattemyndighederne kontrollere, at beregningen er foretaget korrekt. En eventuel korrektion fra skattemyndigheden vil være bindende for såvel giver som modtager. Dog vil der efter reglerne i SFL være mulighed for at påklage afgørelsen 9. I eksemplet herunder kan det ses, hvorledes en afståelse til kr og en anskaffelsessum på kr. 500 vil give den bedste likviditet gennem succession og således vil foretrækkes af den overdragende part. Modsat viser eksemplet 10, at den bedste likviditet ved videresalg af aktierne opnås ved af anskaffelse af aktierne uden succession, hvorfor denne model kan foretrækkes af den overtagende part. Hvis aktierne ved videresalg ikke er steget i værdi vil der realiseres et tab likviditetsmæssigt, mens der ved en yderligere stigning på kr vil opnås en likviditetsfortjeneste på kr. 400 mindre ved anskaffelse gennem succession. 9 Halling-Overgaard (2010), side Eksempel er egen tilvirkning med fiktive tal Side 27 af 104

29 Salg af aktier Overdragelse ved succession Salg til uafhængig part Videresalg af aktierne Videresalg efter anskaffelse ved succession uden kursstigning Overtaget gennem succession Købt af uafhængig part Skattemæssig anskaffelsessum Salgssum Fortjeneste Passivpost Til beskatning Skat 27% (tkr. 97) Skat 42% (over tkr. 97) Skat i alt Modtaget kontant Tilbage efter skat Kontant anskaffelsessum Kontant fortjeneste (likviditet) Overtagelser gennem succession kan ske gennem flere generationer, hvorfor det oprindelige anskaffelsestidspunkt kan ligge langt tilbage. Er der tale om hovedaktionæraktier, som er anskaffet senest den 19. maj 1993, kan der opnås Side 28 af 104

30 ejertidsnedslag for hvert år aktierne har været ejet forud for udløbet af indkomståret 1998 efter ABL 47. Nedslaget kan dog maksimalt udgøre 25 % jf. ABL 47, stk. 3. Hvis der overtages aktier gennem succession, skal det hertil bemærkes, at det beregnede ejertidsnedslag aldrig vil kunne udgøre mere end det nedslag der beregnes i forbindelse med aktiernes første afståelse gennem succession, da dette nedslag fastlåser et loft herover. Det vil altså sige, at såfremt en person har overtaget en aktiepost fra forældrene, hvor der blev beregnet et nedslag på 25 % af kr. 1 mio. vil denne persons eventuelle afståelse til eksempelvis søn eller datter ikke kunne give et større nedslag end maksimalt de samme 25 % af 1 mio. kr. Desuden vil nedslaget kun skulle beregnes af den faktiske gevinst på afståelsestidspunktet. Er gevinsten på dette tidspunkt reduceret til 0,5 mio. kr. vil nedslaget i så fald kun blive 25 % heraf. Side 29 af 104

31 4. Pengetanksreglen I dette afsnit vil vi behandle og beskrive pengetanksreglen. Vi vil beskrive hvad denne regel er og hvor den er behandlet. Derefter gennemgår vi reglens udvikling og seneste ændringer. Vi analyser hvilke konsekvenser den seneste ændring af reglen har medført og vil i den forbindelse anvende nogle fiktive eksempler. 4.1 Det retslige grundlag for pengetanksreglen Den såkaldte pengetanksregel skal sikre at virksomheder der i væsentligt omfang består at passiv pengeanbringelse, ikke kan succedere og dermed undgå beskatningen. Reglen er behandlet i ABL 34, stk. 1, nr. 3: Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5: 3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. Det er dermed denne paragraf der kan medvirke til at generationsskiftet ikke kan gennemføres med succession. Men hvordan skal man tolke ordene i overvejende grad? Hvor sættes grænsen for om det skal betragtes som i overvejende grad? Er dette en skønssag eller er der faste grænser? Dette behandles således i ABL 34, stk. 6 som bl.a. skriver: Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige Side 30 af 104

32 nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Her er det dermed anført at virksomheden i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra disse aktiviteter, eller summen af handelsværdien på udlejningsejendomme, likvider og værdipapir udgør 50 % af virksomhedens samlede aktiver. Med hensyn til indtægterne, skal dette opgøres som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Aktiverne opgøres enten på overdragelsestidspunktet eller ligeledes som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Det er altså denne grænse som virksomheden skal kunne opfylde hvis successionen skal gennemføres. Det er dog vigtigt at pointere at grænsen netop er blevet ændret fra 75 % til 50 % jf. LOV nr 1380 af 28/12/2011 (Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven m.fl.) Dette vil blive behandlet senere. Som det ligeledes fremgår af ABL 34 stk. 6, vil besiddelse af aktier i datterselskaber hvor selskabet ejer mindst 25 % af aktiekapitalen, ikke blive medregnet i opgørelsen og vil dermed ikke direkte påvirke selskabets mulighed for at succedere. Dog skal man stadig være opmærksom på datterselskaberne, idet en andel af datterselskabets indtægter og aktiver vil blive medregnet, svarende til selskabets ejerandel af det pågældende datterselskabs. Hvis et datterselskab f.eks. er et investeringsselskab, hvis eneste formål og aktivitet er besiddelse og forrentning af likvider og værdipapir, vil dette dermed påvirke bestemmelsen om hvorvidt selskabet i overvejende grad kan betragtes som en pengetank. Ligeledes hvis et datterselskab fungere som en udlejningsvirksomhed, med udlejning af fast ejendom, vil dette indgå i opgørelsen. Side 31 af 104

33 Udlejning som finder sted mellem moderselskabet og datterselskabet, eller to datterselskaber imellem, vil derimod ikke blive betragter som udlejningsvirksomhed og indtægter fra dette medregnes ikke. 4.2 Delkonklusion til spørgsmål 2 Vores andet underspørgsmål i problemformuleringen lyder som følger: Hvilke krav stiller skattelovgivningen hvis et generationsskifte ønskes gennemført med succession?. Vi har i den første del af opgaven gennemgået en del af den teori der ligger bag mulighederne for succession. Vi kan herved også besvare underspørgsmålet fra vor problemformulering. Der er i lovgivningen en række krav til den personkreds, til hvem det er muligt at succedere en virksomhed til. Denne personkreds er oplistet i ABL 34 for så vidt angår familiemedlemmer, mens de mulige personer uden for familien er nævnt i ABL 35 og omfatter herefter følgende personer: ABL 34: Børn herunder sted- og adoptivbørn Børnebørn Søskende og deres børn samt børnebørn Samlever ABL 35: Nære medarbejdere defineret som medarbejdere som indenfor de seneste 5 år har arbejdet minimum 3 år i koncernen. Derudover har vi i ovenstående afsnit, gennemgået det retslige grundlag for pengetanksreglen. Denne regel forhindrer selskaber der i overvejende grad består af passiv pengeanbringelse. Hermed menes, at et selskabs indtægter eller aktiver som stammer fra f.eks. likvider, udlejningsejendomme eller værdipapirer, ikke må udgøre mere end maksimaltimalt 50 % af selskabets samlede indtægter eller aktiver. De 50 % skal vurderes som et gennemsnit af selskabets seneste 3 regnskabsår, eller blot som Side 32 af 104

34 handelsværdien af aktiverne på overdragelsestidspunktet. Ingen af værdierne må overstige de 50 %. 4.3 Ændringer i pengetanksreglen Reglerne for succession har eksisteret længe, men er gennem tiden blevet ændret flere gange og er på mange måder blevet mere komplicerede. I en periode fra 1982 til 1993, var reglerne slet ikke relevante i mange situationer, idet det i den pågældende periode var skattefrit at opnå fortjeneste på minoritetsaktier ejet over 3 år 11. Ligeledes var det i ABL 10 beskrevet, at: Fortjeneste ved udlæg af aktier i et dødsbo ikke medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Dermed var reglerne for succession ikke nødvendige. Dog galte dette ikke for f.eks. hovedaktionæraktier eller aktier som var anskaffet som næringsaktier. Her ville en almindelig opgørelse af skattepligtig indkomst og dermed beskatning, eller mulighed for anvendelse af reglerne succession indtræde. En skattereform i 1993 ændrede dog denne skattefrihed og successionsreglerne blev dermed også aktuelle for fortjeneste på minoritetsaktier. Gennemførelsen af Pinsepakken fra 1998 strammede voldsomt op på reglerne, og det blev herefter mere reglen at der skulle ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven og mere undtagelsen at der kunne ske succession 12. Samtidig var dette første gang at pengetanksreglen blev indført. Dog ikke i sin nuværende form, men som: Ikke i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom. Det blev dog ikke i loven beskrevet hvordan man skulle tolke begrebet i væsentlig omfang. Det blev derimod i bemærkningerne til lovforslaget påpeget, at en bedømmelse af hvorvidt selskabet i væsentligt omfang består af passiv pengeanbringelse, kunne lægge vægt på virksomhedens formål. Desuden kunne man se på forholdet mellem selskabets indtægter fra passiv pengeanbringelse og øvrige 11 TfS 2001, 945, afsnit TfS 2001, 945, afsnit Side 33 af 104

35 indtægter, ligesom forholdet mellem virksomhedens investering i værdipapirer og udlejningsejendomme og øvrige aktiver. Det var dermed ikke fastsat en fast beløbseller procentgrænse, som kunne bruges, men i stedet var det et vurderingsspørgsmål i det enkelte tilfælde. Det skal bemærkes at pengetanksreglen kun var gældende for generationsskifte i forbindelse med død, idet reglen i første omgang kun blev indført i dødsbobeskatningsloven. Problemet med kun at indføre pengetanksreglen i dødsbobeskatningsloven, var at det dermed i nogle tilfælde var langt nemmere at gennemføre et generationsskifte med succession i levende live end ved død, hvis virksomheden efter DSKL ville kunne betragtes som en pengetank. Dette vil altså kunne stoppe et ellers ønskeligt generationsskifte. Især i de tilfælde hvor dødsfaldet sker pludseligt, vil en sådan forskel på behandling efter f.eks. ABL og DSKL være uhensigtsmæssig. Senere blev pengetanksreglen også indført i anden lovgivning, og blev i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2001 en del af ABL. Det var dermed medvirkende til en markant stramning af betingelserne for succession i levende live, idet det nu også i dette tilfælde skulle opfylde betingelserne i pengetanksreglen. Denne ændring medførte også en procentgrænse på 25, i kraft af at det i bemærkningerne til lovforslaget, blev foreslået at der blev indført en fast og målbar grænse for bedømmelsen af hvorvidt der var tale om passiv pengeanbringelse i væsentligt omfang. Grænsen skulle fastlægges på et niveau svarende til den praksis man allerede kendte og anvendte 13. Grænsen blev indført for at fjerne usikkerheden hos skatteyderen, og medvirke til at der ikke var tvivl hos skatteyderen om hvorvidt generationsskiftet kunne gennemføres med eller uden succession. Denne grænse på 25 % betød, at virksomheden ville blive betragtet som en pengetank, hvis mindst 25 pct. af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra passiv pengeanbringelse som f.eks. ved investering i værdipapirer, likvider eller udlejningsejendomme. Eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, enten på 13 TfS 2001, 945, afsnit Side 34 af 104

36 overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Grænsen blev dog ikke længe på de 25 %, og blev dermed ved regeringsskiftet til en borgerlig regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen i stedet ændret til 50 %. Den nye regering ønskede en mere lempelig finanspolitik, idet de argumenterede for at en lempelse af f.eks. pengetanksreglen, ville forbedre Danmarks konkurrenceevne fordi det ville medvirke til at sikre den fortsatte drift af sunde virksomheder og dermed ikke risikere at en skattebetaling ville bremse et generationsskifte som potentielt kunne sikre Danmark store indtægter i fremtiden. Reglen blev yderligere lempet i 2007, da grænsen blev ændret til 75 %. Igen ønskede regeringen at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og sikre at sunde familieejede virksomheder, kunne foretage et generationsskifte med mulighed for succession. Der skulle dog stadig være tale om egentlig drift af erhvervsmæssig karakter, men må dog siges at være en ganske markant lempelse i forhold til de oprindelige 25 % Seneste ændring i pengetanksreglen Som tidligere nævnt i afhandlingen fremsatte den nye regering i 2011 som led i finanslovsforhandlingerne for 2012, et lovforslag det skulle nedsætte pengetanksreglens grænse på 75 % til 25 %. Forslaget mødte dog en del kritik og blev gennem forhandlinger ændret til 50 % og blev d. 21. december 2011 vedtaget i Folketinget. Ændringen havde virkning allerede fra 1. januar Lovforslaget er dermed blevet til LOV nr 1380 af 28/12/2011 eller: Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Af denne fremgår ændringen af de enkelte paragraffer i de respektive love. Særligt vigtig for denne afhandling, er lovens 1, som ændrer 75 % til 50 % i ABL 34, stk. 6, 1. pkt. Det oprindelige lovforslag, blev som nævnt kritiseret. Blandt andre af CEPOS, der jf. bilag 5 til udvalgsbehandlingen af L 30 A, påpegede at det var yderst beklageligt at der kun gives en høringsfrist på 3 dag, samt at loven vil træde i kraft allerede 1. januar CEPOS undrede sig over, at regeringen selv i 2010 kritiserede den daværende regering for en høringsfrist på 3 dage. Side 35 af 104

37 Ydermere kritiseres det, at reglen rammer for bredt og ikke udelukkende de selskaber der egentlig ønskes, men også sunde og velkonsoliderede virksomheder som blot gennem hårdt arbejde, har sikret god forretning og bidraget godt til den danske statskasse gennem mange år. Ændringen risikerer at sætte en stopper for at disse virksomheder kan gennemføre et generationsskifte. Konsekvensen af denne ændring vil derfor være, at flere virksomheder må droppe generationsskifter og risikerer at lukke og dermed mister Danmark arbejdspladser og fremtidig indtjening. Også Dansk Erhverv påpeger at ændringen vil have store negative konsekvenser. De opstiller således et lille regnestykke for en virksomhed der som konsekvens af den nye grænse ikke kan foretage skattefri generationsskifte med succession. Her fremgår det, at et selskab med en egenkapital på kr. 500 mio. før generationsskiftet, vil ende med en egenkapital på 350 mio. efter generationsskiftet efter grænsen for pengetanke på 75 %. Hvis lovforslaget gennemføres, vil samme virksomhed, ende med en egenkapital efter generationsskiftet på kr. 70 mio. En forskel på kr. 420 mio., svarende til den ekstra skat generationsskiftet uden succession ville udløse. Torsten Schack Pedersen (V), fremsatte under samrådet et spørgsmål til Skatteministeren, hvor han beder ministeren kommentere de kritiske artikler bl.a. Børsen har bragt omkring lovforslaget. Ligeledes bedes ministeren oplyse om dette, set i lyset af eksemplerne i artiklerne, vil give den forventede effekt. For at illustrere hvorledes og hvilken kraftig effekt ændringen af pengetanksreglens grænse, har for et givent selskab der står overfor et generationsskifte som ønskes gennemført med succession, kan følgende eksempel anvendes. De medtagede tal i eksempelet kan opfylde kravene ved anvendelse af reglerne som de var inden lovændringen. Derefter forklares det hvilke konsekvenser ændringen har for et selskabs sammensætning af aktiver, ved henholdsvis ændring reglerne som forslået til maksimalt 25 % finansielle aktiver og som vedtaget maksimalt 50 %. Eksemplet har advokatselskabet Bech-Bruun præsenteret for Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med ændringen af reglen. Side 36 af 104

38 Gamle regler: Goodwill: Driftsmidler: Driftsbygning: Debitorer: Varelager: Aktiver fra drift i alt: Likvider: Udlån: Udlejningsejendom.: Værdipapir: Finansielle aktiver i alt: Aktiver i alt: Her ses det, at det pågældende selskab har aktiver fra driften på kr. 5 mio. og aktiver fra passiv pengeanbringelse på kr. 14,5 mio. Dermed kunne dette selskab netop foretage et generationsskifte med succession, idet selskabet kunne opfylde kravet om at maksimalt 75 % af selskabets aktiver kan kategoriseres som finansielle aktiver. I det opstillede eksempel udgår de finansielle aktiver 74,36 %. Skulle samme selskab opfylde de krav som det oprindelige lovforslag foreslog, hvor de finansielle aktiver maksimalt måtte udgøre 25 % af de samlede aktiver, vil det dermed kræve at selskabet markant reducerede i sine finansielle aktiver. Dette selskab ville være nødsaget til at skille sig af med kr. 13 mio. af de finansielle aktiver, således de resterende finansielle aktiver udgør kr. 1,5 mio. af de samlede aktiver på kr. 6,5 mio. 14 Serup (2012) side 8 Side 37 af 104

39 Dermed vil disse udgøre 23 %. Med andre ord vil dette betyde en reduktion på 89,66 % i de finansielle aktiver. Som nævnt, blev forslaget dog ikke vedtaget, men blev derimod ændret og vedtaget, således grænsen flyttes til 50 % og de finansielle aktiver dermed herefter maksimalt må være lig aktiverne som ikke kan kategoriseres som passiv pengeanbringelse. Så hvis vi fortsat ser på samme ovenstående eksempel, vil dette selskab skulle nedbringe de finansielle aktiver til kr. 5 mio. som svarer til aktiverne fra driften. Altså en nedbringelse med kr. 9,5 mio. og dermed udgøre 50 % af de samlede aktiver på kr. 10 mio. Reduktionen vil i dette tilfælde være 65,52 %. Det skal nævnes, at eksemplet udelukkende er baseret på selskabets aktiver og dermed ser bort fra indtægter som de pågældende finansielle aktiver medfører, ligesom der ses bort fra kravet om et gennemsnit over de seneste 3 år. Ligeledes bemærkes det, at der i forbindelse med reglens indførelse, er givet mulighed for en overgangsregel, der tillader selskaberne at vælge frit mellem hvorvidt 50 % - grænsen skal være opfyldet på basis af seneste år eller et gennemsnit af de seneste 3 år 15. Dette må siges at være en lempelig overgang, idet selskabet dermed kan opfylde de nye krav efter et enkelt regnskabsår, hvis selskabet har reduceret de finansielle aktiver og skal dermed ikke vente til de seneste 3 års gennemsnit også kan opfylde kravet. Samtidig kan der være selskaber som indenfor det seneste år f.eks. har fået markant flere likvider og dermed hellere vil vurderes på et gennemsnit af de seneste 3 år. Det vil dog modsat heller ikke virke fair, hvis en mere eller mindre pludselig ændring i reglen, kunne medføre at generationsskiftet skulle udsættes op til 3 år. 4.4 Fordeling af indtægter og aktiver efter pengetanksreglen Som tidligere nævnt i afhandlingen, fremgår det af ABL 34, stk. 1, nr. 3, at virksomheden ikke i overvejende grad må bestå af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Ligeledes fremgår det, at dette præciseres i 15 Serup (2012) side 48 Side 38 af 104

40 ABL 34, stk. 6. Opgørelsen er delt i indtægter og aktiver. Denne deling og opgørelsen af de enkelte vil blive gennemgået nærmere i dette afsnit. Det skal bemærkes at opgørelsen og fordelingen af indtægter og aktiver fra henholdsvis driftsaktivitet og passiv pengeanbringelse, skal opfylde de opsatte kriterier, ellers er der ikke mulighed for succession. Det er dermed en alt eller intet regel. Der er ikke mulighed for en forholdsmæssig succession, hvor der f.eks. kun succederes i den del af virksomheden der opfylder kravene og betales skat af resten. Det har ellers været foreslået fra flere sider. Bl.a. senest i høringssvaret fra AgroSkat A/S 16 vedr. lovforslaget om ændring af pengetanksreglen fra 75 % til 25 %. Her foreslås det, at en virksomhed vil kunne foretage et generationsskifte med fuld succession, hvis indtægter fra og besiddelsen af udlejnings ejendom, likvider osv. udgør mindre end 25 % af den samlede mængde indtægter og aktiver. Hvis over 75 % af indtægterne stammer fra sådanne aktiviteter, foreslås det at succession er udelukket. Men hvis mængden ligger mellem 25 % og 75 %, skulle det være muligt at succedere forholdsmæssigt. Hermed menes der, at man ved opgørelsen af hvor stor en del af aktieavancen der kan gennemføres med succession, skal beregne hvor stor en andel af spændet mellem de 25 % og 75 % der ligger over 25 %. Udfra dette forslag vil vi opsætte et lille simpelt og fiktivt eksempel hvor følgende forudsætninger er gældende: Samlet omsætning kr. 1 mio. Indtægter fra passiv pengeanbringelse kr. 0,2 mio. Balancesum kr. 10 mio. Mængden af likvider, værdipapirer og udlejningsejendomme kr. 5 mio. Af dette kan det konkluderes at der efter forslaget ovenfor ikke vil kunne ske fuld succession, idet andelen af aktiver som vedr. likvider, værdipapirer og udlejningsejendomme, overskrider de 25 % af den samlede sum af aktiver. Med hensyn til fordelingen af indtægter, vil successionen ellers kunne gennemføres. Andel af aktiver defineret som passiv pengeanbringelse, kan altså opgøres til 50 %. Dette er Skatteudvalget (2011) side 2 Side 39 af 104

41 procentpoint over grænsen for fuld succession på 25 %. Dette vil sige at et generationsskifte med succession for 25/50 = 50 % af aktieavancen. Den anden halvdel af avancen skal der betales skat af Indtægter Første kriterium der skal være opfyldt, er altså et indtægtskriterium. Dette betyder at virksomheden ikke i overvejende grad må have indtægter fra udlejning af fast ejendom, likvider, værdipapirer eller lignende. Det vil mere præcis sige, at højest 50 % af indtægten må komme fra sådanne aktiviteter. Indtægter skal forstås som virksomhedens regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt øvrige indtægter. Denne sum skal opgøres som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Det bør fremhæves at der udelukkende er tale om indtægter/omsætning og ikke resultat af f.eks. udlejning eller netto finansielle poster. Virksomheden kan altså godt have store renteudgifter på et lån til udlejningsejendomme uden at der skal tages hensyn til dette i opgørelsen af indtægter fra udlejningsejendommen. Dette kan virke en smule unfair, men det må antages at dette er indført, for at undgå at selskaberne blot belåner ejendommene for at medvirke til at resultatet af udlejningsejendommen kan gå under grænsen på de 50 % af omsætningen. Med hensyn til opgørelsen af indtægter fra dattervirksomhed, skal man indregne den andel af datterselskabets indtægter fra passiv pengeanbringelse svarende til moderselskabets ejerandel 17. Det vil sige at hvis moderselskabet ejer 50 % af et datterselskab, skal moderselskabet indregne 50 % af datterselskabets indtægter fra sådanne aktiviteter. Dette kan bedst illustreres ved følgende eksempel: Moderselskabs omsætning Moderselskabs aktieindkomst Datterselskabs omsætning (udlejningsvirksomhed) Indtægter i alt Indtægter vedr. passiv pengeanbringelse i alt 7 mio. 0,5 mio. 5 mio. 12,5 mio. 5,5 mio. 17 ABL 34, stk. 6. Side 40 af 104

42 Som det fremgår af eksemplet stammer kr. 5,5 mio. af indtægterne altså fra passiv pengeanbringelse. Men da moderselskabet kun ejer 50 % af datterselskabet, skal der kun indregnes kr. 2,5 mio. af datterselskabets indtægter. Dermed vil indtægter fra passiv pengeanbringelse andrage kr. 3 mio. og anden omsætning vil udgøre kr. 7 mio. og dette vil medføre at generationsskiftet kan gennemføres med succession idet andelen er under 50 % Aktiver Som nævnt tidligere, er det andet kriterium der skal måles på i forbindelse med pengetanksreglen, fordelingen af aktiver. Ligesom opgørelsesmetoden for indtægter, skal opgørelsesmetoden for aktiver også findes i ABL 34, stk. 6. Af denne fremgår det, at værdien af udlejningsejendomme, likvider eller værdipapirer skal opgøres på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Der er dermed ikke mulighed for f.eks. at investere en masse af selskabets likvider i driftsmateriel, blot for at nedbringe andelen af likvider i forhold til den samlede aktivmasse. I det tilfælde, er der chance for at selskabet alligevel ikke vil undgå væsentlighedsgrænsen på 50 %, idet gennemsnittet over de seneste 3 år, muligvis stadig ligger over 50 %. Som det også gjorde sig gældende for indtægter, hvor udgifterne til f.eks. en ejendom ikke kunne modregnes i indtægterne fra udlejningsejendommen, kan en eventuel gæld til den pågældende ejendom heller ikke modregnes i beholdningen af likvider. Hvor det i mange tilfælde er forholdsvis let at afgøre om indtægter skal medregnes som indtægter fra almen drift eller fra f.eks. udlejningsejendom, kan det i nogle tilfælde være svært at afgøre hvilke aktiver der skal indgå i opgørelsen. Der er i den forbindelse truffet flere afgørelser i nogle tvivlssager. Ét eksempel kunne være tilgodehavender. Hvis en virksomhed umiddelbart inden opgørelsesdagen har faktureret et ganske væsentligt beløb, som dermed pr. opgørelsestidspunktet er indregnet som et tilgodehavende, vil dette i overvejende grad påvirke fordelingen af den samlede aktivbeholdning. Havde virksomheden faktureret beløbet bare en smule tidligere og dermed muligvis modtaget beløbet, ville fordelingen se helt anderledes ud og virksomheden vil muligvis blive betragtet som en pengetank Side 41 af 104

43 udfra betragtningen i bl.a. ABL, selvom dette blot er en tilfældighed og virksomheden ellers nemt ville kunne ligge under væsentlighedsgrænsen. Af afgørelser på dette område, kan nævnes SKM SR som handler om tilgodehavende moms. Et andet eksempel kan være modtagende forudbetalinger. Hvis en virksomhed har en betydelig mængde likvider, men hvor en væsentlig andel heraf vedrører modtagende forudbetalinger fra et større projekt, vil disse forudbetalinger ikke kunne modregnes i mængden af likvider. Dermed vil den fulde mængde af likvider indgå i opgørelsen. Dette er behandlet i SKM LR 18, hvor en far ikke kunne overdrage med succession til sine sønner, idet aktivmassen i væsentlig grad bestod af likvider, selvom disse i overvejende grad kom fra modtagende forudbetalinger. Afgørelsen tillod dermed ikke succession og refererede bl.a. til TfS 2001,945 afsnit og 6.2 hvor det fastlægges at likvider altid skal anses som pengetanksaktiver. Som på så mange andre områder, findes der dog en undtagelse hertil. F.eks. i SKM LR hvor det fastslås at et advokatfirmas klientkonto ikke skal indgå som likvider i opgørelsen, idet advokatfirmaet ikke har råderetten over disse likvider 19. Dog skal den mængde af likvider på klientkontoen som advokatfirmaet kan modregne i honorar indgå i opgørelsen. Som ved indtægter, skal virksomheden ikke indregne den fulde mængde af aktiver fra datterselskaber, blot den andel som selskabet ejer. Det vil sige at virksomheden skal indregne 50 % af en udlejningsejendom i et datterselskab, hvis virksomheden ejer 50 % af dette datterselskab Undtagelser Til reglerne for hvilke indtægter og aktiver der skal medregnes i opgørelsen, findes der naturligvis også en række undtagelser. Disse undtagelser er lavet, for ikke at ramme de virksomheder der i et vist omfang besidder aktiver og indtægter som umiddelbart kan fremstå som passiv pengeanbringelse og dermed antyde at virksomheden er en decideret pengetank. Men i bund og grund, kan disse aktiver og indtægter være en del af virksomhedens daglige drift og dermed sikre virksomhedens eksistens. 18 Michelsen (2009) side Michelsen (2009) side 640 Side 42 af 104

44 Som allerede nævnt, skal besiddelsen af aktier eller anparter i datterselskaber ikke medgå i opgørelsen 20. Afkastet fra disse datterselskaber, skal heller ikke medregnes i opgørelsen af indkomst. Idet mange generationsskifter vil tage udgangspunkt i et holdingselskab, fordi det er holdingselskabet der ejer de underliggende driftsselskaber som man egentlig ønsker at overdrage, vil det naturligvis være uhensigtsmæssig hvis reglerne udelukkede muligheden for succession af et holdingselskab. Definitionen af et holdingselskab og dettes aktivitet, er at eje aktier eller anparter i underliggende selskaber. Udfra pengetanksreglens bestemmelser om at der ikke kan succederes i virksomheder der i overvejende grad består af værdipapirer, vil succession dermed ikke tillades. Derfor er der i ABL 34, stk. 6 indført denne undtagelse. Ligeledes åbnes der også mulighed for at foretage succession, hvis selskabet i overvejende grad består af besiddelse af anparter eller aktier, så længe disse opfylder kravene i ABL Dette fremgår af ABL 34, stk. 5. Hvad angår 17, er der her tale om et selskab der udøver næring ved køb og salg af aktier. Det er altså selskabets levevej og en del af den daglige drift. Her vil det ligeledes være uhensigtsmæssig hvis skattereglerne umuliggjorde, at et sådan selskab kunne videreføres. Med hensyn til 18, antages det at dette i særlig grad er tilsigtet landbruget, idet mange landbrug ejer anparter i mejeriselskaber eller f.eks. DLG. Disse anparter kan udgøre en betydelig del af den enkelte landmands samlede aktivmasse og vil dermed kunne forhindre skattemæssig succession. Som det fremgår af ABL, kan der ikke succederes, hvis selskabet i overvejende grad består af udlejningsvirksomhed. Undtagelsen til dette, er dog hvis udlejningen sker til et koncern intern selskab 21. Hvis der blot er tale om at et selskab i koncernen lejer en ejendom af et andet selskab, vil denne ejendom ikke blive betragtet som en udlejningsejendom, såfremt det selskab der lejer ejendommen, anvender denne i driften. Denne undtagelse må formodes tilføjet for at sikre at man ikke rammer selskaber der blot forsøger at sikre sine aktiver, ved at opbygge koncernstukturen således at driften sker i ét selskab og f.eks. ejendommen ejes i et andet selskab. Dermed kan ejendommen 20 ABL 34 stk ABL 34, stk. 6, 6. pkt. Side 43 af 104

45 sikres mod eventuelle erstatningskrav rettet mod driftsselskabet. Dette er almindelig praksis og bør derfor ikke forhindre succession. Endnu en undtagelse der bør nævnes, er: Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33, stk. 1 eller 7 anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom 22. Igen er der her tale om en paragraf der er indført for at beskytte især landbruget. Sådanne ejendomme skal altså ikke indgå i opgørelsen af hvilke aktiver der primært skal betragtes som passiv pengeanbringelse. 4.5 Delkonklusion til spørgsmål 3 Som det fremgår af problemformuleringen var vores tredje underspørgsmål som følger: Hvilken påvirkning har ændringen af pengetanksreglen for virksomhederne? Vi kan efter gennemgangen af de ovenstående afsnit i afhandlingen, besvare dette spørgsmål. Det er i afsnittet om pengetanksreglens ændringer, gennemgået og redegjort for reglens indførelse i først dødsbobeskatningsloven og siden aktieavancebeskatningsloven. Afhandlingen har beskrevet hvorledes lovforslaget om en ændring af pengetanksreglen fra 75 % til 25 % er blevet kritiseret. Bl.a. er det kritiseret at dette vil medføre, at virksomhederne ikke kan nå foretage de fornødne foranstaltninger, pga. den korte høringsfrist og den hurtige ikrafttrædelsesdato. Lovforslaget blev dog foreslået ændret og herefter vedtaget, således grænsen flyttes til 50 % Dette har dermed den effekt, at en række virksomheder ikke længere kan gennemføre generationsskiftet med succession, idet det vil være nærmest umuligt for nogle virksomheder at opfylde dette krav. For andre virksomheder vil det udsætte det planlagte generationsskifte til at den nye grænse kan opfyldes. 22 ABL 34, stk. 1, nr. 3 Side 44 af 104

46 Der er dog nogle overgangsregler, der muliggør at virksomhederne kan vælge mellem hvorvidt de 50 % skal være opfyldt på basis af et gennemsnit af de seneste 3 år eller handelsværdien af aktiverne på overdragelsestidspunktet. Denne overgangsregel ophører 31. december Som det fremgår af eksemplet i afsnit vil det pågældende selskab være nødsaget til at reducere deres beholdning at finansielle aktiver med over 65 %. Dermed skal selskabet altså slanke markant i sine finansielle aktiver. Det må antages, at dette i nogle tilfælde vil medføre nogle uhensigtsmæssige handlinger som f.eks. salg af værdipapir med tab, for så derefter at investere i anlægsaktiver, idet selskabet føler sig presset til det, for at opfylde den nye grænse på 50 %. Side 45 af 104

47 5. Værdiansættelse Når der gennemføres overdragelse af aktieposten i et selskab, kan værdiansættelsen ofte være forbundet med store vanskeligheder, da overdragelsen sker mellem interesseforbundne parter. Ifølge BAL 27 skal en gaves værdi fastansættes til handelsværdien på tidspunktet for dens modtagelse. Denne værdiansættelse er bindende for såvel giver som modtager. Såfremt skatteforvaltningen ikke finder værdiansættelsen i overensstemmelse med handelsværdien, kan værdiansættelsen ændres 3 måneder frem fra dens anmeldelse til skat jf. BAL 27, stk. 2. I forbindelse med en overdragelse gennem succession kan de interesseforbundne parter have en interesse i helt at undgå gaveafgiften eller minimere denne til gavn for modtageren. Skat er derfor yderst opmærksom på disse overdragelser, for at sikre handelsværdierne er benyttet i disse sager 23. Der skal således hele tiden handles efter, hvad parter med modstridende interesser ville have indgået af aftaler det såkaldte armslængdeprincip. Generationsskifte af et specifikt selskab vil oftest ske med mellemrum på en længere årrække og endda muligvis kun forekomme en enkelt gang i selskabets historie. Det kan herfor være svært at finde frem til hvilke værdier der skal handles efter. Der er af skat udstedt en række værdiansættelsescirkulære til hjælp med værdiansættelse i sådanne situationer. Blandt de væsentligste kan nævnes følgende: Cirkulære om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mm. og ved gaveafgiftsberegning (CIR 185 af 17/ ) Cirkulære nr. 45 om værdiansættelse af aktier og anparter Cirkulære nr. 44 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill o Vejledning af Generationsskifte og omstrukturering, side 80 midt Side 46 af 104

48 5.1 Værdiansættelse af goodwill Som hjælp til værdiansættelse af et selskabs goodwill er der udarbejdet Cirkulære nr. 44 til hjælp herfor. Dette cirkulære giver nogle retningslinjer for hvorledes goodwillen skal beregnes. Retningslinjerne heri finder anvendelse for afgørelser truffet fra og med den 1. april Ifølge cirkulæret til værdiansættelse af goodwill skal dette ske til et skøn under hensynstagen til de konkrete omstændigheder. Cirkulæret ligger op til, at der kan værdiansættes ud fra en eventuel branchekutyme, hvis der måtte foreligge en sådan. I brancher, hvor der ikke foreligger en sådan kutyme for værdiansættelse af goodwill skal denne i stedet beregnes efter en konkret model. Der skal dog efter brug af beregningen vurderes, hvorvidt resultatet er retvisende og forventes betalt af en uafhængig part. I den givne situation, hvor beregningen skal finde sted må det herfor vurderes, om der foreligger omstændigheder i den pågældende situation, som der skal tages højde for ved beregningen. Grundlaget for beregningen er det regnskabsmæssige resultat før skat opgjort efter årsregnskabsloven for de seneste 3 indkomstår, korrigeret for finansielle poster, ekstraordinære poster og afskrivninger på tilkøbt goodwill. Laves beregningen imidlertid for et selskab, som på tidspunktet for beregningen ikke har eksisteret i 3 år, må der laves de fornødne tilpasninger til modellen ifølge cirkulærets punkt 5. Efter modellen skal det ældste regnskabsår ganges med 1, det midterste ganges med 2 og det nyeste regnskabsår ganges med 3, for derefter at dividere summen heraf med 6. Der er herved beregnet en vægtet gennemsnitsindtjening. Dernæst skal det afgøres, om der i de 3 regnskabsår har været en udviklingstendens i stigende eller faldende retning og korrigeres derfor, dog kun såfremt udviklingen i de 3 regnskabsår har været konstant faldende eller stigende. Herudover skal der fratrækkes en forrentning af samtlige af selskabets aktiver i seneste balance forud for overdragelsen. Forrentningsprocenten skal fastsættes til kapitalafkastsatsen på overdragelsestidspunktet ifølge VSL 9 plus 3 %. Side 47 af 104

49 Der skal derefter beregnes en kapitaliseringsfaktor ud fra forholdet mellem kapitalafkastsatsen plus 8 % og goodwillens forventede levetid. Levetiden kan være bestemt ud fra en lang række oplysninger. I cirkulæret er listet flere eksempler op, men listen er dog ikke udtømmende. Der er ligeledes en liste over eksempler på ting, som kan føre til ændringer af den værdi der fremkommer ved beregningen af goodwill. Dette kan eksempelvis være udvikling fra seneste regnskabsårs afslutning frem til tidspunktet for overdragelsen. Denne liste er ligeledes ikke udtømmende. Vejledning af Skat indførte i 2009 vejledningen af 21. august vedrørende blandt andet værdiansættelse af goodwill. Det skete som følge af goodwillberegningen efter ovenstående cirkulære udelukkende tog udgangspunkt i historiske oplysninger. Hertil skulle den nye vejledning sikre en mere ensartet praksis. Efter det nye cirkulære findes der 3 metoder til beregning af goodwill, hvilke er følgende: Værdiansættelse på baggrund af fremtidig indkomst Herefter findes de fremtidige pengestrømme fra et givent aktiv og tilbagediskonteres til nutidsværdi. Værdiansættelse baseret på markedsmetoden Efter denne metode værdiansættes virksomheden efter sammenlignelige virksomheder eller eventuelt ud fra nøgletal for sammenlignelige virksomheder. Værdiansættelse baseret på omkostninger Denne model kan værdiansætte på baggrund af de historiske omkostninger, der er afholdt for aktivets frembringelse. Ligesom der kan værdiansættes på baggrund af de omkostninger der skal afholdes for at frembringe et tilsvarende aktiv. 5.2 Værdiansættelse af aktier efter værdiansættelsescirkulæret fra 1982 Aktier der overdrages mellem personer nævnt i BAL 22, er omfattet af værdiansættelsescirkulæret fra Hovedreglen i dette cirkulære er igen værdien i Side 48 af 104

50 handel og vandel, altså markedsværdien, som en ekstern part ville være villig til at betale på tidspunktet for overdragelsen. Ved salg af en aktiepost i et ikke børsnoteret selskab, kan det være yderst problematisk at opgøre kursværdien af aktierne, da disse ofte ikke har været handlet før og der sjældent vil være sammenlignelige aktier i et andet selskab, som kan danne grundlag for værdiansættelsen. Ifølge cirkulæret fra 1982 skal aktierne værdiansættes til en kurs beregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen jf. cirkulærets punkt 17. Disse retningslinjer kan findes i SKM SKAT, hvorefter værdiansættelsen skal ske ud fra følgende 3 områder: Indtjeningsevnen Indtjeningsevnen opgøres som det skattepligtige resultat før eventuel modregning af tidligere års fremførselsberettigede underskud med tillæg af eventuelle skattefri udbytter i procent af aktiekapitalen. Indtjeningsevnen beregnes på baggrund af gennemsnittet for de seneste 3 regnskabsår. Det beregnede beløb nedsættes med indkomstskatten af det fremkomne beløb, men kan dog aldrig blive lavere end 0. Udbytte Ved udbytte anvendes udbytteprocenten vedtaget i seneste regnskabsår. Udbyttet skal dog ikke indgå i beregningen for afståelse af hovedaktionæraktier, som er det centrale element i denne opgave, jf. SKM SKAT punkt B. Indre værdi Aktiernes indre værdi udgøres af selskabets samlede formue i procent af aktiekapitalen. Formuen skal opgøres efter de skattemæssige regler benyttet af selskabet ved seneste skatteansættelse forud for værdiansættelsen aktierne. Beregningen af indre værdi skal desuden korrigeres for ikke afregnet udbytte samt indkomstskat. For hovedaktionæraktier gælder, at værdien beregnes som et gennemsnit af indtjeningsevnen kapitaliseret med 11,0 samt 80 % af den indre værdi. Side 49 af 104

51 5.3 Værdiansættelse af aktier efter cirkulære nr. 45 Såfremt aktierne overdrages til søskende, deres børn eller nærtstående medarbejdere, til hvem der udover personkredsen i BAL 22 kan ske succession til, finder reglerne i cirkulære nr. 45 i stedet anvendelse. Reglerne i cirkulære nr. 45 gælder udelukkende for overdragelser mellem interesseforbundne parter, som ikke er omfattet af Værdiansættelsescirkulæret fra Udgangspunktet i cirkulære nr. 45 stk. 2 siger, at aktierne skal handles til summen af de enkelte aktivers værdi fratrukket gældsposterne med tillæg af den beregnede goodwill i henhold til det tidligere beskrevne goodwill cirkulære. I forhold til de bogførte værdier skal der efter cirkulære nr. 45 ske en række korrektioner for at finde frem til handelsværdien. Således er følgende korrektioner listet op under hjælpereglens punkt 2: Ejendomme erstattes med seneste offentlige vurdering Associerede og tilknytte selskaber skal ligeledes indregnes efter hjælpereglen Goodwill indregnes efter cirkulære nr. 44 Udskudt skat reguleres i forhold til de oplistede korrektioner Bogført værdi af egne aktier medtages ikke ved beregningen Hjælpereglen i punkt 2 kan jf. punkt 3 i cirkulære nr. 45 fraviges, såfremt dette måtte findes nødvendigt, for at kunne fremkomme med en anvendelig værdi af aktierne. Side 50 af 104

52 6. Alternativ til succession Hvis en hovedaktionær i et selskab har besluttet, at det måtte være blevet tid for et generationsskifte af sit selskab, må han beslutte hvorledes overdragelsen af hans aktiepost skal finde sted. På trods af hovedaktionæren kan have et stort ønske om overdragelse gennem succession, kan dette i nogle tilfælde ikke lade sig gøre. Det kan enten være på grund af manglende familie at overdrage til, eller grundet økonomiske forhold hos den familie eller de nære medarbejdere, til hvem der kan ske succession som tidligere nævnt i denne opgave. Såfremt succession ikke kan finde sted, må aktieposten i stedet afstås som et regulært salg til ekstern part. I sådanne tilfælde skal en eventuel gevinst eller et tab ved afståelsen af aktierne medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ABL 1. Der gælder i øvrigt samme regler for så vidt angår salg af anparter i et anpartsselskab jf. ABL 1, stk. 2. Udgangspunktet for beskatningen af afståelsen, er forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum. Denne gevinst eller dette tab skal medregnes den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori tabet eller gevinsten realiseres jf. ABL 23. Anskaffelsessummen af aktier opgøres, som den aftalte købesum på anskaffelsestidspunktet med tillæg af eventuelle handelsomkostninger i form af eventuel kurtage eller udgifter til revisor eller advokat. Afståelsessummen af aktierne, er handelsværdien på afståelsessummen. Såfremt der ikke er tale om en børsnoteret virksomhed, kan det være svært at opgøre kursværdien på tidspunktet for afståelsen. I disse tilfælde vil der i stedet skulle opgøres en reel værdiansættelse af det pågældende selskab, som vil indikere hvilken værdi aktierne skal handles til. Der er efterfølgende mulighed for at fradrage eventuelle handelsomkostninger forbundet med salget, for på den måde at mindske en eventuel fortjeneste. Side 51 af 104

53 For personer gælder, at gevinst skal medregnes den skattepligtige indkomst jf. ABL 12, mens tab skal fradrages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter ABL 13. Den opgjorte aktieindkomst skal beskattes efter reglerne i PSL 4, stk Når der er tale om afståelse af hovedaktionæraktier, er der mulighed for opnåelse af et ejertidsnedslag. Hovedaktionærer i selskaber pr. 18. maj 1993 kan opnå nedslag i fortjeneste på de afståede aktier ifølge ABL 47 stk. 1. Nedslaget beregnes med 1 % for hvert ejerår frem til indkomståret Nedslaget kan dog ikke udgøre over 25 % jf. ABL 47, stk. 3. Definitionen for en hovedaktionær er defineret i ABL 4, som værende skattepligtige med en ejerandel på 25 % eller mere af aktiekapitalen i et selskab eller rådende over 50 % eller mere af stemmerettigheden i det pågældende selskab. For at opnå nedslaget skal den nuværende hovedaktionær altså have erhvervet aktierne tidligere end den 18. maj 1993, hvorved han vil have været hovedaktionær i selskabet i snart 20 år. Listen af personer, som kan udnytte denne regel må altså formodes at være relativ beskeden, da flere og flere af de omfattede personer på nuværende tidspunkt allerede kan have afstået deres aktier. 6.1 A/B Modellen Som et alternativ til succession findes blandt andet A/B modellen. A/B modellen blev i 2002 efterprøvet af Ligningsrådet, hvor der i SKM LR blev afgivet bindende svar om modellens anvendelse. I korte træk omfatter denne model indtræden af en ny aktionær samt opdeling af aktierne i henholdsvis A- og B-aktier. Den indtrædende aktionær vil erhverve sig B- aktier, mens de eksisterende aktionærer vil blive tildelt A-aktier. Forskellen mellem aktieklasserne vil være, at der til A-aktierne vil knytte sig en forlods udbytte ret. Herved forstås, at B-aktionæren ikke kan opnå udbytte før den forlods udbytte ret hos A-aktionæren er blevet udloddet 24. Efter udlodningen af den forlods 24 Halling-Overgaard (2010) side 15 Side 52 af 104

54 udbytte ret er fuldbyrdet opløses aktieklasserne, hvorefter B-aktionæren kan erhverve A-aktierne til en i forvejen aftalt pris. Modellen kan forenklet siges at omhandle følgende punkter: Oprettelse af aktieklasser (A- og B-aktier) Nytegning af aktier Såfremt der i forbindelse med udstedelsen af B-aktier ikke ønskes en forhøjet aktiekapital, kan der i tilfælde med flere aktionærer ses eksempler, hvor den ene aktionær afstår hans aktiepost til selskabet. Denne aktiepost omdannes herefter til B- aktier, som den indtrædende aktionær herved kan erhverve. Hvis vi følger eksemplet i SKM LR er selskabskapitalen på samlet kr , delt på 4 aktionærer, hvoraf de 2 sælgende parter havde en samlet ejerandel på kr Denne aktiepost sælges tilbage til selskabet, hvorved selskabskapitalen bliver nedsat fra de oprindelig tkr. 500 til nu tkr Det er i forbindelse hermed vigtigt, at der bliver ansøgt om tilladelse hertil efter LL 16 B, stk. 2 nr. 6, da salget reelt sker til uafhængig tredjemand og ikke til selskabet. Ved at ansøge om tilladelse efter LL 16 B vil salget skulle beskattes som et aktiesalg, hvorefter den afstående part opnår mulighed for at fratrække hans anskaffelsessum i stedet for at blive beskattet af den fulde afståelsessum som værende udbytte. Den aftalte salgspris for aktierne skal ved A/B modellen stadig opgøres til markedsværdien, hvilket formentlig vil være en logisk konsekvens ved handel mellem uafhængige parter, da køber i denne situation vil slippe billigst muligt og sælger vil have mest muligt ud af salget. A/B modellen kan dog også anvendes ved handel mellem nærtstående, eksempelvis ved salg til nære medarbejdere, hvorfor det er vigtigt at kunne opgøre markedsprisen, således SKAT ikke vil finde anledning til at foretage ændringer til den gennemførte transaktion. Det er ikke et krav for anvendelse af A/B modellen, at der sker tilbagesalg til udstedende selskab. Hvis salget i stedet sker direkte til tredjemand, vil dette dog altid være skattepligtigt for den afstående part og blive beskattet som værende aktieindkomst. Side 53 af 104

55 Andet punkt i A/B modellen består i oprettelse af henholdsvis A- og B-aktier. Dette skal ske gennem ændring af selskabets vedtægter, således den tilbagekøbte selskabskapital på kr kan videresælges gennem udstedelse af B-aktier, med særlige udbytterettigheder. Der opnås herigennem stadig en ejerandel på 25 % svarende til de kr i selskabskapital ud af den samlede selskabskapital på kr Eneste forskel på A- og B-aktierne bliver altså mulighederne for at få andel i udbyttet de første år af ens ejertid, ligesom der til B-aktier ofte vil være knyttet en mindre stemmekraft end til A-aktierne. Stemmeretten på B-aktierne skal dog minimum svare til 10 % af en A-aktie. Efter nytegningen af de oprettede B-aktier til den indtrædende part, vil denne herefter officielt blive aktionær i selskabet. Ifølge SKM LR beregnes den forlods udbytte ret som (A-B) : C = D, hvor A er markedsværdien af den afstående parts aktieandel, mens B er den kontante købesum, som erhverver kan betale, C er de handlede aktiers andel af den samlede selskabskapital og endeligt er D den beregnede størrelse af det forlods udbytte. I et eksempel hvor markedsværdien måtte udgøre 2,5 mio. kr. og hvor erhverver kun har mulighed for at betale kr , vil forskelsbeløbet på 2 mio. kr. skulle divideres med 25 % som er andelen vi beskrev ovenfor og det forlods udbytte ville således udgøre kr. 8 mio. i dette tilfælde. Den erhvervende part vil altså ikke kunne opnå udbytte af de første 8 mio. kr. som måtte blive udloddet efter anskaffelsen af B-aktierne. Hans ejerandel på 25 % af udbyttet vil i stedet gå til A-aktionærerne, som herved vil opnå udbytte på 2 mio. kr. svarende til de 25 % af de 8 mio. kr. De oprindelige A-aktionærer vil på denne måde stadig opnå kr. 2,5 mio. ved salget, om end de 2 mio. først vil tilfalde denne part i form af efterfølgende års udbytter. Der er altså en vis risiko forbundet med denne model set fra A-aktionærernes side, da udbyttet som følge af kommende års eventuelle faldende indtjening kan bortfalde. Denne risikofaktor er udeladt i modellen og der kan herfor opstå behov for at beregne en rente Side 54 af 104

56 af det udestående beløb, for på denne måde at tilgodese den A-aktionærerne. Det ses ofte i praktiske eksempler, at der sker forrentning til kompensation herfor 25. Det er vigtigt, at det forlods udbytte ret beregnes korrekt. Såfremt SKAT finder opgørelsen forkert beregnet, vil forskellen herefter blive skattepligtig 26. Det er ifølge Ligningsrådet besluttet, at opdeling i A- og B-aktier ikke udløser beskatning, såfremt opdelingen er sket forinden den erhvervende part anskaffer sig aktierne i selskabet 27. Dette fremgår ligeledes af eksempelvis SKM SR, hvor et generationsskifte ønskes gennemført til uafhængig part og ved først at opdele aktierne i A- og B-klasser med forskellig ret til modtagelsen af det fremtidige udbytte. Herved skal købesummen blot behandles som selskabskapital og udløser således ikke nogen skat på tidspunktet for transaktionen, da den oprindelige aktionær ikke har afstået hans aktiepost. Skatten vil først blive udløst, på tidspunktet for afståelse af de nuværende A- aktier. Fordele ved A/B modellen A/B modellen er som de øvrige modeller til anvendelse ved generationsskifter forbundet med en række fordele og ulemper. Vi vil kort forsøge at beskrive et par af de væsentligste omkring A/B modellen. En af de åbenlyse fordele ved modellen, set fra erhververens side, er muligheden for at købe sig ind ved nytegning af B-aktier mod A-aktiernes forlods udbytte ret. Herved skal der ikke betales den fulde sum for aktierne, hvilket giver erhververen nogle klare likviditetsmæssige fordele. Med andre ord kan det siges, at det er selskabet som betaler en del af købesummen. A/B modellen kan være en god løsning ved generationsskifte af familieejede selskaber, da den erhvervende part herigennem kun opnår del i den fremtidige indtjening. I familie med flere børn, vil den indtrædende part altså ikke opnå 25 Se eks. SKM SR 26 Øvlisen, side 1 27 Halling-Overgaard (2007) side 18 Side 55 af 104

57 fordel og blive tilgodeset af tidligere års resultater, som i stedet vil være omfattet som en del af den forlods udbytte ret. Ulemper ved A/B modellen Under fordelene har vi nævnt nytegningen af B-aktier, som værende fordelagtig for den erhvervende part. Modsat kan denne løsning dog siges at være en ulempe for den afstående part. Dette er tilfældet, da en del af afståelsessummen for aktieandelen bliver omfattet af en vis risiko i form af svigtende indtjening i de kommende år, hvilket kan koste eller i bedste fald blot udsætte en del af afståelsessummen. I forbindelse med anvendelsen af A/B modellen forudsættes det, at virksomheden som står overfor et generationsskifte drives i selskabsform. Det kan altså kræve en længere tids planlægning at gennemføre generationsskiftet ved hjælp af denne model, såfremt virksomheden drives i personligt regi, da der først skal ske omdannelse af en personlig drevet virksomhed til selskabsform. Side 56 af 104

58 7. Spaltning Spaltning af et selskab, betyder egentlig blot at man deler selskabet i 2 eller flere dele. Dette er også en af mulighederne i forbindelse med et generationsskifte. Spaltning kan ligeledes benyttes for at sikre at pengetanksreglen kan opfyldes og dermed sikre at der kan ske skattefrit generationsskifte gennem succession. Reglerne for spaltning af selskaber findes i FUSL kapitel 4. I denne lov defineres en spaltning af et selskab som: Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum 28. Det bør ligeledes bemærkes at en spaltning af et selskab overordnet set kan ske på 2 måder: Ophørsspaltning eller grenspaltning. Hvor der i forbindelse med ophørsspaltning sker et egentligt ophør af det eksisterende selskab, idet dette overdrager sine aktiver og passiver til 2 eller flere selskaber, vil der derimod ved grenspaltning være tale om at det eksisterende selskab blot splitter en del af sin aktivitet, således én del af aktiviteten beholdes i selskabet og andre dele føres videre i et eller flere andre selskaber. For at illustrere dette, har vi inddraget nedenstående figurer: Figur 2: Ophørsspaltning 29 Før spaltning Holdingselskab Efter spaltning Holdingselskab Driftsselskab incl ejendom Driftsselskab Ejendomsselskab 28 FUSL 15a stk Egen tilvirkning Side 57 af 104

59 Figur 3: Grenspaltning 30 Før spaltning Holdingselskab Efter spaltning Holdingselskab Aktivitet A og B Aktivitet A Aktivitet B Som det ses i figur 2, vil spaltningen medføre at det oprindelige selskab ophører, samtidig med at de 2 nye selskaber opstår. Det oprindelige selskab vil overdrage f.eks. den decideret driftsmæssige andel af selskabet til ét selskab og f.eks. en ejendom til et andet. Dermed er disse splittet, men stadig ejet af holdingselskabet. I figur 3 derimod, ses det at et selskab med 2 aktiviteter gerne vil splitte disse aktiviteter i to forskellige selskaber. Det kunne f.eks. være et revisionsselskab der både udføre regnskab og revision såvel som bogføring. Revisionsselskabet ønsker at splitte aktiviteterne i to og gennemfører dermed en grenspaltning. Herefter består det oprindelige selskab, nu blot med aktivitet i form af revision, samtidig med at det nye selskab beskæftiger sig med bogføring. Igen vil selskaberne stadig være ejet af samme holdingselskab. En anden situation hvor dette ofte er aktuelt, er i forbindelse med et generationsskifte. Det er ofte praksis, at generationsskiftet ønskes foretaget, således at den nye generation vil overtage driften i selskabet, mens at den ældre generation af forskellige årsager ønsker at beholde f.eks. ejendommen i selskabet. Ligeledes kan man forestille sig en situation hvor generationsskiftet medfører at driften skal deles mellem f.eks. 2 sønner. Hvis selskabet beskæftiger sig med f.eks. tømrer- og murearbejde, vil det være oplagt at gennemføre generationsskiftet som en grenspaltning, således den ene søn overtager driften af muredelen og den anden overtager driften af tømrerdelen. 30 Egen tilvirkning Side 58 af 104

60 Disse to former for spaltning benyttes hvis spaltningen ønskes gennemført skattefrit. Kan dette ikke tillades, eller ønskes dette ikke, kan spaltningen ske som en skattepligtig spaltning. Herved forstås at dele af selskabet blot vil sælges over i et eller flere nye eller eksisterende selskaber. Dermed vil dette blive betragtet som en almindelig afståelse af aktiver, hvilket på almindeligvis udløser beskatning efter gældende skatteregler 31. I begge tilfælde gør det sig gældende, at der er tale om overdragelse af aktiver og passiver fra et selskab til et andet og at dette sker mod vederlag i form af enten aktier i de nye selskaber eller kontanter 32. I dette kapitel vil vi se nærmere på hvilke muligheder spaltning giver i forbindelse med et generationsskifte. Vi vil desuden se på hvordan spaltning kan benyttes hvis et generationsskifte ønskes gennemført med succession. Vi vil dog undlade at komme ind på reglerne for skattepligtig spaltning, idet vi af hensyn til opgavens opfang har valgt at fokusere på skattefri spaltning. 7.1 Med og uden tilladelse For at gennemføre en skattefri spaltning, kan dette overordnet gennemføres på to måder: Med og uden tilladelse fra skattemyndighederne. Det fremgår af FUSL 15a stk pkt. at der skal være opnået tilladelse fra skattemyndighederne for at gennemføre en skattefri spaltning. Det fremgår dog ligeledes af denne paragrafs 4. pkt., at gennemførelsen kan ske uden tilladelse, hvis en række forudsætninger er opfyldt. Begge tilfælde vil blive gennemgået i underliggende afsnit Skattefri spaltning med tilladelse Som ovenfor nævnt, fremgår reglerne af FUSL 15a og b. Heraf kan det nævnes, at der er krav om at både det indskydende og det modtagende selskab, skal være et selskab som er en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Dermed er der ikke krav om at de spaltede selskaber skal være danske, men også kan være tilsvarende udenlandske selskaber, så længe disse er indenfor EU. Der skal naturligvis være tilsvarende regler i det pågældende land der muliggør dette, ellers vil grænseoverskridende spaltning ikke 31 Halling-Overgaard (2010) side Halling-Overgaard (2010) side 387 Side 59 af 104

61 tillades. Ydermere bemærkes det, at det ikke er tilladt at gennemføre skattefri spaltning af en såkaldt transparent enhed. Det vil sige at dette ikke kan gennemføres ved K/S er eller I/S er. Der skal ligeledes være tale om en forretningsmæssig begrundelse for at gennemføre spaltningen. Det må som i så mange andre tilfælde, ikke være hovedformålet med spaltningen, at opnå en skatteundgåelse eller skatteunddragelse 33. Dermed skal det fremgå klart af ansøgning, at spaltningen ønskes gennemført af forretningsmæssige årsager. For at sikre dette, kan skattemyndighederne jf. FUSL 15a, stk. 1, 3. pkt., fastsætte særlige krav. F.eks. kan der være tale om krav til ejertiden af et selskab efter spaltningen jf. TfS 1997, 669 LR der omhandler tilladelsen af en skattefri aktieombytning, hvor der var stillet vilkår om, at A ApS skulle bevare sin ejerandel i datterselskabet B A/S i 3 år regnet fra tidspunktet for aktieombytningen. Kravet om en forretningsmæssig begrundelse, er en såkaldt subjektiv betingelse. Herudover er der en række objektive betingelser der skal opfyldes inden spaltningen overhovedet kan gennemføres. Af disse kan udover kravet om et selskab som er en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF som beskrevet ovenfor, nævnes: Fortsat skattepligt til Danmark jf. FUSL 15b, stk. 2. Forholdsmæssig overdragelse Særlige krav ved grenspaltning Ved de særlige krav der stilles ved en grenspaltning, menes at hver enkelt gren der spaltes i et eller flere nye eller eksisterende selskaber, skal kunne udgøre en selvstændig bedrift. En skattefri spaltning kan ikke gennemføres med henblik på at skabe nye aktiver eller passiver. Balanceposterne i det modtagende selskab, skal svare til balanceposterne i det indskydende selskab. Dermed kan det konkluderes, at der f.eks. ikke kan opstå 33 Halling-Overgaard (2010) side 388 Side 60 af 104

62 mellemregninger mellem det modtagende og det indskydende selskab. Ej heller mellem de nye selskaber. 34 I henhold til spaltning i forbindelse med et generationsskifte, er det normalt praksis, at et generationsskifte vil blive betragtet som forretningsmæssig begrundet. Dette er dog ikke ensbetydende med at man i ansøgning om spaltning med tilladelse, blot kan begrunde dette med et generationsskifte, og dermed være sikre på at få tilladelsen. Der må ikke være tale om et forsøg på at undgå en skat, hvis en aktionær ønsker at stoppe sit virke og ligeledes sin investering i selskabet 35. Således er det f.eks. behandlet i SKM TSS, der omhandler 2 aktionærs ansøgning om skattefri ophørsspaltning. De 2 aktionærer ønskede at spalte et fælles holdingselskab, idet de ønskede at fortsætte driften sammen i datterselskabet, men ligeledes ønskede at opstarte nye aktiviteter hver for sig. Den ene af aktionærerne ville desuden senere gennemføre et generationsskifte til sin søn. På det pågældende tidspunkt, var der intet der gav anledning til at strukturen ikke ville bevares i minimum 3 år, så skattemyndighederne gav dermed tilladelse hertil. I mellemtiden blev den ene aktionær dog syg og ønskede at stoppe sin aktivitet og investering i datterselskabet. På den baggrund, blev det af skattemyndighederne opfattet som at den syge aktionær ønskede en udtræden af selskabet, og at dette ville ske på baggrund af en skattefri spaltning. Det blev tolket som at der ikke længere var tale om en forretningsmæssig begrundelse efter FUSL. Der blev dermed ikke givet tilladelse til skattefri spaltning. Ligeledes blev der på basis af bl.a. ovenstående SKM TSS, senere truffet afgørelse i en sag, hvor en far der ejede anparterne i et holdingselskab, som ligeledes ejede anparterne i et driftsselskab, ønskede at opnå tilladelse til en skattefri ophørsspaltning af holdingselskabet. De to nye holdingselskaber skulle ejes henholdsvis af faderen og af sønnen. Gennem succession skulle anparterne i faderens holdingselskab, overdrages til sønnen. Skattemyndighederne mente at der ligeledes her vare tale om en anpartshavers ønske om en skattefri udtrædelse af et selskab, på basis af en skattefri spaltning. Dermed blev der ikke givet tilladelse. 34 Halling-Overgaard (2010) side Halling-Overgaard (2010) side 399 Side 61 af 104

63 Det der skal fremhæves i disse sager, er at et forestående generationsskifte er en god og lovlig forretningsmæssig begrundelse, for at få tilladelse til en skattefri spaltning, men at dette ikke kan tillades, hvis det er intentionen at dette skal gennemføres, for i nærmeste fremtid at lade den oprindelige aktionær udtræde skattefrit. Det har tidligere været et krav, at der skulle indsendes dokumenter for gennemførelsen af f.eks. en spaltning eller anden omdannelse, senest en måned efter dette var gennemført jf. daværende gældende FUSL 6. Kravet er dog siden ophævet ved lov nr. 527 af 17. juni Herefter er det ikke nødvendigt at sende dokumenter som tidligere krævet. Det er dog anført i FUSL 6, at skatteministeren kan fastsætte krav for hvilke oplysninger der skal indsendes for at spaltningen kan foretages 36. Hvad angår spaltning, er der hjemmel i FUSL 15b stk. 2, idet denne henviser til kravene i bl.a. FUSL Skat og fremførsel af underskud I det tilfælde at spaltningen er sket skattepligtigt, er der typisk ingen større udfordringer, idet personen eller selskabet der har ejerskabet over det spaltede selskab vil blive beskattet af afståelsessummen. Hvis der er tale om en ophørsspaltning, vil aktionæren blive beskattet af hele avancen, idet aktionæren vil blive betragtet som at have afstået hele aktiebeholdningen. Dermed vil aktionæren blive beskattet af avancen efter gældende regler i aktieavancebeskatningsloven. Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, vil aktionæren blive beskattet af avancen som udbytte. Gennemføres spaltningen derimod skattefrit, opstår der ofte en række tvivlsspørgsmål. Hvis der er tale om skattefri spaltning af et selskab, vil dette dermed betyde at successionsprincippet i FUSL 8 finder anvendelse. Dermed vil det modtagende selskab indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Vi henviser i den forbindelse i øvrigt til gennemgangen af successionsprincippet i afsnit 3.2. Idet at opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst skal opgøres bl.a. efter successionsprincippet, betyder dette ligeledes, at aktiver og passiver modtaget fra det indskydende selskab, skal medregnes i det modtagende selskab: 36 Halling-Overgaard (2010) side 274 Side 62 af 104

64 som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab 37. Dermed vil det modtagende selskab f.eks. have en anskaffelsessum på kr. 1 mio. på en maskine, såfremt det indskydende selskab oprindeligt anskaffede maskinen for kr. 1 mio. uanset hvilken bogført værdi maskinen overgår til i forbindelse med spaltningen. Det fremgår dog ligeledes af FUSL 8, at de skattemæssige af- og nedskrivninger det indskydende selskab måtte have foretaget på maskinen, vil blive betragtet som foretaget af det modtagende selskab. Udover anskaffelsessummen, vil det modtagende selskab ligeledes indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt og hensigt. Hvis det indskydende selskab havde anskaffet aktiver eller passiver med spekulationshensigt eller som led i næring, vil disse aktiver og passiver også blive betragtet således jf. FUSL 8, stk. 2. Samtidig betyder successionsprincippet i forbindelse med den skattefrie spaltning, at det ophørende selskab ikke bliver beskattet af avancer efter kursgevinstloven, ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, afskrivningslovens 40 eller statsskattelovens 5a 38. Der er dog visse problemstillinger og ulemper forbundet med ophørsspaltning, idet FUSL 8, stk. 6, ikke tillader, at det modtagende selskab kan benytte eventuelt underskud det indskydende selskab måtte have oparbejdet. Dermed mister selskabet denne fradragsmulighed. Det er ellers anført i LL 15 at: Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. 39 Dette tab bliver kun aktuelt, hvis spaltningen sker som en ophørsspaltning, idet dette selskab pr definition ophører efter spaltningen og dermed lukker det selskab der har skabt underskuddet og har rettigheden til at benytte det i fremtidige positive skattepligtige indkomster. Sker spaltningen derimod som en grenspaltning, fortsætter 37 FUSL 8, stk. 1, 1. pkt. 38 Halling-Overgaard (2010) side LL 15, stk. 1, 1. pkt. Side 63 af 104

65 det indskydende selskab og har naturligvis mulighed for at benytte underskuddet i egne fremtidige positive skattepligtige resultater. Således vil tabet kun realiseres i det omfang at selskabet ikke formår at skabe positive resultater og dermed miste fradragsmuligheden Skattefri spaltning uden forudgående tilladelse Hvor det tidligere udelukkende har været muligt at foretage en skattefri spaltning, hvis selskabet på forhånd havde opnået tilladelse fra skattemyndighederne, er det nu blevet muligt at gennemføre en sådanne uden en forudgående tilladelse. Dette er konsekvensen af ændringerne i FUSL ved lov nr. 343 af 18. april Denne tilføjede, at der i FUSL 15a og 15b blev åbnet for selskabers mulighed for skattefri spaltning uden tilladelse fra skattemyndighederne. Som det fremgår af resuméet af lovforslaget på skatteministeriets hjemmeside, begrundes ændringen med et ønske om en lettelse i de administrative byrder, samt at forbedre de skattemæssige rammevilkår for koncerner. Det påpeges dog af skatteministeriet, at aktionærerne skal beholde deres aktier i det spaltede selskab i minimum 3 år, ligesom at de aktionærer der ikke med sikkerhed kan afgøre om de beholder aktierne i 3 år, ikke vil få mulighed for skattefri spaltning uden tilladelse og vil dermed skulle følge de gamle regler i FUSL 40. En af problemstillingerne ved denne tilføjelse i FUSL er, at reglerne står i samme afsnit af loven som reglerne for spaltning med forudgående tilladelse. Derfor kan det være vanskeligt at afgøre hvilke specifikke krav der stilles til spaltning uden forudgående tilladelse. Det bemærkes, at der på en lang række punkter er lighed i krav og regler for spaltning med og uden forudgående tilladelse. F.eks. er definitionen af spaltning den samme. Der må stadig ikke opstå nye aktiver eller passiver, som f.eks. mellemregninger, ligesom transparente enheder ikke kan spaltes Side 64 af 104

66 Ligeledes skal det også på dette punkt, være et selskab der er omfattet af definitionen af en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Der er dog nogle forskelle. Det er disse forskelle vi primært vil kommentere i dette afsnit. Vi omtalte i afsnittet om skattefri spaltning med forudgående tilladelse, at der tidligere har været krav om indsendelse af dokumentation for at spaltningen er forretningsmæssig begrundet, men at dette krav nu er afskaffet, til fordel for at skatteministeren kan fastsætte hvilken dokumentation der ønskes fremsendt. Dette krav gælder ikke ved spaltning uden tilladelse 41. Dette virker naturligt, idet dette netop vil kræve skattemyndighedernes accept af dokumenterne for spaltningen må gennemføres og dermed bortfalder idéen med spaltning uden tilladelse. Til gengæld for at dokumentationen ikke kræves, er der derimod opstillet yderligere krav for at spaltningen kan gennemføres skattefrit. Disse er såkaldte værnsregler, der skal beskytte mod at spaltningen sker som led i spekulation der forsøger at opnå skatteunddragelse. Som nævnt, er det ifølge FUSL 15a, stk. 1, 4. pkt. tilladt for selskaber at foretage en skattefri spaltning uden forudgående tilladelse. Dog nævnes det herefter, at selskaber der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i et af de selskaber der har deltaget i spaltningen, ikke må afstå disse aktier i den efterfølgende periode på 3 år. Dette er en betingelse for anvendelsen af 4. pkt. Ellers skal der ske tilladelse for skattemyndighederne efter de gamle regler og spaltningen vil dermed blive skattepligtig og selskabsaktionæren vil således blive beskattet af avancen på afståelsen 42. Dette understøtter dermed det som skatteministeriet påpegede i resuméet af lovforslaget. Der er dog jf. 6. pkt. stadig mulighed for disse selskaber, for at afstå de pågældende aktier i det eller de modtagende selskaber, så længe afståelsen sker i forbindelse med en omstrukturering hvor vederlaget for de afståede aktier sker med aktier i andre selskaber omfattet af omstruktureringen. Dermed må vederlaget ikke ske i form af udbetaling af likvider. En anden stopklods for at anvende muligheden for spaltning uden forudgående tilladelse, er FUSL 15a stk. 1, 8. pkt. Her anføres det, at der i de tilfælde hvor der er flere selskabsdeltagere, ikke kan ske skattefri spaltning uden tilladelse, såfremt en eller flere af disse har ejet aktierne i selskabet i mindre end 3 år uden at have rådet over 41 Halling-Overgaard (2010) side Halling-Overgaard (2010) side 431 Side 65 af 104

67 flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Dette må antages indført i paragraffen, for at beskytte mod den mulighed at købe en mindre andel af et selskab, for så herefter at foretage en skattefri spaltning, der medfører at den nye selskabsdeltager opnår flertallet i et af de nye selskaber. Her er det et forholdsvis klart formål, at opnå en skatteundgåelse, idet alternativet havde været et skattepligtigt salg af denne andel af selskabet. De sidste 2 punkter i 15a stk. 1, omhandler at spaltning efter paragraffens 4. pkt. ikke kan gennemføres, såfremt en af selskabsdeltagerne er næringsdrivende ved køb og salg af aktier og dermed er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 17 og kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i selskabet. Hvis denne selskabsdeltager modtager andet end aktier i det modtagende selskab i forbindelse med spaltningen, finder pkt. 4 ikke anvendelse. Pkt. 4 kan heller ikke benyttes, hvis en af selskabsdeltagerne har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab og ikke er hjemhørende i EU/EØS eller en stat der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. I stk. 2 nævnes det i 3. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser skal være det samme i det modtagende selskab såvel i det indskydende selskab. Det vil sige, at hvis et selskab inden spaltningen ser således ud: Aktiver: Passiver Driftsbygning 50 mio. Egenkapital 20 mio. Likvider 10 mio. Langfristet gæld 65 mio. Tilgodehavender 40 mio. Kortfristet gæld 15 mio. Aktiver i alt 100 mio. Passiver i alt 100 mio. Dermed er forholdet mellem aktiver og gæld 100:80. Hvis spaltningen ønskes gennemført uden tilladelse, skal forholdet i det eller de modtagende selskaber dermed være det samme. Problemet i dette, opstår f.eks. hvis spaltningen skal ske som en grenspaltning. I forbindelse med en grenspaltning, er der ligeledes krav om at det modtagende selskab Side 66 af 104

68 består af en selvstændig gren af selskabet. Er det f.eks. et selskab der udfører salg i butik og på nettet, og dermed ønsker at udspalte butiksdelen og internetdelen i hvert sit selskab, skal de aktiver og forpligtelser der vedrører de enkelte grene udspaltes. Det er langt fra sikkert at disse dermed kan opfylde kravene om at forholdet mellem aktiver og passiver skal være det samme i det indskydende selskab og det modtagende. Som tidligere beskrevet, er der ikke dokumentationskrav om en forretningsmæssig begrundelse for spaltningen. Der er dog krav om at de selskaber der har deltaget i en skattefri spaltning uden tilladelse, senest ved indsendelsen af selvangivelsen for det pågældende skatteår, oplyser skattemyndighederne om spaltningen. Side 67 af 104

69 8. Aktieombytning En aktieombytning foregår kort sagt ved, at en aktionær bytter sine aktier i et selskab til aktier i et andet selskab. Samme regler gør sig gældende, såfremt der måtte være tale om anparter i et ApS. Med andre ord handler aktieombytning om, at der etableres et holdingselskab eller på tilsvarende vis etableres en koncernstruktur. Der byttes opad, altså fra driftsselskab til holdingselskab. Der vederlægges dermed kun på aktionærsiden i driftsselskabet sker der ingenting. Det er et krav, at den erhvervende part får over halvdelen af stemmerne jf. ABL 36, stk. 2 eller såfremt dette allerede er tilfældet erhverver en yderligere andel. En aktieombytning kan illustreres som vist nedenfor, hvor det fremgår, at selskabsstrukturen efter aktieombytningen går til at omfatte et holdingselskab. Figur 4: Aktieombytning 43 Aktionær Aktionær Driftsselskab Holdingselskab Driftsselskab I ovenstående eksempel vil driftsselskabet betegnes som værende det erhvervende selskab, mens holdingselskabet vil betegnes som det erhvervede selskab. Som udgangspunkt vil aktieombytningen som vist i figuren medføre afståelse af aktierne i driftsselskabet, som efter ombytningen ejes af holdingselskabet. En aktieombytning kan vælges foretaget enten skattefrit eller skattepligtig. Ved skattefri aktieombytning vil der ske succession hos aktionæren, mens der ved skattepligtig ombytning vil ske realisationsbeskatning hos aktionæren. 43 Egen tilvirkning Side 68 af 104

70 Efter ABL 36 skal beskatningen ske i henhold til reglerne i FUSL 9 og 11 når både det erhvervede og erhvervende selskab er danske A/S er eller ApS er. Efter FUSL 9 anses aktier i det indskydende selskab for afhændet til tredjemand, såfremt betalingen sker med andet end aktier i det modtagne selskab. Afhændelsen vil i disse tilfælde anses for sket til kursen efter FUSL 5, hvorefter kursen er bestemt efter den udarbejdede åbningsbalance i forbindelse med fusionen. Såfremt betalingen for aktierne afregnes med aktier vil beskatning ske, som om de var anskaffet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier, altså successionsbegrebet som tidligere beskrevet i denne opgave. 8.1 Med tilladelse En aktieombytning kan gennemføres både med og uden tilladelse. Efter ABL 36 beskrives først reglerne for gennemførsel med tilladelse. Det er ifølge ABL 36, stk. 1 en betingelse, at der indhentes tilladelse til gennemførslen af aktieombytningen fra toldog skatteforvaltningen. Det er ligeledes efter ABL 36, stk. 2 en betingelse, at ombytningen sker således, at der i det overtagende selskab opnås flertal af stemmerne i det erhvervede selskab. Denne betingelse anses ligeledes for opfyldt, såfremt det overtagende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i FUSL 15 a. Det er en betingelse, at der er indhentet tilladelse fra Told- og skatteforvaltningen, for at FUSL 15 a kan finde anvendelse ved spaltningen. Det er samtidig Told- og skatteforvaltningen, som kan tillade, at aktieombytningen ikke udløser skat efter ABL s bestemmelser jf. ABL 36, stk. 3. I så fald er det igen en betingelse, at ombytningen sikrer det overtagende selskab retten over halvdelen af stemmerettigheden i det erhvervede selskab eller eventuelt en yderligere aktieandel, såfremt der i forvejen ejes mere end halvdelen af stemmeantallet. Herudover skal betalingen igen ske via aktier. Når der er indhentet tilladelse til aktieombytningen hos Told- og skatteforvaltningen starter der en frist på 6 måneder for aktieombytningens gennemførsel efter ABL 36, Side 69 af 104

71 stk. 4. Dog kan Told- og skatteforvaltningen forlænge denne frist. Det er ikke muligt at gennemføre aktieombytningen med tilbagevirkende kraft, hvorfor 6 måneders fristen er afgørende for gennemførslen. 8.2 Uden tilladelse En aktieombytning kan også foretages uden tilladelse, men dog stadig under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt. Reglerne for ombytning uden tilladelse blev skrevet ind i ABL 36 a, men denne blev siden ophævet, hvorefter reglerne nu fremgår af ABL 36, stk. 6 og 7. Første betingelse fremgår af ABL 36, stk. 6 og siger, at aktieombytningen skal ske til handelsværdien på ombytningstidspunktet. Dertil kommer en betingelse om, at det erhvervende selskab ikke kan afstå aktierne i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Der er dog mulighed for, at afstå aktierne i det erhvervede selskab i forbindelse med skattefri omstrukturering i enten det erhvervende eller erhvervede selskab, hvis omstruktureringen ikke sker med andet end aktier. Når en aktieombytning gennemføres uden tilladelse skal der senest i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen, for det indkomstår hvori ombytningen har fundet sted, gives oplysning herom til Told- og skatteforvaltningen jf. ABL 36, stk. 7. Hvis det erhvervende selskab afstår aktierne indenfor 3 år fra ombytningstidspunktet skal der gives oplysning herom til Told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter afståelsen af aktierne. Såfremt der måtte være gennemført en ombytning uden tilladelse, hvorefter der inden for de første 3 år ønskes afståelse af aktierne, kan der anmodes om tilladelse til den oprindelige aktieombytning med tilbagevirkende kraft. Herefter vil der, hvis det sker efter lov og praksis, kunne opnås tilladelse til afståelsen 44. Sådanne situationer vil eksempelvis kunne finde sted, når eksterne forhold ændrer på eks. planerne for gennemførslen af et generationsskifte. 44 Bille (2011) side 72 Side 70 af 104

72 8.3 Skattepligtig aktieombytning En aktieombytning kan foretages skattepligtig eller skattefri. Sker aktieombytningen skattepligtigt vil de almindelige regler efter ABL være gældende. I disse situationer anses aktionæren for, at have afstået aktierne, hvorefter der skal opgøres almindelig aktieavance eller eventuelt tab, hvilket for personlige aktionærer skal beskattes efter reglerne om aktieindkomst. Hvis afståelsen af aktierne sker hos et selskab, hvor der er tale om datterselskabs- eller koncernaktier, vil afståelsen være skattefri. Når det er et selskab der ejer aktierne i forbindelse med aktieombytning, vil der således ikke være forskel på om ombytningen foretages skattepligtig eller skattefri. Som nævnt tidligere kan aktieombytningen ikke foretages med tilbagevirkende kraft, hvorfor beskatningen vil skulle foretages til kursen på ombytningstidspunktet. Skattemæssigt vil en aktieombytning ikke medføre ændringer for hverken det erhvervede eller erhvervende selskab, dog vil der efter ombytningens gennemførsel muligvis være opstået nye sambeskatningsforhold selskaberne imellem 45. En skattepligtig ombytning skal ikke indberettes til Skat, men ændrede sambeskatningsforhold skal dog meddeles til Skat umiddelbart efter ombytningstidspunktet Fordele og ulemper ved skattepligtig aktieombytning Der kan være mange elementer som skal vejes op mod hinanden for at vurdere om en aktieombytning skal foretages skattefrit eller skattepligtigt. Som nævnt ovenfor er der ingen forskel for selskaber, som ejer datterselskabs- eller koncernaktier, da disse vil kunne afstås skattefrit ved begge metoder. For personlige aktionærer vil en skattepligtig ombytning ofte forsøges undgået, da personer som regel vil undgå beskatningen som afståelsen medfører. Vælges den skattepligtige metode alligevel, kan det hænge sammen med, at personen har anden negativ aktieindkomst, hvori det er muligt at modregne fortjenesten. 45 Bille (2011) side 62 Side 71 af 104

73 En fordel ved den skattepligtige model kan desuden være, at der ikke stilles lige så store krav til denne model, idet der i bund og grund blot er tale om et regulært salg af aktieposten Skattefri aktieombytning med og uden tilladelse Hvad enten en skattefri aktieombytning foretages med eller uden tilladelse er det en forudsætning, at ombytningen medfører bestemmende adgang til over halvdelen af stemmerettigheden i det erhvervede selskab. Der kan dog efterfølgende foretages en kapitaludvidelse, hvilket medfører stemmeflertallet mistes 47. Det er muligt at ansøge om tilladelse til en aktieombytning af et endnu ikke eksisterende selskab, såfremt det pågældende selskab ikke er omdannet fra virksomhed til selskab, på tidspunktet for ansøgningen. Såvel omdannelsen til selskab, som ombytningen forventes dog i så fald foretaget samtidig 48. Aktier i et selskab med negativ egenkapital kan ikke indgå i en skattefri aktieombytning, da der i et sådan tilfælde ikke vil kunne ske en betaling for et sådant selskab. Skal et selskab med negativ egenkapital i seneste regnskab herfor indgå i en aktieombytning, skal det dokumenteres, at selskabet udgør en positiv værdi gennem eksempelvis en periodebalance for tidsrummet efter seneste regnskabsafslutning. For at gennemføre aktieombytningen skattefrit er det samtidigt et krav, at en del af betalingen sker med aktier. Det er jf. reglerne for succession et krav, at der minimum overdrages 1 % af aktiekapitalen i forbindelse med ombytningen Skattefri aktieombytning med tilladelse For at gennemføre en skattefri aktieombytning med tilladelse, skal der indsendes en skriftlig ansøgning med begrundelse om ombytningens gennemførsel. Ansøgningen skal 46 Bille (2011) side SKM SR 48 Bille (2011) side 64 Side 72 af 104

74 være forretningsmæssig begrundet og tage udgangspunkt i selskabets forhold og ikke udelukkende fokusere på aktionærens egne forhold. Hvis selskabet efterfølgende ikke opfylder forholdene i deres ansøgning kan SKAT vælge at tilbagekalde den tidligere tilladelse til gennemførslen. Ved indhentelse af en tilladelse til at foretage skattefri aktieombytning, vil SKAT formentlig kræve anmeldelse af ændrede vilkår i de efterfølgende 3 år. En række eksempler på forhold til anmeldelse hos SKAT kunne eksempelvis være: Kapitalnedsættelse eller udvidelse i datterselskabet Salg af aktiviteter i datterselskabet Salg af kapitalandele i datterselskabet Hvis forholdene var kendt på tidspunktet for ansøgning og herfor indgik i denne skal de ikke anmeldes til SKAT efterfølgende 49. SKAT kan ligeledes tilbagekalde en tidligere accept, såfremt der sker anmeldelse af efterfølgende begivenheder, som kunne have ændret SKAT opfattelse på tidspunktet for accepten, såfremt forholdene havde været kendt på daværende tidspunkt. Der kan herfor ikke tilbageholdes oplysninger ved indhentelse af tilladelsen, da denne blot vil tilbagekaldes efterfølgende, når de pågældende transaktioner vil realiseres. Konsekvensen af en tilbagekaldelse af tilladelse til at foretage skattefri aktieombytning vil være, at den gennemførte ombytning vil blive skattepligtig. Vi har tidligere nævnt en af betingelserne for gennemførsel af en aktieombytning med tilladelse, nemlig fristen på de 6 måneder til gennemførslen af ombytningen. Hvis selskabet allerede på tidspunktet for ansøgning ved de vil have problemer med overholdelsen af tidsfristen, vil det med fordel kunne tilføjes i ansøgningen, så Skat kan forlænge fristen i forbindelse med accepten af ombytningens gennemførsel Bille (2011) side Bille (2001) side 65 Side 73 af 104

75 8.4.2 Skattefri aktieombytning uden tilladelse Muligheden for skattefri aktieombytning uden tilladelse blev indført med virkning for ombytninger foretaget den 1. januar 2007 eller senere. Selskaber som kan gennemføre en ombytning uden tilladelse, er de samme som kan gennemføre ombytningen med tilladelse. Forskellen er blot den manglende indhentelse af tilladelse til gennemførslen. Gennemføres en aktieombytning skattefrit, hvorefter det viser sig, at det ønskes at afstå datterselskabet indenfor de kommende 3 år, er det muligt at anmode SKAT om tilladelse hertil, hvorved den oprindelige ombytning vil ske med tilladelse med tilbagevirkende kraft, hvis det sker indenfor lov og praksis 51. Årsagen til gennemførslen af en aktieombytning uden tilladelse er ofte begrundet i, at der ønskes mindre administrativt arbejde, som ansøgningen om tilladelse normalvis medfører Fordele og ulemper ved skattefri aktieombytning Den mest oplagte fordel ved en skattefri aktieombytning er naturligvis, at der undgås beskatning i forbindelse med transaktionen. Hvad enten der foretages skattefri eller skattepligtig aktieombytning er der en række krav som skal overholdes, hvilket de involverede parter skal være opmærksomme på. Særlig ved en skattefri ombytning er kravene særlig vigtige, da overtrædelse af disse krav kan medføre ombytningen bliver skattepligtig med tilbagevirkende kraft. Hertil vil der i forbindelse med aktieombytningen ske et koncernforhold, som medfører sambeskatning mellem to eller flere af de involverede selskaber, hvilket ofte vil medføre en gevinst i form af eksempelvis mulighed for udnyttelse af et eller flere selskabers eventuelle underskud. 51 Bille (2011) side 77 Side 74 af 104

76 8.5 Delkonklusion til spørgsmål 4 Som det fremgår af problemformuleringen, var vores fjerde underspørgsmål som følger: Hvilke alternativer er der til succession? Vi kan efter gennemgangen af de ovenstående afsnit i afhandlingen, besvare dette spørgsmål. Det første og mest åbenlyse alternativ, til at gennemføre et generationsskifte med succession, er naturligvis at generationsskiftet foretages uden succession og dermed sker som et almindeligt salg af en virksomhed. Dette fremgår af afhandlingens afsnit 6 og ABL 1. Dermed skal fortjenesten beskattes som aktieindkomst og opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Der findes dog en række andre alternativer som kan benyttes enten som supplement til succession, eller i stedet for. I afhandlingen har vi gennemgået A/B-moddellen, spaltning af et selskab samt aktieombytning. A/B-moddellen omhandler opdelingen af selskabets aktier i A- og B-aktier. De eksisterende aktionærer, vil blive tildelt A-aktier, mens den/de købende aktionærer vil blive tildelt B-aktier. A-aktierne vil samtidig have ret til et forlods udbytte. Dermed kan de nye aktionærer afdrage deres gæld til de øvrige aktionær, ved ikke at modtage udbytte inden det forlods udbytte er betalt til A-aktionærerne. Herefter gennemgik afhandlingen hvorledes selskaber også kan overdrages gennem spaltning. Dette kan ske skattefrit eller skattepligtigt. Med og uden tilladelse. Muligheden for at foretage en skattefri spaltning uden forudgående tilladelse, er en relativ ny mulighed. Der er dog visse krav forbundet hertil. F.eks. er der krav om at aktierne skal bevares i minimum 3 år efter den skattefri spaltning er gennemført. Ligeledes er der i FUSL 15a, stk pkt. nævnt, at en skattefri spaltning ikke kan gennemføres uden tilladelse, såfremt forholdet mellem aktiver og passiver i det modtagende selskab ændres fra forholdet i det indskydende selskab. Dette besværliggør Side 75 af 104

77 en grenspaltning, idet der i forbindelse med en grenspaltning, er krav om at hver udspaltet gren, skal kunne udgøre en selvstændig virksomhed. Spaltning er dog en meget anvendt model og benyttes bl.a. i forbindelse med at sikre selskabets ejendom i et selvstændigt selskab, eller når 2 eller flere ejere af samme selskab, ønsker at gå forskellige veje. Aktieombytning er også en relevant og ofte anvendt model. Denne følger på de fleste punkter reglerne omkring spaltning. Aktieombytning kan ligeledes gennemføres skattefrit og skattepligtigt, samt med og uden forudgående tilladelse. Her er ligeledes krav om bevarelse af aktierne i minimum 3 år. Aktieombytning betyder, at man bytter sine aktier med aktier i et nyt selskab. F.eks. kan en privat person eje aktier i et driftsselskab og ønsker at stifte et holdingselskab. Dermed kan aktieombytningsmodelen benyttes, idet personen bytter sine aktier i driftsselskabet med aktier i holdingselskabet, som så til gengæld ejer driftsselskabet. Aktieombytningen skaber et koncernforhold. Der skabes herved mulighed for, skattefrit at flytte finansielle aktiver fra driftsselskabet til det nystiftede holdingselskab. Dette mindsker driftsselskabets værdi og letter muligheden for et salg. Det er vigtigt at påpege, at der i alle tilfælde er tale om et salg. Ingen af modellerne er dermed medvirkende til at selskabet kan overdrages gratis, men blot på de mest fordelagtige vilkår. Side 76 af 104

78 9. Case Vi har på nuværende tidspunkt gennemgået en del af den grundlæggende teori, som vi finder relevant i forbindelse med generationsskifter af familieejede selskaber, som ønskes udført gennem succession. I den kommende del af vores opgave vil vi forsøge at inddrage den gennemgåede teori i praksis, hvor vi vil se nærmere på hvorledes de beskrevne modeller anvendes med udgangspunkt i en konkret virksomhed. Vi vil opstille et eksempel, hvor vi vil beskrive baggrunden for generationsskiftet og formålet for gennemførslen via succession for den konkrete virksomhed. Casen vil tage udgangspunkt i et faktisk gennemført generationsskifte af et selskab, dog med en del tilpasninger som følge af den tidligere beskrevne regelændring omkring pengetanksreglen samt de tilpasninger, som har måttet tilføjes for at følge de hidtil beskrevne modeller. Der vil ikke i eksemplet blive brugt selskabets og selskabsdeltagernes virkelige navne, af hensyn til deres anonymitet. Eksemplet omhandler et Holdingselskab, som tidligere har solgt dets driftsaktivitet og herefter blot driver formueforvaltning. Der er således ingen driftsaktivitet, hvilket på nogle områder kan besværliggøre et generationsskifte. Det konkrete eksempel vil blandt andet omhandle følgende punkter: Køb af virksomhed og stiftelse af nyt selskab Spaltning af nuværende selskab Afståelse ved succession Beregning af passivpost Alternativer til succession Side 77 af 104

79 9.1 Præsentation af virksomheden Larsen Holding A/S Larsen Holding A/S har tidligere ejet datterselskabet Larsen Drift A/S, som var et større jysk selskab, hvor der blev produceret kaffe. Efter et salg af datterselskabet i 2005 for et større millionbeløb, har Larsen Holding A/S de seneste år udelukkende beskæftiget sig med investering i værdipapirer og dertil knyttede aktiviteter. Larsen Holding A/S ejes 100 % af Lars og Kirsten Larsen, som begge nærmer sig pensionsalderen og derfor er begyndt at spekulere i, hvorledes selskabet kan generationsskiftes til børnene på den mest fordelagtige måde med hensyn til blandt andet de skattemæssige konsekvenser. Der er ingen ansatte i Larsen Holding A/S, hvorfor et eventuelt salg til nære medarbejdere ikke vil være aktuelt i forbindelse med afståelsen af selskabet. Da der heller ikke er nogen aktivitet, vurderes salg til ekstern part, ligeledes ikke realistisk. Familieforhold Lars og Kirsten Larsen har tre børn, heraf en søn, Oskar, samt to døtre, Marie og Dorte. Lars og Kirsten ønsker i første omgang at give hvert barn 10 mio. af formuen i Larsen Holding A/S, men ønsker ikke at børnene vil blive tvunget til at svare hverken skat eller gaveafgift af selskabets samlede formue. Alle børnene har i forskelligt omfang tidligere været ansatte i Larsen Drift A/S, men ingen af børnene nåede at købe andele i selskabet inden dette blev afhændet ved salg til en uafhængig tredjepart. Vi vil udelukkende se nærmere på, hvorledes overdragelsen af formuen sker til sønnen Oskar. Oskar Maskiner Oskar Larsen drev på tidspunktet, hvor overvejelserne om generationsskiftet af Larsen Holding A/S startede, virksomheden Oskar Maskiner. Oskar Maskiner blev drevet i personligt regi og beskæftigede sig med salg og udlejning af diverse maskiner til håndværksbranchen. Side 78 af 104

80 Oskar Maskiner beskæftigede på dette tidspunkt udelukkende Oskar selv. Oskar Maskiner blev startet af Oskar tilbage i 2002, samtidig med han stoppede i forældrenes selskab. Oskar Maskiners resultater af driften samt balanceposter vil blive beskrevet senere. 9.2 De indledende overvejelser Som det første punkt i forbindelse med et eventuelt generationsskifte til børnene, ønskede Lars og Kirsten Larsen, at dette skulle udløse mindst mulig beskatning. Der skulle herfor findes en løsning, efter hvilken det blev muligt at gennemføre generationsskiftet via succession, hvorved der kunne ske nedsættelse af overdragelsessummen med den beregnede passivpost. Da Larsen Holding A/S udelukkende beskæftigede sig med investering og formueforvaltning, blev succession besværliggjort af pengetanksreglen, som balancen på nuværende tidspunkt ikke kunne opfylde med den gældende fordeling mellem drifts- og finansielle aktiver samt resultatet. Balancen i Larsen Holding A/S fordelte sig på dette tidspunkt som følger: Aktiver Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Værdipapirer Likvider I alt Passiver EK Anden gæld I alt Side 79 af 104

81 Som det kan ses heraf vil såvel de finansielle anlægsaktiver samt værdipapirer og likvider tælle som finansielle aktiver ved opgørelsen heraf, set i forhold til pengetanksreglen, hvorved disse vil udgøre 99 % af balancesummen og langt overstige grænserne efter pengetanksreglen, hvorefter disse højst kan udgøre de tidligere beskrevne 50 %. For at kunne gennemføre et ønsket generationsskifte gennem succession, vil det altså være nødvendigt for Larsen Holding A/S, at få anskaffet eksempelvis nogle driftsaktiver, for på denne måde at kunne nedbringe andelen af finansielle aktiver. Dette kunne herfor ske gennem et køb af sønnen, Oskars, personligdrevne virksomhed. Oskars virksomhed havde en balance som fordelte sig således: Aktiver Passiver Goodwill EK Ejendom Byggelån Driftsmidler Kassekredit Varebeholdning Kreditorer Tilgodehavende Anden gæld Likvider I alt I alt Som det ses af ovenstående balance udgør de finansielle aktiver udelukkende likviderne på kr , svarende til 0,04 % af den samlede balancesum. Et eventuelt salg af Oskar Maskiner til Larsen Holding A/S ville altså medføre mulighed for, at indskyde de 10 mio. kr. i det hertil nystiftede selskab, uden grænsen på de 50 % efter pengetanksreglen ville blive oversteget, idet likviderne herefter vil andrage kr af de samlede aktiver på kr svarende til 46,9 %. Side 80 af 104

82 9.3 Salg af Oskar Maskiner Oskars salg af Oskar Maskiner til Larsen Holding A/S bliver skattepligtigt for Oskar, men da han tidligere har oparbejdet blandt andet en større mellemregning skattemæssigt efter virksomhedsskatteordningen, vælger han derfor at hæve den oparbejdede mellemregning ud inden salget, for på denne måde at nedbringe salgssummen. Dette skal ses i lyset af, at denne mellemregning øger selskabets gældsposter og dermed nedbringer den potentielle salgsværdi. Desuden medfører salget af driftsmidlerne et skattemæssigt tab, hvorfor en afståelse af aktiverne til handelsværdien tæt på regnskabsmæssig værdi ikke udløse en særlig stor beskatning for Oskar. Oskars hævning af egenkapitalen sker dog kun skattemæssigt, da Oskar Maskiner ikke har den fornødne likviditet til at indfri denne mellemregning. Dette betyder, at åbningsbalancen i det af Larsen Holding A/S nystiftede selskab, Oskar Maskiner A/S, i stedet får en egenkapital på kr , mens den resterende del af den oprindelige egenkapital i stedet for placeres på en ny gældspost til Oskar og efterfølgende kan udbetales gennem et eventuelt senere lån fra Larsen Holding A/S eller som førsteprioritet gennem de kommende års indtjening. Som nævnt i vores afgrænsning vil vi ikke gå i dybden med værdiansættelsen af Oskar Maskiner. Det kan igen nævnes, at der i forbindelse med afståelse af virksomhed til nærtstående køber skal fokuseres på, at overdragelsen sker til markedsværdi. Det er herfor vigtigt, at aktiver som eksempelvis ejendom og goodwill opgøres til handelsværdi. I dette tilfælde udgjorde goodwillen et ganske beskedent beløb, men der kan sagtens opstå lignende situationer, hvor denne værdi kunne være ganske central i forbindelse med et salg af virksomhed. Nedenfor ses den oprindelige og nye konstruktion af ejerforholdet omkring Oskar Maskiner i den viste figur. Side 81 af 104

83 Figur 5: Ejerstuktur 52 Oskar Larsen Lars og Kirsten Larsen Oskar Maskiner Larsen Holding A/S Oskar Maskiner A/S 9.4 Næste trin Efter Larsen Holding A/S har købt Oskar Maskiner og stiftet selskabet Oskar Maskiner A/S, er det nu meningen, at Larsen Holding A/S skal spaltes, således en del af likviderne ender ud i et nyt selskab ved navn Oskar Larsen Holding ApS. Samtidig skal Oskar Larsen Holding ApS efter spaltningen ende ud med at eje hele aktiekapitalen i Oskar Larsen Maskiner A/S. Fordelen ved at spalte Larsen Holding A/S i flere selskaber bliver, at det nye selskab Oskar Larsen Holding ApS herefter kan holde sig indenfor de tilladte 50 % for så vidt angår de finansielle aktivers samlede del af balancesummen. Herved opnås der altså mulighed for, at Oskar Larsen igen kan opnå ejerskab over Oskar Maskiner A/S, såfremt han overtager det nystiftede selskab, Oskar Larsen Holding ApS, gennem succession, som var udgangspunktet i den indledende fase. 9.5 Spaltning af Larsen Holding A/S Ligesom Oskar Maskiner er blevet købt ind i Larsen Holding A/S på nuværende tidspunkt, er det samme ligeledes sket med Oskars to søskendes personligdrevne virksomheder. Larsen Holding A/S ejer således ikke kun et, men tre datterselskaber. Spaltningen skal således ikke kun afføde et nyt, men tre nye selskaber, således søstrene 52 Egen tilvirkning Side 82 af 104

84 også får deres eget holdingselskab på sigt. Som skrevet tidligere vil vi dog udelukkende se på situationen for Oskar. Vi så ovenfor, at Oskar Maskiner havde en balancesum på 11,3 mio. kr. hvoraf godt 99 % var driftsaktiver. Den oprindelige plan gik på, at hvert barn skulle have 10 mio. kr. Ved at stifte Oskar Larsen Holding ApS og indskyde 10 mio. kr. heri som eneste aktiv, vil Oskar Holding ApS inklusiv datterselskabet, Oskar Maskiner A/S, ende ud med en fordeling som vist nedenfor: Aktiver Holding: Likvider Oskar Maskiner A/S: Ejendom Goodwill Driftsmidler Varebeholdning Tilgodehavender Likvider I alt Af den nuværende balancesum udgør likviderne de finansielle aktiver og udgør samlet set kr ud af den samlede balancesum på kr , svarende til 46,9 %. Vi har altså herved mulighed for at succedere, da vi nu er indenfor de tilladte grænser omkring pengetanke. Det er værd at bemærke, at selskabets ejendom er en domicilejendom, hvorfor denne ikke tæller med som et finansielt aktiv, hvilket kun sker for udlejningsejendomme. Side 83 af 104

85 Ligeledes er det vigtigt at bemærke, at datterselskabets værdi ikke opgøres som værende aktier og hermed finansielle aktiver, men i stedet beregnes efter sammensætningen i selskabet faktiske balance, hvilket vi har vist ovenfor. 9.6 Valg af spaltningsmodel Som beskrevet tidligere kan en spaltning gennemføres på flere forskellige måder. I dette eksempel kan der siges følgende om 4 valg af model samt deres konsekvens heraf: Skattepligtig grenspaltning Ved at spalte Larsen Holding A/S ved en skattepligtig grenspaltning, hvor der udover det fortsættende Larsen Holding A/S vil blive oprettet 3 nye selskaber, vil der skattemæssigt ske udlodning og der vil således falde beskatning med 27/42 % efter reglerne i ABL. Skattepligtig ophørsspaltning Spaltes Larsen Holding A/S i stedet for ved en skattepligtig ophørsspaltning, hvorefter det oprindelige selskab ophører efter spaltningens gennemførsel, vil dette skattemæssigt skulle sidestilles med en afståelse af aktierne og der vil herfor udløses beskatning om salg af aktier efter ABL. Fordelen ved at blive beskattet ved en afståelse i forhold til som udbytte ligger i, at afståelse giver mulighed for modregning af anskaffelsessummen, hvorimod udbyttebeskatningen sker af det fulde beløb og anskaffelsessummen således går tabt. Skattefri spaltning med tilladelse Larsen Holding A/S kan også spaltes skattefrit med tilladelse, hvorefter der kræves tilladelse indhentet fra SKAT. Problemet med denne model er, at det i den pågældende situation kan være svært at finde en forretningsmæssig begrundelse for spaltningens gennemførsel, hvorfor tilladelsen fra SKAT givetvis ikke vil kunne skaffes. Som tidligere gennemgået i afhandlingen, vil er generationsskifte ofte betragtes som en gyldig forretningsmæssig begrundelse, dog med den undtagelse at der ikke må være tale om skatteunddragelse. Det må antages, at vores eksempel i casevirksomheden vil kunne tolkes som skatteunddragelse og vil dermed ikke tillades af SKAT. Side 84 af 104

86 Skattefri spaltning uden tilladelse Der har siden den 18. april 2007 været mulighed for at gennemføre skattefri spaltning uden tilladelse. Fordelen herved er, at der ikke skal afgives en forretningsmæssig begrundelse før spaltningen kan gennemføres. Der er dog stadig en række værnsregler, hvilke er beskrevet tidligere i opgaven, som skal opfyldes for at gennemføre spaltning uden tilladelse. Ingen af disse forhindrer dog spaltningen i dette eksempel. I forbindelse med den skattefri spaltning skal forholdet mellem gæld og aktiver være ens i såvel det indskydende som det modtagende selskab. Det betyder, at hvis Larsen Holding A/S gæld udgør 5 % af aktiverne, skal gælden i Oskar Larsen Holding ApS også udgøre 5 % af aktiverne heri efter spaltningen. Hvis den skattemæssige og selskabsretlige spaltningsdato afviger, skal forholdet mellem gæld og aktiver vurderes på tidspunktet for den skattemæssige spaltningsdato 53. Som følge af dette generationsskifte ønskes gennemført med en så lav beskatning som muligt, anbefaler vi, at spaltningen gennemføres efter sidste model, altså skattefri uden tilladelse. De to første modeller udløser beskatning, mens vi ikke tror der kan opnås tilladelse fra SKAT, hvorfor det er nødvendigt at anvende den fjerde metode for at undgå en hård beskatning her og nu. Som følge heraf vil spaltningen i vores eksempel blive gennemført som en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse. 9.7 Succession Som tidligere nævnt ønskes generationsskiftet gennemført ved succession efter ABL 34 til Oskar samt de øvrige børn. Vi beregnede ovenfor andelen af finansielle aktiver efter spaltningen af Larsen Holding A/S, hvilket viste en andel af finansielle aktiver på 46,9 %. Dette er som sagt indenfor de tilladte 50 %, som pengetanksreglen kræver. 53 SKM DEP Side 85 af 104

87 Som skrevet tidligere i opgaven, skal opgørelsen af hvorvidt selskabet er defineret som en pengetank eller ej, opgøres på baggrund af gennemsnittet af de seneste 3 år for såvel balancen som resultatet. Dette generationsskifte ønskes gennemført mindre end 3 år efter Larsen Holding A/S har købt Oskar Maskiner A/S, ligesom Oskar Larsen Holding ApS er stiftet mindre end 3 år forud for generationsskiftet, hvorfor det i dette tilfælde ikke kan lade sig gøre at opgøre et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår. I dette tilfælde vil fordelingen mellem driftsaktiver og finansielle aktiver i stedet skulle opgøres for perioden fra spaltningen og frem til overdragelsesdatoen. Der er ligeledes som tidligere omtalt i afhandlingen, indført en overgangsregel der medføre at selskabet frit kan vælge mellem hvorvidt pengetanksreglen skal vurderes på grundlag af værdien på handelstidspunktet eller på grundlag af et gennemsnit af de seneste 3 år. Hertil kommer reglerne omkring personkredsen, som ligeledes er opfyldt, da Oskar er søn af Lars og Kirsten. Hertil kommer betingelsen om der skal ske overdragelse af minimum 1 % af selskabskapitalen, hvilket også er tilfældet i dette eksempel, hvor hele selskabskapitalen overdrages til Oskar. Sidste betingelse er aktierne ikke må være omfattet af ABL 19 om aktier udstedt af et investeringsselskab, hvilket ligeledes ikke er tilfældet, hvorfor der godt kan ske overdragelse gennem succession i vores eksempel. Det kan stadig anbefales, at selskaber der står overfor en lignende situation indhenter bindende svar fra SKAT, således det sikres, at SKAT accepterer beslutningen. Der ligger dog flere afgørelser fra SKAT, hvor det ses, at lignende situationer har opnået accept fra SKAT 54. Efterfølgende er det vigtigt at sikre sig, at overdragelsen sker til markedsværdi. I dette tilfælde er markedsværdien opgjort kort for inden i forbindelse med overdragelsen af Oskar Maskiner til Larsen Holding A/S, hvorfor markedsværdien af Oskar Maskiner A/S er nogenlunde kendt på overdragelsestidspunktet, mens den tilkomne likviditet fra 54 SKM SR Side 86 af 104

88 Larsen Holding A/S blot skal overgå til den faktiske værdi. Vi vil herfor ikke kommentere yderligere på værdiansættelsen af handelsværdien af Oskar Maskiner A/S. 9.8 Passivpost Når markedsværdien er opgjort skal der herefter beregnes en passivpost, som overdragelsessummen efterfølgende kan nedsættes med. Denne sum opgøres som beskrevet tidligere i opgaven, som 22 % af den lavest mulige fortjeneste ved afståelsen for aktieindkomst, samt 30 % af fortjenesten, som ikke relaterer sig til aktieindkomst. Den opgjorte værdi af aktierne på overdragelsestidspunktet er opgjort som værende de likvide midler på mio. kr. 10 med tillæg af selskabskapitalen i Oskar Maskiner A/S på tkr Den resterende del af Oskar Maskiner A/S er beregnet til kr. 0 med en gæld, som svarer til aktiverne. Den samlede værdi af aktierne udgør således kr Larsen Holding A/S blev stiftet i 1995, men en del af aktierne heri stammer tilbage fra Larsen Drift A/S, som blev stiftet i 1969 og efterfølgende er fusioneret ind i Larsen Holding efter salget af driften, og der er altså således mulighed for at nedbringe avancen med et ejertidsnedslag efter ABL 47. Nedslaget beregnes efter ABL 47, stk. 3 med 1 % for hvert år hovedaktionæren har ejet aktierne forud for udløbet af indkomståret 1998, dog højst med 25 %, hvilket er tilfældet her som følge af perioden 1969 frem til 1998 overstiger grænsen på de 25 år. Ejertidsnedslaget vil således skulle udgøre 25 % af kr , altså kr , hvorefter den skattepligtige avance for Lars og Kirsten Larsen vil udgøre kr Det er altså dette beløb, som passivposten på de 22 % skal beregnes af. Herefter vil passivposten i dette tilfælde beløbe sig til kr , som Oskars anskaffelsessum for aktierne vil blive nedsat med. Beregningen vil altså se ud som følger: Markedsværdi af aktier Ejertidsnedslag, 25 % Skattepligtig avance Passivpost, 22 % Side 87 af 104

89 9.9 Betaling for Oskar Larsen Holding ApS Som beskrevet ovenfor udgør markedsværdien af aktierne i Oskar Larsen Holding ApS samt datterselskabet Oskar Maskiner A/S kr I forbindelse med overdragelsen til Oskar kan denne værdi som tidligere beskrevet nedsættes med den beregnede passivpost, hvilken vi har beregnet ovenfor. Oskar vil således skulle betale følgende for Oskar Larsen Holding ApS: Markedsværdi Passivpost Til betaling Oskar kan herefter vælge mellem at betale den fulde sum på kr kontant til forældrene eller der kan aftales betaling ved gave eller stiftes et gældsbrev, hvorefter der kan aftales nærmere betingelser for afdragenes størrelse de følgende år. I dette tilfælde aftales det, at hele betalingen skal falde som gave, hvorefter beløbet på kr kan nedsættes med den afgiftsfrie gavegrænse fra forældre til børn efter BAL 23 på kr Oskar kan således nedsætte det afgiftspligtige beløb med kr fra begge forældre, således den samlede afgiftspligtige gave beløber sig til nedenstående: Gave i alt Afgiftsfri fra mor Afgiftsfri fra far Afgiftspligtig Afgift i alt, 15 % Oskar skal altså i forbindelse med overtagelsen af Oskar Larsen Holding ApS samt Oskar Maskiner A/S betale gaveafgiften på kr , mens den resterende del op til Side 88 af 104

90 markedsværdien på mio. kr. 10 er afregnet gennem passivpost, ejertidtidsnedslag samt gave fra forældrene. Efter processen er gennemført, vil konstruktionen ende ud med at have følgende udseende. Figur 6: Ny ejerstruktur efter succession 55 Lars og Kirsten Larsen Oskar Larsen Larsen Holding A/S Oskar Larsen Holding ApS Oskar Maskiner A/S 9.10 Oskars privatøkonomi Som nævnt skal Oskar i forbindelse med generationsskiftet betale gaveafgiften på kr i forbindelse med overdragelsen af Oskar Larsen Holding ApS samt datterselskabet Oskar Maskiner A/S. Der sker altså et relativt væsentligt træk på hans private økonomi. Det er dog planen, at denne udgift vil blive mere end dækket gennem udbetalingen af den tidligere beskrevne mellemregning, som Oskar Maskiner A/S har til Oskar privat. Dette vil dog kræve, at de kommende års drift skal generere overskydende likviditet, hvorved der bliver mulighed for at afdrage på gælden til Oskar. Såfremt indtjeningen måtte svigte i fremtiden, vil hans private økonomi i stedet kunne kompenseres gennem udbytte fra Oskar Larsen Holding ApS, hvor der som tidligere nævnt står mio. kr. 10 fra spaltningen af Larsen Holding A/S. Denne model vil dog udløse udbyttebeskatning efter de tidligere nævnte 27/42 %. Endelig kunne Oskar også overveje, om der skulle gives et lån fra Oskar Larsen Holding ApS til Oskar Maskiner A/S, hvilket vil kunne ske skattefrit og herfor må være at foretrække. Dette vil give mulighed for at indfri hele mellemregningen til Oskar. 55 Egen tilvirkning Side 89 af 104

91 Herved vil renteudgiften på mellemregningen til Oskar privat i stedet blive til en renteudgift til Oskar Larsen Holding ApS, som omvendt vil opnå en renteindtægt på tilsvarende beløb. Da Oskar Larsen Holding ApS ejer hele selskabskapitalen i Oskar Maskiner A/S er disse selskaber således sambeskattet efter SEL 31. Renterne ved lånet mellem selskaberne vil således blive udlignet og ikke udløse nogen beskatning. Omvendt vil renteudgiften på en mellemregning til Oskar privat medføre beskatning af kapitalindkomsten. Ser vi herfor isoleret på Oskars privatøkonomi kan det anbefales, at udlåne et beløb svarende til mellemregningen fra Oskar Larsen Holding ApS til Oskar Maskiner A/S, for på denne måde at kunne indfri mellemregningen med Oskar samt for at undgå Oskar bliver beskattet af kapitalindkomsten. Såfremt Oskar får udbetalt hele mellemregningen vil han dog givetvis stadig få en kapitalindkomst i årene frem afhængigt af hvorledes pengene placeres. Alt efter hvilken risikovillighed Oskar har, vil kapitalindkomsten fra eksempelvis banken dog næppe matche den rente Oskar Maskiner A/S har betalt indtil nu. Konsekvensen af hele generationsskiftet vil altså for Oskar ende ud med, at han skal betale gaveafgiften på 1,3 mio. kr. mod at komme til at eje selskabskapitalen i Oskar Larsen Holding ApS samt datterselskabet Oskar Maskiner A/S, som samlet set havde en værdi på mio. kr. 10. Samtidig kan der blive mulighed for at Oskar Maskiner A/S kan indfri gælden til Oskar privat, hvorved han også privat ender ud med positiv likviditet uden nogen større beskatning, som var førsteprioriteten ved de indledende overvejelser Alternativ til succession Udgangspunktet for hele generationsskiftet var efter Lars og Kirsten Larsens ønske, at børnene kunne overtage en del af formuen i Larsen Holding A/S med udløsning af lavest mulig beskatning, hvilket efter vores vurdering kunne ske gennem ovenstående model med succession. Side 90 af 104

92 Der er dog flere alternativer til successionen som beskrevet ovenfor. Der foreligger altid muligheden for et regulært salg, men dette vurderer vi ikke som værende relevant i denne situation. Hvis en person måtte være interesseret i at besidde værdipapirer og likvider i samme størrelsesorden, som Larsen Holding A/S besidder på tidspunktet for generationsskiftet, må det formodes personen i stedet vælger selv at stifte et selskab og investere i aktier og lignende efter eget ønske. Metoden med salg mener vi herfor udelukkende vil være aktuel, hvis selskabet som ønskes generationsskiftet indeholder en egentlig drift. Skulle et køb herfor komme på tale kunne det muligvis være et eller flere af børnene, som skulle købe selskabet, men dette ville dog blive besværliggjort en del på baggrund af finansieringen, da selskabet som tidligere beskrevet er adskillige mio. kr. værd og det således formentligt ville kræve et større lån fra pengeinstitut eller lignende A/B Modellen En anden mulighed for generationsskifte af Larsen Holding A/S kunne i stedet være anvendelse af den såkaldte A/B model, som vi har beskrevet tidligere i opgaven. Herved kan de 3 børn til Lars og Kirsten Larsen vælge at købe sig ind i selskabet og blive tildelt B-aktier. Fordelen ved at købe sig ind med B-aktier, vil være den lavere kurs på disse aktier sammenlignet med A-aktier og herved den lettere finansiering ved købet. B-aktierne vil som tidligere beskrevet blive handlet til en lavere kurs, da de fra starten ikke vil have ret til udlodning af udbytte, før end en aftalt forlods udbytte ret på A-aktierne er udloddet som udbytte. I dette eksempel med Larsen Holding A/S vil den forlods udbytte ret blive af en sådan størrelse, at det ville kræve relativ store årlige udbytter til Lars og Kirsten, hvis de skulle nå at blive udnyttet fuldt ud, hvilket vil medføre en årlig skattebetaling af udbytterne på hhv. 27 % og 42 %. Herved vil vi altså ikke kunne imødekomme ønsket om udløsning af en lav skat i forbindelse med generationsskiftet. Beskatningen af udbytterne vil som sagt ligge i størrelsesordenen 27/42 % og i så fald vil der altså kunne overvejes, om selskabet i stedet blot skulle opløses, hvorved hele Side 91 af 104

93 beløbet ville komme til beskatning med undtagelse af selskabskapitalen, hvilket dog ville medføre, at de fremtidige årlige udbytter til 27 % ville gå tabt. Vi vurderer herfor den beskrevne model med køb af Oskar Maskiner, stiftelse af Oskar Maskiner A/S, spaltning af Larsen Holding A/S og efterfølgende afståelse gennem succession til Oskar som værende den mest fordelagtige løsning Kontant overdragelse Hvis forældrene i stedet ønskede at overdrage formuen på 10 mio. kr. til Oskar gennem en kontant gave ville dette udløse en langt højere skat. I bilag 1 har vi lavet en beregning af hvorledes dette kunne se ud. Det er først og fremmest vigtigt at gøre opmærksom på, at formuen står inde i selskabet, hvorfor en kontant gave først ville kræve en større udlodning til forældrene. I beregningen har vi set på hvor meget der skulle udloddes for blot at betale de 10 mio. kr. til Oskar. Beregningen viser dette udbytte skulle udgøre kr , hvorefter de ville stå tilbage med 10 mio. kr. som efterfølgende kunne gives til Oskar kontant. En sådan løsning ville ligeledes udløse gaveafgift hos Oskar. Vi har i bilag 1 beregnet denne afgift såfremt Oskar selv afregnede den samt hvis forældrene gjorde. I tilfældet hvor Oskar selv afregner denne, udgør gaveafgiften mere end ved overdragelse af selskabet som vist ovenfor. Omvendt vil der kunne opnås en mindre besparelse, såfremt forældrene valgte at afregne afgiften inden overdragelsen af den kontante gave, hvilket ville udløse en besparelse på kr Vi har ligeledes i beregningen set på den samlede likviditetspåvirkning på Oskars privatøkonomi ved såvel modtagelse af gave, både hvor han selv afregner afgift samt hvor forældrene gør. Ligeledes har vi set på likviditeten i eksemplet hvor han overtager selskabet og efterfølgende udlodder hele kapitalen. Beregningen viser den bedste likviditet ved den kontante gave med afregning af afgift af forældrene, hvor den samlede likviditet for Oskar beløber sig til kr , mens overtagelse af selskabet giver en likviditet på kr Vores valgte løsning giver altså en mindre likviditet på kr , men skal holdes op mod et ekstra Side 92 af 104

94 likviditetstræk i Larsen Holding A/S på kr , hvilket vi absolut ikke mener er fordelagtigt Delkonklusion til spørgsmål 5 Som det fremgår af problemformuleringen lyder vores 5. underspørgsmål som følger: Hvordan foretages et generationsskifte med succession i en udvalgt case virksomhed? Vi har i afhandlingens kapitel 9 gennemgået et generationsskifte i en udvalgt casevirksomhed, som i overvejende grad driver virksomhed med investering som hovedaktivitet. Dette gør et generationsskifte lidt specielt, da muligheden for et regulært salg reelt ikke er til stede, da en potentiel køber herigennem blot vil kunne købe penge for penge. Generationsskiftet i casevirksomheden ønskes gennemført på en måde, hvorved der udløses lavest mulig skat ved transaktionen. Det ønskes desuden, at generationsskiftet gennemføres, således en del af formuen overdrages til ejernes børn. Vi har gennem vores afhandling gennemgået en række forskellige modeller, som anvendes i forbindelse med generationsskifter. I praksis benyttes der ofte flere af modellerne i hvert generationsskifte, hvilket også er tilfældet i vores case. I vores casevirksomhed havde selskabet opbygget en større formue på baggrund af et tidligere salg af driftsvirksomheden, hvorefter der nu blot var tale om et holdingselskab bestående af likvider og værdipapirer. Ejerne, som var et ægtepar, ønskede nu at afstå en sum på 10. mio. kr. til hvert af deres 3 børn, hvilket skulle ske med lavest mulig beskatning. Ejerne ønskede generationsskiftet skulle foretages gennem succession, hvilket på det daværende tidspunkt ikke var muligt, som følge af balancens sammensætning, hvor selskabet måtte opfattes som værende en pengetank. Derfor var det nødvendigt, at spalte det oprindelige holdingselskab i flere selskaber, hvor det ønskede pengebeløb kunne placeres i nyoprettede selskaber, som børnene herefter kunne overtage. Spaltningen ville imidlertid ikke ændre på, at selskabet ville opfattes som værende en pengetank. Der var herfor krav om tilførsel af driftsaktiver, som kunne bringe andelen Side 93 af 104

95 af finansielle aktiver under grænsen på 50 %. I casen sælger sønnen herfor sin personligdrevne virksomhed over til holdingselskabet, hvor det placeres som et datterselskab til det nystiftede selskab, som han selv skal overtage efterfølgende. Købet af sønnens virksomhed betyder, at han herefter kan overtage det nystiftede selskab, hvor formuen er placeret og samtidig generhverve hans tidligere virksomhed, som nu er placeret som et datterselskab til det nye holdingselskab. Dette kan ske, da denne koncern nu overholder grænserne for pengetanksreglen og der således kan ske overdragelse med succession. Fordelen ved overdragelsen med succession bliver, at sønnen ikke skal betale den fulde sum for de erhvervede selskaber, da der gennem succession gives ret til nedsættelse af prisen med en beregnet passivpost, som skal anses som værende kompensation for den skatteforpligtelse der optages ved overtagelse af selskaberne. På baggrund af ovenstående mener vi, at selskabet opnår det mest optimale generationsskifte gennem succession ud fra de ønskede krav. Side 94 af 104

96 10. Konklusion Formålet med denne afhandling, har været at redegøre og analysere de skattemæssige konsekvenser ved et generationsskifte. Dette er søgt opfyldt, ved først en teoretisk gennemgang af krav og bestemmelser på området, samtidig med de forskellige modeller skatteretten tillader, er gennemgået. Disse modeller tæller bl.a. succession, spaltning, A/B-modellen og aktieombytning. Herefter har afhandlingen analyseret og belyst forskelle, samt fordele og ulemper ved anvendelsen af de respektive modeller. Afhandlingen havde ligeledes til formål, at analysere hvorvidt et generationsskifte i en udvalgt casevirksomhed, ville gennemføres bedst muligt med anvendelse af succession. Problemformuleringen opstillede derfor hovedspørgsmålet: Vil overdragelse med succession være at foretrække i vores udvalgte casevirksomhed? Dette søges besvaret gennem de i problemformuleringen opstillede fem underspørgsmål, som vil blive konkluderet nedenfor. Afhandlingen har i overvejende grad haft fokus på generationsskifte med succession. Derfor fandt vi det vigtigt, først at introducere begrebet succession og første underspørgsmål lød dermed: Hvad vil det sige at succedere? Dette spørgsmål er søgt besvaret, ved først at gennemgå de indledende overvejelser virksomheden bør foretage, samt hvilken omfattende planlægning succession kan kræve, idet der er visse betingelser som skal være opfyldt. Derudover skal der overvejes om overdragelsen skal ske til et barn, fordeles mellem flere søskende, en medarbejder, eller måske sælges til en uafhængig tredjepart. Sker overdragelse med betaling i form af gave til børn, er der naturligvis nogle likviditetsmæssige overvejelser, som kræver at ejeren af virksomheden har råd til at fortsætte sin ønskede levestandard, samtidig med at alle dennes børn er tilfredse, samt at virksomheden stilles bedst muligt. Herefter har vi i afhandlingen gennemgået begrebet succession, samt i hvilke love succession er beskrevet. Af vigtigste lovgivning for denne afhandling, kan nævnes ABL Side 95 af 104

97 34, 35 og 35a. Disse omhandler succession til familiekredsen, medarbejdere og til tidligere ejer. På baggrund af afhandlingens gennemgang kan vi nu svare på underspørgsmål 1, idet begrebet succession betyder, at en overdragelse af et selskab ved anvendelse af succession, betyder at der vil ske en skatteudskydelse af avancen som overdragelsen har medført. Der er ikke tale om en skatteundgåelse, men en udskydelse, idet køberen indtræder i sælgeres skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Skatten vil herfor først forfalde til betaling på tidspunktet for videresalg til ekstern part. Herefter gælder det om, at kende til de krav lovgivningen stiller for at kunne gennemføre generationsskiftet ved succession. Vi har herfor opstillet følgende underspørgsmål 2: Hvilke krav stiller skattelovgivningen hvis et generationsskifte ønskes gennemført med succession? De første krav som stilles for at gennemføre generationsskifte med succession fremgår af ABL 34, hvor familiekredsen, til hvem der kan succederes, er nævnt. Denne kreds tæller følgende personer: o børn, stedmor og adoptivbørn o børnebørn o søskende og deres børn samt børnebørn o samlever Hertil kommer der en mulighed for at succedere til personer udenfor familien. Disse personer fremgår af ABL 35 og omfatter nære medarbejdere. Nære medarbejdere er defineret som personer, som har været beskæftiget i selskabet eller hermed koncernforbundne selskaber i en periode svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 5 år. Side 96 af 104

98 Vi har herved styr på hvilke personer der er mulighed for at succedere til. Hertil kommer en række øvrige krav, som ligeledes skal være opfyldt. Disse regler omhandler blandt andet pengetanksreglen. Denne regel omhandler sammensætningen af selskabets balance og indkomst. Der må efter denne regel ikke være over 50 % finansielle aktiver af den samlede aktivmasse eller mere end 50 % af indkomsten, som stammer fra passiv pengeanbringelse. Af de væsentligste finansielle aktiver kan nævnes likvider, værdipapirer og udlejningsejendomme. Opgørelsen skal opgøres som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Desuden stiller muligheden for succession krav om, at mindst 1 % af aktiekapitalen overdrages jf. ABL 34, stk. 2. Op til denne afhandling valgte regeringen, at ændre den ovenfor nævnte pengetanksregel. Vores tredje underspørgsmål lød herfor som følger: Hvilken påvirkning har ændringen af pengetanksreglen for virksomhederne? Vi har i afhandlingen gennemgået ændringen af pengetanksreglen, hvor grænsen for de finansielle aktiver er blevet nedsat fra 75 % til 50 %. Det kan herfor konstateres at de berørte virksomheder, er de som har en andel af finansielle aktiver mellem 50 % og 75 % og som efter ændringen ikke længere har mulighed for at succedere. En række af disse virksomheder har derfor kraftigt kritiseret ændringen, da denne kan koste dem adskillige mio. kr. i ekstra skat ved et nærtstående generationsskifte. Flere virksomheder har planlagt et generationsskifte gennem længere tid og forventet dette gennemført i starten af 2012, hvilket regelændringen umuliggjorde, såfremt de befandt sig over de omtalte 50 %. Der er dog hertil kommet en lempelse, i form af en overgangsregel, hvorefter virksomhederne kan vælge om grænsen skal vurderes på baggrund af det 3-årige gennemsnit eller på handelsværdien ved overdragelsen. Denne regel skal sikre, at virksomheder ikke tvinges til at udskyde et generationsskifte i op til 3 år. Ønsker de berørte virksomheder fortsat generationsskiftet gennemført gennem succession, vil det herfor kræve en reduktion af de finansielle aktiver, for på denne måde at komme under den lovbestemte grænse på 50 % som nævnt ovenfor. Side 97 af 104

99 Som følge af nogle virksomheder har mistet muligheden for succession, kan det være vigtigt at se på nogle af alternativerne hertil. Dette fører til vores fjerde underspørgsmål som lyder som følger: Hvilke alternativer er der til succession? Det mest iøjnefaldende alternativ kan siges at være et regulært salg, hvilket altid vil være en mulighed. Dette vil dog medføre en beskatning ved afståelse af aktieposten, hvorfor den afstående part ofte vil foretrække en anderledes løsning. Et regulært salg kan være omfattet af en høj salgspris, hvilket vil kræve en stærk likviditet hos køberen. For at lette finansieringen i forbindelse med et salg kan herfor nævnes A/B modellen. Denne model opdeler et selskabs kapital i hhv. A- og B-aktier, hvor køberen herefter opnår mulighed for at købe sig ind med B-aktier. Disse aktier har en lavere kurs end A-aktierne, da A-aktier har tilknyttet ret til et beregnet forlods udbytte, som herigennem nedsætter prisen på B-aktierne. Hvis den øjeblikkelige fordeling af aktiverne ikke giver mulighed for succession, men dette stadig ønskes, er der en række modeller som kan medvirke til alligevel at muliggøre et generationsskifte gennem succession. Vi har gennemgået muligheden for anvendelse af aktieombytning og spaltning i denne opgave. Ved aktieombytning kan der eksempelvis ske en ombytning, hvorved der stiftes et holdingselskab, som herefter ejer driftsselskabet. Dette muliggør skattefrit, at kunne flytte likvider fra driftsselskabet til holdingselskabet. Herefter vil holdingselskabet kunne spaltes, således der stiftes et nyt selskab, som efterfølgende skulle eje driftsselskabet. Det er i denne forbindelse vigtigt, at sørge for den nystiftede koncern samlet set overholder grænsen på de 50 %. Herved vil der kunne ske succession af såvel holdingselskab samt driftsselskab. Efter at have gennemgået teorien i opgaven har vi valgt at se på en konkret case, hvor teorien benyttes i praksis. Vi har herfor haft følgende femte underspørgsmål: Hvordan foretages et generationsskifte med succession i en udvalgt case virksomhed? Side 98 af 104

100 Den udvalgte virksomhed havde frasolgt driften nogle år tilbage og var således defineret, som værende en regulær pengetank, som væsentligt oversteg grænsen på 50 %. Hovedaktionærerne ønskede at overdrage en del af selskabets formue til deres 3 børn med lav skattebetaling til følge. Succession var deres førsteprioritet, men som nævnt ikke muligt på daværende tidspunkt. Løsningen herpå blev derfor, at sønnens personligdrevne virksomhed blev solgt til selskabet, som herved fik tilført en større mængde driftsaktiver. Virksomheden blev placeret som et datterselskab til det oprindelige holdingselskab. Mængden af de tilkøbte driftsaktiver muliggjorde herefter en spaltning af holdingselskabet, som stiftede et nyt holdingselskab med det før omtalte datterselskab. Denne koncern opfyldte herefter kravene på 50 % og sønnen kunne herefter overtage såvel det nye holdingselskab som hans gamle virksomhed, som nu var blevet datterselskab, gennem succession. Herved undgik den afstående part beskatning. Betalingen foregik ved gave og der var herved mulighed for beregning af en passivpost med 22 % af den lavest mulige avance et regulært salg ville have medført. Den overtagende parts omkostning blev herved udelukkende på gaveafgiften af beløbet. Vi mener efter at have gennemgået såvel teori som et eksempel i praksis, at være i stand til at besvare vort hovedspørgsmål lydende som følger: Vil overdragelse med succession være at foretrække i vor udvalgte case virksomhed? Udfordringen i case virksomheden gik på, at overdragelsen skulle udløse lav beskatning. Ved at gennemføre overdragelsen med succession som vist i opgaven, blev et selskab til en værdi på 10 mio. kr. overdraget og aftalt betalt gennem gave, hvilket udelukkende udløste betaling af gaveafgiften på 1,3 mio. kr. Skatten er dog ikke bortfaldet, men blot udskudt til et eventuelt videresalg af den overtagende part. Overdragelsen medførte nedsættelse med en beregnet passivpost på 22 %, mens et muligt videresalg vil skulle beskattes med op til 42 % efter nuværende aktiebeskatning, hvorfor det for den overtagende part skal vurderes grundigt, om det ønskes at optage denne forpligtelse. Side 99 af 104

101 I vores case virksomhed mener vi succession til trods for den overtagne forpligtelse må være at foretrække. Der er herigennem sket overdragelse af en virksomhed til en værdi på 10 mio. kr. mod en afgift på 1,3 mio. kr. Hvilket set i lyset af det danske skatteniveau må antages at være billigt sluppet. Side 100 af 104

102 11. Bibliografi Bøger: Bille, J. K., Jensen, M. H., & Nielsen, R. M. (2011). Omstrukturering - skatteregler i praksis (1. udg.). Karnov Group. Halling-Overgaard, S., & Olesen, B. S. (2007). Generationsskifte (2. udg.). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Halling-Overgaard, S., & Olesen, B. S. (2010). Generationsskifte og omsktrukturering - Det skatteretlige grundlag (3. udg.). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Michelsen, A., Askholt, S., Bolander, J., & Ensig, J. (2009). Lærebog om indkomstskat (13. udg.). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Rasmussen, J., & Møller-Andersen, J. (2008). Generationsskifte (1. udg.). Forlaget Thomson. Serup, M. (2004). Generationsskifte - omstrukturering (2. udg.). Forlaget Thomson. Dokumenter fra websted: Kinnunen, H. (25.. November 2011). Cepos. Hentede 29. Januar 2012 fra Øvlisen, E. (u.d.). Lovorientering. Hentede 29. Marts 2012 fra Skatteudvalget. (25.. november 2011). Folketinget. Hentede 10. Marts 2012 fra Artikler: Serup, M. (Februar 2012). Nyt om generationsskifte og omstrukturering. INSPI (2), s Internetsider: Retsinfo. (u.d.). SKAT. (u.d.). Side 101 af 104

103 Love: Aktieavancebeskatningsloven, LBK nr 796 af 20/06/2011 Boafgiftsloven, LBK nr 327 af 02/04/2012 Dødsboskatteloven, LBK nr 333 af 02/04/2012 Fusionsskatteloven, LBK nr 1260 af 03/11/2010 Kursgevinstloven, LBK nr 916 af 19/08/2011 Kildeskatteloven, LBK nr 1403 af 07/12/2010 Ligningsloven, LBK nr 1017 af 28/10/2011 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, LOV nr 1380 af 28/12/2011 Statsforvaltningsloven, LOV nr 542 af 24/06/2005 Statsskatteloven, LOV nr 238 af 02/04/1997 Selskabsloven, LBK nr 322 af 11/04/2011 Virksomhedsskatteloven, LBK nr 1075 af 10/09/2007 Anvendte cirkulærer: Cirkulære nr. 44 Cirkulære nr. 45 Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning Vejledning af Anvendte skattemeddelelser: SKM LR SKM LR SKM TSS SKM TSS SKM LR SKM SR SKM SR Side 102 af 104

104 Anvendte skattemeddelelser: SKM DEP SKM SKAT SKM SR TfS LR TfS Side 103 af 104

105 12. Bilag Bilag 1 Beregning af udbytte til forældrene, såfremt formuen skal overdrages kontant. Udbytte Skat Udbetalt Lav beskatning ,00% Fuld beskatning ,00% Total Likviditet for Oskars privat økonomi ved hhv. kontant gave samt overtagelse af selskab. Gaveafgift betalt af Oskar Gaveafgift betalt af forældre Gaveværdi Afgiftsfri gave fra mor Afgiftsfri gave fra far Afgiftspligtig gave i alt Gevinst ved afregning af forældre Afgift for Oskar Udbetalt til Oskar Likviditet ved overtagelse af selskaber Værdi af selskaber Skattefri udbetaling af mellemregning Formue efter indfriet mellemregning Udbytteskat af restbeløb 27% af % af rest Likviditet ved fuld udbytte efter skat Modtaget indfrielse af mellemregning Betalt gaveafgift ved overtagelse af selskab Samlet likviditet for Oskar privat Side 104 af 104