Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER

Transkript

1 Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER Vejleder: Lars Henriksen Forfatter: Britt Søndergaard Larsen Aflevering: 3. maj 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Definitioner Afgrænsning Metode Generationsskifte af personlig ejet virksomhed Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Betingelser for anvendelse Vederlag Modellens anvendelighed Skattefri virksomhedsomdannelse Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Betingelser for anvendelse Vederlag Modellens anvendelighed Generationsskifte af selskaber Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Betingelser for anvendelse Eksempel på aktiesuccession ved gave Værdiansættelse af unoterede aktier Modellens anvendelighed Skattefri aktieombytning Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Betingelser for anvendelse Flertalsombytning Helejerskabsombytning Forretningsmæssig begrundelse 31 Britt Søndergaard Larsen Side 1 af 73

3 5.3.4 Væsentlig ændrede forhold Vederlag Eksempel Modellens anvendelighed Tilførsel af aktiver Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Betingelser for anvendelse Tilførsel af en samlet eller en gren af en virksomhed % aktie/anpartsvederlæggelse Forretningsmæssig begrundelse Ej skatteunddragelse/-undgåelse Vederlag Eksempel Modellens anvendelighed Spaltning Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Betingelser for anvendelse Ophørsspaltning Grenspaltning Forretningsmæssig begrundelse Vederlag Modellens anvendelighed Tilbagesalg til udstedende selskab Begrebsdefinition Skattemæssige konsekvenser Betingelser for anvendelse Modellens anvendelighed Eksempel på generationsskiftemodel Konklusion Anvendte forkortelser Litteraturliste Bilag 71 Britt Søndergaard Larsen Side 2 af 73

4 1. Indledning Inden for det næste årti står en betydelig del af de danske virksomheder overfor at skulle generationskiftes. Forberedelse og planlægning af et sådant generationsskifte er af stor vigtighed for virksomhedens fremtid og indehaverens alderdom. I de personligt ejede virksomheder og mindre selskaber bliver problematikken omkring ejerens tilbagetrækning ofte underprioriteret, hvilket kan skyldes flere forskellige aspekter. Ejeren er måske ikke helt parat til at erkende overfor sig selv, at tiden nærmer sig hvor han skal nyde sin alderdom, mange har en hektisk hverdag og mener, at varetagelse af de daglige opgaver i virksomheden er vigtigere end forberedelse af et kommende generationsskifte det kan man jo altid ordne. Undskyldninger er der nok af, men faktum er, at et dårligt forberedt generationsskifte kan få fatale følger for såvel ejeren som virksomheden fremtidige overlevelse. Fra politisk side er der blevet lavet diverse tiltag, som skal forsøge at lette generationsskiftet, hvilket er en meget positiv ting. Det er alt andet lige nemmere at overtage en etableret virksomhed og tilpasse den til nye markedsforhold, end at starte helt fra bunden. Der findes nogle ressourcer i de bestående virksomheder, som man bør bevare og bygge videre på. Det vil kunne få store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis der er alt for store hindringer for gennemførelse af et effektivt generationsskifte af rentable virksomheder. Forberedelse af et generationsskifte Et generationsskifte bør opfattes som en længerevarende proces, som skal planlægges og gennemføres i god tid. Der er en lang række ting som skal koordineres mellem den nuværende og den kommende ejer. Der kan være stor forskel på den erhvervsaktives forventning til videreførelsen og den afgåede virksomhedsejers erfaringer. Forberedelse af et generationsskifte kan opdeles i to elementer strategi og teknik. Der skal lægges en strategi, som skal bringe virksomheden smertefrit igennem generationsskiftet. Dette indebærer en analyse af virksomhedens muligheder for videreførelse, ledelsesmæssige overvejelser, klarlæggelse af den fremtidige ejerstruktur 1 etc. Det tekniske element, dvs. det juridiske aspekt, skatteplanlægning, finansiering, økonomien efter generationsskiftets gennemførelse mv. skal også 1 Her tænkes på om det er familie, nærtstående medarbejdere eller helt udefrakommende personer som skal overtage virksomheden Britt Søndergaard Larsen Side 3 af 73

5 være på plads. Nøgleordene i forbindelse med håndtering af et generationsskifte er planlægning, timing og sund fornuft, hvilket, som tidligere nævnt, bør være en længerevarende proces, hvor alle alternativer og muligheder vendes, således at man vælger den løsning som passer bedst til lige netop den virksomhed som skal generationsskiftes. Jeg har i nedenstående tabel forsøgt at vise grundmodellerne, som er velegnede ved et generationsskifte. Grundmodellerne kan anvendes alene, men vil typisk blive mere effektive ved kombination imellem dem. Dette vil jeg komme ind på senere i opgaven. Tabel 1.1 Generationsskiftemodeller Personlig ejet virksomhed A/S eller ApS Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri aktieombytning Tilførsel af aktiver Spaltning Tilpasning af generationsskiftemodel til den enkelte virksomhed er af stor vigtighed, idet ingen virksomheder er ens, hvorfor den optimale generationsskiftemodel vil variere. Generationsskiftemodellen skal tilgodese de involverede parters personlige forhold og ønsker, den konkrete virksomheds fremtidsudsigter og potentielle risiko, indtjeningsevne og værdien af aktiver og passiver ud fra skattemæssige og finansieringsmæssige alternativer 2. 2 Serup s. 623 Britt Søndergaard Larsen Side 4 af 73

6 Det skatteretlige udgangspunkt må være, at en generationsskifteløsning ud fra rent skattemæssige overvejelser skal sikre - minimering af den nye ejers finansieringsbyrde - provenu til den nuværende ejer - fuld skatteudskydelse Generelt omkring værdiansættelse Udgangspunktet ved værdiansættelse af aktiver eller aktier, der overdrages som led i et generationsskifte, er at disse skal værdiansættes til handelsværdierne. Værdiansættelse ved handel mellem interesseforbundne parter er dog et grundlæggende problem i forbindelse med generationsskifte. Dette skyldes, at der er tale om parter, som typisk ikke vil have modstridende interesser. Endvidere vil det ofte være svært at fastlægge markedsværdien på en personlig ejet virksomhed eller en unoteret aktie, idet disse ofte ikke er underlagt sammenlignelige salg. Da der er tale om interesseforbundne parter er skattemyndighederne meget opmærksomme på, om parternes værdiansættelse, samt handlens vilkår i øvrigt, svarer til den pris og de vilkår, som ville have været aftalt, hvis der havde været tale om uafhængige parter. Er dette ikke tilfældet, opfyldes kravene om almindelige markedsmæssige vilkår ikke, og skattemyndighederne har her mulighed for at korrigere parternes værdiansættelse og vilkårene i øvrigt 3. Det er endvidere ikke nok, at værdiansættelse og vilkår i øvrigt i forbindelse med overdragelsen, kun på papiret opfylder betingelserne om markedsmæssige vilkår. Skattemyndighederne har også korrektionsadgang i forhold til pro forma-dispositioner. Det vil sige en disposition, hvor der ikke er overensstemmelse mellem dispositionens ydre og formelle fremtræden, og dens indre reelle indhold 4. Man taler om en realitetsgrundsætning. Dette vil sige, at en disposition som udgangspunkt skal være forbundet med en økonomisk, juridisk, retligt forpligtende og begunstigende realitet, svarende til den formelle fremtrædelsesform for at opnå skatteretlig anerkendelse i overensstemmelse med formen 5. 3 Søren Halling-Overgaard mf. s. 4 4 Serup s Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 5 af 73

7 Som hjælp ved værdiansættelse mellem interesseforbundne parter, har skattemyndighederne udarbejdet diverse cirkulærer, som udstikker nogle retningslinjer for værdiansættelsen. Disse cirkulærer vil jeg komme nærmere ind på senere i opgaven. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse cirkulærer skal opfattes som vejledende. Det betyder, at de involverede parter altid skal foretage en selvstændig vurdering af, hvad de pågældende aktiver/passiver eller aktier kan indbringe ved salg til 3-mand. Skattemyndighederne kan ikke foretage korrektion af værdiansættelsen udelukkende på grund af, at de fastsatte værdier afviger fra de omtalte cirkulærer. Det er dog de involverede parter som skal sandsynliggøre, at den foretagne værdiansættelse eller eventuelle usædvanlige vilkår er forretningsmæssig begrundede, og ikke skyldes interessefællesskabet. Valg af generationsskiftemodel Problemet omkring valg af generationsskiftemodel, og dermed løsningen på dette, er forskellig fra situation til situation. Det er de menneskelige og de økonomiske forudsætninger hos den enkelte familie og den tilknyttede virksomhed, som er afgørende for hvilken generationsskiftemodel, som er den mest hensigtsmæssige, og som dækker de involverede parters behov. Valg af generationsskiftemodel vil afhænge af mange ting. Er virksomheden personlig ejet eller drives den i selskabsform, virksomhedens økonomiske forhold, tidsdimensionen, forventninger til fremtiden, junior og seniors finansieringsmuligheder, aktivsammensætning og likviditet i virksomheden, skattemæssige forhold og virksomhedens afhængighed af den tidligere ejer 6. For at kunne sammensætte lige netop den model, som passer bedst til virksomheden, kan det ofte være nødvendigt at foretage nogle strukturændringer. Det kan fx være, at en virksomhed med en høj indtjening bliver nød til at blive spaltet eller tilføre aktiver, for at generationsskiftet økonomisk kan gennemføres på en fornuftig måde. Mulighederne er utallige. Den lige umiddelbart mest åbenlyse måde at generationsskifte på, må være ved gennemførelse af en almindelig skattepligtig overdragelse. Dette må være udgangspunktet. Alligevel omhandler ingen af de efterfølgende generationsskiftemodeller denne mulighed. Dette skyldes, at en almindelig skattepligtig overdragelse typisk vil medføre en stor finansieringsbyrde for køber, som er barn eller 6 Betænkning nr. 1374/august 1999 s. 26. Britt Søndergaard Larsen Side 6 af 73

8 medarbejder. Virksomhedsejeren vil endvidere skulle betale en stor skat ved afhændelsen. Dette bevirker, at en skattepligtig overdragelse typisk ikke vil være en god idé ved generationsskifte til børn eller nære medarbejdere. Drives virksomheden i selskabsform vil det være muligt at anvende reglerne om fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning. Dette er ikke direkte muligt for personligt ejede virksomheder. Den personlig ejede virksomhed kan dog vælge at blive omdannet til selskab fx ved anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. I de følgende afsnit vil grundmodellerne blive beskrevet. Modellerne vil dog ofte være mere effektive ved at kombinere dem. Jeg vil endvidere gennemgå enkelte kombinationsmuligheder, som jeg mener i mange situationer er velegnede i forbindelse med generationsskifte under visse forudsætninger. Det skal dog pointeres, at sammensætningen af de forskellige grundmodeller afhænger af den konkrete virksomheds forhold. Beskrivelsen af de enkelte modeller tager udgangspunkt i generationsskifte indenfor familie eller medarbejdere, jf. definitioner. Overdragelser til andre end disse er ikke beskrevet i opgaven, idet sådanne overdragelser falder uden for generationsskiftebegrebet, sådan som defineret i min opgave. I den følgende redegørelse for de forskellige generationsskiftemodeller, er tilgangsvinklen til virksomhedsejerens (senior) og virksomhedskøberens (junior) krav til modellen, at der sker en minimering, hvis ikke eliminering, af de omkostninger og likviditetsmæssige belastninger, herunder i særdeleshed skatter, som generationsskiftet af virksomheden kan udløse. 1.1 Problemformulering Jeg vil med denne opgave redegøre for og diskutere forskellige generationsskiftemodellers fordele og ulemper, herunder de skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser af de enkelte modeller. De skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser vurderes for såvel overdrageren som erhververen. Endvidere foretages der en gennemgang af de forudsætninger, som skal være opfyldt ved valg af model. Britt Søndergaard Larsen Side 7 af 73

9 Opgaven vil endvidere redegøre for problematikken omkring værdiansættelse af aktiver ved handel mellem interesseforbundne parter. Desuden skal der ved anvendelse af omstruktureringsmodellerne opnås tilladelse fra Ligningsrådet. Inddragelse af Ligningsrådets praksis til dato prioriteres højt i opgaven. Dette gøres ved inddragelse og kommentering af relevante domme. Opgaven skal forsøge at belyse følgende: - Hvilke omstruktureringsmuligheder er der i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed - Hvilke skattemæssige og likviditetsmæssige konsekvenser har de forskellige omstruktureringsmodeller - Kan det betale sig at foretage omstruktureringer med henblik på et nærtstående generationsskifte - Hvordan undgår man skattemyndighedernes tilsidesættelse af den aftalte pris mellem interesseforbundne parter 1.2 Definitioner Generationsskifte: Ved begrebet generationsskifte forstås enhver situation, hvor en virksomhed pga. ejerens alder eller ønske om at trække sig tilbage, skal overdrages til børn eller nære medarbejdere. Junior: Betegnelse junior anvendes for nemheds skyld om såvel overdragelse til barn som til nær medarbejder. Reglerne vil som udgangspunkt være ens, blot med forskellige paragrafhenvisninger. Jeg vil ved væsentlige afvigelser redegøre for dette i forbindelse med gennemgangen. Senior: Senior anvendes om virksomhedsejeren/aktionæren, som nu ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved overdragelse af virksomheden til junior. Britt Søndergaard Larsen Side 8 af 73

10 1.3 Afgrænsning Emnet generationsskiftemodeller indeholder mange interessante problemstillinger. Jeg har derfor på grund af den begrænsede plads til rådighed, været nød til at afgrænse mig fra en række ting, som også er vigtige i forbindelse med forberedelse af et generationsskifte. Opgavens udgangspunkt er den skattemæssige optimering ved et generationsskifte, hvorfor opgaven ikke indeholder problemstillingen omkring de strategiske dispositioner, som også er af stor vigtighed ved et generationsskifte. Jeg har i opgaven valgt at fokusere på omstrukturering og generationsskifte i overdragerens levende live. Jeg vælger dermed at afgrænse mig fra at behandle omstrukturering og generationsskift ved overdragerens død. Jeg forudsætter i opgaven, at der ved selskab er tale om et aktieselskab og ikke et anpartsselskab. At jeg tager udgangspunkt i at der er tale om et aktieselskab, er simpelthen for ikke at gøre opgaven for rodet, med flere forskellige paragrafhenvisninger. Der vil være enkelte forskelle på generationsskifte af et aktieselskab og et anpartsselskab. Hvor der er væsentlige forskelle vil jeg forsøge at redegøre for disse. Generelt må man dog sige, at der ikke længere er de store forskelle på om der vælges den ene eller anden selskabsform i forbindelse med anvendelse af generationsskiftemodellerne. Opgaven vil omhandle danske aktieselskaber, som ikke er børsnoterede. Dette betyder, at der er tale om overdragelse af unoterede aktier. Årsagen til denne afgrænsning er, at Danmark jo er kendetegnende ved mindre til mellemstore virksomheder. Desuden er det hovedsageligt hos de unoterede selskaber, at problematikken omkring generationsskifte er størst. At der er tale om danske aktieselskaber skal endvidere opfattes på den måde, at begge parter er ubegrænset skattepligtige til Danmark. Opgaven vil ikke gennemgå de formelle krav ved omdannelsen dvs. proceduren ved ansøgning om tilladelse, ansøgningsfrister mv. Opgaven vil udelukkende fokusere på mulighederne ved anvendelse af generationsskiftemodellerne, med henblik på en optimering af et forestående generationsskifte. Britt Søndergaard Larsen Side 9 af 73

11 Ved gennemgangen af de forskellige generationsskiftemodeller, vil jeg se bort fra de modeller, som kun anvendes ved få af de generationsskifter, som gennemføres indenfor familie og nære medarbejdere. Det drejer sig bl.a. om fusion, omdannelse til fond, børsnotering mv. 1.4 Metode Denne opgave tager udgangspunkt i den teoretiske litteratur om generationsskiftemodeller. Jeg vil gennemgå de forskellige generationsskiftemodeller, herunder inddragelse af relevante domme, for at vise praksis på området. Samtidig vil jeg kommentere de enkelte generationsskiftemodellers anvendelighed i forbindelse med et generationsskifte. Jeg vil endvidere inddrage relevante eksempler i forbindelse med gennemgangen af de forskellige omstruktureringsmodeller, i det omfang jeg har fundet dette nødvendigt. Rapporten er baseret på offentlig tilgængelig litteratur i form af bøger, artikler, domme samt anden litteratur. Britt Søndergaard Larsen Side 10 af 73

12 2. Generationsskifte af personlig ejet virksomhed 2.1 Begrebsdefinition Ved overdragelse af en personlig ejet virksomhed til barn eller nærtstående medarbejder, er der mulighed for anvendelse af successionsreglerne. Baggrunden for successionsreglerne generelt er hensynet til, at kunne videreføre en erhvervsmæssig virksomhed til næste generation i levende live. Såvel børn som nære medarbejdere 7 kan anvende successionsreglerne, jf. KSL 33 C, stk. 1 og KSL 33 C, stk Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Ved succession overtager erhververen i princippet overdragerens skattemæssige stilling. Det vil sige, at beskatningstidspunktet ved realisation udskydes til det tidspunkt, hvor erhververen realiserer aktiverne. Erhververen succederer i såvel anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum, skattemæssige af- og nedskrivninger samt anskaffelseshensigt for aktiverne, jf. KSL 33 C, stk. 2. Ironisk nok indtræder erhververen ikke i overdragerens ejertid på ejendom i forbindelse med problematikken omkring vedligeholdelse >< forbedring, jf. TfS LSR. Jeg kan ikke helt se at argumentet for dommen holder, nemlig at KSL 33 C, stk. 2, skal forstås således, at der kun succederes i overdragerens anskaffelsestidspunkt i relation til avanceopgørelsen og skattemæssige afskrivninger 8. Jeg kan ikke følge dommens tankegang, og jeg mener ikke at dommen er korrekt, hvis erhververen succederer i såvel avance som genvundne afskrivninger. Successionen tilgodeser overdrageren ved at der sker fuld skatteudskydelse. Det vil sige, at overdrageren ikke realisationsbeskattes ved overdragelsen. Imidlertid har successionen den ulempe for erhververen, at der indtrædes fuldt i den skattemæssige forpligtelse, som hviler på virksomhedens aktiver 9. Dette betyder rent faktisk, at erhververen betaler mere for virksomheden end den reelt er værd, idet der ikke må tages højde for den latente skattebyrde i overdragelsesprisen 7 Definitionen på en nær medarbejder er en medarbejder, som indenfor de seneste fire indkomstår i sammenlagt mindst tre år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden, jf. KSL 33 C, stk Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 11 af 73

13 uden at det betragtes som gave. Paradoksalt nok er betingelsen for fradrag for den latente skattebyrde, at virksomhedsoverdragelsen ydes ved hel eller delvis gave. 2.3 Betingelser for anvendelse Successionsreglerne omfatter overdragelse af en virksomhed eller en andel heraf, jf. KSL 33 C, stk. 1. Det betyder at der ikke kan succederes ved enkeltoverdragelse af aktiver 10, men spørgsmålet er hvordan man definerer en virksomhed, eller en andel heraf. En måde at definere begrebet på, er ved hjælp af FUSL 15c, stk. 2, som siger, at ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af en virksomhed, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Hovedpointen må være, at man ved vurdering af om der er tale om overdragelse af en virksomhed, må se på om de aktiver og passiver som er indeholdt i virksomheden, også er nødvendige, for at virksomheden kan fungere. Ikke nok med at der bliver set på hvilke aktiver og passiver, som er nødvendige for at virksomheden kan fungere, så bliver der også set på, hvorvidt aktiver bør være i den overdragne virksomhed. I TfS , blev den foretagende skattepligtige virksomhedsomdannelse gjort skattepligtig, idet en obligations- og likvid beholdning blev holdt udenfor omdannelsen. Argumentet var at pengene var optjent i virksomheden i den foregående årrække. Jeg synes måske nok, at dommen virker lidt hård, idet virksomhedsejeren jo bare kunne have købt en ejendom for pengene, og på den måde indirekte have holdt pengene udenfor selskabet. Det har dog nok haft en vis indflydelse, at der var tale om beholdninger på omkring kr Som lige nævnt er det en forudsætning for successionsadgang, at der er tale om overdragelse af en virksomhed. Det er dog ingen forudsætning, at erhververen succederer i samtlige aktiver som overdrages. Overdrageren og erhververen kan fra skatteobjekt til skatteobjekt vælge, om erhververen skal bruge successionsreglerne eller om der skal udløses beskatning 11. Aktiver som afskrives samlet i henhold til afskrivningsloven betragtes som ét skatteobjekt, men ellers må der blive tale om en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om ét samlet aktiv eller ej 12. Ikke nok med at overdrager og erhverver kan vælge fra aktiv til aktiv om der skal succederes, så kan de også for så vidt angår fast ejendom vælge, hvorvidt der skal ske succession både for så vidt angår en avance 10 lærebog om indkomstskat, s Lærebog om indkomstskat, s Søren Halling-Overgaard mf. s. 21. Britt Søndergaard Larsen Side 12 af 73

14 i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven og i henhold til afskrivningsloven 13. Det vil sige valgfrihed omkring succession af ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Dette forudsætter dog, at der ville have været en fortjeneste på ejendomssalget, jf. KSL 33 C, stk. 1. Erhververen kan også succedere i overdragerens opsparede overskud, jf. KSL 33 c, stk. 5. Som tidligere nævnt skal man være meget omhyggelig ved fastsættelsen af handelsværdierne, når der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, idet skattemyndighederne har korrektionsadgang. Hvis skattemyndighederne går ind og korrigerer overdragelsesværdierne, skal man dog lige være opmærksom på KSL 33 C, stk. 5. Denne paragraf siger, at hvis skattemyndighederne går ind og ændrer den aftalte værdiansættelser, kan parterne træffe ny beslutning om, hvorvidt erhververen alligevel vil succedere i overdragerens stilling. Det vil sige, at man kan ændre beslutning, hvis skattemyndighedernes ændring af værdiansættelsen betyder, at man ikke længere ønsker at succedere. 2.4 Vederlag Successionen har den klare fordel for overdrageren, at der ikke udløses beskatning hos ham, da beskatningen jo er overdraget til erhververen. Dette gør et generationsskifte mellem senior og junior langt mere attraktivt. Det kunne tænkes, at senior har nok penge til alderdommen fx i form af pensionsordninger mv., hvorfor han godt kunne tænke sig at give junior virksomheden, dvs. som gave. Da han jo derved ikke får nogle penge ud af salget, men skulle have betalt skatten ved realisation ved en skattepligtig afståelse, kunne dette godt tænkes at blive lidt for likviditetskrævende. Successionen bevirker, at overdragelsen til sønnen ikke er likviditetskrævende grundet en eventuel fortjeneste ved overdragelsen, idet denne jo videreføres til sønnen. Det skattemæssige resultat for erhververen ved overdragelse af virksomheden ved gave (forudsat far og søn) er 15 % gaveafgift, jf. BAL 23, af det beløb som ligger udover kr i 2004, jf. BAL 22, stk.1. Hvis virksomheden overdrages som hel eller delvis gave, må man fratrække en 13 Søren Halling-Overgaard mf. s. 21. Britt Søndergaard Larsen Side 13 af 73

15 passivpost, jf. KSL 33 D, stk. 1, beregnet som 30 % af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste 14, som ville være fremkommet ved et almindeligt salg, jf. KSL 33 D, stk. 2 og 3. Man kunne også forestille sig at sønnen skal betale fuldt vederlag for virksomheden, men hvor faderen ikke står her og nu med et stort likviditetsbehov. Der kan således oprettes et gældsbrev mellem far og søn. Hvis gældsbrevet oprettes som et anfordringsgældsbrev vil det forhold at lånet ikke forrentes, som udgangspunkt ikke resultere i indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for erhververen 15. Man kunne dernæst tænke sig at sønnen hvert år får det maksimale skattefri gaveafgiftsbeløb af faderen, i form af en nedskrivning af gælden. 2.5 Modellens anvendelighed Modellen har den fordel, frem for ved afståelse, at der ikke umiddelbart udløses beskatning i forbindelse med overdragelsen, idet junior succederer i seniors fortjeneste. Det er først når junior afstår virksomheden, at der sker beskatning. Idet junior rent faktisk betaler mere for virksomheden end den reelt er værd, grundet den udskudte skat, reduceres gaveafgiften med den udskudte skat ved overdragelse ved gave med succession. Hvis virksomheden ikke overdrages ved gave, vil junior selv skulle betale den latente skatteforpligtelse. Et eventuel underskud på driften af virksomheden vil ved en personlig ejet virksomhed modregnes i juniors øvrige indtægter. Dette kan være en væsentlig argumentation for i de første år, at vælge at drive virksomheden som personlig ejet, hvis man forventer et opstartsunderskud. Junior får ved anvendelse af denne model et lavere skattemæssigt afskrivningsgrundlag, hvilket vil være en ulempe. Hans skattemæssige afskrivningsgrundlag er lig med seniors afskrivningsgrundlag. Hvis han havde købt virksomheden uden succession, havde det skattemæssige afskrivningsgrundlag svaret til handelsværdien. Han kan endvidere ved overdragelse med succession ikke afskrive på 14 Ved lavest mulige skattepligtige fortjeneste skal forstås, at de steder hvor man har forskellige valgmuligheder for opgørelse af anskaffelsessummer skal man vælge den, som giver den lavest mulige anskaffelsessum. Det kunne fx være opgørelse af anskaffelsessum for ejendommen købt inden den 19. maj Ligningsvejledningen punkt A.B Britt Søndergaard Larsen Side 14 af 73

16 eventuel goodwill, hvilket også øger hans skattepligtige indkomst i forhold til ved en skattepligtig overdragelse. Passivposten ved succession udgør endvidere kun ca. halvdelen af skattebyrden, hvorfor det vil være en dyr løsning for junior at anvende denne model, hvis der sker et videresalg af virksomheden indenfor en kortere periode. Gaveafgiften på 15 % kræver også en vis likviditet i forbindelse med generationsskiftet. Til sidst må også risikomomentet spille en væsentlig rolle for anvendelse af denne model. Når der er tale om overdragelse af en personlig ejet virksomhed, kommer erhververen til at hæfte personligt. Man skal derfor vurdere virksomhedsrisikoen. Er der i virksomheden en stor risiko f.eks. med hensyn til konjunkturpåvirkninger, store erstatningskrav eller lignende, så vil det måske være en bedre idé at omdanne virksomheden til et selskab. Vurderes denne risiko imidlertid som værende lille vil dette ikke kunne tale imod fortsættelse som personlig ejet virksomhed. Så vil nogle af de andre ovenstående faktorer dog kunne spille ind. Britt Søndergaard Larsen Side 15 af 73

17 3. Skattefri virksomhedsomdannelse Der kan som nævnt være ting som bevirker, at en personlig ejet virksomhedsform ikke er den optimale løsning. Det kan være en bedre løsning, at den personlig ejede virksomhed inden det forestående generationsskifte bliver omdannet til selskab. Dette skyldes at drift af en virksomhed i selskabsform, vil give flere muligheder for, at gennemføre generationsskiftet på en optimal måde. Inden jeg går videre med reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, skal det dog lige pointeres, at der ved omdannelse af en personlig ejet virksomhed til selskab ikke er tale om nogen form for generationsskifte. Omdannelsen skal efterfølges af generationsskiftedispositioner. For at skattefri virksomhedsomdannelse, hvor baggrunden jo er opnåelse af en skatteudskydelse, skal have noget formål, skal de efterfølgende generationsskiftedispositioner fortsat sikre denne skatteudskydelse. Det betyder at skattefri virksomhedsomdannelse skal efterfølges af enten skattefri aktieombytning, tilførsel af aktiver eller spaltning, i forbindelse med et generationsskifte 16. Omdannelse til selskab er dermed kun første trin i det videre forløb med henblik på den mest optimale generationsskifteløsning. 3.1 Begrebsdefinition Omdannelse af en personlig ejet virksomhed til selskab kan ske ved enten en skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis der gennemføres en skattepligtig virksomhedsomdannelse, vil omdannelsen til selskab udløse beskatning hos indehaveren. Dette vil ofte resultere i en betydelig likviditetsbyrde. Da indehaveren som regel ikke vil have den fornødne kapital til selv at betale skatten, medmindre midlerne trækkes ud af virksomheden med yderligere beskatning til følge og samtidig et tyndt fremtidigt kapitalgrundlag i virksomheden, vil dette være en afgørende hindring for, at der kan gennemføres en forretningsmæssig begrundet virksomhedsomdannelse 17. Dette har resulteret i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som vil blive behandlet i det følgende. 16 Serup s Søren Halling-Overgaard mf. s. 69. Britt Søndergaard Larsen Side 16 af 73

18 3.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Lov om skattefri virksomhedsomdannelse har medført, at en virksomhedsejer kan omdanne sin personlig ejede virksomhed til selskab uden at dette udløser beskatning i forbindelse med overdragelsen. Han vil i stedet blive vederlagt fuldt ud med aktier i selskabet, og det er først når han afstår disse, eller selskabet opløses, at han vil blive beskattet. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse er baseret på successionsprincippet, hvorfor selskabet indtræder i virksomhedsejerens skattemæssige stilling vedrørende de aktiver som overdrages. Selskabet indtræder i såvel anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Der er ingen regler i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som forbyder opsplitning af låneprovenu og gældsforpligtelse i forbindelse med omdannelsen. Situationen kunne tænkes at være den, at virksomhedsejeren kort tid inden omdannelsen optager et lån, hvorefter gældsforpligtelsen medtages i omdannelsen, mens provenuet holdes udenfor omdannelsen. Virksomhedsejeren låner derefter virksomheden et beløb svarende til provenuet, og har indirekte opnået et stiftertilgodehavende, som jo ikke længere er tilladt. For at forhindre denne omgåelse af reglerne, er VOL 2, stk. 1 nr. 5 blevet indført. Denne lovbestemmelse har den konsekvens for de virksomhedsejere, som har anvendt virksomhedsskatteordningen i året forud for omdannelsen, at ejerens indskudskonto ikke må være negativ inden virksomhedsomdannelsen. En negativ indskudskonto betyder, at virksomhedsejeren har lånt midler i virksomheden. Ved at stille krav om, at der ikke må være en negativ indskudskonto, forhindres de situationer hvor virksomhedsejeren låner midler i virksomheden 18. I eksemplet ovenfor i form af låneprovenuet. Der er derimod ikke til hinder for en omdannelse, at aktierne får en negativ anskaffelsessum. Dette forekommer idet aktiernes anskaffelsessum nedsættes med den skattepligtige fortjeneste, som ville have været konstateret ved et skattepligtigt salg. Hvis der derfor hviler en stor skattepligtig fortjeneste på aktiverne, vil aktierne kunne få en negativ anskaffelsessum. 18 Søren Halling-Overgaard mf. s. 87. Britt Søndergaard Larsen Side 17 af 73

19 Man skal lige være opmærksom på, at hvis der opstår en negativ anskaffelsessum på aktierne i forbindelse med omdannelsen, vil en eventuel senere konkurs af selskabet medføre, at aktionæren bliver skattepligtig af den del af anskaffelsessummen, som er negativ. 3.3 Betingelser for anvendelse For at kunne anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, er der nogle betingelser som skal være opfyldt. Der skal ikke søges om tilladelse til skattefri virksomhedsomdannelse, men såfremt en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt kan det få den konsekvens, at den skattefrie omdannelse i stedet betragtes som en skattepligtig omdannelse. Man skal derfor være meget påpasselig med opfyldelse af betingelserne i forbindelse med omdannelsen. 1. Personlig drevet virksomhed 2. Omdannelse skal ske til nystiftet selskab eller skuffeselskab Ad 1 - personlig drevet virksomhed Der skal som det første være tale om en personlig drevet virksomhed, jf. VOL 1, stk. 1 og 2, stk. 1. At virksomheden skal være personlig drevet bør ikke udløse store tvivlsspørgsmål. Ved ordet virksomhed skal forstås en erhvervsmæssig, samlet virksomhed. Det er ikke nærmere defineret hvorledes virksomhedsbegrebet skal forstås, men det afgørende er nok, at den pågældende aktivitet som ønskes indskudt i et selskab, har et sådant omfang, at den med rette kan betegnes som en virksomhed 19, hvilket jeg også har været inde på tidligere i opgaven. Ad 2 omdannelse skal ske til nystiftet selskab eller skuffeselskab Det er en betingelse for anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, at omdannelse sker til et selskab, hvor der ikke tidligere har været nogen form for aktivitet. Hvis der anvendes et skuffeselskab, vil omdannelsen gennemføres ved, at virksomheden overdrages til selskabet. Der skal ikke udstedes aktier til virksomhedsejeren (aktionæren), idet vederlaget for virksomheden anses for ydet ved, at aktierne i det allerede eksisterende skuffeselskab stiger i værdi, jf. VOL 2, stk. 1 nr Søren Halling-Overgaard mf. s. 74. Britt Søndergaard Larsen Side 18 af 73

20 Når man vælger at benytte et skuffeselskab er der et par krav som skal være opfyldt i den forbindelse. - selskabet skal være stiftet senest på omdannelsesdatoen - skuffeselskabet må ikke have drevet erhvervsmæssig virksomhed i tiden indtil omdannelsestidspunktet. Ellers vil forudsætningen om at der ikke tidligere har været nogen aktivitet i selskabet jo ikke være opfyldt. - selskabets egenkapital skal i tidsrummet mellem stiftelse og omdannelse have stået på en bankkonto. Dette krav er for at sikre, at selskabets egenkapital ikke har været udsat for risiko af nogen art før omdannelsestidspunktet. - Virksomhedsejeren skal på overdragelsestidspunktet eje hele aktiekapitalen i skuffeselskabet. Virksomhedsejerens anskaffelsestidspunkt for aktierne ved anvendelse af et skuffeselskab, vil være tidspunktet for overdragelsen af virksomheden til selskabet. Det vil således ikke være tidspunktet for erhvervelsen af aktierne i skuffeselskabet, jf. VOL 4, stk Vederlag Hele vederlaget for virksomheden skal ydes i form af aktier (ved nystiftet selskab) eller ved at værdien af aktierne i et bestående selskab forøges (ved skuffeselskab) som følge af omdannelsen, jf. VOL 2 stk. 1 nr. 3. VOL 2 stk. 1 nr. 4 siger endvidere, at den pålydende værdi af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. Det vil altså sige, at virksomhedsejeren ikke i forbindelse med omdannelsen kan bringe en person ind som ejer af en del af selskabet, når denne ikke tidligere har været medejer af den personligt drevne virksomhed. Hvis senior ønsker, at junior skal indtræde i ejerkredsen, kan dette efter omdannelsen til selskab ske ved enten en kapitalforhøjelse i selskabet, eller ved at senior sælger en del af sine aktier til junior. Idet junior tilhører familie- eller medarbejderkredsen, vil det være uden betydning, hvilken af de to metoder som vælges ved indtræden. Dette skyldes, at et salg af aktier ikke vil udløse beskatning, såfremt betingelserne for succession i ABL 11, 11A og KSL 26 B stk. 2, er opfyldt. Britt Søndergaard Larsen Side 19 af 73

21 Vil der derimod være tale om inddragelse af 3-mand vil kapitalforhøjelsen nok være den bedste løsning, idet det andet alternativ, salg af aktier, vil udløse en forholdsmæssig del af den ved omdannelsen udskudte skat Modellens anvendelighed Det vil ofte kunne være hensigtsmæssigt, at omdanne en personlig ejet virksomhed til selskab inden generationsskiftet. Dette vil typisk være tilfældet, hvis junior ikke vil acceptere den personlige og ubegrænsede hæftelse, som der jo er ved en personlig ejet virksomhed. Det vil i sådan et tilfælde ikke være smart at gennemføre generationsskiftet ved skattemæssig succession. Man kan i stedet vælge at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse inden generationsskiftet, sådan at det egentlige generationsskifte kommer til at angå virksomheden i selskabsform med den begrænsede hæftelse til følge 21. Man har endvidere flere omstruktureringsmuligheder ved et selskab. Disse omstruktureringsmuligheder vil jeg komme nærmere ind på senere i opgaven, men det kunne eventuelt være optimalt at anvende disse, for at øge afskrivningsgrundlaget mv. Det er endvidere lettere at overdrage aktier eller anparter frem for overdragelse af en personlig ejet virksomhed. Overdragelse af en personlig ejet virksomhed kommer til at påvirke selve virksomheden, mens en overdragelse af aktier ikke påvirker selve selskabet, men kun ejerforholdet. 20 Søren Halling-Overgaard mf. s Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 20 af 73

22 4. Generationsskifte af selskaber 4.1 Begrebsdefinition Normalt vil et salg eller en overdragelse af unoterede aktier udløse avancebeskatning hos overdrageren uanset ejertid, jf. ABL 2, stk. 1 og 4, stk. 1. Samtidig stiller det visse finansieringskrav til erhververen. Der må derfor være to væsentlige skattemæssige hensyn at tage, ved tilrettelæggelsen af et generationsskifte; hensynet til lettelse af finansieringen af generationsskiftet samt hensynet til lempelse af aktieavancebeskatningen af overdrageren 22. Der er dog også andre ting, som er værd at tage med i betragtningerne, når et forestående generationsskifte skal planlægges. Det kan være hensynet til den hidtidige og fremtidige driftsrisiko, tidshorisont, tempo etc. Dette har medført, at man også ved generationsskifte af et selskaber kan succedere. ABL 11 åbner op for muligheden for overdragelse af et selskab til familiekredsen eller nære medarbejdere, uden at skattemæssige forhold blokerer for dette. 4.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Successionen har, som ved succession af en personlig ejet virksomhed, den fordel for overdrageren, at der ikke udløses beskatning ved salget/overdragelsen. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. ABL 11, stk. 5. Dette betyder, at erhververen anses for at have erhvervet de overdragne aktier på de samme tidspunkter, til de samme anskaffelsessummer samt med samme anskaffelseshensigt som overdrageren. Erhververen indtræder dermed også fuldt ud i den latente skat, som påhviler aktierne. 4.3 Betingelser for anvendelse Aktieavancebeskatningslovens successionsmulighed gælder kun under forudsætning af, at ABL 11, stk. 1 og 11 A er opfyldt. 22 Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 21 af 73

23 - overdragelse til børn o. lign. samt nære medarbejdere - der skal være tale om overdragelse af hovedaktionæraktier 23 - den enkelte overdragelse af aktier skal som minimum udgøre 15 % af stemmeværdien 24 - selskabets drift skal have erhvervsmæssig karakter, dvs. at driften ikke i overvejende grad må bestå af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter mv. 4.4 Eksempel på aktiesuccession ved gave Det kan være at senior ønsker at overdrage virksomheden til junior som gave. De skattemæssige konsekvenser af dette vil jeg gennemgå i nedenstående. Beregningerne bygger på forudsætningerne i bilag 1. Tabel Aktiesuccession ved gave Skat ved skattepligtig afståelse Succession - skattebetaling erstattet af gave: Handelsværdi nedslag gave Købesum Gave passivpost (20 % af kr ) bundfradrag Gaveafgiftsgrundlag Gaveafgift 15 % Man kan af eksemplet se, at ved en aktieoverdragelse ved skattemæssig succession, og som samtidig gives ved gave, således at junior ikke selv skal finansiere overdragelsen, så vil de skattemæssige konsekvenser være en gaveafgift på kr i forbindelse med overdragelsen. Skatten på kr succederer junior i, hvorefter det først er ved en senere afståelse, at dette beløb kommer til beskatning. 23 Hovedaktionæraktier defineres, jf. ABL 11, stk. 2, som aktier, hvor besidderen ejer, eller indenfor de seneste 5 år har ejet, minimum 25 % af aktiekapitalen, eller mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet. 24 Det skal præciseres, at det er andelen af stemmeværdien som er afgørende for, om overdragelsen opfylder kravet, og ikke andelen af aktiekapitalen. Man skal endvidere huske på, at ægtefæller ved gaveoverdragelse til børn i medfør af ABL 11 anses som værende to selvstændige gavegivere. Britt Søndergaard Larsen Side 22 af 73

24 Man kan se, at det hovedsagligt er fordi man må fratrække den udskudte skat på kr , at gaveafgiften bliver så relativ lille. Samtidig bliver der modregnet det skattefrie gavebeløb på kr i Til beregning af passivposten bruges 20 % af fortjenesten, idet der er tale om aktieindkomst. Hvis fortjenesten havde vedrørt overdragelse af en personlig ejet virksomhed, dvs. hvor fortjenesten ikke ville have været aktieindkomst, skal der anvendes 30 % til beregning af passivposten. Eksemplet bygger på en række forudsætninger. Det indeholder bl.a. den forudsætning, at kursværdien på virksomhedens unoterede aktier er på tidspunktet for overdragelsen. Denne kursværdi kan være svær at komme frem til, idet der typisk er tale om virksomheder, hvor aktierne ikke har været solgt før. Følgende afsnit vil derfor omhandle problematikken omkring værdiansættelse af unoterede aktier. 4.5 Værdiansættelse af unoterede aktier Værdiansættelsen af aktierne ved overdragelse skal også, som ved den personlig ejede virksomhed ske til handelsværdi. Men hvad er handelsværdien for unoterede aktier i en familiedrevet virksomhed, hvor aktierne aldrig tidligere har været handlet, og hvor parterne ved overdragelsen ikke har modstående interesser? Det er et meget vanskeligt, men også meget vigtigt, spørgsmål, idet skattemyndighederne vil være meget opmærksomme på den værdiansættelse som finder sted, da de har en formodning om, at parternes værdiansættelse kan være motiveret af et ønske om at undgå eller minimere en eventuel gaveafgift 25. Skattemyndighederne har derfor udstedt to værdiansættelsescirkulærer, som viser nogle retningslinier for værdiansættelse af aktier og anparter ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, cirkulære nr. 185 af 17/ og cirkulære nr. 9 af 28/ De to værdiansættelsescirkulærer bygger på to meget forskellige opgørelsesmetoder. Helt generelt gælder cirkulære af 1982 ved overdragelse fra forældre til børn, mens cirkulære af 2000 gælder ved overdragelse mellem søskende eller til søskendes børn. Det er dermed kun cirkulære af 1982, som er relevant, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på cirkulære af 2000 i opgaven. 25 Søren Halling-Overgaard mf. s. 44. Britt Søndergaard Larsen Side 23 af 73

25 Værdiansættelsescirkulære nr. 185 af 17/ siger, at de aktiver som omfattes af skatte- og afgiftsberegningen skal ansættes til de beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Cirkulæret fortsætter endvidere med at fastslå, at såfremt der ikke er sammenlignelige salg, skal der tages udgangspunkt i de af ligningsrådet fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekursen. Da formueskatten ikke længere eksisterer, og Told- og Skattestyrelsen derfor ikke længere udarbejder kurslister for unoterede aktie- og anpartsselskaber, har ligningsrådet vedtaget en række kapitaliseringsfaktorer til brug for værdiansættelsen af unoterede aktier og anparter TSM , jf. bilag 2. Man skal ved beregning af kursværdien på unoterede aktier anvende de i bilag 2 fastsatte kapitaliseringsfaktorer, og værdiansættelsen skal som udgangspunkt beregnes på grundlag af den seneste afsluttede årsrapport, medmindre overdragelsen finder sted mindre end en måned før nyt regnskabsårs udløb, jf. TfS LSR. Kursværdien på i ovennævnte eksempel er fremkommet således; 20x1 20x0 19x9 Årets resultat Aktiekapital Overført overskud Egenkapital i alt Indre værdi ( / ) Indtjeningsevne 20x1( / ) 180 Indtjeningsevne 20x0 ( / ) 200 Indtjeningsevne 19x9 ( / ) 260 Gennemsnit indtjeningsevne over 3 år 213 I første omgang ses der bort fra anvendelse af nedslaget i indtjeningsevnen som følge af den modificerede regel. Endvidere vil udbytte ikke indgå i beregningen af skattekursen, idet der er tale om hovedaktionæraktier. Indtjeningsevne: 213 * 7, Indre værdi: 80 % af Halvdelen heraf Britt Søndergaard Larsen Side 24 af 73

26 Den beregnede skattekurs er dermed kr , men idet denne værdi er større end den indre værdi på kr , er det nødvendigt at anvende den modificerede regel. Den modificerede regel betyder, at den del af indtjeningsevnen som overstiger 10 % kapitaliseres med en faktor på 3,75 i stedet for en faktor på 7,50. Indtjeningsevne: 10 * 7,50 75 Indtjeningsevne: 203 * 3, Indre værdi: 80 % af Halvdelen heraf 949 Da den modificerede skattekurs på 949 er mindre end den indre værdi på 1.326, er det den indre værdi, som skal anvendes som skattekurs. Hvis den modificerede skattekurs derimod havde været større end den indre værdi, var det den modificerede værdi, som skulle have været anvendt som skattekurs. Umiddelbart virker denne værdiansættelsesmodel forholdsvis simpel, men den har en lang række svagheder som gør, at jeg sådan set ikke mener, at modellen giver et tilnærmelsesvist fingerpeg om virksomhedens handelsværdi. Jeg mener sådan set, at det er mere held end forstand, hvis anvendelsen af modellen, som jo er nødvendigt for opfyldelse af skattemyndighedernes krav, afspejler virksomhedens handelsværdi. Af væsentlige svagheder ved modellen er bl.a. at den udelukkende er bagudrettet. Der tages kun hensyn til faktisk opnåede resultater, hvorimod der ikke tages hensyn til udviklingstendenser eller lignende. Man må vel sige, at fremtidsmulighederne for en virksomhed har en større betydning for handelsværdien end historiske tal ved en almindelig værdiansættelse. Endvidere er der ved anvendelse af modellen et samspil mellem skattekursen og den indre værdi, som bevirker, at det typisk vil være den indre værdi, som skal anvendes som skattekurs. Det vil sige, at virksomhedens forventede handelsværdi fremkommer på baggrund af bogførte værdier, som jo kan afvige væsentligt fra markedsværdi. Man må dog sige, at denne svaghed er blevet mindre med indførelsen af den nye årsregnskabslov, som jo er mere markedsværdi-orienteret end den foregående årsregnskabslov. Britt Søndergaard Larsen Side 25 af 73

27 4.6 Modellens anvendelighed Der udløses umiddelbart ikke beskatning hos senior, idet overdragelsen af aktierne til junior sker ved succession. Der kan endvidere foretages et nedslag svarende til den udskudte skat ved gaveafgiftsberegningen. Hvorvidt denne model er anvendelig afhænger af den pågældende situation, men generelt må man dog sige, at jo større egenkapital og indtjeningsevne, jo større finansieringsbyrde vil dette pålægge junior, og jo mindre anvendelig bliver denne model også. Junior skal finansiere hele den gennem årene oparbejdede egenkapital. Som ved successionsoverdragelse af en personlig ejet virksomhed, vil der ved aktiesuccession også være den ulempe, at juniors skattemæssige afskrivningsgrundlag typisk vil være meget lavt i forhold til ved f.eks. en skattepligtig overdragelse. Dette vil medføre en højere skattepligtig indkomst og dermed en større likviditetsbyrde ved betaling af den ekstra skat. Jeg vil på den baggrund mene, at det i mange tilfælde vil være bedst, at foretage nogle omstruktureringer inden generationsskiftet. De mulige omstruktureringsmodeller vil blive gennemgået i følgende afsnit. Britt Søndergaard Larsen Side 26 af 73

28 5. Skattefri aktieombytning 5.1 Begrebsdefinition Begrebet aktieombytning dækker over enhver form for afståelse af aktier, hvor vederlaget for aktierne erlægges i aktier eller andre ejerandele, eller kontant vederlæggelse. Det vil sige, at et selskab erhverver en andel af et andet selskabs aktiekapital, i den følgende gennemgang omtalt som det erhvervende selskab, med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, i den følgende gennemgang omtalt som det erhvervede selskab. Det erhvervende selskab tildeler, til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionæren i det erhvervede selskab, aktier eller anparter i det erhvervende selskab, og eventuelt en kontant udligningssum, jf. ABL 13, stk. 2. Det betyder, at der bliver indskudt et selskab imellem aktionæren og hans hidtidige selskab. Der er dermed blevet dannet en holding-struktur 26. Man taler også om at der er sket en ugentlig fusion, idet der er sket en overdragelse af kontrollen af det erhvervede selskab til det erhvervende selskab, men uden at der sker en egentlig sammensmeltning af disse, jf. FUSL 1, stk. 3. Skattefri aktieombytning kræver tilladelse fra Told- og Skatteregionen. Der er nu i princippet intet i vejen for at foretage skattefri aktieombytning, og så efterfølgende indhente tilladelsen til aktieombytningen. Tilladelsen kan indhentes efterfølgende ved anmeldelse af den gennemførte ombytning med samtidig meddelelse om, at der ønskes tilladelse til, at denne skal være skattefri. Man løber dog en væsentlig risiko ved denne fremgangsmåde. Hvis skattemyndighederne ikke er enige i, at betingelserne for anvendelse af reglerne om skattefri aktieombytning er til stede, vil den manglende forhåndstilladelse medføre, at aktieombytningen bliver skattepligtig. Det vil under ingen omstændigheder medføre, at aktieombytningen bortfalder. Den skattefri aktieombytning skal være gennemført senest 6 måneder efter, at der er givet tilladelse til ombytningen. Den kan ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft. 26 Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 27 af 73

29 Hvis der i tilknytning til den skattefrie aktieombytning påtænkes gennemført flere dispositioner, som kræver tilladelse, vil det være en fordel at der ansøges samlet. Det kunne fx være skattefri aktieombytning med efterfølgende spaltning. 5.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum En aktieombytning anses skatteretligt for en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab og køb af aktierne i det erhvervende selskab. Dette vil normalt medføre realisationsbeskatning hos aktionæren, jf. ABL 2, stk. 1 og 4 stk. 1, på grundlag af værdien af aktierne i det erhvervede selskab på ombytningstidspunktet. Købet af aktierne i det erhvervende selskab vil blive anses som værende erhvervet til denne værdi. Man kan dog vælge at søge om tilladelse til gennemførelse af en skattefri aktieombytning, jf. ABL 13, stk. 1. En skattefri aktieombytning medfører, at de tilbyttede aktier succederer i de gamle aktiers eventuelle avance. Den skattemæssige konsekvens for aktionæren vil derfor være, at han først realisationsbeskattes den dag de tilbyttede aktier afstås. Den skattefrie aktieombytning medfører, at de tilbyttede aktier anses som erhvervet på samme anskaffelsestidspunkt, til samme anskaffelsesværdi og med samme anskaffelseshensigt, som de oprindelige aktier. Skattefri aktieombytning har den virkning for aktionæren, at der opnås skattefrihed i forbindelse med ombytningen, i det omfang han vederlægges med aktier i det erhvervende selskab. En aktionær i det erhvervede selskab, som ikke vederlægges med aktier i det erhvervende selskab, bliver anset for at have afhændet sine aktier til tredjemand til kursen på ombytningstidspunktet, og vil dermed blive beskattet, jf. FUSL 9, stk Betingelser for anvendelse Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at man kan foretage skattefri aktieombytning, jf. ABL 13, stk. 2 og 13, stk. 3. Britt Søndergaard Larsen Side 28 af 73

30 1. det erhvervende selskab (holding) skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab kaldet flertalsombytning, eller 2. det erhvervende selskab (holding) skal opnå den samlede aktiekapital i det erhvervede selskab kaldet helejerskabsombytning, og 3. forretningsmæssig begrundelse Flertalsombytning Flertalsombytning, som defineret i ABL 13, stk. 2, vil sige, at et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab. Det er således et ubetinget krav, at det erhvervende selskab opnår stemmeflertal i det erhvervede selskab. Ved bedømmelsen af om dette stemmeflertal er opnået, lægges der ikke så meget vægt på, om der formelt set er opnået stemmeflertal, men mere om den stemmebesiddelse der er opnået er en reel og blivende tilstand. Dvs. realitet frem for formalia. Her vil aftaler mellem aktionærerne i selskaberne kunne få afgørende betydning. En aktionæroverenskomst kan være af en sådan karakter, at den er så begrænsende, at man ikke kan sige at der reelt er opnået stemmeflertal. Der må selvfølgelig heller ikke være tale om en proforma-aftale. Dvs. hvor det på papirer ser ud som om der er stemmeflertal, men hvor alle væsentlige beslutninger alligevel forudsætter enighed mellem fx to aktionærer 27. Reglen med at det er de faktiske forhold som er gældende, gælder selvfølgelig også i modsatte tilfælde. Det vil sige, hvor stemmeflertallet på papiret ikke er opnået, men hvor stemmeflertallet reelt er til stede. Hvis der ikke formelt, men reelt, er det fornødne stemmeflertal hos aktionæren, vil det være muligt at få dispensation efter ABL 13, stk. 1. Af eksempel hvor dette er tilfældet kan henvises til TfS LR. Her blev der givet dispensation på trods af at aktionæren formelt ikke havde stemmeflertallet. Afgørelsen blev begrundet med, at selskabet ejede alle de øvrige aktier, hvorfor aktionæren jo reelt havde stemmerflerhed, da et aktieselskab ikke kan udøve stemmer på egne aktier Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 29 af 73

31 Praksis på området omkring stemmeflertal er dermed klar. Hvis stemmeforholdene, eller øvrige forhold, tilrettelægges på en sådan måde, at der på papirer opnås stemmeflertal, sådan at kravene til foretagelse af skattefri aktieombytning formelt er opfyldt, vil der ikke blive givet tilladelse. Der vil i så fald foreligge intention om skatteundgåelse eller skatteunddragelse 29. Betingelsen om flertallet af stemmerne, jf. ABL 13, stk. 2, kan opdeles i to punkter; aktieerhvervelsens kvantitet (omfang) og aktieerhvervelsens kvalitet (karakter) 30. Aktieerhvervelsens kvantitet går ud på, at det er stemmeandelen og ikke kapitalandelen som er afgørende, ved vurdering af betingelsen om flertallet af stemmerne. Det betyder, at uanset størrelsen af kapitalandel og stemmeandel, som det erhvervende selskab besidder i forvejen, og uanset størrelsen af den andel som ombyttes, så vil aktieombytning kunne finde sted såfremt det erhvervende selskab netop ved selve ombytningen opnår flertallet af stemmerne. Aktieerhvervelsens kvalitet går på, at selvom det erhvervende selskab i visse henseender vil være afskåret fra at udnytte deres stemmeflertal, så vil der som udgangspunkt være adgang til anvendelse af reglerne om skattefri aktieombytning, når selskabet har erhvervet mere end halvdelen af aktiekapitalen med hertilhørende stemmeflertal. Dette synes umiddelbart lidt ulogisk, idet man jo lægger vægt på det reelle indhold Helejerskabsombytning Helejerskabsombytning, som defineret i ABL 13, stk. 3, vil sige, at et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller et selskab, som i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i dette andet selskab. ABL 13, stk. 3 anfører 2 grundlæggende betingelser; - det erhvervende selskab skal ved ombytningen opnå ejerskab til den samlede aktiekapital i det erhvervende selskab - aktionærerne i det erhvervede selskab skal vederlægges med aktier i det erhvervende selskab eller ved kontant udligningssum 29 Søren Halling-Overgaard mf. s Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 30 af 73

32 Tidligere var der i ABL 13, stk. 3 pkt. 3 en bestemmelse som sagde, at der kun kunne gives tilladelse under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab i det indkomstår, hvor selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de fire forudgående indkomstår har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab. Med ophævelsen af kravet om maksimal 10 % s kontantvederlæggelse, må denne bestemmelse dog være lidt forældet, hvorfor bestemmelsen da også er blevet ophævet Forretningsmæssig begrundelse Der er et krav for tilladelse til skattefri aktieombytning, uanset om der er tale om flertalsombytning eller helejerskabsombytning, at ønsket om ombytning er forretningsmæssigt begrundet. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det også her er de faktiske realiteter som er afgørende. Selv om en disposition isoleret set synes at være forretningsmæssigt begrundet, så er det den faktiske realitet som er afgørende for, om dispositionen med rette kan anses som værende forretningsmæssigt begrundet, eller er udtryk for skatteundgåelse. Begrebet skatteundgåelse/-unddragelse/-udnyttelse er meget central for hele problematikken omkring tilladelse til skattefri aktieombytning. Skattemyndighederne bruger udtrykket skatteudnyttelse i de tilfælde, hvor hovedformålet med aktieombytningen er at opnå en forbedret skattemæssig position, uden at dette har relation til de forretningsmæssige forhold 31. Selvom der foreligger en vis forretningsmæssig begrundelse for tilladelse til skattefri aktieombytning, udelukker dette dog ikke afslag på ansøgningen. Hvis der samtidig med den delvise forretningsmæssige begrundelse, foreligger et betydeligt ønske om at undgå beskatning vil dette medføre afslag på tilladelse, jf. TfS LSR. Ofte vil det forhold at der er tale om en forretningsmæssig begrundelse, dog skabe en formodning om, at der ikke ligger skatteundgåelsesintensioner bag ansøgningen Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 31 af 73

33 Balancen på dette punkt er lidt hårfin, for nok må det ikke være skattetænkning, som ligger til grund for ønsket om skattefri aktieombytning, men dermed ikke sagt, at skattemyndighederne kan afslå anmodning alene på grund af, at aktionæren opnår skattemæssige fordele i forbindelse med den skattefri aktieombytning. Det bør derfor være sådan, at skattemyndighederne ved stillingtagen til anmodning om skattefri aktieombytning udelukkende ser på begrundelsen for ønsket om skattefri aktieombytning, upåvirket af hvilke økonomiske fordele det eventuelt vil medføre for aktionæren. Tidligere var praksis på området, at myndighederne anvendte et generelt 3-års ejertidsvilkår i tilknytning til afgivelse af tilladelse til foretagelse af skattefri aktieombytning. Det betød at man gav tilladelse under forudsætning af, at aktierne i det erhvervende selskab blev beholdt i mere end 3 år. Men med den meget omtalte og anvendte Leur-Bloem-sag 33 blev praksis ændret med hensyn til dispensationsindrømmelser indenfor omstruktureringsområdet 34. Skattemyndighederne skal nu i hver enkelt situation tage konkret stilling til, hvorvidt der er grundlag for at give tilladelse til skattefri aktieombytning. Denne tilladelse vil indeholde krav om, at skattemyndighederne skal have besked, hvis der sker væsentlig ændrede vilkår efterfølgende. Jeg vil senere i dette afsnit redegøre mere fyldestgørende for, hvornår der er tale om væsentlig ændrede vilkår. Det er derfor af stor vigtighed, at alle relevante forhold bliver oplyst skattemyndighederne i forbindelse med ansøgning om tilladelse til foretagelse af skattefri aktieombytning. Hvis den ansøgte disposition ikke anses for at være grundet i forsvarlige økonomiske betragtninger, kan dette skabe en formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med ansøgningen om tilladelse til skattefri aktieombytning er skatteundgåelse eller unddragelse. Det er ansøgerens opgave at afkræfte en sådan formodning 35. Der kan være mange forskellige forretningsmæssige begrundelser for foretagelse af skattefri aktieombytning. Generelt er der dog tre typiske begrundelser, som jeg i det næste vil se lidt nærmere på. 1. Generationsskifte 2. Hæftelsesbegrænsning 3. Omstrukturering 33 EF-domstolens afgørelsen. Leur-Bloem-dommen er omtalt i SU Søren Halling-Overgaard mf. s LV 2004 S.G Britt Søndergaard Larsen Side 32 af 73

34 Ad 1 - Generationsskifte Et ønske om foretagelse af skattefri aktieombytning begrundet med ønsket om gennemførelse af et generationsskifte med henblik på virksomhedens selvstændige videreførelse, vil som udgangspunkt være en forretningsmæssig begrundelse. Det er dog ikke nok, at virksomhedsejeren i ansøgningen om tilladelse til skattefri aktieombytning skriver, at han ønsker at gennemføre et generationsskifte. Ansøgningen skal endvidere beskrive hvordan generationsskiftet påtænkes gennemført, herunder en argumentation for, hvorfor en skattefri aktieombytning er vigtig i forbindelse med generationsskiftet. Man skal huske på, at denne beskrivelse skal have hold i realiteterne. Beskrivelsen vil danne grundlag for en eventuel tilladelse til skattefri aktieombytning, og opstår der efter aktieombytningen væsentlig ændrede forhold i relation til dette, vil dette skulle meddeles til told- og skatteregionen. Disse væsentlige ændringer vil i yderste konsekvens kunne medføre, at aktieombytningen gøres skattepligtig. Det synes endvidere ikke acceptabelt at give tilladelse med henvisning til generationsskifte, medmindre man i redegørelsen endvidere beskriver, hvilke fordele den skattefri aktieombytning har for generationsskiftet, jf. TfS I den omtalte dom var argumentet for ønsket om tilladelse til gennemførelse af skattefri aktieombytning, at anpartshaverne havde forskellige planer om udvidelse af den erhvervsmæssige aktivitet, samt ønsket om nærtstående generationsskifte. Landsskatteretten kom til den konklusion, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at årsagen til ønsket om skattefri aktieombytning ikke grundede i skatteunddragelse. Endvidere mente de ikke, at den planlagte omstrukturering ville forbedre parternes stilling i forbindelse med et generationsskifte. Når jeg lige umiddelbart læser argumenterne igennem mener jeg egentlig, at der burde være givet tilladelse. Man kan dog sige, at dommen viser hvor vigtigt det er, at man virkelig præciserer og meget detaljeret beskriver, hvilke planer man har med virksomheden, og hvorfor man ønsker at gennemføre en skattefri aktieombytning. Det er ikke nok, at man bare har en liste med omstrukturerings-begrundelser. Man bliver nød til at vise, at man har taget stilling til, hvorfor det vil være en god idé for virksomheden. Man kunne forestille sig at vedlægge økonomiske beregninger, arbejdsnotater etc. Britt Søndergaard Larsen Side 33 af 73

35 Ad 2 - Hæftelsesbegrænsning Ønsket om hæftelsesbegrænsning kan være en forretningsmæssig begrundelse. Det må bero på en konkret vurdering fra sag til sag, hvorvidt hæftelsesbegrænsningen må anses som værende forretningsmæssigt begrundet. Ofte vil hæftelsesbegrænsningen dog være kombineret med ønsket om generationsskifteplanlægning eller koncernomstrukturering 36. I TfS LR blev der givet tilladelse til skattefri aktieombytning. Ansøgningen var begrundet med ønsket om at adskille den frie egenkapital fra den forretningsmæssige risiko, samt at lette et fremtidigt generationsskifte. Ad 3 -Omstrukturering Omstrukturering indenfor koncerner er helt klart en disposition, som må betegnes som værende forretningsmæssig begrundet, forudsat at den ikke er begrundet i ønsket om skatteundgåelse/- unddragelse. Skattemyndighederne kan ikke afslå dispensationen under henvisning til, at omstruktureringen ikke forekommer at være en fornuftig, forretningsmæssig disposition. Det kan dog få væsentlig betydning for konklusionen, hvis der indenfor en kortere årrække tidligere er foretaget et modsatrettet omstruktureringstiltag. Under disse omstændigheder vil det i særlig grad være vigtigt fyldestgørende at præcisere, hvorfor der er tale om en forretningsmæssig begrundelse for ansøgningen om skattefri aktieombytning. Alle ovenstående eksempler på forretningsmæssige begrundelser for skattefri aktieombytning har relateret sig til selskabernes aktiviteter. Det skal dog pointeres, at begrebet forretningsmæssig ikke udelukkende relaterer sig til dette. Aktionærernes egne forhold kan også gå ind under begrebet forretningsmæssig begrundelse fx skilsmisse eller lignende uoverensstemmelser Væsentlig ændrede forhold Som tidligere omtalt fastsætter skattemyndigheder nu et generelt krav om, at der skal gives meddelelse, hvis der sker en væsentlig ændring af forhold. Væsentlig ændrede forhold kan betegnes som værende forhold, som, hvis de havde foreligget inden tilladelsen i sin tid blev givet, ville have ændret/kunne have ændret beslutningen om tilladelse. Det vil altså sige, at der er afgørende, i hvilket omfang den efterfølgende (eller påtænkte) ændring, bringer grundlaget for den oprindelige tilladelse i retning af skatteundgåelse. 36 Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 34 af 73

36 Årsagen til at væsentlig ændrede forhold skal meddeles skattemyndighederne er selvfølgelig for at undgå, at den skattefri aktieombytning reelt bliver et redskab i forbindelse med skatteundgåelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sker der ikke en efterfølgende anmeldelse ved væsentlig ændrede forhold, opfattes dette hos skattemyndigheder som, hvis ikke ensbetydende med, så som en stærk indikation af, at den oprindelige tilladelse skal tilbagekaldes 37. Kravet om meddelelse af væsentlige ændringer gælder i realiteten på ubestemt tid, men der lægges dog vægt på ejertiden. Hvis der er gået mere end 3 år siden den skattefri aktieombytning, skal der mere til før skattemyndighederne vil gå ind og proklamere skatteunddragelse, og dermed tilbagekalde tilladelsen. 5.4 Vederlag Aktieombytningen skal gennemføres ved udveksling af ejerandele evt. nyudstedte aktier mellem de to selskabers aktionærgrupper. Med virkning for aktieombytninger efter 1. juli 2002 er det muligt at foretage vederlæggelse i såvel ejerandele som kontanter. Der er intet krav om, at det selskab hvis ejerandele ønskes ombyttet, det erhvervende selskab, retligt er kommet til eksistens på ansøgningstidspunktet Eksempel I forbindelse med et nærtstående generationsskifte ønsker senior at foretage skattefri aktieombytning af Rasmus Klump A/S. Senior ønsker ikke at forære junior aktierne i selskabet, men vil acceptere en pris svarende til selskabets regnskabsmæssige egenkapital, som forudsættes at kunne godkendes af skattemyndighederne. Tallene som bruges som udgangspunkt for beregningerne er vedlagt som bilag, jf. bilag Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 35 af 73

37 Man kan se, at selskabet har en regnskabsmæssig egenkapital på kr , idet der ikke tages hensyn til de ikke aktiverede merværdier i form af goodwill samt merværdier på bogførte aktiver. Udlodningen til Klump Holding A/S skal således udgøre kr , hvis junior vil erhverve aktiekapitalen i Rasmus Klump A/S til kurs 100 svarende til kr Første fase i processen er at senior stifter Klump Holding A/S ved skattefri aktieombytning, som derved overtager aktiekapitalen i Rasmus Klump A/S. Senior ønsker i forbindelse med ombytningen kr udbetalt. Klump Holding A/S s balance vil derefter komme til at se således ud. Tabel Klump Holding A/S s balance efter skattefri aktieombytning Aktier i Rasmus Klump A/S Øvrige aktiver 0 aktiver i alt Aktiekapital Indbetalt overkurs 0 Egenkapital i alt Skyldig udligningssum Øvrig gæld 0 Gæld i alt Passiver i alt For at udregne seniors beskatningsgrundlag i forbindelse med udbetaling af kr skal der laves en opgørelse af, hvor stor en aktiepost, som må anses som værende afstået. Samtidig skal det opgøres, hvilken del af seniors oprindelige anskaffelsessum, som vil være tilbage som anskaffelsessum for de modtagne aktier i Klump Holding A/S. Forudsætninger: - Oprindelig beholdning nom Anskaffelsessum kr Kursværdi for ombytning: á = Gennemsnitlig kursavance: Modtagne aktiers pålydende værdi: kr Kontant udligningssum: kr Senior og hustru har ikke anden aktieindkomst Beholdning som anses for afstået: / = nom aktier Britt Søndergaard Larsen Side 36 af 73

38 Resterende beholdning: ( )/ = Avanceopgørelse for de solgte aktier: Anskaffelsesår Nominel Nominel avance Ejertidsnedslag Skattepligtig avance % Aktieindkomst 28 % af kr Aktieindkomst, 43 % af kr Skat i alt ved afståelse Senior vil dermed skulle betale kr for afståelse af aktier svarende til kr Anden fase består i at udlodde den akkumulerede egenkapital i Rasmus Klump A/S til Klump Holding A/S i det omfang, at kapitalen kan undværes i driftsselskabet, således at finansieringsbyrden for junior ved et senere generationsskifte bliver så lille som mulig. Balanceposterne for de to selskaber vil efter udlodningen af den akkumulerede regnskabsmæssige egenkapital kunne se ud som i nedenstående tabel. For forenklingens skyld er de fleste balancetal uændrede efter 3 års ejertid. Denne er selvfølgelig under forudsætning af, at betingelsen for udlodning af skattefrit datterselskabsudbytte er opfyldt, jf. SSL 13, stk. 1 nr. 2.. Tabel Balanceposter efter aktieombytning for de to selskaber Balance Klump Holding A/S Rasmus Klump A/S Aktier i Rasmus Klump A/S Goodwill 0 0 Produktionsejendom Udlejningsejendom Driftsmidler Tilgodehavender fra salg Varelager Likvide beholdninger Obligationer Tilgodehavende udbytte Aktiver i alt Britt Søndergaard Larsen Side 37 af 73

39 Aktiekapital Overført overskud Egenkapital i alt Udskudt skat Prioritetsgæld Bankgæld Leverandører af varer og tjenesteydelser Moms og afgifter Skyldigt udbytte Anden gæld Gæld i alt Passiver i alt Sidste fase i generationsskifteprocessen er, at junior erhverver aktiekapitalen i Rasmus Klump A/S. Eneste finansieringskrav til junior er kr , svarende til egenkapitalen i Rasmus Klump A/S efter udlodning til holdingselskabet. 5.6 Modellens anvendelighed En væsentlig fordel ved forudgående skattefri aktieombytning inden et generationsskifte er, at realisationsbeskatningen i driftsselskabet udskydes, idet aktiviteten forbliver i det hidtidige selskab. Endvidere vil aktieavancebeskatningen af overdrageren udskydes, indtil der hæves midler fra det hidtidige driftsselskab. Der er desuden mulighed for udtyndning af driftsselskabets egenkapital, hvilket vil reducere juniors finansieringskrav. Dette gøres ved, at det nye holdingselskab modtager den i driftsselskabet akkumulerede egenkapital som skattefri udlodning, i henhold til reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte. Dette bevirker, at det i princippet kun er de driftsrelevante aktiver og passiver, og ikke selve den opsparede egenkapital, som forbliver i driftsselskabet, og som junior skal finansiere. Af ulemper kan nævnes, at der skabes en skæv risikofordeling mellem senior og junior, idet junior ved overtagelse og fortsættelse af det hidtidige driftsselskab, overtager risikoen for latent erstatningsansvar, mens senior har bragt sin pensionsopsparing udenfor driftsrisikoen. Britt Søndergaard Larsen Side 38 af 73

40 Det er vigtigt at bemærke, at skattefri aktieombytning, jo ikke i sig selv bevirker, at virksomheden er generationsskiftet. Reglerne om skattefri aktieombytning skal sikre, at der uden skattebelastning kan etableres en struktur, som efterfølgende åbner op for muligheden for det ønskede generationsskifte. Aktieombytningen er i den forstand et instrument i generationsskifteprocessen Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 39 af 73

41 6. Tilførsel af aktiver 6.1 Begrebsdefinition Tilførsel af aktiver vil sige, at et selskab (det indskydende selskab), uden at blive opløst, tilfører den samlede virksomhed eller en gren af virksomheden til et andet selskab (det modtagende selskab), mod til gengæld at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital, jf. FUSL 15 c, stk. 2. Tilførsel af aktiver er dermed en vertikal opsplitning af en virksomhed, i modsætning til spaltning, hvor der er tale om en horisontal opsplitning. Det er underordnet om tilførslen af aktiver sker til et nystiftet eller et allerede bestående selskab. Det skattemæssige udgangspunkt ved tilførsel af aktiver er, at det indskydende selskab sælger sine aktiver til det modtagende selskab, hvilket normalt vil resultere i afståelsesbeskatning. Ved anvendelse af successionsreglerne i fusionsskatteloven om tilførsel af aktiver, vil det dog være muligt at udskyde beskatningen. Dette sker ved, at det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs skattemæssige position vedrørende de aktiver som tilføres. I modsætning til tidligere nævnte omstruktureringsmuligheder, er der ved tilførsel af aktiver ikke noget krav om 100 % ejerskab af det modtagende selskab. Det modtagende selskab kan således godt fra tilførselstidspunktet have en bredere aktionærkreds end det selskab, der hidtidig har drevet den indskudte virksomhed. Man kan dermed samtidig med tilførslen eller efterfølgende vælge, at lade 3-mand tegne aktier i det modtagende selskab. En tilførsel af aktiver kræver tilladelse fra Told- og Skattestyrelsen, jf. FUSL 15 c, stk Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Det indskydende selskab: Anskaffelsessummen for det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab skal opgøres i henhold til VOL 4 stk. 2. Det betyder, at aktiver og passiver skal opgøres til handelsværdien med fradrag af eventuelle skattepligtige fortjenester, som ville være konstateret ved et sædvanligt salg. Britt Søndergaard Larsen Side 40 af 73

42 En fortjeneste på salg af aktier for et selskab beskattes hvis aktierne er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen, jf. ABL 2, stk. 1. En fortjeneste vil derimod være skattefri for selskabet, hvis ejertiden er mere end 3 år, jf. ABL 4, stk. 6. Disse beskatningsforhold ligger jo lidt op til, at aktierne beholdes i mere end 3 år inden et eventuelt salg til 3. mand gennemføres, for at undgå beskatning af en eventuel fortjeneste. Såfremt der vil være et tab på aktierne ved salg, vil man ved en ejertid på mindre end 3 år kunne modregne tabet i en tilsvarende gevinst på andre aktier. Ved en ejertid på mere end 3 år vil der ikke kunne opnås fradrag for tabet, hvilket jo også er logisk, idet en eventuel avance ikke ville have været skattepligtig. Det modtagende selskab: Det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs skattemæssige stilling i relation til de overtagne aktiver og passiver. Det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt, jf. FUSL 8, stk. 1. Det er vigtigt at pointere, at det modtagende selskab jo selvfølgelig kun kan succedere i de overtagne aktivers skattemæssige saldi. 6.3 Betingelser for anvendelse Der er nogle generelle krav som skal være opfyldt, for at man kan få tilladelse til denne form for omstrukturering, jf. FUSL 15 c, stk tilførsel af en samlet eller en gren af en virksomhed 2. det indskydende selskab skal vederlægges 100 % i aktier/anparter 3. forretningsmæssig begrundelse 4. Ej skatteunddragelse/-undgåelse Tilførsel af en samlet eller en gren af en virksomhed Tilførsel af en samlet virksomhed Definitionen på en samlet virksomhed fremgår ikke direkte af FUSL 15 c, stk. 2, men bør nok forstås på samme måde som definitionen efter virksomhedsomdannelsesloven. Dette betyder at de Britt Søndergaard Larsen Side 41 af 73

43 overførte aktiver skal udgøre en virksomhed, og ikke blot have karakter af enkelt-aktiver 40. At der skal tilføres en samlet virksomhed er ikke det samme som at sige, at samtlige aktiver og passiver i det indskydende selskab skal overføres til det modtagende selskab. Man kan sagtens efterlade enkelte aktiver/passiver i det indskydende selskab, dog med visse begrænsninger. Det kræves nemlig, at tilførslen omfatter alle de aktiver og passiver, som ud fra et funktionsmæssigt og organisatorisk kriterium er nødvendige for tilsammen at udgøre en selvstændig virksomhed. Også aktiver som naturligt hører til virksomheden, skal overføres til det modtagende selskab 41. Det er derfor en vurderingssag, hvilke aktiver/passiver som anses som værende nødvendige og naturligt tilhørende for at kunne udgøre en samlet virksomhed. Med hensyn til fast ejendom er der dog som udgangspunkt valgfrihed 42. Dette gælder uanset om der er tale om en udlejningsejendom eller om ejendommen huser virksomheden 43. Man taler om at det er de nødvendige aktiver, som skal overdrages. Hvad med de aktiver, som ikke er afgørende for den pågældende virksomheds selvstændige funktionsdygtighed og fremtidige overlevelsesevne. Altså med andre ord de, for virksomheden, unødvendige aktiver? Til besvarelse af dette skelner man mellem driftsrelevante og driftsfremmede aktiver. Der er logisk, at driftsrelevante aktiver skal omfattes af tilførslen, og at driftsfremmede aktiver ikke skal indgå i tilførslen. Hvilke aktiver som defineres som den ene henholdsvis det andet, må bygge på et forsigtigt og rimeligt skøn. Det er klart, at der stilles strengere krav til sandsynliggørelsen af, at der er tale om et driftsfremmed aktiv end ved et driftsrelevant aktiv. Næste problem er så hvilke passiver, som tilførslen skal omfatte. Det er jo her ikke muligt at skelne mellem hvilke passiver, som er nødvendige i forhold til virksomhedens fremtidige drift. Man kan vurdere det i relation til et tilknytningskriterium, dvs. at de passiver, som må anses som værende knyttet til den virksomhed der skal omfattes af tilførslen, også skal indgå i tilførslen. Men denne indgangsvinkel synes ikke optimal, idet valg af finansieringsstruktur mv. vil øve indflydelse på dette tilknytningskriterium. Dette vil resultere i en vilkårlig og urimelig forskelsbehandling, alt efter hvilken måde, selskabet har valgt at finansiere virksomheden på. 40 Serup s Serup s LV S.D Ifølge Susanne Kjær, TfS skyldes dette, at en ejendom er et specielt aktiv der som altovervejende hovedregel kan anvendes også af andre virksomheder, og at den derfor som følge af sin generelle anvendelse ikke organisationsmæssigt kan siges at tilhøre en bestemt virksomhed eller virksomhedsgren. Britt Søndergaard Larsen Side 42 af 73

44 I stedet bør afgrænsningen af, hvilke passiver som skal indgå i/holdes udenfor tilførslen ske negativt og kvantitativt. Det vil sige, at tilførslen skal omfatte passiver, der samlet har et omfang, som bevirker, at den virksomhed der udskilles, ikke har den egenkapital og likviditet, som må anses som værende tilstrækkelig til, at virksomheden ud fra de kendte forudsætninger kan overleve på egen hånd 44. Tilførsel af en gren af en virksomhed Definitionen på en gren af en virksomhed ifølge FUSL 15 c, stk. 2 er aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som udfra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig enhed, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Kravet om at kunne fungere ved hjælp af egne midler dækker over to aspekter; den driftsmæssige og den likviditetsmæssige situation. Grenen af virksomheden skal udgøre en selvstændig enhed, hvilket betyder, at den driftsmæssigt skal kunne overleve på lang sigt. Om dette krav opfyldes kan man se ved udarbejdelse af driftsbudgetter mv. Grenen af virksomheden skal endvidere være så kapitalstærk, at det ved egne midler og på grundlag af egne lånemuligheder hos uafhængige långivere, kan fungere som en selvstændig enhed. Det betyder, at det modtagende selskab ikke må være afhængig af kapital- eller likviditetstilskud fra hverken det indskydende selskab, det indskydende selskabs aktionærer eller 3-mand. Der må med andre ord fokuseres på det modtagne selskabs likviditetsreserver i forhold til aktivitetens karakter og omgang 45. At grenen af virksomheden ikke må være afhængig af kapital- og likviditetstilskud fra det indskydende selskab eller det indskydende selskabs aktionærer betyder dog ikke, at disse ikke må yde lån til det modtagende selskab efter tilførslen. Grenen af virksomheden må bare ikke være afhængig af et sådan lån Søren Halling-Overgaard mf. s Serup s Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 43 af 73

45 Kravet om at grenen af virksomheden skal udgøre en selvstændig enhed, vil med andre ord sige, at for at kunne gøres til genstand for tilførsel af aktiver, skal grenen kunne overleve, selv hvis den havde været det indskydende selskabs eneste virksomhed 47. Definitionen taler endvidere om ud fra et organisationsmæssigt synspunkt Forskelle i organisationen ses bl.a., hvis der er tale om adskilte forretningsaktiviteter, ensartet virksomhed men med konsekvent geografisk opdeling, forskellige funktionsområder mv. Alle de nævnte eksempler opfylder kriterierne for det almindelige virksomhedsbegreb. Alle de udskilte virksomhedsgrene synes at kunne have været gjort til genstand for overdragelse til 3-mand, med henblik på fortsat selvstændig drift. Og dette er et meget vigtigt kriterium. Vi har altså to krav som skal være opfyldt; skal kunne fungere ved egne midler samt organisationsmæssig adskilt enhed. I 1996 kom der en praksisstramning på området, som har resulteret i, at der lægges større vægt på den organisationsmæssige adskillelse frem for at kunne fungere ved egne midler. FUSL 15 c stk. 2 siger, at der ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift. Departementet opfatter formuleringen i lovteksten sådan, at der skal være tale om en materielt identificerbar enhed i selskabet baseret på forholdene inden den påtænkte opdeling gennemføres, jf. LV S.D.3.2. Det betyder altså at der skal være en intern adskillelse inden tilførslen gennemføres. Dette synes fuldstændig formålsløst, at en sådan adskillelse skal være foretaget inden gennemførelsen, i stedet for i forbindelse med gennemførelsen. Hvorvidt grenen af virksomheden tidligere har været opdelt eller ej hos det indskydende selskab bør overhovedet ikke have nogen relevans. Det væsentlige er for mig at se, at grenen af virksomheden kan fungere som en selvstændig enhed hos såvel det modtagende selskab, som hvis der var sket overdragelse udenfor interessefællesskabets kreds. Man burde ifølge min mening lægge mere vægt på, at grenen vil kunne fungere ved egne midler. Det med den organisationsmæssige adskillelse vil være en helt naturlig følgevirkning af en opdeling. 47 Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 44 af 73

46 % aktie/anpartsvederlæggelse Som tidligere nævnt er det ikke muligt, at foretage nogen form for kontantvederlæggelse af det indskydende selskab i forbindelse med tilførsel af aktiver. Konsekvensen af enhver form for kontantvederlæggelse er, at reglerne i FUSL 15 c om successionsadgang, ikke kan bruges, og tilførslen af aktiver vil dermed blive skattepligtig. At tilførslen af aktiver bliver skattepligtig i stedet for skattefri ændrer dog ikke på det faktum, at tilførslen af aktiver civilretligt er gennemført, medmindre der efterfølgende opnås tilladelse til omgørelse 48. Det kan lige umiddelbart synes forholdsvist simpelt at bestemme, hvornår der er sket kontantvederlæggelse og hvornår der er sket 100 % aktievederlæggelse. I praksis kan der dog opstå nogle situationer, hvor man kan blive i tvivl. Der har været ført et par sager vedrørende spørgsmålet om oprettelse af mellemregninger. Konklusionen har været at oprettelser af mellemregninger anses som værende kontantvederlæggelse, hvilket jo betyder, at FUSL 15 c om successionsadgang ikke er opfyldt. Dette gælder uanset om mellemregningskontoen udlignes umiddelbart efter tilførslen af aktiver, jf. TfS LR. Jeg synes det er logisk at anse en mellemregningskonto, som er opstået i forbindelse med tilførslen, som kontantvederlæggelse, idet der jo reelt er tale om et tilgodehavende for det indskydende selskab, som kan kræves indløst ved fx kontanter. Det er endvidere logisk, at det ikke er i strid med kontantvederlæggelseskravet, at det indskydende selskab i forbindelse med tilførslen, overtager et eksisterende lån med det modtagende selskab som debitor. Det afgørende er her, at der ikke etableres et nyt tilgodehavende, men at der blot sker en omlægning af en eksisterende gæld 49. Det er lidt mere kompliceret at vurdere hvornår udbyttebetalinger fra det modtagende til det indskydende selskab efter tilførslen af aktiver, vil blive anset som værende kontantvederlæggelse. Det er vigtigt ved diskussionen af, hvorvidt udbytte fra det modtagende til det indskydende selskab 48 Søren Halling-Overgaard mf. s Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 45 af 73

47 vil blive anset som kontantvederlæggelse, at være opmærksom på, at dette ikke har nogen som helst forbindelse med SSL 13, stk. 1 nr. 2. Denne bestemmelse siger, at der skattefrit kan overføres udbytte mellem moder og datterselskab, hvis blot det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 20 % af aktie-/anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst 1 år inden udbytteudlodningstidspunktet. Det betyder, at selvom kravet om skattefrit udbytte er opfyldt ifølge selskabsskatteloven, så vil dette ikke ændre på, at fusionsskattelovens regler også skal være opfyldt, for at der kan opnås skattefrihed i forbindelse med tilførsel af aktiver 50 Udbyttebetalinger vil helt generelt blive anset som værende kontantvederlæggelse i forbindelse med tilførslen af aktiver, hvis udbyttebetalingerne anses som værende en omgåelse af reglerne om 100 % aktievederlæggelse. Men hvornår er så dette? Man skelner mellem en beløbsmæssig og en tidsmæssig afgrænsning 51. Den beløbsmæssige afgrænsning skal forstås på den måde, at hvis der udloddes midler som udbytte, som ud fra en økonomisk såvel som en organisatorisk sammenhæng skal placeres i det modtagende selskab i forbindelse med tilførslen, så vil dette anses som værende kontantvederlæggelse. Dette synes også logisk, idet det indskydende selskab herved jo faktisk får tilbageført nogle af de midler, som per definition, bør forblive i det modtagende selskab for at overholde FUSL 15 c om gren af en virksomhed. Ovenstående kan man udlede af TfS TS. Ved afgørelse fastlægger Told- og Skattestyrelsen det princip, at det indskydende selskabs midler som altovervejende udgangspunkt alene kan udbytteudloddes i det omfang, at de er optjent i det modtagende selskab efter tilførslen. Grunden til at Told- og Skattestyrelsen laver sådan en skarp opdeling mellem midler optjent før og efter tilførslen er for at komme omgåelse til livs. De forsøger at sikre sig imod, at udlodningen af udbytte reelt er en omgåelse af kontantvederlæggelseskravet. Dette betyder også, at der er et vist spillerum, idet der jo sådan set ikke vil være noget til hinder for udlodning af midler fra modtagende til indskydende selskab, hvis blot der overhovedet ikke er tale om omgåelse af kontantvederlæggelseskravet. 50 Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 46 af 73

48 Der vil således være nogle situationer, hvor det vil være muligt, at udlodde udbytte, selv om midlerne ikke er optjent i det modtagende selskab. Det kunne fx være situationer, hvor det modtagende selskab har frasolgt en del af de ved tilførslen tilførte aktiver til 3-mand, og derefter udlodder disse midler som udbytte til det indskydende selskab. Der er mange situationer, hvor det vil være muligt, at udlodde udbytte fra modtagende til indskydende selskab, men det afhænger af den konkrete situation og forudsætter, at det på ingen måde kan anses som værende en omgåelse af kontantvederlagskravet i forbindelsen med tilførslen af aktiverne. Der er endvidere også det tidsmæssige aspekt at tage med i betragtningerne. Man må formode, at udgangspunktet om forbud mod udlodning kun gælder i en vis tidsperiode 52. Problemet er bare at fastlægge, hvor denne tidsmæssige grænse går. Udgangspunktet må igen være, hvorvidt man ved gennemførelsen af tilførsel af aktiver, har gjort sig tanker om en sådan udlodning. Altså om man forsøger at omgå kontantvederlæggelseskravet, uanset at udlodningen ikke foregår umiddelbart efter tilførslen. Det synes endnu ikke som om, at der er fastsat nogen endelig tidsmæssig grænse, men det må antages, at man ikke vil tilsidesætte den af tilførslen følgende skattefrihed, hvis udlodningen sker mere end 3 år efter tilførselstidspunktet. I forlængelse af dette, jf. TfS LR, ser det ikke ud til, at man vil acceptere et tidspunkt mindre end 3 år efter tilførselstidspunktet 53 Man kan generelt sige, at alle former for overførsel mellem det modtagende og det indskydende selskab, kan give problemer i relation til forbuddet mod kontantvederlæggelse. Selv udarbejdelse af vedtægter kan give problemer. Hvis de aktier som det indskydende selskab modtager, afviger væsentligt i relation til rettigheder og dermed værdi, vil dette kunne begrunde, at transaktionen vil blive betragtet som en afståelse af aktier fra det indskydende selskabs side. At det vil kunne blive anset som værende afståelse af aktier skyldes, at værdien af de aktier som modtages som vederlag for tilførslen jo reelt er betydelig mindre værd pga. indskrænkningerne af rettighederne, jf. TfS Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 47 af 73

49 6.3.3 Forretningsmæssig begrundelse For at man kan få tilladelse til anvendelse af reglerne om skattefri tilførsel af aktiver, er det et krav, at der ligger en forretningsmæssig begrundelse til grund for dette ønske. I så fald vil der ikke blive stillet vilkår i forbindelse med tilladelsen. I de tilfælde, hvor der foreligger grund til at antage, at der kan blive tale om en ikke-forretningsmæssigt begrundet form for skatteudskydelse, kan skattemyndighederne stille vilkår for tilladelsen. Vilkår, som har til formål at sikre, at tilførslen sker med det forretningsmæssige formål for øje. Ejertidsvilkår ses dog kun anvendt i meget begrænset omfang, og vil typisk kun blive anvendt i tilfælde, hvor der sker tilførsel til et allerede eksisterende selskab til en betydelig overkurs 54. Helt generelt gælder der som udgangspunkt de samme regler og synspunkter ved stillingtagen til tilladelse til tilførsel af aktiver, som ved tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. afsnit Det er dog Ligningsrådet, som positivt skal give tilladelse til, at den konkrete tilførsel kan foretages skattefrit. I modsætning til ved skattefri aktieombytning, hvor denne kompetence er uddelegeret til Told- og Skatteregionerne Ej skatteunddragelse/-undgåelse Alle de ovennævnte regler, som kan tilsidesætte en skattefri tilførsel af aktiver, skal ses i sammenhæng med omgåelsesbetragtningen. Det betyder, at sådan set er alt muligt, hvis man kan godtgøre overfor Skattemyndighederne, at ens transaktion på ingen måde skyldes en skatteundgåelsesbetragtning. Hvis der er en forretningsmæssig begrundelse, andre hensyn som spiller ind etc. så vil det være muligt at Told- og Skattestyrelsen vil afvige reglerne. Det er også derfor at jeg i ovenstående hele tiden skriver..som altovervejende udgangspunkt. Der er således tale om en individuel vurdering, hvilket jo selvfølge bevirker at der nogle gange gives tilladelse, hvor der reelt burde have været givet afslag og omvendt. Det er derfor en god idé, at man inden en eventuel gennemførelse lige foreligger sagen for Told- og Skattestyrelsen, med henblik på opnåelse af en accept af den forestående handling Søren Halling-Overgaard mf. s Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 48 af 73

50 Det skal pointeres, at skattemyndighederne kan statuere omgåelse efter SSL 37 c, uanset om der foreligger god eller ond tro hos de involverede parter, jf. SKM LR. 6.4 Vederlag Som tidligere omtalt er det et ubetinget krav for tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, at der foretages vederlæggelse i ejerandele, som skal opgøres til kursværdien/indre værdi. Det vil derfor ikke være muligt, at foretage vederlæggelse til nominelværdi kombineret med en mellemregning Eksempel Senior ønsker at stifte et nyt driftsselskab, Rasmine Klump A/S, ved skattefri tilførsel af aktiver, som led i et nærtstående generationsskifte. Rasmus Klump A/S skal vederlægges med aktier i Rasmine Klump A/S, som derved vil succedere i Rasmus Klump A/S s skattemæssige stilling med hensyn til de aktiver som overdrages. For at mindske finansieringsbyrden for junior bør det tilstræbes, at nettoværdien af de aktiver og passiver, som omfattes af tilførslen, bliver så lav som mulig, under hensyntagen til skattemyndighedernes retningslinier for overdragelse af en gren af en virksomhed. Tallene som bruges som udgangspunkt for beregningerne er vedlagt som bilag, jf. bilag 1. Balanceposterne for de to selskaber efter tilførslen af aktiver, jf. bilag 3. Der er nu blevet koblet en dattervirksomhed til den oprindelige virksomhed. Opdelingen mellem de to selskaber er gjort således, at udlejningsejendommen og obligationerne er blevet hos Rasmus Klump A/S, som senior ønsker at fortsætte med at eje. Driften af virksomheden er derimod flyttet over i Rasmine Klump A/S. Det er således meningen, at junior skal overtage dette selskab i forbindelse med generationsskiftet. Junior nytegner bare aktier i Rasmine Klump A/S ved kontant indskud. 56 Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 49 af 73

51 I eksemplet får Rasmine Klump A/S en egenkapital på kr , hvorfor junior ved et kontant indskud på kr kun opnår en ejerandel på 7,18 % af selskabets samlede aktiekapital. Næste fase i generationsskifteprocessen er derfor, at Rasmus Klump A/S indløser sin aktiepost i Rasmine Klump A/S, således at juniors ejerandel øges. Generationsskiftet kan derved komme til at foregå gradvist. Til sidst vil Rasmus Klump A/S indløse den resterende aktiekapital i Rasmine Klump A/S, hvorefter junior står som eneejer af Rasmine Klump A/S. Balanceposterne for de to selskaber vil derefter se således ud. Balance Rasmus Klump A/S primo 20x2 Skattemæssig Regnskabsmæssig værdi værdi Rasmine Klump A/S primo 20x2 Skattemæssig Regnskabsmæssig værdi værdi Goodwill Produktionsejendom Udlejningsejendom Driftsmidler Tilgodehavender fra salg Varelager Likvide beholdninger Tilgodehavende Rasmine Klump A/S Tilgodehavende junior Obligationer Aktiver i alt Aktiekapital Overført overskud Egenkapital i alt Udskudt skat Prioritetsgæld Bankgæld Leverandører af varer/tjenesteydelser Moms og afgifter Skyldig Rasmus Klump A/S Anden gæld Gæld i alt Passiver i alt Britt Søndergaard Larsen Side 50 af 73

52 Som man kan se af ovenstående tabel, vil Rasmine Klump A/S finansiere juniors overgang fra delvis ejer af selskabet til 100 % ejer af selskabet. Blot med undtagelse af aktiekapitalen på kr , som junior enten skal indskyde i forbindelse med aktieombytningen, eller i forbindelse med reetablering af selskabets aktiekapital efter indløsningen af Rasmus Klump A/S. I eksemplet er juniors indskud på kr opført som tilgodehavende, men i virkeligheden ville han jo skulle indskyde pengene, hvormed f.eks. likvide beholdninger steg tilsvarende. Driftsselskabet Rasmine Klump A/S er dermed blevet overdraget fra senior til junior. 6.6 Modellens anvendelighed Fordelene fra gennemgangen vedrørende skattefri aktieombytning går igen ved anvendelse af reglerne om tilførsel af aktiver. Fordelene er, at beskatningen i driftsselskabet udskydes indtil afståelse, aktieavancebeskatning af overdrageren udskydes indtil der hæves midler fra det hidtidige selskab. Endvidere vil det være muligt at nedbringe erhververens finansieringskrav ved kun at lade de driftsrelevante aktiver og passiver forblive i driftsselskabet, og ikke selve den opsparede egenkapital. Derudover har tilførselsmodellen dog også den fordel, at denne muliggør en aktivering af alle ikkeregnskabsførte værdier i driftsselskabet, hvilket typisk vil dreje sig om goodwill. Tilførsel af aktiver vil derfor være meget velegnet, hvis der i driftsselskabet er væsentlige ikke-aktiverede værdier, og hvor den regnskabsmæssige egenkapital måske ikke er tilstrækkelig til, at kunne indfri overdragerens vederlagskrav. Tilførsel af aktiver er endvidere mere anvendelig en skattefri aktieombytning, hvis overdrageren ønsker at holde visse aktiver udenfor generationsskiftet fx en udlejningsejendom. Ved aktieombytningsmodellen vil dette medføre realisationsbeskatning, idet de pågældende aktiver skal udloddes fra driftsselskabet til holdingselskabet. Ulempen er, som ved skattefri aktieombytning, at der er en skæv risikofordeling mellem overdrager og indehaver, jf. afsnit 5.6. Britt Søndergaard Larsen Side 51 af 73

53 Der er endvidere risiko for dobbeltbeskatning, idet der vil ske realisationsbeskatning i det modtagende selskab når, og i det omfang, de modtagne aktier afstås, samt aktieavancebeskatning i det indskydende selskab når, og i det omfang, aktierne i det modtagende selskab afstås. Generationsskifte ved tilførsel af aktiver vil derfor kunne være et dårligt valg, hvis der er planer om, eller risiko for, at der indenfor en kortere årrække efter generationsskiftet skal sælges væsentlige aktiver fra det nye driftsselskab. Som ved skattefri aktieombytning er det også her værd at bemærke, at selve tilførslen af aktiver til et nyt driftsselskab, jo ikke ændrer på selve ejerstrukturen i virksomheden, idet det indskydende selskab fuldt ud skal vederlægges for overførslen med aktiver i det modtagende selskab. Tilførslen af aktiver medfører derfor ikke i sig selv et generationsskifte, men er med til at skabe en struktur, som muliggør et generationsskifte. Det egentlige generationsskifte starter først, når og i det omfang, at erhververen tegner aktier i det nye driftsselskab. Enten ved nytegning af aktier i forbindelse med eller efter tilførslen af aktiver, eller ved at virksomheden ganske enkelt overføres til et selskab, som i forvejen ejes af erhververen. Under alle omstændigheder forudsætter indledningen af generationsskiftet en kapitalforhøjelse i det nye driftsselskab Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 52 af 73

54 7. Spaltning 7.1 Begrebsdefinition Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil, at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum, jf. FUSL 15 a, stk. 2. Tidligere har det kun været muligt at spalte aktieselskaber, men med lovændring pr. 1. oktober 2003 er det nu også blevet muligt, at spalte anpartsselskaber. Skattefri spaltning kan opdeles i to former; - Ophørsspaltning (egentlig spaltning) - Grenspaltning (uegentlig spaltning) Ophørsspaltning Ved ophørsspaltning sker der en opløsning af det spaltede selskab i forbindelse med spaltningen, hvilket jo medfører, at der sker en overdragelse af samtlige af det modtagende selskabs aktiver og passiver til to eller flere selskaber. Det er underordnet om disse selskaber er nystiftede eller allerede etablerede. Grenspaltning Ved grenspaltning ophører det spaltede selskab ikke. I stedet sker der en opdeling af det indskydende selskabs hidtidige aktiviteter dvs. opdeling i en gren af virksomheden. Grenen af virksomheden indskydes derefter i det modtagende selskab. Også her er det underordnet, om det modtagende selskab er nystiftet eller allerede etableret. Med hensyn til definitionen på en gren af en virksomhed, gælder der samme definition som ved tilførsel af aktiver, jf. afsnit Uanset om der er tale om ophørsspaltning eller grenspaltning, sker der en overførsel af aktiver og passiver fra det indskydende selskab til det modtagende selskab. Aktionærerne modtager som kompensation for dette, aktier i det modtagende selskab eller kontanter. Britt Søndergaard Larsen Side 53 af 73

55 7.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Virkningerne for det indskydende selskab Da der jo sker succession af det indskydende selskabs aktiver og passiver i de modtagende selskaber i forbindelse med spaltningen, vil der ikke blive udløst afståelsesbeskatning hos det indskydende selskab, jf. FUSL 15 b, stk. 2 De aktier, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med spaltningen, anses for erhvervet for et beløb svarende til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver, jf. FUSL 15 d, stk. 4. Virkningerne for det modtagende selskab Det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt vedrørende de overtagne aktiver, jf. FUSL 8, stk. 1. Det følger endvidere af successionsprincippet, at de modtagende selskaber også ved beregningen af 1-års fristen i forbindelse med skattefrit udbytte succederer, jf. TfS LR. Hvis det modtagende selskab som følge af spaltningen annullerer aktier, som selskabet besidder i det indskydende selskab, skal fortjeneste eller tab herved holdes udenfor opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. FUSL 10. Det samme er gældende, hvis det modtagende selskab, som følge af spaltningen, modtager egne aktier fra det indskydende selskab, jf. FUSL 10, stk. 2. Det modtagende selskab mister retten til at fremføre skattemæssige underskud vedrørende de deltagende selskaber. Det betyder, at hvis et underskudsselskab ophørsspaltes, bortfalder et eksisterende underskud, idet der ikke er hjemmel til, at de modtagende selskaber kan succedere i retten til underskudsfremførsel. Der er til gengæld ikke noget som taler imod, at underskuddet i det indskydende selskab kan udnyttes af de modtagende selskaber, hvis disse er nystiftede og 100 % ejede af aktionærerne i det indskydende selskab Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 54 af 73

56 Det modtagende selskab hæfter solidarisk for ethvert skatte- og bødekrav, som der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab, uanset om dette selskab fortsætter eller ophører ved spaltningen 59. Virkningerne for aktionærerne Hvis aktionærerne vælger at blive vederlagt i kontanter vil dette selvfølgelig blive beskattet. Er der tale om ophørsspaltning, vil kontantvederlaget blive beskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, på samme måde som ved salg af aktier til 3-mand, jf. FUSL 9, stk. 1. Hvis det kun er en del af vederlaget aktionæren får udbetalt i kontanter, skal FIFO-metoden anvendes, hvis aktierne i det indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter og til forskellige priser, jf. FUSL 9, stk. 2. Er der tale om grenspaltning, vil kontantvederlaget blive beskattet som udbytte på samme måde, som ved nedskrivning af aktiekapitalen, jf. FUSL 15 b, stk. 4. I det omfang, at aktionærerne i det indskydende selskab ombytter deres aktier med aktier i det modtagende selskab, vil de succedere i anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt, jf. FUSL 15 b, stk. 4 jf Betingelser for anvendelse Betingelserne for anvendelse af reglerne om skattefri spaltning er forskellige alt efter om der er tale om ophørsspaltning eller grenspaltning. Jeg vil nedenfor redegøre for kravene til de to former for spaltning. Det er endvidere en betingelse, uanset om der er tale om ophørsspaltning eller grenspaltning, at ønsket om gennemførelse af skattefri spaltning er forretningsmæssigt begrundet. 1. Ophørsspaltning 2. Grenspaltning 3. Forretningsmæssig begrundelse 59 Serup s Britt Søndergaard Larsen Side 55 af 73

57 7.3.1 Ophørsspaltning Ved ophørsspaltning er der intet krav om, hvordan det indskydende selskabs aktiver og passiver skal fordeles mellem de modtagende selskaber. Overførslen af aktiver og passiver kan derfor ske på baggrund af de ønsker, som aktionærerne konkret har, uden hensyntagen til den nærmere baggrund herfor. Det er dog en forudsætning, at begrundelsen ikke må være skatteundgåelse Grenspaltning Som begrebet grenspaltning antyder, så er en forudsætning, at det modtagende selskab tilføres en samlet virksomhedsgren fra det indskydende selskab. Der skal således være tale om en selvstændig organisatorisk enhed, som tillige er i stand til at fungere ved egne midler. Med hensyn til definitionen på en selvstændig organisatorisk enhed, som kan fungere ved egne midler henvises til afsnit omkring tilførsel af aktiver Forretningsmæssig begrundelse Som ved de andre omstruktureringsmodeller, skal der ligeledes ligge en forretningsmæssig begrundelse bag, for at der vil blive givet tilladelse til gennemførelse af skattefri spaltning. For definitionen af en forretningsmæssig begrundelse henvises til afsnit under tilførsel af aktiver. Der kan være tale om to aktionærer med forskellige holdninger til udbyttepolitik, nye aktiviteter, generationsskifte, samarbejdsvanskeligheder, risikoafgrænsning etc. Med hensyn til anvendelse af begrundelsen om et nærtstående generationsskifte, skal man lige være opmærksom på, at et generationsskifte nok ikke i sig selv er nok for at få tilladelse, jf. TfS Her var argumentet generationsskifte, men et generationsskifte til hver af de to aktionærers børn, og et generationsskifte som ikke kunne komme til at foregå på andre måder, end ved skattefri spaltning af de to aktionærers holdingselskaber. Derfor bliver der i denne situation givet tilladelse. Det er dog vigtigt at huske på, som ved gennemgangen af de øvrige modeller, at der ikke er grundlag for skattemyndighedernes nægtelse af tilladelse, alene baseret på det forhold, at 60 Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 56 af 73

58 spaltningen vil give nogle skattemæssige muligheder i kraft af, at der efter spaltningens gennemførelse er tale om to separate juridiske enheder, jf. TfS LR. 7.4 Vederlag Inden den 1. juli 2002 var der krav om, at der maksimalt måtte ske en kontantvederlæggelse på 10 % samt krav om, at aktionærerne i det indskydende selskab skulle vederlægges pro-rata med aktier. Det betød at hvis var tale om en ophørsspaltning, skulle alle aktionærerne i det indskydende selskab komme til at eje en lige stor andel af aktierne i de modtagende selskaber. Med en lovændring pr. 1. juli 2002 er disse krav ophørt, hvilket har gjort spaltning endnu mere brugbar som omstruktureringsmulighed i forbindelse med generationsskifte. Ændringen af kravet om kontantvederlæggelse betyder, at aktionærerne i det indskydende selskab kan vælge, om der skal ske en 100 % kontantvederlæggelse, 100 % aktievederlæggelse eller en kombination af disse. Dette åbner op for muligheden for, at enkelte selskabsdeltagere udelukkende vederlægges med kontanter, og derefter ikke længere er selskabsdeltager i det eller de modtagende selskaber 61. Der skal dog ske vederlæggelse af mindst én aktionær med mindst én aktie i hvert af de modtagende selskaber. Ændringen af kravet om pro-rata vederlæggelse af aktionærerne betyder, at aktionærerne i det indskydende selskab nu har valgfrihed mellem, hvordan fordelingen af aktierne i de modtagende selskaber skal være. Det betyder, at hvis en far ejer 95 % af A A/S og sønnen ejer 5 % af A A/S, kan A A/S ved en ophørsspaltning spaltes i F A/S og S A/S, hvor faderen ejer F A/S 100 % og sønnen ejer S A/S 100 %. Betingelsen for dette er dog, at der ikke sker en forrykkelse af ejerforholdet. Værdien af faderen, henholdsvis sønnens, respektive aktiebesiddelser før og efter gennemførelsen af spaltningen skal være uændret, dvs. F A/S skal overtage 95 % af A A/S og S A/S skal overtage 5 % af A A/S. Denne forudsætning om at der ikke må ske en forrykkelse af ejerforholdet gælder uanset om der er tale om ophørs- eller grenspaltning, men den er dog nemmere i praksis at overholde ved ophørsspaltning. Ved ophørsspaltning kan der jo ske en fri fordeling af aktiver og passiver i de nye 61 LV 2004 S.D.2.3. Britt Søndergaard Larsen Side 57 af 73

59 selskaber. Det betyder, at man kan justere på f.eks. likvide beholdninger ved overførslen mellem de nye selskaber, for at få ejerforholdene til at forblive uændret i forhold til inden spaltningen. Ved grenspaltning, hvor der jo skal være tale om overførsel af en gren af en virksomhed, er der således ikke denne reguleringsmulighed, idet det ikke er muligt, at foretage en vilkårlig overførsel mellem de modtagende selskaber. Man kan dog her bruge kontantvederlæggelse som en form for reguleringsfaktor, selvfølgelig under forudsætning af aktionærernes accept. Det skal pointeres, at det ikke er lovligt at oprette mellemregningskonti i forbindelse med spaltningen, jf. FUSL 15 a, stk. 2. Bestemmelsen siger, at der ved spaltning skal ske en overførsel af en del af eller samtlige af sine aktiver og passiver. Det betyder, at der ved gennemførelsen af en skattefri spaltning ikke kan opstå nye aktiver eller passiver, hvorfor det derfor ikke er lovligt, at der oprettes mellemregningskonti i forbindelse med spaltningen. 7.5 Modellens anvendelighed Som ved de forrige generationsskiftemodeller sikrer også skattefri spaltning, at der uden skattebelastning kan etableres en struktur, som efterfølgende muliggør det ønskede generationsskifte. En meget væsentlig forskel fra de tidligere nævnte generationsskiftemodeller er dog, at der ikke stilles krav om, at transaktionen skal omfatte en samlet virksomhed eller en gren af en virksomhed, for at der kan opnås tilladelse til skattefri spaltning. Dog skal det indskydende selskab opløses i forbindelse med spaltningen. Det betyder, at spaltning er anvendelig i de tilfælde, hvor de aktiver og passiver som ønskes generationsskiftet, ikke udgør en virksomhed i skatteretlig forstand. Spaltning kan dermed være en meget god idé i de tilfælde, hvor der skal generationsskiftes til flere børn. Her vil man således kunne dele ud af virksomheden, således at der sker en ligedeling blandt børnene. En typisk fremgangsmåde ved anvendelse af skattefri spaltning i forbindelse med et generationsskifte er først, at det oprindelige selskab ved en egentlig spaltning spaltes til to nye selskaber. Begge selskaber ejes af senior. I forbindelse med spaltningen opdeles det oprindelige selskab i henholdsvis Britt Søndergaard Larsen Side 58 af 73

60 generationsskifteaktiverne og de aktiver som ikke skal generationsskiftes. Man får derved to selskaber, som er klar og tilpasset til det forestående generationsskifte. Derefter overdrages aktierne i selskabet med generationsskifteaktiverne med skattemæssig succession til junior. Hermed er generationsskiftet fuldendt, og hverken spaltningen eller den efterfølgende aktieoverdragelse med succession har udløst nogle skattemæssige konsekvenser. Skattefri spaltning må endvidere siges at være blevet endnu mere attraktiv med fjernelsen af prorata-kravet. Man skal dog også have in mente, at der ikke er helt omkostningsfrit at foretage skattefri spaltning. Her tænkes på ekstra udgifter til revisor, advokat, det offentlige mv. Man skal derfor ud fra en cost-benefit betragtning vurdere, om skattefri spaltning er den bedste løsning. Dette er nok hovedårsagen til, at skattefri spaltning indtil videre ikke så ofte er et anvendt generationsskifteværktøj i mindre og mellemstore virksomheder. Der er dog ingen tvivl om, at det fremover vil være muligt i langt højere grad end tidligere, at anvende spaltning som en integreret del af et generationsskifte, eksempelvis i forbindelse med anvendelse af successionsreglerne i henholdsvis KSL 33 C og ABL A. Britt Søndergaard Larsen Side 59 af 73

61 8. Tilbagesalg til udstedende selskab 8.1 Begrebsdefinition Begrebet tilbagesalg til udstedende selskab dækker over de tilfælde, hvor der minimum er to aktionærer i et selskab, og hvor en eller flere af aktionærerne ønsker at træde ud af selskabet. Rent teknisk gennemføres et tilbagesalg ved, at den udtrædende aktionær sælger, enten helt eller delvist, sin aktiepost i selskabet tilbage til det udstedende selskab. Dette foregår ved, at der gennemføres en kapitalnedsættelse i selskabet med udbetaling til aktionæren. Kapitalnedsættelsen skal besluttes på en generalforsamling i selskabet med minimum 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital 62. Da der i forbindelse med kapitalnedsættelsen udbetales penge fra selskabet til aktionæren, skal der desuden indrykkes proklama i Statstidende, således at selskabets kreditorer kan anmelde deres krav mod selskabet inden kapitalnedsættelsen endeligt gennemføres og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det vil ofte i forbindelse med kapitalnedsættelsen være nødvendigt at gennemføre en kapitalforhøjelse, da aktiekapitalen jo som minimum skal udgøre kr Kapitalforhøjelsen gennemføres ved udstedelse af fondsaktier. 8.2 Skattemæssige konsekvenser I modsætning til alle de øvrige gennemgåede generationsskiftemodeller, kan tilbagesalg til udstedende selskab ikke gennemføres med succession, hvorfor tilbagesalget som udgangspunkt udløser beskatning. Der er vidt forskellige skattemæssige konsekvenser alt efter, om der er tale om personers eller selskabers tilbagesalg til udstedende selskab, samt hvorvidt der er tale om en hel eller delvis afhændelse af den pågældende aktionærs aktiepost i selskabet. 62 Søren Halling-Overgaard mf. s Britt Søndergaard Larsen Side 60 af 73

62 Personers tilbagesalg til udstedende selskab Penge som udbetales fra selskabet til aktionæren i forbindelse med kapitalnedsættelsen beskattes som udgangspunkt som udbytte, jf. LL 16 A og 16 B. LL 16 B siger, at den afståelsessum, som en aktionær modtager ved tilbagesalg af aktier til udstedende selskab, skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Det vil altså sige, at det er hele afståelsessummen som beskattes, hvorved der ikke tages højde for den pris, som man har givet for aktierne. Dette synes noget urimeligt, hvorfor det af stk. 2 fremgår, at skattemyndighederne kan give tilladelse til fritagelse for beskatning af afståelsessummen, mod til gengæld at anvende aktieavancebeskatningslovens regler omkring beskatning af fortjeneste/tab ved afståelse. Tilladelse til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler medfører, jf. ABL 2 og 4, at det kun er forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen som beskattes. Et eventuelt tab vil kun kunne fradrages, såfremt det vil kunne blive modregnet i en tilsvarende gevinst. Bestemmelsen i LL 16 B om, at hele afståelsessummen skal medregnes i den skattepligtige indkomst, er for at forhindre, at en aktionær i stedet for at deklarere udbytte med almindelig udbyttebeskatning til følge, gennemfører et salg tilbage til selskabet for herved at kunne benytte aktieavancebeskatningslovens almindelige regler om afståelse. Man vil derfor kun kunne opnå tilladelse til anvendelse af aktieavancebeskatningslovens regler såfremt, tilbagesalget er begrundet i andre hensyn end at undgå udbyttebeskatning. Dette vil jo være tilfældet ved afhændelse af hele aktieposten i selskabet ved tilbagesalg. Som udgangspunkt vil der blive givet dispensation i medfør af LL 16 B, stk. 2, hvis hele aktieposten afhændes, medmindre den udtrædende aktionær bevarer en væsentlig indflydelse i selskabet. Selskabers tilbagesalg til udstedende selskab Udgangspunktet er beskatning som udbytte hos det sælgende selskab i medfør af LL 16 B, stk. 1. Ved selskabers tilbagesalg til udstedende selskab afhænger beskatningen dog af selskabets ejerandel i datterselskabet samt ejertiden. Britt Søndergaard Larsen Side 61 af 73

63 Hvis det sælgende selskab har ejet minimum 20 % af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på minimum ét år inden udbyttetidspunktet, vil udbyttet være skattefrit, jf. SEL 13, stk. 1 nr. 2. Opfylder det sælgende selskab derimod ikke dette krav, vil hele det modtagne beløb skulle medregnes ved opgørelse af selskabsindkomsten, jf. LL 16 B, stk. 1. Det sælgende selskab vil dog, som ved personers tilbagesalg, kunne søge om dispensation til anvendelse af aktieavancebeskatningslovens regler, jf. LL 16 B, stk. 2. Dette vil resultere i, at selskabet skal medregne en avance på aktier ejet i mindre end 3 år, jf. ABL 2. En avance på aktier ejet i mere end 3 år vil derimod være skattefri i medfør af ABL 4, stk. 6. Som ved personers tilbagesalg, vil der kunne opnås dispensation til anvendelse af LL 16 B stk. 2, hvis hele aktieposten afstås til det udstedende selskab. 8.3 Betingelser for anvendelse Der er ingen betingelser for anvendelse af tilbagesalg til udstedende selskab, udover at der jo som minimum skal være to eller flere aktionærer i selskabet. 8.4 Modellens anvendelighed Tilbagesalg til udstedende selskab er meget anvendt i forbindelse med gennemførelse af et generationsskifte eller omstrukturering i øvrigt. Anvendes ofte ved en medarbejders eller et barns overtagelse af en selskabsdrevet virksomhed. Dette skyldes formentlig, at den mindsker juniors finansieringsbyrde, idet det er selskabet som finansierer generationsskiftet. Selvfølgelig under forudsætning af, at der er nok egenkapital til stede, til at kunne indløse aktionæren. Idet tilbagesalg til udstedende selskab medfører realisationsbeskatning, bliver senior beskattet som udbytte, dvs. med henholdsvis 28 % og 43 %. Dette er ikke en vildt fordelagtig, men dog rimelig, beskatning set i forhold til almindelig indkomstbeskatning. Britt Søndergaard Larsen Side 62 af 73

64 Hvis der derimod var tale om seniors selskab, som tilbagesolgte aktier i juniors driftsselskab, så ville fortjenesten kunne blive skattepligtig givne de rigtige forudsætninger. Dette er endvidere med til at øge anvendeligheden af denne model. Britt Søndergaard Larsen Side 63 af 73

65 9. Eksempel på generationsskiftemodel Jeg vil her beskrive hvordan et generationsskifte vil kunne forløbe ved inddragelse af forskellige generationsskiftemodeller. Der vil for overskuelighedens skyld ikke blive tale om et taleksempel, men en beskrivelse af forløbet. Jeg vil under gennemgangen opstille de nødvendige forudsætninger. Senior ejer den personlig ejede virksomhed Rasmus Klump. Han ønsker indenfor en cirka ti-årig periode at foretage et gradvist generationsskifte til junior. Ved de forskellige omstruktureringer forudsættes det, at der opnås tilladelse til gennemførelse af disse. 1. trin Senior og junior finder det mest smart ud fra et generationsskifteperspektiv at virksomheden omdannes til et selskab. Endvidere ønsker junior ikke at påtage sig den personlige hæftelse, hvorfor selskabsformen er nødvendig for hæftelsesbegrænsning. Rasmus Klump omdannes ved lov om skattefri virksomhedsomdannelse til Rasmus Klump A/S. Selskabet succederer i Rasmus Klumps skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Alle aktiver og passiver i Rasmus Klump er omfattet af omdannelsen. Der opstår ved omdannelsen en stor negativ anskaffelsessum. Dette betyder at senior beskattes af den negative anskaffelsessum, hvis Rasmus Klump A/S lukkes. Senior ønsker derfor at foretage en skattefri aktieombytning, således at han sådan set kan tage den negative anskaffelsessum med sig i graven, idet den negative anskaffelsessum vil blive ført op i holdingselskabet. 2. trin Der indskydes et holdingselskab mellem senior og Rasmus Klump A/S, Klump Holding A/S. Den overordnede ejerfordeling er der sådan set ikke ændret på. Senior ejer Klump Holding A/S 100 %. Klump Holding ejer Rasmus Klump A/S 100 %. Når Klump Holding A/S har ejet datterselskabet i et år kan der foretages skattefri udbytte, jf. SSL 13, stk. 1 nr. 2. Efter det første år med denne struktur påbegyndes skattefri udbyttebetaling. Senior ønsker så meget udbytte som muligt overført til holdingselskabet. Med formuleringen så meget som muligt menes, at der skal overføres maksimalt udbytte uden at det kommer til at gå ud over driften i datterselskabet. Britt Søndergaard Larsen Side 64 af 73

66 Driftsselskabet Rasmus Klump A/S indeholder driften af en produktionsvirksomhed samt en udlejningsejendom. Inden generationsskifteprocessen startede regnede senior egentlig med at lade junior overtage hele virksomheden. Han har dog ændret mening, idet han selv ønsker at beholde udlejningsejendommen. Senior og hustru kunne måske tænke sig at flytte ind i en af lejlighederne om nogle år. Endvidere vil senior gerne have lidt at give sig til. 3. fase Næste fase i processen bliver derfor at anvende reglerne om tilførsel af aktiver, således at der sker en opsplitning af produktionsvirksomheden og udlejningsejendommen. Idet der ved anvendelse af reglerne om tilførsel af aktiver ikke er noget krav om 100 % ejerskab af det modtagende selskab, ønsker senior at junior skal tegne aktier i det modtagende selskab, Rasmine Klump A/S. På grund af finansieringsbyrden, hvis junior selv skulle købe aktier i Rasmine Klump A/S stifter han i stedet selskabet Junior A/S. Kapitalkravet ved stiftelse aktieselskabet er minimum kr Han kan dog i stedet vælge at stifte et anpartsselskab, hvor minimumskravet til selskabskapital er kr Junior A/S køber aktier i Rasmine Klump A/S svarende til 25 % af aktiekapitalen. 4. fase Sidste trin i processen er at Klump Holding A/S tilbagesælger sine aktier i Rasmine Klump A/S til det udstedende selskab, dvs. Rasmine Klump A/S. Det betyder, at junior indirekte via Junior A/S ejer produktionsvirksomheden Rasmine Klump A/S 100 %. Tilbagesalg til udstedende selskab medfører som udgangspunkt realisationsbeskatning hos Klump Holding A/S, men idet der ikke er en negativ anskaffelsessum på aktierne i Rasmine Klump A/S er fortjenesten skattefri, jf. SEL 13, stk. 1 nr. 2. Dette er bare én måde at gennemføre et generationsskifte på, men hvilken model eller sammensætning af modeller, som er optimalt for den pågældende virksomhed, som skal generationsskiftes, er forskellig fra situation til situation, fra virksomhed til virksomhed. Britt Søndergaard Larsen Side 65 af 73

67 10. Konklusion Jeg har i denne opgave redegjort for og diskuteret forskellige generationsskiftemodellers fordele og ulemper, med særlig vægt på de skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser. Der er mange overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med et generationsskifte. Hvis virksomheden forventes at have et betydeligt opstarts-underskud, vil det formentlig være at foretrække, at der var tale om en personlig ejet virksomhed. Junior vil dermed kunne modregne underskuddet med eventuelle øvrige indtægter. Selskabsformen vil dog have visse fordele med hensyn til hæftelsesbegrænsning, finansieringsbyrde, afskrivningsgrundlag mv., som kan betyde, at dette er godt for den pågældende virksomhed. Succession af personlig ejet virksomhed/selskab medfører, at senior ikke realisationsbeskattes. Junior indtræder i stedet i den skattemæssige stilling. Hvis der er en stor oparbejdet egenkapital kræver dette et stort finansieringsbehov hos junior. Endvidere sker der ikke en indregning af ikkeaktiverede værdier som f.eks. goodwill. Ved skattefri aktieombytning indskydes der et selskab mellem senior og selskabet. Man kan slanke selskabet ved at udlodde skattefrit datterselskabsudbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Herved bliver datterselskabet billigere for junior at købe. Ved tilførsel af aktiver overføres den samlede virksomhed, eller en gren af virksomheden, til et andet selskab. Det vil sige, at man kan overføre de driftsrelevante aktiver/passiver til et andet selskab. Dette andet selskab kan junior træde ind i ejerkredsen af, idet der ved tilførsel af aktiver ikke er krav om 100 % ejerskab af det modtagende selskab. Der sker endvidere en aktivering af ikke-aktiverede værdier, hvilket øger juniors skattemæssige afskrivningsgrundlag. Spaltning ligner meget tilførsel af aktiver, men har dog den fordel, at det ved ophørsspaltning er ligegyldigt, hvordan det indskydende selskabs aktiver og passiver fordeles mellem de modtagende Britt Søndergaard Larsen Side 66 af 73

68 selskaber. Dette vil specielt være attraktivt, hvor der er flere børn involveret, som skal have lige meget af virksomhedens værdi. Mulighederne for sammensætning af de forskellige modeller er uanede, hvorfor det er nødvendigt, at sammensætte lige netop den generationsskiftemodel, som passer til den pågældende virksomhed. Hvilken generationsskiftemodel som er den optimale, vil afhænge af den pågældende situation fx seniors likviditetsbehov, juniors finansieringsbyrde mv. Det som er uhyre vigtigt i forbindelse med anvendelse af generationsskiftemodellerne er, at hovedformålet med ønsket om anvendelse af modellerne ikke bunder i skatteunddragelse. Der skal ligge en forretningsmæssig begrundelse bag. Dermed dog ikke sagt, at skattemyndighederne må give afslag med den begrundelse, af gennemførelsen vil medføre en skattebesparelse. Praksis på området må tolkes således, at når de objektive betingelser for skattefri aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver er opfyldt, har man et retskrav på at få tilladelse, medmindre transaktionen har skatteunddragelse eller skatteundgåelse som et hovedformål. Der kan endvidere ikke længere fastsættes et generelt ejertidsvilkår i tilladelsen. Hvis der efterfølgende påtænktes gennemført dispositioner, som ikke giver grundlag for at tilbagekalde den oprindelige tilladelse, kan dispositionerne ikke forbydes, selvom de indebærer skattemæssige fordele. Efterfølgende dispositioner kan kun forbydes/medføre tilladelsens bortfald, hvis de skaber en formodning om, at den oprindelige transaktion (aktieombytning, spaltning, tilførsel af aktiver) har haft skatteunddragelse eller skatteundgåelse som et hovedformål. Værdiansættelsesproblematikken ved handel mellem interesseforbundne parter er også af stor vigtighed. Udgangspunktet er handelsværdi, der er dog visse ting fx unoterede aktier og goodwill, hvor det kan være meget svært at finde ud af hvad handelsværdien egentlig er. Til hjælp har skattemyndighederne derfor udgivet diverse cirkulærer. Man kan dog diskutere hvorvidt beregningsmetoderne i cirkulæret omkring værdiansættelse af unoterede aktier bare tilnærmelsesvist skulle være udtryk for handelsværdien. Britt Søndergaard Larsen Side 67 af 73

69 Hvorvidt det kan betale sig at omstrukturere en virksomhed inden et generationsskifte afhænger af den pågældende virksomheds situation. Men som altovervejende udgangspunkt må det dog kunne betale sig, forstået på den måde, at det måske ikke i kroner og øre er det bedste. Det kan dog mindske finansieringsbyrden for junior betydeligt fx ved spaltning, således at driftsselskabet kun består af de nødvendige aktiver for driften, og ikke den gennem årene opbyggede egenkapital. Jeg vil dermed mene, at omstruktureringer vil være en god idé i forbindelse med langt de fleste generationsskifter. Århus, den 2. maj 2004 Britt Søndergaard Larsen Britt Søndergaard Larsen Side 68 af 73

70 11. Anvendte forkortelser ABL: Aktieavancebeskatningsloven BAL: Boafgiftsloven FUSL: Fusionsskatteloven KSL: Kildeskatteloven LL: Ligningsloven LV: Ligningsvejledningen SSL: Selskabsskatteloven VOL: Virksomhedsomdannelsesloven Britt Søndergaard Larsen Side 69 af 73

71 12. Litteraturliste Bøger - Skatteministeriet, betænkning nr. 1374/august 1999, Generationsskifte betænkning afgivet af det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalg - Michael Serup, Generationsskifte omstrukturering, 1. udgave/1. oplag, GadJura - Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen, Generationsskifte det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering - Ligningsvejledningen - Handelshøjskolens og Universitets skattelovsamling mv. august Diverse offentliggjorte domme og afgørelser - T. Helmo Madsen & Henning Mølgård, Revisormanualen 2003 Øvrigt materiale - Kursusmateriale Generationsskifte af Advokat Lic.jur. Søren Halling-Overgaard (H) LL.M, Kursusmateriale Generationsskifte af statsautoriseret revisor Stefan Bjerregaard, BDO Skat, oktober 2003 Britt Søndergaard Larsen Side 70 af 73

72 13. Bilag Bilag 1 Forudsætninger for eksempelberegninger Anskaffelsesår Nominel Købskurs Købesum Forudsætninger: Nuværende kursværdi pr. aktierne 1326 Gennemsnitlig kursavance 1146 Handelsværdi 1500 Hele beholdningen på kr afstås Senior og hustru har ikke anden aktieindkomst Der anvendes 2004 satser Balance Skattemæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Handelsværdi Regulering Goodwill Produktionsejendom Udlejningsejendom Driftsmidler Tilgodehavender fra salg Varelager Likvide beholdninger Obligationer Aktiver i alt Aktiekapital Overført overskud Egenkapital i alt Udskudt skat Prioritetsgæld Bankgæld Leverandører af varer/tjenesteydelser Moms og afgifter Anden gæld Gæld i alt Passiver i alt Britt Søndergaard Larsen Side 71 af 73

73 Bilag 2 Værdiansættelsescirkulære unoterede aktier Britt Søndergaard Larsen Side 72 af 73

74 Bilag 3 Balanceposter efter tilførsel af aktiver Britt Søndergaard Larsen Side 73 af 73

75 Skat og Erhverv - April 2004 Skatteafgørelser TfS 2001, 717 Emne: Kapitaliseringsfaktorer - unoterede aktier - dødsboer - interesseforbundne parter - gaveafgift Resume: Ligningsrådet har vedtaget følgende nye kursfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kursfaktorer har virkning fra 4/ Indhold: Ligningsrådet har vedtaget følgende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kursfaktorer har virkning fra d. 4/ Indtjeningsevne: 7,50 Modificerede regel: 3,75 Udbytte: 44,50 Indre værdi: 80 pct. De beregnede kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter gælder kun ved beregning af værdien af unoterede aktier og anparter i dødsboer, ved overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelserne er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17/ , og ved gaveafgiftsberegning, jf. TSS-cirkulære , Værdiansættelse af aktier og anparter. De nye faktorer skal anvendes i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af Told- og Skattestyrelsens udtalelse offentliggjort i TfS 1997, 599, om mulighederne for anvendelse af skattekursreglerne ved værdiansættelse af unoterede aktier og anparter i visse overdragelsessituationer (arv og gave) efter gennemførelsen af lov nr af 27/ (ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.). LR af 21/8 2001, 99/ Kilde: TfS 2001, 717 Myndighed: Ligningsrådet Journal: 99/ Dato: 21. august 2001 ( ) Magnus Informatik A/S Udskriftsdato: Side 1

76 Balance Rasmus Klump A/S ultimo 20x1 Rasmus Klump A/S primo 20x2 Rasmine Klump A/S primo 20x2 Skattemæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Aktiernes skattemæssige værdi Aktier i Rasmine Klump A/S Goodwill Produktionsejendom Udlejningsejendom Driftsmidler Tilgodehavender fra salg Varelager Likvide beholdninger Obligationer Aktiver i alt Aktiekapital Overført overskud Egenkapital i alt Udskudt skat Prioritetsgæld Bankgæld Leverandører af varer/tjenesteydelser Moms og afgifter Anden gæld Gæld i alt Passiver i alt Aktiernes skattemæssige værdi