Sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan Oktober

2 Alarmering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning Djursland. eller Chef for Sundhed og Omsorg på tlf (døgnbemandet) Chef for Sundhed og Omsorg aktiverer sundhedsberedskabets ledelse samt medarbejdere. Se endvidere afsnit 2 aktivering af sundhedsberedskabet. Følgende personer kan aktivere sundhedsberedskabet: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne. Region Midts AMK funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Borgmesteren eller dennes stedfortræder. Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Chef for Sundhed og Omsorg eller dennes stedfortræder. Denne Sundhedsberedskabsplan kan findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem (Acadre) sag nr. 11/24590 og på hjemmesiden under sundhed. 2

3 Indhold Alarmering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Forord... 5 Lovgrundlag... 5 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Indledning Formål Sundhedsberedskabets opgaver Ansvar Delplanen for Sundhedsberedskabet gyldighedsområde Generelle bestemmelser for Sundhedsberedskabets personale Ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen Afprøvning af Sundhedsberedskabsplanen Aktivering af Sundhedsberedskabet Alarmering af Sundhedsberedskabet Kommunalt ansat sundhedspersonale Praktiserende læger Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Udløsende årsager Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Tilgængelighed og implementering af sundhedsberedskabsplanen Ansvar og kompetence Opgaver for sundhedsberedskabet i kommunen Samarbejde med øvrige instanser Opgaver for Region Midt og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Samarbejde med nabokommuner Samarbejde med Region Midt Samarbejde med Embedslæge Støttefunktioner Mødeafholdelse Stabslokaliteter Afløsning Øvrige forhold Alarmeringsprocedure ved institutioner i forbindelse af en katastrofesituation Håndtering af informationer om krisen Informationspolitikken Intern informationspolitik Ekstern informationspolitik Koordinering af sundhedspersonale m.fl Den operative indsats Sundhedsberedskabets opgave er: Opbygning af handlingsplan Operative indsatsplan for Sundhedsberedskabet Kvalitetssikring og evaluering Uddannelses- og øvelsesvirksomhed Lokal risiko- og sårbarhedsvurdering

4 Bilag Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Bilag 2: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Bilag 3: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Bilag 6: Organisationsdiagram Bilag 7: Operativ Plan for Børnepasning Bilag 8: Operativ Plan for Skoler Bilag 9: Operativ Plan - Evakuering Bilag 10: Operativ Plan - Indkvartering og forplejning Bilag 11: Operativ Plan for Madudbringning Bilag 12: Operativ plan Kriseterapeutisk beredskab Bilag 13: Operativ plan CBRNE-hændelser Bilag 14: Operativ plan - Lægemidddelberedskab Bilag 15: Operativ plan Bistå regionen ved massevaccination Bilag 16: Oversigt personale og køretøjer Bilag 17: Oversigt over indkvarteringssteder Bilag 18: Oversigt over Plejeboligcentre på ældreområdet, alarmering og nødhusning. 50 Bilag 19: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter Bilag 20: Sundhedsberedskab i forbindelse med Ny influenza - særligt vedr. hjemmeplejen Bilag 21: Risiko- og sårbarhedsanalyse Hjælpevejledninger Actioncards Brand/Skybrud på plejecenter/socialt tilbud. Genhusning Voldsomt vejrlig Hedebølge Pandemisk influenza /Epidemi Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital Strømsvigt, der rammer plejecentre/ botilbud/ borgere IT-nedbrud over 24 timer i ældreplejen

5 0. Forord Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med Syddjurs Kommunes samlede helhedsorienterede beredskabsplan, regionale beredskabsplaner og det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen skal endvidere koordineres med nabokommunernes beredskabsplaner. Sundhedsberedskabsplanen skal skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation samt sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Planlægningen skal medvirke til, at Syddjurs Kommune også i en beredskabssituation vil være i stand til at løse almindelige sundhedsopgaver. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsanalyse. I kommunens beredskabsplan findes der en række indsatsplaner for håndtering af naturkatastrofer, forsyningssvigt m.m. Formålet med nærværende sundhedsberedskabsplan er alene at planlægge for de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Syddjurs Kommune kan stilles overfor. Eksempler på dette er svigt i forsyningssikkerheden, masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene, plejeopgaver ved eksempelvis hedebølge. Syddjurs Kommune har prioriteret at færdiggøre sundhedsberedskabsplanen i det tidligere efterår 2009 pga. en mulig pandemisk influenzasituation. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet den 26. november Bilagene tilknyttet planen vil løbende blive opdateret ved ændringer i telefonnumre m.m. Lovgrundlag Kommuner skal i henhold til gældende lovgivning udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen skal til høring i nabokommunerne, Region Midt, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Følgende love og bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Epidemiloven Beredskabsloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt udannelse af ambulancepersonale m.v. Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Til delplanen er der knyttet nogle operative indsatsplaner, der sammen med bilag beskriver hvorledes personalet skal håndtere en ekstraordinær situation. Delplanen angiver, hvordan: 1. sundhedsberedskabet aktiveres, samt hvordan driften varetages. 2. informationer skal håndteres. 5

6 3. koordinering af Sundhedsberedskabets ressourcer. 4. intern og ekstern kommunikation varetages. 5. hvordan den operative indsats prioriteres. 6. Ligeledes indeholder sundhedsberedskabsplanen en oversigt over de operative indsatsplaner, der er udarbejdet af Sundhedsberedskabet. 7. Oversigter over institutioner og skoler. 8. Aktuelle bilag for Sundhedsberedskabet. Planen som helhed findes på kommunens intranet under menuen Praktisk info Beredskabsplaner. 6

7 1. Indledning 1.1 Formål Sundhedsberedskabets delplan har sammen med interne oversigter og operative indsatsplaner mv. det formål at skabe forudsætning for, at løsningen af sundhedsberedskabsopgaver kan løses rationelt. Planlægningen og indsatsen skal specielt rettes mod: 1 omsorg for de samfundsgrupper, der har et særligt behov for støtte og pleje. 2 at sikre, at de nødvendige materielle og personelmæssige ressourcer er til rådighed. 3 at forberede evakuering af nødstedte på institutioner m.v. 4 at kommunens institutioner udarbejder specifikke beredskabsplaner samt at sikre at disse bliver holdt ajourførte. 5 at kunne iværksætte en alarmering af nøglepersoner. 6 at kunne påbegynde en indsats til at begrænse og afhjælpe af personskader ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger. 7 at prioritere de opgaver der skal varetages af Sundhedsberedskabet og koordinere de ressourcer, der er til rådighed. 8 at kunne orientere kommunens krisestab om den aktuelle situation, samt medvirke til løsning af kommunens samlede beredskabsopgaver. 1.2 Sundhedsberedskabets opgaver Det er Sundhedsberedskabets opgave, så længe som muligt, at videreføre de normale samfundsfunktioner eller reetablere disse efter materielle ødelæggelser og skader. I det omfang det er nødvendigt, må visse opgaver, efter ledelsens nærmere bestemmelser, udskydes eller suspenderes, for at de til rådighed værende ressourcer kan anvendes på livsvigtige eller højere prioriterede opgaver. Udover de normale opgaver vil situationen kunne medføre, at forvaltningen pålægges uvante opgaver som led i kommunens samlede beredskabsopbygning. Alle kommunens medarbejdere har en beredskabspligt. I henhold til beredskabslovens 57 skal alle offentlige ansatte, samt ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner udføre de opgaver indenfor redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Dvs. at medarbejderne er forpligtiget til at deltage i den civile sektors beredskab. Dette kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid m.v. i det omfang, det er nødvendigt. 1.3 Ansvar Chefen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for at denne delplan med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser og bilag til forvaltningens interne brug holdes ajour. Delplanen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode sammenfaldende med revision af kommunens samlede beredskabsplan. 7

8 Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. 1.4 Delplanen for Sundhedsberedskabet gyldighedsområde Delplanen er gældende for alle ansatte i direktionsområderne sundhed og ældre samt familie og institution. 1.5 Generelle bestemmelser for Sundhedsberedskabets personale I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer, institutionsledere m.fl. foretage den fornødne orientering og instruktion af personale. De ansvarlige for udarbejdelse og ajourføring af gældende bilag mv. skal sikre sig, at disse er ajourførte. Der foretages en opgørelse over, hvilke personelmæssige ressourcer, der er til rådighed. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. 1.6 Ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen Chefen for Sundhed og Omsorg skal sikre, at Sundhedsberedskabsplanen holdes ajourført eller revideres når: 1 Lovgivningen stiller krav om det. 2 Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt. 3 Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det. 4 Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder ændres. Mindst en gang i hver valgperiode skal delplanen sammen med den samlede beredskabsplan revideres af kommunalbestyrelsen. Ændringer og tilføjelser til Sundhedsberedskabsplanen operative indsatsplaner mv. indsendes til redningsberedskabet, der herefter vil sikre at en ajourføring finder sted. Sundhedsberedskabsplanen er sidst blevet ajourført den: Afprøvning af Sundhedsberedskabsplanen Redningsberedskabet vil tilstræbe, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse, hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesniveau. Det tilstræbes, at der en gang årligt if. med kontrol og ajourføring af delplanens alarmeringsinstrukser og telefonlister foretages en alarmeringsøvelse af nøglepersoner ved Sundhedsberedskabet og de tilhørende institutioner. 8

9 2. Aktivering af Sundhedsberedskabet Følgende kan beslutte at iværksætte alarmering af Sundhedsberedskabet: 1 Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne 2 Region Midts AMK funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter) 3 Borgmesteren eller dennes stedfortræder 4 Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder 5 Beredskabslederen eller dennes stedfortræder 6 Chefen for Sundhed og Omsorg eller dennes stedfortræder. Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regionens AMK, borgmester, eller beredskabslederen kontakter enten Beredskabschefen Tlf , som aktiverer egen stab. Eller Chefen for Sundhed og Omsorg Tlf , som aktiverer sundhedsberedskabets ledelse, som aktiverer nødvendige ressourcer. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. 2.1 Alarmering af Sundhedsberedskabet Chefen for Sundhed og Omsorg eller en stedfortræder iværksætter alarmeringen af Sundhedsberedskabets ledelse og medarbejdere ved hjælp af den interne alarmeringsplan, der angiver detaljer samt oversigt over nøglepersoner m.v. jf. bilag 2. Ved nøglepersoner forstås ledere og andre medarbejdere, der er nødvendige for at iværksætte aktuelle beredskabsforanstaltninger. Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i området for Sundhed, Ældre og Social. Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til direktøren for Sundhed, Ældre og Social af Chefen for Sundhed og Omsorg Socialchefen Dagtilbudschefen Skolechefen Familiechefen Personalechefen Bedredskabschefen Chefen for Sundhed og Omsorg indkalder ledelsen af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Ledelsen af sundhedsberedskabet tager de nødvendige initiativer og beslutninger vedr. indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende situation afhjælpes bedst og hurtigst muligt. 9

10 Bilag nr. 1 indeholder en telefonliste med kontaktoplysninger vedr. ledelsen af sundhedsberedskabet samt suppleanter samt andre nyttige telefonnumre. Bilag 2 indeholder Sundhedsberedskabets alarmeringsliste. Formanden har ansvaret for, at listerne er opdaterede. Listerne findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem (Acadre) sag nr. 11/ Kommunalt ansat sundhedspersonale I Syddjurs Kommune er der ansat tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og sundhedskonsulenter, samt fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedspersonale. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Alle ansatte med en sundhedsfaglige baggrund har pligt til at møde, når sundhedsberedskabet vurderer det nødvendigt 1. Når det alarmerede personale er mødt, gives en foreløbig information om situationen og opgaver Praktiserende læger Der er pr. 31. august praktiserende læger i Syddjurs Kommune medtaget praktiserende læger udenfor kommunegrænsen med stort optageområde ind i Syddjurs. Navne samt telefonnumre findes i bilag Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Kommunens sundhedsberedskab kan aktiveres på flere måder, hvilket fremgår af nedenstående. Der skal rettes kontakt til Chef for Sundhed og Omsorg. Se kontaktoplysninger i bilag Udløsende årsager Planen skal aktiveres Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Eksempler på dette er svigt i strømforsyning, plejeopgaver ved hedebølge, aflastning af hospitaler med behandling af lettere tilskadekomne m.m. Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. Planen kan aktiveres Når større udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 (Beredskabsloven) 10

11 2.1.5 Aktivering af sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabet kan aktiveres af Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne eller Regionens AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Planen kan desuden aktiveres internt i kommunen af Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Social, Ældre og Sundhed, Chef for Sundhed og Omsorg eller Beredskabschefen. Aktivering af Sundhedsberedskabet vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved hedebølge eller akut masseudskrivning fra hospitalerne. Der vil være tale om længere varsel ved f.eks. pandemisk relaterede hændelser Tilgængelighed og implementering af sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal være kendt og tilgængelig for de lokale driftsenheder, hvilket er de respektive forvaltningers ansvar. Lederne på institutioner, plejecentre m.m. har ansvaret for at orientere personalet om sundhedsberedskabsplanen og de enkelte handleplaner. Sundhedsberedskabsplanen vil desuden blive gjort tilgængelig på Syddjurs Kommunes intranet Ansvar og kompetence De kommunale opgaver i beredskabet omfatter bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og sundhedspleje for børn og unge. Regionens opgaver omfatter planlægning i forhold til og inddragelse af praksissektoren, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer m.m Opgaver for sundhedsberedskabet i kommunen Overordnet set skal sundhedsberedskabet i kommunen kunne varetage følgende opgaver 2 : Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og epidemiske sygdomme. Forskellige plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende. Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Det er kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader samt afledte hændelser, som er en følge af ulykker, katastrofer og andet. 2 Kilde: Håndbog i sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning fra Sundhedsstyrelsen 11

12 Opgaverne kan opdeles i: Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation. Vitale opgaver: Når de tilgængelig ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af de daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via Regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og /eller det civile beredskab. Det handler ikke kun om at passe de syge eller tilskadekomne men også om at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.m Samarbejde med øvrige instanser Opgaver for Region Midt og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Region Midt vil have ansvaret for den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker, da regionen har mulighed for at trække på præhospitale ressourcer samt udrykning fra hospitalerne. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. AMK/hospitalet har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/hospitalet har ligeledes ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis det anses for nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i regionen. Kontaktoplysninger til AMK fremgår af bilag 1. Samarbejde med nabokommuner I Randers-klyngen (Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner) er det aftalt, at et samarbejde kan komme på tale i situationer, hvor et akut behov for hjælp til løsning af sundhedsberedskabsopgaver som den enkelte kommune ikke selv kan løse. Særligt i forhold til nedenstående hændelser: Ekstraordinære udskrivninger CBRN-hændelser Genhusning af ældre medborgere Randers-klyngen samarbejder samtidig omkring indgåelse af aftaler med Region Midt i relation til sundhedsberedskabet. Kommunerne overvejer løbende om uddannelses- og øvelsesaktiviteter kan være genstand for samarbejde kommunerne imellem. 12

13 Samarbejde med Region Midt Der er nedsat arbejdsgrupper i Randers-klyngen, der skal udarbejde konkrete aftaler om procedure for udskrivning, aftale om transport af borgere fra hospital til eget hjem eller kommunal institution og aftale om medgivelse af medicin ved udskrivning. Samarbejde med Embedslæge Embedslægen er blevet orienteret om instrukser på ældreområdet, bl.a. hygiejneprocedure m.m. og kan i en beredskabssituation kontaktes for råd om bl.a. smitsomme sygdomme Støttefunktioner Til støtte for forvaltningens ledelse etableres der et sekretariat, der har til opgave blandt andet at føre log: 1. at holde tæt kontakt med Sundhedsberedskabets ledelse 2. at formidle de beslutninger, som ledelsen træffer 3. i øvrigt at bistå ledelsen med praktisk og administrativ støtte efter behov. Lederen af sekretariat leder de opgaver, der delegeres til sekretariatet Mødeafholdelse Der afholdes møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst således at en situationsrapport kan afgives til Kommunens krisestab en gang i døgnet Stabslokaliteter Ledelsen kan udøve sin funktion fra normale lokaliteter Afløsning Det tilstræbes, at leder og afløser for lederen ikke samtidigt er på vagt. I forbindelse med afløsning og vagtskifte, skal der afgives en briefing over status Øvrige forhold Det må påregnes, at vagter kan blive betydelig længere end normalt. 2.7 Alarmeringsprocedure ved institutioner i forbindelse af en katastrofesituation Sundhedsberedskabets ledelse giver besked til institutionslederen om forventet opgave og omfang. Institutionslederen eller dennes stedfortræder tilkalder nøglepersonel og giver dem besked om omfang af indsatsen. Interne telefonlister benyttes. 13

14 3. Håndtering af informationer om krisen 3.1. Informationspolitikken 1 I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den afdeling, hvor under uregelmæssigheden henhører. 2 I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af kommunens udpegede person, informationerne koordineres dog først med politiet Intern informationspolitik 3 Interne informationer varetages af den enkelte områdechef. 4 Personalet holdes informeret om situationen ved periodisk orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering Ekstern informationspolitik 5 Generelle informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person. 6 Informationer til pårørende til plejehjemsbeboere varetages af det enkelte plejecenters ledelse. 7 Informationer til hjemmeboende plejekrævende borgere varetages af hjemmehjælpens ledelse. 4. Koordinering af sundhedspersonale m.fl. Sundhedsberedskabets ledelse koordinerer det samlede personale. I den forbindelse kan eventuelle omrokeringer imellem de forskellige institutioner blive aktuel. Ligeledes kan der blive tale om midlertidig lukning af afdelinger mv. 14

15 5. Den operative indsats 5.1. Sundhedsberedskabets opgave er: 1 Hurtigst muligt at skaffe sig et overblik over hvilke akutte opgaver, der foreligger. 2 At udarbejde og iværksætte en handlingsplan for at imødegå de akutte opgaver. 3 At udarbejde en fremsigtet handlingsplan for imødegåelse af kommende opgaver. 4 At sørge for at Sundhedsberedskabets samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt og hvis nødvendigt at skaffe eksterne ressourcer. 5 At samordne og koordinere på alle niveauer. 6 At give krisestaben rettidige informationer om forhold, der er gældende for Sundhedsberedskabet med de hertil hørende institutioner. 7 At give krisestaben oplysninger og råd om forhold, der vedrører det område Sundhedsberedskabet dækker. 8 At sikre at de af kommunens borgere, der er afhængige af hjælp fra Sundhedsberedskabet, er bekendt med situationen Opbygning af handlingsplan 1 Hvilke akutte opgaver skal der først tages hånd om? 2 Hvem varetager opgaverne og med hvilket mandat? 3 Hvem indgår i løsningen af opgaverne? 4 Skal der ske en tilpasning for at gennemføre en tilfredsstillende løsning af opgaverne? 5 Hvor meget mandskab og materiel er der behov for til løsningen af opgaverne, hvor og hvornår skal den enkelte opgave påbegyndes, og hvem skal gøre hvad? 6 Hvordan skal opgaverne konkret løses? 7 Kræves der nogen koordinering evt. med andre instanser, kommuner mv Operative indsatsplan for Sundhedsberedskabet 1 Plejepersonalets besøg hos ældre og andre sårbare grupper i forbindelse med ekstremt vejr, strømsvigt m.v. 2 Udbringning af mad. 3 Rømning og overflytning af et plejecenters beboere. 4 Etablering af børnepasningsordning for kommunens personel. 5 Alternative undervisningsmuligheder af kommunens skolebørn. 6 Modtagelse af plejekrævende personer, der førtidsudskrives fra sygehuse. 7 Kontakt og Information til enlige ældre i isolerede områder af kommunen. 8 Midlertidig genhusning. 9 Orientering på fremmede sprog. 5.4 Kvalitetssikring og evaluering Sundhedsberedskabsplanen skal revideres inden udgangen af næste valgperiode. Her vil der blive udarbejdet en ny risiko- og sårbarhedsanalyse, der skal danne grundlag for nye handleplaner. Desuden anbefales det, at sundhedsberedskabsplanen løbende evalueres ved konkrete hændelsesforløb. Når dele af sundhedsberedskabsplanen har været i brug kan der evalueres på, om planen virkede efter hensigten. Her er det relevant at undersøge, om alle dele 15

16 i planen kunne gennemføres i praksis, om planen virkede i relation til den planlagte ledelse og koordinering samt hvilke styrker og svagheder, der blev identificeret i hændelsesforløbet Uddannelses- og øvelsesvirksomhed Kurser og øvelser planlægges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov som interne forløb, f.eks. kurser i hygiejne og førstehjælp. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til ansatte indenfor kommunes ældreområde. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. Der planlægges ligeledes undervisning i håndhygiejne på skoler og i daginstitutioner. Fagforvaltningerne og institutionerne kan i relevant omfang inddrage beredskabsafdelingen som samarbejdspartner i øvelser herunder live -øvelser og kurser. Herunder forebyggende i tilrettelæggelse af og evt. gennemførelse af brandøvelser Lokal risiko- og sårbarhedsvurdering Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af lokale handleplaner (actioncard). I risiko- og sårbarhedsanalysen i bilag 18 er der identificeret forskellige trusler, som kan påvirke de kritiske funktioner, dvs. omsorg og pleje til svage ældre og børn. 16

17 Bilag Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Bilag 2: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Bilag 3: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Bilag 6: Organisationsdiagram Operative indsatsplaner: Bilag 7: Operativ plan nr. 1 Børnepasning Bilag 8: Operativ plan nr. 2 Skoler Bilag 9: Operativ plan nr. 3 Evakuering Bilag 10: Operativ plan nr. 4 Indkvartering og forplejning Bilag 11: Operativ plan nr. 5 Madudbringning Bilag 12: Operativ plan nr. 6 Kriseterapeutisk beredskab Bilag 13: Operativ plan nr. 7 CBRN-hændelser Bilag 14: Operativ plan nr. 8 Lægemiddelberedskab Bilag 15: Operativ plan nr. 9 Bistå regionen ved massevaccination Oversigter m. m Bilag 16: Oversigt over personale og køretøjer Bilag 17: Oversigt over indkvarteringssteder Bilag 18: Oversigt over plejecentre, korttidspladser mv. Bilag 19: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter. Bilag 20: Sundhedsberedskab i forbindelse med Ny influenza - særligt vedr. hjemmeplejen Bilag 21: Risiko- og sårbarhedsanalyse inden for sundhedsberedskabets område. 17

18 Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Dette bilag fremstår uden private telefonnumre. Telefonnumrene vil fremgå af den godkendte plan på kommunens intranet. Ved strømsvigt vil der kunne findes en telefonliste i Sekretariatet for Sundhedsfremme og Ældre samt Sekretariatet for Social og Voksen/Handicap. Telefon- og kontaktliste - Sundhedsberedskabets ledelse Stilling/navn Arb. tlf. Priv. tlf. Mobil Beredsskabschef Leif Bang [email protected] Chef for ældre og sundhed Ingelise Juhl [email protected] Socialchef vakant Dagtilbudschef Kenneth Enrico [email protected] Petersen Skolechef Marit Aasland [email protected] Familiechef Jytte Dalgaard [email protected] Personalechef Jørgen Jørgensen [email protected] Personlige suppleanter Stilling/navn Arb. tlf. Priv. Mobil tlf. 1.Jan Recke, Brand og Redning Djursland [email protected] 2.Direktør for Familie og institutioner [email protected] Søren Valbak 3. Sekretariatschef Brian Sloth [email protected] Nøglepersoner Stilling/navn Arb.tf. Privat tlf. Mobil tlf. Hygiejnesygeplejerske Inga Visser [email protected] Andre Stilling/navn Arb. tlf. Mobil tlf. Embedslægen Midtjylland Embedslæge Døgnvagt / Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Vagtcentralleder Dagligleder [email protected] 18

19 Regionshospital Randers Grenaa Sundhedsstyrelsen Praktiserende læger pr Stilling/navn By Arb.tlf. Læge Niels Ejnar Bie Knebel Læge Marianne Bjerager Rønde Læge Sine Haals Djernes Hornslet Læge Tomas Holm Hornslet Læge Jeanette Jensbæk Hornslet Læge Niels Erik H. Jensen Mørke Læge Ole Møller Jensen Kolind Læge Lisbeth Jørgensen Knebel Læge Palle Tore Jørgensen Knebel Læge Birger Kilde Rønde Læge Torsten Lauritzen Ebeltoft Læge Hans Lundberg Ebeltoft Læge Karen-Dorthe Bach Nielsen Ebeltoft Læge Georg Søren Pedersen Ebeltoft Læge Dorte Lander Rasmussen Hornslet Læge Lars Rosborg Ebeltoft Læge Lars Rosenborg Ebeltoft Læge Mette Søndergaard Ebeltoft Læge Tor Skottun Rønde Læge Lone Bjergmark Ebeltoft Svenningsen Læge Claus Tidemand-Dal Rønde Læge Jane Sindal Vinther Nimtofte Læge Henrik Vissinger Hornslet Læge Carl-Heine Bugge Vogt Rønde Læge Niels Witt Kolind Læge Jørgen Mikkelsen Zederkof Ryomgård Læge Erik Harpøth Østergaard Ebeltoft Andre kommuner Læge Birgitte Borup Trustrup Læge Charlotte Magnus Trustrup Lææge Eva Rasbæk Trustrup Læge Henrik Fendinge Olsen Trustrup Læge Peter Christensen Skødstrup Læge Thomas Greibe Skødstrup Læge Per Kallestrup Skødstrup Læge Lone Konstad Skødstrup Læge Roar Ruby Maagaard Skødstrup Læge Gitte Bach Nørgaard Skødstrup Læge Karin Pryds Skødstrup Læge Kurt Rasmussen Skødstrup

20 Læge Gert Færgemann Glesborg Læge Lisbeth Aas-Andersen Glesborg Læge Gitte Funding-Hussum Glesborg Læge Helene Gram Larsson Glesborg Læge Johannes Brockstedt Allingåbro Læge Ib Fræmohs Allingåbro Læge Birthe Bang Vivild Læge Carsten L. Hansen Vivild Læge Morten Ibsen Assentoft Læge Jes Krarup Auning Læge Mogens Kehler Randers Læge Hans-Jørgen Bysted Randers Læge Poul-Anders Moustsen Hadsten Læge Anne Okholm Hadsten Læge Hanne Jepsen Hadsten Læge Henrik Steen Hoffmann Hadsten Læge Hans-Jørgen Jeppesen Hadsten Læge Stefan Klit Hadsten Læge Lone Overgaard Hadsten Læge Tove Hansen Hadsten Erik Dam SSørensen Hadsten Læge Anders Maack Evers Hadsten Læge Ole Mikkelsen Voldum Læge H J Jartiz-Nielsen Voldum

21 Bilag 2: Sundhedsberedskabets alarmeringsliste Chef for Sundhed og Omsorg alarmerer sundhedsberedskabet: Funktion Navn Telefon Mobiltelefon Chef for Sundhed og Ingelise Juhl Omsorg Stedfortræder Marianne Kirkegaard Vagttelefon Socialchef Stillingen ubesat Dagtilbudschef Kenneth Enrico Petersen Skolechef Marit Aasland Familiechef Jytte Dalgaard Personalechef Jørgen Jørgensen Ældreområdet Funktion Navn Telefon Mobiltelefon Leder ældreområdet Birgitte Dam Antonsen Leder ældreområdet Birgitte Nielsen Plejeboligerne Karl Jacobsen Ringparken Plejeboligerne Gitte Povlsen Frejasvænge Plejeboligerne Karl Jacobsen Vesterled Plejeboligerne Marianne Kræmer Lyngparken Plejeboligerne Helle Tonnesen Rønde Plejeboligerne Søhusparken Lis Kjems Bente Carlsen Plejeboligerne Rosengården Gitte Povlsen Marie Friis Plejeboligerne Lindebo Birgitte Rossing Karin Lund Jensen

22 Liste over daginstitutioner Navn Kontaktperson Alm. Telefon Mobiltelefon Balle børnehave Lone Thomsen Børnenes Gård Jette Kristensen Kornblomsten Lene Brus Secher Lille Arnold Lene Rasmussen Mosegården Kis Schlosser Myretuen Lars Peitersen Æblehaven Mads Jønsson Bækdalen Mette Kristensen Hanehøj Vibeke Jørgensen Hyrdebakken Peter Palmelund Moesbakken Annette Greve Børnehuset Ringvejen Charlotte Thastum Romlehøj Ulla Jakobsen Vigen Birte Rask Pedersen Ådalen Susanne Andersen Ågården Pia Jørup Dortheabhv. Ulla Abrahamsen Feldballe bhv. Lene Vagner Kastnajehuset Helle T Madsen Knebel bhv. Jesper Zacho Bruun Margrethe bhv. Christian Haubuf Naturbhv. Mols Bjerge Elsebeth Jensen Poppelvejens bhv. Carsten Bonde Braüner Solbærkrogen Kisser Jensen Thorsager børnehus Lise Ahlers Uglen Linda Overgård Andersen Dagplejen Birgitte Thomsen

23 Liste over skoler Skolens navn Kontaktperson Telefon Mobiltelefon Pindstrupskolen Hans Henrik Dupont Hornslet Skole Anne Birthe Langebjerg Rasmussen Kolind C.skole Birgit Smedegaard Marienhoffskolen Claus Peter Olesen Molsskolen Kurt Dahl Mørke Skole Annie Wernblad Rosmus Skole Lars Robdrup Rønde Skole Torben Rennum Madsen Skelhøjeskolen Lars Lau Frederiksen Thorsager Skole Jens Refsgaard Toftevangskolen Ole Bønke Ådalsskolen Gitte Gaml

24 Bilag 3: Sundhedsstyrelsens information om pandemisk influenza I forbindelse med pandemisk influenza skelnes der mellem nedenstående faser 3. Sundhedsstyrelsen giver information om, hvilken fase der er aktuel. Pandemisk influenza fase 1 og 2 Sæsoninfluenza og almindelig influenza forekommer hos mennesker, men der cirkulerer ingen pandemisk virus eller virus med pandemisk potentiale. En ny dyreinfluenza kan cirkulere blandt dyr. Målsætning/strategi I denne fase er strategien at styrke beredskabet og minimere risikoen for overførelse fra dyr til mennesker samt at opdage og rapportere, hvis det sker. Overvågning Hvis personer, som fx har været i kontakt med inficerede besætninger, skal i karantæne, kan hjemmeplejen via den behandlende læge eller embedslægen blive anmodet om at kontakte disse og vurdere, om der er behov for hjemmepleje. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Behandling i eget hjem Egen læge kontakter dagligt de karantæneramte og orienterer sig om eventuelle sygdomsudbrud. Beskyttelsesforanstaltninger Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske, overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller. Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Indberetning Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket foretages af egen læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den forbindelse bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det være 3 Kilde: Sundhedsstyrelsen Bilag til håndbog om sundhedsberedskab, vejleding

25 relevant at tilbyde kontakter til den syge forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Pandemisk influenza fase 3 En ny influenzatype forekommer, f.eks. fugle- eller dyreinfluenza hos mennesker. Således er en ny virustype konstateret hos mennesker i enkeltstående tilfælde. Virus er imidlertid ikke smitsom nok til at give vedvarende smitte fra person til person. Målsætning/strategi I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre, at en eventuel spredning kan ske. Overvågning Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om, at der kan være tale om et sådant sygdomstilfælde (eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske hvis en person udviser symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at være inficeret), bør de sikre, at vedkommende kontakter egen læge med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Indlæggelse Patientens praktiserende læge vil i samråd med infektionsmediciner vurdere, om der er behov for at indlægge patienten. Behandling i eget hjem Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner helt undtagelsesvist vurderer, at patienten kan opholde sig i eget hjem, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. Såfremt patienten har behov for hjemmeplejeindsats som forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Beskyttelsesforanstaltninger Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske, overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller. Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af 25

26 tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. Indberetning og kontakter Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan der være tale om, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Pandemisk influenza fase 4 og 5 Fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype forekommer hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale konstateret hos mennesker. Fase 5: Der er tale om en ny smitsom influenzatype. Der forekommer større klynger af smitte, men smitten fra person til person er stadig lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til menneskelig infektion. Målsætning/strategi I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre, at en eventuel spredning kan ske. Overvågning Hvis hjemmeplejen eller andre fra den kommunale sundhedstjeneste møder en borger med symptomer på sygdommen (herunder influenza), bør hjemmeplejen medvirke til, at personen telefonisk kontakter egen læge med henblik på videre visitation og eventuel anmeldelse. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Behandling i eget hjem Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner vurderer, at patienten kan opholde sig i hjemmet, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. Såfremt hjemmepleje er en forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se nedenfor. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager opgaven. Både af hensyn til borgeren, men også af hensyn til ikke at skabe frygt blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. Beskyttelsesforanstaltninger 26

27 Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende FFP3- maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. Indberetning og kontakter Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. Det kan i denne fase være relevant med behandling og karantæne (evt. i eget hjem) af kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det være relevant, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. Anbefalingerne i forhold til pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommen og dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden Pandemisk influenza fase 6 Der er tale om en pandemisk influenza, dvs. forøget og vedvarende overførsel af en ny virustype i befolkningen. Målsætning/strategi I denne fase er strategien at minimere sygdommen eller pandemiens effekter (sygelighed og død), særligt i forhold til de grupper, der vil være mest sårbare overfor følgerne af sygdommen (risikogrupper) gennem forebyggende behandling (profylakse) og medicinsk behandling af sygdommen og dens komplikationer. Det forventes, at smitten nu vil være så udbredt i samfundet, at det ikke vil være muligt at begrænse smitten gennem isolation af smittede. Sygdomsdefinition Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation og vil endvidere kunne oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. Behandling i eget hjem Hvis egen læge vurderer, at patienten kan opholde sig i eget hjem, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og muligt behov for indlæggelse. Såfremt hjemmeplejeindsats er en forudsætning for ophold i eget hjem, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager opgaven. Både af hensyn til borgeren og af hensyn til, at situationen ikke skaber frygt blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. Beskyttelsesforanstaltninger Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende FFP3-27

28 maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinjer, afhængigt af sygdommens art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder influenzapandemi. Anbefalinger hvad angår pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommens og dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden 28

29 Bilag 4: Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje på ældreområdet De borgere, som skal være isolerede pga. smittefare, skal være isoleret i deres hjem i 2 døgn efter det sidste symptom. De medarbejdere, som er blevet smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter sidste symptom. Personalet skal dele sig i 2 hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere og gør kun rent i disse hjem, mens det andet hold plejer de smittede borgere og gør derfor også rent her. Personalet, som yder service overfor smittede borgere og i inficerede hjem, skal anvende overtrækskitler, handsker og mundbind. Kitlerne må bruges flere gange af samme person, og skal hænge i hjemmet. Der anvendes engangs-mundbind og engangs-handsker. Der må ikke arbejdes på kryds og tværs af ikke-inficerede og inficerede hjem. Hold en meget grundig håndhygiejne: Grundig vask med vand og sæbe, og herefter afslut med håndsprit af hænder og arme. Ekstra håndsprit er tilgængeligt i alle sygeplejedepoter. Se desuden bilag 5 for generel instruks for håndhygiejne. Vasketøj: Vask inficeret tøj og linned på normal vis ved minimun 80 grader. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Til aftørring af dørhåndtag og telefoner samt hvis der kommer f.eks. afføring og opkast på gulve eller lignende, anvendes hospitalssprit, som rekvireres ved den sædvanlige leverandør af håndsprit, der skal indeholde % ethanol. Alkoholprocenten skal være mindst på 85 % Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier Håndhygiejne: Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. - Anvend et ethanolbaseret (70-85 %) hånddesinfektionsmiddel tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion. - Udfør håndhygiejne 1. før og efter patientkontakt 2. før rene opgaver 3. efter urene opgaver 4. efter brug af handsker (og andre værnemidler) 5. efter toiletbesøg 6. efter hjælp i forbindelse med toiletbesøg - Tøj med lange ærmer er ikke tilladt. - Smykker og fingerringe er ikke tilladt. Rengøring og desinfektion: Er vigtige elementer til at begrænse smittespredning. 29

30 - Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration, virkningstid og forholdsregler i øvrigt. - Tør straks spild af blod, sekret og pus op, så al synlig forurening fjernes; husk handsker. - Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvæsker. - Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale. - Rengøring foretages jf. ovenstående. Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor/alarmer, foruden gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: - Stikkende og skærende affald efter gældende retningslinjer for de enkelte områder. - Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning. Tøj og linned - Husk handsker ved håndtering af inficeret tøj og linned. - Tøj og linned håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. - Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. - Tøj, der er stærkt forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en smeltepose (rekvireres), inden de sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine. - Af hensyn til den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at der er fri for skarpe og spidse genstande. Dette af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed. - Anvend almindeligt anvendte sæber, og følg producentens anbefaling for dosering af sæbe i forhold til det lokale vands hårdhed. Bestik og service - Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. - Anvend almindeligt bestik og service. - Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine ved 80 grader. Ellers anvendes engangsservice. - Bortskaf madaffald med dagrenovation. Udstyr - Udstyr håndteres jf. de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. - Vask straks i opvaskemaskine eller dekontaminator, sædvanligvis uden forudgående afskylning eller desinfektion. - Anvend, så vidt muligt, varmedesinfektion i opvaskemaskine. - Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er mulig. 30

31 Bilag 5: Instruks for håndhygiejne Formål Formålet med korrekt håndhygiejne er at nedsætte risikoen for smittespredning for både beboernes og personalets sundhed. Årsag Smittespredningen via hænderne er den hyppigste årsag til, at smitte føres videre. En god håndhygiejne er derfor den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af smittespredning. Hvornår anvendes håndsprit? - forud for alle rene procedurer - efter urene procedurer - efter handskebrug - efter vask med vand og sæbe Hvornår anvendes håndvask? - forud for håndsprit ved grov/synlig forurening Fremgangsmåde ved brug af håndsprit: Der anvendes 2 5 ml håndsprit, som gnides ind i huden på håndryggen, håndfladen og håndleddet og især under neglene og mellem fingrene. Der skal gnides mindst 30 sekunder, og indtil hænderne er tørre (hænderne må ikke viftes tørre!). Fremgangsmåde ved håndvask: Hænderne vaskes i rindende, koldt eller lunkent vand. Der anvendes en mild flydende sæbe 1-2 pumpeslag fra engangsbeholder, uden farvestoffer og parfume, samt en neutral ph-værdi. Hænder og håndled skal gøres våde, sæben påføres og indgnides på hænder og håndled især under neglene, neglebånd og mellem fingrene. Processen skal vare i mindst 15 sekunder, for at mikroorganismer kan løsnes og fjernes. Sæben skylles grundigt af under rindende vand, da sæberester kan irritere huden. Hænderne skal tørres i engangshåndklæde eller et rent håndklæde. Vandhane lukkes med papiret eller håndklædet. Hvorfor håndsprit i stedet for håndvask? FORDI håndsprit med glycerin er mere skånsom mod hænderne end vand/sæbe det er hurtigere og lettere at anvende er mere effektivt til at fjerne bakterier Hudvenlig creme eller lotion. Fugtighedsbevarende creme eller lotion uden parfume anvendes efter behov. Retningslinjer Neglene skal holdes korte, ulakerede og velplejede, idet urenheder og bakterier samles under lange negle, og ikke kan fjernes ved vask eller nås med håndsprit. Der må ikke anvendes kunstige negle! 31

32 Ringe, ur, armlænker eller andre smykker må ikke bæres på hænder og underarme, da smykkerne forhindrer en god håndhygiejne, ligesom de kan lædere brugernes hud ved pleje- og omsorgsmæssige opgaver. Håndhygiejnen skal overholdes af alle medarbejdere, der har direkte borger kontakt. 32

33 Bilag 6: Organisationsdiagram Sundhedsberedskabets ledelse Chef Sundhed & Omsorg Beredskabschefen Dagtilbudschefen Socialchefen Skolechefen Familiechefen Personale chefen Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til direktøren for Social, Ældre og Sundhed af Chef for Sundhed og Omsorg Beredskabschefen Dagtilbudschefen Socialchefen Skolechefen Familiechefen Personalechefen Følgende kan beslutte at indsætte alarmering af Sundhedsberedskabet: 1 Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne 2 Regionens AMK funktion ( Akut Medicinsk Koordinationscenter) 3 Beredskabslederen 4 Borgmesteren eller dennes stedfortræder 5 Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder 6 Chef for Sundhed og Omsorg eller dennes stedfortræder. 33

34 Bilag 7: Operativ Plan for Børnepasning Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Informationer 4. Evakueringsplaner 5. Telefonliste 1. Alarmeringsfasen Når Borgmesteren eller dennes stedfortræder på grundlag af situationen har aktiveret sundhedsberedskabet, skal dagtilbudschefen eller dennes stedfortræder straks møde på Rådhuset i Ebeltoft. Afhængig af situationen træffes der beslutning om, hvilke dele af planen, der skal sættes i kraft, samt om der skal oprettes vagtordninger m.v., hvorefter de enkelte ledere orienterer deres personale herom. Afhængig af beslutningens omfang alarmeres nedenstående nøglepersoner: Institutionslederne Samtlige dagplejere 2. Organisering af indsatsen Ved krisesituationer kan børnehaver samt dagpleje overgå til at være døgninstitutioner, og alt personale er i sådanne tilfælde forpligtet til at blive på tjenestestedet og udføre pålagte opgaver. Denne forpligtelse opretholdes til institutionens leder modtager og videregiver meddelelse om, at situationen er ændret. Institutionerne må sørge for, at alle forældre får oplysninger om, hvad der sker i den aktuelle situation. Hvis forældrene har fået besked, bør de ved den almindelige offentlige alarmering være klar over, hvad de kan forvente med hensyn til børnene. Den enkelte institution skal have planer klar for, hvordan man vil indrette sig med henblik på at løse opgaverne vedrørende indkvartering, beskæftigelse, hygiejne, toiletforhold og bespisning. Desuden må institutionens sædvanlige opgaver vedr. pasning forsøges løst bedst muligt 34

35 i disse situationer, hvorfor løsningsmuligheder må indgå i planerne. 3. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte institution kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 4. Evakueringsplaner: Evakuerings- og brandalarmsplaner for institutioner findes ved den enkelte institution. Planerne skal tjekkes og føres ajour, ligesom de skal gøres anvendelige i de situationer, hvor institutionerne midlertidigt er omdannet til døgninstitutioner. Bemærkninger: Den enkelte institutions leder er ansvarlig for, at ovennævnte planer udarbejdes og jævnligt føres ajour. Det er vigtigt at sikre sig, at planerne er tilgængelige også ved strømafbrydelse og EDBsvigt. I samarbejde med kommunens kommunikations ansvarlige udarbejdes en plan for kommunikation mellem Sundhedsberedskabets ledelse og institutionerne i tilfælde af strømsvigt, telefon-, fax og EDB-svigt. 5. Telefonliste dagtilbud Navn Kontaktperson Alm. Telefon Mobiltelefon Balle børnehave Lone Thomsen Børnenes Gård Jette Kristensen Kornblomsten Lene Brus Secher Lille Arnold Lene Rasmussen Mosegården Kis Schlosser Myretuen Lars Peitersen Æblehaven Mads Jønsson Bækdalen Mette Kristensen Hanehøj Vibeke Jørgensen Hyrdebakken Peter Palmelund Moesbakken Annette Greve

36 Børnehuset Ringvejen Charlotte Thastum Romlehøj Ulla Jakobsen Vigen Birte Rask Pedersen Ådalen Susanne Andersen Ågården Pia Jørup Dortheabhv. Ulla Abrahamsen Feldballe bhv. Lene Vagner Kastnajehuset Helle T Madsen Knebel bhv. Jesper Zacho Bruun Margrethe bhv. Christian Haubuf Naturbhv. Mols Bjerge Elsebeth Jensen Poppelvejens bhv. Carsten Bonde Braüner Solbærkrogen Kisser Jensen Thorsager børnehus Lise Ahlers Uglen Linda Overgård Andersen Dagplejen Birgitte Thomsen Dagtilbudschef tlf / eller dennes stedfortræder. 36

37 Bilag 8: Operativ Plan for Skoler Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Informationer 4. Evakueringsplaner 5. Telefonliste 1. Alarmeringsfasen Når Borgmesteren eller dennes stedfortræder på grundlag af situationen har aktiveret sundhedsberedskabet, vil Skolechefen eller dennes stedfortræder straks møde på Rådhuset i Ebeltoft. Afhængig af situationen træffes der beslutning om, hvilke dele af planen, der skal sættes i kraft, samt om der skal oprettes vagtordninger m.v., hvorefter de enkelte ledere orienterer deres personale herom. Afhængig af beslutningens omfang alarmeres nedenstående nøglepersoner: Skolelederne 2. Organisering af indsatsen I forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet, skal den enkelte skole og skolefritidsordning have beredskabsplaner klar for, hvordan man vil indrette sig med henblik på at løse opgaverne vedrørende indkvartering, beskæftigelse, hygiejne, toiletforhold og bespisning. Desuden må institutionens sædvanlige opgaver vedr. undervisning og skolefritidsordning forsøges løst bedst muligt i disse situationer, hvorfor løsningsmuligheder må indgå i planerne. Skolerne og skolefritidsordningerne sørger for, at alle forældre får oplysninger om, hvad der sker i den aktuelle situation. Når forældrene har fået besked, bør de ved den almindelige offentlige alarmering være klar over, hvad de kan forvente med hensyn til børnene. 37

38 3. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte skole kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 4. Evakueringsplaner Evakuerings- og brandalarmsplaner for skoler og skolefritidsordninger findes ved den enkelte skole. Planerne skal tjekkes og ajourføres, ligesom de skal gøres anvendelige i de situationer, hvor skolerne indgår i sundhedsberedskabet. Bemærkninger: Den enkelte skoleleder er ansvarlig for, at ovennævnte planer udarbejdes og jævnligt ajourføres. Det er vigtigt at sikre sig, at planerne er tilgængelige også ved strømafbrydelse og EDBsvigt. I samarbejde med kommunens kommunikationsansvarlige udarbejdes en plan for kommunikation mellem Sundhedsberedskabets ledelse og skolerne i tilfælde af strømsvigt, telefon-, fax og EDB-svigt. 5. Telefonliste skoler Skolens navn Kontaktperson Telefon Mobiltelefon Pindstrupskolen Hans Henrik Dupont Hornslet Skole Anne Birthe Langebjerg Rasmussen Kolind C.skole Birgit Smedegaard Marienhoffskolen Claus Peter Olesen Molsskolen Kurt Dahl Mørke Skole Annie Wernblad Rosmus Skole Lars Robdrup Rønde Skole Torben Rennum Madsen Skelhøjeskolen Lars Lau Frederiksen Thorsager Skole Jens Refsgaard Toftevangskolen Ole Bønke Ådalsskolen Gitte Gaml Skolechef tlf.: / eller direktør tlf.: /

39 Bilag 9: Operativ Plan - Evakuering Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Ressourcer 4. Informationer 5. Telefonliste 1. Alarmeringsfasen I tilfælde hvor befolkningsområder eller persongrupper er i fare eller kan komme i fare, skal der foretages evakuering. Alarmering foretages til alarmcentralen på Alarmcentralen vil herefter videregive informationerne til rette instanser. Indsatsleder for redningsberedskab vil blive kontaktet, og denne tager kontakt til beredskabschefen, som informerer borgmesteren eller kommunalbestyrelsen. 2. Organisering af indsatsen Evakueringen koordineres af politiet, som kan få hjælp fra bl.a. af redningsberedskabet, hjemmeværnet osv. Ved evakuering af større områder eller evakuering over længere tid, vil en lokal koordinerende stab blive etableret. Den samlede koordinering vil herefter foregå fra kommunens krisestyringsstab. Der tages kontakt til indkvarteringssteder, der ikke ligger i fareområdet. Disse adviseres om situationen. 3. Ressourcer: Politiet kan kræve, at lokale vognmænd og busselskaber stiller køretøjer til rådighed for transport af evakuenter. Der kan om nødvendigt inddrages private boliger til indkvartering, men som udgangspunkt bruges de udpegede indkvarteringssteder. 39

40 4. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte institution kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 5. Nyttige telefonnumre Navn Alm. Telefon Mobiltelefon Leif Bang, Beredskabschef Brand & Redning Djursland Jan Recke, Beredskabsinspektør Jens Otto Bertel Hansen Viceberedskabsinspektør Indsatsleder Vagttelefon Sundhedsberedskab Vagttelefon Syddjurs Kommune Østjyllandspoliti

41 Bilag 10: Operativ Plan - Indkvartering og forplejning Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Plan for indsatsen 4. Informationer 5. Telefonliste 1. Alarmeringsfasen Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabschefen og tilkalder efterfølgende de frivillige via SMS listen. 2. Organisering af indsatsen De frivillige inddeles i følgende hold.: 1 Indkvarteringshold 2 Forplejningshold 3 Transporthold 3. Plan for indsatsen Situation: (Efter omstændighederne) Opgave: Hvad skal iværksættes her og nu Der tages kontakt til hjælpestationerne Der bestilles mad / Købes mad. Udførelse: Ressourcer: 1 Frivillige. 2 Brandmandskab. 3 Kommunalt ansatte. 41

42 Ledelse: Koordinering med politiet omkring information 4. Informationsplan Informationsopgaven varetages under normale omstændigheder af politiet. Supplerende informationer kan efter koordinering med politiet og i overensstemmelse med kommunens generelle plan for informationer og kommunikation udsendes jf. afsnit Telefonliste Navn Alm. Telefon Mobiltelefon Leif Bang, Beredskabschef Brand & Redning Djursland Jan Recke, Beredskabsinspektør Jens Otto Bertel Hansen Viceberedskabsinspektør Indsatsleder Vagttelefon Sundhedsberedskab Vagttelefon Syddjurs Kommune Østjyllandspoliti Øvrige telefonnumre: Se bilag 1. 42

43 Bilag 11: Operativ Plan for Madudbringning I ekstraordinære situationer kan redningsberedskabet være behjælpelig med mandskab og transport. Ved rekvirering af hjælp kontaktes vagthavende indsatsleder fra kommunens redningsberedskab, der herefter vil sørge for tilkald af nødvendigt mandskab. Vagthavende indsatsleder: tlf Kommunens beredskabschef: tlf

44 Bilag 12: Operativ plan Kriseterapeutisk beredskab Syddjurs Kommune har indgået aftale med Dansk Krisekorps om akut krisehjælp og korte terapeutiske forløb. Aftalen er forankret i Personale og HR med personalechefen som ansvarlig leder. I tilfælde af behov for kriseterapeutisk beredskab skal en leder (med budgetansvar) kontakte Dansk Krisekorps på tlf

45 Bilag 13: Operativ plan CBRNE-hændelser Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabchef, der efterfølgende kontakter relevante organisationer. Ofte vil det være kommunens sundhedspersonale, der skal varetage opgaver i forbindelse med CBRNE-hændelser. De konkrete opgaver, som skal planlægges kan være følgende: Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere Varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Deltage i (masse)vacination af dele af befolkningen. Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne. Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger. Sørge for forsyning med rent drikkevand til borgere i hjemmeplejen ved drikkevandsforurening. Ledelse af plan ved CBRNE-hændelse: Ledelse og ansvarsforhold er de samme som ved andre kritiske hændelser, der berører kommunen Beredskabsafd. er hovedansvarlig for indsatsen og iværksætter plan i samarbejde med sundhedsberedskab. Det vil være afhængig af hvilken hændelse der er tale om, hvem der skal Men ofte vil sundhedsberedskab være relevant at inddrage. inddrages. Vagthavende indsatsleder: tlf Kommunens beredskabschef: tlf Kontaktpersoner i hjemmeplejen. Områdeleder Birgitte Nielsen, [email protected] tlf Områdeleder Birgitte Anthonsen, [email protected] tlf Teamleder og hygiejnesygeplejerske, Inga Visser, [email protected]. tlf Teamleder Korttidsafd. Lene Ballegaard, [email protected], tlf /

46 Bilag 14: Operativ plan - Lægemidddelberedskab Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere. I forhold til lægemiddelberedskab er kommunen ansvar for medicinsk udstyr, Relevant medicinsk udstyr omfatter bl.a. untensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Det vil i forhold til CBRNE-hændelser være hjemmesygeplejen, der har ansvaret for bestilling og udlevering af medicinsk udstyr. Beredskabschef kontakter leder af ældreområdet. Lederen har overblik over, hvor der findes lager på de forskellige plejecentre, og kan også kontakte anden kommune. Medicinsk udstyr skal være af en størrelse så en akut situation kan varetages i en uge. Hvem der skal have information vil afhænge af tilfældet. Kontaktpersoner i hjemmeplejen. Områdeleder Birgitte Nielsen, [email protected] tlf Områdeleder Birgitte Anthonsen, [email protected] tlf

47 Bilag 15: Operativ plan Bistå regionen ved massevaccination Afd. for pleje og omsorg er ansvarlig for at bistå ved massevaccination. Ledere af pleje og omsorg kontaktes og planlægger dette. Kontaktpersoner i hjemmeplejen. Områdeleder Birgitte Nielsen, [email protected] tlf Områdeleder Birgitte Anthonsen, [email protected] tlf

48 Bilag 16: Oversigt personale og køretøjer Oversigt over institutioner, centre og myndighedsafdelingerne. Gl. udgave Personel Køretøjer Leder Øvrige Personbiler Busser Kassevogn Lastbil Sekretariatet 2 6 Voksenhandicap Psykiatri Familie Social Ældre og Sundhed Skole Dagtilbud Personale I alt ( Forslag 2012 ) Personel Køretøjer Leder Medarb. Personbiler Busser Kassevogn Lastbil Sundhed og Omsorg Sekretariatet Sundhed og Omsorg Sundhedsteam i Hornslet Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Syddjurs Bostøtte Social og Handicap i Hornslet & sekretariatet Projektcenter Syddjurs Familieværket Familieafdelingen, Hornslet Skoler Skoleafdelingen Daginstitutioner Dagplejere Dagtilbudsafdelingen Dagplejen, adm I alt

49 Bilag 17: Oversigt over indkvarteringssteder Redningsberedskabet har denne opgave alt efter omfang og geografi. Vagthavende indsatsleder: tlf Kommunens beredskabschef: tlf

50 Bilag 18: Oversigt over Plejeboligcentre på ældreområdet, alarmering og nødhusning. Plan Plejecenterets navn Telefon Kontaktperson Bemærkning nr. 1 Rosengården, Hornslet Birgitte Leder pleje og omsorg Anthonsen Lindebo,Mørke Frejasvænge, Kolind Rønde Plejecenter, Rønde Lyngparken plejeboliger, Knebel Plejeboligerne Søhusparken. Ebeltoft 7 Plejeboligerne Vesterled, Tirstrup Marie Friis Birgitte Rossing Gitte Poulsen Karen Jensen Birgitte Anthonsen Karin Lund Jensen Birgitte Anthonsen Gitte Poulsen Birgitte Anthonsen Helle Tonnesen Birgitte Anthonsen Marianne Kræmer Birgitte Nielsen Bente Carlsen Lis Kjems Birgitte Nielsen Karl Jacobsen Teamleder Teamleder Teamleder Leder Træning og aktivitet Leder Teamleder Leder Teamleder Leder Teamleder Leder Teamleder Leder Teamleder Teamleder Leder Teamleder Korttidsafdelingen Vesterled 8 Plejeboligerne Ringparken, Ryomgård Lene Ballegaard Birgitte Nielsen Karl Jacobsen Teamleder Leder Teamleder 50

51 Alarmeringsprocedure ved plejeboligcenter i forbindelse med en katastrofesituation: 1 Besked modtages med forventet omfang. 2 Områdeleder, centerleder og aktivitetsleder tilkaldes. Disse 3 personer er ledelsen for indsatsen på plejecentret. 3 Ledelsen tilkalder nøglepersonel og giver dem besked om omfang af indsatsen. For alle nøglepersoner er der udpeget en stedfortræder. 4 Nøglepersonerne dirigerer og sikrer udførelsen af de første udmeldte opgaver, hvorefter man melder tilbage til ledelsen for yderlige ordre, således at personalet, der fungerer inden for plejecentret, kun skal forholde sig til ordren givet af ledelsen. 5 Ledelsen tilkalder bistand fra Sundhedsberedskabet, såfremt der skal foretages registrering og kontakt til myndighederne. 6 Ved evakuering fra andet plejecenter overtages ansvaret for plejen af det plejecenter, hvortil der evakueres. 7 Kontakt og udtalelse til pressen varetages af politiet. 51

52 Oversigt over plejeboligcentre ved nødhusning Pleje center Rosengården Hornslet Pleje center Lindebo Mørke Pleje center Frejasvænge Kolind Rønde Pleje center Pleje center Lyngparken Knebel Plejeboligerne Søhusparken Ebeltoft Plejeboligerne Vester-led Tirstrup Plejeboligerne Ringparken Ryomgård Normal kapacitet Antal boliger Heraf værelser med eget toilet/bad Nødhusning Antal ekstra pladser ud over normal kapacitet (Fx i stuer, kontorer mv.) Ekstra badeværelser Ekstra toiletter på centret Sikringsrumsplad ser Køkkenkapacitet Mad til antal personer Yderligere køkkenkapacitet med ekstra personel Køkkenkapacitet ved døgndrift Bemærkninger 20* * personale * Der er fy-sisk plads, men senge er ikke til rådighed personale Levebomiljø, café kan blive inddraget Levebomiljø, café kan blive inddraget Levebomiljø, café kan blive inddraget 52

53 Bilag 19: Mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter I følge planen for det akutte sundhedsberedskab, udarbejdet af Region Midt vil Syddjurs kommune have kapacitet til at modtage alle ekstraordinært udskrevne patienter. I alt ca. 25 patienter. Patienterne er inddelt i kategorier, efter plejebehov. Kategorierne er som følger: 1 Kategori I: Patienter der maksimalt har behov for hjemmehjælp ½ time dagligt. 2 Kategori II: Patienter der maksimalt har behov for hjemmehjælp 3 gange pr. dag og hjemmesygeplejerske 1 gang pr. dag. 3 Kategori III: Patienter der har behov for både hjemmepleje og sygepleje 3 gange pr. dag. Det er chef for Sundhed og Omsorg der er ansvarlig i forbindelse med iværksættelse af planen. Pla n nr. Plejecenterets navn 1 Korttidsafdeling en Vesterled, Århusvej 35, Tirstrup 2 Døgngenoptræ ningscentret Lundbergsvej 2 Ebeltoft Telefon Kontaktperson Bemærknin g Teamleder Lene Ballegaard Teamleder Hanne Lykke Kaagaard 15 pladser 10 pladser 53

54 Bilag 20: Sundhedsberedskab i forbindelse med Ny influenza - særligt vedr. hjemmeplejen Dette bilag er et supplement til den overordnede beredskabsplan vedr. Ny influenza (svineinfluenza) og beskriver kort de særlige overvejelser, hjemmeplejen jf. Sundhedsstyrelsens orienteringsskrivelse er forpligtet til at gøre sig vedr. nødvendigt beredskab. Information til den kommunale hjemmepleje. Den kommunale hjemmepleje orienteres om Ny influenza og det etablerede beredskab i forbindelse hermed. Ledere og teamledere er ansvarlige for, at der sker en løbende information om sygdommens udvikling. Lederne på både myndigheds og udfører niveau orienterer endvidere personalet om, at tjenestetidsplaner kan ændres, såfremt udviklingen af nye tilfælde eskalerer og kræver personalets ekstraordinære indsats. Ordinære funktionsområder ophører og sundhedsfagligt personale i visitations og hjælpemiddelafdeling, demensteam og uddannelsesafdeling indgår om nødvendigt i beredskabet. Ved øget sygefravær blandt sundhedspersonale etableres en nødberedskabsplan, så uopsættelige opgaver i plejen fortsat kan håndteres. Områdelederne er ansvarlig herfor. Der etableres et tæt samarbejde med de lokale praktiserende læger herom. Håndtering af smittede i eget hjem. Hjemmeplejens personale skal være bekendt med hygiejniske forholdsregler, håndtering af kontaminer i affald og vasketøj samt anvendelse af personlige værnemidler, såfremt de skal indgå i plejen af smittede i eget hjem eller i plejecentrene. Hjemmeplejen råder over et mindre lager af overtrækskitler, forklæder og handsker. For nærmere vejledning og rekvirering kontakt: Hygiejnesygeplejerske Inga Visser - tlf [email protected] Anskaffelse af de særlige FFP-3 masker fås ved henvendelse til beredskabschefen: Leif Bang tlf [email protected] Ekstraordinær udskrivelse fra sygehus. Såfremt der bliver tale om ekstraordinært mange udskrivelser fra sygehusene af plejekrævende borgere vil dette i første omgang skulle ske til Korttidsafdelingen på 54

55 Vesterled Plejecenter i Tirstrup, der rømmes for aktuelt indlagte brugere. Disse udskrives til eget hjem eller til de almindelige plejecentre, hvis ophold i eget hjem ikke er mulig. Med afdelingens 15 pladser vil det herefter være muligt at håndtere influenzasyge borgere i et velindrettet miljø. Der kan om nødvendigt ske en udvidelse til 25 pladser ved at inddrage de nærliggende kontorer, der har adgang til toilet og håndvask. Yderligere behov for pladser kan imødekommes ved at inddrage lokalerne i underetagen på Vesterled. Endelig kan døgngenoptræningscentret Rehab Syddjurs i Ebeltoft, der rummer 10 pladser, om nødvendigt inddrages i beredskabet. Kontaktpersoner i hjemmeplejen. Områdeleder Birgitte Nielsen, [email protected] tlf Områdeleder Birgitte Anthonsen, [email protected] tlf Teamleder og hygiejnesygeplejerske, Inga Visser, [email protected]. tlf Teamleder Korttidsafd. Lene Ballegaard, [email protected], tlf /

56 Bilag 21: Risiko- og sårbarhedsanalyse Situationer der udløser Sundhedsberedskabet. Meget sandsynlig Overvejende sandsynlig Hedebølge Vold mod ansatte/medbeb oere Brand/ Skybrud Epidemi Roskildesyge Sandsynlighed Sandsynlig Forsynings sikkerhed mad Overvejende usandsynlig Modtagelse af ekstraordinært udskrevne IT-nedbrud +24 timer Strømsvigt Voldsomt vejrlig Pandemi Meget usandsynlig Begrænsede konsekvenser Moderate konsekvenser Alvorlige konsekvenser Meget alvorlige konsekvenser Kritiske konsekvenser Konsekvenser Der foreligger hjælpevejledninger/action cards til de hændelser, der er understregede i ovenstående skema. Mere herom nedenfor. Hændelse Handlingsplan for: Brand eller skybrud på plejecenter/botilbud Genhusning Voldsomt vejrlig (snestorm, orkan m.m.) Evakuering, indkvartering Hedebølge (kort og langvarig) Forebyggelse af dehydrering Pandemisk Influenza og epidemier Begrænsning af smitte, hygiejne Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital Indkvartering og pleje Strømsvigt Sikre pleje og omsorg for de borgere der måtte have behov herfor IT-nedbrud Adgang til oplysninger i i ældreplejen elektronisk omsorgsjournal 56

57 Beskrivelse af udvalgte risikohændelser nedenfor: Hjælpevejledninger Actioncards 1. Brand/Skybrud på plejecenter/socialt tilbud. Genhusning. Risikovurdering Sandsynlighe d Konsekvens X Situation Aktivering af sundhedsbere d- skabet kommandovej Forebyggende indsats Actioncard. Der opstår en brand i et plejecenter eller socialt tilbud, hvilket medfører, at beboerne skal evakueres. Beboerne skal genhuses, idet det ikke er muligt at opholde sig på plejecenteret/ botilbuddet. Der er udarbejdet brandinstrukser på de enkelte plejecentre/botilbud, der skal supplere denne handleplan. Sundhedsberedskabets ledelse vil blive aktiveret af Brand og Redning med henblik på at iværksætte og koordinere genhusning. Den vigtigste forebyggende indsats for sundhedsberedskabet er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser samt undervisning i, hvordan en brand håndteres. Overordnet brandinstruks Ved ABA overføres alarmen automatisk til Brand og Redning. Hvis dette ikke sker alarmerer personalet Brand og Redning. Der henvises til brandinstruksen for de enkelte institutioner, der skal indeholde plan for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører. Normalt vil en brand ikke aktivere sundhedsberedskabet med mindre det involverer genhusning. Det er nærmeste leder, der sammen med brandvæsen og evt. politi leder indsatsen i den aktuelle situation. Eksempel på brandinstruks 1. Alarmér brandvæsenet ved tryk på alarmen tryk brandalarm, hvis anlægget ikke allerede er gået i gang. Såfremt der ringes 112 husk da at opgive nøjagtig adresse og mest hensigtsmæssig indkørsel til stedet. En person tager imod brandvæsenet. 57

58 2. Forsøg straks at få eventuelle beboere m.fl. ud af rummet, hvor det brænder. Hvis det ikke er muligt, begrænses branden ved at lukke vinduer og døre. 3. Evakuér truede beboere til nærmeste sikre opholdssted. Der henvises til lokale brandinstrukser. 4. Såfremt forsøg på selv at slukke ilden må opgives, lukkes døre og vinduer til det brændende rum. Beboerne evakueres om nødvendigt og om muligt ud i det fri eller til nærmeste bygning. 5. Sørg for at brandvæsenet straks ved ankomsten underrettes om evt. personer, der ikke er kommet i sikkerhed, samt om hvor det brænder og brandens omfang. 6. Nærmeste ledelse kontaktes med henblik på orientering af sundhedsberedskabsledelsen, kontakt til pårørende, debriefing af de involverede medarbejdere, kriseforebyggelse og/eller behandling samt pressekontakt mv. 7. Undgå panik optræd myndigt og sørg for, at beboerne beroliges. Genhusning Ved behov for genhusning efter brand/skybrud planlægger sundhedsberedskabets ledelse hvordan genhusningen skal finde sted. Der kan være tale om flere former for genhusning: Genhusning i få dage Herved forstås indkvartering på feltmaner i få dage, f.eks. hvis der pga. skybrud har været oversvømmelse på et plejecenter. I disse tilfælde må man forvente at skulle sove på gulvet på madrasser. Beredskabsafdelingen har et stort antal luftmadrasser til rådighed. Det anbefales, at følgende lokationer bruges til genhusning: - Søhusparken - Vesterled - Ringparken Genhusning i en længere periode Længere tids indkvartering kan være aktuelt ved brand og vil ske i ledige pleje- og ældreboliger samt på korttidspladser internt i kommunen. Det kan være nødvendigt at samarbejde med Norddjurs, Randers og Favrskov kommuner om brug af eventuelle ledige boliger. Det anbefales desuden at bruge følgende lokationer: - Søhusparken - Vesterled - Ringparken 58

59 2. Voldsomt vejrlig Risikovurdering Sandsynlighe d Konsekvens X Situation Voldsomt vejrlig er normalt en varslet hændelse, som giver beredskabet en vis tid til at forberede indsatsen. I Danmark vil det ofte dreje sig om relativ kort tid, inden offentlige veje er farbare efter snefald og isslag. Det samme gælder storme o.lign, hvor normale tilstande ofte indtræder efter kort tid. På trods af dette vil der være borgere, for hvem det vil være af væsentlig betydning at skulle undvære hjælp i kort tid. Det bør overvejes, om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan komme væk fra faren, og /eller fordi de vil være i fare, hvis plejepersonalet hindres i at gennemføre den sædvanlige pleje og omsorg. Det må forventes, at et stort antal medarbejdere ikke kan komme frem. Aktivering af sundhedsbered skabet kommandovej Forebyggende indsats Actioncard Sundhedsberedskabets ledelse vil blive aktiveret af kommunens beredskabsafdeling. Sundhedsberedskabets ledelse kontakter områdelederne i hjemmeplejen med henblik på at aktivere handleplanen. Der udleveres konservesdåser/ekstra måltider m.m. til de beboere, der modtager madservice i hjemmet. Sundhedsberedskabets ledelse sørger for, at følgende initiativer sættes i gang: Ved varsel om voldsomt vejrlig sørger Teamlederne i hjemmeplejen for at identificere de udsatte borgere og overvejer følgende: 1. Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode, underrettes om muligheden for, at de ikke får besøg. 2. Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre, at denne hjælp er til rådighed. Der laves en aftale med borgerne herom. 3. Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at få hjælp af andre, tilbydes ophold på et plejecenter. 4. Hjemmeplejebiler tjekkes for benzin og udstyr. 5. Personalet anbefales at medbringe varmt tøj o.lign. 59

60 6. Der sørges for konserves/ekstra måltider til de borgere, der modtager madservice. Når uvejret rammer uden varsel og vejene er svære at færdes på 1. Teamlederne prioriterer besøg, således der ikke køres unødigt og orienterer de berørte borgere eller pårørende. 2. Borgere, der ikke kan klare sig uden besøg, sikres hjælpen efter den sunde fornufts princip, dvs. at man kører 2 personer i bilerne. Hvis vejene er ufremkommelige, kontaktes beredskabsafdelingen, der vurderer om Vej og Park eller Falck skal kontaktes. 3. Hvis der bor personale i nærheden af de konkrete borgere, kan disse anmodes om at yde den fornødne hjælp. 4. Borgere, der skulle have haft besøg, tilses når forholdene gør det mulige. 5. Borgere, der evakueres, kan om nødvendigt placeres på korttidspladser. På plejecentrene samarbejder ledelsen om at fordele personalet, sådan at personale med bopæl tæt på et plejecenter møder ind pågældende sted, selvom personalet normalt arbejder på et andet plejecenter. Det samme gælder personalet på bostederne i kommunen. 3. Hedebølge Risikovurdering Sandsynlighe d X x Konsekvens Situation Klimamodeller peger på, at der fremover vil komme flere hedebølger. Ved hedebølge i Danmark forstås en situation, hvor gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag og i værste fald hedeslag. Mange af de borgere, som kommunens sundhedspersonale kommer i kontakt med, er særligt udsatte for hedeslag: borgere med kronisk sygdom, som det gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. borgere, der bruger medicin, som gør det vanskeligere for dem at 60

61 svede og føle tørst. borgere, der bruger medicin, der ikke tåler forhøjede temperaturer. borgere, der vælger at drikke alkohol i varmen. borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre symptomer. Spædbørn og småbørn. Der må påregnes mange kald fra især ældre og svage borgere med symptomer på hedeslag, varmekollaps og dehydrering. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at planlægningen involverer midlertidig udvidelse af kapaciteten i hjemmeplejen og på plejecentrene. Endvidere anbefales det, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper. Aktivering af sundhedsberedskabet - kommandovej Forebyggende indsats Actioncard DMI underretter beredskabsafdelingen i kommunen, der underretter sundhedsberedskabets ledelse. Sundhedsberedskabets ledelse varsler områdeledere i hjemmeplejen, leder af sundhedsplejen samt ledere på kommunens botilbud. Se actioncard for forebyggelse af dehydrering m.m. nedenfor. Det anbefales, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper. Sundhedsberedskabets ledelse har ansvar for følgende: Lederne på ældre-, sundheds,- handicap- og psykiatriområdet orienteres om situationen og underrettes om nedenstående anbefalede handlinger. Lederne varsler og opdaterer med forebyggelse (se nedenstående) og førstehjælp til varmeskaderne. Lederne planlægger evt. ekstra tilsyn og vejledning til udsatte borgere. Ekstra personale skal evt. indkaldes. Hvis situationen kræver mange hjælpere, tages der kontakt til politi og hjemmeværn. Anbefalede handlinger ved hedebølge: Forebyggende tiltag Sørg for, at borgeren drikker rigeligt, selvom han/hun ikke føler tørst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gang så meget, som man plejer pr. dag i stærk varme. Drikkevarerne bør være kolde. Vær opmærksom på, at alkohol virker både vanddrivende og bedøvende. Let påklædning, skygge og kolde klude eller lignende på håndleddenes underside (pulssiden), svale fodbade. Særlig opmærksomhed Mange kroniske sygdomme giver dårligere evne til at svede, og dermed dårligere evne til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give ringere følsomhed for tørst. Det betyder, at borgeren kan blive alt for varm uden advarsel. Medicin, der gør det vanskeligt for borgeren at svede: 61

62 Nogle typer medicin kan forringe evnen til at svede eller føle tørst. Det gælder både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og naturmedicin. Læs derfor indlægssedlen i pakningen grundigt personalet kan evt. rådføre sig med "Sol, varme og medicin" på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicin, der ikke tåler temperaturer over 25 C Medicins holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 C. Kontroller derfor om noget af borgerens medicin skal opbevares i køleskab i den varmeste periode - se "Sol, varme og medicin". Alkohol og varme Alkohol virker både vanddrivende og bedøvende. Vær forsigtig med alkohol i varmen og sørg for at borgeren får tilstrækkelig med vand og noget at spise. Mennesker med astma og/eller en anden kronisk luftvejslidelse, kan være mere udsat for symptomer, når lufttemperaturen er høj i en længere periode. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksomt på, om medicindosis skal reguleres, og at borgeren i videst muligt omfang prøver at undgå de steder med højest forureningsniveau. Børn og unge skal opfordres til at drikke rigeligt. Specielt skal man være opmærksom på de helt små børn under 4 år. De føler ikke tørst som voksne. De voksne, der er omkring børn og unge i hjemmet og på institutionerne, skal tilbyde dem væske hyppigt. Vand er at foretrække og forbruget af meget sukkerholdige drikkevarer bør begrænses, da de virker vanddrivende. Alle bør i størst mulig omfang opholde sig i skygge. Forsøg at begrænse voldsomme lege og aktiviteter, der producerer varme i kroppen. Specielt småbørn bør ikke udsættes for direkte sol. Når småbørn skal lægges til at sove, skal de kun tildækkes let for at kunne afgive varme. Opholdsrum skal være ventilerede. Let beklædning i bomuld anbefales, så huden kan ånde. 62

63 4. Pandemisk influenza /Epidemi Risikovurdering Sandsynlighed Xxxx x Konsekvens X Situation En pandemi er en influenzaepidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden. Ved øvrige oplysninger om pandemisk influenza kan der i øvrigt henvises til og Pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer der bliver syge. Samtidig vil pandemisk influenza udgøre en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner, (f.eks. skole, ældrepleje, dagpasning) på grund af udbredt personalefravær. Ved udbrud af pandemisk influenza vil det kommunale sundhedsberedskab blive involveret i den overordnede nationale indsats. De overordnede opgaver for hjemmeplejen vil dels være at videreføre de daglige opgaver, dels at modtage samt yde pleje og omsorg til ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse, samt syge og smittede i eget hjem. Proceduren for modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter er beskrevet i denne sundhedsberedskabsplan, actioncard nr. 5. Den kommunale sundhedstjeneste vil primært få til opgave at medvirke til hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner. Sundhedsstyrelsen har i sin håndbog om sundhedsberedskabet beskrevet et muligt scenarium for en influenzapandemi, hvor det antages at 25 % af befolkningen bliver klinisk influenzasyge i løbet af en 12 ugers periode, at ca. 10 % af de syge skal tilses af en læge, at 0,55 % af de syge må indlægges, samt at 15 % af de indlagte har behov for intensiv observation, herunder halvdelen for respiratorbehandling. Dette scenarium indebærer for Syddjurs Kommune, at der vil være ca borgere, der bliver influenzasyge over en 12 ugers periode og ca af dem skal tilses af deres praktiserende læge, ca. 55 af de influenzasyge må indlægges og af dem vil ca. 8 have behov for intensiv observation. Den særlige udfordring for kommunen som arbejdsgiver er, at personalet i 63

64 denne periode også i et vist omfang vil være syge, ligesom der må forventes større fravær end normalt pga. børns sygdom m.m. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning vedr. pandemisk influenza, der fremgår af bilag 1. Aktivering af sundhedsberedskabet kommandovej Forebyggende tiltag World Health Organisation (WHO) alarmerer Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen underretter ledelsen af Syddjurs Kommunes sundhedsberedskab Der sker en jævnlig obligatorisk undervisning i hygiejne og daglig, kollegial feedback på ældreområdet. På børne- og skoleområdet undervises børnene i god håndhygiejne og andre smitteforebyggende tiltag. Hygiejnekampagner. Indkøbt lager af overtrækskitler, briller og mundbind, der er placeret på sygeplejedepoterne. Hjemmeplejens depot i kælderen Lundbergsvej 2, rådhuset i Ebeltoft. Beredsskabschefen kontaktes for behov for særligt udstyr. Actioncard Sundhedsberedskabets ledelse har ansvar for følgende: Personale på børne-, ældre-, handicap- og psykiatriområdet (herunder også private leverandører) med direkte borgerkontakt orienteres om situationen samt mulige forholdsregler. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom Der træffes i samarbejde med hjemmeplejen evt. beslutning om indkaldelse af ekstra personale, så der er tilstrækkeligt med ressourcer til at håndtere den ekstraordinære situation, herunder modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter. Der kan træffes beslutning om, at sundhedsfagligt personale i sundhedsplejen midlertidig skal arbejde i hjemmeplejen. Der kan træffes beslutning om, at de praktiserende læger inddrages i sundhedsberedskabet og f.eks. forestår massevaccination. Der henvises desuden til bilagsmaterialet, hvor beskyttelsesforanstaltninger m.m. er beskrevet i forhold til hvilken fase, der meldes ud fra WHO. Der er beskrevet en kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje samt instruks vedr. hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier og kommunens instruks vedr. håndhygiejne. Se denne sundhedsberedskabsplans bilag 3,4 og 5. Actioncard Ældreområdet Alle ledere og sygeplejersker i ældreplejen er orienteret om forholdsregler og håndtering af eventuelle sygdomstilfælde. Såfremt en epidemi opstår iværksættes daglige morgenmøder for områdeledere med henblik på en 64

65 koordinering af indsatsen. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at udsætte/aflyse nogle opgavetyper (f.eks. praktisk hjælp til rengøring) i en periode. Det er vigtigt, at der foregår en tværgående prioritering inden for hele området Sundhed, Ældre og Social. I nedenstående actioncard for ældreområdet beskrives forskellige scenarier, der kan opstå ved pandemisk influenza. 1. En beboer på et plejecenter eller en modtager af hjemmepleje har influenza: Hvis en beboer på et plejecenter eller en modtager af hjemmepleje får influenzalignende symptomer kontaktes egen læge eller vagtlæge med henblik på det videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er meldt ud fra Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at borgeren holder sig i egen bolig, således der ikke spredes virus. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man så vidt mulig bliver hjemme et døgn efter, man er feberfri. Personalet skal have særlig fokus på hygiejne. Personalet skal dele sig i to hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere, mens det andet hold plejer de smittede borgere. De kan have behov for ekstra tilsyn samt pleje. Der rettes henvendelse til visitationen omkring dette, hvis der er tale om en hjemmehjælpsmodtager. Personale, som yder service overfor smittede borgere og inficerede hjem, skal anvende kitler, handsker, maske og beskyttelsesbriller. Der findes et lager af beskyttelsesudstyr på sygeplejedepoterne i kommunen. Hjemmeplejens depot i kælderen Lundbergsvej 2, rådhuset i Ebeltoft. Der skal holdes en meget grundig hygiejne. Se mere herom i instruks for Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier. 2. En medarbejder har influenza: Hvis en medarbejder har influenza er det vigtigt, at medarbejderen bliver hjemme, således at hun/han ikke risikerer at sprede virus. Medarbejderen kontakter egen læge eller vagtlægen med henblik på videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er udmeldt fra Sundhedsstyrelsen. Medarbejderen opfordres til at orientere Teamlederen om status for forløbet. 3. En kollega har influenzasymptomer: Hvis medarbejderne møder en kollega med symptomer på influenza, bør hun/han medvirke til, at personen telefonisk kontakter egen læge eller vagtlæge med henblik på videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er udmeldt fra Sundhedsstyrelsen. Hvis en borger, der modtager personlig pleje eller praktisk hjælp i eget 65

66 Karantæne faciliteter Actioncard Børne- og skoleområdet hjem eller medarbejdere på Syddjurs Kommunes plejecentre får konstateret en form for pandemisk influenza skal ældrechefen orienteres. På ældreområdet er der udpeget følgende karantæne faciliteter i forbindelse med en pandemisk influenza/epidemi. XXXXXX I nedenstående actioncard for børne- og skoleområdet beskrives forskellige scenarier, der kan opstå ved pandemisk influenza. 1. Et barn i en af vore institutioner/skoler har influenza: Hvis en familie oplyser, at deres barn har influenzalignende symptomer skal de opfordres til at tage kontakt med egen læge eller vagtlæge med henblik på videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er udmeldt fra Sundhedsstyrelsen Det er vigtigt, at barnet bliver hjemme, således der ikke spredes virus. Sundhedsstyrelsen vejledning anbefaler, at barnet så vidt muligt bliver hjemme 1 døgn efter, det er feberfri og i øvrigt har det godt. Hvis barnet er kommet i institution/skole og først derefter har symptomer på influenza kontaktes forældrene, og barnet sendes med forældrene hjem. Forældrene opfordres til at søge læge, hvis Sundhedsstyrelsen har anbefalet dette. For de øvrige børn og voksne gælder almindelig hygiejneregler i forhold til dråbeinfektion. Opretholde god håndhygiejne og undgå at komme i tæt kontakt med den syge. Øvrige forældre i institutionen orienteres via brev om sygdomstilfældet og om at forældrene de efterfølgende dage skal være opmærksomme på, om deres barn får influenzalignende symptomer så som snue, hoste og feber. 2. En medarbejder i en af vore institutioner/skoler har influenza: Hvis en medarbejder har symptomer på influenza, er det vigtigt, at medarbejderen bliver hjemme, således at hun/han ikke risikerer at sprede virus. Medarbejderen kontakter egen læge eller vagtlægen med henblik på videre forløb, hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler dette. Medarbejderen orienterer lederen af institutionen/skolen om status for forløbet. 3. Et familiemedlem hos en dagplejer har influenza: Hvis et familiemedlem hos en dagplejer får konstateret influenza, må dagplejeren som udgangspunkt ikke modtage børn. Dette for at sikre at virus ikke spredes. Der laves en konkret vurdering af Dagtilbudschefen. Dagplejeren kontakter lederen af dagplejen for en orientering om situationen. Lederen kontakter øvrige forældre hos den pågældende dagplejer og orienterer om sygdomstilfældet og om at forældrene de efterfølgende dage skal være opmærksomme på, om deres barn får influenzalignende symptomer så som snue, hoste og feber. Hvis der konstateres influenza, efter børnene har været i dagplejen, skal forældrene orienteres af dagplejelederen om hvilke forholdsregler, der er 66

67 gældende, herunder hygiejneregler i forhold til dråbeinfektion. 4. En kollega har influenza Hvis medarbejderne møder en kollega med symptomer på influenza, bør hun/han medvirke til, at personen telefonisk kontakter egen læge eller vagtlæge med henblik på videre forløb, hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler dette. Hvis et barn eller medarbejdere i Syddjurs Kommunes institutioner og skoler får konstateret pandemisk influenza skal dagtilbuds- og skolechefen orienteres. Actioncard Sundhedsplejen I nedenstående actioncard for sundhedsplejen beskrives forskellige scenarier, der kan opstå ved pandemisk influenza. 1. Der er influenza hos en af vores familier: Hvis en familie oplyser, at de er syge af influenza lignende karakter så skal sundhedsplejersken ikke komme på besøg. Der hentes beskyttelsesdragter og masker hos beredskabschefen, hvis der er helt specielle tilfælde. Lederen af sundhedsplejen orienteres, hvis der er en familie, hvor en person kan have pandemisk influenza. Hvis sundhedsplejersken kommer på besøg og først her får at vide, at der er sygdom, så gælder almindelige hygiejneregler i forhold til dråbeinfektioner. God håndhygiejne og undgå at komme i tæt kontakt med den syge. 2. Hvis en sundhedsplejerske får influenza lignende symptomer: er det vigtigt, at vedkommende bliver hjemme, således at personale ikke risikerer at sprede virus. 5. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital 4 Risikovurdering Sandsynlighe d Konsekvens X 4 Dette scenarie er medtaget, da der anbefales en handleplan for dette område 67

68 Situation Hospitalerne kan i en krisesituation udskrive patienter, før de er færdigbehandlede for at skaffe det maksimale antal ledige sengepladser. Patienterne vil som oftest stadig have behov for hjælp og pleje. Sundhedsberedskabet alarmeres via Akut Medicinsk Beredskab (AMK), placeret under Region Midtjyllands hospitaler, der iværksætter ekstraordinær udskrivning fra hospitalerne. AMK kan udsende læger og andet sundhedspersonale i den udstrækning, som det er skønnes nødvendigt. AMK vil i forbindelse med alarmering af kommunens sundhedsberedskab meddele i hvilket omfang, der er behov for det kommunale sundhedsberedskabs indsats. I forbindelse med ekstraordinær udskrivelse opdeler hospitalerne patienterne i 3 grupper: Patienter der kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje. Patienter, der kan udskrives til et døgnbemandet plejecenter, Kommunen er udover at modtage ekstraordinært mange udskrevne forpligtet til at medvirke til, at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabets indsats foregår. Samtidigt kan der være borgere, hvis behandling på hospitalet udskydes, og som i givet fald kan have behov for mere intensiv hjælp. I Syddjurs Kommune kan ekstraordinært udskrevne patienter, der ikke kan opholde sig i eget hjem med hjemmehjælp, indlogeres følgende steder: - Søhusparken - Vesterled, herunder Korttidsafdelingen - Ringparken Aktivering af sundhedsberedskabet kommandovej Forebyggende indsats Actioncard Der vil være et rationale i at samle patienterne på ét sted, da der dermed vil være en bedre udnyttelse af de sygeplejefaglige ressourcer. Visitationen har desuden altid et opdateret overblik over ledige ældreboliger, hvor der også kan indlogeres patienter fra sygehusene. AMK underretter sundhedsberedskabets ledelse om antallet af patienter, der udskrives til Syddjurs Kommune. Der er opmærksomhed på, at det kan være nødvendigt at modtage et antal førudskrevne patienter fra hospitalet. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalet: Processen forudsættes at være varslet med kortere eller længere frist, hvorfor planlægning som udgangspunkt sker i dagtiden. Ledelsen af sundhedsberedskabet aktiverer de respektive Teamledere, som måtte blive berørt, og beder dem holde sig i beredskab. Områdelerne på ældreområdet samt visitationen træffer aftale med 68

69 hospitalet om udskrivningsprocedure. Herunder forventet antal patienter, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr (Det tilstræbes, at der medgives medicin til mindst 48 timer) m.v. Kontakter relevante leverandører m.v. med henblik på at sikre tilstrækkelig leverancer af senge, forbindsmateriale og medicin. Områdelederne træffer beslutning om, hvorledes patienterne fordeles på de respektive plejecentre, og der gives besked til hjemmesygeplejen og visitationen om de borgere, som udskrives til eget hjem. Ledelsen af sundhedsberedskabet kontakter praksiskonsulenten med henblik på at samarbejde med de praktiserende læger. Personalekapacitet (hvem skal være hvor og hvornår) tilrettelægges af de respektive distriktsledere, så snart antallet af patienter og disses kategori er kendt. Såfremt der udskrives patienter til plejecentre stationeres et passende antal sygeplejersker på stedet med det formål at medvirke til at modtage patienterne og sammen med den stedlige leder/personale/egen læge lægge plan for pleje og behandling. Plan for pleje af de udskrevne borgere til eget hjem lægges af sygeplejerskerne i området i samarbejde med praktiserende læger, hjemmeplejen og visitationen, på baggrund af den medfølgende epikrise/plejeplan. 6. Strømsvigt, der rammer plejecentre/ botilbud/ borgere Risikovurdering Sandsynlighe d Konsekvens X Situation Der sker en strømafbrydelse i et større område, hvor der også er et plejecenter/botilbud. Især ældre og svage er udsatte. Borgere, der modtager kølemad fra kommunen, kan komme i risikogruppen, hvis der er strømsvigt i en længere periode. Dialysepatienter samt borgere med iltapperat er i risikogruppen. Manglende opvarmning kan også være en konsekvens. Et strømsvigt vil have betydning for: Elektrisk udstyr, f.eks. respiratorer, dialyseapparater, trykaflastende madrasser Elevatorer og lifte Lys 69

70 TV, radio og computere Kaffe/te og evt. madforsyning Varmeforsyning Aktivering af sundhedsbered skabet kommandovej Forebyggende indsats Actioncard Beredskabsafdelingen underretter sundhedsberedskabets ledelse, der sørger for, at personalet opdateres om situationen. Situationen gennemgås sammen med personalet, så personalet er klar over, hvordan situationen skal håndteres. På plejecentrene skal der være en beskrivelse af, hvor og om der findes nødgeneratorer, og hvordan de i givet fald startes. Ligeledes skal det for hver enkelt borger, der betjener sig af elektrisk medicinsk udstyr, være beskrevet, om og i givet fald hvor længe, apparatet kan køre på nødstrøm. Der skal være en batteridrevent radio på institutionerne, så det er muligt at modtage offentlig information under længerevarende strømsvigt. Teamlederne underretter de udekørende grupper, så de kan tage vare om borgere, som befinder sig i eget hjem og er afhængige af elektrisk medicinsk udstyr, f.eks. iltapperater m.m. På plejecentre og botilbud samles de beboere, der kan flyttes, i opholdsstuen. En medarbejder bliver her sammen med beboerne. Øvrige medarbejdere fordeler sig i huset med beboere, hvis iltapparat er gået i stå som højprioritet disse må evt. indlægges akut, hvis det ikke er muligt at erstatte ilttilførslen med en mobil iltbombe. (Obs! Denne ikke må befinde sig i samme rum som åben ild). Beboere, som er fast sengeliggende på elektriske trykaflastende madrasser, lejres, så de undgår tryksår og vendes ofte under strømafbrydelsen. Personalet skal være ekstra opmærksom på risici for brand (f.eks. beboere, som ryger på stuen), hvis der er tale om et botilbud/plejecenter, der ikke kan evakueres uden elevator. Personalet fremskaffer kold mad og kolde drikke til erstatning for måltider/kaffetider, der ikke kan tilberedes som vanligt. 70

71 7. IT-nedbrud over 24 timer i ældreplejen Risikovurdering Sandsynlighe d Konsekvens X Situation Aktivering af sundhedsbered skabet kommandovej Forebyggende indsats Actioncard Avalero Uniq Omsorgsjournal på ældreområdet er ikke tilgængeligt pga. ITnedbrud. IT-afdelingen kontakter sundhedsberedskabets ledelse, der sørger for, at handleplanen er kendt hos relevant personale. Følgende tiltag er implementeret som forebyggende indsats: - Der findes en opdateret skabelonplan i kørelistemappen. - Skabelonplanen udskrives en fast hverdag om ugen. - Medicinskemaerne printes altid ud umiddelbart i forbindelse med ændringer, og medbringes ved næste besøg hos borgeren. Der er udformet særlig instruks for, der skal medvirke til at sikre, at der også i tilfælde, hvor personalet ikke kan få adgang til den IT-baserede omsorgsjournal, kan gennemføres besøg hos borgerne som planlagt, trods systemnedbrud. Alle, der planlægger og journaliserer i Uniq omsorg, skal til enhver tid være forberedt på at kunne klare sig uden den elektroniske journal og disponering. Der tages telefonisk kontakt til foregående vagt. Der skal laves skriftlig dokumentation, som på efterfølgende vagt skrives i Uniq omsorg. Dokumentation under IT-nedbruddet gemmes i papirform i grupperummet og føres ajour i Uniq omsorg, når systemet kører igen. 71