Frivillighåndbog. Aktiviteter

Transkript

1 Frivillighåndbog Aktiviteter

2 Indhold Aktiviteter... 3 Kontakten til børnefamilierne... 3 Kontakten til kommunen... 3 Alt andet reklame... 3 Aktiviteter i lokalforeningerne... 4 Støttetilbud... 4 Højtidsfester... 4 Ferieophold... 4 Fællesspisning... 5 Lektiehjælp... 5 Skovture og fisketure... 5 Startpakker til nybagte mødre... 5 Den Rullende Kagemand... 6 Når brugerne søger råd... 6 Rådgivningerne... 6 Familielinien... 6 Familiechatten... 6 Tavshedspligt mv Persondataloven... 7 At planlægge aktiviteter - handleplaner... 7

3 Aktiviteter Når en lokalforening er oprettet, er det tid til at gå i gang med at finde ud af, hvilke aktiviteter og arrangementer I gerne vil sætte i gang. I vurderer selv, hvilke aktiviteter/arrangementer, som vil være gavnlige i netop jeres lokalområde, det eneste I skal holde øje med er, at aktiviteterne/arrangementerne sker i henhold til Mødrehjælpens formål og inden for Fonden Mødrehjælpens og lokalforeningernes vedtægter. Aktiviteter i lokalforeningen finansieres ofte ved en kombination af overskuddet fra butiksdrift og fundraising/donationer (inspiration hertil kan findes i mapperne Butik og Fundraising). Vi har her samlet en række forslag og typiske aktiviteter, I kan lade jer inspirere af, i samarbejde med jeres konsulent. Vi har også skrevet lidt om handleplaner, som kan være en god måde at strukturere igangsættelse af aktiviteter på. God fornøjelse. Kontakten til børnefamilierne En del af planlægningen af et arrangement handler om at nå ud til børnefamilierne - uden deltagere, intet arrangement. Herunder følger nogle forslag til, hvordan I kan komme i kontakt med børnefamilierne lokalt. Et godt sted at starte er i lokalforeningens genbrugsbutik, hvis der er en sådan. Her kommer der mange børnefamilier, og I kan frit annoncere nye aktiviteter der. En vej til børnefamilierne kan også være gennem kommunen. Kontakten til kommunen For at få kontakt til kommunen er det en god idé at gå på kommunens hjemmeside og her finde telefonnumre og de relevante forvaltninger og afdelinger. Disse forvaltninger kan hedde: Socialforvaltningen, Børne- og ungeforvaltningen, Børne- og uddannelsesforvaltningen, Kulturforvaltningen etc. Herunder kan så ligge relevante afdelinger såsom Familieafdeling, Familie- og børneafdelingen, Børn- og ungeafdelingen etc. Omtale og reklame For en nystartet forening er omtale og reklame noget af det vigtigste. Det kan både være for at nå målgruppen, men også for at få frivillige. Forsøg at komme i medierne, det kan være radioen, lokalavisen, lokal-tv, dagblade, fagblade etc. Det kan både være i form af interviews, notitser og annoncer. Forsøg evt. at få annoncerne sponsoreret. Der kan eventuelt indgås samarbejde med forretninger om fælles reklame. Når planlægningen af det første arrangement er i gang, er det et godt tidspunkt at blive interviewet på. Tidspunktet er velegnet, da man får mulighed for at reklamere for det første arrangement, samtidig med at man kan efterspørge nye frivillige. Forvent ikke at man bliver kontaktet af medierne, tag selv initiativet.

4 Lav opsøgende arbejde. Gå ud og gør en god figur synligt personligt engagement rykker utrolig meget. Uddel pjecer, flyers, plakater etc. på steder, hvor man forventer målgruppen er. Det kan være formiddage i caféområderne, Føtex, legepladser, parker, gågader osv. Hav altid materiale klar og gerne nogle åbningsreplikker. Sørg for at få tilladelse til at uddele materiale og forstyrre gæsterne, hvis det er i cafeer og forretninger. Organiser events. Planlæg forskellige events. Det skal være noget, som vækker opmærksomhed eksempelvis kunne man få et lokalt kor til at synge børnesange på gågaden under bannere fra Mødrehjælpen. Informationsarbejde er ikke kun vigtigt i en lokalforenings opstart, men arbejdet er selvfølgelig langt mere koncentreret i denne periode. Man skal dog passe på med at nedprioritere informationsarbejdet fuldstændig, når man er kommet godt i gang. Behovet for information om Mødrehjælpen vil altid være der, så det kan være en god ide at have det som et fast punkt i udarbejdelsen af den årlige handleplan. Kontakt altid din konsulent i forbindelse med kontakt til pressen. Aktiviteter i lokalforeningerne De opgaver, der løses af frivillige i lokalforeningerne, er meget forskellige, men alle opgaver er af stor betydning for brugerne. Den enkelte lokalforening planlægger, hvilke aktiviteter der skal iværksættes inden for Mødrehjælpens formål. Formålet med at iværksætte aktiviteter er at være til stede lokalt med tilbud til børnefamilier samt sørge for at Mødrehjælpen bliver mere synlig i lokalområdet. Herunder følger forskellige forslag til inspiration. Støttetilbud Nogle kommuner og frivilligcentre stiller støttetilbud til rådighed for lokalområdets borgere og foreninger. Der kan fx stilles lokaler til rådighed, evt. med adgang til telefon, pc, kopimaskine osv. I kan kontakte jeres kommune eller nærmeste frivilligcenter ( og undersøge, hvilke tilbud der findes i jeres område. Højtidsfester Højtider og særlige begivenheder er oplagte til afholdelse af fællesarrangementer og til at give forældre og børn fælles oplevelser. Det kan være alt fra fastelavnsfester med tøndeslagning, julestuer med klip og klistre, juletræsfester mv. Ferieophold Lokalforeningen kan arrangere ferieophold evt. helt eller delvist finansieret af midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Disse midler søges og fordeles af frivilligafdelingen (I kan læse mere om AFF i mappen Fundraising). Når I arrangerer ferieophold, er der nogle overvejelser, I kan gøre jer for at forebygge eventuelle problemer og misforståelser. Er det en gruppetur, kan der eventuelt ses på om deltagerne: kan passe egne børn er i stand til at fungere i en gruppe ikke har for store personlige problemer har ringe eller intet netværk har dårlig økonomi og ikke selv har råd til at betale for ferie

5 Invitationer kan sendes til socialrådgivere og sundhedsplejersker i kommunen, hvori I beskriver, hvem målgruppen for ferien er. Invitationen kan vedlægges et ansøgningsskema, hvori deltagerne skal gøre rede for deres økonomi (med dokumentation) og deres specielle situation lige nu (fx helbred, økonomi, skilsmisse eller børnenes særlige forhold). Nogle steder sker udvælgelsen af deltagere i samarbejde med en socialrådgiver fra en rådgivning. Andre steder sker den efter en grundig samtale mellem lokalforeningernes frivillige og de familier, der ønsker at tage med. Fællesspisning Mange børnefamilier har travlt, og det kan være en stor hjælp, hvis der bliver lavet og serveret mad, som man kan nyde, mens børnene leger. Det kan også betyde, at familierne får etableret nogle vigtige sociale relationer til andre børnefamilier. Lektiehjælp Nogle børn har brug for lektiehjælp. Eksempelvis klarer børn af forældre uden uddannelse sig generelt dårligere i skolen end børn af veluddannede forældre. Lokalforeningen kan arrangere lektiehjælp om eftermiddagen i hyggelige omgivelser. Lektielæsning er en måde at skabe gode oplevelser på og at styrke børnenes tro på sig selv. Lektiehjælp kan også være et tilbud til voksne. Skovture og fisketure Skovture, fisketure og andre udflugter er generelt gode fælles arrangementer, idet man her på uforpligtende vis kan være fælles om spisning og leg. Disse ture og udflugter kan også være årlige tilbagevendende begivenheder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: kan man finde friluftskort, forslag til ture, vandrefoldere, naturvejledning og meget mere. Startpakker til nybagte mødre En startpakke med babytøj, legetøj og bleer til nybagte mødre er en gammel tradition hos Mødrehjælpen. Behovet eksisterer fortsat i Danmark. Det er dyrt at skaffe både barnevogn, puslegrej og babyudstyr på én gang, og særligt hvis man er ung og ikke har en familie, der kan støtte økonomisk. I den gamle Mødrehjælpen fik alle nybagte mødre en startpakke, som typisk bestod af tøj, tæpper og andre praktiske ting til den lille ny. Dengang var det mere udbredt end i dag, men startpakkerne eller babypakkerne, som de også bliver kaldt, eksisterer stadig. I dag er det Mødrehjælpens genbrugsbutikker, der står for at pakke dem, og både indholdet i pakkerne og distributionen af dem afhænger af, hvilken butik de kommer fra. Et eksempel på hvad en startpakke kan indeholde er; undertrøjer, bodystockinger, joggingbukser, sparkedragter, blandede bluser, heldragter, natdragter, sokker, vanter, huer, en hagesmæk, et sæt sengetøj, et par håndklæder, et stykke legetøj, bamser og en pakke små start-bleer. Hvis det er til et vinterbarn, kan der også følge en flyverdragt med. Pigerne kan få en lille kjole og et par strømpebukser, og drengene kan få et par bukser. Startpakken kan også være en buket blomster og et gavekort til genbrugsbutikken.

6 De fleste startpakker uddeles i genbrugsbutikkerne. Nogle lokalforeninger har en aftale med sundhedsplejersker, som henviser mødre til butikken. Den Rullende Kagemand Den Rullende Kagemand er udviklet af lokalforeningen i Aarhus og er nu spredt ud til mange af de andre lokalforeninger. Projektet giver socialt og økonomisk trængte forældre mulighed for at give deres børn en god børnefødselsdag ved at yde økonomisk og/eller praktisk hjælp til afholdelse af børnefødselsdagen. Der er udarbejdet særskilte retningslinjer for Den Rullende Kagemand, som du kan få af din frivilligkonsulent. De findes også på Mødrehjælpens hjemmeside: Når brugerne søger råd Når der arrangeres og afholdes aktiviteter, kommer man ind imellem i kontakt med mennesker, som har brug for hjælp. I sådanne situationer skal der henvises til Mødrehjælpens rådgivninger i Aarhus, Odense eller København, til chatrådgivningen eller til Mødrehjælpens telefonrådgivning, Familielinien. Rådgivningerne I Mødrehjælpen har vi valgt at adskille rådgivningernes og lokalforeningernes arbejdsområder. Rådgivningerne tilbyder tværfaglig professionel rådgivning, og lokalforeningerne arbejder blandt andet med sociale netværksskabende aktiviteter. Baggrunden er, at rådgivning er en central opgave i Mødrehjælpen, og Mødrehjælpen har en lang tradition for tværfaglig rådgivning. Det vil sige, at brugerne kan få støtte og rådgivning fra både socialrådgivere, psykologer, advokater, læger, uddannelsesvejledere og sundhedsplejersker, alle samlet under samme tag. Det er denne tværfaglige rådgivning, hjælp til selvhjælp, og at alle brugerne kan være anonyme, der gør Mødrehjælpens rådgivning unik. Rådgivningen er forankret i en rådgivningschef, som understøtter rådgiverne i deres daglige arbejde og sørger for, at den rådgivning, brugerne får, er kvalificeret og tager udgangspunkt i Mødrehjælpens værdier. Familielinien Familielinien yder telefonrådgivning til børnefamilier og gravide, og den er åben på telefonnummeret alle hverdage. Socialrådgivere sidder klar til at svare på spørgsmål. Familielinien tilbyder rådgivning på alle familielivets områder. Det kan være spørgsmål om sociale rettigheder, uddannelse og arbejde, parforhold, graviditet og fødsel, abort, vold, skilsmisse, forældremyndighed, samvær og juridiske forhold samt økonomi og sundhed. Man kan sagtens være anonym. Der bliver ikke oprettet journal, og rådgiverne har tavshedspligt. Da åbningstiderne er skiftende, kan man tjekke Mødrehjælpens hjemmeside for de eksakte træffetider. Familiechatten Der kan også henvises til Mødrehjælpens chatrådgivning, Familiechatten, hvortil der er adgang via Mødrehjælpens hjemmeside hvor de aktuelle åbningstider findes. På Familiechatten er både bruger og rådgiver anonym. Bruger kan dog efter chatten printe samtalen ud, hvis der er behov for det. På chatten rådgives der om de samme emner som på Familielinien. Med Familiechatten ønsker Mødrehjælpen at nå ud til flere unge brugere.

7 Tavshedspligt mv. Du har selvfølgelig tavshedspligt, når en bruger har fortalt dig om sit private liv. Du kan dog godt dele oplevelsen med andre i bestyrelsen, hvis du har behov for det. Så skal du blot være omhyggelig med ikke at afsløre personens identitet. Det kan være du via samtalen bliver opmærksom på aktiviteter, som vil være gode at sætte i gang i netop jeres lokalområde. Eller måske blev det gennem samtalen tydeligt, at informationen om Mødrehjælpens rådgivninger ikke kommer godt nok ud til brugerne og derfor bør intensiveres. Persondataloven Når du i regi af lokalforeningen, fx i forbindelse med planlægning af aktiviteter, modtager oplysninger om brugernes navn og adresse, er der rent juridisk nogle regler for persondatabehandling. Ifølge persondataloven må man ikke udlevere/oplyse navne og andre personlige oplysninger til andre organisationer, med mindre man indhenter samtykke fra den enkelte bruger til, at vedkommendes navn må blive oplyst til en anden organisation. Såfremt man ikke har fået dette samtykke, må man ikke nævne det for andre organisationer hverken ved udlevering af lister eller mundtligt. At planlægge aktiviteter - handleplaner En handleplan kan bruges til at fortælle omverdenen såsom frivillige, målgruppe, presse og offentlige myndigheder om aktiviteter og projekter. For langt de fleste offentlige og private fonde er det nødvendigt med en handleplan eller en projektbeskrivelse for at kunne søge penge. En god handleplan kan også fungere som udgangspunkt for en pressemeddelelse. Fordelene ved at udarbejde handleplaner er, at bestyrelsen har bedre overblik over bestyrelsesarbejdet. Udarbejdelsen af handleplaner skal dog ikke stå i vejen for idérigdom, fleksibilitet og handekraft. En handleplan er en beskrivelse af de aktiviteter og projekter, som lokalforeningen vil gennemføre. Hver aktivitet og hvert projekt beskrives, så det fremgår, hvad målet er, og hvordan det gennemføres. Derudover laves der et budget, som også indgår i lokalforeningens samlede budget. Aktivitet Formål Mål Målgruppe Rammer Budget Organisering Plan Evaluering Aktivitetens navn Hvorfor skal aktiviteten gennemføres? For at Hvordan opnås formålet? Ved at Hvem er målgruppe for aktiviteten? Hvor skal aktiviteten foregå? Hvilke faciliteter er der brug for? Hvor meget tid kan I bruge? Hvornår skal aktiviteten være færdig? Hvilke regler og beslutninger skal der tages hensyn til? Hvad er budgettet for aktiviteten? Skal der være budgetopfølgning? Hvordan skal aktiviteten finansieres? Budgettet for aktiviteten skal indgå i lokalforeningens budget. Hvem er ansvarlig for aktiviteten? Er der nedsat en arbejdsgruppe? Hvilke roller er der i gruppen fx sekretær? Lav en plan for gennemførslen af aktiviteten. Hvem gør hvad hvornår, i hvor lang tid? Når aktiviteten er gennemført, skal I tage stilling til, hvordan det gik. Hvordan vil I gøre det fremover?