J.nr.: /Plantedirektoratet/Fødevarestyrelsen 2. kontor og 4. kontor

Transkript

1 NOTAT KONTOR FOR KONTROLSTYRING J.nr.: /Plantedirektoratet/Fødevarestyrelsen 2. kontor og 4. kontor Vejledning om kontrol af bi- og restprodukter fra fødevareproduktion, der anvendes til fodring af dyr 1. Formål For at sikre fødevaresikkerheden er det nødvendigt at betragte alle led i fødevareproduktionskæden som en helhed fra den primære produktion over produktionen af foder til og med salget eller leveringen af fødevarer til forbrugeren. Formålet med fødevareregionernes kontrol af bi-/restprodukter fra fødevareproduktionen, der efterfølgende anvendes som foder, er netop at sikre, at foderstoffer til dyr, som et led i fødevaresikkerheden, ikke er til skade for mennesker, dyr eller miljø. Samtidig skal kontrollen sikre, at alle led i kæden fra jord til bord er omfattet af kontrol. Et væsentligt mål med Fødevarestyrelsens kontrol af foderhygiejneforordningens regler er samtidig, at virksomhederne derved undgår, at to myndigheder kommer på kontrol på samme virksomhed. Grundlæggende skal principperne bag hygiejnekravene til fødevareproduktionen også følges i forbindelse med bi-/restprodukter til foder. God produktionspraksis og anvendelse af HACCP-principperne - hvor det er relevant, er grundelementer i begge forordninger og skal således også omfatte produkter til foderbrug, mens affald, ikke-spiselige biprodukter og andet affald skal holdes adskilt fra fødevarerne og foderet Kontrolområder De virksomhedstyper, der typisk skal kontrolleres er eksempelvis mel-, gryn- og oliefabrikker, bryggerier, mejerier og bagerier, frugt- og grønthandlere, pasta-, konfekture- og isfabrikker m.f. Bi- og restprodukter fra ovenstående virksomheder kan bestå af eksempelvis skaller, oliekager, bærme, valle, brød- frugt- og grøntrester m.m.

2 Generelt kan alle bi- og restprodukter fra fødevareproduktionen anvendes som foder, såfremt produkterne ikke er kasserede, fordi de er uegnede som fødevarer grundet fordærv, for højt pesticidindhold (fx spirehæmmere i kartoffelskræller fra chipsproduktion) eller andre utilsigtede forhold. For at sikre sporbarhed og at fodringsbestemmelserne overholdes på bedriftsniveau, er det vigtigt, at virksomhederne via mærkning, handelsdokumenter o.lign oplyser modtagerne af biog restprodukter om, hvad det er for bi- og restprodukter, der leveres. Med andre ord skal bestemmelserne fra Fødevareforordning 178/2002 om sporbarhed følges. Der arbejdes p.t. på en plan for prøvetagning af bi- og restprodukter ud fra en risikovurdering. Normalt skal der derfor ikke på nuværende tidspunkt udtages prøver af bi- og restprodukter. Kun i forbindelse med konkret mistanke, skal der udtages prøver. 2. Retsgrundlag Kontrol af fødevarevirksomheders salg/udlevering af bi-/restprodukter til foderbrug udføres i overensstemmelse med: Aftale mellem Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen om kontrol med egenkontrol i primærproducentleddet samt kontrol med bi-/restprodukter til foderbrug i visse fødevarevirksomheder af 31. juli Bkg. Nr. 812 af 13/7/2006, Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver til Fødevarestyrelsen Af aftalen fremgår det bl.a. at, Fødevarestyrelsen fra 1. januar 2006 overtager kontrollen med bi-/restprodukter til foderbrug i visse fødevarevirksomheder i henhold til foderhygiejneforordningen 1 m.m. Formålet er at sikre en entydig arbejdsdeling, hvor kun én myndighed fører kontrol med fødevarevirksomheder, der leverer bi-/restprodukter til foderbrug. Aftalen følger delegationsbekendtgørelse nr. 762 af 29. juni 2006 om Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeris henlæggelse af sine beføjelser af kontrol af bi-/restprodukter til foderbrug på fødevarevirksomheder. Tilsvarende som Fødevarestyrelsen varetager kontrollen af bi-/restprodukter hos fødevarevirksomheder, kontrollerer Plantedirektoratet en række regler i fødevarehygiejneforordningen 2 hos primærproducenterne. 1 Foderhygiejneforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne. Side 2/10

3 Plantedirektoratets og Fødevarestyrelsens eksisterende kontrol hos primærproducenter med hhv. foder/planter og levende dyr/fødevarer fortsætter derudover uændret Definitioner: Definitionerne i Fødevareforordningen 3 og foderhygiejneforordningen finder anvendelse. Af Fødevareforordningens art. 3, nr. 4 fremgår definitionen af foder/foderstoffer. Foder (eller foderstoffer): Alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr. Af definitionen fremgår det, at bi-/restprodukter fra fødevarevirksomheder, der skal ædes af dyr, er at betragte som foder/foderstoffer. Derved er disse typer af produkter omfattet af bestemmelserne i foderhygiejneforordningen. 3. Lovgivning der skal kontrolleres Den lovgivning, der skal kontrolleres fremgår af: Foderhygiejneforordningen Foderhygiejneforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderhygiejne. Forordningen fastlægger krav til foderstofvirksomheder for at sikre, at foder er sikkert og egnet til det, det er beregnet til. Ved foderstofvirksomheder forstås virksomheder, der producerer, markedsfører, transporter og bruger foderstoffer. Forordningen stiller krav til godkendelse eller registrering af virksomhederne og til, at virksomhederne indfører systemer, der sikrer forordningens målsætninger. Forordningen fastslår, at det primære ansvar for foderstofsikkerheden påhviler lederen af foderstofvirksomheden, og at dette gælder for alle de led, som er under dennes ledelse. Ansvaret gælder overholdelse af fællesskabslovgivning, nationale retsforskrifter og god praksis. Af forordningen fremgår det endvidere, at foderstofvirksomhedsledere skal indføre, iværksætte og følge en fast skriftlig procedure, eller faste skriftlige procedurer, der er baseret på HACCP-princip-perne og kunne dokumentere, at dette overholdes. For bi-/restprodukter fra fødevareproduktion, der anvendes som foder, er det bestemmelserne i forordningens Ansvar: Kapitel II, artikel 4, stk. 1, = Fødevareforordningens artikel 17 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne Side 3/10

4 Registrering: Kapitel II, artikel 5, stk. 6 = kontrol i alle led HACCP og dokumentation: Kapitel II, Artikel 6 & 7 Specifikke regler: Bilag II, der er relevante i forbindelse med de generelle krav til virksomhedsledere, der er ansvarlige for foder. Der henvises til bilag 1, Formål i denne vejledning for en uddybende beskrivelse af foderhygiejneforordningens formål. Fødevarevirksomheder, som producerer, markedsfører, transporterer eller bruger foderstoffer, er derfor i foderhygiejneforordningens forstand foderstofvirksomheder og skal overholde reglerne i forordningen. Virksomhederne benævnes i denne vejledning fødevarevirksomheder medmindre der er tale om citater fra forordningen. Kontrolemner: De generelle produktionsbestemmelser fremgår af bilag 2, Ækvivalensvurdering i denne vejledning. Kun de relevante områder for den enkelte fødevarevirksomhed skal indgå i kontrollen jf. nedenstående og bilag 3, Kontroldokument, som indeholder de områder, som altid skal kontrolleres, når der kontrolleres bi/restprodukter til foder i fødevarevirksomheder. 4. Kontrollens omfang Fødevarestyrelsens kontrol med bi-/restprodukter til foderbrug påbegyndes i Kontrollen med bi-/restprodukter til foderbrug vil indgå som en almindelig del af den behovsbaserede kontrol med de pågældende virksomheders egenkontrolprogrammer, jf. Fødevarestyrelsens auditfrekvens Hvem skal kontrolleres? Alle fødevarevirksomheder, som har registreret aktiviteter vedr. levering/markedsføring af bi- /restprodukter som en del af deres autorisation, skal kontrolleres af fødevareregionen. Det gælder også mindre detailvirksomheder. Kontrollen vil dog primært foregå på engrosvirksomheder med produktion, der anvender vegetabilske produkter. Generelt er virksomheder, som er godkendt efter biproduktforordningen således ikke omfattet af denne vejledning. Disse virksomheder kontrolleres i øvrigt i forvejen af Fødevarestyrelsen. Virksomhedstyperne på den nedenstående liste er virksomhedstyper, der erfaringsmæssigt leverer bi-/restprodukter til foder. Listen er ikke udtømmende. Hvis kontrolafdelingerne erfarer, 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper i fødevarelovgivningen Side 4/10

5 at der er andre virksomhedstyper, der levere bi-/restprodukter til foder, skal kontrollen også foretages på disse virksomheder. Melfabrikker (og biprodukter fra stivelsesfremstilling) Gryn- og morgenmadsproduktfabrikker Oliefabrikker Bryggerier og spiritusproducenter Sukkerroefabrikker Kartoffelproduktvirksomheder Detailbagerier Frugt- og grønthandlere, detail Mejerier Pastafabrikker Konfekture- og isfabrikker Kage- og brødproduktion Salt- og kalkudvinding 4.2. Hvem skal registreres? Alle fødevarevirksomheder, som leverer bi-/restprodukter til brug som foder, skal have denne aktivitet registreret hos fødevareregionen som en del af deres autorisation. Det gælder også detailhandlere som bagere og grønthandlere m. fl. Registrering af fødevarevirksomheder, som leverer bi-/restprodukter til foderbrug, registreres hos fødevareregionerne på følgende måde: Virksomheden registreres med branchenummer i ScanJour-virksomhedsregistret, som dækker over aktiviteten. Der udformes en skrivelse til virksomheden, hvori det bekræftes, at virksomheden er registreret som producent af bi-/restprodukter til foderbrug. Skrivelsen journaliseres og indgår som en del af virksomhedens autorisation. De engrosvirksomheder og større detailvirksomheder, der leverer direkte til landbrug, eller sælger bi-/restproduktet ud af Danmark, skal også registreres hos Plantedirektoratet, men kontrollen af reglerne i foderhygiejneforordningen foretages af fødevareregionerne, der leverer til mellemhandlere, skal ikke registreres i Plantedirektoratet, men så skal mellemhandleren være registreret i Plantedirektoratets virksomhedsregister. Ved registrering af fødevarevirksomheder, som leverer bi-/restprodukter til landbrug, eller som sælger bi-/restproduktet ud af Danmark, skal der sendes en meddelelse herom til Plantedirektoratet herom. Følgende oplysninger skal meddeles Plantedirektoratet: Side 5/10

6 CVR-nr.: P-nr.: Virksomhedens navn: Adresse: Sted: Postnr.: Tlf.nr.: By: Faxnr.: Oplysningerne kan sendes elektronisk til: Emnefelt i mail: Registrering af foderproducent (bi-/restprodukter) Oplysningerne kan også sendes pr. almindelig post til: Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Att.: SFG, Egenkontrolafdelingen. Plantedirektoratets virksomhedsregister kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside på: med stien Virksomheder > Foder > Virksomhedsliste Konstateres det i forbindelse med kontrolbesøg, at fødevarevirksomheden anvender en ikke registreret mellemhandler, skal ovenstående oplysninger om mellemhandleren sendes til Plantedirektoratet, der efterfølgende tager kontakt til mellemhandlervirksomheden Hvad skal kontrolleres? Grundprincippet for kontrollen er, at bi-/restprodukter, der anvendes til foder, omfattes af kontrol på fødevarevirksomhederne. Der skal derfor i kontrollen skelnes mellem, 1. fødevarer, der spises af mennesker (Fødevarehygiejneforordningen), 2. foder, der ædes af dyr (Foderhygiejneforordningen) og 3. affald, der skal bortskaffes forsvarligt (Fødevare- og Foderhygiejneforordningerne). Side 6/10

7 En række bestemmelser i Foderhygiejneforordningen er ikke er dækket af Fødevarehygiejneforordningen. Disse bestemmelser skal altid indgå i kontrollen, når der kontrolleres bi- /restprodukter. Det drejer sig bl.a. om følgende områder: Produktion: Overvågning af bi-/restprodukter (foder) Kvalitetskontrol: Kvalitetskontrolplaner og analyser Opbevaring og transport: Adskillelse mellem fødevarer, bi- og restprodukter (foder) og fødevareaffald Opbevaring og transport: Hvis formålstjenligt lav temperatur til modvirkning af kondens og fordærv Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter: System til behandling af reklamationer Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter: Procedure til håndtering af tilbagekaldte produkter Faciliteter og udstyr: Korrekt anvendelse af udstyr Personale: Tilstrækkelig viden om håndtering af bi-/restprodukter I visse tilfælde er bestemmelserne principielt ens (ækvivalente). Det skyldes de mange lighedspunkter i Fødevarehygiejneforordningen (nr. 852/2004) og Foderhygiejneforordningen. Eksempelvis lokalers og udstyrs egnethed til produktion, hvor der er stort set ens bestemmelser om fx mulighed for effektiv rengøring, lysforhold, afløbsforhold, skadedyrsbekæmpelse m.m. Her er tale om ækvivalens mellem forordningernes bestemmelser. Sådanne områder er der derfor ingen grund til at kontrollere to gange (to kontrolskemaer), selv om de fremgår af to forordninger. Andre områder er knap så entydige. I sådanne situationer er det vigtigt at tænke på bi- /restprodukterne som en del af fødevarekæden. Eksempelvis vil kravet i Foderhygiejneforordningen om, at produktionsudstyret skal sikre homogene blandinger, kun yderst sjældent være relevant på fødevarevirksomhederne. Tilsættes bi-/restprodukterne imidlertid konserveringsmidler, bliver kravet om homogene blandinger aktuelt. Anvender virksomheden tilsætningsstoffer, eksempelvis ensilerings- eller konserveringsmidler i bi-/restprodukter, er det virksomhedens ansvar, at disse er tilladte i henhold til foderstoflovgivningen. Detailvirksomheder, der leverer begrænsede mængder af fødevarer eller bi-/restprodukter til brug som foder, vil normalt langt fra være omfattet af alle foderhygiejnebestemmelserne, der skal kontrolleres. Det vil typisk dreje sig om bagere og grønthandlere, der har en aftale med en lokal primærproducent om afhentning af mindre mængder af fødevarer eller bi- /restprodukter til brug som foder. (Dette har Plantedirektoratet defineret som værende under 5 tons årligt og leveret indenfor en afstand på 20 km.) Side 7/10

8 Endelig anvender begge forordninger princippet om, at kontrollen skal afstemmes til virksomhedens produktion, størrelse etc. En sammenstilling af de principielle forskelle og ligheder mellem bestemmelserne i Foderhygiejneforordningen og Fødevarehygiejneforordningen fremgår af bilag 2, Ækvivalensvurdering. En oversigt over de bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, der altid skal kontrolleres, fremgår af bilag 3, Kontroldokument. 4.4 Kontrolfrekvens I engros-virksomheder skal de relevante regler kontrolleres én gang i løbet af et år. Kontrollen foretages som led i den almindelige audit af virksomhedernes egenkontrolprogrammer og med den nødvendige verifikation af, at virksomhederne i praksis overholder reglerne på området. Kontrollen skal behovsvurderes med udgangspunkt i bl.a. produktionens størrelse, egenkontrollens effektivitet, tidligere overtrædelser på området jf. principperne i auditfrekvensens bilag 2. I relevante detail-virksomheder fastlægges omfanget af den løbende kontrol på baggrund af en konkret behovsvurdering. 4.5 Dokumentation af kontrollen Resultatet af kontrollen dokumenteres på kontrolrapporten på lige fod med den øvrige kontrol med fødevarevirksomheder. Kontrollen dokumenteres under lovgivningsområdet Andet. Resultatet af kontrollen offentliggøres således på lige fod med den øvrige kontrol. Fødevarestyrelsen har fra Plantedirektoratet fået delegeret beføjelser til at offentliggøre resultatet af kontrollen. I detail-leddet dokumenteres kontrollen som en ikke-smiley-regel. Kontrollen skal både dokumenteres, når den foretages som ækvivalent mellem fødevare- og foderstofhygiejneregler, og når der alene foretages kontrol med foderstofregler, som ikke er ækvivalente med fødevarehygiejneregler. 4.6 Sagsopfølgning Sagsopfølgning foretages i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens almindelige sagsopfølgningsprincipper, jf. kontrolen. Fødevarestyrelsen har adgang til at anvende de almindelige virkemidler i kontrollen og sagsopfølgningen, dvs. indskærpelse, påbud/forbud samt administrativ bøde/politianmeldelse. Klager over regionernes afgørelser vedrørende overtrædelse af foderhygiejnebestemmelserne sendes til Plantedirektoratet sammen med kopi af regionens kontroldokument, afgørelsesbrev og eventuelle kommentarer til klagen. Side 8/10

9 Klager sendes som brev til: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet c/o Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Att.: SFG, Egenkontrolafdelingen Mrk.: Klagesag Klager kan også sendes som mail til: Emnefelt: Klagesag, Egenkontrolafdelingen Herefter kommenterer Plantedirektoratet afgørelsen og sender klagen til behandling i Fødevareministeriets departement. 4.7 Gebyr Der opkræves gebyr for kontrollen med bi-/restprodukter til foderbrug i engros-virksomheder på lige fod med den øvrige kontrol i de pågældende virksomheder. Gebyrsatsen, der skal anvendes ved afregning af kontrollen, er den samme som for den øvrige kontrol med engrosvirksomheder jf. Fødevarestyrelsens betalingsbekendtgørelse. Gebyrafregningen for den del af kontrollen på virksomhederne, der vedrører bi-/restprodukter til foderbrug, skal ikke specificeres i faktura eller kontrolaktivitetsplan. Hjemmel til Fødevarestyrelsens opkrævning af gebyr for kontrollen med bi/restprodukter til foderbrug i fødevarevirksomheder findes i Plantedirektoratets betalingsbekendtgørelse. Side 9/10

10 Bilag 1 Kontrollens formål Fra præamblen i foderhygiejneforordningen 183/2005 6) Det primære formål med de nye hygiejnebestemmelser i denne forordning er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevare- og foderstofsikkerhed, hvor særlig følgende principper tages i betragtning. a) Det primære ansvar for foderstofsikkerheden påhviler fortsat lederen af foderstofvirksomheden. b) Der er behov for at sikre foderstofsikkerhed igennem hele fødevarekæden fra og med primærproduktionen af foderstoffer til og med fodringen af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen. c) Generel gennemførelse af procedurer, der bygger på HACCP-principperne bør sammen med anvendelsen af god hygiejnepraksis øge foderstofvirksomhedsledernes ansvar. d) Retningslinjer for god praksis er et værdifuldt instrument til at hjælpe foderstofvirksomhedsledere i alle led af foderstofkæden med at overholde foderstofhygiejnebestemmelserne, og med at anvende HACCP-principperne. 10) Der bør tages hensyn til det forhold, at risikoen er mindre, hvis foderstofferne kun produceres og anvendes til dyr til eget forbrug eller til dyr, der ikke anvendes til fødevareproduktion. Handel med små mængder foderstofprodukter på lokalt niveau og detailhandel med foder til selskabsdyr må behandles særskilt inden for rammerne af denne forordning. Side 10/10