Forsøget med kædekontrol

Transkript

1 Forsøget med kædekontrol Slutrapport d. 1/9 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning Sammendrag Overblik over forsøget Forsøgets konklusioner Forsøgets organisering Analyse Hvad udgør en kæde? Hvad skal kædekontrollen fokusere på? Hvordan kan kædekontrollen foregå? Hvilke konsekvenser følger i forhold til økonomi og sanktionering? Bilag A: De fire virksomheder, der har deltaget i forsøget Bilag B: Kontrolplaner for kontrol i de fire kædehovedkontorer... 21

3 1 1. Læsevejledning Læsevejledning I kapitel 2 findes forsøgets arbejdsspørgsmål og konklusioner gengivet i oversigtsform i den rækkefølge, som de optræder i analysen. Dette med hensigten, at det skal være muligt, at få et overblik over forsøgets konklusioner ved at læse sammendraget og konklusionerne. Ønskes en præsentation af baggrunden for - og metoden bag - forsøget, beskriver kapitel 3 forsøgets organisering. Ønskes en yderligere uddybning af analysen bag forsøgets konklusioner, findes denne i kapitel 4. I bilag A og B findes en nærmere beskrivelse af de deltagende virksomheder og deres deltagelse i forsøget.

4 2 2. Sammendrag Fødevareforlig 2.0 fra 28. juni 2010 lægger op til udvikling af og forsøg med nye kontrolmetoder. har i 2014 gennemført et forsøg med at centralisere dele af kontrollen i virksomhedskæder inden for foder- og fødevareområdet, således at de aktiviteter, der finder sted henholdsvis i en kædes hovedkontor, og i de enkelte kædevirksomheder bestemmer, hvor kontrollen foretages (herefter benævnt kædekontrol ). I forsøget blev dele af kontrollen i butiksog restaurantkæder og andre konceptstyrede fødevare- og fodervirksomheder centraliseret, så de aktiviteter, der fandt sted hhv. i hovedkontoret og de enkelte kædevirksomheder bestemte, hvor kontrollen blev foretaget. Forsøgets resultater og erfaringer beskrives her.

5 3 2.1 Overblik over forsøget * Arbejdet med dette perspektiv vil ikke blive uddybet yderligere i denne rapport, da det vurderes udelukkende at være af intern karakter.

6 4 2.2 Forsøgets konklusioner

7 5 Forsøgets konklusioner, fortsat

8 6 Forsøgets konklusioner, fortsat

9 7 Forsøgets konklusioner, fortsat * Arbejdet med dette perspektiv vil ikke blive uddybet yderligere i denne rapport, da det vurderes udelukkende at være af intern karakter.

10 8 3. Forsøgets organisering Forsøgets organisering Under forsøget med kædekontrol blev der udført kontrol i kædernes hovedkontor samt 10 af kædernes virksomheder. Dog blev kontrollen i Dansk Supermarked fordelt, så der var 10 kontroller i henholdsvis Føtex og Netto, altså 20 kontroller i alt. Fra 1. januar 2014 og indtil kontrolperiodens begyndelse, i juni 2014, var hovedaktiviteterne i forsøget udvikling af kædekontrolkonceptet og indgåelse af samarbejdsaftaler samt kortlægning af aktivitets- og ansvarsfordeling i de fire kæder. I forbindelse med forsøget er der således afholdt et formøde i hver af de fire kæders hovedkontorer, med henblik på kortlægning af kontrolaktiviteter og indgåelse af samarbejdsaftale med. Desuden er der - efter kontrolperiodens afslutning - afholdt evalueringsmøder med deltagelse af kæderne, samt de involverede parter fra med henblik på indsamling af kædernes erfaringer med kædekontrollen. Der har været behov for at registrere kædernes hovedkontorer som foder- eller fødevarevirksomhed i s register, da der ellers ikke lovmæssigt kan føres kontrol på hovedkontoret. I dette forsøg er de fire kædehovedkontorer således registreret, og samtidig er der indgået samarbejdsaftaler mellem og de fire kædevirksomheder omkring, hvilke aktiviteter hovedkontoret er ansvarlig for på vegne af kædens virksomheder. Denne aftale har fungeret som hjemmel for s kontrol i hovedkontoret og findes i bilag B. I tilfælde, hvor kædeorganisationen ikke er baseret på ejerskab, men på kontraktindgåelse/franchise, er der også indgået samarbejdsaftaler med de enkelte virksomheder i kæden. I forsøget med kædekontrol har de fire kæder ikke betalt for den udførte kontrol i kædehovedkontoret, idet forsøget er tildelt ressourcer til at afholde styrelsens omkostninger i forbindelse med kontrolbesøg og sagsbehandling. Ordinær kontrol i kædernes virksomheder er finansieret efter de generelle regler for kontrolbesøg i foder- og fødevarevirksomheder. Figur 1: Forsøgets tidsforløb

11 9 4. Analyse I dette afsnit gennemgås de opnåede resultater inden for de enkelte formål opstillet i afsnit 2. Analysen deles op i fire delafsnit med et hovedspørgsmål, der tager udgangspunkt i dels hvert af de fire formål med forsøget og dels tager udgangspunkt i hvert ønske om det afledte udbytte. 4.1 Hvad udgør en kæde? Hvad udgør en kæde? Dette afsnit relaterer sig til forsøgets første formål: at definere, hvilke krav en virksomhed skal leve op til for at kunne modtage kædekontrol. Problemstillingen tager udgangspunkt i, at der ikke er en almen definition af kæder, og har ikke et fuldstændigt overblik over de potentielle kæders organisering herunder styring og ansvarsområder i forhold til den enkelte kædevirksomhed antal virksomheder i kæden samt disses ensartethed. Hvilke krav skal en virksomhed opfylde for at kunne modtage kædekontrol? De fødevarekæder, der deltog i forsøget var bl.a. udvalgt, fordi de repræsenterer en forskellighed blandt kæder i Danmark - både hvad angår organisering, branche, antal enheder i kæden samt enhedernes ensartethed. Dog har de det tilfælles, at kædernes hovedkontor alle har en vis grad af ansvar, og at alle kæder har en vis størrelse. Samme forhold var opfyldt for den udvalgte foderkæde. Dansk Supermarked A/S er den største af de deltagende kæder med mere end 600 supermarkeder i Danmark. Dernæst kommer Compass Group Danmark A/S, der har mere end 250 cateringvirksomheder i Danmark. McDonald s Danmark ApS har 88 restauranter, hvoraf 72 er franchise restauranter, og Danish Agro a.m.b.a. har 79 danske fodervirksomheder. I bilag A findes yderligere information om de deltagende virksomheder. Kendetegnende for de fire kæder i forsøget, er at de alle havde ledelsesret/ansvar for dele af kædens aktiviteter - herunder direkte instruktionsbeføjelser over for den enkelte kædevirksomhed. Måden denne ledelsesret bliver udøvet er vidt forskelligt organiseret i de enkelte kæder også rækkevidden af den. Et eksempel fra dette forsøg er McDonald s Danmark ApS, der kun reelt har ejerskab over 16 af de danske restauranter i kæden, mens 72 er franchise-restauranter. På trods af denne kædeorganisation er kæden stærkt konceptdrevet, og store dele af kædens administrative fødevareaktiviteter er således placeret i et hovedkontor. Som en del af forsøget blev der udført kontrol i kædernes hovedkontor samt 10 af kædens virksomheder. Det er for lille en baggrund til at konkludere noget om betydningen af kædernes størrelse og kompleksitet. De tilsynsførende har dog i den efterfølgende evaluering givet udtryk for, at kædekontrol i detailkæder med under 10 fødevarevirksomheder tilknyttet ikke vil give den store mening. I så fald vil det være muligt at koordinere kontrollen uden om et hovedkontor.

12 10 Derimod kan der være noget, der taler for, at grænsen kan sættes noget lavere for engroskæder, da disse virksomheder har et andet kundegrundlag og en større kompleksitet. Endelig, så er der store uafklarede spørgsmål ved kædestørrelsen, når det kommer til foderkæder. Organiseringen på foderområdet, herunder ansvarsfordelingen og kompleksiteten, taler for, at grænsen kunne være lig engroskæderne. Hvordan opnås en effektiv kontrolindsats i kædehovedkontorer, som tager højde for, at en række virksomheder er organiseret i kæder med elementer af central styring? Der er ikke en formel definition af en kæde. Forsøget har imidlertid anvendt begrebet kædekontrol, som en betegnelse for et kontrolkoncept for foder- og fødevarevirksomheder, som via ensartet navn og markedsføring har et fælles ansigt udadtil, hvor et hovedkontor har styring og ansvar, herunder instruktionsbeføjelser, i forhold til overholdelse af dele af foder- eller fødevarelovgivningen i de tilknyttede kædevirksomheder. Forsøget har påpeget vigtigheden af, at der i forhold til kædens organisation skal være tale om en gruppe af virksomheder, som er sammensluttet i en organisation med en afdeling, der har en vis ledelsesret over- eller ved kontraktindgåelse har overtaget ansvaret for og styringen af angivne aktiviteter hos alle kædens virksomheder. Virksomhederne i kæden skal således være underlagt et kædehovedkontors aktiviteter. En virksomhed kan ikke blive registreret som kædehovedkontor, blot fordi den besidder foder- eller fødevareaktiviteter. Et eksempel på dette kan være en virksomhed med importaktivitet, der dertil anvender andre adresser i organisationen som lager for de importerede varer. I det tilfælde udfører virksomheden blot en foder- eller fødevareaktivitet, men har ikke nødvendigvis overtaget ansvar om overholdelse af lovgivningen fra de anvendte lagervirksomheder. Dvs. at være en central enhed i en kæde er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kunne betegnes som et kædehovedkontor. Derimod bør det ikke være et krav, at kædehovedkontoret skal have en separat adresse fra virksomhederne i kæden. En kæde kan godt registrere flere selvstændige virksomheder på samme adresse herunder kædens hovedkontor. Derudover er der størrelsesaspektet, som peger på, at kæderne bør have en vis volumen i antal, førend kædekontrollen giver faglig og ressourcemæssig mening ved at udpege en eller to koordinatorer for hver kæde. Fx min. 10 virksomheder på detailområdet (fødevarekæder), min. 5 virksomheder på engrosområdet (fødevarekæder), min. 5 virksomheder for foderkæder. Dette skal ses i lyset af, at de 20 største kæder, der alle er detailvirksomheder, tilsammen har kolonialafdelinger, slagtere, bagere osv., hvilket svarer til 220 i gennemsnit pr. kæde. I 2014 fik disse kæder lidt over kontrolrapporter.

13 Hvad skal kædekontrollen fokusere på? Hvad skal kædekontrollen fokusere på? Dette afsnit relaterer sig til forsøgets andet formål: at udvikle en ansvars- og aktivitetsmodel for, hvordan kontrolkrævende aktiviteter er fordelt i virksomheder med kædestruktur og derudfra skabe og afprøve en kontrolindsats, hvor relevante aspekter af lovgivningen bliver kontrolleret centralt i hovedkontoret frem for i de enkelte kædevirksomheder. Udvikle en ansvars- og aktivitetsmodel for, hvordan kontrolkrævende aktiviteter er fordelt i virksomheder med kædestruktur og derudfra skabe og afprøve en kontrolindsats Som forudsætning for forsøgets kædekontrol blev der udarbejdet en samarbejdsaftale med hver af de medvirkende kæder. Samarbejdsaftalen præciserede, at skulle føre kontrol med de aktiviteter, som kædehovedkontoret var ansvarlig for i forhold til kædevirksomhederne. Kædehovedkontoret skulle selv angive, hvilke aktiviteter det drejede sig om. Der blev derfor udarbejdet en liste over Kædehovedkontorets aktiviteter. Det blev desuden aftalt, at kontrol i kædehovedkontoret ville være anmeldt skriftligt af mindst 14 dage før kontrolbesøget skulle gennemføres. Kontrolbesøg i kædens udvalgte kædevirksomheder blev, som det er almindelig praksis, kontrolleret uanmeldt. På baggrund af samarbejdsaftalerne med hver af de fire kæder, blev det tydeligt, hvilke centrale fødevare- eller foderaktiviteter hovedkontoret varetog for den enkelte virksomhed. Disse samarbejdsaftaler findes i Bilag B. Selvom der kun indgik fire kæder i forsøget, er der ingen tvivl om, at det samlede univers af aktiviteter, som et hovedkontor kan have ansvar for i den enkelte kæde kan være vidt forskelligt om end med visse fællestræk for foder- og fødevarekæder samt fødevarekæder og foderkæder alene. Eksempler på aktiviteter der kan varetages af kædehovedkontoret i både foder- og fødevarekæder: Udarbejdelse af mærkningsmateriale f.eks. etiketter osv. til produkter til anvendelse i kædens virksomheder. Udarbejdelse af recepter til fremstilling af kædens produkter til anvendelse i kædens virksomheder. Vurdering af leverandører til anvendelse i kædens virksomheder, herunder leverandører i tredjelande eller andre EU-medlemslande. Procedurer for tilbagetrækning, herunder sikring af fuld sporbarhed ved fysiske partisammenlægninger. Aktiviteter der kan varetages af kædehovedkontoret i fødevarekæder: Egenkontrol med fødevarekontaktmaterialer (FKM) til brug i kædens virksomheder. Visning af smiley-rapporter eller link til smiley-rapporter på virksomhedens hjemmeside.

14 12 Eksempler på aktiviteter der kan varetages af kædehovedkontoret i fødevarekæder: Egenkontrol med fødevarekontaktmaterialer (FKM) til brug i kædens virksomheder. Visning af smiley-rapporter eller link til smiley-rapporter på virksomhedens hjemmeside. Udarbejdelse af procedurer for særlige mærkningsordninger til anvendelse i kædens virksomheder f.eks. Nøglehulsmærket, spisemærker og frivillige mærkningsordninger. Eksempler på aktiviteter der kan varetages af kædehovedkontoret i foderkæder: Udarbejdelse af planer for kvalitetskontrol, herunder analyseplaner til brug i kædens virksomheder. Hvordan opnås en målrettet kontrolindsats, hvor visse aspekter af lovgivningen kan blive kontrolleret centralt i hovedkontoret frem for i kædens enkelte virksomheder? Det er læringen fra forsøget, at kædekontrollen giver god faglig værdi, men at betydningen af den faglige værdi i høj grad afhænger af, hvilke aktiviteter hovedkontoret har ansvaret for. I den forbindelse bør en differentieret tilgang til kontrollen også overvejes i forhold til kontrollen i kædehovedkontoret og de tilknyttede virksomheder. Hvis kædehovedkontoret har mere betydende aktiviteter, fx udarbejdelse af risikoanalyse og udarbejdelse af heraf følgende procedurer, leverandørvurdering, procedurer for fødevarekontaktmaterialer, procedurer for tilbagetrækning osv., tager kontrollen længere tid. Her er det tidsbesparende perspektiv også størst, hvis kontrollen af disse aktiviteter er ensbetydende med, at de ikke skal kontrolleres separat i kædevirksomheder - udover kontrol af de af hovedkontoret formidlede analysers og procedurers tilstrækkelighed. Hvis kædehovedkontoret kun er registreret med få og mindre betydende aktiviteter, fx offentliggørelse af kontrolresultater for detailvirksomheder på fødevareområdet på kædens hjemmeside eller udarbejdelse af tilbudsavis, bør kontrolomfanget i kædehovedkontoret være mindre. Procedure for indberetning af Vetstat oplysninger kan nævnes som eksempel på foderområdet. Endelig er det forventeligt, at antallet af kædevirksomheder og deres art også betyder noget. For et kædehovedkontor med mange kædevirksomheder eller komplicerede kædevirksomheder (fx supermarkeder med mange forskellige funktioner så som cafeteria, slagter-, bager- og fiskeafdeling) kan tidsforbruget for kontrolbesøget forventes at være længere end for kæder med få eller simple tilknyttede virksomheder. Uanset antallet af hovedkontorets aktiviteter og kontrolomfanget heraf, er det dog forsøgets konklusion - på trods af det begrænsede set-up at den tidsmæssige reduktion af kontrollen i kædevirksomhederne kun vil udgøre en mindre del af den hidtidige kontroltid i et omfang, hvor der ikke er nævneværdige besparelsesmuligheder som følge af afkortning af besøgstiden.

15 13 Dette ud fra den betragtning, at en væsentlig del af kontrollen i en kædevirksomhed fortsat indeholder en fysisk kontrol af hygiejne, rengøring mv. Selvom der spares min. af kontrollen vil der fortsat være tale om forberedelse, kørsel, kontrol, dokumentation mv. Det er læringen fra forsøget, at kædekontrollen er bedst tjent med, at kædehovedkontoret selv skal angive, hvilke foder- eller fødevareaktiviteter det varetager og derfor skal registreres med. Kædehovedkontoret skal specificere, hvilke virksomheder der er del af kæden. Alle virksomheder af samme type skal med, men der kan være forskellige typer af virksomheder, hvor kun nogle typer er med. Fx kan en supermarkedskæde vælge at have kædehovedkontor for sine supermarkeder (detail), men ikke for sine ferskvareterminaler (detail med engros). Tilsvarende kan en foderkæde fx vælge at have kædehovedkontor for sine produktionsvirksomheder, men ikke for sine virksomheder, som kun har lageraktivitet eller transport. Kædehovedkontorets ansvarsområder skal dække alle aktiviteter på virksomheden, fx skal rengøringsprogrammer for en produktionsvirksomhed både dække produktionen, lagre og transportkøretøjer. Derudover er det erfaringen fra forsøget, at kontrolbesøg i kædehovedkontoret med fordel kan være anmeldt, da det forudsætter, at de rette personer er til stede. Kontrollen i kædehovedkontoret kræver ofte deltagelse af kvalitetsafdelingen og evt. også markedsførings- og indkøbsafdelingen, fordi kontrollen ofte vil indbefatte risikoanalyse, tilbagetrækningsprocedurer, procedurer for hygiejneparametre, analysecertifikater, overensstemmelseserklæringer, leverandøraftaler, produktspecifikationer og markedsføringsmateriale. Erfaringer fra forsøget viser desuden, at alle kontrolbesøg i kædehovedkontoret med fordel kan udføres af to tilsynsførende dvs. kædens koordinator og en suppleant, der er koordinator for en anden kæde. Dette da besøgene ofte er langvarige, og at muligheden for sparring de tilsynsførende imellem, sikrer ensartethed i håndteringen af kædekontrol. Alle kontrolbesøg i kædens virksomheder skal fortsat være uanmeldte, da de områder der kontrolleres er fysiske kontrolområder.

16 Hvordan kan kædekontrollen foregå? Hvordan kan kædekontrollen foregå? Dette afsnit relaterer sig til tredje formål: at skabe og afprøve en koordinatorfunktion blandt tilsynsførende, der kan udføre den centrale kontrol og opfylde erhvervets ønske om en fast kontakt i. Skab og afprøv en koordinatorfunktion blandt tilsynsførende, der kan udføre den centrale kontrol og opfylde erhvervets ønske om en fast kontakt i Med forsøget blev der etableret en kædekoordinator-funktion, som havde til formål at formalisere samarbejdet med kædehovedkontoret, herunder indledningsvis at indgå samarbejdsaftalen med kæden om dens ansvarsområder og efterfølgende at foretage kontrollen i kædehovedkontoret og koordinere de tilsynsførendes kontrol i kædens virksomheder. Ved kontrollen i kædehovedkontorerne stillede den kontrollerede virksomhed talstærkt op - ofte med ansvarlige fra flere forskellige afdelinger i virksomheden, herunder direktører, kvalitetschefer og fagspecialister. stillede med to tilsynsførende. Det store antal medvirkende skal naturligvis ses i det lys, at der netop var tale om et forsøg på en ny kontroltype, hvorfor der var stor interesse for selve udførelsen. Som koordinatorer gik de tilsynsførende alle igennem fire hovedelementer i kædekontrollen: Kontrolbesøg i hovedkontor Koordinators opgave vil være at kontrollere de emner, som emner, som hovedkontoret har har påtaget påtaget sig ansvaret sig for ansvaret at løse. Dette for skete at ved løse. et anmeldt Efter aftalen var faldet på plads med den enkelte kæde, var det koordinators opgave at kontrollere de kontrolbesøg. Med to tilsynsførende tog kontrollen ca. 5 timer pr. kæde. Systematisk koordinering Koordinators opgave vil være at kontrollere de emner, som hovedkontoret har påtaget sig ansvaret for at løse. På baggrund af kontrollen i kædehovedkontoret planlagde koordinatoren efterfølgende i hvor høj grad kontrollen i de enkelte kædevirksomheder skulle tage hensyn til resultaterne i kædehovedkontoret, heraf i forhold til effekten af kædens egenindsats. I praksis var der dog kun tale om 10 af kædens virksomheder, hvorfor det ikke er muligt at vurdere konsekvenserne af dette i et full scale forløb. Tilrettelæggelse af kontrollen i virksomheden Koordinators Efter planlægningen opgave gik koordinators vil rolle være så at sige at kontrollere i drift, dvs. der skulle de følges emner, op på som hovedkontoret har påtaget sig ansvaret for at løse. tilbagemeldinger fra de tilsynsførende, kontrollens resultater og henvendelser fra kæden. I praksis var der dog kun tale om 10 af kædens virksomheder, hvorfor det ikke er muligt at vurdere konsekvenserne af dette i et full scale forløb. Dialog med kæden Koordinators opgave vil være at kontrollere de emner, som hovedkontoret har påtaget sig ansvaret for at løse. Koordinators rolle bestod også i at have en løbende dialog med kædehovedkontoret. Her vil det være koordinators opgave at afklare forholdene og melde ud til den tilsynsførende eller hele netværket, hvis der er tale om noget principielt. I praksis var der dog kun tale om 10 af kædens virksomheder, hvorfor det ikke er muligt at vurdere konsekvenserne af dette i et full scale forløb. Figur 1 - De fire aspekter af koordinator-funktionen

17 Et samarbejde med kæderne til fordel for et mere erhvervsrettet kontrolkoncept og en oplevelse af afbureaukratisering Forsøgets begrænsede set-up gør det svært at drage entydige konklusioner på udbyttet af denne del af formålet. Det synes dog sikkert, at den indledende øvelse med at indgå en aftale med den enkelte kæde - om hvad der skal kontrolleres i hovedkontoret, og hvad der hører til i kædevirksomhederne - kan være ressourcetung. Dette også selvom forsøget i sig selv indebar en overrepræsentation af deltagere i det indledende møde. Der vil dog være tale om en forholdsvis isoleret opstartsomkostning ved etableringen af den enkelte kædekontrol. 15 Mens omkostningerne til opstarten er til at overskue, så bliver omkostningerne mere uklare, når kædekontrollen går i drift. Dertil har forsøget været for begrænset. Det er dog muligt at se på de fire hovedelementer i kædekontrollen og sammenligne den med kontrollen i dag. Før kædekontrol Efter kædekontrol Tager ikke udgangspunkt i kæde Tager udgangspunkt i kæde Tager ikke udgangspunkt i kæde Tager udgangspunkt i kæde Kontrolbesøg i hovedkontor Systematisk koordinering Tilrettelæggelse af kontrollen i virksomheden Tilrettelæggelse af kontrollen i virksomheden Dialog med kæden Dialog med kæden Figur 2 - Sammenligning af kædekontrol med kontrollen i dag Det er klart, at kontrolbesøg i hovedkontoret vil være et nyt element i kontrollen, som ikke finder sted i dag.

18 I kontrollen af den enkelte virksomhed, tages der allerede i dag hensyn til, at kontrollen foregår i en virksomhed tilknyttet en kæde, når tilrettelæggelsen af kontrollen finder sted. Fx kontrolleres ikke risikoanalyse i alle kædens virksomheder. Her vurderer den enkelte tilsynsførende naturligvis, hvad der giver mest mening i kontrollen. Men det forekommer, at risikoanalysen kontrolleres i én eller flere virksomheder under et kontrolår. Det skyldes i høj grad, at der i dag ikke er en systematisk koordinering af kontrollen i forhold til det faktum, at der er tale om en kæde. Det vil være et nyt element i kontrollen. Det skyldes, at der i dag ikke opereres med et kædebegreb og at der ikke har været en systematisk tilgang til- og kontrol af, hvilke aktiviteter kæden har ansvaret for. Det er en af de klare fordele ved indførelsen af kædekontrol, at denne klarhed kommer for dagen, hvilket vil skabe en ensartet og kvalitetsbevidst kontrol. At det nu bliver koordinatorens opgave at fastlægge af hvem og i hvilket omfang kædevirksomhedens implementering og brug af fx risikoanalysen skal kontrolleres vil fjerne den individuelle planlægning af denne aktivitet. Dermed vil tilrettelæggelsen af kontrollen i den enkelte virksomhed også skulle tage mere hensyn til kæden. Et væsentligt element i kædekontrollen bliver den øgede dialog med kædehovedkontoret. Dette finder allerede sted i dag i forskelligt omfang, men dog slet ikke som tilsigtet i kædekontrollen. Fra flere af de deltagende kæder i forsøget, blev der udtrykt et ønske om, at koordinatorens rolle bl.a. skulle indeholde en gatekeeper-funktion, så kædernes fremadrettet kun skulle henvende sig ét sted fremover med tvivlsspørgsmål, i stedet for at hver enkelt kædevirksomhed henvender sig til den lokale fødevarekontrolenhed. Dette vil ifølge de deltagende kæder kunne medføre en tidsbesparelse for den enkelte kæde. Forsøget har været for begrænset til at teste denne hypotese, men det er de tilsynsførende vurdering, at der stadigvæk vil være et behov for fra både virksomhed og tilsynsførende at have en lokal dialog. Derfor vurderes det af, at dialogen med kæden vil tage til, som følge af kædekontrollen. 16

19 Hvilke konsekvenser følger i forhold til økonomi og sanktionering? Hvilke konsekvenser følger i forhold til økonomi og sanktionering? Dette afsnit relaterer sig til fjerde formål: at analysere hvorvidt en omlægning af kontrolindsatsen for kæde- eller konceptstyrede virksomheder kan føre til besparelser i form af færre kontroller og en afbureaukratisering af sanktioneringsproceduren. Analysér hvorvidt en omlægning af kontrolindsatsen for kæder kan føre til besparelser i form af færre kontroller og en afbureaukratisering af sanktioneringsproceduren Kædekontrollen vil give en forenklet og mere ensartet kontrol af de enkelte virksomheder i kæden og dermed et kvalitetsløft. Det vurderes imidlertid, at kædekontrol ikke vil reducere tilstedetiden i især detailvirksomhederne mærkbart, og at det i stedet vil være forbundet med flere omkostninger. Der er primært tale om meromkostninger til s kontakt med kæden, herunder dialog - hvor kæderne som tidligere nævnt har et andet synspunkt - planlægning, løbende koordinering og kvalitetssikring af kontrollen på tværs af kæden, jf. figur 2. Kædekontrollen forudsætter, at der for hver kæde udnævnes en fast kontakt (koordinator) i, der kan koordinere kontrollen i kædevirksomhederne. Forsøget peger da også på, at koordinator-funktionen vil være afgørende for at høste fordelene med hensyn til øget ensartethed og højere regelefterlevelse. I forsøget havde koordinator et tidsforbrug ved kontrol i hovedkontoret mellem 3½ og 8 timer. Forsøgets begrænsede set-up gør det imidlertid svært at drage entydige konklusioner vedr. tidsforbruget på de andre tre hovedelementer. For så vidt angår sanktioneringsdelen, så er udgangspunktet for s kontrol, at sanktioner rettes mod det kontrolobjekt, som er blevet kontrolleret. Kædehovedkontoret sanktioneres, hvis overtrædelsen er konstateret ved kontrol i kædehovedkontoret. Er overtrædelsen konstateret ved kontrol i en kædevirksomhed, sanktioneres den konkrete virksomhed. Det praktiske perspektiv i forsøget har været, at der sanktionen følger ansvaret. Det kunne være i situationer, hvor der ved kontrol i en kædevirksomhed konstateres en overtrædelse, som skyldes kædehovedkontorets aktivitet. I de situationer har udgangspunktet i forsøget været, at kædevirksomheden ikke sanktioneres, hvis der hurtigst muligt rettes op på forholdet. I stedet noteres forholdet på virksomhedens kontrolrapport sammen med en bemærkning om, at der følges op på forholdet i kædehovedkontoret.

20 Derefter underrettes koordinator om overtrædelsen, der foretager en konkret stillingstagen til en eventuel sanktion over for hovedkontoret. Desuden vurderes relevansen af at følge op ved en ekstra kontrol i kædehovedkontoret. Hvordan dette rent praktisk vil fungere, hvis kædekontrollen implementeres, gav anledning til drøftelse med de deltagende kæder. Dermed er læringen fra forsøget, at dette aspekt af kædekontrollen bør bearbejdes nærmere. Der skal dog være særligt fokus på at sikre ensartethed både i forhold til andre kæder og i forhold til virksomheder, der ikke er i en kæde. Behovet for opfølgning vil afhænge af graden af central styring i den enkelte kæde. I enkelte tilfælde kan overtrædelsen være af en art, der kræver, at både kædevirksomheden og hovedkontoret sanktioneres. For disse tilfælde skal der udvikles en vejledning i forhold til dobbeltsanktioneringer. Eksempler på overtrædelser, der kræver dobbeltsanktioneringer, kan være: - Ved indlysende mærkningsfejl. - Hovedkontoret har udarbejdet en mærkning, der ikke overholder reglerne, og fejlen er så tydelig, at kædevirksomheden burde have opdaget den. Fx manglende datomærkning på letfordærvelige varer. - Ved indlysende fejl i en procedure. - Hovedkontoret har udarbejdet en procedure for opvarmning til 45 o C uden at lave en risikoanalyse, og kædevirksomheden har uden spørgsmål implementeret dette. - Tilbagekaldelser der ikke følges, og som hovedkontoret ikke følger op på. - Hovedkontoret tilbagekalder et produkt via mail, men følger ikke op på denne mail, og kædevirksomheden reagerer ikke på mailen. Det forventes, at sanktioneringsdelen af kædekontrollen vil medføre, at kædernes regelefterlevelse stiger yderligere. For de situationer, hvor kædehovedkontoret har ansvaret for aktiviteten, vil det i højere grad end tilfældet er i dag - være muligt for koordinator, at koordinere ved overtrædelser i én virksomhed, sådan at andre af kædens virksomheder ikke får sanktion for samme forhold. Dette forudsat, at kædehovedkontoret følger sit ansvar og bruger sin ledelsesret til at følge op på forholdene i virksomheden. Kædernes regelefterlevelse vil også stige i de tilfælde, hvor tværgående forhold bliver konstateret i én virksomhed - og som bliver et tema i dialogen mellem koordinator og kædehovedkontor - hvorved kædehovedkontoret bruger sin ledelsesret til at få rettet op på forholdene i kædens øvrige virksomheder. Det forventes, at dette vil finde sted uanset om kædehovedkontoret har ansvaret for den pågældende aktivitet. 18

21 19 En organisering af understøttelsesmetoder, så optimerer ressourcer til kontrol af kæder I forsøget indgik også et praktisk perspektiv vedr. afprøvning af understøttelsesmetoder, herunder IT-systemer, kommunikationssystemer, udfordringer med geografisk spredning, dialog- og samarbejdsværktøjer. Det vurderes, at dette udelukkende er af intern karakter, hvorfor det ikke vil blive yderligere uddybet i denne rapport.

22 20 Bilag A: De fire virksomheder, der har deltaget i forsøget Fire kæder har medvirket i forsøget. Virksomhederne blev udvalgt til at deltage i projektet, fordi de repræsenterer diversiteten indenfor fødevare- og fodervirksomheder med kædestruktur i Danmark, både hvad angår virksomhedstype, produkttyper, kædestørrelse, organisering og ansvarsfordeling mellem kædehovedkontor og kædevirksomheder. De fire kæder er her kort præsenteret: - Compass Group Danmark A/S - Mere end 250 cateringvirksomheder i Danmark, overvejende under foodservicebrandet Eurest - Ét fysisk hovedkontor, hvor hovedkontorets aktiviteter er indgået i forsøget - De 10 kontrollerede kædevirksomheder er udvalgt blandt: - Eurest-kantiner med undtagelse af skole- og universitetskantiner - Danish Agro a.m.b.a danske fodervirksomheder under moderselskaberne Danish Agro a.m.b.a. og Danish Agro Shoppen A/S - Ét fysisk hovedkontor, hvor hovedkontorets aktiviteter er indgået i forsøget - De 10 kontrollerede kædevirksomheder er udvalgt blandt: - Virksomheder indenfor risikoaktivitetsgrupperne producent, generel og handel med moderselskaberne Danish Agro a.m.b.a. eller Danish Agro Shoppen A/S - Dansk Supermarked A/S - Mere end 600 supermarkeder i Danmark i underkæderne Netto, Bilka, Føtex og Salling - Ét fysisk hovedkontor, hvor hovedkontorets aktiviteter er indgået i forsøget - De 20 kontrollerede kædevirksomheder er udvalgt blandt: - Virksomheder under brandsene Føtex eller Netto - McDonald s Danmark ApS - 88 restauranter i Danmark, hvoraf 72 er franchise restauranter - Ét fysisk hovedkontor, hvor hovedkontorets aktiviteter er indgået i forsøget - De 10 kontrollerede kædevirksomheder er udvalgt blandt: - McDonald s 16 egne virksomheder samt 13 franchise virksomheder fordelt på fire franchise-tagere

23 21 Bilag B: Kontrolplaner for kontrol i de fire kædehovedkontorer Aktiviteter som kædehovedkontoret er ansvarlig for på vegne af de kædevirksomheder, der indgår i forsøget: 1. Behandling af fødevarer Lovgivning Procedurer for tilbagekaldelse Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 19 Procedure for behandling af forbrugerklager Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 14 Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2, litra e 2. Virksomhedens egenkontrolprogram Lovgivning Risikoanalyse for kædens virksomheder Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2 Hovedkontorets risikoanalyse Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2 Implementering af risikoanalyse og egenkontrolprogram i Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 virksomhedens kædeenheder. Hvilke procedurer har virksomheden til at sikre at det er de rigtige versioner af procedurer som anvendes i de decentrale enheder Udarbejdelse af ramme egenkontrolprogram for kædens Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 2 virksomheder herunder HACCP-plan Procedurer for revision af hovedkontoret og kædevirksomhedens risikoanalyse og ramme egenkontrolprogram samt dokumentation herfor. 3. Offentliggørelse af kontrolrapport Lovgivning Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 2, litra g Offentliggørelse af hovekontorets kontrolrapport på hjemmeside Kontrolbekendtgørelsen nr af 12. december 2012, 16 Offentliggørelse af kædevirksomheders kontrolrapporter på hjemmeside Kontrolbekendtgørelsen nr af 12. december 2012, Uddannelse i hygiejne Lovgivning Procedurer for uddannelse/træning af personale som håndterer fødevarer i virksomhedens kædeenheder. Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. XII, pkt. 1 og 2 Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 123 af 15. februar 2008, 2 5. Mærkning og informationer Lovgivning Procedurer for sporbarhed et led frem og et led tilbage Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 18 Kontrol af markedsføringsmateriale og procedurer for Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 16 markedsføring og kontrol af vildledning

24 22 6. Godkendelser m.v. Lovgivning Kontrol af procedurer for leverandører som virksomhedens kædeenheder skal anvende, herunder transportvirksomheder. Autorisationsbekendtgørelsen nr. 165 af 9. december Emballage m.v. Lovgivning Dokumentation for FKM som kædens virksomheder skal anvende, herunder overensstemmelseserklæringer på plast. Dokumentation for sporbarhed på emballage et led tilbage. Fødevarekontaktmaterialebekendtgørelsen nr. 822 af 26. juni 2013, 19 Materialer og genstandeforordningen nr af 27. oktober 2004, artikel 17

25 23 Aktiviteter som kædehovedkontoret er ansvarlig for på vegne af de kædevirksomheder, der indgår i forsøget: Lovgivningsområde EMNE/FOKUSOMRÅDE Egenkontrol-HACCP 1) Risikoanalyse a. Forhold b. Varer c. Risici tilvalg, fravalg og ikke eksisterende 2) HACCP-Team a. Ansvar og beføjelser b. Ajourførelse/Systemvedligeholdelse i. Integration af ekstern info (Rapid Alert, myndighedskontrol/prøveresult., reklamationshistorik, ny lovgivning). ii. Ombygninger, nyt produktsortiment iii. Ændringskommunikation iv. Intern Audit og anden intern erfaringsopsamling 3) CCP a. Udpegning af kritiske kontrolpunkter, kritiske grænser, m.v. b. Overvågning, korrigerende foranstaltninger (afvigerapporter) og verifikation. Hygiejne 4) Kritiske punkter a. Udpegning og overvejelser 5) Øvrige procedurer (skriftlige/kendte) og tiltag Hygiejne 1) Organisationsplan 2) Personale, ansættelseskontrakter ansvar og beføjelser a. Ferieafløsning 3) Uddannelse og kompetencer (registrering og dokumentation) Hygiejne (som udgangspunkt) Hygiejne (som udgangspunkt) Aspekter kan være dækket af: Egenkontrol-HACCP Mærkning og information 4) Kommunikation mellem afdelinger, ledere og medarbejdere Særligt relateret til indgående flow: 1) Leverandørvurdering mht. produkter og ydelser (f.eks. transportører) a. Godkendelse/registrering b. DK, EU og Import c. Analyseplaner/analyseresultater d. Kontrakter 2) Varemodtagelse, differentierede procedurer (eks. frigivelseskrav, ledsagebevis) 3) Returvarer/intern genforarbejdning Særligt relateret til internt og udgående flow: 1) Produktionsprocedurer 2) Opsæknings- & pakningsprocedurer 3) Salgsprocedurer 4) Udleverede produkter, salgsvare 5) Homogenitet a. Recepter b. Log og afvigelser 6) Analyseplaner/analyseresultater 7) Salmonella 8) Overslæb 9) Mærkning (egen og forhandlet) og andet markedsføringsmateriale 10) Kontrol af kritiske punkter Hygiejne 1) Vedligeholdelsesplan a. Kloakering, tagrender og nedløb b. Tag, mure og gulve - bygninger c. Transportudstyr d. Produktionsudstyr 2) Fejlrapporter/Afvigerapporter, Intern audit

26 24 3) Kalibrering 4) Homogenitet Hygiejne 1) Rengøringsplaner (bygninger og anlæg, transportudstyr, mv) a. Desinficering 2) Skadedyrsbekæmpelse 3) Intern audit 4) Opdatering af procedurer 5) Kommunikation af ændringer Hygiejne Særligt relateret til opbevaring og håndtering 1) Hensigtsmæssige forhold og sikker identifikation, karantænestatus Hygiejne 2) Håndtering af risici for forurening af foder (fx krydsforurening, affaldshåndtering) Særligt relateret til reklamationer m.v. 1) System for registrering af sager 2) Tilbagetrækning og vurdering ved genanvendelse 3) Orientering af myndigheder og kunder Sporbarhed: 1) Effektiv sporing, div. dataregistreringer ved modtagelse, produktion og udlevering 2) Procedurer ved partisammenlægning (fodermidler, fodertilsætningsstoffer, m.v.) og færdigvarer. 3) Prøver af foderstoffer opbevaret med henblik på sporbarhed/referenceprøver Godkendelser mv. 1) Ajourførte oplysning til myndighed om aktiviteter Andet Vedr. Vetstat 1) Indkøb 2) Salg 3) Indberetning Nedenstående liste er vejledende, på er adgang til gældende lovgivning. Nummer Dato Lovgivning Hygiejne B Foderbekendtgørelsen ( 2-3, 5, stk. 2. & 8, samt Bilag 2 & 4) F Fødevareforordningen (Art. 15, 18 & 20) F Foderhygiejneforordningen F Markedsføringsforordningen (Art. 4-5 & 12, samt Bilag I) F Uønsket stof-direktivet (Art. 3, stk. 1 & 13) F Forordningen om pesticidrester (Art. 19) F Biproduktforordningen (Art. 11, stk. 1) F Gennemførelsesforordningen (Art. 3.) F TSE-forordningen Egenkontrol - HACCP F Fødevareforordningen (Art. 17) F Foderhygiejneforordningen (Art. 4 & 6-7) F Biproduktforordningen (Art ) Sporbarhed B Veterinærbekendtgørelsen for non-foodprodukter m.m. ( 25, stk. 5) F Fødevareforordningen (Art. 18) F Foderhygiejneforordningen (Art. 5, stk. 2) F Markedsføringsforordningen (Art. 5 15, stk. 1, litra d) F Fodertilsætningsstofforordningen (Art. 16, stk. 1, litra g) F GMO sporbarhedsforordningen (art. 4-5) 2) F Biproduktforordningen (Art. 21-2) F Gennemførelsesforordningen (Art. 17, samt Bilag VIII) Mærkning og information

27 Foderstofbekendtgørelsen ( 12, stk. 2. samt Bilag 6.) F Foderstofbekendtgørelsen ( 12, stk. 2. samt Bilag 6.) F Foderhygiejneforordningen (Art. 4 & 5, stk. 2.) F Markedsføringsforordningen F Forordningen vedr. fodermiddelfortegnelsen D Direktiv vedr. liste over særlige ernæringsformål F Fodertilsætningsstofforordningen (Art. 16, samt Bilag III) F GMO foder- og fødevareforordningen (Art ) F Biproduktforordningen (Art. 21) F Gennemførelsesforordningen (Art. 17, samt Bilag VIII) F TSE-forordningen (Art. 7, samt Bilag 4, kap. IV, afsnit A b, B, C d, D e, E e) Godkendelser B Foderbekendtgørelsen ( 9 & 14) B Veterinærbekendtgørelsen for non-foodprodukter m.m. B Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder (BIP-bekendtgørelsen) B Bekendtgørelse om restriktioner på GMO-ris fra Kina ( 2) B Bekendtgørelse om Japanrestriktioner ( 1) F Fødevareforordningen (Art. 12 & 17) F F1069 F Forordningen om intensiveret importkontrol af ikke animalske produkter F Foderhygiejneforordningen (Art. 9-11) F Forordning om krav til godkendelse af foderstofvirksomheder der fremstiller eller markedsfører fodertilsætningsstoffer F Forordning om restriktioner for visse importprodukter F Forordning om Japanrestriktioner F Restriktionsforordning vedr. guar gummi fra Indien F Restriktionsforordning vedr. solsikkeolie fra Ukraine F Restriktionsforordning vedr. soja m.m. med melaminrisiko fra Kina A Restriktionsafgørelse vedr. GMO-ris fra Kina B Kommissionens beslutning om restriktioner for mælkeprodukter fra Ukraine F Markedsføringsforordningen (Art. 8, stk. 2 & art. 20, stk. 1, samt Bilag VIII) GMO F foder- og fødevareforordningen (Art. 16) F Biproduktforordningen (Art. 24, stk. 1, e, & art. 35 & 44) F Gennemførelsesforordningen (Art. 19, samt Bilag IX & XIII) F TSE-forordningen (Art. 7, samt Bilag IV, kap. III, afsnit B 1) Andet L Foderstofloven B Foderbekendtgørelsen ( 18)

28 26 Aktiviteter som kædehovedkontoret er ansvarlig for på vegne af de kædevirksomheder, der indgår i forsøget: 1. Behandling af fødevarer Lovgivning Procedurer for tilbagekaldelse Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 19 Procedure for behandling af forbrugerklager Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 14 Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2, litra e 2. Virksomhedens egenkontrolprogram Lovgivning Risikoanalyse for kædens virksomheder Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2 Implementering af risikoanalyse og egenkontrolprogram i Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 virksomhedens kædeenheder. Hvilke procedurer har virksomheden til at sikre at det er de rigtige versioner af procedurer som anvendes i de decentrale enheder Udarbejdelse af ramme egenkontrolprogram for kædens Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 2 virksomheder herunder HACCP-plan Procedurer for revision af hovedkontoret og kædevirksomhedens Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 2, risikoanalyse og ramme egenkontrolprogram samt litra g dokumentation herfor. 3. Offentliggørelse af kontrolrapport Lovgivning Offentliggørelse af kædevirksomheders kontrolrapporter på hjemmeside Kontrolbekendtgørelsen nr af 12. december 2012, Uddannelse i hygiejne Lovgivning Procedurer for uddannelse/træning af personale som håndterer fødevarer i virksomhedens kædeenheder. Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. XII, pkt. 1 og 2 Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 123 af 15. februar 2008, 2 5. Mærkning og informationer Lovgivning Procedurer for sporbarhed et led frem og et led tilbage Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 18 Kontrol af markedsføringsmateriale og procedurer for Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 16 markedsføring og kontrol af vildledning Recept kontrol på opskrifter som anvendes i virksomhedens Mærkningsbekendtgørelsen nr af 14. december 2005 kædeenheder kap 6 og 7 Udarbejdelse af generel mærkning som skal anvendes i Mærkningsbekendtgørelsen nr af 14. december 2005 virksomhedens kædeenheder kap 3 6. Godkendelser m.v. Lovgivning Kontrol af procedurer for leverandører som virksomhedens kædeenheder skal anvende, herunder transportvirksomheder. Autorisationsbekendtgørelsen nr. 165 af 9. december

29 27 7. Særlig mærkningsordninger Lovgivning Procedurer obligatorisk og frivillig mærkning af oksekød Procedurer og opskrifter ift. nøglehulsmærkning Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød nr. 29 af 17. januar 2011 Bekendtgørelse om anvendelse af nøglehulsmærket nr. 913 af 4. juli Tilsætningsstoffer m.v. Lovgivning Receptkontrol af opskrifter med anvendelse af tilsætningsstoffer Tilsætningsstofforordningen for fødevarer nr af 16. december 2008, artikel 4 9. Kemiske forureninger Lovgivning Overholdelse af grænseværdier for kemiske forureninger ved import og samhandel af fødevarer. For eksempel PAH i olie, Aflatoxin nødder og Pesticider frugt og grønt. Forureningsforordningen nr af 19. december 2006 Pesticidforordningen nr. 96 af 23. februar Emballage m.v. Lovgivning Dokumentation for FKM som kædens virksomheder skal anvende, herunder overensstemmelseserklæringer på plast. Dokumentation for sporbarhed på emballage et led tilbage. Fødevarekontaktmaterialebekendtgørelsen nr. 822 af 26. juni 2013, 19 Materialer og genstandeforordningen nr af 27. oktober 2004, artikel 17

30 28 Aktiviteter som kædehovedkontoret er ansvarlig for på vegne af de kædevirksomheder, der indgår i forsøget: 1. Behandling af fødevarer Lovgivning Procedurer for tilbagekaldelse Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 19 Procedure for behandling af forbrugerklager Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 14 Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2, litra e 2. Virksomhedens egenkontrolprogram Lovgivning Risikoanalyse for kædens virksomheder og kædehovedkontor Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 og stk. 2 Implementering af risikoanalyse og egenkontrolprogram i Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 1 virksomhedens kædeenheder. Hvilke procedurer har virksomheden til at sikre at det er de rigtige versioner af procedurer som anvendes i de decentrale enheder Udarbejdelse af ramme egenkontrolprogram for kædens Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 2 virksomheder herunder HACCP-plan Procedurer for revision af hovedkontoret og kædevirksomhedens Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 5, stk. 2, risikoanalyse og ramme egenkontrolprogram samt litra g dokumentation herfor. 3. Offentliggørelse af kontrolrapport Lovgivning Offentliggørelse af hovekontorets kontrolrapport på hjemmeside Kontrolbekendtgørelsen nr af 12. december 2012, 16 Offentliggørelse af kædevirksomheders kontrolrapporter på hjemmeside Kontrolbekendtgørelsen nr af 12. december 2012, Uddannelse i hygiejne Lovgivning Procedurer for uddannelse/træning af personale som håndterer fødevarer i virksomhedens kædeenheder. Hygiejneforordningen nr. 852 af 29. april 2004, artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. XII, pkt. 1 og 2 Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 123 af 15. februar 2008, 2 5. Mærkning og informationer Lovgivning Procedurer for markedsføring og kontrol af vildledning Fødevareforordningen nr. 178 af 28. januar 2002, artikel 16 Recept kontrol på opskrifter som anvendes i virksomhedens kædeenheder Udarbejdelse af generel mærkning som skal anvendes i virksomhedens kædeenheder Mærkningsbekendtgørelsen nr af 14. december 2005 kap 6 og 7 Mærkningsbekendtgørelsen nr af 14. december 2005 kap 3 6. Godkendelser m.v. Lovgivning

31 29 Kontrol af procedurer for leverandører som virksomhedens kædeenheder skal anvende. Autorisationsbekendtgørelsen nr. 165 af 9. december Tilsætningsstoffer m.v. Lovgivning Receptkontrol af opskrifter med anvendelse af tilsætningsstoffer Tilsætningsstofforordningen for fødevarer nr af 16. december 2008, artikel 4 Anvendelse af tilsætningsstoffer i færdigpakkede fødevarer som Tilsætningsstofforordningen for fødevarer nr af 16. virksomhedens kædeenheder skal anvende december 2008, artikel 4 8. Kemiske forureninger Lovgivning Overholdelse af grænseværdier for kemiske forureninger ved import og samhandel af fødevarer. For eksempel PAH i olie, Aflatoxin nødder og Pesticider frugt og grønt. Forureningsforordningen nr af 19. december 2006 Pesticidforordningen nr. 96 af 23. februar Emballage m.v. Lovgivning Dokumentation for FKM som kædens virksomheder skal anvende, herunder overensstemmelseserklæringer på plast. Fødevarekontaktmaterialebekendtgørelsen nr. 822 af 26. juni 2013, 19