Love og regler. Mål og indhold. Byggeriets lov- og regelsystem. Love og regler for byggeriet (fra sidst) Opgave 1:

Transkript

1 Mål og indhold Mål: Sjakbajsen har en sådan indsigt i lov- og regelsystemet inden for byggeriet, at han kan navigere sikkert rundt i love, normer og anvisninger Sjakbajsen kan anvende bygningsreglementets bestemmelser ud fra kendskab til opbygningen af bygningsreglementets struktur og systematik Indhold Forståelse af lovgrundlaget og bygningsreglementet Anvendelse af bygningsreglementet Love og regler Opgave 1: Hvilke love og regler kender I som har med byggeri at gøre? Brug 20 min. på at besvare spørgsmålet sammen med sidemanden m/k Noter svarene Det har vi gjort sidste gang Love og regler for byggeriet (fra sidst) Aftaler AB92 ABT93 ABF ABR89 EU-lovgivning Tilbudsloven (Tilskudsregler) Salgs- og leveringsbetingelser Forsikringer Arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelser Miljølovgivning Planlov, lokalplaner,fredningslovgivning mv. Overenskomster Lokale aftaler om personalepolitik (eks. ryge- og alkoholpolitik) 1

2 Love og regler for byggeriet (fra sidst) Følgende uddybes Tekniske love og regler om byggeriet BR08 SbI-anvisninger DS og Eurocodes(normer) Byg-erfablade TOP, TOR, MURO MBK m. fl. Ledningsregistrering LER (Ledningsejerregistret) Ledningsregistrering Lokalplaner Bygningsreglement SBI-anvisning 216 Ledningsejerregistret Administreres af Erhvervs- og byggestyrelsen Baggrund (1): Forhistorie og lovgrundlag På opfordring af bl.a. Dansk Byggeri og Den Digitale Taskforce Arbejdsgruppe med deltagelse af brancheorganisationer og myndigheder ( ). LER i fuld drift sept 2005 Lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere. Bekendtgørelse nr. 815 af 22. august 2005 om registrering af ledningsejere. Lov nr 112 af 22. februar 2008 om ændring af lov om registrering af ledningsejere Bekendtgørelse nr 117 af 26. februar 2008 om registrering af ledningsejere. Lov nr af 16. december 2009 om ændring af lov om registrering af ledningsejere 8 2

3 Interessenter Baggrund (2): Udviklingen af LER Internetbaseret register (.net + DB + økonomistyring + GIS-baserede kort). Sekretariat til at vejlede brugerne. Brugerfinansieret drift. Brugergruppe med repræsentanter fra berørte brancher Ledningsejere Ca 3500 Graveaktører Ca Antal ledningsejere fordelt på forsyningsart og antallet af interesseområder antal interesseområder sum andet antenne el gas olie spildevand tele og data vand varme sum LER økonomi Udgifter LER drift og vedligeholdelse: 2,6 mio kr/år LER sekretariat (helpdesk og økonomi): 3,6 mio kr/år Husleje: 1 mio kr/år Afdrag på etablering: 1 mio kr/år Indtægter 0,03 kr/m 2 Betalingsloft kr/år LER er brugerfinancieret

4 LER i praksis (1): Digital signatur LER i praksis (2): Ledningsregistrering: Indberetning af interesseområde LER i praksis (3): Graveforespørgsel LER i praksis (4): Resultat af graveforespørgsel

5 Anvendelse Resultat, 2008 Der gennemførtes forespørgsler i 2007, der udløser forespørgsler. 95 % af ledningsejerne har registreret deres oplysninger i LER Graveaktører, som benytter LER står for 85 % af gravearbejdet, MEN Ca. 44 % besparelse på de direkte omkostninger ved graveskader - 50 mio. kr. pr. år efter etablering af LER Hertil yderligere 50 mio. kr. pr. år sparet i afledte omkostninger for samfundet Ca graveskader, som skyldes manglende kendskab til ledningernes beliggenhed - en reduktion på mere end 75 % Mindre end 50 % af graveaktørerne retter i 2007 forespørgsel til LER Indberetninger af interesseområder Graveforespørgsler 2005 til 2009 indberet ! Ialt graveforespørgsler jan-05 marts maj juli *forespørgselspligt starter sep nov jan-06 marts maj juli sep nov? kommunalreform jan-07 marts maj juli sep nov jan-08 marts maj juli sep nov jan sep-05 nov-05 jan-06 mar maj jul sep-06 nov jan-07 mar maj jul sep-07 nov jan-08 mar maj jul okt nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan

6 Brugertilfredshed (2008 efter 3½ års virke) LER har gjort det nemmere at udlevere ledningsoplysninger forud for gravearbejder? 95% Den nye lov, 2009 Udvidelse af LERs område fra veje til alle arealer samt havbunden ud til 12 sømile territorialgrænsen kvalitetskrav til udleverede af ledningsoplysninger. Der skal ske en faktisk udlevering af ledningsoplysninger ikke bare henvise til website Bemyndigelser til at dispensere for forespørgselspligten LER medvirker til at begrænse antallet af graveskader? 95% (graveaktører) 100% (ledningsejere) LER er nemt at bruge? Graveaktører: 86% Ledningsejere: 98% Samlet brugertilfredshed 95 % (besvarelser: 42,6%) Lokalplan Venligst udlånt af Gruppeopgave Erhvervs- og byggestyrelsen Henrik Suadicani Kontakt: hsu@ebst.dk Tlf: Hvad er en lokalplan Hvem berører det Noter besvarelsen Laves sammen med sidemanden m/k 23 6

7 Love og regler - hieraki På toppen af det hele har vi Byggeloven, den er vedtaget af folketinget Derunder har vi Bygningsreglementet som lige nu hedder BR 08, det virker som en lov; men er udfærdiget af Erhvers- og byggestyrelsen (EBST). Derunder SBI Statens Byggeforskningsinstituts SBI-anvisning 216 som er knyttet til BR08 (herom senere) her fortolkes bygningsreglementet SBI Statens Byggeforskningsinstitut øvrige anvisninger samt normer før hen kaldet (eksempel)ds 411 Betonkonstruktioner, i dag hedder det Eurocodes og ikke Dansk standard af hensyn til standardisering indenfor EU, her angives løsninger, beregninger og eksempler. Henvisninger Der anvendes efterfølgende henvisninger og anvisninger med tegninger fra bl.a. SBI-anvisning 216. Bygningsreglement mv. Har naturligvis sin største anvendelse i projekteringsfasen, men der er bestemmelser som også vedrører udførelsesfasen og planlægningen deraf, eksempelvis tæthedskrav, fugt mv. I det efterfølgende vil det blive tydeliggjort Faser: Ide/behov Udbud Licitation Kontrakt Programfase Projektering Tilbudsfase Forhandl. Planlægning Udførelse Start Aflevering Tid Drift/vedligehold 7

8 Bygningsreglement 2008 BR 08, Kap. 1.1 stk. 1. Reglementet gælder for alt byggeri, med mindre andet er bestemt i kap Vejledning: Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri. Huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse. Sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter, garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri. Bygningsreglement 2008 BR 08, Kap. 1.2 stk. 1 til 3 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde Reglementet gælder ikke for: (forkortet uddrag) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, Midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse. Master til elforsyningsanlæg, Læskærme ved stoppesteder og lignende. Transformerstationer, måle- og trykregulatorstationer for gas, pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand-, afløbs- og fjernvarmesystemer Hegnsmure ved naboskel, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 m. Kolonihavehuse (med begrænsninger) Jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger (med begrænsninger) Bygningsreglement 2008 Bygningsreglement 2010 BR 08, Kap. 1.1 stk. 2. Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i Byggelovens 2. Vejledning: 2 i Byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse. Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang. 8

9 Bygningsreglement 2010 Opbygning af informationen i det enkelte punkt i BR10 - og suppleret med SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement indeholder også hele BR08. Den findes som bog og i en netudgave der har fri adgang i en begrænset periode på hhv. Bestemmelse Vejledning Hjælp i SBI-Anvisning 216 Denne systematik er gældende uanset om man leder i den trykte udgave eller på nettet. SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Funktionskrav og detailkrav, eksempler Detailkrav, eksempler Loftshøjde skal min. være 2,5 m. En intern trappes grund skal min være 210 mm og en stigning ikke større end 210 mm. Facader skal varmeisoleres med xxx mm mineraluld Funktionskrav, eksempler Loftshøjde skal være passende i forhold til anvendelsen En trappe skal være god at gå på Husets samlede netto-energiforbrug må max. være y W/år Kapitelinddeling 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima 7. Energiforbrug 8. Installationer BILAG: 1. Beregningsreglerne 2. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdspladser 3. Anerkendelsesordning for statikere 4. Redegørelse for den statiske dokumentation 5. Brandeksempler i enfamiliehuse 6. Beregning af bygningers energibehov 7. Attesteringssytem 3 9

10

11 Bygningsreglement 2010 BR10 De vigtigste ændringer og udvalgte fokusområder 1.Administrative bestemmelser Administrative ændringer Byggeloven: ændring pr. 1. april 2008 Byggeskadeforsikring for boliger Registrering af sagsbehandlingstider i BBR ændring pr. 1. juni 2008 Skærpet hjemmel til EBST til effektiv sikring af markedskontrol med byggematerialer ændring pr. 1. januar 2009 Kommuner fritages fra at kontrollere de tekniske forhold ved mindre og ukomplicerede bygninger 11

12 Registrering af sagsbehandlingstider i BBR EBST ønsker, at borgerne får mulighed for at se og sammenligne kommunernes sagsbehandlingstider Derfor skal kommunerne nu registrere: Modtagelse af ansøgning Modtagelse af fyldestgørende ansøgning Påbegyndelse af naboorientering/partshøring Afslutning af naboorientering/partshøring Byggeskadeforsikring for boliger Gælder for privat nybyggeri: Når entreprenøren indgår en hoved- eller totalentrepriseaftale med en forbruger Når entreprenøren selv opfører huse og lejligheder til helårsbeboelse Der kan kun opnås byggetilladelse ved fremvisning af dokumentation for, at et forsikringsselskab har givet tilbud på en byggeskadeforsikring. Omfatter praktisk talt alle nybyggede boliger undtagen sommer- og fritidshuse Aftale om forsikring bliver indgået med bygherren, men sikret er den, der til enhver tid ejer en boligenhed (lejlighed eller hus) i bebyggelsen under forsikringens 10-årige løbetid. Byggeskadeforsikring for boliger Omfatter praktisk talt alle nybyggede boliger undtagen sommer- og fritidshuse. Gælder IKKE: når en privat person selv står for styring af byggeprocessen og selv indgår aftaler med forskellige håndværkere når en privat person selv udfører en væsentlig del af arbejdet når bygherre er en offentlig myndighed Bygningsreglement BR08 Kap. 1 Frist for behandling af anmeldelsessager er 2 uger for alle Byggesager: Stk. 2 - har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. 2. Fristen regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget i kommunen. Sendes anmeldelsen med postvæsenet, skal der til fristen lægges den normale postbesørgelsestid. 3. På samme måde skal kommunen blot have afsendt en eventuel reaktion mod anmeldelsen inden 2 uger efter at have modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale postbesørgelsestid til. 4. Arbejdet må således ikke påbegyndes, før de 2 uger + normal postbesørgelsestid er gået. 12

13 Kap. 1 Gruppeopgave Hvad findes der mere end anmeldelsessager?? Søg på nettet under Bygningsreglement BR08 Kap. 1 Kap. 1 Gruppeopgave I byggetilladelsen kan der stilles krav om: 1. kan kommunen forlange noget om tæthedskrav? 2. hvordan måler man? 3. hvad er kravet? Prøvelse af tæthed 1.4 stk at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav om måling af lufttæthed. Fugtmålinger 1.4 stk kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. 13

14 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser Byggeretten Byggeretten = de tidligere krav i BR-S 98 (dog ændret i forhold til afstand til vej) Overholder byggeriet bestemmelser i byggeretten, kan kommunen ikke nægte en byggetilladelse Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser Byggeretten jf. kap Bebyggelsesprocent Etageantal og højdeforhold generelt Fritliggende enfamiliehuse og 2-familiehuse Sommerhuse i sommerhusområder Grundens størrelse Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger Småbygninger på højst 10 m² Avls- og driftsbygninger Grunde med særlig beliggenhed 14

15 Eksempler på byggeretten Fritliggende enfamiliehuse og 2-familiehuse SBi-anvisning 216 Mod vej, sti og skel kræves en afstand på minimum 2,5 m. I tillæg hertil er der mod sti og naboskel et skråt højdegrænseplan, idet kravet i denne sammenhæng varetager nabohensyn i langt højere grad, end tilfældet er i forhold til vej. Byggeretten, fx Småbygninger på højst 10 m² Helårsområder Max h= 2,5 m Der må opføres 2 småbygninger uden anmeldelse og byggetilladelse, hvis de overholder kravene til maksimalt bruttoareal på 10 m 2. Højeste punkt må ikke overstige 2,5 m, og der skal være en afstand på mindst 2,5 m til andre bygninger på matriklen. Sommerhusomr åder Max h = 2,5 m Gruppeopgave 5 Gruppeopgave 4 - besvarelse I bliver af jeres bygherre bedt om, at udføre et ekstraarbejde med et fritliggende redskabsrum på 15 m², der er ikke tegninger på det. Må I udføre det uden byggetilladelse? Brug 30 min. på at søge efter disse oplysninger på nettet Hvad hvis byggeriet af det ekstra redskabsrum er på: 10 m² 30 m² 50 m² I bliver af jeres bygherre bedt om, at udføre et ekstraarbejde med et fritliggende redskabsrum på 15 m², der er ikke tegninger på det. Må I udføre det uden byggetilladelse? kræver anmeldelse Brug 30 min. på at søge efter disse oplysninger på nettet Hvad hvis byggeriet af det ekstra redskabsrum er på: 10 m² kan umiddelbart laves (kap. 1.9 stk. 1.2) 30 m² kræver anmeldelse (kap. 1.7 stk. 1.1) 55 m² kræver ansøgning (kap. 1.7 stk. 1.1) 15

16 3. Bygningers indretning De væsentligste ændringer i tilgængelighedsbestemmelserne Gruppeopgave 6 I bliver af jeres bygherre bedt om, at lave indkørslen i niveau med gulvet i entreen. Må I det? Søg efter oplysningerne på nettet Tilgængelighedskrav Krav til niveaufri adgang: På hver af bebyggelsens etager skal der være niveaufri adgang til alle enheder altaner er også en enhed. Der er ikke krav om niveaufri adgang inde i en enhed. Niveaufri adgang inkluderer flugtveje, havedøre og terrassedøre NB! - dog ikke tagterrasser, hvis der ikke er elevatoradgang. 16

17 Tilgængelighedskrav Krav til niveaufri adgang: Niveaufri adgang inkluderer terrassedøre NB!. Tilgængelighedskrav i BR08 SBi-anvisning 216 Ramper Ramper skal som hovedregel forsynes med håndlister, der er til at gribe om og støtte sig til, når rampen bruges. Kap stk. 1 åbner mulighed at undvære håndlister, hvis rampen har værn uden fare for fald til siderne, og hældningen ikke overstiger 1:20 (50 mm pr m). Stejlere ramper, som evt. kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge sider. Tilgængelighedskrav i BR10 SBi-anvisning 216 Sikring mod fugt og kravet om niveaufri adgang Niveaufrie indgange og hævning af terræn bør udføres, så bygningen sikres mod indtrængen af fugt. Der kan fx etableres en mindst 15 cm dyb 'voldgrav' eller spalte op mod soklen, overdækket med en rist. Hvis indgangspartiet overdækkes, kan en mindre drænkanal langs dørtrinnet evt. være tilstrækkelig. Tilgængelighedskrav i BR10 Sikring mod fugt sammen med kravet om niveaufri adgang 17

18 Bygningsreglement BR08 Kap. 3. Bygningers indretning - Tilgængelighedskrav Krav til handicaptoiletter: Målfaste krav til handicaptoiletter i nybyggeri offentligt tilgængelige bygninger og kontorbyggeri. Hvad der før var vejledning er nu sat ind i kravteksten. Kap. 3. Bygningers indretning - Tilgængelighedskrav Krav til handicaptoiletter: Yderligere mål: - væggen ved siden af wc et skal friholdes for fastmonteret inventar. - håndvask skal placeres i en højde på ca. 80 cm med afløb under vask trukket tilbage. Kap. 3. Bygningers indretning - Tilgængelighedskrav Krav der kommer personer med synshandicap til gode: Indendørs ledelinjer: Fælles adgangsveje skal markeres ved valg af materialer, farver eller belysning. 4. Konstruktioner Udendørs ledelinjer: Gangarealer til offentligt tilgængelige bygninger skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. Der skal være belægningsskift i farve og følbarhed ved trapper (krav). 18

19 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Handlingsplan for tørt byggeri 2 nye bestemmelser i BR10 om skimmelsvamp Hensyn til klimatiske forhold ved planlægning og udførelse Handlingsplan for tørt byggeri BR 08 Kap. 1.5 Byggetilladelse Stk. 2.4 Særlige krav: at der foretages en måling eller anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. Fastlæggelse af maksimalt fugtindhold i bygningskonstruktioner og materialer Handlingsplan for tørt byggeri Afsnit 4.1, stk. 5: Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygnings-konstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Skal redegøres herfor i ansøgning om byggetilladelse Bygningsreglement BR08 Handlingsplan for tørt byggeri Afsnit 4.1, stk. 6: Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvampe. Kommunen kan i byggetilladelsen kræve dette eftervist 19

20 . SBi-anvisning 216 Beskyttelse mod klimaet under udførelse for at undgå: Klimapåvirkninger Skimmelsvampe Svind og kvældning UV-stråling Frost Kvalitetssikring SBi-anvisning 216 Beskyttelse mod klimaet under udførelse: Fugt er den store udfordring: Undgå fugtfølsomme materialer og løsninger med mindre de beskyttes i byggeprocessen Afsæt tid til udtørring af byggematerialer og konstruktioner. Overvej totalinddækning af byggeriet under opførelsen Fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer ved udbud i fagentrprepriser Fugtsikker transport SBi-anvisning 216 Beskyttelse mod klimaet under udførelse: Findes på Kap. 4.1, Stk. 6: Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. SBi-anvisning 216 Kan eftervises ved fugtmåling Maks. 75 % RF på materialer hvis ikke andet er dokumenteret Måles og dokumenteres af sagkyndig ikke nødvendigvis uvildig 20

21 Kap. 4. Konstruktioner Danske Normer Dimensionering af konstruktioner har frem til kunnet ske på grundlag af følgende normer med tillæg: DS 409 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner, DS 410 Norm for last på konstruktioner, DS 411 Norm for betonkonstruktioner, DS 412 Norm for stålkonstruktioner, DS 413 Norm for trækonstruktioner, DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 415 Norm for fundering, DS 419 Norm for aluminiumkonstruktioner, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer, DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner af stål, DS 451 Norm for kompositkonstruktioner Efter kapitel 1.4, stk. 5 kan kommunalbestyrelsen forlange, at beregninger vedrørende de bærende konstruktioner er attesteret af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 3. En uafhængig anerkendt statiker skal gennemgå projekter i høj sikkerhedsklasse, jf. DS 409. Kap. 4. Konstruktioner Eurocodes Fra og med skal dimensionering ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser (Kap. 4.2, stk. 3): Dimensionering af konstruktioner skal fra ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser: EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med EN 1990 DK NA:2007 EN Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, med EN DK NA:2007 EN Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk, med EN DK NA:2007 EN Geoteknik, Generelle regler, med EN DK NA:2007 NA:2007 EN Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse, med EN DK NA:2007 BR 08 oplister 31 af de 66 Eurocodes der pt. er vedtaget i EU. Kap. 4. Konstruktioner CE-mærkning af byggevarer: Dansk Standards hjemmeside med bl.a. danske annekser til eurocodes: Baseret på byggevarerdirektivets 6 væsentlige krav CE-mærkning af en byggevarer foretages på baggrund af fælleseuropæiske produktstandarder Krav om CE-mærkning træder i kraft, efterhånden som de enkelte produktstandarder bliver færdige Det går langsomt, men sikkert fremad med udarbejdelsen af fælleseuropæiske produktstandarder Der er planlagt ca. 600 produktstandarder Husk at CE-mærkning bør indgå ved modtagekontrollen på byggepladsen 21

22 5. Brand Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside med oversigt over produktstandarder og byggevarer der skal CE-mærkes: Kap. 5. Brand Kap stk. 1 Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For dyrestalde skal der desuden være forsvarlig mulighed for redning af dyr. Kap. 5. Brand Væsentlige ændringer Brandkrav findes nu i kapitel 5, tidligere i kap. 6 Brandkrav for småhuse i bilag 5 Landbrugsbygninger en del af anvendelseskategori 1 SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 tilknyttet DBI Håndbog 22

23 Kap. 5. Brand Anvendelseskategorier Landbrugsbygninger Småhuse Kap. 5. Brand flugtveje samt bilag 5 - Enfamiliehuse Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger. En redningsåbning er typisk et vindue i en ydervæg. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. I rum, hvor redningsåbninger udelades, skal man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at etablere mulighed for røgudluftning for at tilgodese redningsberedskabets indsatsmulighed. Se kap , stk. 2 om mulighed for røgudluftning. Rum med to uafhængige flugtveje, og hvor redningsåbning ikke er nødvendig. 6. Indeklima 23

24 6. Indeklima Generelt herunder stråling fra mobilmaster Termisk indeklima Luftkvalitet Akustik Lys Bygningsreglement BR08 6. Indeklima Ventilation daginstitutioner Opholdsrum i daginstitutioner skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal være mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,4 l/s pr. m² gulv. Hvis der benyttes ventilationsanlæg med variabel ydelse i afhængighed af belastningen, kan der afviges herfra, når der er reduceret behov. ( , stk. 1) 6. Indeklima Formaldehyd Spånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og lignende plader, der indeholder en formaldehydafgivende lim, må kun anvendes, såfremt formaldehydafgivelsen ikke giver anledning til et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima. Funktionskravet er opfyldt, når det af CE-mærket fremgår, at byggevaren er omfattet af klasse E1 i henhold til DS/EN 13986, Træbaserede plader til konstruktionsbrug - Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning. Husk modtagekontrol Bygningsreglement BR08 6. Indeklima Radon Kravet er ændret, idet andre effektive løsninger end en lufttæt konstruktion mod undergrunden nu kan anvendes, fx. en såkaldt radonbrønd, som skaber et undertryk under huset. Radonsikring skal udføres alle steder i landet 24

25 6.4 Akustisk indeklima Kap Boliger Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning og deres installationer skal udformes, så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner. Bygningsreglement BR Akustisk indeklima Kap Boliger Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning og deres installationer skal udformes, så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner. (6.4.2, stk. 1 - stk. 4) Boliger omfatter i denne forbindelse også hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem, plejehjem, døgninstitutioner og lignende bygninger, der benyttes til overnatning. Som fællesrum forstås fx fælles opholdsrum for flere boliger, trapperum eller gange. Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger. SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Bygningsreglement BR Akustisk indeklima Lydklasser I beboelsesbygninger, der opfylder lydklasse C, kan det forventes, at % af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende % kan tilsvarende forventes at være generet af støj fra naboer. I beboelsesbygninger, der opfylder lydklasse B, kan det forventes, at % af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende, og at under 10 % vurderer lydforholdene som dårlige. I lydklasse A vil mere end 90 % af beboerne være tilfredse med lydforholdene. I lydklasserne A og B stilles der særlige krav til lydisolation ved lave frekvenser ned til 50 Hz. Opfyldelse af lydklasse B bør tilstræbes i nyt etageboligbyggeri, mens lydklasse A normalt kun er mulig at opnå i sammenbyggede eller fritliggende enfamiliehuse. Etageboligbyggeri Etageboligbyggeri Krav til luftlydniveau og trinlydniveau er skærpet med henholdsvis 3 db og 5 db Undervisnings- og daginstitutionsbygninger Krav til efterklangstid er skærpet 25

26 Kan/skal lyden klares ved gulv? Kan/skal lyden klares ved loft? Kan lyde klares i etagekrydset? 7. Energi Bygningsreglement BR08 Kap. 7. Energi Administrative forhold Kap. 7. Energi Bygningsmæssige ændringer Tjek at lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger er overholdt Energimærkning sammen med færdigmelding Opfølgning hvis bygningen ikke opfylder BR 08 Medfører ændringerne et forøget energiforbrug, kan de gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende besparelser Fx forskelle mht. isolering på kvistflunker 26

27 Kap. 7. Energi Bygningsreglement BR08 Kap. 7. Energi LUFTTÆTHED Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Gældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 Forventet i 2010 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 Passiv huse (forventet krav) 0,4-0,5 l/sek. pr. m 2 For at kunne opnå en lavenergiklasse med realistiske isoleringstykkelser er det vigtigt med et forøget tæthedsniveau: Lavenergi klasse 2 ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Lavenergiklasse 1 ca. 0,5 l/sek. pr. m 2 Tæthedstest ved Blower Door Bygningen klargøres ved at lukke ventilationskanaler Autoriserede huller tapes til Der henvises til SBi-anvisning 214 Kap. 7. Energi Tæthedstest ved Blower Door Erstatningsdør indsættes og i den monteres en stor ventilator der kan lave over- og undertryk i bygningen. (50 Pascal) 8. Installationer 27

28 Kap. 8. Installationer Sammenskrivning og forenkling af bestemmelser Ildsteder, skorstene, varmeanlæg, varmtvandsanlæg, køleanlæg, ventilations-systemer, vand- og afløbsinstallationer, renovationsanlæg, elevatorer, antenner, belysningsanlæg, tekniske hjælpemidler for handicappede, solvarmeanlæg, solcelle-anlæg, varmepumpeanlæg, biobrændsels-anlæg, minikraftvarmeanlæg Skorstene: - afstand til brandbart materiale samt CE-mærkning SBi-anvisning 216 SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 SBi-anvisning 216 generelt Kvalitetsniveauer Funktionskrav Dokumentationsoversigt SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Udkommer samtidig med BR08 Er gratis på og på nuværende tidspunkt Vedligeholdes løbende med seneste viden Uddyber og fortolker krav i BR Refererer til øvrige anvisninger og faglitteratur Indeholder (også) hele BR 08 Først og fremmest en web-anvisning 28

29 SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Kvalitet jf. SBi-anvisning 216 Kvalitet vil sige evnen til at opnå høj grad af anvendelighed, lang levetid med beskeden vedligeholdsindsats fleksibilitet m.h.t. anvendelse samt tilfredsstille brugere SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 Kvalitet jf. bekendtgørelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kvalitet behandles i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder: Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning mm. Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer; herunder tilgængelighed. Byggeteknisk kvalitet, - primært der omhandler den tekniske styrke og holdbarhed over for de påvirkninger, som bygningsdelen udsættes for i den forventede levetid. Andre kvaliteter, fx Bæredygtighed: bygningens belastning på ressourcer og miljø før, under og efter opførelsen Klimatilpasning: hensyn til klimaændringer Gruppeopgave 7 I undrer jer over de dørbredder, som er vist på tegningerne i jeres projekt. Dørene er 70 cm udvendigt mål. Er det nok, til almindelige boliger? Er det nok til at kørestolsbrugere kan passere? hvor meget skal der være? Søg efter oplysningerne på nettet, reglementer eller i anvisningen SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Eksempel på kvalitetsniveauer: Dørbredder Dørbredder (3.3.3, stk. 1): Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m, så de kan passeres af bl.a. kørestolsbrugere Kvalitetsniveau C B Fri passagebredde på mindst 0,77 m Fri passagebredde på mindst 0,87 m. Gør det lettere at bruge drivringe på manuelle kørestole i døråbningen A Fri passagebredde over 1,07 m. Tillader almindelige plejesenge at passere. Plejesenge og hjælpemidler til meget tunge personer kan kræve op til 1,37 m 29

30 SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Eksempel på kvalitetsniveauer: Dørbredder Dørbredder (3.3.3, stk. 1): Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m, så de kan passeres af bl.a. kørestolsbrugere SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2010 BR08 Funktionskrav Øger metodefrihed Fjerner usikkerhed omkring dispensationer Fremmer innovation Det er moderne 0,77 m 0,77 m Funktionskrav er abstrakte det kræver vejledning og information 30