Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby
|
|
- Per Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elmesyge Udarbejdet af
2 AØ.2. Maj Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7 ELMEBARKBILLEN...9 SYMBIOSE MELLEM SVAMP OG BILLE...10 BEKÆMPELSE AF ELMESYGE...11 KEMISK BEKÆMPELSE...11 BIOLOGISK BEKÆMPELSE...11 RESISTENS...12 LOVGIVNING...12 DEN ØKONOMISKE BETYDNING...13 DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR SKOVDRIFTEN...13 DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR BY/GRUNDEJERE...13 ELMESYGENS BETYDNING I DANSKE BYER OG LANDSKAB...14 KONKLUSION...15 KILDEFORTEGNELSE...16
3 AØ.2. Maj Forord Når man skal skrive en rapport og man selv kan vælge det emne man skal skrive om, hvordan vælger man så det rigtige emne. Det skal først og fremmest være et emne man finder interessant, og det skal være et emne man selv gerne vil vide noget mere om. Kan man finde et emne, der kan opfylde de to krav, vil man få lettere ved at lave et spændende projekt for læseren og samtidig lære noget af det. Da jeg skulle finde ud af hvad denne rapport skulle omhandle havde jeg flere emner i tankerne. Grunden til, at jeg valgte at skrive om elmesyge var, at jeg gerne ville vide noget mere om selve sygdommen. Men jeg syntes også det ville være interessant at se på hvilke konsekvenser denne sygdom fører med sig. Jeg mener, at elmesygen er interessant, fordi elmetræet i mange år er blevet brugt til mange forskellige formål. Denne sygdom som måske vil få udryddet elmetræet i Danmark, vil derfor påvirke mange mennesker. Ikke kun dem der har elmetræet i deres have, allé eller skov, men alle de mennesker der holder af de gamle træer i byerne og alle de andre steder, hvor elmen er blevet brugt til at forskønne omgivelserne. Jeg holder selv meget af at se, at der stadig står gamle træer i byen og i de gamle alléer omkring herregårdene - og jeg vil savne dem i det danske landskab, hvis de forsvinder. Jeg håber denne rapport vil være med til at give læseren en bedre indsigt i elmesygen, indsigt i selve sygdommen og dens forløb samt indsigt i, hvad det vil betyde for det danske landskab hvis elmen forsvinder.
4 AØ.2. Maj Problemformulering Hvilken betydning har elmesygen for dansk skovbrug og det danske landskab. Historien bag sygdommen Elmesygens biologi Bekæmpelse / bekæmpelses strategi Håndtering af smittede træer Lovgrundlag Den økonomiske betydning for skovdriften Sygdommens betydning i det danske landskab Sygdommens betydning i byerne
5 AØ.2. Maj Sammendrag Denne rapport omhandler elmesygen, elmesygens udbredelse og dens indflydelse på det danske landskab. Elmesygen har været kendt i mange år, men det var først i 1970 erne, at den bredte sig i Danmark. Elmesygen er en svampesygdom, som kun rammer elmetræer. Den bliver spredt af elmebarkbillen, som fører smitten fra syge til raske træer, eller gennem rodsammenvoksninger. Elmesygen er svær at bekæmpe, og man har på nuværende tidspunkt ikke fundet en metode, der er helt effektiv. Men man håber på, at elmen kan udvikle en vis grad af modstandsdygtighed. Syge træer bør fjernes for at mindske spredningen af sygdommen. Der er dog ingen lov der påbyder at dette gøres. Det er dyrt at fjerne et sygt elmetræ, men da det ikke er et udbredt gavntræ ligger det største økonomiske tryk hos de kommuner og private ejere af elmetræer, som skal have fjernet syge træer. Elmetræets forsvinden i det danske landskab og i de danske byer vil få betydning for mange mennesker, fordi træet er blevet brugt til at forskønne omgivelserne med, og mange gamle smukke elme-alléer og elmetræer i parker vil forsvinde.
6 AØ.2. Maj Elmesygens historie Elmesygen har været kendt i Europa siden 1918, hvor den blev iagttaget for første gang i Nordfrankrig. Oprindeligt kommer elmesygen fra Østasien. Her har den dog ikke haft så stor betydning som den har i Europa, fordi de asiatiske elme har lært at leve med sygdommen. Elmesygen begyndte først for alvor at brede sig i Danmark i Danmark har altså været forskånet for elmesygen i 60 år, fra den første gang blev observeret i Europa. Elmesygen blev sandsynligvis ført til Danmark af elmebarkbillen, som har haft svampesporer på sig, når den er fløjet hertil og har angrebet elmetræer, som så er blevet inficeret med sygdommen. Den elmesyge, som man først observerede i Europa i 1918, er ikke den samme som den elmesyge, vi i dag oplever i Danmark. Elmesygen man havde i Frankrig i 20 erne havde et langt mindre aggressivt sygdomsforløb end den vi ser i dag. Det relativt langsomme sygdomsforløb betød, at angrebne træer ofte kunne leve i adskillige år før de gik helt ud. Den oprindelige elmesyge man havde i Frankrig blev i forbindelse med træsalg eksporteret til USA. I USA muterede elmesygen, så den fik et mere aggressivt sygdomsforløb. Den muterede elmesyge blev siden importeret til Europa i sin nye form - også fra Rusland og Asien har mutanter af elmesygen vundet indpas i Europa. Fælles for de nye former, uanset om de er kommet fra USA eller Rusland, er at sygdomsforløbet er langt mere aggressivt end i den oprindelige form. Når træerne er smittede dør de ofte samme år som angrebet finder sted, og spredningen foregår hurtigt. De nye aggressive former af elmesygen har stort set udryddet elmetræet i Frankrig, Holland og England. Elmesygens fremmarch i Danmark de seneste år, som har gjort et markant indhug i antallet af elmetræer i Danmark, kan måske på et tidspunkt betyde, at vi helt må undvære elmetræet.
7 AØ.2. Maj Elmesygens biologi Elmetræet Før jeg beskriver elmesygens biologi vil jeg beskrive elmetræet for at give en bedre forståelse af, hvad det er der sker når træet bliver angrebet af elmesygen. Elmetræet er sædvanligvis et temmeligt højt træ. Bladene er enkelt- eller dobbeltsavtandede. Sædvanligvis er bladene ru og blomsterne sidder i duske. Frugterne, som er nøddeagtige, er omgivet af en tynd vinge - det er det man i folkemunde kalder for manna. Veddet er gullighvidt når det er friskt, men udsat for luft bliver det brunligt eller rødligt med et lysebrunt til chokoladebrunt kerneved. På et tværsnit ses ringe af temmeligt store og talrige porer, mellem hvilke de andre kar viser sig i form af lyse, oftest bølgeformede og undertiden brudte, tværstriber. Veddet er stærkt og modstandsdygtigt mod atmosfærens påvirkninger. Det er temmeligt hårdt og tungt, det er elastisk og ret svært at spalte. Det egner sig godt til gavntømmer og har, specielt før i tiden, været brugt i møbel-, inventar- og skibsværftsindustrien samt til finér. Elmesygesvampen Den direkte årsag til elmesygen er en mikroskopisk svamp, elmesygesvampen (Ceratocystis ulmi), der vokser i de kar mellem porerne, der transporterer vandet fra rødderne op til trækronen Svampens vækst i træet er årsag til at karrene tilstoppes, så tilførslen af vand til bladene ophører. Til venstre ses de karakteristiske mørke partier, som svampen danner i veddet. Til højre ser man svampen på sit ukønnede formeringsstadie.
8 AØ.2. Maj Man er kommet frem til en sandsynlig forklaring på, hvad det er der gør svampen skadelig. Svampen udskiller et glycoprotein, som består af en rygrad af protein, hvorpå der sidder sidekæder af polysakkarider. Glycoproteinet er et stort molekyle og det er dét, der stopper hullerne i træets vandførende kar. På billedet til venstre kan man se udviklingen af elmesygen i vedkarrene (tl venstre er der ikke noget angreb - til højre er karrene helt fyldt med svampe. På billedet til højre kan man se Glycoprotein-molekylet. Lidt absurd er elmesygesvampen i sig selv ikke skadelig for træet, men elmetræet opfatter alligevel svampen som en fjende. Træet reagerer på den måde, at det blokerer sin egen vandforsyning til de angrebne områder, hvorefter de nedvisner. Det ses også tydeligt på kronen af et angrebet træ, da det ofte kun er en del af kronen, der visner. Elmesygen kan overføres fra træ til træ på flere måder. Den hyppigste måde er overførsel via elmebarkbillen, men den kan også overføres via rodsammenvoksninger, der hvor elmetræerne står tæt. Desuden kan vinden også sprede smitten.
9 AØ.2. Maj Elmebarkbillen Smitten af elmesyge overføres overvejende af den lille elmebarkbille. Elmebarkbillen har normalt kun en generation årligt. De senere år har man dog haft mistanke om, at elmebarkbillen har kunnet nå en ekstra cyklus på grund af de gunstige forårs- og sommermåneder. Herover ses et billede af en fuldvoksen elmebarkbille. Ret nøjagtigt på den første dag, hvor temperaturen kommer over 21 grader celsius, vil de unge biller flyv ud og foretage et ernæringsgnav på elmens unge skud og kviste. Elmebarkbillen er lige som elmesygesvampen artsspecifik og findes kun i elmetræer; de kan ikke bruge andre træarter til at ernære sig af. Kommer de unge biller fra et træ der er smittet med elmesyge, er der risiko for at smitten bliver overført til det træ, de foretager deres ernæringsgnav på. Er det tilfældet vil man kunne se tegn på elmesyge i løbet af 2-3 uger ved at dele af kronen vil visne ned. Hvor hurtigt sygdommen breder sig afhænger af, hvor gnavet har fundet sted og om det er en af de aggressive varianter af elmesygen. Senere på sommeren (i juli/august) vil billerne, der nu er kønsmodne, søge efter et yngletræ. Hvis hunbillen finder et egnet ynglested udsender hun et duftstof, et pheromon, som fortæller andre hunbiller i nærheden, at der her er et egnet træ at kolonisere. Snart vil træet således blive udsat for massiv invasion af biller. På yngletræet gnaver hunnen nogle modergange på indersiden af barken, og langs gangene lægger hun æg. Dette ynglegnav, som hunbillen foretager på yngletræet, sker kun på syge og svækkede træer (ikke kun pga. elmesyge) i modsætning til ernæringsgnavet, hvor også sunde træer kan angribes, uanset hvor gamle de er.
10 AØ.2. Maj De æg, som hunnen har lagt i modergangene, klækker og bliver til larver. Larverne æder af barken og gnaver derved deres egne gange, som forgrener sig ud fra modergangen. I disse gange forpupper laverne sig og overvintrer indtil næste forår, hvor de gnaver sig ud gennem barken som voksne biller og flyver til andre elmetræer, hvorefter det hele gentager sig. Man kan på billedet herover se det gangsystem, som elmebarkbillens larver gnaver. Symbiose mellem svamp og bille Symbiose vil sige et samspil mellem to organismer, hvor samspillet er til begges fordel. Både elmesygesvampen og elmebarkbillen gør skade på elmetræet, men hver for sig ville de ikke være istand til at gøre den omfattende skade, som det har været tilfældet de senere år. Uden billen ville svampen ikke være i stand til at sprede sig så effektivt, som den har gjort. Spredningen fra træ til træ gennem sammenvoksede rødder er en langsom proces, og den form for smitte vil være begrænset til områder, hvor elmene står tæt, og vil ikke kunne ske på større afstande. Det samme gælder for spredning med vinden - her skal sporerne lande på elmetræer, der er svækket af sår eller afbrækkede grene, ellers kan svampen ikke vokse i træet. Uden svampen ville billen ikke kunne formere sig så hurtigt og effektivt, som det er tilfældet. Billen kan godt angribe syge træer og spise den friske bark på de unge skud, men for at den kan få succes med at yngle, så skal træet være svækket og have nedsat modstandskraft. Denne svækkelse er lige præcis hvad svampen sørger for.
11 AØ.2. Maj Bekæmpelse af elmesyge Kemisk bekæmpelse Man har gennem tiden forsøgt at begrænse elmesygen ved hjælp af mange midler. I 1960 erne sprøjtede man i Nordamerika store områder med DDT og andre pesticider. Denne voldsomme brug af pesticider var selvfølgelig en stor belastning for miljøet. I øjeblikket bekæmper man elmesygen med Pyton 27. Det er et svampemiddel, som indeholder kobbersulfatpentahydrat. Det indføres i træet via nogle indborede kanyler, hvor igennem man pumper midlet med én atmosfæres tryk. En sådan behandling er dyr, ca til 4000 kr. pr. træ. Behandlingen skal gentages hvert tredje år. Til bekæmpelse af svampen i stubbe fra fældetræer kan man bruge en 25% opløsning af Round Up. Opløsningen smøres på fladen - man skal være særlig omhyggelig ved overgange fra bark til ved. Formålet med denne behandling er at slå rodsystemet ihjel, så der ikke kommer ny vækst. Biologisk bekæmpelse Man har i bekæmpelsesarbejdet prøvet, om man kunne udnytte de duftstoffer, som billerne udskiller for at tiltrække andre biller til et træ. Det er lykkes at finde frem til disse stoffer og man har lavet forsøg, hvor man har opsat papirruller, der var klæbrige af lim og imprægnerede med syntetiske duftstoffer (insekthormoner). På denne måde kunne man fange og dræbe en del af billerne. Det viste sig også, at infektionshyppigheden hos elmetræerne faldt år for år. Man prøvede at fjerne papirrullerne i nogle af forsøgslundene, og her steg hyppigheden af sygdomstilfælde igen. En anden måde at bekæmpe sygdommen på er naturligvis at prøve på at bekæmpe svampen. Her har man prøvet både med bakterier og andre svampe. I USA og Canada er der således tusinder af elmetræer, som er behandlet med en bakterie, der heder Pseudomonas Syringae. Det har vist sig, at denne bakterie er særlig effektiv overfor elmesygesvampen. Bakterien bliver sprøjtet ind i træet, hvor den kan leve uden at den skader træet. På denne måde bliver svampen bekæmpet inde i træet af bakteriens giftstoffer. I England har man fundet en mikroskopisk svamp (Phomopsis Oblonga), som kan trænge ind i barken på elme og dér hæmme væksten og udviklingen af elmebarkbillens larver. Det viser sig, at elmebarkbillen undgår de træer, der er inficeret med Phomosis-svampen, imens svampen er helt uskadelig for elmene.
12 AØ.2. Maj Den vigtigste bekæmpelse af elmesygen er imidlertid at sørge for, at gamle, svækkede og syge elmetræer bliver fældet og afbarket inden elmebarkbillen kan udvikle sig i træet. Fældningen af syge elme skal ske i perioden mellem 1. september og 1. maj; det vil sige i den periode, hvor billerne ikke flyver. Denne fremgangsmåde gælder for håndtering af alt smittet træ. Man kan endvidere forsinke sygdommens udbredelse ved f.eks. at lade være med at transportere elmetræ i perioden 1. maj til 1. september. Desuden kan man forhindre billen i at udvikle sig i træ som er fældet, ved at afbrænde træet på stedet, sende træet på forbrændingsanlæg, anvende træet i et flisfyringsanlæg, kompostere træet ved 60 grader celcius, ovntørre træet ved mindst 60 grader celcius, begrave træet under mindst en halv meter jord eller nedsænke træet i vand i et år. Resistens Man kender ikke til resistente sorter, men der findes sorter som har stor modstandsdygtighed mod elmesygen. Der er ingen der har udviklet en egentlig resistens mod svampen, fordi den hele tiden forandrer sig. Udfra en naturlig overlevelse vil der være træer, som har en vis modstandsdygtighed, der vil overleve. Gennem hundreder af år med denne udvikling vil de mest modstandsdygtige træer være tilbage til at videreføre denne modstandskraft. Det menes at være sket i Østasien for flere tusind år siden. Der findes i dag arter, der har en høj grad af modstandsdygtighed mod elmesygen. Disse elme findes hovedsageligt i Kina og Japan. Sådan vil det nok også gå i Danmark. Der er desuden sat forsøg i gang her i Danmark, hvor kloner af forskellige arter er selekteret i USA. Lovgivning Der findes ingen lov der påbyder eller forpligter ejere af smittede elmetræer til få dem fældet og fjernet. Men hvis man vil gøre en indsats mod elmesygen må man henstille til ejere af elmetræer, at de overholder de måder man kan forsinke sygdommen på, som jeg beskrev under biologisk bekæmpelse.
13 AØ.2. Maj Den økonomiske betydning Den økonomiske betydning for skovdriften Elmetræet er ikke et træ, der er brugt i større udstrækning i de danske skove. Elme er flere steder nærmest blevet betragtet som ukrudt, fordi elmen trives næsten overalt. Elmen er en vital konkurrent til mere værdifulde træarter. Elmen har nemt ved at brede sig til nye lokaliteter og har hidtil været en ualmindelig robust træart. Dét, at elmen er så robust, har betydet, at den er blevet brugt de steder, hvor træet bliver udsat for dårlige vækstbetingelser. I og med at elmen ikke har været særlig udbredt som gavntræ vil de økonomiske konsekvenser for skovbruget være minimale. Dét der vil blive det mest kostbare for skovbruget, når det gælder elmetræer, er bortskaffelse af syge træer, hvis det skal ske så man ikke spreder sygdommen. Fældning og bortkørsel af et elmetræ kan hurtigt snige sig op på kr., hvis der også skal genplantes. Den økonomiske betydning for by/grundejere Elmesygen får ikke stor økonomisk betydning for skovbruget, fordi man primært har brugt elmen andre steder, f.eks. som vejtræ og parktræ. Derfor vil den største økonomiske betydning ligge i byerne. Det er i de kommuner og hos de grundejere, der ejer elmetræer, at den største økonomiske konsekvens kan ses. Man regner med, at det vil koste de offentlige myndigheder og private ejere af elmetræer 800 millioner kroner, hvis alle elme dør. DSB er den grundejer i Danmark, som har flest elmetræer. Man antager, at hektar af DSB s banearealer er bevokset med elmetræer. Tidligere fældede man de syge elme, men man har nu opgivet at følge med og fælder kun de elme, der udgør en særlig risiko for at vælte. Man kan sige, at det for DSB vil være en stor økonomisk post fremover at få fjernet syge elme. I Vordingborg kommune brugte man i kr. på at fælde og fjerne syge elmetræer.
14 AØ.2. Maj Elmesygens betydning i danske byer og landskab En sygdom som elmesygen, der vinder så hurtigt frem og er så svær at stoppe, vil på et tidspunkt have udryddet så godt som alle elme i Danmark. Det er der al grund til at tro, da det allerede er sket i andre lande. F.eks. er der ikke flere elmetræer i Ungarn, og elmen er stort set udryddet i England, Frankrig og Holland. Kan vi undvære elme? Da elmen ikke har stor økonomisk betydning vil man nemt kunne sige, at det kan vi godt, men elmen er blevet brugt til ting og på steder, hvor vi har valgt den skal være, enten fordi den egner sig til formålet, på grund af sin robusthed eller fordi man har villet nyde det smukke træ. Elmen var faktisk tidligere det mest udbredte træ i det danske landskab og ved veje og gader. Man antager, at der har været elme som vejtræer i Danmark inden elmesygen kom. Cirka halvdelen af Københavns gadetræer var elme. I 1985 blev der fældet 50 elme, i 1993 var antallet af syge elme, der blev skovet, steget til 750. I 1994 blev der i København fældet 2000 elme, som var syge af elmesygen. Det viser hvor hurtigt elmesygen udvikler sig. Det ser ud til at vi ikke kan stoppe elmesygen, og vi må vænne os til, at elmetræet vil forsvinde fra vores parker og gamle alléer. Og på den måde vil elmesyge være med til at lave om på den måde, det danske landskab har set ud og stadig ser ud. Jeg tror, at mange mennesker vil komme til at savne elmetræet, fordi mange af de gamle træer, som på det nærmeste er blevet til mindesmærker, vil blive fældet. Af kendte elmetræer, der er blevet fældet, kan man nævne træerne på Kongens Nytorv i København, men også andre steder i landet er det gået hårdt ud over gamle alléer omkring herregårdene og elme omring kirker. Disse træer er i sin tid blevet plantet for at forskønne omgivelserne, og de vil derfor blive savnet af alle de mennesker, der har nydt synet af dem. Men også i naturen vil elmens forsvinden have en betydning. Småfuglene må søge anden føde om foråret i stedet for den manna, som elmetræerne har leveret, og en del ynglefugle må finde andre træer til at bygge deres reder i.
15 AØ.2. Maj Konklusion Da jeg skulle vælge et emne til denne rapport var det vigtigt for mig at finde et emne, som jeg selv syntes var interessant og relevant. Jeg valgte elmesygen fordi jeg gerne ville vide noget mere om selve sygdommen, men også fordi jeg vil savne de gamle elmetræer man ser så mange steder. Elmesygen vil efter al sandsynlighed forsætte med at brede sig, fordi den er så svær at bekæmpe effektivt. Elmesygen kan udrydde alle elmetræer i Danmark, men man kan da håbe på, at når de fleste elme er forsvundet, så vil antallet af elmebarkbiller og elmesygesvampe også falde. Hvis det sker vil der måske - starte en ny cyklus, hvor elmen vender tilbage i stigende antal, indtil den igen bukker under efter angreb fra billen og svampen. Man kan så håbe på, at man har fundet en effektiv bekæmpelsesmetode mod elmesygen, eller at elmen har udviklet modstandsdygtighed overfor dens to fjender, inden den tid. Konklusionen må blive den, at der ikke er meget vi kan stille op mod elmesygen, andet end at vi kan prøve at begrænse den og blive ved med at forske i metoder til at bekæmpe sygdommen på - og håbe på, at elmen på et tidspunkt vil kunne leve med elmesygen. Jeg tror Danmarks mest brugte vej- og gadetræ vil blive savnet af mange mennesker, derfor er det vigtigt vi prøver at bevare de gamle elmetræer, som vi har tilbage.
16 AØ.2. Maj Kildefortegnelse Karl Meyers vareleksikon bind II Bio-Nyt nr. 10 og 94 Artikler fra Internettet: Elmesyge ved Gundsømagle sø, af Erik Agertoft Elmesyge, af Trædoktoren Dagsorden for Vordingborg kommune d.5/ Beskrivelse af forholdsregler mod elmesyge, fra skovdyrkerforeningen Vestjylland Dansk dendrologisk årsskrift, bind Grøn Viden nr Telefonsamtale med Peter Østergaard fra Beder Gartnerskole
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereog alvorligt problem i Da
Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereKlassisk Teak Siden 1996
Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereINVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN
INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereNatur Ansgar Anlæg. Alléer
Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereNyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereMødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning:
Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Eleverne skal i grupper vælge
Læs mereVejledning om hovedlus til forældrene
Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereNår hunden er aggressiv
Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereRetningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme
1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereInteressante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002
2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereDerfor skal den bekæmpes!
Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereAgnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...
A g n e t h e M a a g a a r d g l a s v æ r k Mit Danmark Mine rødder Jeg er født, opvokset og bor midt i den storslåede vestjyske natur tæt ved havet. Min inspiration Naturen, havet og de åbne vidder
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereJagttur den 16. maj 2012
Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereRotter og deres problemer i 1899
Rotter og deres problemer i 1899 Et kommunikationsteknisk produkt Rasmus Hansen Mathias Madsen Jacob Jeppesen Patrick Jakobsen Odense Tekniske Gymnasium Fremlæggelse den 18 december 2014 Disposition I
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med
Læs mereBEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO
BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe
Læs mereAnders Petersen Området ligger i gæssenes trækrute. Bramgåsen, der er totalfredet, findes her i området.
13-09-2013 Lise Overby Nørgård Direkte: 7257 7367 Mail: lio@jammerbugt.dk Sagsnr.: 01.16.00-G00-1-13 Referat fra borgermøde i Haverslev den 12.9.2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation v/otto Kjær Larsen,
Læs mere