Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 Jobcenter Brøndby Beskæftigelsesplan 2014 Indhold 1. Indledning Beskæftigelsespolitiske udfordringer Økonomi og reformforslag Ungeområdet Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - personer på førtidspension Ledighed, arbejdskraftreserve, langtidsledighed og akutindsats Kortsigtede udfordringer Langsigtede udfordringer Samarbejde med de lokale virksomheder Sygedagpengeområdet Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats: Ungeindsatsen Den borgerrettede indsats: Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - førtidspension Den borgerrettede indsats: Antallet af langtidsledige... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Kontakt og samarbejde med lokale virksomheder i Brøndby Kommune Det tværkommunale samarbejde og dialog med de lokale virksomheder Etableringen af virksomhedscentre Sygedagpenge Tværgående samarbejde Budget Tillæg 1: Oversigt over målsætningerne for Tillæg 2: Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2014 er en redegørelse for, hvordan Jobcenter Brøndby vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhængen mellem beskæftigelsespolitiske udfordringer og mål på den ene side og prioriteringer og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret på den anden side. Der er beskæftigelsespolitiske mål og udfordringer på flere niveauer. Nationalt i form af beskæftigelsesministerens politiske mål, regionalt i form af prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) og lokalt i form af politiske målsætninger samt fokusområder og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby. De beskæftigelsespolitiske udfordringer præsenteres i kapitel to, og de beskæftigelsespolitiske mål præsenteres i kapitel tre. De overordnede udfordringer og mål bliver i disse kapitler operationaliseret og udmøntet til lokale udfordringer og mål for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby. De beskæftigelsespolitiske mål er omdrejningspunktet for jobcentrets beskæftigelsesindsats. I Beskæftigelsesplan 2014 er der derfor opstillet mål, fokusområder og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret står overfor i Beskæftigelsesindsatsen i jobcentret understøttes af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). LBR inddrages løbende i arbejdet med jobcentrets beskæftigelsesindsats og holdes løbende orienteret om indsatsen og dens resultater. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt en skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for Skabelonen indeholder krav om, at ministerens fire beskæftigelsespolitiske mål skal være både absolutte og relative, kravene til disse mål er således fastlæggelse af præcise måltal for de enkelte jobcentre. Jobcenter Brøndby hilser det velkommen, at kravene til redegørelsen for, hvordan indsatsen skal gennemføres, er knap så detaljeret som tidligere. Jobcenter Brøndby har taget højde for kravene i skabelonen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, men tager forbehold for den usikkerhed, der er forbundet med, at det er vanskeligt at forudsige udviklingen på arbejdsmarkedet i det kommende halvandet år. Yderligere bemærkes det, at den konkrete udmøntning af beskæftigelsesplanenes mål og strategier efterfølgende beskrives i virksomhedsplaner for de enkelte enheder i jobcentret. I Beskæftigelsesplan 2014 vil Jobcenter Brøndby tage udgangspunkt i forudsætninger og prognoser fra BRHS. Det gælder både i beskrivelsen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer og ved fastsættelsen af de beskæftigelsespolitiske mål. De mange reformer og reformforslag på beskæftigelsesområdet medfører øget usikkerhed om vilkårene for beskæftigelsesindsatsen i både 2013 og 2014, dette gælder både generelt og for Jobcenter Brøndby specifikt. En konsekvens at dette kan være, at der skal foretages ændringer i indhold og mål i Beskæftigelsesplan 2014 i løbet af året. 3

4 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette kapitel beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Brøndby står overfor i Beskrivelsen tager udgangspunkt i de nationale mål og indsatsområder, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for 2013, der fokuseres på både nationale, regionale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskrivelsen vil derfor indeholde udfordringer på flere niveauer som baggrund for de beskæftigelsespolitiske mål i Jobcenter Brøndby. De beskæftigelsespolitiske udfordringer forandrer sig fra år til år. Efter højkonjunkturen frem til sensommeren 2008 kom et hurtigt og kraftigt omsving til lavkonjunktur, der kendetegnede 2009 og store dele af Siden har ledigheden bidt sig fast på et relativt stabilt niveau, men udviklingen på arbejdsmarkedet er usikker og uforudsigelig, så de beskæftigelsespolitiske udfordringer kan se anderledes ud i 2014 end i de foregående år. Yderligere er der betydelig forskel på de kortsigtede og de langsigtede udfordringer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet, hvilket smitter af på vilkårene for beskæftigelsesindsatsen Økonomi og reformforslag De beskæftigelsespolitiske udfordringer hænger i stigende grad sammen med dels den kommunale økonomi dels de mange reformforslag på beskæftigelsesområdet. Økonomi og refusioner Jobcenter Brøndby er blevet ramt af besparelser i de senere år, så der er færre midler til beskæftigelsesindsatsen end tidligere. På nuværende tidspunkt er det usikkert, om jobcentret skal gennemføre yderligere besparelser i Besparelserne har medført serviceforringelser overfor borgerne, og besparelserne har samtidig haft konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i form af et fald i aktiveringen af de ledige. For nogle af jobcentrets målgrupper har beskæftigelsesindsatsen bevæget sig fra en håndholdt og individuel indsats i retning af en minimumsindsats, hvilket har udfordret jobcentret i at fastholde de gode resultater fra tidligere. Indretningen af refusionssystemerne har stor betydning for både økonomien og beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby. Den omlægning af refusionssystemet, der blev gennemført med kort varsel fra årsskiftet 2010/2011, var en betydelig både økonomisk og beskæftigelsesmæssig udfordring for Jobcenter Brøndby. Det er til gengæld mere positivt, at straffen for manglende rettidighed i beskæftigelsesindsatsen suspenderes i 2013 og Denne straf har i de seneste år kostet Jobcenter Brøndby betydelige beløb, selvom Brøndby ofte har haft en bedre rettidighed end både hele landet og Østdanmark samt de fleste andre jobcentre. På trods af suspenderingen af denne straf vil Jobcenter Brøndby fortsat både tilstræbe og arbejde for en så høj rettidighed som muligt. Der fremlægges forslag til et nyt refusionssystem i forlængelse af reformen af kontanthjælpssystemet, det nye refusionssystem forventes i Omlægningen af refusionssystemet kan få konsekvenser for økonomien på beskæftigelsesområdet og på den måde for både beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby og kommunens økonomi. Hovedprincippet i et nyt refusionssystem bliver formodentlig, dels at refusionssatserne skal være ens for de forskellige offentlige ydelser, dels at disse satser skal falde over tid. 4

5 Reformer og reformforslag Siden regeringsskiftet i efteråret 2011 er der vedtaget, fremsat eller planlagt talrige reformforslag på beskæftigelsesområdet: Akutindsatsen for de udfaldstruede ledige, akutindsatsen består af akutpakken og akutjob samt aftaler om en uddannelsesydelse og en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Reformen af områderne førtidspension og fleksjob er trådt i kraft fra starten af 2013 med ressourceforløb målrettet den enkelte borger og rehabiliteringsteam i kommunerne som de største nyskabelser. Reformen af kontanthjælpssystemet træder i kraft fra Fokus i loven er på, at få flere især unge under 30 år i uddannelse og job. Unge under 30 år kan fremover ikke få kontanthjælp, den erstattes af en særlig uddannelsesydelse, som skal få de unge i gang med en uddannelse. Udgangspunktet for kontanthjælpsreformen er, at alle kontanthjælpsmodtagere skal mødes med klare krav og forventninger, og at alle skal have en indsats. Denne indsats bliver mere individuel, da matchgruppesystemet afskaffes. Nyt i kontanthjælpsreformen er også nytteindsatsen, ved nytteindsats forstås beskæftigelse på kommunale eller andre offentlige - institutioner. Kommunerne kan bestemme indholdet i nytteindsatsen, og det er jobcentrenes opgave at finde nyttejobbene. Forslag til et nyt refusionssystem, dette er omtalt tidligere i kapitlet. Senere på året forventes fremlagt forslag til en reform af sygedagpengesystemet. Fokus bliver formodentlig på, at de sygemeldte skal hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, samtidig med at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge afskaffes. Der er nedsat en tænketank, som skal komme med forslag til en reform af beskæftigelsesindsatsen som helhed herunder ændringer i økonomien på beskæftigelsesområdet. Tanketankens ændringsforslag for de forsikrede ledige forventes fremlagt i efteråret 2013, og tænketankens ændringsforslag for de ikke-forsikrede ledige planlagt fremsat i efteråret De mange ændringer på beskæftigelsesområdet medvirker til at øge usikkerheden om vilkårene for beskæftigelsesindsatsen i både 2013 og 2014, dette gælder både generelt og Jobcenter Brøndby specifikt Ungeområdet 1 Dette afsnit om de beskæftigelsespolitiske udfordringer på ungeområdet deles op i udfordringer i forbindelse med unges uddannelsesniveau og udfordringer i forbindelse med unge på offentlig forsørgelse, da der er mål for både de unges uddannelsesgrad og antallet af unge på offentlig forsørgelse i Beskæftigelsesplan 2014, ligesom det var tilfældet i Beskæftigelsesplan Uddannelsesniveau De unge i Brøndby har et meget lavt uddannelsesniveau, hvilket gør dem dårligt rustede til fremtidens arbejdsmarked med stigende både boglige og faglige krav og færre ufaglærte job. Andelen af unge i Brøndby, der får en ungdomsuddannelse, er blandt de laveste i hele landet. På den måde forbliver en stor del af de unge i Brøndby ufaglærte, samtidig med at der bliver færre ufaglærte job. Det lave uddannelsesniveau for de unge i Brøndby gælder både de unge generelt og de unge ledige specifikt, hvilket fremgår af tabel 1 for de sidstnævnte. 1 Unge omfatter unge under 30 år i denne beskæftigelsesplan, hvis ikke andet er nævnt. 5

6 Selvom uddannelsesgraden for de unge i Brøndby er steget fra 2011 til 2012, er den fortsat lavere end i både Østdanmark og hele landet, hvor de unges uddannelsesgrad til gengæld er faldet begge steder fra 2011 til Stigningen i de unges uddannelsesgrad i Brøndby skyldes en betydelig stigning i uddannelsesgraden for de unge på a-dagpenge men fra et meget lavt udgangspunkt, mens uddannelsesgraden for de unge på kontanthjælp er uforandret fra 2011 til Tabel 1: Udviklingen i de unges uddannelsesgrad. Jan-dec 2011 i % Jan-dec 2012 i % Udvikling i pct. point Brøndby 15,5 16,2 + 0,7 Østdanmark 20,0 18,8-1,2 Hele landet 19,6 18,2-1,4 Kilde: 11. juni Tallene for de unges uddannelsesniveau og uddannelsesgrad viser, at det er en udfordring at få de unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er et stort frafald på ungdomsuddannelserne. Manglen på praktikpladser og det høje frafald på ungdomsuddannelserne er en stor udfordring. Der er derfor særlig fokus på initiativer, som har til formål, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det lave uddannelsesniveau og den lave uddannelsesgrad for de unge er et problem på hele Vestegnen, hvor der er mange unge ufaglærte. Brøndby er dog det af jobcentrene på Vestegnen med den næstlaveste uddannelsesgrad, og samtidig blandt de kommuner på Vestegnen, hvor færrest unge får en uddannelse. Offentlig forsørgelse Som det fremgår af tabel 2, er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Brøndby steget i 2012, stigningen i Brøndby er større end i både Østdanmark og hele landet. Denne udvikling er en fortsættelse af udviklingen i 2011, mens antallet af unge ydelsesmodtagere i Brøndby faldt en smule i 2010, hvor det steg i både Østdanmark og hele landet. Stigningen i antallet af unge på offentlig forsørgelse viser, at Jobcenter Brøndby fortsat har udfordringer på ungeområdet ikke kun i forhold til uddannelse men også i forhold til offentlig forsørgelse. Det samlede antal unge ydelsesmodtagere er betydeligt, og andelen af unge på offentlig forsørgelse er høj. De store grupper unge ledige er på a-dagpenge eller kontanthjælp, og antallet i begge disse grupper er steget i 2012, selvom udviklingen har været markant forskellig for de forskellige matchgrupper. Ændringerne i nogle af grupperne drejer sig om få personer i absolutte tal, dette kan medføre store relative udsving, som ikke skal overfortolkes. Udfordringerne for Jobcenter Brøndby på ungeområdet understreges af, dels at andelen af unge på offentlig forsørgelse er højere i Brøndby end i de fleste andre kommuner både på Vestegnen og i øvrigt, dels at antallet af unge på offentlige ydelser er steget mere i Brøndby end i de fleste andre kommuner på Vestegnen i

7 Tabel 2: Udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal dec Antal dec Udvikling fra dec til dec Brøndby - i alt ,5 % - heraf a-dagpenge ,9 % - heraf kontanthjælp (jobklare) ,6 % - heraf kontanthjælp (indsatsklare) ,4 % - heraf kontanthjælp (midlertidigt passive) ,6 % - heraf revalidering og forrevalidering ,6 % - heraf sygedagpenge ,0 % - heraf ledighedsydelse 1 1 0,0 % - heraf fleksjob ,4 % - heraf førtidspension ,6 % Østdanmark ,0 % Hele landet ,7 % Kilde: juni Både Beskæftigelsesministeren, Beskæftigelsesregionen og Jobcenter Brøndby betragter ungeområdet som et af de vigtigste indsatsområder i Det er således afgørende fortsat at styrke indsatsen for at få de unge ledige i arbejde eller uddannelse. Jobcenter Brøndby lægger derfor stadig større vægt på en tidlig indsats for at få de unge ledige hurtigt i gang Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - personer på førtidspension Tabel 3 viser, at tilgangen af personer til førtidspension i Brøndby er steget fra 2011 til 2012, mens denne tilgang er faldet i både Østdanmark og hele landet. Den negative udvikling i tilgangen til førtidspension i Jobcenter Brøndby satte ind de sidste par måneder af 2012 efter en lang periode med fald i tilgangen til førtidspension, disse fald var til tider ganske betydelige. Tabel 3: Udviklingen i tilgangen til førtidspension. December 2011 December 2012 Udvikling dec dec Brøndby ,9 % Østdanmark ,9 % Hele landet ,4 % Kilde: 18. juni 2013 Under alle omstændigheder har Brøndby en særlig udfordring i fortsat at begrænse tilgangen til førtidspension. Både antallet af og andelen af personer på førtidspension er høje i Brøndby, da næsten ni procent af den voksne befolkning er på førtidspension. Denne andel er betydeligt højere end i både hele landet, Øst- 7

8 danmark og sammenlignelige kommuner i øvrigt. Brøndbys demografiske sammensætning med en betydelig andel af socialt dårligt stillede danskere og mange borgere af anden etnisk herkomst har stor betydning for den høje andel af personer på førtidspension. Reformen af områderne førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft primo 2013, har som mål at nedbringe tilgangen til førtidspension yderligere. Reformen indebærer en ny måde at arbejde på med fokus på ressourceforløb og rehabiliteringsteam. Disse team er tværgående og inddrager både beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsfaglige problemstillinger hos borgerne, som i højere grad skal inddrages i og føle ejerskab til både processen og resultatet. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan reformen vil påvirke tilgangen til førtidspension i Jobcenter Brøndby, men den nye måde at arbejde med førtidspension på har været, og er fortsat, en udfordring for Jobcenter Brøndby. Udfordringen for Jobcenter Brøndby i at begrænse tilgangen til førtidspension består i høj grad i at nedbringe antallet af langvarige forløb på både kontanthjælp og sygedagpenge, da langvarige forløb på disse ydelser udgør en stor del af fødekæden til førtidspension. Sygedagpengeområdet behandles særskilt senere i dette kapitel. På kontanthjælpsområdet har Jobcenter Brøndby, som resultat af en målrettet indsats, reduceret både antallet og andelen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Dette faldende antal kan på sigt bidrage til at reducere tilgangen til førtidspension, da især de svageste kontanthjælpsmodtagere udgør en del af fødekæden til førtidspension. Reformerne af førtidspension, fleksjob-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet medfører nye vilkår for indsatsen for ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Selvom disse reformer befinder sig i forskellige faser, er de alle nye udfordringer for Jobcenter Brøndby. Der har i de senere år været meget fokus på det rummelige arbejdsmarked og mulighederne for at få særligt udsatte grupper ud i beskæftigelse. Det rummelige arbejdsmarked kom dog under pres, da krisen slog igennem. Udfordringen for Jobcenter Brøndby er derfor at fastholde rummeligheden på arbejdsmarkedet på trods af konjunkturerne, samtidig med at antallet af ledige på kanten af arbejdsmarkedet begrænses for på den måde at reducere tilgangen til førtidspension. 2.4 Ledighed, arbejdskraftreserve, langtidsledighed og akutindsats I en beskrivelse af udfordringerne på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet er det frugtbart at adskille kortsigtede og langsigtede udfordringer, da der er tale om forskellige vilkår for beskæftigelsesindsatsen på kort og på lang sigt Kortsigtede udfordringer Ledighed Ledigheden i Brøndby er fortsat med at stige i 2012, og stigningen i ledigheden er større i 2012 end i Som det fremgår af tabel 4, er ledigheden steget mere i Brøndby end i både Østdanmark og hele landet. Samtidig er ledigheden i Brøndby stadig højere end i både Østdanmark og hele landet, og forskellene er blevet større i løbet af Den høje og stigende ledighed i Brøndby medfører på kort sigt især fokus på at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Samtidig skal det dog sikres, at virksomhederne får den rette arbejdskraft. 8

9 Tabel 4. Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken December 2011 December 2012 Udvikling dec dec Hele landet 6,0 % 6,0 % 0,0 % Østdanmark 6,1 % 6,3 % 2,5 % Brøndby 7,1 % 7,7 % 9,2 % Kilde: juni Stigningen i ledigheden er slået forskelligt igennem både kønsmæssigt, aldersmæssigt og branchemæssigt. I starten af krisen steg ledigheden især for mænd, ufaglærte og unge under 30 år, da disse grupper ofte var beskæftiget i brancher i den private sektor, hvor ledigheden steg mest. Nu stiger ledigheden mere for kvinder, da de især er beskæftiget i den offentlige sektor, der er ramt af faldende beskæftigelse. Samtidig stiger ledigheden for unge under 30 år mere end for de øvrige aldersgrupper, og de årige er den aldersgruppe med den højeste ledighed. Arbejdskraftreserve Tabel 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven December 2011 December 2012 Udvikling dec dec Hele landet ,6 % Østdanmark ,5 % Brøndby ,2 % - heraf a-dagpengemodtagere ,4 % - heraf kontanthjælpsmodtagere ,1 % Kilde: 18. juni Da krisen slog igennem, lå arbejdskraftreserven i Brøndby på et meget lavt niveau. Fra dette lave udgangspunkt var der en meget stor stigning i arbejdskraftreserven i Brøndby i 2009, denne udvikling fortsatte i 2010 og 2011 dog med faldende stigningstakter år for år. Til gengæld er arbejdskraftreserven i Brøndby igen steget betydeligt i 2012, hvor stigningen er markant større end i både Østdanmark og hele landet. Stigningen i arbejdskraftreserven i Brøndby i 2012 skyldes især en meget stor stigning i antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere, dette er i modsætning til tidligere hvor stigningen var betydelig større for a- dagpengemodtagere end for kontanthjælpsmodtagere, a-dagpengemodtagerne udgør dog fortsat den største del af arbejdskraftreserven i Brøndby. Langtidsledighed Ved at begrænse arbejdskraftreserven, og stigningen i denne, bekæmper man samtidig langtidsledigheden og tilgangen til denne. Det fremgår af tabel 6, at den fortsatte stigning i både bruttoledigheden og arbejdskraftreserven er slået igennem i form af en betydelig stigning i langtidsledigheden i Brøndby i 2012, hvor stigningen er større end i både Østdanmark og hele landet. Stigningen i langtidsledigheden i Brøndby i 2012 skyldes især en fordobling i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af lang- 9

10 tidsledige a-dagpengemodtagere kun er steget beskedent. På trods af den betydelige stigning i antallet af langtidsledige, er andelen af langtidsledige i Brøndby ikke meget højere end i hele landet og Østdanmark, og der er kommuner på Vestegnen med både større og mindre andele langtidsledige. Som helhed fremgår det, at det er en konstant udfordring for Jobcenter Brøndby at begrænse både ledigheden, arbejdskraftreserven og langtidsledigheden samt stigningerne i disse størrelser, ikke mindst på grund af deres indbyrdes sammenhæng. Tabel 6: Udviklingen i langtidsledigheden December 2011 December 2012 Udvikling dec 2011 dec 2012 Hele landet ,1 % Østdanmark ,4 % Brøndby ,8 % - heraf a ,1 % dagpenge - heraf % kontant- tant- hjælp Kilde: juni Akutindsats I både 2013 og 2014 er der en særlig udfordring på beskæftigelsesområdet både generelt og for Jobcenter Brøndby specifikt. Det drejer sig om personer, der er i risiko for at miste retten til a-dagpenge. Den forkortede dagpengeperiode trådte i kraft primo 2013, hvorfor den gruppe ledige, der er i fare for at miste a- dagpengeretten, aktuelt er en af de største udfordringer for Jobcenter Brøndby. Udfordringen er især at forhindre, at denne gruppe skubbes ud af arbejdsmarkedet og mister deres forsørgelsesgrundlag, eller at disse personer går fra a-dagpenge til kontanthjælp eller sygedagpenge. En stor del af gruppen forventes at finde beskæftigelse, før de mister dagpengeretten, blandt andet som et resultat af mere intensiv jobsøgning. Det er i denne sammenhæng jobcentrets opgave at rådgive og vejlede disse mennesker så godt som muligt eventuelt i retning af skift til brancher med bedre beskæftigelsesmuligheder eller større geografisk mobilitet. Udfordringen i forbindelse med de udfaldstruede ledige er så stor, at der siden eftersommeren 2012 er gennemført forskellige initiativer, som skal hjælpe disse ledige. Initiativerne i denne akutindsats består af akutpakke, akutjob, en særlig uddannelsesydelse og en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De fleste af disse initiativer udløber i løbet af 2013, hvorfor de er mere relevante i 2013 end i Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der træder i kraft i 2014, omtales dog nærmere senere i denne beskæftigelsesplan. 10

11 2.4.2 Langsigtede udfordringer Arbejdsmarkedet er ikke gået i stå på trods af krisen, der er således stadig jobåbninger på arbejdsmarkedet. Kravene i de brancher, der mangler arbejdskraft, matcher imidlertid ikke med de lediges kompetencer på grund af det lave uddannelsesniveau i Brøndby. Det lave uddannelsesniveau, og det manglende match mellem de ledige job og de lediges kompetencer, er ikke mindst problematisk på længere sigt, da fremtidens arbejdsmarked kræver flere, bedre og andre kompetencer. Selvom ledigheden, arbejdskraftreserven og langtidsledigheden stadig stiger, vil der på lang sigt blive tale om mangel på arbejdskraft, ikke mindst på grund af den demografiske udvikling som er en stigende udfordring både nationalt, regionalt og lokalt i Brøndby. Stadig flere ældre uden for arbejdsmarkedet skal forsørges af stadig færre yngre i den erhvervsaktive alder. Den faldende arbejdsstyrke vil betyde, at fokus på længere sigt vil være på at øge udbuddet af arbejdskraft. Det er blandt andet i den sammenhæng, at de reformer og reformforslag, der blev omtalt i afsnit 2.1, skal ses. Arbejdsmarkedsbalancen og regionalt samarbejde Balance på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel samt manglende match mellem de ledige stillinger og de lediges kompetencer er ikke kun udfordringer for Jobcenter Brøndby, men for hele det regionale arbejdsmarked der i høj grad fungerer som ét sammenhængende arbejdsmarked. Hovedstadsområdet herunder Vestegnen er et meget åbent arbejdsmarked, som ikke følger kommunegrænserne, men er præget af stor pendling mellem kommunerne. I 2011 pendlede personer til Brøndby dagligt, mens pendlede fra Brøndby hver dag. Brøndby ligger betydeligt over gennemsnittet i Østdanmark for både ind- og udpendling ligesom de andre kommuner på Vestegnen. Det høje niveau for pendling er positivt, da det er tegn på borgernes mobilitet på arbejdsmarkedet i både Brøndby og nabokommunerne. Arbejdsmarkedets karakter nødvendiggør samarbejde mellem jobcentrene både lokalt på Vestegnen og regionalt i Hovedstaden og på Sjælland. Der er gode samarbejdsrelationer mellem jobcentrene på Vestegnen på en lang række områder, da disse jobcentre står over for mange af de samme problemstillinger, hvorfor jobcentrene på Vestegnen ofte indgår i de samme klynger og netværk af jobcentre Samarbejde med de lokale virksomheder Jobcentret samarbejder ikke kun med virksomhederne om at finde den rette arbejdskraft til ordinære job, samarbejdet drejer sig i nok så høj grad om andre former for beskæftigelse som virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ansættelse i fleksjob. På den måde bidrager de lokale virksomheder til, at nogle ledige får bedre muligheder på arbejdsmarkedet, end de ellers ville have fået. Virksomhederne bidrager således til det rummelige arbejdsmarked, og nogle lokale virksomheder påtager sig et betydeligt socialt ansvar. LBR uddeler derfor hvert år en pris til årets virksomheder, én offentlig og én privat virksomhed modtager således en pris for deres sociale ansvar. Den stigende brug af partnerskabsaftaler mellem jobcenter og virksomheder om oprettelse af arbejds- eller praktikpladser er yderligere et eksempel på vellykket samarbejde mellem jobcentret og de lokale virksomheder. Jobcenter Brøndby har i de senere år haft et godt samarbejde med en række lokale virksomheder om aktivering i virksomhedscentre. Det er som regel indsatsparate kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres i virksomhedscentre. På trods af at disse personer er et stykke fra arbejdsmarkedet, har jobcentret haft succes med aktivering af kontanthjælpsmodtagere i virksomhedscentrene. Med succes menes her, både at der 11

12 hele tiden er et højt antal personer i aktivering i de forskellige virksomhedscentre, og at der er opnået gode resultater med efterfølgende at få disse personer videre ud på arbejdsmarkedet. Samarbejdet med udvalgte virksomheder om virksomhedscentre videreføres og udbygges i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob i form af et nyt koncept for virksomhedscentre, der skal kunne rumme svagere ledige end tidligere. Dette koncept omtales nærmere senere i beskæftigelsesplanen Sygedagpengeområdet Selvom der i modsætning til tidligere ikke er noget overordnet beskæftigelsespolitisk mål på sygedagpengeområdet i hverken 2013 eller 2014, vil Jobcenter Brøndby fortsat have fokus på at nedbringe varigheden af sygedagpengesagerne. Tabel 7 viser, at Jobcenter Brøndby i lighed med resten af landet har haft en positiv udvikling på sygedagpengeområdet i 2012 i form af et fald i antallet af sygedagpengesager og en kortere gennemsnitlig varighed af sygedagpengesagerne. Den gennemsnitlige varighed i Brøndby er ultimo 2012 lavere end i både Østdanmark og hele landet, mens varigheden både ultimo 2011 og ultimo 2010 var på samme niveau. Tabel 7: Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager (uger) Gns. varighed December 2011 December 2012 Udvikling fra dec Antal fuldtidspersoner Gns. varighed Udvikling fra dec Antal fuldtidspersoner Brøndby 3,0-3 % 599 2,8-7 % 546 Hovedstaden-Sjælland 3,0-3 % ,9-3 % Hele landet 3,0-3 % ,9-3 % Kilde: 18. juni På trods af den positive udvikling i både antallet og varigheden af sygedagpengesager har Jobcenter Brøndby fortsat udfordringer på sygedagpengeområdet. Brøndby Kommune har stadig et højt niveau for sygedagpengesager, da en større del af arbejdsstyrken modtager sygedagpenge end de fleste andre steder. En begrænsning af de langvarige sygedagpengesager vil reducere tilgangen til førtidspension og på den måde permanent offentlig forsørgelse, da de lange sygedagpengeforløb udgør en betydelig del af fødekæden til både førtidspension og permanent offentlig forsørgelse. De sociale og demografiske faktorer i kommunen, der giver Brøndby særlige udfordringer på sygedagpengeområdet, er befolkningens sammensætning, borgenes beskæftigelse fordelt på brancher, befolkningens uddannelsesniveau, selvforsørgelsesgraden før sygedagpengeforløb og befolkningens indkomstniveau samt sammenhængen mellem disse faktorer. 12

13 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 3.1. Den borgerrettede indsats: Ungeindsatsen Arbejdsløsheden blandt unge borgere i Brøndby har i en årrække ligget på et højere niveau end i resten af landet. Selvom stigningen i ungeledigheden stagnerede ultimo 2010, har udviklingen fra 2011 været negativ, og Brøndby har oplevet en stigning i antallet af unge arbejdsløse på mere end 7 procent i perioden december 2011 til december Det er særligt arbejdsmarkedsparate og indsatsparate unge, der bidrager til den negative udvikling. Ministermålet på ungeområdet er uændret i 2014 i forhold til året før. I målet for 2014 er fokus fortsat på, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens målet tidligere især drejede sig om antallet af unge på offentlig forsørgelse. Jobcenter Brøndby vælger fortsat at have fokus på uddannelsesgraden for unge uden uddannelse (mål 1) og at fastholde målet om at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse (mål 5). Det gælder for ungeindsatsen, at den først og fremmest skal have et uddannelsessigte. Det betyder, at indsatsen for uddannelsesegnede unge skal afklare og motivere til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse, eventuelt gennem ordinær beskæftigelse med et uddannelsesperspektiv. Arbejdet med at forberede unge brøndbyborgere til uddannelsessystemet går på tværs af mange forskellige institutioner, hvoraf jobcentret kun er en. Det er derfor afgørende, at jobcentret har konstant fokus på at samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børneforvaltningen, ungdomsuddannelserne og andre relevante institutioner. Jobcentret indgår i mange forskellige netværk, der skal sikre det bedst mulige tværgående samarbejde om ungeindsatsen, og området vil have høj prioritet i det kommende års indsats. Ligeledes er der fokus på, at en mentor holder kontakten til den unge, der får et uddannelsespålæg med bekymring indtil uddannelsesstart. Denne indsats skal være med til at reducere frafald og tilbagefald til kontanthjælp. Indsatsen er ligeledes i tråd med kontanthjælpsreformen, hvor fastholdelse af unge i uddannelse er i fokus. Jobcentret yder en ekstra indsats for at fastholde det relative lave frafald, Brøndby har sammenlignet med hele Østdanmark. Brobygningsprojekt Arbejdsmarkedsparate unge uden en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse bliver mødt med et uddannelsespålæg, når de melder sig ledige i jobcentret. Uddannelsespålægget understøttes af grundig uddannelsesafklaring. Jobcenter Brøndby er med i et brobygningsprojekt, hvor der arbejdes på at støtte de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere med sociale og faglige vanskeligheder i at kunne gennemføre en uddannelse. Praktikpladser Imødegåelse af praktikpladsproblematikken spiller en afgørende rolle for at få unge godt i gang med og igennem en ungdomsuddannelse. Jobcenter Brøndby oplever ligesom i resten af landet, at manglende praktikpladser bevirker, at unge, der ikke kan komme videre i uddannelsen efter grundforløbet, risikerer at ryge ud af uddannelsessystemet og over på offentlig forsørgelse. Derudover er det en vanskelig opgave at motivere til at påbegynde en ungdomsuddannelse, når udsigterne til at finde en praktikplads er sparsomme. 13

14 Brøndby Kommune indledte i september 2011 et partnerskab med Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der arbejdes på at udbrede partnerskabet på tværs af kommunegrænser, så det eksempelvis gælder for vestegnens unge. Det nuværende partnerskab arbejder med praktikpladsproblematikker for brøndbyunge og søger i fælles front at klæde de unge på til praktikpladssøgningen, samt at påvirke lokale virksomheder til at etablere praktikpladser. Lommepenge- og fritidsjob Det Lokale Beskæftigelsesråd har i samarbejde med det boligsociale arbejde Herfra og Videre finansieret det fireårige projekt Lommepenge og fritidsjob. Det er blandt projektets formål at bidrage til en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed uddannelsessystemet for udsatte unge, der mangler tilknytningen gennem eget netværk. Virksomhedsrettet straksaktivering af unge Jobcentret samarbejder med virksomheder, der vil stille stående pladser til rådighed for straksaktivering af unge. Målgruppen er arbejdsmarkedsparate unge under 30 år, der ikke umiddelbart vil have gavn af et uddannelsespålæg, og formålet er at omsætte de hidtidige gode erfaringer fra virksomhedsnær aktivering til denne målgruppe. Straksaktivering opfølges af et virksomhedsnært tilbud. Mål for stigning i uddannelsesgraden Jobcenter Brøndby har som mål, at uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret i december 2014 (år til dato) skal være på 19,6 procent, svarende til en stigning på 1,6 procentpoint fra december 2012 til december 2014 [1]. Tabel 8 : Stigning i uddannelsesgraden for unge uden uddannelse Jan - Dec 2011 Jan - Dec 2012 Udvikling Mål (pct. point) Brøndby a-dagpenge 15,4 17,7 2,3 20,3 kontanthjælp 8,3 15,7 7,4 29,7 I alt 16,5 18,0 1,5 19,6 Hovedstaden a-dagpenge 20,3 21,4 1,1 kontanthjælp 18,1 20,0 1,9 I alt 20,6 21,6 1,0 Hele landet a-dagpenge 19,9 20,8 0,9 kontanthjælp 20,0 21,3 1,3 I alt 19,9 20,7 0,8 Kilde: Mål for begrænsning af unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Brøndby ønsker at fastholde fokus på at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse. Ministermålet fra tidligere beskæftigelsesplaner om at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse har jobcentret valgt at videreføre såvel i 2013 og Set i lyset af en forventet stigende ledighed anser Jobcenter Brøndby det dog ikke for realistisk at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse og målet er derfor at antallet i 2012 fastholdes i Det er altafgørende, at fokus holdes på at få flere unge i uddannelse og ordinær beskæftigelse, og Brøndby er særligt udfordret. [1] Målet opgør det antal uger, hvor unge ledige uden uddannelse har været i uddannelse i året divideret med det samlede antal uger, hvor de har ge eller i uddannelse. 14

15 Tabel 9: Unge under 30 år på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) December 2011 December 2012 Udvikling dec dec i procent Mål 2014 Brøndby ,5 819 A-dagpenge ,9 182 Kontanthjælp ,7 468 Revalidering ,0 6 Forrevalidering ,0 25 Sygedagpenge ,0 60 Fleksjob ,4 5 Ledighedsydelse 1 1 0,0 1 Ressourceforløb - 12 Førtidspension ,6 60 Hele landet ,7 Kilde: Den borgerrettede indsats: Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - førtidspension Tabel 10 viser, at tilgangen af personer til førtidspension i Brøndby er steget betydeligt fra december 2011 til december Den forholdsvis høje tilgang skyldes primært en usædvanlig høj tilgang i de sidste måneder af I resten af 2012 ligger tilgangen under eller på niveau med udviklingen i Østdanmark og resten af landet. Siden 2008 har tendensen for Jobcenter Brøndbys tilkendelser af førtidspension været faldende (-16 pct. fra 2008 til 2012) og det høje antal i slutningen af 2012 er derfor ikke kendetegnende for udviklingen. De ændrede regler som følge af reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013, betyder i sig selv en nedgang i antallet af tilkendelser af førtidspension, idet der som hovedregel ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Det anslås, at reformen alene vil føre til et fald i Brøndby Kommunes tilkendelser af førtidspension på mindst 30 pct. I budgetforudsætningerne for reformen af førtidspensionsområdet har Arbejdsmarkedsstyrelsen forudsat, at der i 2013 maksimalt tilkendes 50 førtidspensioner i Brøndby. Jobcenter Brøndby vil dog fortsat have en særlig udfordring i at begrænse tilgangen til førtidspension for personer over 40 år. I Brøndby Kommune er ni procent af den voksne befolkning på førtidspension. Denne andel er betydeligt højere end i både hele landet, Østdanmark og sammenlignelige kommuner i øvrigt. Brøndbys demografiske sammensætning med en betydelig andel af socialt dårligt stillede borgere og mange borgere af anden etnisk herkomst har stor betydning for den høje andel af personer på førtidspension. I en temaskrivelse fra 2012 påviser Ankestyrelsen, at flygtninge er den befolkningsgruppe, der oftest får tilkendt førtidspension og at det som regel sker med baggrund i en psykisk lidelse. I Brøndby Kommune udgør flygtninge fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien en stor del af borgerne af anden etnisk herkomst, og en del af disse er traumatiserede som følge af borgerkrigen. En anden udfordring for Jobcenter Brøndby i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension består i at reducere antallet af langvarige forløb på både kontanthjælp og sygedagpenge, da langvarige forløb på disse ydelser udgør en stor del af fødekæden til førtidspension. Sygedagpengeområdet behandles særskilt senere i dette kapitel. 15

16 På kontanthjælpsområdet arbejder Jobcenter Brøndby på at reducere både antallet og andelen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Antallet af midlertidig passive med mere end 26 ugers ledighed har således været faldende gennem det meste af 2012 og de første måneder af Denne udvikling kan på sigt bidrage til yderligere at reducere tilgangen til førtidspension, da især de svageste kontanthjælpsmodtagere udgør en del af fødekæden til førtidspension. Jobcenter Brøndby anser det som en ambitiøs men realistisk målsætning at antallet af nytilkendte førtidspensioner ikke overstiger 100 i perioden fra januar 2013 til december Tabel 10: Udviklingen i tilgangen til førtidspension og mål for antallet af tilkendelser i December 2011 December 2012 Udvikling dec dec Mål 2014 jan dec Brøndby ,9 % 100 Østdanmark ,1 % - Hele landet ,0 % - Kilde: Med reformen af førtidspension og fleksjob får jobcentret et nyt værktøj i indsatsen for at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser i form af ressourceforløbene og de tilhørende rehabiliteringsplaner. Ressourceforløbene giver mulighed for at kombinere den arbejdsmarkedsrettede indsats med andre tiltag som misbrugsbehandling eller anden form for støtte. Jobcenter Brøndby forventer at gøre udstrakt brug af virksomhedspraktik og løntilskud i forbindelse med ressourceforløbenes aktiviteter. Udfordringen for Jobcenter Brøndby er at fastholde rummeligheden på arbejdsmarkedet på trods af konjunkturerne, så de virksomhedsrettede værktøjer kan anvendes til ledige på kanten af arbejdsmarkedet for på den måde at reducere tilgangen til førtidspension Den borgerrettede indsats: Antallet af langtidsledige Antallet af langtidsledige i Brøndby Kommune er steget meget mere end i hele landet.(se tabel 11). I Brøndby Kommune har udviklingen betydet, at stadig flere ledige har været uden for beskæftigelse så længe, at der er tale om decideret langtidsledighed. Det er afgørende for den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, at der bliver sat ind imod ledigheden så hurtigt som muligt, og at der i ledighedsperioden ydes tilbud, som fastholder de lediges kontakt til arbejdsmarkedet og opkvalificerer dem efter behov. Ministermålet for ledigheden i 2014 har fortsat fokus på langtidsledigheden og begrænsningen af denne. Set på baggrund af en forventet stigende ledighed anser Jobcenter Brøndby det dog ikke for realistisk, at reducere antallet af langtidsledige, Målet på ledighedsområdet i Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Brøndby bliver derfor en begrænsning af stigningen i langtidsledigheden. Arbejdskraftreserven En afgørende faktor for niveauet for langtidsledighed er indsatsen for at holde arbejdskraftreserven så begrænset som muligt. Jobcenter Brøndby skal hjælpe nyledige hurtigst muligt i job og medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Længerevarende ledighed begrænser tilknytningen til arbejdsmarkedet og betyder, at det er vanskeligere at vende tilbage i job. Brøndby Kommune har haft en relativt høj stigning i arbejdskraftreserven, og er derfor også i risiko for at videreføre stigningen til antallet af langtidsledige. 16

17 En høj grad af virksomhedsnær aktivering Det er jobcentrets opgave at give borgere, der overgår til arbejdskraftreserven og dermed er i risiko for længerevarende ledighed, et tilbud, der sikrer bedst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, afklaring af kompetencer og indsigt i områder med gode jobmuligheder. Jobcentret har tradition for en høj grad af virksomhedsnær aktivering, både i form af virksomhedspraktikker og løntilskud, og har erfaring med at indsatsen giver en høj effekt. I forhold til arbejdet med bekæmpelse af langtidsledighed har jobcentret udarbejdet en særlig screeningsmodel, som identificerer de personer, som er i risikogruppen i forhold til langtidsledighed. For denne gruppe iværksættes en tidlig indsats, hvor borgeren med det samme sendes til en virksomhedskonsulent. Det er virksomhedskonsulentens opgave at holde en tæt kontakt til langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Virksomhedskonsulentens formål er at hjælpe flere langtidsledige i job eller skabe tættere tilknytning til arbejdsmarkedet via jobsøgningskursus og virksomhedsrettede tilbud. Opkvalificering Det er afgørende for nedbringelse af langtidsledigheden, at de ledige har kompetencer, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det lave uddannelsesniveau i Brøndby giver anledning til at sætte fokus på opkvalificering som aktivering. Jobcentret har fortsat fokus i 2014 på mulighederne inden for seks ugers selvvalgt uddannelse og gennem øget vejledning at søge at målrette uddannelsesvalg i retning af områder med gode beskæftigelsesmuligheder. I forlængelse af seks ugers selvvalgt uddannelse vil jobcentret i forbindelse med kontaktforløbet etablere opkvalificeringsforløb, i det omfang, at yderligere opkvalificering vil øge beskæftigelsesmulighederne for den ledige. Jobcentret ønsker at anvende muligheder inden for Forberedende Voksen Undervisning (FVU) til at hæve det generelle uddannelsesniveau blandt ledige borgere. FVU består af kurser i læsning, skrivning og regning og henvender sig til voksne, der har et efterslæb på grundfagene på folkeskoleniveau. Jobcentret har indgået et samarbejde med Vestegnens Sprog og Kompetencecenter (VSK) målrettet den gruppe af borgere, der kun er udfordret på danskkundskaber. De har mulighed for at komme på et særligt kursus indeholdende FVU undervisning sideløbende med løntilskud, virksomhedspraktik eller job. Borgeren er tilknyttet kurset indtil de er i et ansættelsesforhold. Ny dagpengereform Indførelse af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse: For at lempe forkortelsen af dagpengeperioden er der i forsommeren 2013 indgået aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som indebærer en langsommere og mere gradvis indførelse af dagpengereformen. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse indføres primo 2014, de ledige, der falder ud af dagpengesystemet, kan modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i femten måneder. Mål for nedbringelse af langtidsledighed Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 442 personer i december 2014, svarende til en stigning på 7,8 procent fra december 2012 til december

18 Tabel 11: Udviklingen i langtidsledighed December 2011 December 2012 Udvikling dec dec Mål 2014 Brøndby Ydelsesgrupper i alt ,8% 442 7,8% A-dagpenge ,1% 317 2,5% Kontanthjælp (jobklar) ,0% ,0% Hele landet Ydelsesgrupper i alt ,1% Kilde: juni Kontakt og samarbejde med lokale virksomheder i Brøndby Kommune Ministermålet om en tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder, som blev introduceret i Beskæftigelsesplan 2013, arbejdes der fortsat på. Jobcenter Brøndby har derfor også et mål om at højne serviceniveauet i samarbejdet med de lokale virksomheder. Samarbejde, kontakt og dialog mellem Jobcenter Brøndby og de lokale virksomheder er på ingen måde noget nyt. De lokale virksomheder er ubetinget den vigtigste samarbejdspartner for Jobcenter Brøndby i beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet med virksomhederne om at finde de rette job til de rette personer (og omvendt) er således et centralt element i hverdagen i jobcentret. Jobcentret samarbejder ikke kun med virksomhederne om at finde den rette arbejdskraft til ordinære job, samarbejdet drejer sig i høj grad også om andre former for beskæftigelse som virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, eller ansættelse i fleksjob. På den måde bidrager de lokale virksomheder til, at nogle ledige får bedre muligheder på arbejdsmarkedet, end de ellers ville have fået. Virksomhederne medvirker således til det rummelige arbejdsmarked, og nogle lokale virksomheder påtager sig et betydeligt socialt ansvar. Jobcenter Brøndby arbejder på at styrke og koordinere kontakten med lokale virksomheder i Brøndby kommune, herunder øge kendskabet til virksomhedernes behov. Virksomhedssamarbejdet vil bidrage til, at jobcentret i højere grad kan være på forkant med efterspørgslen på kvalifikationer, så det i højere grad vil være muligt at kunne levere de rigtige medarbejdere til virksomhederne. Det er således centralt, at jobcentret har et indgående kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft for at kunne sikre det rigtige match mellem virksomhed og den ledige samt den rette uddannelsesretning for de unge. Mål for virksomhedsrettet aktivering Gennem øget fokus på det tætte samarbejde mellem jobcentret og de lokale virksomheder skabes flere muligheder for at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Jobcentret har som mål at hæve antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering til 295 i 2014, som det ses af tabel 12. Jobcenter Brøndby har traditionelt haft en høj andel i virksomhedsrettet aktivering. Dette skyldes især et højt antal af virksomhedspraktikker. I forhold til løntilskud ligger jobcentret relativt højt for så vidt angår private løntilskud, og der arbejdes målrettet på at opfylde de kommunale kvoter for offentlige løntilskud, således at de nødvendige pladser er til rådighed for at sikre en optimal aktiveringsindsats. Som det ses af tabel 12, faldt antallet i virksomhedsrettet aktivering fra 2011 til 2012, men som tidligere nævnt vil Jobcenter Brøndby arbejde på, at dette antal igen skal stige i

19 Tabel 12: Antal fuldtidsaktiverede December 2011 December 2012 Udvikling dec 2011 dec 2012 Mål 2014 Brøndby A-dagpenge Ansæt. med løntilskud ,2% 80 Virksomhedspraktik ,9 % 55 Kontanthjælp Ansæt. med løntilskud ,5 % 65 Virksomhedspraktik ,4 % 95 Virksomhedsrettet aktivering i alt ,5 % 295 Hele landet A-dagpenge Ansæt. med løntilskud ,1% Virksomhedspraktik ,8 % Kontanthjælp Ansæt. med løntilskud ,5 % Virksomhedspraktik ,1 % Virksomhedsrettet aktivering i alt ,2 % Kilde: www. Jobindsats.dk, Det er centralt for Jobcenter Brøndby at fungere som naturlig samarbejdspartner for virksomhederne i kommunen og at yde en professionel service med den enkelte virksomhed i centrum. Derfor er der stort fokus på at udvikle og forbedre de eksisterende tilbud til virksomhederne, blandt andet gennem en hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedernes henvendelser samt sikre at virksomhederne får den rette kvalificerede arbejdskraft. Målet for samarbejdet er at sikre, at virksomhederne får den rette arbejdskraft, samt at de ledige hurtigt opnår tilknytning til en virksomhed med gode jobmuligheder. Der tilstræbes en dobbeltsidig tilgang til rekrutteringen, således at både virksomhederne og de ledige matches optimalt. Jobcentret vil sætte fokus på de lokale virksomheders tilfredshed med jobcentrets indsats for eksempel i forhold til samarbejde, serviceniveau og oplysning om nye arbejdsmarkedsrettede initiativer. Mål for en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på x procent, svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Det tværkommunale samarbejde og dialog med de lokale virksomheder Brøndby Kommune er en del af ni kommuners samarbejdet om en fælles indgang for virksomhederne til jobcentrene i Storkøbenhavn, med ét fælles telefonnummer til samtlige ni jobcentre til servicering af virksomheder og rekruttering af medarbejdere. Formaliseringen af de eksisterende netværk giver virksomhedskonsulenterne et overblik over kontaktpersoner i de øvrige storkøbenhavnske jobcentre, og sikrer en endnu bedre formidling af job på tværs af kommunegrænserne. 19

20 Samarbejdet med de øvrige storkøbenhavnske jobcentre er med til at skabe de mest optimale vilkår for et velfungerende arbejdsmarked på tværs af kommunegrænserne, hvor indsatsen med at matche ledige borgere med ledige job er så fleksibel som mulig i hele Storkøbenhavn. Jobrotation Jobcenter Brøndby deltager aktivt i Hovedstadens Jobrotationsservice, som er et samarbejde mellem 15 jobcentre i hovedstadsområdet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Samarbejdet skal sikre, at virksomhederne får den bedst mulige service i forbindelse med jobrotation. Jobcenter Brøndby er blevet en seriøs samarbejdspartner for flere kommuner, der benytter os som rekrutteringskanal til de rotationsprojekter, de ikke selv kan rekruttere til. Jobcentrets medarbejdere har en øget opmærksomhed på at få etableret jobrotationspladser i deres daglige arbejde. Mulighed for jobrotation indgår i viften af tilbud, der henvises til i virksomhedssamarbejdet Etableringen af virksomhedscentre Jobcenter Brøndby bruger virksomhedscentre til at kvalificere indsatsen overfor indsatsklare ledige. Det indebærer at Jobcentret og virksomhederne samarbejder systematisk om at få ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet ind på en rigtig arbejdsplads, samt støtte dem til job eller uddannelse gennem et praktikforløb sideløbende med, at der gøres en indsats for at overvinde borgerens andre problemer. I lyset af reformen af førtidspension og fleksjob og indførslen af ressourceforløb for de mest udsatte ledige, er det afgørende at samarbejdet med virksomhedscentrene ikke kun fastholdes, men også udvikles og udvides. Virksomhedscentersamarbejdet skal fastholdes og udvikles Forudsætningen for fastholdelse af de stående aktiveringspladser på de lokale virksomhedscentre er tæt samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. Jobcentret har allerede en høj grad af virksomhedsnær aktivering, og jobcentret vil i 2014 bestræbe sig på at indgå i flere partnerskabsaftaler med virksomheder med det formål at udvikle og fastholde et gensidigt forpligtende samarbejde. Der bliver fremover behov for flere aktiveringspladser til borgere på ressourceforløb, og samtidig skal det sikres, at virksomhedsaktiveringen formår at bidrage til en udvikling af arbejdsevnen hos målgruppen. Denne indsats understøtter målet om at give bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet og er i overensstemmelse med intentionerne i kontanthjælpsreform, om at alle borgere skal have en aktiv indsats Sygedagpenge Jobcenter Brøndby vil i 2014 fortsat prioritere målet om at begrænse sygedagpengeforløbenes varighed. Målsætningen opretholdes, fordi sygemeldte borgere udgør en væsentlig arbejdsressource og fordi langvarige sygemeldinger har mange personlige og økonomiske konsekvenser for den sygemeldte. Samtidig giver langvarige sygedagpengeforløb en væsentlig forøget risiko for permanent eksklusion af det ordinære arbejdsmarked og overgang til permanent offentlig forsørgelse. I starten af 2013 fremlagde regeringen et forslag til en reform af sygedagpengeområdet, der blandt andet lagde op til afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Såfremt dette forslag bliver omsat til lovgivning i løbet af 2013 og med mulig ikrafttrædelse i 2014, vil det have stor betydning for sygedagpengeindsatsen i landets jobcentre. Afhængigt af det endelig indhold kan reformen betyde, at betydelige ressourcer skal anvendes til at omorganisere indsatsen i