Familier klasse

Transkript

1 Familier klasse Temamateriale Temamateriale klasse 1

2 INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 5 Elever med særlige behov... 6 Brug Kroppelop.dk... 7 Brug dr.dk/familieliv... 8 Skønlitteratur om familier. Ideer til læsning i dansk Familiefilm om familier. Intro til temaet Familiefotos. Klassesamtale Familiemotiver i kunsten Mig og min familie. Individuel øvelse Avisforside om familier. Evaluering Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Konsulenter: Sanne Paustian Billesbølle og Nana Bernhardt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin Temamateriale klasse 2

3 Forord Du sidder nu med temamaterialet om familier, der indeholder idéer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. I 2013 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på familier, på den mangfoldighed af familieformer, der findes, og på forestillinger, normer og visioner om den gode familie. Familie er mange ting, og familie som begreb ændrer sig over tid og sted. At give børn en klar fornemmelse af, hvor forskellige familier kan være, vil bidrage til at give børn en større rummelighed over for de familier, som ikke er, hvad mange opfatter som en rigtig familie far, mor og børn. Det vil samtidig styrke børnenes muligheder for senere at vælge en familieform, som passer til den enkelte. I dette undervisningsmateriale kan du finde ideer til, hvordan dette gøres i undervisningen i klasse. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der findes i Uge Sex-grundmaterialet målrettet klasse og sammen med den nye hjemmeside til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. Temamateriale klasse 3

4 forord Faglige og tværfaglige muligheder Øvelserne i temamaterialet kan med fordel anvendes i fagene: Dansk Billedkunst Det trygge rum Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Du kan finde konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen, i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. Temamateriale klasse 4

5 Hvad indeholder materialet? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelser og målgruppe Alle øvelserne i materialet kan i princippet bruges på både 2. og 3. klassetrin. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, hvordan øvelserne passer til de konkrete elever i din klasse. Måske vil du få brug for at lave mindre tilpasninger. I mange af øvelserne kan du finde forslag til, hvad disse kunne være. Dansk Øvelser Øvelser og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Billedkunst De korte (< ½ time) 1 3 It- og mediekompetencer 5 De lidt længere (½-1 time) Temamateriale klasse 5

6 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende normaltbegavede, eller børn med særlige behov, der er inkluderet i folkeskolen. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne, end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Piktogrammer Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og laver for eksempel nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen imod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at være anderledes kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum fra Uge Sex-grundmaterialet til klasse med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Temamateriale klasse 6

7 Brug Kroppelop.dk I forbindelse med Uge Sex 2013 lanceres et helt nyt netbaseret undervisningsmateriale, der er målrettet seksualundervisningen i indskolingen. Materialet hedder Kroppelop.dk. Første år indeholder materialet elementer, der er målrettet elever på 2. og 3. klassetrin. Fra Uge Sex 2014 vil der komme nyt indhold til, som er udviklet til undervisningen på 0. og 1. klassetrin. Kroppelop.dk er velegnet til elevernes individuelle arbejde foran computeren, arbejde i grupper à 2-3 elever omkring enkelte elementer og også til fælles brug i klassen, hvor materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Der er udviklet en lærervejledning til Kroppelop.dk, som udsendes medio januar I lærervejledningen findes forslag til, hvordan materialets elementer kan anvendes og indgå i undervisningen. Hvis man som underviser vil inddrage Kroppelop.dk i arbejdet med temaet familier, findes der gode muligheder for dette: Dokumentarfilm På Kroppelop.dk findes der en kort dokumentarfilm om familier. I filmen følger man et barn i indskolingsalderen, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Se forslag til arbejdet med filmen i øvelse 1 i dette materiale. Film med kendte På Kroppelop.dk findes et kort filmklip, hvor kendte fortæller om deres egen familie, om deres tanker om, hvad en god familie er, og hvilken familie de selv kunne tænke sig at have i fremtiden. Filmklippet kan med fordel anvendes i forbindelse med opstarten af et undervisningsforløb om familier, hvor eleverne skal spores ind på, hvad temaet handler om. Mine cirkler På Kroppelop.dk findes elementet Mine cirkler. Her skal eleverne arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? Mine cirkler er en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologisk, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Se lærervejledning til Kroppelop.dk for en beskrivelse af brugen af Mine cirkler. Tegneserie På Kroppelop.dk kan eleverne lave deres egen tegneserie, der handler om familier. De kan arbejde individuelt eller i mindre grupper om at lave en fortælling om familier, som de præsenterer som en tegneserie. De kan vælge imellem forskellige baggrunde og figurer og indsætte tekst i tanke- og talebobler. Deres tegneserie kan gemmes, printes og bruges i en præsentation i klassen. Se lærervejledning til Kroppelop.dk for en beskrivelse af brugen af tegneserien. Temamateriale klasse 7

8 Brug dr.dk/familieliv Mange undervisere er glade for at kunne inddrage film, tv og radio i forbindelse med seksualundervisning i skolen. At se levende bil-leder og lytte til ældre og nyere stemmer i radioen kan give et godt afsæt for seksualundervisningens emner for såvel elever som lærere. Herigennem kan man tale om andre personers erfaringer, refleksioner og reaktioner i forhold til emner, som man enten ikke selv har erfaring med eller som det måske netop kan være sårbart at tale om ud fra egne erfaringer i en klassesammenhæng. Sådan et emne er familier. Derfor er Sex & Samfund også glade for at samarbejde med DR Skole om udviklingen af temaet familieliv i forbindelse med Uge Sex DR Skole er et website til de danske grundskoler, baseret på indholdet i DRs arkiver. Her kan man finde en række tv- og radioklip med tilhørende artikler, billeder, opgaver med videre. Familieliv Temaet Familieliv findes på Log in Alle lærere og elever med UNI-login har adgang til DR Skole. Andre temaer på DR Skole Til Uge Sex 2012 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Køn og kønsroller til udskolingen. Temaet findes på Temaet henvender sig til alle grundskolens trin, fra indskoling til udskoling. I temaet findes en række tv- og radioklip samt billeder og korte tekster. Hvert klip har en kort beskrivelse og en angivelse af klippets varighed. Til klippet findes også tilhørende opgaver, der er målrettet de enkelte trin og kan bruges i undervisningen om familier. Opgaverne er udviklet af Sex & Samfund og kan fungere i samspil med det øvrige materiale om familier, der er udviklet til Uge Sex Temaet Familieliv er inddelt i fem emner: Familieformer: Klip om familier, der ser ud og er sammensat på forskellige måder. Her møder man for eksempel regnbuefamilien, storfamilien, kernefamilien, skilsmissefamilien, plejefamilien og familien uden børn. Skilsmissefamilien: Klip, der fortæller om, hvordan børn og voksne oplever skilsmisser. En god familie: Klip om børns tanker om den gode familie, og hvordan det kan være forskelligt, hvad man opfatter som en god familie. Historisk: Klip om livsvilkår, normer og idealer for familier før i tiden. Global: Klip der viser, hvordan man kan opfatte familieliv, når man har en anden kulturel baggrund end dansk. Temamateriale klasse 8

9 Skønlitteratur om familier Ideer til læsning i dansk Ifølge formålet for faget dansk ( Fælles Mål for Dansk, Faghæfte 1, Undervisningsministeriet 2009) skal undervisningen i dansk blandt andet fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal endvidere fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Der er derfor gode faglige argumenter for at arbejde med familietemaet i dansk. Højtlæsning og egen læsning af skønlitterære tekster, hvor eleverne møder forskellige familiefamilieformer og syn på familieliv, kan for eksempel bidrage til elevernes indlevelse i familiers forskelligheder samt refleksioner over, hvad en god familie er, og hvilken rolle man selv har i familien. Derved opnår eleverne mulighed for på sigt at kunne forholde sig kritisk til eksisterende normer og danne deres egne normer og visioner for et godt familieliv. Du kan her finde en række forslag til gode nutidige tekster, som det kan anbefales at inddrage i danskundervisningen i indskolingen. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om både relevans i forhold til temaet, egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvalitet. Udvælgelsen af foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. Hele familien! Alexandra Maxeiner, Klematis 2011 Mangfoldig billedbog, der præsenterer forskellige måder at være familie på. Handler om enebørn, delebørn, donorbørn, regnbuebørn, adoptivbørn og patchworkfamilier. Men fortællingen behandler også familien som tema i forhold til følelser, forskelle, kulturer og familielivet generelt. Billedbogen er velegnet som udgangspunkt for samtale om stort set alle familierelaterede emner. Det kan være både som højtlæsning eller som emnearbejde med enkelte tekstuddrag. Bogen indeholder kopisider, hvor eleven kan arbejde med at beskrive sin egen familie. Min familie Oscar K. og Dorte Karrebæk, Alma 2004 Tigre og tatoveringer Af Karla von Bengtsson og Anne Marie Donslund, Copenhagen Bombay: Carlsen 2010 Billedbog om den forældreløse pige Maj, der bor sammen med sin elskede onkel Sonny. Maj drager ud i verden for at finde en rigtig familie, som hun har set i reklamerne. Efter vilde eventyr lykkedes det til slut Maj at finde sin helt rigtige familie, nemlig onkel Sonny. Nogen gange er det man leder efter lige i baglommen. Bogen kan skabe afsæt for samtale om, hvad der definerer en rigtig familie. Er det følelser eller normer? Handler det om at have en far og en mor og at spise sundt, eller handler det om at have nogen, der elsker én? Bogen findes også som film. Huset Naja Marie Aidt, Branner og Koch 2008 Huset består af seks fortællinger om seks forskellige familier, der bor i samme bygning. De seks fortællinger kan læses i tilfældig rækkefølge. Hver enkelt fortælling viser med enkle narrative virkemidler, hvordan familier lever forskelligt, og at der er mange måder at være familie på. Huset er befolket af forskellige kulturer og forskellige familieformer. Bogen kan oplagt bruges som afsæt til, at eleven kan skabe sin egen personlige familiefortælling, og klassen kan bygge sit eget hus. Vitello vil have en far/ Vitello skal have en papfar Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2008/2010 Vitello bor sammen med sin mor og har aldrig haft kontakt med sin biologiske far. I disse to fortællinger fra den populære serie tematiseres det på humoristisk vis, hvordan det føles at vokse op med én forælder, samt hvordan det føles, når der pludselig er en ny mand inde i billedet. Bøgerne er gode som oplæsningsbøger og kan danne udgangspunkt for samtaler om nutidige familieformer. Et satirisk familieportræt af en broget hundefamilie, fortalt på godt og ondt med et mangetydigt samspil mellem tekst og billeder. I billedbogen præsenteres onkler, paponkler, elskerinder, mødre og bedsteforældre, som alle indgår i nogle mere eller mindre funktionelle relationer. Arbejdet med tekstfortolkningen kan danne udgangspunkt for refleksioner omkring, hvornår og hvordan man føler sig som en del af en familie. Billedbogen lægger desuden op til samtale omkring, hvordan og hvorfor man er sammen som familie. Hvad er betydningsfuldt? Hvordan skal man opføre sig? Temamateriale klasse 9

10 1. Familiefilm Intro til temaet Mål At eleverne kan samtale om familier ved at give eksempler fra filmens fortælling. At eleverne introduceres til undervisningsforløbet om familier. Målgruppe klasse Forberedelse Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen. Formulér mål for undervisningsforløbet om familier. materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Tips til underviseren Beskrivelse Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal til at arbejde med et tema om familier, og at inden der fortælles mere om dette, så skal eleverne se en film om et barn og dennes familie. Herefter vises en kort dokumentarfilm, der findes på Filmen afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. I filmen følger man et barn, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Barnet selv er i indskolingsalderen; ligesom eleverne i klassen. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Underviseren kan for eksempel benytte spørgsmålene herunder i samtale med eleverne: Hvem handlede filmen om? Hvilke forskellige personer hørte vi om i filmen? Hvordan var personerne i familie med hinanden? Hvad fik vi ellers at vide om familien? Hvad, synes I, lød godt, rart eller sjovt ved familien? Var der noget ved familien, som overraskede jer? Var der noget ved familien, som minder om andre familier, I kender, for eksempel jeres egen? Efter denne snak om filmen fortæller underviseren lidt mere om, hvad der skal ske, mens man arbejder med temaet om familier. De mål, man har forberedt, præsenteres for eleverne i et sprog, der giver mening for dem, og underviseren fortæller også om, hvad de skal lave og hvor længe. Eleverne må gerne opfordres til at stille spørgsmål til underviseren om, hvad der skal ske. Hvis eleverne kommer med ideer til, hvad man kan lave, eller hvad de gerne vil vide mere om i forhold til familier, anbefales det at integrere disse i det videre forløb. Det kan anbefales, at der efter denne introduktion til temaet, bruges tid på at tale om, hvad der skal til, for at det bliver et godt og lærerigt forløb for alle elever i klassen. At arbejde med familier som tema i seksualundervisningen kan potentielt været et sårbart emne for nogle børn. Det kan være børn, som har det svært hos deres familie, eller børn, som har en familie, der på forskellig vis er anderledes end de andres. Derfor er det vigtigt, at underviseren gør sig overvejelser over, hvordan der i forbindelse med forløbet kan skabes et trygt læringsrum for alle elever, hvor deres mangfoldige erfaringer med familier anerkendes og inkluderes. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at lave en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Derudover skal man som underviser I denne øvelse findes en beskrivelse af, hvordan dokumentarfilmen kan bruges som en del af introduktionen til et undervisningsforløb, der handler om familier. Filmen kan også bruges på anden vis, afhængig af hvad der passer én bedst som underviser. I så fald kan man stadig anvende de spørgsmål og arbejdsprocesser, der er foreslået til filmen. Dokumentarfilmen er en del af det materiale, der er særligt udviklet til Uge Sex Filmen er målrettet elever i indskolingen. Der findes andre lignende film, som er særligt målrettet elever på mellemtrinnet (på og udskolingen (på Her præsenteres andre familieformer, og man møder andre hovedpersoner. Som underviser kan det være en god forberedelse til arbejdet med familietemaet at se alle tre korte film i sammenhæng. være opmærksom på, hvordan man eventuelt inddrager elevernes egne erfaringer med familier, da dette let kan fremhæve nogle elever og udstille andre, hvis man ikke er varsom med, hvordan man gør det. Man kan læse mere om disse overvejelser om Det trygge læringsrum samt finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. Temamateriale klasse 10

11 2.Familiefotos Klassesamtale Mål At eleverne kan undersøge og beskrive forskellige familieformer. eleverne kan give eksempler på, hvad de synes er en god familie. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarkene (farvefotos vil være bedst). Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Projektor/smartboard. Beskrivelse Underviseren viser billederne af de otte forskellige familier på smartboard. Eleverne får også udleveret billederne i kopi, således at de kan se på dem to og to. Underviseren fortæller, at familierne selv har bestemt, hvordan de gerne ville fotograferes. Herefter skal eleverne arbejde sammen to og to om ét eller flere af billederne. De skal tale om spørgsmålene: Hvad laver familien på billedet? Hvad er rart ved at være en del af denne familie? Når grupperne er færdige, samles eleverne i en cirkel på gulvet eller på stole. Billederne gennemgås, og der tales om elevernes tanker om familierne. Her kan underviseren for eksempel spørge: Hvad kom I til at tænke på, da I så billedet af familien? Hvem tror I, det er, at vi ser på billederne? Hvorfor tror I, at familierne har valgt, at de ville fotograferes sådan? Hvad fortæller det om dem som familie? Hvor mange forskellige måder at være en familie på viser billederne? Kender I andre måder at være familie på, som I ikke kan se her på billedet? Hvad er en god familie? Hvad tror I, familierne på billederne synes er godt ved deres familie? Er der noget ved nogle af familierne, som får jer til at tænke på jeres egen familie? Hvad kunne det være? Hvis I skulle bestemme, hvordan jeres familie skulle fotograferes, hvad skulle billedet så vise? Familierne på billederne er blevet bedt om at beskrive deres familie med få ord. Disse ord kan eventuelt inddrages i samtalen med eleverne: Familie 1: Aktiv. Travl. Kærlig. Sjov og skør. Familie 2: Kærlighed. Prioritering. Familie 3: Kærlig. Åben. Tryg. Sjov. Familie 4: Kaotisk. Larmende. Sjov. Mange. Familie 5: Samarbejde. Overraskelse. Træde varsomt. Venskabelig. Pludselig. Humor. Familie 6: Rummelig. Mangfoldig. Global. Familie 7: Forældreskab. Fællesskab. Relationer. Familie 8: Normal. Snakkende. Livlig. Tips til underviseren Efter den fælles samtale kan klassen eventuelt arbejde videre på følgende måder: 1) Eleverne arbejder individuelt og laver en tegning af en god familie, der gør noget rart sammen. 2) Eleverne arbejder individuelt og finder på tre ord, som de synes er gode til at beskrive en god familie. Underviseren kan eventuelt lade eleverne få inspiration af de ord, som familierne på billederne, har valgt til at beskrive sig selv. 3) Eleverne arbejder individuelt eller parvis og vælger ét af billederne. De skal lave en lille historie om familien, som de skriver ned eller fortæller til de andre i klassen (eventuelt til en mindre gruppe). Hvis flere klasser arbejder med familietemaet i Uge Sex, kan billederne eventuelt printes i farver og lamineres, således at flere klasser kan bruge dem. Temamateriale klasse 11

12 2. Familiefotos. klassesamtale Arbejdsark FAMILIEfotos Temamateriale klasse 12

13 2. Familiefotos. klassesamtale Arbejdsark FAMILIEfotos Temamateriale klasse 13

14 3. Familiemotiver i kunsten Klassesamtale Mål At eleverne eleverne kan samtale om kunst som udtryksform ud fra en umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber. At eleverne kan forstå, at kunst som udtryksform kan udtrykke holdninger og værdier. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér eventuelt arbejdsarkene. Tid og materialer Tidsforbrug minutter per værk. Materialer Arbejdsarkene. Projektor/smartboard. Beskrivelse På arbejdsarkene til denne øvelse findes eksempler på tre malerier fra Statens Museum for Kunst, der på forskellige måder viser noget om familier. Disse værker er henholdsvis Familien Nathanson af C.W. Eckersberg fra 1818, Familieidyl i Vence af Bror Hjort fra 1931 og Mand, kvinde, barn af Henry Heerup fra Hvis man som underviser gerne vil læse mere om værkerne, er der samlet en kort tekst til hver af disse, som findes i forbindelse med denne øvelsesbeskrivelse. Værkerne kan inddrages enkeltvis eller i sammenhæng i undervisningen i klassen. Herunder findes en række forslag til, hvad der kan inddrages i klassesamtalen om de enkelte værker. Eleverne kan også arbejde individuelt eller i mindre grupper om spørgsmålene, hvis man som underviser skønner dette relevant. C.W. Eckersberg, Familien Nathanson (1818) Personerne på billedet er medlemmer af familien Nathanson, der levede i begyndelsen af 1800-tallet. De var en familie med mange penge. Hvordan kan man se det på billedet? Familien har selv bestilt billedet hos tidens mest kendte maler, C.W. Eckersberg. De har valgt, at billedet skulle vise en dag, hvor de voksne havde været til besøg hos dronningen. Hvorfor tror I, at de har valgt lige præcis den dag for maleriet? Beskriv børnene, I ser på billedet. Hvad laver de, og hvordan ser de ud? Hvordan tror I, det er at være barn i denne familie? Beskriv de voksne på billedet. Hvordan ser de ud? Hvordan tror I, at det er at være voksne/forældre i denne familie? Vælg én af personerne på billedet. Hvad tror du, at personen tænker på det tidspunkt, som billedet viser? Hvad, tror I, at familien Nathanson mener, er en god familie? Hvad mener I selv er en god familie? Bror Hjort, Familieidyl i Vence (1931) Hvad ser I på billedet? Hvem tror I, at personerne på billedet er? Hvilken stemning viser billedet? Hvordan kan I se det (farver, ansigtsudtryk)? Billedet hedder Familieidyl i Vence. Hvad tror I, at ordet familieidyl betyder? Hvis I skulle male et billede, der viste familieidyl i jeres familie, hvad skulle billedet så vise? Henry Heerup, Mand, kvinde, barn (1959) Hvad ser I på billedet? Hvem tror I, at personerne på billedet er? Hvordan tror I, at personerne på billedet har det (kvinden smiler, manden gør ikke)? Fortsættes på næste side... Tips til underviseren Hvis klassen arbejder med Eckersbergs billede Familien Nathanson, så kan elever-ne eventuelt prøve at sammenligne dette billede med nogle af de familiefotos, som findes på arbejdsarkene til øvelse 1. Familierne på disse fotos har også selv valgt, hvilken situation de ville fotograferes i. Hvad fortæller disse fotos om familier, børn og voksne i dag sammenlignet med på familien Nathansons tid? Klassen kan i billedkunst arbejde videre med C. W. Eckersberg eller Henry Heerup og kan i den forbindelse se andre eksempler på værker af disse kunstnere. Arbejdes der med Heerup, kan eleverne prøve at fremstille egne linoleumstryk, der for eksempel viser situationer fra deres egne familier. Andre forslag til det videre arbejde med værkerne kan være: 1) At arbejde med at lave før- og efterbilleder til værkerne hvad er der sket før, og hvad sker der efter (Eckersberg og Hjort). 2) At sætte talebobler på værkerne hvad siger personerne til hinanden? 3) At lade elevernes interviewe værkerne. Temamateriale klasse 14

15 3. Familiemotiver i kunsten. Klassesamtale... Fortsat fra forrige side Personerne ser næsten ud som om, at de er smeltet sammen til én. Hvorfor tror I det? Det lille barn er malet i midten af billedet mellem de to voksne. Hvorfor tror I, at kunstneren har malet barnet her? Ville billedet have vist noget andet, hvis barnet havde været placeret et andet sted, for eksempel til venstre for moderen? Hvad ville det så have vist? Hvorfor tror I, at billedet kun er malet med én farve (rød)? Familien på billedet består af en mor, en far og et barn. Kan familier se ud på andre måder (inddrag eksempler på andre familieformer, se for eksempel øvelse 2)? Fortsættes på næste side... Tips til underviseren Underviseren kan inddrage webuniverset Klatværket, der findes på og er målrettet klassetrin. Her kan eleverne for eksempel lave deres egen udstilling om temaet familie (i Galleriet) eller lære mere om forskellige billedkunstteknikker (i Værkstedet). Klassen kan tage på besøg på et kunstmuseum i lokalområdet og undersøge, hvilke værker de har, som viser noget om familier. På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan man finde en oversigt over kunstmuseer i forskellige dele af landet, se Planlægger du som lærer at besøge Statens Museum for Kunst, skal du være opmærksom på, at værkerne af Bror Hjort og Henry Heerup ikke hænger fremme i udstillingen. Sex & Samfund og Statens Museum for Kunst har i øvrigt udviklet et særligt materiale til besøg på museet på egen hånd. Det kan findes på Hvis flere klasser arbejder med familietemaet i Uge Sex, kan billederne eventuelt printes i farver og lamineres, således at flere klasser kan bruge dem. Temamateriale klasse 15

16 3. Familiemotiver i kunsten. Klassesamtale... Fortsat fra forrige side Om værkerne Af Nana Bernhardt. Undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst C.W. Eckersberg. Dansk. ( ) Familien Nathanson, x 172,5 cm. Olie på lærred. Guldaldermaleren Eckersberg har her skildret grossererfamilien Nathanson. Familien synes presset ind på en næsten lige linje i et smalt billedrum. De er i dagligstuen i et typisk borgerligt hjem anno Personerne er moderigtigt klædt med empirekjoler, napoleonshat og moderen med dyrebare strudsefjer og et smukt rødt kashmirsjal. Det er en familie med penge, og de forstår at vise det frem! Og de har da også valgt en ganske særlig begivenhed for dette familieportræt. Hr. og fru Nathanson er netop vendt hjem efter et besøg hos dronningen. Hjemme venter børnene spændte og gør ophold i deres danse- og musik seance. Moderen fremstår som en monumental, søjleagtig figur i sin sorte kjole, men samtidig mentalt fraværende i blikket. Måske er hun i tankerne stadig på slottet og i den virkelighed uden for hjemmet, som manden symbolsk endnu ikke har forladt. Han er fastfrosset i sin bevægelse med den ene fod uden for stuens trygge rammer. Bevægelsen udefra og ind modsvares af børnenes bevægelse fra venstre mod højre. Legen og dansen stopper, og musikken forstummer, for nu skal børnene høre, hvordan audiensen gik. Familien viser deres egen borgerlighed og samfundsstatus frem. Det er en iscenesat situation og ikke et snapshot af en hverdagssituation. Et overgangsritual kunne det også kaldes. Overgang mellem den offentlige og den intime sfære, mellem fri leg og børnenes velopdragne hjemkomstkomite. Familieportrættet som genre blev meget populært i guldalderen (ca ). Gennem familieportrætter kunne man demonstrere, at man besad de rette borgerlige dyder og værdier og dermed positionere sig som del af en ny voksende samfundsklasse. For eksempel at det er patriarken, der henter pengene hjem, som tilfældet var med grosserer Nathanson. Og at kvinderne holder sig til de hjemlige sysler og kultiverede aktiviteter såsom klaverspil, med mindre de indgik i det offentlige liv som et repræsentativt vedhæng til manden. Fortsættes på næste side... Temamateriale klasse 16

17 3. Familiemotiver i kunsten. Klassesamtale... Fortsat fra forrige side Bror Hjort. Svensk ( ) Familieidyl i Vence, ,5 x 81 cm. Olie på lærred. Idyllen hersker i denne smukke eksotiske have med palmer og gule mimoser. En næsten paradisisk tilstand, hvor familien er omgivet og beskyttet af den frodige vegetation. Måske er det kunstneren med sort alpehue, der er i gang med at modellere en skulptur af kvinden med den røde hat. Måske er det moderen, der sidder som betragteren af familiescenariet med cigaret, højhælede sko og benene over kors. Bror Hjort var både billedhugger og maler. Maleriet er et typisk eksempel på hans ekspressive farvebrug, tydelige penselstrøg og dekorative præg. Jorden er malet som et virvar af dynamiske strøg, og træerne og bjerget glider sammen og skaber et fælles organisk bagtæppe for familieidyllen. Maleriet har et naivistisk præg med figurer som typer frem for egentlige portrætter. Barnet ligner næsten en dukke, der svæver med de stive ben ud til siderne. Henry Heerup. Dansk ( ) Mand, kvinde, barn, x 210 mm. Grafik/højtryk/ linoleumssnit. Heerup kredsede om essentielle og universelle fortællinger om livet og døden og kærligheden og det erotiske i både sine malerier, skulpturer og grafiske værker. Hans formsprog er umiddelbart enkelt. Han genbruger ofte genkendelige symboler og finder også på sine egne karakteristiske symboler og former som for eksempel nissen, der ofte tolkes som et billede på kunstneren selv. I dette rød-hvide linoleumssnit er mor, far og barn skildret i en intim situation, hvor deres kroppe synes at smelte sammen til én krop. De er indkredset af en form, der både kan give associationer til et bankende hjerte, der udsender pulsslag som røde stråler, og et æble med stilken for oven. Og hvilket æble! Her udgøres kernen af den tæt omsluttede familie som et harmonisk billede på kernefamilien. Heerup var blevet gift året forinden, så værket kunne være et billede på hans nyvunde status som ægtemand. Henry Heerup/billedkunst.dk Temamateriale klasse 17

18 3. Familiemotiver i kunsten. Klassesamtale Arbejdsark FAMILIEmotiver i kunsten C.W. Eckersberg Familien Nathanson, 1818 Temamateriale klasse 18

19 3. Familiemotiver i kunsten. Klassesamtale Arbejdsark FAMILIEmotiver i kunsten Bror Hjort Familieidyl i Vence, 1931 Temamateriale klasse 19

20 3. Familiemotiver i kunsten. Klassesamtale Arbejdsark FAMILIEmotiver i kunsten Henry Heerup Mand, kvinde, barn, 1959 Henry Heerup/billedkunst.dk Temamateriale klasse 20

21 4. Mig og min familie Individuel øvelse Mål At leverne kan fortælle om, hvad de godt kan lide ved deres egen familie. At eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de i dag skal tale om familier, og hvilken betydning familier har for, hvordan man har det. I forbindelse med introduktionen kan underviseren spørge: Kan I give eksempler på, hvad der gør jeg glade i jeres familier? Sker det nogen gange, at man kan være ked af det på grund af noget, der sker i ens familie? Hvornår kunne det for eksempel være? Herefter får eleverne at vide, at de nu skal lave et billede, der viser deres familie. Familier kan se ud på mange forskellige måder: Nogen børn bor sammen med én forælder, nogen med to, nogen bor skiftevis hos den ene og den anden forælder og så videre. Eleverne skal klippe de figurer ud, som findes på arbejdsarket, og som de har brug for, når de skal vise, hvem der er deres familie. Figurerne limes på et stykke papir eller karton, hvor eleverne også skal skrive, hvem de forskellige personer er. Det er vigtigt, at elevernes individuelle familier anerkendes, så de må lave præcis den illu-stration af deres familie, som de finder rigtig. Hvis de gerne vil have en bedsteforælder eller en bonusfar med, også selv om de ikke bor i samme hus som denne person, så skal de have lov til det. Når eleverne er færdige med at lave billedet med deres familie, kan øvelsen fortsætte på flere måder, alt efter hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1) eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra det billede, de har lavet. Hvem er personerne på billedet? Eleverne kan eventuelt fortælle lidt om hver person: Hvad kan de gode lide at lave? Hvad arbejder de eventuelt med? Hvad laver de i deres fritid? Og så videre. 2) Eleverne skal fortælle en historie til én eller flere af eleverne i klassen. Historien skal handle om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. 3) Eleverne skal skrive en historie, hvor de fortæller om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. Kravene til dette skriftlige arbejde kan afhænge af den konkrete elevs skrivefærdigheder. Efter denne del af øvelsen hænges elevernes billeder op i klassen. Eleverne opfordres til at gå rundt og se på, hvordan deres familier ser forskellige ud. Herefter samles eleverne igen i en cirkel på gulvet eller på stole, og underviseren kan tale med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan var det at lave billedet af jeres familie? Hvordan var det at høre om de andres familier? Lærte I noget nyt om hinandens familier? På hvilke måder er jeres familier ens her i klassen? På hvilke måder er jeres familier forskellige her i klassen? Tror I, at der findes andre slags familier, end dem vi har her i klassen? Hvad synes I er godt ved at have en familie? Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Sakse og lim. Papir eller karton i forskellige farver. Tips til underviseren Samtalen om elevernes familier kan være sårbar, særligt hvis der er børn i klassen, der skiller sig ud på grund af deres familie, eller som har det svært i familien. Det er omvendt væsentligt, at man ikke er berøringsangst i forhold til dette, da de konkrete børn måske netop har brug for, at emnet tages op i klassen for at forebygge for eksempel drillerier eller udelukkelse. Hvis man som underviser skønner det relevant, kan man imidlertid tilpasse øvelsen, så den sidste del, hvor man fortæller om sin familie, laves individuelt. Denne øvelse kan eventuelt laves i samarbejde med billedkunst, hvor der lægges vægt på elevernes fremstilling af billedet af deres familie ud fra relevante faglige krav. Temamateriale klasse 21

22 3. mig og min familie. individuel øvelse Arbejdsark mig og min FAMILIE Temamateriale klasse 22

23 5. Avisforside om familier Evaluering Mål At eleverne kan give eksempler på, hvad de har arbejdet med i forbindelse med undervisningen om familier. At eleverne kan skrive enkle historier, der handler om familier. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Computere med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Beskrivelse Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at de skal tale om, hvad de har lært, mens de har arbejdet med temaet familier. Underviseren spørger først eleverne, om de kan huske, hvad de har lavet. I fællesskab prøver eleverne og underviseren at sammenstykke de forskellige elementer i forløbet (for eksempel: set film, kigget på billeder, læst en bog). Dernæst spørger underviseren, om eleverne kan give nogle eksempler på noget, de har talt om, set eller hørt, som var nyt for dem (for eksempel: at der findes forskellige slags familier, at mange børn i Danmark har forældre, der er skilt, at man har tænkt over, hvad en god familie er). Hvis eleverne har svært ved at sætte ord på dette, kan underviseren give sine bud på, hvad man tror, eleverne har lært. Alternativt kan man udelade denne del og kun fokusere på, hvad man har arbejdet med. I næste del af øvelsen skal eleverne inddeles i grupper à fire personer. Hver gruppe skal lave en avisforside, der handler om familier, og hvor eleverne inddrager noget af det, som de har arbejdet med og lært i undervisningsforløbet. Grupperne kan eventuelt arbejde sammen to og to om løsning af dele af opgaven. Hver gruppe skal have adgang til en computer med internetforbindelse. Avisforsiden skal laves i en skabelon, som eleverne finder på hjemmesiden (under Til underviseren nederst på siden) eller via dette direkte link: dk/uge6avis. I skabelonen er der fire felter, hvor der er mulighed for at indsætte tekst og billeder. Eleverne skal indsætte fire forskellige historier ( nyheder ) om familier, hvortil de skriver en overskrift, en kort tekst og eventuelt indsætter et foto (for eksempel af klassen, der arbejder med Uge Sex). De skal også give avisen et navn. Se et eksempel på skabelonen her i materialet. Det er meget let tilgængeligt for eleverne at arbejde med skabelonen, og underviseren kan differentiere i de krav, der stilles til elevernes løsning af opgaven i forhold til skriftlighed med videre. Når grupperne er færdige, gemmer de deres forside på computeren og laver eventuelt et print af den. Herefter præsenterer hver gruppe sin forside for de andre, enten ved hjælp af printet eller ved at hente skabelonen frem på projektor eller smartboard. De skal fortælle, hvad de har skrevet og hvorfor. Arbejdet med øvelsen sluttes af med, at de forskellige avisforsider hænges op i klassen og eventuelt sendes hjem til forældrene (via ForældreIntra eller lignende), sammen med en information om det netop overståede undervisningsforløb. Tips til underviseren I denne øvelse findes en beskrivelse af, hvordan produktionen af en avisforside kan bruges som en del af evalueringen af et undervisningsforløb, der handler om familier. Avisforsiden kan også bruges undervejs i forløbet som et selvstændigt element, hvis man som underviser ønsker dette. Den kan også bruges til alle andre af seksualundervisningens emner. Temamateriale klasse 23