Holmegaard Gods. Et stort areal

Transkript

1 Holmegaard Gods Det er først i december, og M&L er på vej til ét af Danmarks godser på Sjælland tæt ved Næstved. Vejret er ikke just smukt denne dag, det er gråt, regnfuldt og faktisk lidt trist! Men, så kommer vi frem til adressen, og ser den gamle fredede hovedbygning på Holmegaard Gods, liggende flot og hvidkalket med sort bindingsværk af prægtigste klasse, med voldgrave omkring og var det ikke en galant ridder på hest vi så, i galop ride ind over vindebroen, og række hånden op til hilsen? Fantasien kan hurtigt få næring i disse omgivelser, og vi må vist tilbage til virkeligheden! M&L har aftalt møde med godsets driftsleder, Thomas Larsen, der havde afsat et par timer til vort besøg. Et stort areal De tre godser, Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde, der alle ejes af Christian Danneskiold Lassen, har tilsammen ca ha, inkl. Forpagtninger ha bliver drevet med planteavl, på 200 ha har man produktionsskov med ca. 70% løvtræer og 30% nåletræer. På knapt 500 ha har man mose med birkeskov. 70 ha af mosen ligger under vandspejl. Jordbonitetet på de dyrkede arealer er meget afvekslende. -På Holmegaard er det en mild og let jord, fortæller Thomas. En stor del af arealerne er afvandet til Susåen, og det giver nogle problemer med at få vandet herfra. Oprensning af afvandingsgrøfter, reparationer af dræn og etablering af nye dræn er en nødvendighed, siger driftslederen. -På Holmegaard dyrker vi overvejende vintersæd rug, raps, hvede og græsfrø. -30 km her fra Holmegaard ligger Juellinge og Tryggevælde, og der er jorden rigtig god lerjord af bedre bonitet. Her dyrker vi bl.a. sukkerroer, vårbyg, frøgræs og hvede. Én maskinpark til alle ejendommene -Fra yderpunkt til yderpunkt på de tre ejendomme er der ca. 50 km, og i vor planlægning af driften er vi nødt til at tage højde for transporten fra mark til mark, fortæller Thomas. -Vi har valgt at have én maskinpark for alle ejendommene, og som du kan se på listen over maskiner, har vi f.eks. kun én mejetærsker. Men når vi tager jordernes forskellighed i betragtning (forskellige afgrøder/forskellige høsttidspunkter) så passer maskinmængden til arealet, i et normalt år, dog lejer vi en ekstra mejetærsker ind ved behov, pointerer Thomas. -Vi har maskinstation til at presse og indkøre halm, ligesom de fleste opgaver omkring sukkerroerne bliver klaret af maskinstation. Jordbehandling og sprøjtning af roerne udfører vi dog selv. -Vi får presset ca tons halm om året. De 250 tons går til kraftvarmeværk (DONG), og de 750 bliver brugt i vore halmfyr.

2 -Vi kommer i år til at levere mellem og tons roer til Nykøbing F. og der sidder stadig 25 ha roer tilbage, beretter Thomas videre. -Til den interne transport af korn i høsten, indlejer vi vognmand. Der bliver flyttet ca tons korn og raps mellem ejendommene. På Holmegaard har vi ejendommens tørreri med varmekilde fra halmfyret, fortæller Thomas til M&L. Medarbejderne -Vi har fire erfarne medarbejdere, der kan klare alle job i forbindelse med land- og skovbruget. En flex-jobber er ansat til at varetage opgaver vedr. have og park samt andet forefaldende. En kombineret skytte/tømrer tager sig af jagvæsenet samt vedligeholdelse af bygninger og udlejningshuse i samråd med stedets ejer. En kontordame forestår udlejning af huse, den almindelige bogføring og regnskab, samt klargøring til revisor. Ejeren Christian Danneskiold Lassen varetager bl.a. formue- og gældspleje, budgetopfølgning samt udlejning af jagten, ligesom han og Thomas jævnligt taler sammen om de mange opgaver, der er at løse i samarbejde på alle fronter. Jobbet som driftsleder Thomas Larsen, der er 37 år, har været driftsleder på Holmegaard Gods siden april 2002, og hans primære indsatsområde er land- og skovbruget samt driftsbygningerne. Thomas, der stammer fra en landbrugsejendom på Møn, er uddannet på Næsgaard, har været nogle år på en større gård i Nordsjælland, samt forvalter på Petersgård inden han startede på Holmegaard. -Vi har været heldige her på stedet, at vi har haft mulighed for, at beholde de fleste af vore gode medarbejdere. Det kan med tiden blive et stort problem at fastholde og skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, pointerer Thomas. -Landbruget har typisk været et lavtlønsområde med til tider lange arbejdsdage/aftener i sæsonerne, og mange unge ser større muligheder indenfor andre erhverv med bedre løn, samt 8-4 job, siger Thomas. -For at tiltrække ny arbejdskraft på landet, må vi lokke med gode personaleordninger, en afvekslende hverdag og det dejlige ved at arbejde i den frie natur. Administration -Det private erhvervsliv, og herunder også land- og skovbruget er efter min opfattelse tynget af stadig større administrative byrder, siger Thomas.

3 -Administrationen af landbruget og de regelsæt vi arbejder under er ikke blevet mere simple med årene tværtimod! Ansøgninger, gødningsregnskaber, MVJ-ordninger m.m. er alle tidsrøvere. -Der er alt for meget (unødvendigt) kontrol et sandt bureaukrati, det burde kunne gøres lettere, siger Thomas med en vis alvor! -Det er en skam, at mange forskellige fornuftige, driftige og ansvarsbevidste mennesker og erhverv bremses i deres virkelyst af mere eller mindre tåbelige bestemmelser! Lad os bare komme af med de ofte diskuterede EU-tilskud til dansk landbrug. Hellere være støtten foruden og få en fri verdenshandel med fornuftige priser men kun hvis vi samtidig slipper for bureaukratibyrden og den stramme landbrugslov som navnlig vanskeliggør forpagtning og jordkøb, er ét af den unge driftsleders synspunkter! Vinter og forår på Holmegaard -Hvilke opgaver er der for driftslederen og godsets andre ansatte året igennem, vil M&L gerne vide? I vinterperioden er der på Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde opgaver i de 200 ha skov med bl.a. udvisning og salg af træ. Til enkelte skovopgaver købes lejlighedsvis ekstern forstrådgivning. Skovopgaverne koordineres af Thomas. Thomas er også i vinterperioden igang med planlægning af forårsarbejdet (gødnings- og sprøjteplaner m.m.). EU-ansøgningerne bliver forberedt, der bliver drænet, ryddet op, lavet småreparationer m.m. Når foråret melder sin ankomst, er der travlhed med markarbejdet, der bliver tilset og igangsat af Thomas, som i forårsperioden bl.a. sørger for at udsæd og gødning hele tiden er parat til folkene i marken. Markerne skal jævnligt tilses og afgrøderne vurderes. Skal der f.eks. sprøjtes, og med hvad? Også godsets skovkulturer kræver tilsyn med evt. sprøjtning for øje. I vækstsæsonen, maj-juni, går der meget tid med tilsyn af afgrøderne. Skal der sprøjtes, vækstreguleres eller er der sygdomme? Her får Thomas hjælp fra en ekstern planteavlskonsulent, der med sit mangeårige kendskab til stedet, er en fortrinlig sparringspartner. -Som stedets driftsleder har jeg et vist ansvar, indskyder Thomas, men bestemmer naturligvis ikke 0% suverænt. Godsets ejer er meget engageret og interesseret og fungere naturligvis som sparringspartner i mange større beslutninger. I tiden op til høst forsøger man på godset at få afviklet medarbejdernes sommerferie. Høsten starter normalt med skårlægning af hundegræs og så slag i slag rødsvingel, rajgræs, raps og korn. Høst og efterår

4 -I høstsæsonen er alle mand 110% på, fortæller Thomas, der bl.a. passer tørreri. -Der er brug for alle hænder, og noget af mit arbejde i høsten, udover pasning af tørreriet, er igen tilsyn af afgrøderne. Hvornår skal vi høste, hvad er det mest optimale? -I høsten arrangerer vi madordning til medarbejderne i marken. De får udbragt høst-dinértransportable. Efter høst holder høstfest, som i år blev holdt på et andet gods i nærheden. -I høsten bliver der trukket store veksler på medarbejderne og deres familier en god høstfest er bl.a. med til, at vi også på det private/sociale plan får nogle fornøjelige timer sammen, siger Thomas. Efterårsarbejdet er også meget intenst, fortæller Thomas. Hurtigt efter høst er vi i gang med rapssåning og såning af vintersæd. Thomas holder også her forsyningslinjen i gang ved hele tiden at sørge for, at medarbejderne i marken har det, de skal bruge. -I november går vi typisk i gang med budgetfasen. Hvad forventer vi af indtægter og udgifter til næste år? Og budgettet bruger vi aktivt som styringsredskab, forklarer Thomas. -Sukkeroerne skal også tages op i denne periode. Selv om vi ikke ved, hvad der vil ske med hensyn til sukkerroerne sæson 2008, så har vi planlagt at tilså ha med sukkerroer næste år, fortæller Thomas. -Al vor byg og hvede er til fremavl, rugen er til brød, al frø er på kontrakt til DLF-Trifolium, og en del af rapsen er også til fremavl. -Vi har også en mindre produktion af ribs, der afsættes til fabrik på Fyn. Prisen på ribs er meget svingende, og vi har stor konkurrence fra de meget store ribsarealer, der er i Polen. Ribsene er desuden svære at renholde, og mange midler er blevet forbudt, så det er muligt vi på et tidspunkt stopper med ribsen, siger Thomas. Skovbrug, jagt og boliger -Vor primære salgsindtægt i skoven er brænde (2,70 meter ved fast vej), hvor mange trofaste kunder selv henter træet. Vi er gået bort fra salg af juletræer og pyntegrønt, siger Thomas bl.a. -Jagten er udlejet til 4 konsortier. På en del af arealet omkring Holmegaard har vi opstartet eget jagtvæsen, hvor der udlejes 5-6 jagter, fortæller Thomas, der også selv er jæger. På Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde gøres der meget for naturen og vildtet. Der er plads til det hele i skov, mose, vandløb, åer, søer, hegn m.m. Til godset hører 20 huse, der anvendes til privat udlejning, samt et par erhvervslejemål. -Der er 3 sæt hovedbygninger, hvoraf den ene (Holmegaard) er fredet, og alle kræver de, sammen med udlejningshusene, en vis form for årlig vedligeholdelse. -Det er en stor post på budgettet, forklarer Thomas. At skabe et resultat

5 -Glæden i jobbet er for mig bl.a. sammen med andre at være med til at skabe resultater, forklarer Thomas, og nævner videre, at man ser, at det man har sået bliver til noget, vokser for så senere at blive høstet, og til sidst blive afsat på de rigtige vilkår. -Det er meget tilfredsstillende at være med i hele forløbet samt at være i og omkring naturen på et sted med så dejlige omgivelser. -Vi prøver her på stedet at finde nye indtjeningskilder, som f.eks. en nylig igangsat istandsættelse af en bygning til afholdelse af private og erhvervsmæssige arrangementer. Thomas Larsen bor i en hyggelig bolig ved Holmegaards Gods. Her har han sit kontor og sin familie, hustruen Charlotte, og de to sønner, Anders og Peter, på henholdsvis 9 og 4 år. Når familien har tid til at slappe af, så går turen til sommerhuset på Enø, eller for Thomas med bøssen over skulderen og jagthunden ved sin side. M&L takker for denne gang. Thomas skal i gang med gødningsregnskabet, og der er en mand der ordner dræn, én pløjer med den 10-furede plov, og én er på godsets værksted og laver småreparationer. På hjemmesiden står bl.a. Holmegaard kan bedst karakteriseres som en jysk gård fejlplaceret på Sjælland godset synes (for en jyde) nu at ligge ganske velplaceret, hvor det er. Måske netop udfordringen med de afvekslende jordtyper er den anstødssten, der sætter gang i de involveredes ideer og planer for fortsat vækst og fremgang! mak Holmegaard Juellinge Tryggevælde Holmegaard er en gammel hovedgård, der er beliggende ca. 8 nordøst for Næstved. Navnet nævnes første gang i 1327, og som går i Stedet blev etableret i 1305 på en lerholm i et lavt liggende og utilgængeligt Den ejer, der satte størst præg på ejendommen var baron Jens Juel, der i 1672 fik ophøjet stdet til baroni under navnet Juellinge. Hele bygningskomplekset blev forandret fra grunden. Hovedbygningen blev befæstet med usædvanligt Tryggevælde er en gammel kongsgård med voldsted i nær tilknytning til Tryggevælde Å. Den gamle kongsgård er nu nedrevet, og en ny hovedbygning er etableret delvist på fundamenterne af den gamle kongsgård med udsigt over tryggevælde Å. Avlsgården og hovedbygningen

6 sø/moseområde af Johannitermunke, der kom til egnen for at lære de lokale at lave teglsten. Omkring 300 år senere samlede Claus Daa gården, og rejste i 1635 den nuværende hovedbygning. brede voldgrave. Den benyttede stil for selve ridderhuset er hollandsk barok, der dengang havde vundet indpas i Stockholm, hvor baronen under sit mangeårige ophold som dansk resident, havde fået smag for den. var indtil 1999 meget forfaldne, hvorfor hovedbygningen og de bygninger, der kunne reddes, blev istandsat. Den trefløjede hovedbygning Voldgravene på Juellinge med dens store og unikke omkransede oprindeligt både bindingsværkskonstruktion er hovedbygningen og fredet. Den er opført på et avlsgården. voldsted på en kampestenssokkel, omkranset af dybe og brede vandfyldte voldgrave og søer. I 1801 blev gården købt af lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Samsøe. Hans kone, Henriette Danneskiold- Samsøe, grundlagde i 1825 det senere så kendte Holmegaard Glasværk. Markplan 2008 Hundegræs, frø (Amba)...44 ha Rødsvingel, frø (Mystic)...32 ha Alm. Rajgræs 2. år, frø (Numan)...41 ha Fab. Roer (Tuva, Mars, Stine) ha Vinterhvede, fremavl (Frument, Ambition). 244 ha Vinterraps (Castille, Catana) ha Vinterrug, brød (Evolo) ha Vårbyg, fremavl (Tipple, Power) ha Ribs (Rondom, Rosetta) ha Græs MVJ ha Permanen græs ha Vildtager og vildtmajs...20 ha Udtaget areal ha I alt areal ha. Maskinpark Traktorer John Deere 8530 med Autostyring 2007 Case Case Case IH MX

7 Case CS Rendegraver JCB 4CXS 1997 Teleskoplæsser Manitou Mejetærsker Claas Større maskiner/redskaber Kverneland PW 10 furet m/pk 2007 Väderstad NGZ 10 m 1998 Kongskilde såbed 6,0 m 1992 Vädetstad Rexius 8,2 m 2002 Väderstad Rapid 6 m Bredal B Hardi Twin 30, l 2006 Tim vogn, 18 tons 2002 Gørlev vogn, 12 tons 1989 Hawe sneglevogn, 29 tons 2006 Kuhn slagleafpudser, 4,5 m 2000 Spearhead Twiga Perfect grenknuser, 2,45 m 2004 Herudover div. småmaskiner og ekstra dæk, samt mindre maskiner til bær.