FORORD. Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål,
|
|
- Elias Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NEFROTISK SYNDROM
2 FORORD Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål, problemer og udfordringer, som et barn og dets familie med sygdommen nefrotisk syndrom skal håndtere i deres hverdag. Pjecen informerer om selve sygdommen, behandlingen, bivirkningerne, hverdagen for familien, fremtiden, de sociale rettigheder samt tilbud fra Nyreforeningen. Samtidig er det vores håb, at pjecen kan bruges som et nyttigt værktøj til at udlevere til familie, venner, pædagoger i institution, lærere i skolen - kort sagt de personer, som har kontakt til et barn med nefrotisk syndrom. Pjecen kan naturligvis ikke stå alene, og skal selvfølgelig ikke erstatte de råd og den vejledning, man som familie altid har ret til og krav på at få af sundhedspersonalet på hospitalet. Pjecen er skrevet af: Christina Wantzin Mor til barn med nefrotisk syndrom Mette Oscar Pedersen Mor til barn med nefrotisk syndrom Jan Jensen Socialrådgiver i Nyreforeningen Tak til overlæge Ida Maria Schmidt for gennemlæsning og godkendelse af indholdet i pjecen. Layout: All is Visual // allisvisual.dk Pjecen er udgivet første gang i 2012
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 04 NYRERNES FUNKTION 05 NEFROTISK SYNDROM 05 SYMPTOMER PÅ NEFROTISK SYNDROM 06 ÅRSAGEN TIL NEFROTISK SYNDROM 06 DIAGNOSEN NEFROTISK SYNDROM 06 FORLØB OG PROGNOSE 07 BEHANDLING 09 BIVIRKNINGER 11 DEN FØRSTE TID 12 FAMILIE, VENNER OG SKOLE 12 PAS PÅ HINANDEN 13 SØSKENDE 13 DAGLIGDAGEN FOR BARNET 14 SKOLE OG DAGINSTITUTION 15 KOST OG MOTION 16 HER KAN I FÅ HJÆLP 18 GODE RÅD 19 YDERLIGERE INFORMATION 7 BEHANDLING 12 FAMILIE, VENNER OG SKOLE 16 HER KAN I FÅ HJÆLP 3
4 NYRERNES FUNKTION Nyrerne varetager en række livsnødvendige funktioner. Normalt har man to nyrer, men man kan sagtens klare sig med én. Nyrernes vigtigste funktioner: Filtrere og rense blodet for affaldsstoffer Opretholde væskebalancen Regulere kroppens salt-, syre og basebalance Regulere blodtrykket Hjælpe til dannelse af røde blodlegemer Udskille giftstoffer (f.eks. medicin) 4 NEFROTISK SYNDROM PJECE
5 NEFROTISK SYNDROM Nefrotisk syndrom er en forholdsvis sjælden sygdom, der som regel starter i førskole-alderen. Der er omtrent dobbelt så mange drenge som piger, der får konstateret sygdommen. I Danmark får mellem 20 og 30 børn under 16 år hvert år konstateret sygdommen. Generelt kan siges, at en person lider af sygdommen nefrotisk syndrom når der er: høje mængder protein (æggehvidestof) i urinen nedsat mængde protein (æggehvidestof) i blodet Væskeansamlinger (ødemer) i kroppen, tydeligst i ansigtet Ved nefrotisk syndrom er nyrernes normale filterfunktion beskadiget. Det gør, at proteiner, i stedet for at blive i blodet, udskilles i vævet, hvilket fører til væskeansamlinger i kroppen. SYMPTOMER PÅ NEFROTISK SYNDROM Som regel er barnets første symptom på nefrotisk syndrom tydelige væske ansamlinger. De ses oftest i ansigtet som poser omkring øjnene. Samtidig kan der være væskeansamlinger på maven, anklerne, hænderne og pungen og penis hos drenge. Derudover kan barnet være bleg og træt pga. blodmangel og evt. tab af stofskiftehormoner i urinen. Der kan være nedsat appetit, og alligevel tager barnet gradvist på i vægt. Det skyldes den øgede væskeophobning i kroppen. Endelig skal barnet ofte tisse meget, og urinen er grumset og skummende pga. proteiner i urinen. Nogle børn kan få åndenød og udspilet mave på grund af væskeophobningen, og kan klage over mavesmerter. ÅRSAGEN TIL NEFROTISK SYNDROM Man ved ikke præcis, hvorfor sygdommen opstår, men en uheldig igangsætning af kroppens immunforsvar er sandsynligvis en medvirkende årsag. Barnet kan, som følge af en tidligere overstået infektionssyg dom, udvikle nefrotisk syndrom, hvis immunforsvaret ved en fejl angriber raske cel- 5
6 NEFROTISK SYNDROM ler. Dette sker heldigvis kun sjældent og er helt tilfældigt. Sygdommen er derfor ikke arveligt betinget. DIAGNOSEN NEFROTISK SYNDROM For at kunne stille diagnosen, ses der på barnets sygehistorie og barnet undersøges nøje. Der tages dels en blodprøve for at bestemme proteinmængden i blodet. Derudover måles proteinudskillelsen i urinen, ved at samle al urin op over et døgn og bestemme proteinmængden heri. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at tage en nyrebiopsi, for at vurdere hvilken type af nefrotisk syndrom der er tale om. stoppes. Hos de fleste af disse børn vil en genoptagelse af behandlingen medføre, at symptomerne forsvinder igen. Nogle børn oplever kun et enkelt tilbagefald, mens andre børn desværre oplever gentagne tilbagefald over årene. Desværre kan nogle af børnene (10-15%) udvikle en kronisk nyrelidelse og i værste fald med langsomt fremadskridende nyresvigt til følge. Prognosen hos børn med nefrotisk syndrom er dog generelt god. Nogle børn bliver hurtigt raske igen, mens andre må behandles gennem hele barndommen. Langt de fleste børn (85%) vokser heldigvis fra sygdommen i løbet af puberteten eller den tidlige voksenalder. FORLØB OG PROGNOSE Sygdommen kan enten udvikle sig over længere tid eller akut. Heldigvis ses, at hos ca. 80% af de børn som behandles med binyrebarkhormoner, vil symptomerne (ikke sygdommen) forsvinde inden for få uger. Hos lidt over halvdelen af børnene ses tilbagefald, når behandlingen 6 NEFROTISK SYNDROM PJECE
7 BEHANDLING Nefrotisk syndrom behandles som udgangspunkt medicinsk med immunforsvarshæmmende stoffer. Be handlingen retter sig mod den - tidligere beskrevne - uheldige aktivering af kroppens immunforsvar, som er opstået. Ved at denne aktivitet bliver stoppet, kan barnet leve videre med sygdommen. Den første behandlingskur med binyrebarkhormon varer som udgangspunkt 12 uger, hvoraf de første 6 uger er på højdosis medicin. Derefter reduceres mængden af medicin, med et fast interval over en længere periode, afhængig af det enkelte barns reaktion på medicinen. Varigheden af den første behandling er oftest på min. 4-6 måneder. Ved tilbagefald vil kuren på højdosis medicin oftest kunne være kortere, hvorefter der begyndes en gradvis nedtrapning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med en vedligeholdelsesdosis over en lang periode - op til flere år. Har barnet desuden lavt stofskifte, behandles der udover de nævnte me- 7
8 BEHANDLING dikamenter (se listen nedenfor) med Eltroxin. Behandlingen af nefrotisk syndrom er som regel meget effektiv, men den Hyppigst anvendt medicin (gives enten som tabletter eller i flydende form) Prednisolon/Prednison (binyrebarkhormon) Calcort (binyrebarkhormon) Sandimmun Prograf Imurel Cell Cept Vanddrivende medicin Blodtryksmedicin har desværre en del væsentlige bivirkninger, som det enkelte barn vil være mere eller mindre generet af. Nogle af bivirkningerne kan kræve supplerende behandling med anden medicin. Nogle børn kan have svært ved, eller vil måske helt nægte, at sluge piller i deres almindelig form. For mange kan problemerne afhjælpes ved at dele pillerne i mindre stykker og give dem på en ske i lidt yoghurt. Flydende medicin kan blandes op med en smule juice dog ikke indeholdende grapefrugt og/eller stjernefrugt. Mod bivirkninger anvendes oftest: Kalktilskud D-vitamin Blodtryksregulerende medicin 8 NEFROTISK SYNDROM PJECE
9 BIVIRKNINGER Den medicinske behandling, især med binyrebarkhormon, kan virke voldsom, idet medicinen kan have så mange forskellige bivirkninger. Bivirkningerne ophører heldigvis i langt de fleste tilfælde, når behandlingen afsluttes, og det vil være yderst sjældent, at man kommer til at slås med alle bivirkningerne på én gang. Det er vigtigt, at være opmærksom og søge læge, hvis barnet klager over bivirkninger. Mange af bivirkningerne kan afhjælpes, så barnet kommer så skånsomt som muligt gennem behandlingen. 9
10 BIVIRKNINGER De mest kendte bivirkninger er: Vægtstigning og forhøjet appetit: Barnet kan opleve uhæmmet sult, som kan være svært at kontrollere. Samtidig kan der opstå ændringer i smagsopfattelsen. Barnet kan tage meget på i vægt og være nødt til at bruge større tøjstørrelser. Ændringer af udseende: Moonface med store oppustede kinder er en kendt bivirkning. Det samme er fedtansamlinger i nakken (tyrenakke) og opsvulmet mave. Øget behåring på kroppen og i ansigtet, tynde arme og ben med nedsat kraft, uren hud og fortykket tandkød kan også forekomme. Man skal desuden være opmærksom på at bruge solcreme med faktor, da barnet kan få tynd og følsom hud (pergamenthud). Nedsat immunforsvar: Da behandlingen svækker immunforsvaret, har barnet større risiko for at få infektioner og andre sygdomme, som desuden er sværere at bekæmpe. Tal med lægen om hvilke forholdsregler der skal tages for barnet. Ændring af psyken: Mange vil opleve humørsvingninger, hvor barnet enten bliver opfarende og hysterisk eller indesluttet og deprimeret. Rastløshed, uro i kroppen, angst og manglende koncentrationsevne kan også forekomme. Endelig kan barnet udvikle et voldsomt temperament, mærkelige vaner og få hallucinationer. Dårlig søvn: Barnet kan plages af søvnløshed, mareridt og træthed. Væksten: Barnets vækst kan hæmmes, og der kan ske afkalkning af knoglerne. Smerter: Hovedpine, ondt i maven og smerter i led og muskler forekommer. Maveproblemer: Barnet kan plages af kvalme/opkastninger, diarré og øget mavesyre. ANDRE BIVIRKNINGER: Kramper i ben og hænder Højt blodsukker eller diabetes Forhøjet blodtryk 10 NEFROTISK SYNDROM PJECE
11 DEN FØRSTE TID Den første tid, efter sygdommen er blevet konstateret, kan være præget af megen usikkerhed og forvirring - ikke mindst hos barnet. I flere tilfælde bliver diagnosen faktisk stillet, uden at barnet har følt nogen former for smerter eller sygdom. Derfor kan det som voksen være paradoksalt at skulle forklare et lille barn, at det har fået en sygdom i nyrerne, som altså ikke gør ondt eller kan mærkes, men nu skal der tages noget medicin for at blive rask - og så bliver man syg! Alt efter barnets sygdomstilstand vil det i starten enten være indlagt på hospitalet eller være hjemme, og møde ind til kontrol dagligt. Efter en tid vil barnet kunne passes hjemme, med en fast tilknytning til hospitalet. 11
12 DEN FØRSTE TID Dagligdagen vil derfor blive præget af jævnlige ambulante kontroller (se boks til højre) og i tilfælde af komplikationer eventuelle indlæggelser. Som forældre vil man ofte vil have vanskeligt ved at passe sit arbejde i denne periode, kan man søge om hjælp hos kommunen. Se afsnittet om Her kan I få hjælp. KONTROLLERNE BESTÅR OFTEST AF: Aflevering af døgnurin (samlet mængde urin over et døgn) Blodprøvetagning Måling af højde og vægt Måling af blodtryk Samtale med læge FAMILIE, VENNER OG SKOLE For enhver familie, er det en stor belastning pludselig at stå med et barn med en alvorlig og behandlingskrævende sygdom, derfor: PAS PÅ HINANDEN Det er naturligt, at parforholdet kan ændre karakter, når der ikke er så meget overskud til at tage sig af hinanden, idet barnet pludselig har brug for 100% opmærksomhed. Prøv engang imellem at sørge for pasning af det syge barn og på den måde få tid til hinanden. Prøv også at være åben og ærlig overfor de nærmeste omgivelser. Forklar, at I gennemgår en meget vanskelig periode i jeres liv. Familie og venner kan kun hjælpe, hvis de ved, hvordan I har det. 12 NEFROTISK SYNDROM PJECE
13 FAMILIE, VENNER OG SKOLE SØSKENDE Søskende til syge børn kan komme til at føle sig oversete eller i vejen, når det syge barn fylder meget i familien. Afhængigt af børnenes alder og temperament kan de reagere forskelligt, enten med vrede og jalousi eller med overdreven hjælpsomhed. Sørg derfor også for at have fokus på de raske søskende og gør noget særligt for dem. DAGLIGDAGEN FOR BARNET Barnet kan meget ofte være fraværende fra institution eller skole, pga. infektioner og bivirkninger af medicinen. Somme tider kan det også være nødvendigt at holde barnet hjemme blot for at beskytte mod smitte fra andre børn. Dette har naturligvis stor indflydelse på dagligdagen og på det sociale liv i forhold til kammeraterne. 13
14 FAMILIE, VENNER OG SKOLE Det kan i perioder være vanskeligt at bevare kontakten til vennerne og deltage i fritidsaktiviteter af forskellig art på lige fod med andre. Det er imidlertid meget vigtigt, at barnet, i så høj grad som muligt, fortsætter sit sociale liv med andre børn og ikke isoleres. Derfor er det også vigtigt, at barnet deltager i institutionen/skoledagen i det omfang, det magter - måske bare i et par timer. Ligeledes kan kortere legeaftaler være med til, at barnet bevarer kontakten til vennerne. SKOLE OG DAGINSTITUTION Hvordan den enkelte familie vælger at tackle den nye situation overfor barnets døgninstitution eller skole, er naturligvis individuelt. Dog kan det anbefales, at man, for at forhindre unødig og ofte urigtig snakken i krogene, er åben og informerende over for personale, forældre og de andre børn. Alt efter børnenes alder kan det være en idé at tage en snak med dem, gerne med det syge barn til stede. Sideløbende med dette, kan et uddybende brev til forældrene hjælpe dem til bedre at forstå, og samtidig hjælpe det syge barn til at blive beskyttet mod drillerier og mobning. 14 NEFROTISK SYNDROM PJECE
15 KOST OG MOTION Kost De fleste børn vil i en periode opleve stærkt øget appetit, efter de er startet behandling med binyrebarkhormon. Til tider kan denne appetit virke nærmest uhæmmet, og barnet vil, hvis det får lov, kunne sætte store mængder mad til livs. Det er nødvendigt at kontrollere barnets indtag af mad, da det ellers vil tage meget på i vægt. Det anbefales at give en proteinrig og saltreduceret kost og evt. modtage råd og vejledning fra hospitalets diætister. Motion Børn med nefrotisk syndrom kan være i stand til at dyrke motion ligesom andre børn, og de har godt af det. Ikke mindst for at holde vægten nede. Det er også vigtigt, at knoglerne styrkes. Man skal dog sørge for at drøfte det med lægen, hvis man er i tvivl om, hvor meget barnet kan holde til. I perioder hvor barnet er i højdosis binyrebarkhormon behandling, vil immunforsvaret være nedsat. Derfor bør man holde sig fra svømmehallen og andre steder med mange bakterier. 15
16 HER KAN I FÅ HJÆLP Der er mange spørgsmål at forholde sig til, når ens barn bliver alvorligt syg. Heldigvis er der flere steder at hente hjælp. SOCIALRÅDGIVNING Alle borgere har ret til at komme til at tale med en sagsbehandler i kommunen. Kommunen har en særlig rådgivningsforpligtelse og skal tilbyde råd og vejledning. Betyder barnets sygdom, at man har udgifter, som man ellers ikke ville have, kan der søges om hjælp fra kommunen til at dække disse merudgifter. Det kan f.eks. være udgifter til medicin, diætkost, beklædning, vask, befordrings udgifter i forbindelse med barnets hospitalsophold og handicaprettede kurser. Kan man ikke passe sit arbejde på grund af barnets sygdom, kan man også søge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen. De offentlige støttemuligheder kan være vanskelige at finde rundt i. Derfor er det altid en god ide at bruge Nyreforeningens eller hospitalets socialrådgiver som sparringspartner før, I tager kontakt til kommunen. Find mere information på PSYKOLOGHJÆLP Hvis barnet eller familien har behov for det, er det muligt at få støttende samtaler hos en psykolog. Man kan henvende sig til egen læge for at få en henvisning. Hvis egen læge henviser, gives der tilskud fra Sygesikringen. Sygesikringen dækker 60% af udgif-ten til maks. 12 samtaler. Hvis man er medlem af Nyreforeningen og har en stram økonomi, er det muligt at søge om at få dækket egenbetalingsande-len til psykologbistand. Hvis man har en sundhedsforsikring som privatperson eller via sit arbejde, vil man højst sandsynligt kunne få fuld dækning derfra. TAL MED ANDRE FAMILIER I SAMME SITUATION Både det syge barn, de raske søskende og forældrene kan have stor glæde 16 NEFROTISK SYNDROM PJECE
17 HER KAN I FÅ HJÆLP af at møde andre familier, som står i samme situation. Nyreforeningen afholder derfor nogle meget populære familiekurser, hvor der er mulighed for at møde andre ligesindede, som lever med sygdommen nefrotisk syndrom. På den måde kan man opleve, at man ikke er alene i verden med sygdommen og de tilknyttede problemer. På Facebook er der lukkede grupper for forældre - hvor du kan skrive med andre, og ad den vej søge informationer og gode råd - og måske få lidt støtte og opbakning. Søg på Forældre til børn med nefrotisk syndrom eller "Forældre til et nyresygt barn" og anmod om medlemskab. 17
18 GODE RÅD De råd der kan gives om, hvordan man kan klare hverdag med et sygt barn, er meget afhængige af, hvor gammelt barnet er. Men nogle gode råd kan være: Forklar barnet lidt om hvad nyrerne er og hvad de bruges til - og ikke mindst hvor de er placeret i kroppen. Forklar derefter hvad nyrerne fejler Vær fra starten ærlig overfor barnet. Forklar at medicinen er nødvendig Vær gode til, sammen med barnet, at sætte ord på bivirk ningerne. Sig at I godt kan se, at kinderne er blevet mere runde, og at I godt kan mærke, at barnet har det dårligt. Vis at I godt kan forstå, at det ikke er rart Husk at minde barnet om at alle bi - virkningerne går væk igen, når det ikke skal have medicin mere Lad barnet slippe for ansvar. Det gælder både at huske at tage medicinen, stixe urin samt opsamle døgn urin. Tag selv voksen-ansvaret Lad barnet tegne sig ud af sine problemer og tanker. Lad bagefter barnet sætte ord på sine tegninger. Vær åben og bliv ikke forskrækket over at nogle tegninger måske virker meget voldsomme og grumme Lad gerne barnet "være ligeglad" og dermed ubekymret leve i en verden, hvor sygdommen ikke fylder mere end højst nødvendigt i hverdagen. Fasthold dog at der kan være be grænsninger, hvor regler skal følges. Hold aftaler Vis barnet at I har styr på det - både sygdommen og behandlingen. Synligt bekymrede forældre giver bekymrede børn Hvis der er grund til bekymring, vær åben og forklar i simple vendinger. Hvis barnet hører noget halvt, kan det let fantasere sig til noget, der er meget værre end virkeligheden Vær der altid for barnet. Kram, kys og kærlighed uanset hvordan verden ser ud 18 NEFROTISK SYNDROM PJECE
19 YDERLIGERE INFORMATION Hvis I er medlem, så har Nyreforeningen en række tilbud til jer. Familiekurser to gange om året Temadage for forældre Sociale arrangementer for hele familien Gratis socialrådgivning Kontaktpersonordning Netværksgrupper Informationsmateriale Råd og vejledning Ferietilbud Legatmuligheder Mulighed for økonomisk støtte til psykologbehandling Læs mere på Medlemskab koster 250 kr. om året. NYTTIG LITTERATUR: Anbring først iltmasken på dig selv af Andrés Ragnarsson, Dansk psykologisk Forlag, 2005 Familier med kronisk syge børn af Jesper Juul, Forlaget Apostrof
20 NYREFORENINGEN Blekinge Boulevard Taastrup Tlf.: mail@nyreforeningen.dk KONTAKT
Forord. Tak til overlæge Ida Maria Schmidt for gennemlæsning og godkendelse af indholdet i pjecen.
Nefrotisk syndrom Forord Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål, problemer og udfordringer, som et barn og dets familie med sygdommen nefrotisk syndrom skal håndtere
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merePårørende. livet med en nyresyg
Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereForord. Udgivet april 2014.
Børn med nyresygdom Forord Det kan være en stor omvæltning, når man får at vide, at ens barn er nyresygt. Udover at det påvirker en følelsesmæssigt, skal man også pludselig forholde sig til en masse praktiske
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereDINE SOCIALE RETTIGHEDER. Nyresyge børn. Nyresyg og merudgifter. -Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
DINE SOCIALE RETTIGHEDER Nyresyge børn Nyresyg og merudgifter -Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste FORORD Denne pjece henvender sig til dig, der er forælder til et nyresygt barn under 18 år. Den orienterer
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.
Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs merePatientvejledning. For lavt stofskifte
Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man
Læs mereFORKØLELSE FORKØLELSE
Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereKære forældre. Alle undersøgelser vil blive udført af en bioanalytiker.
Kære forældre Her følger lidt uddybende forklaring om, hvad I og jeres barn tilbydes ved 5 års undersøgelsen. Herefter er der en lille folder med tegninger, som vi håber vil give både dit barn og dig et
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs merePraktiske oplysninger til dig som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig som er nystartet dialysepatient Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Hæmodialysen, Sønderborg Afdelingspl.: Sekretær: Læger tilknyttet afd.: Connie
Læs mereStresshormonet kortisol
Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der
Læs mereDicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler
Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,
Læs mereHALSBRAND OG SUR MAVE
Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereMin nyre kan blive din - men vil jeg?
Min nyre kan blive din - men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du?
Læs mereÅreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereOperation for kræft i mavesækken.
. INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereForældre brev og 5 års folder. Kære forældre
Forældre brev og 5 års folder Kære forældre Her følger en uddybende forklaring om, hvad du og dit barn tilbydes ved 5 års undersøgelsen. Herefter er der en lille folder med tegninger, som vi håber vil
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs merePraktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialysen, Sønderborg Klinikledere: Connie L. Hansen og Gabriela Andersen
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereINDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af
TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereFORSTOPPELSE FORSTOPPELSE
Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merebedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder
Vi kommer alle ud for spørgsmål omkring overgangsalderen, som har mange facetter. Når den sniger sig ind på kvinderne, føler nogle at der er noget unormalt ved deres krop, hvilket giver anledning til uro
Læs mereLyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mere