Fakta om spiseforstyrrelser

Transkript

1 SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller ind Se signalerne Risikomiljøer Konsekvenser for helbredet Behandling Tidlig indsats hjælper Få mere at vide Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020 DK-1012 København K Tlf.: Fax: [email protected] Internet: Sundhedsstyrelsen 2000 Teksten må med kildeangivelse frit anvendes. [Næste side] [Top] file:///u /Materialer/spiseforstyrrelser/fakta/index.html[ :29:32]

2 Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser. Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Flere sygdomme går under betegnelsen "spiseforstyrrelser". De er kendetegnet ved en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder forholdet til mad, krop og vægt. De ses ca. 10 gange så hyppigt hos piger som hos drenge.spiseforstyrrelser opstår typisk fra omkring puberteten og frem til voksenalder, men de kan også opstå udenfor denne periode. Anorexia nervosa viser sig først og fremmest ved vægttab, en ekstrem frygt for at tage på trods undervægt samt en intens optagethed af kost, vægt og udseende. Den syge er stærkt undervægtig, men tilstræber alligevel yderligere vægttab. Hun spiser kun lidt og undgår kalorierige madvarer. Den syge har ofte et overdrevent behov for at kontrollere alt, hvad der har med familiens mad at gøre. Tankerne om mad, krop og vægt optager så stor en del af hendes tid, at alt andet sættes til side og underlægges hendes ønske om at tabe sig eller opreholde en lav kropsvægt. En person med anoreksi benægter typisk, at hun er syg og behøver hjælp. Ofte er hun perfektionistisk, ivrig efter at gøre andre tilpas og stiller høje krav til sig selv. Bag facaden er hun imidlertid usikker og har et lavt selvværd. Socialt har hun en tendens til at isolere sig. Diagnosen anorexia nervosa stilles, når følgende er opfyldt: Vægttab på mindst 15 pct. af normalvægten. Intens frygt for at opretholde selv en normal kropsvægt. Forstyrret kropsopfattelse og -billede. Den unge føler sig tyk på trods af undervægt. Forsinket pubertetsudvikling. Efter puberteten, ophør af menstruationen. Nervøs overspisning - bulimia nervosa Bulimia nervosa er episoder med spiseanfald - og efterfølgende aktiv, sygelig regulering af vægten ved opkastning, overdreven motion, brug af afføringsmidler eller slankepiller. Der er mange fællestræk med anorexia nervosa i form af intens frygt for at tage på i vægt - og heraf følgende fokus på spisning, mad, krop og vægt. Hvor den unge med anoreksi som regel kan styre trangen til mad, taber den unge med bulimi kontrollen over spisningen. Efter et spiseanfald kaster hun op eller bruger andre metoder til at tabe sig. Spiseanfaldene kan være planlagte. De finder typisk sted i det skjulte og er behæftede med skamfølelse. Unge med bulimi er ofte normalvægtige, hvilket kan gøre det svært at opdage sygdommen. Men vægten i sig selv er ikke afgørende for, at der er tale om en sygdom. Andre spiseforstyrrelser Både bulimi og anoreksi ses i varianter, der ikke opfylder alle kriterierne for at få stillet diagnosen anorexia nervosa eller bulimia nervosa. Alligevel er der tale om sygdom, som kræver behandling. Anfald med tvangsspisning og tab af kontrol over spisningen - uden regelmæssig vægtregulering - kaldes Binge Eating Disorder, BED. For personer med BED har spisningen ligesom hos bulimikere en angstdæmpende funktion. Diagnosen bulimia nervosa stilles, når følgende er opfyldt Gentagne episoder med spiseanfald, hvor den syge inden for to timer spiser meget mere end andre ville

3 kunne overkomme. Det sker i gennemsnit mindst to gange pr. uge over en periode på tre måneder. Følelse af tab af kontrol over spisningen. Tilbagevendende forsøg på ikke at stige i vægt i form af af slankekure, opkastninger, faste eller fysisk træning samt brug af afføringsmidler og/eller vanddrivende piller. Overdreven optagethed af udseende og vægt. Udbredelse og årsag De senere år er der kommet øget opmærksomhed på forstyrret spisning og følgerne heraf. Der er registreret en stigning i forekomsten af bulimi, men forekomsten af anoreksi synes at være nogenlunde konstant. Undersøgelser viser, at op mod 1 pct. af unge piger/kvinder udvikler anoreksi, og op mod 4 pct. udvikler bulimi. De to sygdomme hører således til de mest udbredte, alvorlige lidelser blandt unge kvinder. Sygdommene kan forekomme i alle aldersgrupper. Blandt unge, der til stadighed prøver at få vægten ned, er der flere, der udvikler spiseforstyrrelser end blandt unge i almindelighed. Vedvarende vægtregulering ledsaget af nedsat trivsel ses hos mere end hver fjerde unge pige/kvinde og hos 2-3 pct. af drenge/unge mænd. Det kaldes af nogle risikoadfærd. Mange faktorer spiller ind Man kender ikke årsagen til, at spiseforstyrrelser opstår. Formentlig er der tale om mange forskellige forhold, der under uheldige omstændigheder kan danne baggrund for en spiseforstyrrelse. Medvirkende faktorer kan være af både kulturel, social, psykologisk, biologisk og genetisk art. Fælles er, at en indre uro, usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed forsøges afhjulpet med en ydre kontrol over kroppen gennem spisningen. En ung med anoreksi kan som regel kontrollere spisningen og bliver gradvist afmagret, mens en person med bulimi mister kontrollen og får anfald af grovæderi. Ofte starter sygdommen med en slankekur, som efterhånden udvikler sig til en besættelse. En udløsende hændelse kan være et traume som fx forældrenes skilsmisse, tab af veninde, skoleskift eller lignende. I nogle tilfælde er det måske selve vægtreguleringen, der tager magten fra den unge. Se signalerne Forud for udvikling af en spiseforstyrrelse går ofte et langt forløb, hvor den unge gradvist ændrer adfærd og mistrives. Signalerne kan tit ses, før vægten begynder at falde eller svinge voldsomt. Risikomiljøer Spiseforstyrrelser ses hyppigere i nogle miljøer end i andre. For både piger og drenge gælder det aktiviteter som idræt, fitness, dans og modelarbejde. Risikoadfærd Hyppige slankekure. Vedvarende ønske om at blive tyndere trods normal vægt. Overdrevent fokus på mad, krop og vægt. Overdreven motion. Signaler om, at noget er galt Dårlig trivsel og social isolation. Den unge er trist bag en tilsyneladende perfekt facade. Hun trækker sig måske fra fællesskabet og søger ikke udfordringer og oplevelser sammen med andre. Lavt selvværd og søgen efter accept ved at behage og fokusere på udseendet. Utilfredshed med eget udseende. Optagethed af mad og slankning.

4 Overdreven og øget motion samt gentagne slankekure og vægtsvingninger. Ønske om slankepiller trods normal vægt. Tegn på sygdom Ændrede spisevaner og modvilje mod at spise sammen med andre. Vægttab. Toiletbesøg lige efter et måltid (som tegn på, at maden kastes op). Røde øjne, skader på tænderne, sår på knoer, håndryg og i mundvigene (ligeledes tegn på hyppige, selvprovokerede opkastninger). Fysisk utilpashed som forstoppelse, oppustet mave, hovedpine, søvnproblemer og svimmelhed. Ophør af menstruation eller forsinket pubertetsudvikling. Konsekvenser for helbredet Spiseforstyrrelser er en alvorlig trussel mod helbredet - både fysisk og psykisk - hvis der ikke sættes ind med behandling. I yderste konsekvens kan anoreksi medføre, at den unge dør af underernæring. Behandling Målet for behandlingen er at få den unge til at trives og acceptere sin krop og sig selv. Hun skal lære at søge andre måder at tackle sit liv på end gennem kontrol med spisningen og overdreven fokusering på udseendet. Ved alvorlig undervægt skal patientens vægt i første omgang øges til et ikke livstruende niveau, så hun bliver i stand til at modtage psykiatrisk eller psykologisk behandling. Behandlingen kan foregå ambulant eller ved indlæggelse på hospital. Tidlig indsats hjælper Erfaringer viser, at mulighederne for helt at overvinde en spiseforstyrrelse øges, jo tidligere der sættes ind. Det gælder både de fysiske og psykiske følger af sygdommene. Men det kan tage lang tid og lykkes ikke altid. Ved anoreksi bliver ca. halvdelen raske, en fjerdedel får det klart bedre, men har fortsat problemer, mens den sidste fjerdedel forbliver alvorligt syge. Resultaterne af behandling for bulimi er bedre end for anoreksi. Hvis sygdommene opdages tidligt, er behandlingsresultaterne bedre. Konsekvenser af anorexia nervosa Overdreven motion og underernæring medfører forsinket pubertet eller ophør af menstruationen. Stofskiftet falder i udtalte tilfælde. Det medfører lav legemstemperatur, langsom puls, tør hud og forstoppelse. Langvarig underernæring svækker musklerne, skader hjernen og kan hæmme væksten. Der kan opstå muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser, knogleskørhed og hormonelle forstyrrelser. Overdreven motion kan give ledskader. Tristhed, lav selvtillid, irritabilitet og social isolation ses hyppigt. Der er indlærings- og koncentrationsbesvær, og til trods for træthed kan den syge være hyperaktiv og i stadig bevægelse. Konsekvenser af bulimia nervosa Hyppige opkastninger kan medføre akutte smerter i mave og spiserør, og resultere i skader på tænderne som følge af ætsning fra mavesyren. Brug af afføringsmidler kan forstyrre tarmfunktionen, og medføre træg eller oppustet mave. Kroppens væskebalance og hormonelle balance forstyrres og menstruationen kan ophøre. En vis social tilbagetrækning ses ofte i kølvandet på bulimi, fordi den unge føler det skamfuldt ikke at have kontrol over spisningen og derfor forsøger at skjule symptomerne. Ofte deltager hun kun nødtvungent i måltider. Tilsyneladende er hun velfungerende. Elementer i behandlingen

5 Støtte til normalisering af spisning og vægt. Styrkelse af sociale netværk og venskaber. Individuel psykoterapi eller gruppeterapi. Familieterapi. Få mere at vide Spiseforstyrrelser? Forekomst, årsager, symptomer, tidlige tegn. De professionelle voknes opgaver. Sundhedsstyrelsen Tidlige tegn på spiseforstyrrelser. En tidlig indsats nytter. Sundhedsstyrelsen Sund psykisk udvikling hos børn. Sundhedsstyrelsen Patientforeninger: Anoreksi Foreningen Telefon CMS, Centrum for Mennesker med Spiseforstyrrelser Telefon