Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
|
|
|
- Rudolf Mortensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen. Formålet er at pege på indikatorer der ved nærmere undersøgelse kan angive om målsætningerne for styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen er indfriet efter implementeringen af den nye læreruddannelse. Formålet med en ny læreruddannelse er at styrke de studerende i at blive eksperter i undervisning og eksperter i løsningen af andre læreropgaver i folkeskolen. Tre overordnede målsætninger har derfor en central plads i den nye læreruddannelse: Faglig styrkelse af linjefagene Uddannelsens progression og sammenhæng mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktikken Professionsrettede indsatsområder. Formålet og de tre målsætninger kan opdeles i følgende indsatser: Figur 1: Indikatorernes overordnede rammer Dato Ref TVJ Jnr /6 I de tre nedenstående tabeller har EVA brudt indsatserne ned i indikatorer. Indikatorer forstås som mindre enheder der til sammen indikerer hvorvidt de forventede indsatser er gennemført. Denne undersøgelse opererer med forskellige typer af indikatorer og derfor også med forskellige datatyper. EVA forestiller sig at fx grundoplysninger (ofte andele og afsatte ressourcer) på baggrund af institutionsindberetninger, interviewdata (citater og eksempler) på baggrund af fx fokusgrupper eller telefoninterview og data fra spørgeskemaer blandt undervisere og på hhv. udbud af læreruddannelsen og praktikskoler vil være nødvendige datatyper for at belyse de tre målsætningers indikatorer. Østbanegade 55, 3. T E [email protected] 2100 København Ø F H
2 Målsætning 1 Indikatormodel for faglig styrkelse af linjefagene Indsatser Indikatorer Eksempel på kilde Skærpede adgangskrav Satsning på fagligt kvalificerede undervisere i linjefagene Styrket forsknings- og udviklingsbasering i linjefagene Større linjefag Institutionens udmøntning af de højere adgangskrav, realkompetencevurderingerne og EVA s frafaldsundersøgelse dispensationsordningerne (input) Betydningen af de højere adgangskrav i undervisningen Interview med undervisere og evt. ledelse på lærerudd. Interview med studerende Linjefagsundervisernes vurdering af de studerendes Interview med underviserne faglige niveau (proces/output) Andelen af undervisere med en master/kandidat i et Indberetning fra udbuddene linjefag (input) Andelen af undervisere med en ph.d. i et linjefag (input) do Andelen af kompetenceudvikling/ udviklingstid blandt do medarbejderne Andelen af ph.d.-finansierede indenfor linjefagene do Andelen af ressourceforbrug til udviklingsaktiviteter do Andelen af udviklingsprojekter og eksterne samarbejder do knyttet til linjefag Andelen af studerendes involvering i udviklingsarbejder do Linjefagsundervisernes udmøntning af kravet om forsknings- og udviklingsbasering i undervisningen Institutionens strategier for forsknings- og udviklingsbasering i linjefagene Vurdering af eksamensredegørelser for udvalgte linjefag Indberetning fra udbuddene (output) og dernæst ekspertvurdering Betydning og udmøntning af det øgede omfang, med særlig fokus på undervisernes tilrettelæggelse af det faglige indhold Betydning og udmøntning af øget omfang, med særlig fokus på undervisernes tilrettelæggelse og arbejdsformer Betydningen af større og mindre linjefag Interview med de studerende 2/6 Betydningen af aldersspecialisering (dansk og matematik)
3 Bedre og mere effektive studievaner Interview med studerende Betydningen af specialisering, med særlig fokus på Interview med undervisere i holddannelse (input/proces) fællesfagene og studerende Udvikling i karaktergennemsnit på landsplan i de enkelte Censorindberetningerne, linjefag (output) årsopgørelserne Institutionens strategier for faglig styrkelse gennem mødepligten (input) Betydningen af og udmøntningen af mødepligten Interview med undervisere, studerende og praktikledere Målsætning 2 Styrkelse af uddannelsens progression og sammenhæng mellem linjefag, pædagogiske fag og praktikken Indsatser Indikatorer Eksempel på kilde Øget progression og Institutionens strategier for øget progression og sammenhæng mellem sammenhæng (input) linjefag, pædagogiske fag og praktikken gennem uddannelsen Linjefagsundervisernes tilrettelæggelse for at fremme progression og sammenhæng Fællesfagsundervisernes tilrettelæggelse for at fremme progression og sammenhæng Udmøntningen af styrket sammenhæng Interview med studerende Styrket forsknings- og Andelen af udviklingsprojekter og eksterne samarbejder Indberetning fra udbuddene udviklingsbasering i knyttet til fællesfagene fællesfagene Andelen af undervisere med en master/kandidat et eller do flere af fællesfagene (input) Andelen af undervisere med en ph.d. i et af fællesfagene do (input) Andelen af lektorbedømte (input) og dermed: do Andelen af undervisere med formel pædagogisk kompetence (input) Fællesfagsundervisernes udmøntning af kravet om forsknings- og udviklingsbasering i undervisningen Institutionens strategier for forsknings- og udviklingsbasering i fællesfagene Vurdering af eksamensredegørelser for udvalgte fællesfag (output) Indberetning fra udbuddene og dernæst ekspertvurdering Mere tid til PBAopgaven Andelen af studerendes bacheloropgaver knyttet til Indberetning fra udbuddene relevante udviklingsaktiviteter m. involvering af aftagere eller institutionerne 3/6
4 (output) Andelen af BA-projekter der tager udgangspunkt i do praksis og/eller er udarbejdet i samarbejde med praksis (output) Udvikling i de studerendes opnåede karaktergennemsnit do i bacheloropgaven (output) Institutionens strategier for progression og sammenhæng gennem styrkelse af BA-projektet (input) Undervisernes tilrettelæggelse for at fremme progression og sammenhæng gennem styrkelse af BA-projektet Udmøntningen af styrkelse af bacheloropgaverne Styrket praktik Andelen af beståede efter hver praktik (output) Indberetning fra udbuddene Andelen af undervisere med professionsviden (input) do Institutionens strategier og udmøntning af de større krav og til praktikskolerne (input) interview med praktikledere Udmøntningen og betydningen af strammere bedømmelsesprocedurer for alle praktikophold (output) Interview med praktikledere og studerende Udmøntningen af øget fokus på progression i praktikken Interview med praktikledere og studerende Udmøntningen af praktikkens rolle som sammenhængssskabende (proces / output) Interview med underviserne, praktikledere og studerende Evt. spm. i spørgeskema blandt undervisere på lærerudd. Udmøntningen af en styrket praktik på praktikskolerne med fokus på progression, sammenhæng og bedømmelse (output) 0,2-samarbejdet Institutionens strategier for øget progression og sammenhæng via 0,2-elementet (input) Undervisernes tilrettelæggelse af 0,2-elementet for at øge progression og sammenhæng Interview med undervisere på 0,2-elementet (linjefagslærere og fællesfagslærere) Udmøntningen af 0,2-elementet i 0,2-elementet (linjefagslærere og fællesfagslærere) samt studerende Afsatte lærerressourcer for at fremme samarbejdet i 0,2- Indberetning fra udbuddene elementet (input) 4/6
5 Målsætning 3 Styrkede professionsrettede kompetencer Indsatser Indikatorer Eksempel på kilde Forstærket fokus på Institutionens strategier for indsatsområdet klasserumsledelse klasserumsledelse (input) Udmøntningen af indsatsområdet klasserumsledelse Praktikskolernes beskrivelser af fokus på klasserumsledelse ifb. praktikophold (outcome) Forstærket fokus på Institutionens strategier for indsatsområdet undervisningsdifferentiering undervisningsdifferentiering (input) Udmøntningen af indsatsområdet undervisningsdifferentiering Praktikskolernes beskrivelser af fokus på undervisningsdifferentiering ifb. praktikophold (outcome) Forstærket fokus på Institutionens strategier for indsatsområdet specialpædagogik specialpædagogik (input) Udmøntningen af indsatsområdet anvendelse af specialpædagogik Praktikskolernes beskrivelser af fokus på specialpædagogik ifb. praktikophold (outcome) Forstærket fokus på Institutionens strategier for indsatsområdet skole- skole-hjemsamarbejdet hjemsamarbejdet (input) Udmøntningen af indsatsområdet skolehjemsamarbejdet Praktikskolernes beskrivelser af fokus på skolehjemsamarbejdet ifb. praktikophold (outcome) Forstærket fokus på Institutionens strategier for indsatsområdet undervisning undervisning af af tosprogede (input) tosprogede Udmøntningen af indsatsområdet undervisning af tosprogede Praktikskolernes beskrivelser af fokus uv. af tosprogede ifb. praktikophold (outcome) Forstærket fokus på Institutionens strategier for indsatsområdet evaluering og studerendes evaluering dokumentation (input) og dokumentation af undervisningsforløb Udmøntningen af indsatsområdet evaluering og dokumentation 5/6
6 Praktikskolernes beskrivelser af fokus på evaluering og dokumentation ifb. praktikophold (outcome) 6/6
De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læreruddannelsens faglige kvalitet
Læreruddannelsens faglige kvalitet Læreruddannelsens faglige kvalitet Læreruddannelsens faglige kvalitet 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Bilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Specialpædagogiske kompetencer
Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik
Uddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest
Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: [email protected]
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: [email protected] Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
LÆRERUDDANNELSEN UCSJ
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for
Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: [email protected]
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: [email protected] Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Matematik på grundskolens mellemtrin
Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Matematik på grundskolens mellemtrin Danmarks Evalueringsinstitut Trykt
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt 2005
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE
UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
