UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

Transkript

1 UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings- og evidensbasering inden for Frascati-manualens rammer. Erhvervsakademierne har fået tildelt 52,3 mio. årligt i tre år ( ) til dette konkrete arbejde. At kvalificere rektorernes beslutningsgrundlag for en fælles fremadrettet strategi på området. Seminarets output i overskrifter Frascati-manualens rammer overordnet beskrevet Ledelsesinvolvering og -udvikling er nødvendig for at kunne varetage den nye opgave Kapacitetsopbygning på hvert Erhvervsakademi er første skridt for at kunne varetage den nye opgave Det er samtidig et kultur- og kompetenceprojekt, som vil ændre erhvervsakademierne på forskellige planer Vi skal huske ikke at smide barnet ud med badevandet, dvs. beholde fokus på Erhvervsakademierne kerneopgave, der er at udbyde praksisnære uddannelser der imødekommer den private og den offentlige sektors behov. Ikke afklaret: hvordan afrapporterer vi? Erhvervsakademiernes perspektiv på eget arbejde (workshop) Mere om seminarets output + opsamling af fremadrettede overvejelser Frascati-manualens rammer Inden for Frascati-manualens rammer skal institutionerne (inkl. de studerende) stå for en vidensomsætning og vidensproduktion, der indeholder innovations- og nyhedskapacitet, som skal dokumenteres i konkret output og dermed bidrage til vækst i samfundet. Erhvervsakademierne skal kunne: Afrapportere i forskellige former Definere begreberne kvalitet, udvikling og dokumentation og disse skal formidles gennem forskellige medieringsformer til hele erhvervsakademisektoren. Forstå Frascati-manualens definitioner af grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde: 1

2 Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Udvikle viden og være med til at løfte vores samfundsudfordringer. Vi kan fx indgå i strategiske partnerskaber og skabe: ph.d.er: - men hvad er deres typiske beskæftigelse efter endt ph.d., og hvad får samfundet som konkret output/effekt af dem? konferencer: fx ECOWEEK på KEA, hvor vi skal skabe ny værdi for dem, der er involveret og dermed styrke de faglige miljøer. Konferencer skal være en omsætning af viden, som skaber målbar værdi hvordan dokumenterer vi denne værdi? Det er ikke nok kun at kunne tælle antal flasker rødvin, der er givet til oplægsholdere og så er alt godt, hvis antallet er højt ( Rødvinsparametret ) Innovation: ex Scrabble for blinde, lavet af produktionsteknologer Innovationscamps: men hvilken effekt og værdiskabelse vil det give deltagerne og virksomhederne, så de kan bidrage til vækst i samfundet? Frascati-midlerne omfatter ikke disse udviklingsområder: Uddannelsesudvikling Faglig opdatering Pædagogik/didaktik Formidling af viden til virksomhederne Vi skal videreformidle Frascati-rammerne til medarbejderne Vi skal se på, hvad vi allerede har af udviklingsprojekter mm. og redefinere mål og succeskriterier, så de kan dokumenteres og afrapporteres inden for en Frascatiramme. Vi skal involvere studerende og undervisere i FoU-aktiviteterne til gavn for uddannelsernes kvalitetsudvikling og så deres viden kan OMSÆTTES og bidrage til vækst i samfundet. Vi skal opstille succeskriterier sammen med virksomhederne, og dernæst følge op på dem, så vi sikrer effekt af projekterne i samfundet. 2

3 Ledelsesinvolvering og -udvikling Ovenstående kan kun ske, hvis vi involverer hele ledelsen på vores institutioner og klæder lederne på til at kunne motivere, igangsætte og følge op på disse udviklingsaktiviteter. Søren Barlebo Rasmussen gav input til nogle ledelsesmæssige overvejelser: Man kan som leder styre så meget, at fagmiljøerne går contra. To arketypiske fagfællesskaber: raketten (hvor én ildsjæl tager styringen) og stjerneklubben (hvor alle styrer) hvilken en er jeres institution præget af? Der er to typer strategisk tænkning: kernekompetencer og fleksibilitet. Hvis man satser på kernekompetencer går man i én retning og bliver specialister på det område. Hvis man derimod satser på fleksibilitet, er man omstillingsparat og kan følge med tidens behov. Med andre ord, hvad kræver ledelsen af medarbejderne på institutionen? Kapacitetsopbygning For at kunne samle erhvervsakademiernes videnarbejde, skal der igangsættes en kapacitetsopbygning på hvert Erhvervsakademi. Både i form af nye tiltag og i form af en status over, hvad vi har, som vi kan bidrage med. Få en strategisk ledelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter Udvikle kompetencer til varetagelse af området. At gennemføre en videnskabelig proces kan alle ikke varetage. Er det en ny type underviser, der er tale om? Indhente eksisterende viden på udviklingsområderne hvordan gøres det? Lave alliancer med dem der er klogere end os, lave samarbejdsaftaler med universiteter/institutioner. Medfinansiering kan være en del af en strategi. Man deltager dermed i projekter, der foregår andre steder. Vi skal kunne indsamle data/empiri og kunne være en form for empiri-laboratorium for eksempelvis universiteter, CBS og virksomheder. Vi skal synliggøre og sælge vores DATA, som andre så kan bruge. Vi kan på den måde bidrage i forskerteams Have et solidt kontaktnetværk til vores aftagere Idé: kontakte internationale institutioner, der arbejder med Frascati-manualen, hvordan gør de? (Fx The University of Sheffield i England). Kultur og kompetenceprojekt Institutionen kommer til at arbejde med kompetence- og kulturdelen. Det indebærer bl.a., at man forholder sig til: Medarbejdernes professionelle kompetencer Fælles sprog i organisationen Kendskab til hinandens perspektiver og mangler Fælles strategisk forandring dvs. at alle er klar over, HVORFOR forandringen sker. 3

4 De studerendes syn på sammenhængen mellem teori og praksis. Hvis den glipper falder mange studerende fra, da de ikke kan se formålet med det, de lærer. Underviserne skal derfor være gode til at forventningsafstemme fra start, når de møder deres nye studerende. Og erhvervsakademierne skal være gode til at indsamle de studerendes feedback, når de har været i praktik, så undervisningen kan opkvalificeres løbende. En del af kultur- og kompetenceprojektet kunne være at lave et undervisergalleri på hjemmesiden. Så de studerende og virksomheder kan se, hvem erhvervsakademiernes underviser- portefølje består af. Vi skal ikke smide barnet ud med badevandet Erhvervsakademierne står for at uddanne en arbejdsstyrke i Danmark, så vi kan fastholde vores produktion. Erhvervsakademierne har et stort ansvar på det område. Erhvervsuddannelsernes kerneopgave: Praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og offentlige sektor, og hvis viden grundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Derudover er erhvervsakademiernes rolle at indsamle viden, videnopbygge, omsætte viden og skabe ny viden. Vi er gode til at indsamle viden og skal blive bedre til at skabe viden, ifølge evalueringsinstituttet EVA. Hvad er godt videnarbejde? Det skal undervisere og ledere vide. EVA udgiver snart rapporten: Strategier for viden. Der ligger dermed en formidlingsopgave i at kunne fortælle hvad udviklingsopgaverne indebærer og medfører helt præcist. Vores videnarbejde mangler flere klare visioner og handlingsplaner, mener EVA. Videncentre: skal alle fagområder dækkes af videncentrene? Spørg underviserne og de studerende + erhvervslivet. Ikke afklaret: Afrapportering af midlerne Det er ikke så enkelt at afgøre, hvad der er Frascati-midler, og hvad der ikke er. Ministeriet er endnu ikke kommet med konkrete meldinger om, hvordan vi helt præcist skal afrapportere. Kontakt Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte: Sabine Bjørg Jensen, konsulent i Ledelsessekretariatet, KEA: sbj@kea.dk / mobil

5 Erhvervsakademiernes perspektiv pa eget arbejde (workshop) Nedenfor er der et oprids over emner, der blev diskuteret i forbindelse med de fem spørgsmål til workshoppen. Spørgsmål 1 - Hvad vil det sige, at EA erne med Videncentre har en forskningstilknytning? Hvad betyder det i praksis? - Hvilken rolle har EA erne ift. forskningstilknytningen? - Hvilken rolle har videncentrene ift. forskningstilknytningen? At EA erne har en forskningstilknytning betyder i praksis, at vi bærer ansvaret for at få forskningen ud i uddannelserne samt virksomhederne. Vi kan spille en rolle ift. anvendelsen af grundforskning, og på denne måde agere brobygger for Universiteterne. EA erne skal altså bringe viden i spil og sørge for at forskning bliver til praksis. Forskningstilknytningen kan med fordel ligge i Videncentrene, således at disse går forrest og får en mæglerrolle. På den måde vil Videncentrene fodre EA erne, og EA erne fodre erhvervslivet. Spørgsmål 2 - Rent praktisk vil EA ernes videnproduktion indebære samarbejder med dem, der producerer forskning, især Universiteter og sektorforskningsinstitutter. - Hvad kan Universiteterne forvente af EA erne? - Hvad kan EA erne forvente af Universiteterne? EA erne kan tilbyde et tættere samarbejde med de små og mellemstore virksomheder, hvor der kan etableres konkrete projekter med innovativt indhold. I forhold til kontakten med Universiteterne om adgang og merit, som begge parter har gavn af, skal der etableres en samlet tilgang fra EA ernes side. Nogle mente, at det var bedst at starte med strategiske samarbejds-/partneraftaler med topledelsen; andre var fortalere for en bottom up, hvor man fik aftaler med relevante ressourcepersoner fremfor en topledelse, der alligevel ikke har føling med virkeligheden i de anarkistiske systemer. Der bør også etableres kontakter for at få svar på det generelle spørgsmål om, hvad universiteterne vil med EA erne. Spørgsmål 3 - Hvad betyder det i praksis, at EA erne skal samarbejde om FoU? Hvordan kan det samarbejde foregå? 5

6 Der skal være en dialog mellem Videncentrene og forskellige uddannelsesnetværk, og Videncentrene kan være mødested og platform for FoU. For at sikre en god ramme for FoU, vil det være nyttigt med en fælles info/forskningsplatform eller en form for info/forskningsdatabase, som samtidig kan suppleres med en årlig forskningskonference. Der skal være fælles FoU projekter på tværs af akademierne, og vi skal guide undervisere til at kunne varetage funktionen som videnmedarbejdere. Samtidig anses det for at være vigtigt, at lederne agerer som innovationsdrivere i vidensproduktionen. Videncentrene kan desuden definere fælles indsatsområder, hvor opgaver/fokus aftales i samarbejde med erhvervslivet, og empiri indhentes via EA-netværk. Herved skabes der ny viden i et samarbejde mellem EA erne og erhvervslivet. Det blev diskuteret, om man skulle lave en ny videnskabsteori/dokumentationsmanual, der passer til EA ernes kobling mellem teori og praksis altså en videnskabsteori for praksisbaseret forskning. Spørgsmål 4 - Hvad betyder det i praksis, at EA ernes videnproduktion rummer en praksisnær dimension, altså at EA erne ikke kopierer universiteternes forskning, men leverer sin egen forskning? I gruppediskussionerne var der bred stemning for, at EA erne skal fastholde den praktiske vinkel og ikke begynde at gå universiteterne i bedene. Vi skal dog blive bedre til at formidle vores resultater. Flere af Videncentrene har fat i det rigtige - det skal bare omsættes til anvendt forskning og herunder også formidles. Der skal fokus på, at forskningen bliver til værdi på relativ kort tid - og specielt gøre gavn i de små og mellemstore virksomheder (nationalt som internationalt). Spørgsmål 5 - Nogle videncentres fokusområder er defineret ud fra en branchespecifik tilknytning, f.eks. Økonomi & Finans (bank, revisor ejendomsmægler mv.) og DATE (turisme- og oplevelsesindustri), og følgelig kan disse videncentre tage afsæt i specifikke branchebehov. Andre videncentres fokusområder går på tværs af brancher og rummer dermed en metodisk udfordring, f.eks. Videncenter for Innovation, Videncenter for Ledelse. Hvilke FoU-aktiviteter skal de sidstnævnte videncentre arbejde med og hvilken form skal disse FoU-aktiviteter have for at have værdi for akademierne og for virksomhederne? Der skal defineres nogle meget konkrete projekter, som kan resultere i viden, der hurtigt kan anvendes. Vi skal skabe viden i stedet for blot at videnopsamle, og vi skal være i stand til at dokumentere vores vidensaktiviteter. Samtidig skal vi opbygge nogle fælles kapaciteter, værksteder og udstyr, således at vi kan bruge hinanden. 6

7 Vi skal lave uddannelsesforløb for alle, og de skal udvikles ud fra reelle behov i erhvervslivet. Derfor skal vi have en tæt dialog med erhvervslivet, og vi kan evt. lave FoU projekter for og med små og mellemstore virksomheder. Desuden skal der opbygges stærke partnerskaber med virksomheder og vidensinstitutioner, ligesom det kan være nyttigt med forpligtende netværk med Universiteterne. Kontakt Har du spørgsmål der vedrører workshoppen, kan du kontakte: Helle Dalsgaard Pedersen, kommunikationsmedarbejder, EA Dania: hedp@eadania.dk /mobil