Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Handlingsplan DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Indhold Handlingsplan Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut anvender nyt komma. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade København Ø T F Indledning 3 2 Videnscenter Indsamling, bearbejdning og formidling af viden Produktion af viden 5 3 Evalueringscenter Grundskoleområdet Ungdomsuddannelsesområdet Området for videregående uddannelser Området for voksen- og efteruddannelse Tværgående projekter 10 4 Indtægtsdækket virksomhed 11 5 Bilag 12 E eva@eva.dk H

4 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, præsenterer i denne publikation sin handlingsplan for Efter behandling i EVA s bestyrelse og repræsentantskab er handlingsplanen blevet godkendt af undervisningsministeren. Hensigten med Handlingsplan 2004 er at give EVA s interessenter, skoler, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede et indblik i EVA s kommende evalueringer og projekter og den sammenhæng de indgår i. Mange evalueringer og projekter bygger videre på tidligere handlingsplaner. Som med de forrige handlingsplaner igangsættes der med handlingsplanen for 2004 evalueringer på alle uddannelsesområder fra grundskole over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse. Der skelnes mellem videnscenterprojekter, evalueringer og projekter under området for indtægtsdækket virksomhed. Bagest i publikationen findes et bilag som er en oversigt over evaluerings- og videnscenterprojekter fra denne og den forrige handlingsplan. Yderligere oplysninger om tidligere evalueringer, projekter og publikationer findes på EVA s hjemmeside, Jørn Lund Bestyrelsesformand Christian Thune Direktør Handlingsplan

5 2 Videnscenter Videnscenteret har to hovedopgaver. Den første er at indsamle, bearbejde og formidle relevant viden som er tilvejebragt dels gennem vores aktivt opsøgende rolle i forhold til national og international erfaringsopsamling og -udveksling, dels gennem de aktiviteter som vi tager initiativ til. Den anden hovedopgave består i at udvikle redskaber der kan bidrage til at udvikle kvaliteten af det danske uddannelsessystem. Det sker på baggrund af resultaterne af vores egne aktiviteter og af selvstændige undersøgelser som udgangspunkt for kommende evalueringer eller som opsamling på allerede gennemførte aktiviteter. 2.1 Indsamling, bearbejdning og formidling af viden Det er en væsentlig målsætning for vores informationsaktiviteter at viden om EVA er tilgængelig for brugerne, og at uddannelsesinstitutionernes, interessenternes og offentlighedens behov for oplysninger om evaluering af uddannelser og undervisning bliver tilgodeset. Det sker i praksis først og fremmest gennem vores hjemmeside, handlingsplaner, årsberetning, virksomhedsregnskab og udsendelse af evalueringsrapporter. Som led i afslutningen af en evaluering tager vi stilling til hvilke opfølgningsaktiviteter der er behov for. Det kan være at offentliggøre evalueringens hovedresultater i en kortere tilgængelig form end selve evalueringsrapporten for at nå en bredere målgruppe end de evaluerede institutioner og den umiddelbare interessentkreds. Det kan også være at afholde en konference om evalueringens hovedresultater og de videre perspektiver heri for det evaluerede område. Vi prioriterer at være i direkte dialog med uddannelsesinstitutioner og interessenter på uddannelsesområdet og herved stille vores viden til rådighed for dem. Det kan både være ved at holde oplæg eller blot at deltage i workshopper, seminarer, konferencer og pædagogiske dage og ved at udbyde kurser, fx om selvevaluering som metode for udvikling. For at have viden om den udvikling der sker inden for uddannelsesevaluering ikke blot i Danmark, men også i udlandet, prioriterer vi at deltage i de relevante netværk inden for de forskellige uddannelsesområder. Ud over de eksisterende netværk deltager vi aktivt i opbygningen af såvel et nordisk som et europæisk skolenetværk, og i 2003 er vi gået ind i det eksisterende nordiske evalueringsforum på voksen- og efteruddannelsesområdet, NEVA. Udviklingen af uddannelsessystemet er ikke længere alene nationalt styret. Den europæiske udvikling, fx i form af Bologna-processen og sidst Københavner-deklarationen, har stor indflydelse på betydningen af evaluering og kvalitetsudvikling af de danske uddannelser. Det er derfor vigtigt for os at bidrage aktivt til realiseringen af disse tiltag gennem såvel vores evaluerings- som videns-centeraktiviteter. Det er en del af vores arbejdsmetode løbende at evaluere de anvendte evalueringsmodeller og at forberede de kommende års evalueringer på baggrund af de indvundne erfaringer eller ved at igangsætte udviklingsaktiviteter. På grund af den stigende internationalisering og hermed fokus på behovet for større gennemsigtighed i uddannelseskvaliteten på tværs af landegrænser igangsatte vi i dels en række evalueringer med udgangspunkt i på forhånd definerede kriterier, dels udviklingsaktiviteter der så på brugen af kriterier. Denne udvikling bliver fortsat i EVA har eksisteret siden Det betyder at vi nu er i besiddelse af en stor viden, fx på tværs af uddannelsesområder eller inden for enkelte uddannelsesområder, men på forskellige uddannelser. Det vil være en prioritet i de kommende år at samle disse erfaringer i beretninger som sammenfatter emner enten inden for et område eller på tværs af et Handlingsplan

6 område. Formålet med beretningerne er at skabe et større overblik over de identificerede problemstillinger på overordnet niveau. Planlagte aktiviteter: Årlig beretning der evaluerer indsatsen i forhold til livslang læring i Danmark Kurser i evaluering Metodeopsamlinger. 2.2 Produktion af viden Det væsentligste formål med EVA s aktiviteter er at bidrage til udviklingen af kvaliteten af det danske uddannelsessystem. EVA kan med sine eksterne evalueringer sætte fokus på problemstillinger som er relevante for enten et eller flere uddannelsesområder, for alle interessenter på et uddannelsesområde eller for enkelte uddannelsesinstitutioner. EVA s evalueringer er dog kun et bidrag til kvalitetsudviklingen af uddannelsessektoren. Langt de fleste udviklingsaktiviteter igangsættes af institutionerne selv. Derfor er det en væsentlig del af vores arbejde at gennemføre projekter der har til formål enten direkte at udvikle værktøjer som institutionerne kan benytte i deres interne udviklingsarbejde, eller at indsamle erfaringer via projekter som kan blive stillet til rådighed for institutionerne. En anden væsentlig dimension i vores arbejde er at projekterne også skal kunne bidrage som inspiration til igangværende eller kommende evalueringer eller andre videnscenterprojekter. Vi udarbejder i 2004 en række værktøjer og publikationer til at inspirere til udvikling i en dansk skole- og evalueringssammenhæng. Aktiviteterne spreder sig over hele uddannelsessektoren og tager sit udgangspunkt i de udviklingsaktiviteter der er igangsat på de forskellige områder. Et af værktøjerne er et hæfte der skal støtte skolers kvalitetsudvikling. Det sker ved at pege på både sammenhængene og samspillet mellem målsætninger og evaluering i tilrettelæggelses-, gennemførelses- og opfølgningsfasen af et projekt. Hæftet er inspireret af de oplæg som EVA har holdt, og de kurser og workshopper som vi har deltaget i især på grundskoleområdet, men det er også inspireret af de debatter der er opstået i forbindelse med en række evalueringsaktiviteter på skoleområdet. EVA igangsatte i 2001 et udviklingsprojekt som skulle undersøge god praksis i forbindelse med undervisningsiagttagelse. Et af hovedformålene med projektet var at overveje om undervisningsiagttagelse er et metodeelement som kan bruges effektivt i EVA s evalueringer. Med udgangspunkt i erfaringerne fra dette projekt og brugen af undervisningsiagttagelse i evalueringen af engelsk i grundskolen igangsætter vi et projekt hvor formålet er at finde frem til måder hvor iagttagelse kan bruges som redskab til intern skoleudvikling til brug for såvel ledelse og lærere. Kvalitetsudvikling og -sikring er i stadig stigende fokus i uddannelsessektoren. Det gælder også det almene gymnasium. Dette område har traditionelt været præget af en høj grad af central styring, men flere forhold, herunder en ændret tilgang i det centrale tilsyn, peger på at de enkelte skoler vil få større ansvar for selv at sikre og udvikle kvaliteten af deres uddannelse og undervisning. På dette grundlag igangsætter vi et projekt med det formål at udvikle en model til vurdering af de almene gymnasiers kvalitetsudvikling og -sikring med fokus på såvel gennemførelse som organisering. Der vil også blive gennemført to projekter der har til formål at bidrage som inspiration til igangværende eller kommende evalueringer. Det drejer sig om udviklingen af et koncept for evaluering af CVU er og en undersøgelse af skolers og ungdomsuddannelsesinstitutioners praksis med den løbende evaluering af eleverne. Hovedparten af CVU erne er stadig så nye at det er for tidligt at tage initiativ til at foretage en egentlig evaluering af dem. Det er dog vores forventning at det vil være relevant at gennemføre evalueringer på dette område inden for de kommende år. Som forberedelse til Handlingsplan

7 denne type evalueringer vil vi igangsætte et udviklingsarbejde som skal munde ud i et forslag til et koncept for evaluering af CVU erne. I flere af vores projekter har den løbende evaluering af eleverne været inddraget som et delaspekt. Evalueringerne peger på at der ikke eksisterer fælles retningslinjer eller praksis på landets skoler for hvordan elevudbyttet evalueres, ligesom der peges på at det er en svær opgave at følge alle elevers udbytte tæt. Der igangsættes et projekt der vil tage sit udgangspunkt heri og fokusere på sammenhængen mellem den løbende evaluering af eleverne og den daglige undervisning. Planlagte aktiviteter: Hæfte om sammenhængen mellem målsætninger og evaluering som led i intern kvalitetsudvikling Publikation om undervisningsiagttagelse som værktøj til skoleudvikling Udvikling af model til vurdering af kvalitetsarbejde i det almene gymnasium Udvikling af koncept for evaluering af CVU er Undersøgelse af skolers og ungdomsuddannelsesinstitutioners praksis med den løbende evaluering af eleverne. Handlingsplan

8 3 Evalueringscenter Det er evalueringscenterets opgave at gennemføre systematiske evalueringer af undervisning og uddannelse i alle dele af uddannelsessektoren fra børnehaveklasse over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddannelse. Ved systematiske evalueringer forstås: At der ved udarbejdelse af den årlige handlingsplan tages højde for: at der hvert år planlægges evalueringer inden for hvert af områderne: grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser at evalueringerne i en handlingsplan supplerer evalueringerne i de foregående handlingsplaner eller ligger i forlængelse af dem. At EVA altid anvender systematiske metoder der inkluderer forundersøgelse, herunder udarbejdelse af kommissorium og nedsættelse af evalueringsgruppe, dokumentationsindsamling, herunder selvevaluering og brugerundersøgelser, og udarbejdelse af en rapport der indeholder analyser, konklusioner og anbefalinger. At EVA i forbindelse med udvælgelse af de skoler og institutioner der skal deltage i en evaluering over tid, sørger for at opnå så stor spredning som muligt. EVA vil desuden i en række af evalueringerne anlægge en international dimension som følger den udvikling som er igangsat med blandt andet Bologna-deklarationen på det videregående uddannelsesområde og Københavner-deklarationen på erhvervsuddannelsesområdet. Begge deklarationer indeholder ønsker om større gennemsigtighed i uddannelserne på tværs af landegrænser. 3.1 Grundskoleområdet Følgende evalueringer blev sat i gang på grundskoleområdet med Handlingsplan 2003: Faget idræt i grundskolen Undervisningsdifferentiering i folkeskolen. Følgende evalueringer sættes i gang med Handlingsplan 2004: Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder 90 erne blev det årti hvor der kom fokus på læsning. Det skete både gennem nationale, nordiske og internationale undersøgelser af folkeskoleelevers læsefærdigheder og gennem en bredere debat om betydningen af at kunne læse for at fungere i samfundet. Mange parter med tilknytning til folkeskolen iværksatte en indsats for at øge elevernes læsefærdigheder. Resultaterne af denne indsats er blandt andet dokumenteret i den seneste undersøgelse fra OECD (PISA) og i kommunalt baserede evalueringer af mål, strategier og resultater. Evalueringen vil undersøge hvilke initiativer der er taget af især kommuner, skoler og lærerseminarier for at øge elevernes læsefærdigheder, og hvilke sammenhænge der er mellem den lokale og nationale indsats. På den baggrund vil evalueringen fokusere på faktorer som er væsentlige for at opnå resultater i forhold til de valgte udviklingsstrategier, og vurdere forholdet mellem mål, indsats og udbytte. Arbejdet med uddannelsesbøger og -planer i folkeskolen 1. august 2000 trådte bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen i kraft. Den fastlægger at eleverne på 6. klassetrin begynder udarbejdelsen af en uddannelsesbog som følges op af en personlig uddannelsesplan på 9. klassetrin. Af denne skal det fremgå hvilke mål Handlingsplan

9 den enkelte elev har for uddannelse efter grundskolen. 1. august 2004 træder lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv i kraft. Den indebærer en ny struktur på vejledningsområdet og dermed også for skolevejledningen men indholdsbestemmelserne om uddannelsesbøger og uddannelsesplaner forbliver uændrede. Med afslutningen af skoleåret 2003/04 vil de første elever have gennemgået hele forløbet fra 6. til 9. klasse, og tre årgange vil have bragt uddannelsesplanen med til den efterfølgende ungdomsuddannelse, hvor den skal indgå i planlægningen af elevens videre undervisningsforløb. Evalueringen vil fokusere på arbejdet med uddannelsesbøger og -planer i folkeskolen, de redskaber der er anvendt, og hvordan forskellige parter er inddraget. Det kan også være relevant at undersøge hvordan ungdomsuddannelserne har ladet uddannelsesplanen indgå i planlægningen af elevens videre undervisningsforløb. Dette er en af uddannelsesbogens funktioner der er blevet understreget i gymnasiereformen. 3.2 Ungdomsuddannelsesområdet Følgende evalueringer blev sat i gang på ungdomsuddannelsesområdet med Handlingsplan 2003: Skriftlighed i udvalgte fag med A-niveau i det almene gymnasium Engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne. Følgende evaluering sættes i gang med Handlingsplan 2004: Integration af it i de fire gymnasiale uddannelser Integration af it i uddannelsessystemet har været centralt i nyere tids skoleudvikling også på det gymnasiale område. Der er gennemført mange forsøg, projekter og undersøgelser der beskæftiger sig med udvalgte faglige, pædagogiske og organisatoriske problemstillinger forbundet med anvendelse af it i gymnasiet. Der har typisk været fokus på skoler der på forskellig vis har været spydspids på området. Med denne evaluering stilles der skarpt på integrationen af it i undervisningen. Der sættes fokus på to aspekter ved it-integrationen: Elevernes forventede slut-kompetencer Skolernes kvalitetssikring af integration af IKT i undervisningen. Der formuleres konkrete kriterier for de to fokusområder. Med afsæt i disse vurderes det hvordan integrationen af IKT er blevet grebet an i de fire gymnasiale uddannelser. I evalueringen indgår både skoler der har arbejdet målrettet med aspekter af it-integration, og skoler hvor it ikke har været et prioriteret indsatsområde. 3.3 Området for videregående uddannelser Følgende evalueringer blev sat i gang på området for de videregående uddannelser med Handlingsplan 2003: Evaluering af læreruddannelsen Evaluering af journalistuddannelsen. Følgende evalueringer sættes i gang med Handlingsplan 2004: Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne Med reformen af de korte videregående uddannelser i august 2000 opstod der 13 nye erhvervsakademiuddannelser. Som led i reformen stilles der krav om at udbydere af de nye uddannelser etablerer et kvalitetssystem for hver enkelt uddannelse. Institutionerne skal blandt andet inddrage studerende og aftagere i en årlig selvevaluering og efterfølgende udarbejde en Handlingsplan

10 skriftlig opfølgningsplan. Hensigten med kvalitetssystemerne er at institutionerne løbende vurderer resultaterne og udvikler kvaliteten af de udbudte erhvervsakademiuddannelser. Formålet med evalueringen er at vurdere styrker og svagheder ved de lokale kvalitetssikringssystemer inden for en eller flere uddannelser, herunder de skriftlige opfølgningsplaner som indsendes til Undervisningsministeriet. Der vil blive sat fokus på kvalitetsarbejdets resultater såvel som dets organisering og gennemførelse. I udvælgelsen vil der blive lagt vægt på om uddannelserne har få eller mange lokale udbud, og om uddannelserne ligger inden for det tekniske eller det merkantile område. Evaluering af professionsbacheloruddannelser I de seneste år er mellemlange videregående uddannelser blevet godkendt eller oprettet som professionsbacheloruddannelser. I forlængelse af professionsbachelorbekendtgørelsen er der opstillet en række kriterier der skal opfyldes for at uddannelsen fortsat kan anerkendes. EVA vil med udgangspunkt i kriterierne gennemføre et pilotprojekt i forhold til udvalgte professionsbacheloruddannelser. Formålet med pilotprojektet er at udvikle en metode som kan danne udgangspunkt for en systematisk gennemgang af professionsbacheloruddannelserne inden for en begrænset årrække. Uddannelsesevaluering på universitetsområdet I forslaget til den nye universitetslov fremhæves det at den vedvarende og systematiske kvalitetsudvikling på universitetsområdet blandt andet skal synliggøre at udbuddet af uddannelse er relevant for samfundets behov og er af højeste uddannelseskvalitet. På europæisk plan lægges der tilsvarende vægt på at skabe større synlighed og gennemsigtighed mellem uddannelser på tværs af landegrænser. Det har bragt uddannelsernes kompetenceprofil og bachelor- og masterniveauet i fokus. I forlængelse heraf vil EVA igangsætte uddannelsesevaluering på universitetsområdet der medvirker til at belyse de skitserede temaer. Det betyder at en evaluering kan inkludere: Dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedstilknytning Det uddannelsesmæssige sigte og implementering af bachelor- og masterstrukturen Forhold knyttet til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsen. Det er hensigten at evalueringerne skal rumme en international dimension. Dette kan fx ske gennem internationale eksperters deltagelse i evalueringsgruppen og/eller inddragelse af internationalt relevante kriterier. 3.4 Området for voksen- og efteruddannelse Følgende evaluering blev sat i gang på området for voksen- og efteruddannelse med Handlingsplan 2003: Evaluering af masteruddannelser. Følgende evalueringer sættes i gang med Handlingsplan 2004: Evaluering af VUC Voksenuddannelsescentrene (VUC) spiller en vigtig rolle i forhold til at give voksne almene kvalifikationer til og med et gymnasialt niveau ved at tilbyde uddannelsesforløbene Almen Voksen Uddannelse (AVU) og enkeltfags-hf. VUC erne har dog inden for det seneste årti været præget af at kursistprofilen har ændret sig, og at søgningen generelt er faldet. Disse forandringer gør det interessant at belyse hvilken rolle VUC i dag spiller i det danske uddannelsessystem, også set i lyset af intentionen udtrykt i lovgivningen fra 2000 om at skabe et samlet videreuddannelsessystem for voksne i Danmark. Handlingsplan

11 EVA ønsker at gennemføre en evaluering af VUC der sigter mod at belyse hvordan VUC erne aktuelt udfylder deres rolle, med særligt fokus på hvordan kursisternes muligheder forbedres i forhold til såvel videreuddannelse som beskæftigelse. Forberedende voksenundervisning Over en million voksne danskere har så få dansk- og/eller matematikkundskaber at de har behov for grundlæggende undervisning på folkeskoleniveau. Siden 2000 er undervisning i dansk og matematik på folkeskoleniveau blevet udbudt som Forberedende Voksenuddannelse (FVU). Kurserne foregår på en række institutioner såsom voksenuddannelsescentre, daghøjskoler og produktionsskoler. Evalueringen skal afdække kursisters, læreres og aftageres forventninger til og oplevelser af kurserne. Den skal fokusere på forskellige måder at rekruttere kursister på, forskellige udbudsog tilrettelæggelsesformer samt kursisternes udbytte af undervisningen. 3.5 Tværgående projekter Engelsk fra grundskole til videregående uddannelse Ud over at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse inden for de enkelte uddannelsesområder skal EVA også vurdere overgange og sammenhænge internt i uddannelsessystemet. EVA igangsætter en evaluering af engelsk på videregående uddannelsesniveau. På det grundlag identificerer vi sammenhænge mellem de forskellige uddannelsesniveauer, fra grundskole til og med videregående uddannelse. Det sker på baggrund af EVA s evalueringer af engelsk i grundskolen (2003), engelsk i de gymnasiale uddannelser (2004) og altså engelsk i videregående uddannelse. Handlingsplan

12 4 Indtægtsdækket virksomhed Aktiviteterne under indtægtsdækket virksomhed består af SU-vurderinger af private uddannelser og eksternt rekvirerede opgaver. Sidstnævnte kan være opgaver på anmodning fra andre, fx ministerier, uddannelsesråd, kommunalbestyrelser eller uddannelsesinstitutioner. Formålet med SU-vurderinger er at vurdere om private uddannelser lever op til en række minimumskrav. En positiv opfyldelse af disse krav sikrer at de studerende på uddannelsen er berettigede til at modtage SU. En uddannelse skal gennemgå en SU-vurdering hvert fjerde år. Gennemførelsen af SU-vurderinger for SUstyrelsen er en opgave som EVA lovmæssigt er forpligtet til at gennemføre. Herudover påtager EVA sig opgaver efter rekvisition hvis de ligger inden for EVA's kernekompetencer, dvs. evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelse, uddannelsesforløb, undervisning og institutionsudvikling. Handlingsplan

13 5 Bilag Tabel 1 Oversigt over evalueringsprojekter Område og projekt Handlingsplan Planlagt afslutning Skoleområdet: Faget idræt i grundskolen kvartal 2004 Undervisningsdifferentiering i folkeskolen kvartal 2004 Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder 2004 Arbejdet med uddannelsesbøger og -planer i 2004 folkeskolen Ungdomsuddannelserne: Skriftlighed i udvalgte fag med A-niveau i det almene kvartal 2004 Gymnasium Engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser kvartal 2004 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af kvartal 2004 erhvervsuddannelserne Integration af it i de fire gymnasiale uddannelser 2004 De videregående uddannelser: Evaluering af læreruddannelsen kvartal 2003 Evaluering af journalistuddannelsen kvartal 2004 Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne 2004 Evaluering af professionsbacheloruddannelser 2004 Uddannelsesevalueringer på universitetsområdet 2004 Voksen- og efteruddannelse: Evaluering af masteruddannelser kvartal 2004 Evaluering af VUC 2004 Forberedende voksenundervisning 2004 Tværgående projekter: Engelsk fra grundskole til videregående uddannelse 2004 Tabel 2 Oversigt over videnscenterprojekter i 2004 Projekt Årlig beretning der evaluerer indsatsen i forhold til livslang læring i Danmark Kurser i selvevaluering Metodeopsamlinger Hæfte om sammenhængen mellem målsætninger og evaluering som led i intern kvalitetsudvikling Publikation om undervisningsiagttagelse som værktøj til skoleudvikling Udvikling af model til vurdering af kvalitetsarbejde i det almene gymnasium Udvikling af koncept for evaluering af CVU er Undersøgelse af skolers og uddannelsesinstitutioners praksis med den løbende evaluering af eleverne Handlingsplan