Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Transkript

1 Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget skal sikre HK-jobs i fremtiden. HK Stat skal skabe værdi for medlemmet igennem en samlet strategi for Fag, Uddannelse og Kompetenceudvikling. Strategien skal bidrage til kvalitet i HK-kerneopgaven og skabe stærke faglige og sociale fællesskaber på arbejdspladsen. Indledning Uddannelse står højt på HK Stats politiske dagsorden. Kravene til HK ernes faglige kompetencer er stigende og under forandring. De statslige arbejdsgivere efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft, og andelen af statslige medarbejdere med en videregående uddannelse vokser. Hvis HK erne også i fremtiden skal finde plads på det statslige arbejdsmarked og opfattes som en vigtig og attraktiv faggruppe, skal der gøres en særlig indsats for at sikre et kompetencemæssigt løft. Det betyder, at det faglige indhold i såvel grunduddannelser som efter- og videreuddannelse må hæves. HK Stat vil fremhæve to forudsætninger for denne indsats: Fra HK Stats målprogram Der er for få, der afslutter en erhvervsuddannelse (EUD). Erhvervsuddannelserne skal tiltrække flere elever end i dag med de nødvendige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis uddannelserne skal bidrage til at dække det samlede behov for faglært arbejdskraft. 2. Der er behov for flere med en videregående uddannelse. En analyse af den administrative faglighed i fremtiden vurderer, at enten bliver HK ernes arbejde overtaget af akademikere, uanset om arbejdsopgaverne forudsætter en lang videregående uddannelse, eller også varetager HK erne mere komplekse arbejdsfunktioner, hvilket forudsætter et kompetencemæssigt løft især gennem nye videregående uddannelser. Danmark har brug for dygtige og højt specialiserede faglærte, der har praksiskendskab, er nysgerrige og selv udvikler deres fag og faglighed. Fremtidens HK ere i staten nøjes ikke med at sikre driften, men udvikler opgaver og fremmer innovation og nytænkning. Det stiller krav til uddannelsesinstitutionerne, arbejdsgiver og HK erne selv om løbende udvikling af de statsansatte 1

2 HK eres faglige kompetencer både i forhold til grunduddannelse (vejen ind i faget) og efter- og videreuddannelse. Grunduddannelser For hovedparten af HK Stats medlemmer har den uddannelsesmæssige vej ind i faget været en erhvervsuddannelse (EUD) taget i forlængelse af folkeskolen. For at sikre et højere niveau samt en større gennemførselsprocent skal adgangskravene skærpes til både de merkantile erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser (STX, HHX og HTX). Adgangskrav i form af krav til karakterer i folkeskolens fag kan ikke stå alene. Der bør desuden ses på praktisk betonede prøver, optagelsessamtaler, forkurser og introduktionsforløb. Sådanne supplerende krav skal sikre en højere kvalitet i ungdomsuddannelserne og bidrage til at gøre de unge mere bevidste om deres valg, det vil sige gøre dem uddannelsesparate (og ikke blot uddannelsesegnede). Uddannelsesvejledningen af de unge skal styrkes, så både de unge, deres forældre og vejlederne sikres et bredt indblik i uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. HK Stat vedstår sin del af et socialt ansvar og vil arbejde for at alle unge (også dem der ikke lever op til de formelle adgangskrav i første omgang) får den fornødne støtte og vejledning til at blive parate og afklarede til at gennemføre en grunduddannelse. Det skal være attraktivt og udfordrende at tage en erhvervsuddannelse, og alle elever, der vælger EUD-vejen, skal udfordres. Der skal være mulighed for at opstille differentierede adgangskrav. De præcise rammer og kompetencemål skal fastsættes af de faglige udvalg. HK Stat vil arbejde for, at der på erhvervsuddannelserne kan være plads til specialiserede fag, højniveauforløb og særlige talentspor. For HK Stat er det en mærkesag, at ingen unge, der starter på en EUD, skal falde fra på grund af manglende praktikplads. Det er afgørende, at det faglige indhold af en merkantil EUD højnes, så en kontoruddannelse ikke bliver en blindgyde, men giver studiekompetence på mindst lige fod med en studentereksamen. HK Stat vil arbejde for, at kontoruddannelsen giver reel studiekompetence, så personer med EUD og gymnasial baggrund får lige adgang til relevante videregående uddannelser. Flere og flere tager en studentereksamen på vejen til en kontor- it- eller laborantuddannelse. Det er uddannelsesmæssigt dyrt og er med til at forsinke de unges vej mod arbejdsmarkedet, når vi uddanner på samme niveau. Løsningen er at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor den unge kan bygge videre på allerede gennemførte uddannelser (og dele heraf) og ikke at bebrejde den unges uddannelsesvalg. I takt med denne udvikling får professionshøjskoler og erhvervsakademier stadig større betydning som udbydere af nye (grund)uddannelser. Et eksempel er professionsbacheloren i offentlig administration (PBOA). Disse bacheloruddannelsernes styrke er, at de i modsætning til akademiske universitetsuddannelser er vekseluddannelser, der kombinerer en solid 2

3 praksiserfaring med teori på et højt niveau. Professionsbachelorerne udfylder således en ny rolle mellem erhvervsuddannede og akademikere. HK Stat vil arbejde for, at professionsbacheloruddannelserne anerkendes på lige fod med øvrige bacheloruddannelser. HK Stat vil arbejde for, at flere statslige arbejdspladser ansætter HK ere med en professionsbachelor som baggrund. HK Stat finder det både rigtigt og vigtigt, at der uddannelsesmæssigt er flere ligeværdige veje til ansættelse som HK er i staten. Der er fortsat flest HK ere i staten, der som grunduddannelse har en kontoruddannelse (EUD) eventuelt suppleret med en kort videregående uddannelse (KVU), (fx akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tidligere Statonom). Men behovet for HK ere med en diplom- eller en professionsbachelor stiger og forventes at stige yderligere i fremtiden. Efter- og videreuddannelse Hver femte statsansatte HK er har ifølge de officielle statistikker en videregående uddannelse fortrinsvist i form af en kort videregående uddannelse (KVU). En del af de statslige HK ere er således relativt veluddannede, men der er stadigvæk samlet set et massivt efterslæb i forhold til de kompetencekrav, der forventes i fremtiden. En årsag er, at uddannelsessystemet bygger på den præmis, at man tager hele sin uddannelse i ungdomsårene. Efter- og videreuddannelse er den bro, der skal hjælpe dem med de korteste uddannelser hen over uddannelseskløften og dermed sikre HK-jobs og give alle bedre karrieremuligheder. Fremskrivninger viser, at der i fremtiden kommer til at mangle såvel faglært arbejdskraft som personer med videregående uddannelser, heraf flest med korte eller mellemlange videregående uddannelser. Derfor er der brug for det, vi kalder for det dobbelte uddannelsesløft. HK Stat vil arbejde for, at der i de kommende år satses massivt på at efter- og videreuddanne dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. Ufaglærte skal løftes til faglært niveau. Faglærte skal løftes til videregående niveau og personer med videregående uddannelser skal efteruddannes og løftes videre op. To ud af tre medlemmer af HK Stat har inden for to år været på uddannelse eller kursus, men af vidt forskellig karakter lige fra diplomuddannelser til kurser på en eller to dage. Der er klart flest, der uddanner sig i bredden ved at tilegne sig nye kompetencer på samme niveau som hidtil. Alt for få erhvervsuddannede uddanner sig på videregående niveau enten umiddelbart efter endt uddannelse eller senere i livet. Ser vi på, hvor mange erhvervsuddannede, der tager moduler på en ordinær videregående uddannelse, er det forsvindende få. HK Stat vil arbejde for, at alle medlemmer, der gerne vil, får mulighed for at uddanne sig på diplom/bachelorniveau enten ved at tage enkelt moduler eller hele uddannelser. En anden del af problemstillingen er, at adgangsvejene er for snørklede, og udbuddet af uddannelser på KVU- og MVU-niveau, der skaber en direkte progression, er for smalt. Dog har 3

4 laborantuddannelsen i flere år har haft en professionsbachelor og en tilsvarende diplomuddannelse som videre- og efteruddannelsesmulighed. Men også her kunne søgningen være større. HK Stat vil arbejde for, at der i de kommende år gøres en ekstraordinær indsats for at løfte flere faglærte til videregående niveau først og fremmest via deltidsuddannelserne, men også via de ordinære fuldtidsuddannelser. Kompetenceudvikling er en gensidig forpligtelse blandt arbejdsgivere og arbejdstagere, der skal foregå strategisk og systematisk. Der skal være frihed til at den enkelte kan dygtiggøre sig og udvikle sig personligt. HK Stat er opmærksom på, at vi som fagforening spiller en vigtig rolle i forhold til at motivere vores medlemmer. Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse handler ikke kun om rammevilkår og arbejdsgivernes forpligtelser. Livslang læring er også den enkeltes ansvar. I HK Stat tror vi på, at udbyttet af uddannelse er størst, når den enkelte er motiveret og har kendskab til alle relevante muligheder. HK Stat vil sikre, at kompetenceudvikling overalt i staten foregår kontinuerligt og bliver en lige så naturlig og accepteret del af arbejdslivet, som ferie og barselsorlov. I dette arbejde har TR har sammen med HK-klubben en vigtig opgave i at sikre, at kompetenceudvikling kædes sammen med drøftelser om arbejdspladsens strategiske udvikling såvel som lønudviklingen. De muligheder, som overenskomsten giver for blandt andet at iværksætte individuelle udviklingsplaner, skal udnyttes. Arbejdet med kompetenceudvikling skal bidrage til at udvikle stærke faglige og sociale fællesskaber på arbejdspladserne og er et vigtigt element i den organiserende fagforening. HK Stat forbundssektor og afdelinger skal understøtte tillidsrepræsentanternes arbejde med kompetenceudvikling ved at stille de nødvendige værktøjer og uddannelse til rådighed. Et vigtigt element er, at HK ere får anerkendt deres realkompetencer, også selvom de ikke har taget en (fuld) formel uddannelse. HK Stat skal understøtte vores repræsentanter i skolebestyrelser, uddannelsesudvalg m.v. og sikre dialog og koordinering af indsatsen, så vi trækker i samme retning. På områder, hvor der i dag er begrænsede muligheder for efter- og videreuddannelse, skal der udvikles relevante uddannelsestilbud. Det gælder blandt andet medlemmer, der allerede har en videregående uddannelse, og ledere. HK Stats vision: Fremtidens HK er er innovativ praktiker Fremtidens HK er i staten vil blive mødt med stigende krav om effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen samt besiddelse af tværfaglige kompetencer. HK erne løser problemer, udviser forståelse for hele organisationen og indgår kompetent i projekter som koordinator og brobygger. Disse kompetencer vil blive opfattet som tillæg til de mere fagspecifikke faglige kompetencer, der knytter sig til den enkeltes jobfunktion. HK Stat skal være proaktiv og medvirke til, at nye tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling er til rådighed for alle HK Stats medlemmer uanset uddannelsesmæssig baggrund, funktion, arbejdsplads og bopæl. HK Stat skal være opsøgende og pege på nye funktioner og roller, der bedst kan varetages af HK ere, og handle for at sikre, at der på nye felter er relevante uddannelsesmuligheder. HK Stat skal målrettet arbejde for at synliggøre HK ernes faglige stolthed 4

5 og begejstring og vise, at vi er fagligt kompetente til at varetage de mangeartede opgaver og funktioner i staten. HK Stats vision er, at HK erne er attraktive medarbejdere, som ikke blot drifter, men også innoverer serviceopgaver i staten. Derfor skal de rette faglige kompetencer være til stede baseret på gode grunduddannelser og massiv efter- og videreuddannelse for alle. En omfattende og målrettet indsats fra HK Stat skal sikre, at medlemmerne er veluddannede og parate til morgendagens udfordringer. Uddannelse er vejen frem ikke blot til et job, men også til et spændende, indholdsrigt og udviklende arbejdsliv. 5