Hvorfor (læse) litteratur? Program. Program. Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor (læse) litteratur? Program. Program. Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet"

Ingelise Marcussen
8 år siden
Visninger:

1 Hvorfor (læse) litteratur? Stefan Kjerkegaard præsen TATION Program Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor? Hvorfor litteratur? Litteraturens særlige meddelelse Hvordan? Litteraturundervisningens onde cirkel Litteratur er det, der bliver undervist i nærlæsning Litteraturlæsning i forhold til kultur og kompetencer? 2 Program Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor? Hvorfor litteratur? Litteraturens særlige meddelelse Hvordan? Litteraturundervisningens onde cirkel Litteratur er det, der bliver undervist i nærlæsning Litteraturlæsning i forhold til kultur og kompetencer? 3 1

Litteraturundervisningens onde cirkel Litteratur er det, der bliver undervist i nærlæsning Litteraturlæsning i forhold til kultur og kompetencer? 2 Program Hvad?

2 Hvad er litteratur litteratur, (af lat. litteratura 'skrift, skriftlig fremstilling', aflittera 'bogstav'), Ved litteratur forstod man til at begynde med alt skrevet, efter bogtrykkerkunstens opfindelse særlig alt trykt. Over for dette brede litteraturbegreb stillede man omkring år 1800 et smallere, der alene gjaldt den kunstnerisk udformede litteratur, dvs. den antikke veltalenhed (eloquentia) og alt, hvad der var skrevet på vers (poesi). Dette litteraturbegreb måtte dog snart udvides til også at omfatte prosadigtningen, ikke mindst den ekspanderende romangenre (se også fiktion). I denne betydning, som er bestemmende for faget litteraturhistorie, er litteratur således synonymt med skønlitteratur. Yderligere har man siden romantikken talt om mundtlig litteratur, omfattende folkedigtning og mundtlig tradition: eventyr, sagn, viser osv. Og da man ca atter ønskede at inddrage mere stof, bl.a. såkaldt sagprosa, i (skøn)litteraturfagene, erstattede man undertiden ordet litteratur med "tekst", fx i "teksthistorie". I dette omfang betegner litteratur nu både den poetiske, den underholdende, den reklamerende etc. I samme nyere tid foregik en enorm øgning og differentiering af videnskab, teknik mv. og derfor også af faglitteraturen, jf. betegnelser som "litteraturen om" fx et biologisk emne. Imellem skønlitteraturen og faglitteraturen fandtes endelig den opbyggelige litteratur, religiøs og moralsk, hvis funktion overlapper med noget af skønlitteraturen, og hvis kildeskrifter mv. delvis registreres under faglitteratur. 4 Kilde: Den Store Danske Nominerede til Montana-prisen 2007 Kim Leine: Kalak Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden Hans Otto Jørgensen: Med plads til hundrede køer Christina Hesselholdt: I familiens skød Palle Sigsgaard: Glitrende støv danser Brügger/Thomassen: Grænselandet 5 Montana-prisen, nominerede 2006 Maja Lee Langvad: Find Holger Danske Kirsten Thorup: Førkrigstid Knud Romer: Den som blinker er bange for døden Mette Moestrup: Kingsize Carsten Jensen: Vi, de druknede Hans Otto Jørgensen: Ålen har englelyd 6 2

Over for dette brede litteraturbegreb stillede man omkring år 1800 et smallere, der alene gjaldt den kunstnerisk udformede litteratur, dvs.

3 Om Blekingegadebanden "Det var vigtigt for os at fremhæve, at Peter Øvig Knudsens bog er en værdig og derfor troværdig fremstilling," siger Erik Skyum-Nielsen "Det her er jo litterært inden for sin genre," mener Anne-Marie Mai: "Det er en faktuel historie, der er så velskrevet, at det kommer til at virke som fiktion." 7 Lærestreger til Stefans syn på, hvad litteratur er og kan være Litteratur er ikke kun fiktion Litteratur skrives ikke kun af forfattere Litteratur er ikke kun noget, man læser i en bog 8 Litteraturbattle 9 3

historie, der er så velskrevet, at det kommer til at virke som fiktion.

4 Litteratur er ordkunst på tværs af fiktion og ikke-fiktion Citat fra Fælles Mål 2009: Litteratur er ordkunst, en særlig måde at bruge sproget på. Det er vigtigt at holde fast i denne særlige pointe, så litteraturen ikke alene fremstår som formidler af et indhold eller en problemstilling. (52) 10 Program Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor? Hvorfor litteratur? Litteraturens særlige meddelelse Hvordan? Litteraturundervisningens onde cirkel Litteratur er det, der bliver undervist i nærlæsning Litteraturlæsning i forhold til kultur og kompetencer? 11 Hvad er litteratur? Et bud: Litteratur er muligheden for at to personer kan være alene sammen Citat fra digteren Peter Laugesen 12 4

Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor? Hvorfor litteratur? Litteraturens særlige meddelelse Hvordan?

5 Gaa så dog hen og bliv i Memphis! Æret være alt hvad der går langsomt: At rejse med toget Berlin-Moskva mens mejetærskernes gigantiske verdener stråler i tågen, afvente ord som åndedræt, rislen og rust stille dem op på en række og så bytte rundt til de ligner noget man ikke har set, vågne i mørkets fremkaldervæske og ligge og vugge sig vej ud i lyset, sidde under de blæsende træer og tale sammen igen efter alle de år mens dag blir til aften og aften til nat: Krydse Moby Dicks sorte skrifthav på jagt efter hvalens hvidhed. Men intet af dette er helt så langsomt at jeg kan nå at tåle at også dét med ét er forbi. 15 5

åndedræt, rislen og rust stille dem op på en række og så bytte rundt til de ligner noget man ikke har set, vågne i mørkets fremkaldervæske og ligge og vugge

6 Hvorfor litteratur? Nogle bud Litteratur er en måde at forstå os selv som en anden på. Det er en måde at sætte sig selv ind i en større sammenhæng (kontekst), men også en højest specialiseret og privilegeret måde hvorpå vi lærer empati (evnen til at genkende og forstå andres følelser). Litteratur lærer os altså noget om os selv, hvem vi er (identifikation), men også hvem vi ikke er eller har lyst til at være. I litteraturen kan vi med-dele os på en anden måde (uden om sociale bånd i øvrigt). Her kan vi dele det, som vi er alene om, fx døden og livet. 16 Narcissisme mod narcissisme Metatankerne, at jeg sad der på flyet og var på vej ned for at begrave min far, mens jeg tænkte på at jeg sad der i flyet og var på vej ned for at begrave min far, vældede pludselig frem. Alt hvad jeg så, ansigter og kroppe der kom gående langsomt gennem kabinen og lagde deres bagage et sted, satte sig ned, lagde bagagen et andet sted, satte sig ned, blev forfulgt af en refleksiv skygge der ikke kunne lade være med at fortælle mig at jeg sad og så det nu, mens jeg tænkte at jeg så det, og så videre in absurdum samtidig med at nærværet af denne tankens skygge eller måske snarere spejl, også indebar en kritik af at jeg ikke følte at jeg gjorde mere end jeg gjorde ( ). 17 Program Hvad? Litteraturens mangfoldighed Litteratur og fiktion Kvalitet Hvorfor? Hvorfor litteratur? Litteraturens særlige meddelelse Hvordan? Litteraturundervisningens onde cirkel Litteratur er det, der bliver undervist i nærlæsning Litteraturlæsning i forhold til kultur og kompetencer? 18 6

Litteratur lærer os altså noget om os selv, hvem vi er (identifikation), men også hvem vi ikke er eller har lyst til at være.

7 Litteraturundervisningens onde cirkel Stilladsering? Fx i form af billeder, video etc. 19 Roland Barthes Litteratur er det, der bliver undervist i. 20 Nærlæsning Nærlæsning: At vi tager litteraturen alvorligt som ordkunst. Litteraturen er mere end et gennemgangsled til virkeligheden. Den er ikke en anledning, men anledningen selv. 21 7

19 Roland Barthes Litteratur er det, der bliver undervist i.

8 Udfordringer for litteraturlæsning i danskfaget: Kultur og kompetencer Hvordan harmonerer litteraturlæsning med ideen om (metafaglige) kompetencer via danskfaget? Fx skrivning? Hvilke kompetencer giver litteraturlæsningen os? 22 Læse, skimme og scanne Den overfladiske læsning 23 Tal, sprog Da jeg begyndte at skrive, var der nok i forestillingen om at kunne gøre ordene til mine. Den forestilling er der en uskyld ved, som jeg efterhånden har mistet. Jo flere bøger jeg skriver, desto sværere bliver det at ignorere de uendelig mange bøger, som allerede er skrevet bare på mit eget lille sprog. Det er alligevel ikke mit, sproget. Det er de andres, og for en forfatter er det først og fremmest de andre forfatteres, også de dødes. Især de dødes. [ ] Med årene føler jeg ikke længere, at jeg bøjer sproget efter mine formål, men snarere, at jeg bøjer mig for det. (97-98) Jens Christian Grøndahl: Tal, sprog i Erik Svendsen (red.): Litterære livliner,

22 Læse, skimme og scanne Den overfladiske læsning 23 Tal, sprog Da jeg begyndte at skrive, var der nok i forestillingen om at kunne gøre ordene til mine.

9 I Rummet det vældige vugges Vor Jord som paa Havet et Blad, Og jeg er et Støvgran, der glimter "Gud" ved i Lyset af hvad? Og dog er det hele Solsystem, Der vugges i Æthrens Bad, En Krusning i mine Tankers Hav, Kun lille, og kruset af hvad? (J.P. Jacobsen: Stemninger fra En Cactus Springer ud (1868)). 25 Fiktion mod fiktion Vores tanker oversvømmes af billeder af steder vi aldrig har været, men alligevel kender, mennesker vi aldrig har mødt, men alligevel kender, og lever vores liv i forhold til. Den følelse det giver af at verden er lille, tæt omsluttet om sig selv, uden åbninger mod noget andet, er næsten incestuøs, og selvom jeg vidste at den var dybt usand, eftersom vi egentlig ikke ved noget om noget, slap jeg alligevel ikke væk fra den. Den længsel jeg altid mærkede, som nogle dage var så stor at den næsten ikke lod sig kontrollere, udsprang heraf. Det var delvist for at lindre den at jeg skrev, ved at skrive ville jeg åbne verden, for mig selv, samtidig med at det også var det der gjorde at jeg mislykkedes [ ]. Det som jeg forsøgte, og som måske alle forfattere forsøger, hvad ved jeg, var at bekæmpe fiktion med fiktion. (246) 26 Konklusion? Det er måske litteraturen, der skal lære os at læse, ikke os der skal lære at læse litteratur! 27 9

25 Fiktion mod fiktion Vores tanker oversvømmes af billeder af steder vi aldrig har været, men alligevel kender, mennesker vi aldrig har mødt, men alligevel kender, og lever vores liv i forhold til.

Relaterede dokumenter

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen