Østgrønlandske stednavne Version 8 - fra den første kortlægning

Transkript

1 Østgrønlandske stednavne Version 8 - fra den første kortlægning Indhold Ekspeditionsnavne i alfabetisk orden med forkortelser Introduktion til stednavnebasen Østgrønlandske Stednavne Vejledning til stednavnebasen Østgrønlandske Stednavne Ekspeditionsresumeer Litteratur til Østgrønlandske Stednavne A Voyage to the Northern Whale-Fishery including researches and discoveries on the Eastern Coast of West Greenland made in the summer of 1822, in the ship Baffin of Liverpool (W. Scoresby) Commissioners for the Discovery of the Longitude at Sea Expedition 1823 in His Majesty's Ship Griper (D. Clavering) Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland efter kongelig Befaling udført i Aarene af W.A. Graah Togt i "La Lilloise" i 1833 (J. de Blosseville) Die Zweite Deutsche Nordpolarfahrt in den Jahren 1869 und 1870 (Karl Koldewey) Den andra Dicksonska expeditionen til Grönland, dess inre isöken och dess ostkust utförd år 1883 (A.E. Nordenskiöld) Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene Ofte omtalt som Konebaads-Expeditionen. (G. Holm) Den norske Grønlands-Ekspedition (F. Nansen) Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene (C. Ryder) The North Greenland Expeditions of and (R. Peary) Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene Ofte omtalt som Carlsbergfondets Expedition. (G. Amdrup) The Peary Arctic Club Expedition (R. Peary) Den Svenska Grönlandsexpeditionen 1899 Spanande efter Andrée i nordöstra Grönland (A.G. Nathorst) L'expédition Arctique du Duc d'orléans 1905 Danmark-Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst (L. Mylius- Erichsen) Alabama-Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst (Ejnar Mikkelsen) Den første Thule Ekspedition 1912 (Knud Rasmussen) Den Danske Ekspedition til Dronning Louises Land og tværsover Nordgrønlands Indlandsis (J.P. Koch) L'expédition suisse au Groenland (A. De Quervain und P.-L. Mercanton) Scoresbysund-Komiteens etablering af Scoresbysund i (Ejnar Mikkelsen) Den 6. Thule Ekspedition til Grønlands Sydøstkyst 1931 (Knud Rasmussen) Den 7. Thule Ekspedition til Grønlands Sydøstkyst (Knud Rasmussen) Enkelt stednavne givet før De ældste stednavne er givet af nordboere, islændinge, vikinger, hvalfangere, opdagelsesrejsende og andre søfarere Enkelt stednavne givet efter 1822 af personer eller ekspeditioner, der kun har navngivet en eller få lokaliteter. Omfatter også stednavne, der er registreret af biografiske grunde eller i anden sammenhæng Kommissionen for Ledelsen af Videnskabelige Undersøgelser i Grønland eller Grønlands Stednavnenævn som stednavnemyndighed indtil opgaven blev hjemtaget til Grønland i 1984 Ark 1 af 2

2 Østgrønlandske stednavne Version 8 - fra den første kortlægning Nunat Aqqinik Aalajangiisartut (Grønlands Stednavnenævn) har som stednavnemyndighed siden 1984 indsamlet, registreret og autoriseret stednavne i Grønland Ark 2 af 2

3 Østgrønlandske Stednavne Version 8 - fra den første kortlægning Ekspeditionsnavne i alfabetisk orden med forkortelser For flere ekspeditioner gælder det, at de ikke har et officielt og konsekvent brugt navn, så navnene anføres her med en vis usikkerhed. I porteføljens sektion med ekspeditionsresuméer er der resuméer af de ekspeditioner, som indtil nu har fået registreret en meget stor del af ekspeditionens navne på lokaliteter i stednavnebasens område. Forkortelse og leder Ekspeditionens eller rejsens fulde navn og leder 1. Scorebysund (Mikkelsen) Scoresbysund-Komiteens etablering af Scoresbysund i (Ejnar Mikkelsen). 1. Thule 1912 (Rasmussen) Den første Thule Ekspedition 1912 (Knud Rasmussen) 1822A 1822P 2. Dickson 1883 (Nordenskiöld) Enkelt stednavne givet før De ældste stednavne er givet af nordboere, islændinge, vikinger, hvalfangere, opdagelsesrejsende og andre søfarere. Enkelt stednavne givet efter 1822 af personer eller ekspeditioner, der kun har navngivet en eller få lokaliteter. Omfatter også stednavne, der er registreret af biografiske grunde eller i anden sammenhæng. Den andra Dicksonska expeditionen til Grönland, dess inre isöken och dess ostkust utförd år 1883 (A.E. Nordenskiöld). 2. Scoresbysund 1932 (Mikkelsen) Scoresbysund-Komiteens 2. Østgrønlandsekspedition i 1932 til Kong Christian IX Land (Ejnar Mikkelsen). 2. Thule (Rasmussen) Den II. Thule Ekspedition til Grønlands Nordkyst (Knud Rasmussen). 6. Thule 1931 (Rasmussen) Den 6. Thule Ekspedition til Grønlands Sydøstkyst 1931 (Knud Rasmussen). 7. Thule (Rasmussen) Den 7. Thule Ekspedition til Grønlands Sydøstkyst (Knud Rasmussen). Alabama (Mikkelsen) Arctic Club (Peary) Alabama-Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst (Ejnar Mikkelsen). The Peary Arctic Club Expedition (R. Peary). Side 1

4 Østgrønlandske Stednavne Version 8 - fra den første kortlægning Forkortelse og leder Baffin 1822 (Scoresby) BAARE ( Watkins) Carlsberg (Amdrup) Danmark-Ex (Mylius-Erichsen) Dansk ØGL-Eks (L. Koch) Griper 1823 (Clavering) Hundeslæde-Eks (Drastrup) JUBI-Eks (L. Koch) Konebåds-Ex (Holm) LFBE (Greely) Lilloise 1833 (Blosseville) Louise Land-Eks (J.P. Koch) Ekspeditionens eller rejsens fulde navn og leder A Voyage to the Northern Whale-Fishery including researches and discoveries on the Eastern Coast of West Greenland made in the summer of 1822, in the ship Baffin of Liverpool (W. Scoresby). The British Arctic Air-Route Expedition (H.G. Watkins). Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene Ofte omtalt som Carlsbergfondets Expedition. (G. Amdrup) Danmark-Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst (L. Mylius-Erichsen). Den danske Østgrønlandsekspedition (L. Koch). Commissioners for the Discovery of the Longitude at Sea Expedition 1823 in His Majesty's Ship Griper (D. Clavering). Den Danske Hundeslæde-Ekspedition (E. Drastrup). Jubilæumsekspeditionen Nord om Grønland (L. Koch). Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene Ofte omtalt som Konebaads-Expeditionen. (G. Holm). The Lady Franklin Bay Expedition (A.W. Greely). Togt i "La Lilloise" i 1833 (J. de Blosseville). Den Danske Ekspedition til Dronning Louises Land og tværsover Nordgrønlands Indlandsis (J.P. Koch). Side 2

5 Østgrønlandske Stednavne Version 8 - fra den første kortlægning Forkortelse og leder Mørkefjord-Eks (Knuth) Norske-Eks (Nansen) North Greenland (Peary) Ekspeditionens eller rejsens fulde navn og leder Dansk Nordøstgrønlands Ekspedition, udsendt af Alf Trolle, Ebbe Munck og Eigil Knuth til Minde om Danmark- Ekspeditionen Ofte omtalt som Mørkefjord ekspeditionen efter basen. (E. Knuth og E. Munck). Den norske Grønlands-Ekspedition (F. Nansen). The North Greenland Expeditions of and (R. Peary). Orléans-ex 1905 (Duc d'orléans) L'expédition Arctique du Duc d'orléans 1905 Peary Land-eks (Knuth) Quervain-ex (De Quervain) Svenska-Ex 1899 (Nathorst) Us-Reise (Graah) Zweite Deutsche (Koldewey) Østgrønlandske-ex (Ryder) Peary Land ekspeditionerne omfatter alle E. Knuths ekspeditioner og rejser i Nordøstgrønland og Peary Land i perioden. L'expédition suisse au Groenland (De Quervain et Mercanton). Den Svenska Grönlandsexpeditionen 1899 Spanande efter Andrée i nordöstra Grönland (A.G. Nathorst). Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland efter kongelig Befaling udført i Aarene af W.A. Graah. Die Zweite Deutsche Nordpolarfahrt in den Jahren 1869 und 1870 (Karl Koldewey). Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene (C. Ryder). Navngivende institutioner KVUG NAA Kommissionen for Ledelsen af Videnskabelige Undersøgelser i Grønland eller Grønlands Stednavnenævn som stednavnemyndighed indtil opgaven blev hjemtaget til Grønland i Nunat Aqqinik Aalajangiisartut (Grønlands Stednavnenævn) har som stednavnemyndighed siden 1984 indsamlet, registreret og autoriseret stednavne i Grønland. Side 3

6 Østgrønlandske Stednavne Version 8 - fra den første kortlægning Østgrønland afgrænses i denne sammenhæng bredt til at være landet øst for en linje fra Kap Farvel i syd og derfra i nordlig retning til bunden af Lindenow Fjord og derefter stadig i nordlig retning over indlandsisen til midtlinjen af Adams Gletscher, J.P. Koch Fjord og Chipp Sund. Side 4

7 Østgrønlandske Stednavne Version 6 fra den første kortlægning Introduktion til stednavnebasen Østgrønlandske Stednavne fra den første kortlægning Den systematiske kortlægning af Østgrønland er reelt først startet med William Scoresby junior's rejse i Fra Kap Walløe mod nord Før 1822 havde vikinger, islændinge, nordboere, "opdagelsesrejsende" og hvalfangere besøgt Østgrønlands kyst, og de har efterladt sig sejladsforskrifter, iagttagelser og navngivning af meget fremtrædende lokaliteter, men der har ikke fundet en egentlig kortlægning sted. Alligevel kendes der ældre europæiske kort over Grønland, men disse kort bygger på en kombination af skrøner, enkeltiagttagelser og fantasi. Der kendes ikke kort fra den eskimoiske urbefolkning, men det er vanskeligt at forestille sig, at der ikke har fundet en form for navngivning sted af betydende lokaliteter. Under Konebåds-ekspeditionen fik Gustav Holm hjælp af en fanger, der tegnede et kort for ham, og senere af fangeren Kuniit, der gav Holm et kort udskåret i træ dækkende en 100 km lang kyststrækning. Med den usædvanlige hvalfanger W. Scoresby begynder en systematisk kortlægning af kysten, men kortlæggerne fjerner sig ikke ret langt fra deres fartøjer, så der bliver faktisk kun kortlagt, hvad de kunne se fra vandet eller fra kysten om sommeren. Den første udefrakommende, der i nyere tid overvintrer på kysten, er W.A. Graah, der i vinteren havde vinterkvarter lidt nord for Skjoldungen på sydøstkysten. Men Graah brugte ikke vinteren til at kortlægge han havde travlt nok med blot at overleve. Først med den 2. Tyske Nordpolarrejse i under ledelse af K. Koldewey bruges vinteren og isen til at foretage rejser ud fra vinterkvarteret, men man vover sig ikke ret langt ind i landet. Det er reelt først med Pearys ekspeditioner sidst i tallet og med Danmark-Ekspeditionen til Nordostgrøn- Ruinen af Graahs vinterhus med vestgavlen set indefra land , at man bruger hundeslæder, og at man går på land og kortlægger mere end de kystnære områder. Jeg er blevet fascineret af: hvordan den første kortlægning har fundet sted de mennesker, der har udholdt det utrolige for at gennemføre deres rejser ekspeditionernes og deltagernes valg af stednavne og af deres kortlægning dette fantastiske og imponerende land. Side 1

8 Østgrønlandske Stednavne Version 6 fra den første kortlægning Teufelsschloss i Kejser Franz Joseph Fjord ofte af de samme kilder, men ellers må der søges hjælp i leksika, biografier, slægtstavler, på internettet, etc. Derfor har jeg som "hobby" givet mig til at lave lister over de stednavne, som de enkelte ekspeditioner har givet. Stednavnene finder jeg på ekspeditionernes kort, i litteraturen om ekspeditionerne, i deltagernes dagbøger, kortskitser og breve, etc. Oprindelsen til et stednavn fremgår deltagende forskere og turisters side at direktør Bent Nielsen, Arktisk Institut, og jeg fandt frem til et samarbejde, der har resulteret i, at der indtil nu findes lister med stednavne givet af de på porteføljens navigationsside nævnte ekspeditioner. Og der er flere lister under udarbejdelse til kommende versioner af porteføljen. Danmarks Monumentet mellem Mørkefjord og Pustervig Porteføljen vil nogle gange om året blive opdateret med nye lister og med tilføjelser og ajourføringer af de gamle. Har du spørgsmål, kommentarer, supplerende oplysninger, rettelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: janloeve@gmail.com. På en rejse i 2008 på østkysten med et besøg i Danmark Havn, hvor Danmark-Ekspeditionen havde sit vinterkvarter, var der så stor interesse for mine navnelister både fra de Teufelkap i Dove Bugt Jeg håber, at du må fornøje dig med de mange stednavne og de tilhørende oplysninger om deres oprindelse. God fornøjelse De anvendte fotos skal give et indtryk af Østgrønland, og ikke nødvendigvis illustrere teksten. Side 2

9 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning Vejledning til stednavneporteføljen Østgrønlandske Stednavne Denne vejledning har 2 afsnit: Et om selve stednavnebasen og et om porteføljen lidt mere generelt. Stednavnelisterne Stednavnebasen består af stednavnelister lister med stednavne givet af de enkelte ekspeditioner. Listerne er elementerne i stednavneporteføljen. I dette afsnit gives en introduktion til en forståelse af, hvad der er min mening med de enkelte punkter og kolonner i listerne. Version Listerne opdateres løbende og datoen for en listes klargøring til en portefølje er listens version. Id Nummeret i denne kolonne er en entydig identifikation, som programmet opretholder uanset ændringer. Dato Dato angiver, hvornår der sidst er sket ændringer i posten. Datoen angives i formatet år-måned. Alle ændringer før august 2011 har datoen Stednavn Den primære indgang i listerne er det navn, der optræder på officielle nyere kort fra Kort og Matrikelstyrelsen (KMS) og fra De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Da det langtfra er alle navne, der optræder på disse kort, så kan indgangen også være det af navngiveren brugte navn, eventuelt tilpasset den nutidige praksis med hensyn til bogstavering af stednavne. Når der er forskel mellem et anvendt stednavn og navngiverens, så er det originale navn som hovedregel medtaget i kolonnen "Navngiver". En sekundær indgang er navngiverens originale navn. Denne indgang er anvendt, når stednavnet på nudansk er så forskelligt fra navngiverens stednavn, at de to navne ikke vil stå tæt ved hinanden i en alfabetisk sortering. Dette optræder typisk i forbindelse med originale stednavne på et andet sprog end dansk. I disse situationer får det originale stednavn sin egen indgang, og der henvises til den primære indgang, og det er kun her, alle informationer findes. Der skelnes ikke mellem autoriserede og andre navne. Hensigten er at medtage så mange som muligt af de navne, der optræder i den originale litteratur om kystens kortlægning. Stednavnet skrives i denne kolonne med store bogstaver, og for ikke at forstyrre søgefunktionen anvendes der ikke grammatikalsk orddeling. I de tilfælde, hvor navngiveren også har registreret et grønlandsk navn for lokaliteten, er dette navn medtaget i kolonnen Grønlandsk stednavn. Når det samme navn er brugt om forskellige lokaliteter, er den navngivne ekspeditions korte navn anført i () og med små bogstaver på linjen under stednavnet. Beliggenhed Her beskrives kort lokalitetens beliggenhed i relation til andre måske kendte lokaliteter. Bredde Længde For at gøre det nemmere at finde lokaliteten på et kort beskrives lokalitetens position, dog kun i hele grader. For lokaliteter med udstrækning f.eks. en sø tages der udgangspunkt i den SØ-lige del af søen. Der må påregnes en vis usikkerhed i gradangivelserne. Oprindelse I de tilfælde, hvor navngiverens forklaring på et stednavn er kendt, så er den anført. Hvis stednavnet er inspireret af en persons navn, så er der søgt supplerende informationer om kvalifikationer, som pågældende person har haft inden navngivningen, og som kunne have betydning for navngivningen. Dette gælder parallelt for andre typer af navne. Omfan- Side 1

10 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning get af de supplerende informationer svinger, og der er også i et vist omfang medtaget informationer, der er opstået efter navngivningen. Når jeg hos navngiveren har fundet en konkret oprindelse til navnet, er denne citeret med en reference til mere præcise biografiske data i kolonnen "Særlig kilde". I mange tilfælde findes oprindelsen til et stednavn sammen med stednavnet, og i en hel del tilfælde er oprindelsen også umiddelbart gennemskuelig. Dette giver ikke problemer. I andre tilfælde er det nødvendigt at undersøge kilder til stednavnets oprindelse. I de tilfælde, hvor jeg er næsten sikker på at have fundet den korrekte oprindelse, indledes teksten i feltet oprindelse med "Formentlig", og i de tilfælde, hvor jeg er meget usikker, indledes teksten med "Kan være". I de tilfælde, hvor jeg i materiale om ekspeditionen ikke har fundet en begrundelse for stednavnet, eller hvor jeg ikke selv kan finde en begrundelse, så er der i feltet oprindelse skrevet "Ukendt". Navngiver Her anføres navn og årstal for den ekspedition eller rejse, som navngivningen er foretaget i forbindelse med. Her kan også være angivet hvem på ekspeditionen, der har bidraget med navnet. Her kan også være nævnt en kilde til navnet, hvis den ikke fremgår af de øvrige punkter. Ekspeditionens kort er ofte en kilde til ekspeditionens stednavne. Særlig kilde Her anføres mere præcist, hvor citater eller oplysninger kommer fra. Arktisk foto Her anføres en henvisning til Arktisk Instituts Billeddatabase, der også findes på instituttets hjemmeside under "Fotosamling" eller direkte på Henvisningen fra stednavnebasen indsættes i billeddatabasens søgefelt, hvorefter billedet kommer frem ved at klikke på knappen "Søg". Hvis der under henvisningen er "", betyder det, at der er flere fotos med lokaliteten. Vær opmærksom på, at det enkelte stednavn kan staves på flere måder, så brug fantasien. Vær også opmærksom på, at det samme stednavn kan være knyttet til flere forskellige lokaliteter, så vær også kritisk, når søgeresultater vises. I nogle tilfælde er der en note. Dette forekommer især, når der her i stednavnbasen og i Fotosamlingen er anvendt forskellige navne om den samme lokalitet. Der kan også være anført et søgeråd. angiver, at der ikke er fundet noget billede. Grønlandsk stednavn I et meget begrænset omfang som det dog er planen at øge er der medtaget grønlandske stednavne for de registrerede lokaliteter. Punktet Grønlandsk stednavn udfyldes når: der er hentet stednavn på nygrønlandsk fra det grønlandske stednavneregister NunaGIS på nettet, og så er NunaGIS anført som navngiver ved punktet Navngiver GL. Dette gøres kun som supplement til en registrering af et stednavn i punktet Stednavn. (I nogle af disse tilfælde kan der optræde et registreret stednavn i kolonnen Grønlandsk stednavn, og den registrerende ekspedition i kolonnen Navngiver GL) lokaliteten er navngivet eller har fået et nyt navn af det grønlandske stednavnenævn NAA, som i disse tilfælde optræder i begge navngiverpunkter, og det grønlandske stednavn optræder i de to punkter med stednavne. Når de er tale om, at et oprindeligt Stednavn ændres, opretholdes posten med det oprindelige stednavn, og der laves en ny post med det nye navn. Eksempel: Kap København til Kangeq Eigil Knuth NAA har i nogle tilfælde autoriseret en oversættelse til grønlandsk af et dansk navn, og så optræder NAA kun i punktet Navngiver GL, og det oversatte stednavn i punktet Grønlandsk stednavn. der ikke er fundet et grønlandske stednavn på NunaGIS med. Navngiver GL Kolonnens brug fremgår af det foregående afsnit. Side 2

11 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning Betydning I denne kolonne medtages forklaringen på det grønlandske stednavn, hvis den er kendt. Porteføljen generelt Porteføljens søgefunktion Porteføljens søgefunktion er meget effektiv. Du kan søge på ord, navne og tal, og søgefunktionen finder frem til det. Der vises som resultat lidt af teksten før og efter det, du har søgt efter. Det, du har søgt efter, optræder med fed tekst. Søgefunktionen kan sættes til at søge i hele porteføljen på tværs af åbne og lukkede lister, og når du søger efter et navn eller ord, finder søgefunktionen også de ord og navne, som dit søgeord indgår i. Når du søger efter et stednavn, så finder du stednavnets egen post på en af listerne, men også alle de steder, hvor stednavnet nævnes. Du finder stednavnets egen post ved at se efter, hvor det er skrevet med store bogstaver. Forkortelser For at spare plads og lette oversigten bruges almindelige forkortelser. Endvidere: skrives verdenshjørnerne som N, Ø, S og V også i sammensætninger, anvendes initialer ved gentagelse af et personnavn eller et stednavn indenfor den samme post, forkortes Arktisk Institut til AI, anvendes kendingsbogstaver til biler som forkortelse for landenavne. GL står således for Grønland, skrives skibsnavne "Skibsnavn", skrives navne på kort "Kortets navn fra kartouchen", bruges * efter et stednavn i en post til at markere, at der ved det stednavn er supplerende oplysninger til posten, forkortes ekspeditionernes navne enten til nogle bogstaver eller et kort udtryk, jævnfør oversigten "Ekspeditionsnavne med forkortelser". Side 3

12 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning Ekspeditionsresumeer I denne sektion er der til indledning en kort omtale af tidlige ekspeditioner til sydøstkysten, der alle har benyttet konebåde. Disse ekspeditioner omtales her, fordi der ikke har fundet en egentlig kortlægning sted på disse ekspeditioner. De ekspeditioner der har lavet kort og givet stednavne resumeres efterfølgende, hvis de har fået en væsentlig del af deres stednavne registreret i stednavnedatabasen. Tidlige rejser og ekspeditioner til sydøstkysten De mange ruiner på sydøstkysten viser, at sydøstkysten har været befolket fra gammel tid, men det er først med ekspeditionerne i 1800-tallet, at vi får et indtryk af befolkningstætheden. Det er sandsynligt, at inuit på sydøst- og sydvest-kysten har haft kendskab til hinanden, og at de har haft et vist samkvem, men jeg har ikke fundet dokumentation herfor. Der har næppe været mange europærer, der har besøgt sydøstkysten, og de fleste besøgene er nok kommet helt ufrivilligt, nemlig som skibbrudne nordboer eller søfolk. En af dem var Thorgils Orrabeinsfostris, der i en oktober måned omkring år 1001 sad fast i storisen vest for Island med sit skib. Skibet forliste, men han reddede sig i land på østkysten. Thorgils Orrabeinsfostris er den første europæer, som vi kan læse om, der tilbragte flere vintre på østkysten. Den 4. vinter tilbragte han hos Rolf, der var landsforvist fra Østerbygden. Rolf har antageligt boet i den fundne ruin ved Lindenow Fjord, som nu bærer hans navn. Rolf gav om foråret Thorgils sit skib, så han kunne sejle syd om Grønland til Erik den Røde på vestkysten tallet I 1721 kom Hans Egede til Grønland og slog sig ned på Håbets Ø. I 1723 forsøgte han at rejse syd om Grønland med konebåd for at komme om til sydøstkysten og finde Østerbygden, som man dengang antog lå på østkysten. Hans Egede kom ikke længere end til Nanortalik på vestkysten, hvor han måtte vende om på grund af den fremrykkede årstid og mangel på proviant. Peder Olesen Walløe I august 1751 drog handelsbetjent Peder Olsen Walløe fra Godthåb mod syd i sin konebåd roet af 2 danske mænd og 2 grønlandske kvinder. Den første vinter overvintrede de på det sted, der senere blev til Julianehåb. D. 21. juni 1752 drog de af sted sydover, og d. 6. juli teltede de for første gang på østkysten på et sted, hvor de traf en del grønlændere med 5 konebåde. D. 3. august nåede de Kangek på nordsiden af Lindenow Fjord lidt syd for det nuværende Kap Walløe (ca. 60º 35 N) hvor de måtte vende om. De overvintrede ved Agdluitsokfjord (Lichtenau Fjord) på vestkysten, og de nåede 25. juni 1753 den sydligste koloni Frederikshåb. Walløe havde undersøgt mange ruingrupper i Julianehåb distrikt, og han havde erfaret fra østlændinge, at der ingen steder på østkysten var set folk, der lignede europæere, eller huse, der ikke var bygget af grønlændere. Anders Olsen Efter at Anders Olsen i en alder på cirka 62 år var blevet pensioneret fra KGH i 1780, slog han sig ned som jordbruger og kvægavler ved Igaliko, men han havde stadig så meget overskud, at han foreslog KGH, at han skulle foretage en rekognosceringsrejse til østkysten. Denne rejse foretog han i Anders Olsen rejste syd om Kap Farvel, og han kunde melde KGH, " at jeg har været 18 Mile nord og nordost hen fra Stattenhuck paa den østre Siide," (Ostermann 1942, 117). Dette svarer til, at Anders Olsen nåede frem til Danell Fjord på 60 50' N tallet Karl Ludwig Giesecke Den tyske mineralog Giesecke blev i 1806 af den danske regering udsendt til Grønland for at undersøge forekomsten af mineraler. Rejsen kom på grund af krigene med England til at vare helt til I 1806 berejste han den sydligste del af Grønland, og kom i denne forbindelse med konebåd lige akkurat om på østkysten. Det er lidt uklart hvilken rute, han fulgte, og jeg holder mig til Holm, der skriver: "Da Graah i sin «Undersøgelsesrejse til Østkysten» S. 51 har draget i Tvivl, om Giesecke paa sin Rejse er kommet til Østkysten, saa har jeg, ved at følge Giesecke's Dagbog, nøje undersøgt, hvad Vej han er rejst, og er Side 1

13 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning da kommet til Overbevisning om, at han rigtignok ikke som han skriver er taget gennem Ikerasarsuak, ej heller er kommet til Aluk, men han er rejst gennem Ikek og Kipisako og netop har været udenfor på Østkysten." (Holm 1881, 151). Det vil sige, at Giesecke har været mellem Kap Farvel og Prins Christian Sund på ca. 60 N. W. A. Graah I gennemførte den danske kaptajnløjtnant W.A. Graah en undersøgelsesrejse på østkysten, og han nåede op til 65 20' N. På rejsen navngav han flere lokaliteter, og hans rejse er derfor omtalt senere i denne sektion. Ihrer og Uellner I 1843 forsøgte brødrerne Ihrer og Uellner fra hernnhutermissionen i Frederiksdal at komme i kontakt med hedningene på Østkysten, og de nåede frem til Aluk (60 10' N), hvor de fandt 6 telte. J. Brodbeck I 1881 foretog pastor Jacob Brodbeck fra hernnhutermissionen i Frederiksdal en rejse på sydøstkysten med henblik på at drive missionsvirksomhed blandt inuit i Sydøstgrønland. På sin rejse var han også inde i Lindenow Fjord, hvor han fandt den nordboruin ved Peers Vig, som han havde hørt om før. Ruinen har senere fået navnet Rolf Ruin. Dette blev hans nordligste punkt, så han nåede 60 30' N. G.F. Holm I 1881 foretog Gustav Holm en geografisk undersøgelse af Grønlands sydligste del, og han kom også over på østkysten, hvor han nåede op til forbjerget syd for Lindenow Fjord på ca ' N. Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene under ledelse af Gustav Holm bliver ofte omtalt som Konebådsekspeditionen. Denne ekspedition nåede op til Ammassalik. Den har også givet mange stednavne, og den omtales derfor mere udførligt senere i denne sektion. Med denne ekspedition var æraen for egentlige konebådsekspeditioner slut, men der kom senere andre ekspeditioner til østkysten som benyttede robåde eller små motorjoller. A Voyage to the Northern Whale-Fishery including researches and discoveries on the Eastern Coast of West Greenland Baffin 1822 (Scoresby) Den britiske hvalfanger William Scoresby junior foretog i 1822 en hvalfangst- og opdagelsesrejse til Svalbard i sit skib "Baffin". Da hvalfangsten her var dårlig, fulgte Scoresby iskanten mod vest, indtil han nåede Grønlands østkyst omkring Sabine Ø. Herfra gik det mod syd indtil lidt syd for Scoresby Sund. Et af resultaterne af rejsen var, at Scoresby fik bestemt og navngivet mere end 100 lokaliteter. William Scoresby, jr. Scoresby var en ualmindelig hvalfanger. Han studerede på universitetet om vinteren. Han forskede altid, og han var utrolig vidende og videbegærlig. Scoresby korresponderede med og omgikkes tidens førende lærde i Skotland og England, og han var orienteret om, hvad der foregik i Frankrig. Pletten i hans karriere er, at han som ung var med til at rane den danske flåde i 1807! Efter sin rejse i 1823 gik Scoresby i land og blev en kirkens mand, samtidig med at han passede sine naturvidenskabelige aktiviteter. Commissioners for the Discovery of the Longitude at Sea Expedition 1823 in His Majesty's Ship Griper Griper 1823 (Clavering) Douglas Clavering var kaptajn i HMS "Griper", der af "The Commissioners for the Discovery of the Longitude at Sea" - omtalt som "Board of Longitude" - var sendt på togt i nordatlantiske farvande for at bringe den irske astronom, naturvidenskabsmand og officer Edward Sabine rundt til fjernt fra hinanden liggende steder for at udføre pendulmålinger. Disse målinger gik ud på at måle længden af et bestemt pendul, der på det sted var nøjagtigt 2 sekunder om at svinge frem og tilbage. Herefter Side 2

14 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning kunne man beregne, hvor meget jordens overflade på stedet afveg fra kugleformen, hvilket havde betydning for den helt præcise positionsbestemmelse. Sabine blev sat af på Sabine Ø for at måle, og imens drog Clavering på en bådtur, hvor han på Clavering Ø mødte en gruppe nordøstgrønlandske inuit. Det har senere vist sig, at det var måske den eneste, og i hvert fald den sidste gang europæere mødte nordøstgrønlandske inuit. Edward Sabine. På ekspeditionen blev der tegnet kort og givet stednavne på den nordligste del af den kyst, som Scoresby havde observeret og kortlagt året før. Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland Us-Reise (Graah) Premierløjtnant W.A. Graah af søetaten blev udsendt efter kongelig befaling for at undersøge Grønlands østkyst fra Kap Farvel til 69 N svarende til den sydligste lokalitet observeret af Scoresby i Graah kom til Frederikshåb maj 1828 og rejste videre til Julianehåb distrikt, hvor han foretog undersøgelser og kortlagde. Om efteråret foretog han en orienteringsrejse gennem Prins Christian Sund til østkysten, inden ekspeditionen gik i vinterkvarter i Nanortalik. W.A. Graah. Foråret 1829 afgik ekspeditionen med 2 konebåde AI foto 05001a og flere kajakker og rejste atter gennem Prins Christian Sund til østkysten, hvor den begyndte at arbejde sig mod nord. Isen forhindrede flere gange ekspeditionen i at komme frem. Den blev tvunget til ophold ved Kap Walløe ligesom Peder Olsen Walløe i 1752, der måtte vende om her. Ved Kap Daniel Rantzau var ekspeditionens proviantsituation så kritisk, at det blev besluttet at sende en del af deltagerne tilbage, og Graah fortsatte sammen med nogle grønlændere. Ved Dannebrog Ø på 65 15' N blev ekspeditionen stoppet af isen og tvunget til at gå i vinterkvarter, som fandt sted i Nukarbik, nu Graahs Havn. Foråret 1830 forsøgte Graah at trænge videre mod nord, men blev denne gang standset af isen ved et skær på 64 9' N, og her vendte ekspeditionen og roede tilbage til Nanortalik. Vinteren tilbragte Graah i Julianehåb, og han fortsatte med at undersøge og måle op, indtil han i august 1831 kunne komme tilbage til Danmark. Togt i "La Lilloise" Lilloise 1833 (Blosseville) Jules-Alphonse-René Poret, baron de Blosseville var kaptajn i den franske orlogsbrig "La Lilloise" der i 1833 blev sendt på togt til Danmark Stræde for at holde øje med franske fiskefartøjer og for at kortlægge dele af Grønlands østkyst. Blosseville var en ung videbegærlig søofficer, der tidligere i havde deltaget i den franske flådes skib "La Coquille's" jordomsejling. På togtet blev medført særligt navigationsudstyr beregnet til kortlægning. "La Lilloise" forsvandt sporløst efter at have været i Island for at få foretaget Jules de Blosseville reparationer. Heldigvis havde Blosseville benyttet besøget i Island til at sende sine foreløbige observationer hjem. Die Zweite Deutsche Nordpolarfahrt Zweite Deutsche (Koldewey) Ekspeditionen var professor August Petermanns (se billede) ide, og den gik ud på via Grønlands østkyst at trænge frem til Nordpolen, som Petermann antog lå i forlængelse af Grønland mod nord. Ekspeditionen blev ledet af Karl Koldewey, og den omfattede ved afrejsen fra Bremen 2 fartøjer. Ekspeditionsskibet "Germania", der var et sejlskib med dampmaskine, og sejlskibet "Hansa", der medbragte ekstra forsyninger. Skibene kom fra hinanden i isen øst for Grønlands kyst. Senere gik Side 3

15 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning "Hansa" fast i isen og blev ført mod syd, indtil hun blev skruet ned. Besætningen reddede sig ud på isen og drev videre mod syd, indtil de kunne redde sig ind mod kysten i de medbragte både, og videre syd om Grønland frem til beboede områder. "Germania" nåede frem til Sabine Ø, hvor hun gik i vinterhavn og dermed blev base for den første europæiske overvintring i Nordøstgrønland. Fra vinterhavnen blev der i vinterens løb foretaget trækslæderejser mod nord, vest og syd og en omfattende kort- August Petermann lægning af området blev gennemført. Mod nord trængte ekspeditionen frem til området nord for Danmark Havn, og mod syd nåede man til Clavering Ø. Da isen sommeren 1870 slap sit tag i "Germania", forsøgte de på ny at rejse mod nord, men måtte opgive. I stedet for sejlede "Germania" mod syd og herved blev Kejser Franz Josef Fjord opdaget og berejst, inden turen gik retur til Bremen. Den andra Dicksonska expeditionen til Grönland 2. Dickson 1883 (Nordenskiöld) Ekspeditionen blev tilrettelagt af A.E. Nordenskiöld, og den blev betalt af dr. Oscar Dickson, der også havde betalt Nordenskiölds ekspedition med "Vega" gennem Nordøstpassagen. Ekspeditionen havde 2 hovedformål, nemlig at trænge ind til det indre af Grønland, som Nordenskiöld havde en teori om var isfri, og at trænge gennem isbæltet langs Grønlands sydøstkyst, som Nordenskiöld ikke troede var så stor en hindring for sejlads, som det havde ry for, og om muligt også påvise, at nordboernes Østerbygd havde ligget på sydøstkysten, som Nordenskiöld var en af de sidste, der antog. A.E. Nordenskiöld. Ekspeditionen lånte postdamperen "Sofia" og sejlede til vestkysten. På højde med Egedesminde blev Nordenskiöld med ledsagere sat i land i bunden af fjorden Aulaitsivik. 2 af ledsagerne fra Lapland trængte 350 km ind på indlandsisen uden at se andet end is. Imens sejlede "Sofia" mod nord under ledelse af A.G. Nathorst, og med Hans Hendrik (Hans Ø) som kendtmand og tolk. Undervejs blev der foretaget naturvidenskabelige indsamlinger. De nåede helt op til Kap York, og de kom i land i nærheden af Conical Rock, hvorefter de atter stævnede mod syd og samlede Nordenskiölds hold op. Senere besøgte de Igaliko, som Nordenskiöld ikke fandt særligt interessant. Rejsen fortsætter syd om Kap Farvel og op langs østkysten, og her lykkedes det at trænge ind i den fjord, som Nordenskiöld navngav Konung Oscars Hamn. Der blev fundet friske spor efter indfødte, men de mødte ingen. Efter et kort ophold lettede "Sofia" anker og tiltrådte returrejsen til Sverige. Den østgrønlandske Expedition Konebåds-Ex (Holm) Ekspeditionen under ledelse af G.F. Holm og T.V. Garde afsejlede fra København maj 1883 og kom i juli til Nanortalik, som skulle være dens base. Ekspeditionen lagde hurtigt ud med en rekognoscering til østkysten. Den roede gennem sundet Ikeq og satte derefter kursen mod nord. Ved mundingen af Lindenow Fjord mødte de 50 hedninge (østlændinge), der kom lige fra de sydligste beboede steder på østkysten til de ukendte egne nord for Graah s nordligste punkt. Ekspeditionen nåede frem til Karsingertok på sydsiden af Danell Fjord, men her spærrede isen for vi- AI foto dere sejlads. Der blev der etableret et depot, og 3 konebåde blev sendt direkte tilbage. Resten foretog opmålinger og videnskabeligt arbejde under tilbagerejsen. I maj 1884 afgik hele den store ekspedition med 4 konebåde og 37 personer fra Nanortalik, og sidst i juni var man fremme ved Karsingertok og depotet samt østlændingen Navfalik, der havde haft opsyn med depotet, Side 4

16 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning og som skulle føre ekspeditionen mod nord. Nord for Kap Tordenskjold mødte ekspeditionen 27 østlændinge med 2 konebåde. Den ene kom fra Igdloluarsuk, som er den nordligste boplads på den del af kysten som Graah besøgte. og den anden kom fra Sermilik tæt ved Ammassalik. Disse østlændinge så anderledes ud end Navfalik og hans familie, de talte et andet sprog, og de opførte sig anderledes. Ved Navfalik s hjemstavn Tingmiarmiut blev det besluttet at foretage den planlagte deling af ekspeditionen i et nord og et syd hold. Sydholdet under Garde vendte tilbage til Nanortalik, og det foretog undervejs undersøgelser og opmålinger. Det følgende forår roede holdet igen om på østkysten med forsyninger til nordholdet. Nordholdet drog videre mod nord forbi Graah s vinterkvarter og kom til Igdloluarsuk ved Bernstorff Isfjord. Det var det nordligste sted beboet af de sydlige østlændinge. Her traf de 3 familier fra det langt nordligere beliggende Sermilik. Holdet passerede Dannebrog Ø med Graah s varde og nåede via Sermilik til Ammassalik øen, hvor det byggede et vinterhus på den lille tange Tasiuarsik Kigdlek ved mundingen af Ammassalik Fjord. Herfra roede holdet mod nord for at undersøge den nærmeste omegn omkring fjorden Sermiligak. De nåede frem til Leif Ø, som blev ekspeditionens nordligste punkt. De roede også til bunden af Sermiligak og af Ammassalik fjordene, og de besøgte alle de frodigste steder, hvoraf ingen var nær så frodige som strækninger i Julianehåb-distriktet. Intet sted fandt de ikke-eskimoiske ruiner, men en stor mængde gamle eskimohuse. Sidst i september kom de tilbage til vinterhuset og gik i vinterkvarter, efter at de havde nået en lille tur over fjorden til Kap Dan øerne. I juni 1885 startede nordholdet tilbageturen mod syd. Undervejs blev Egede og Rothes Fjord/Sermilik undersøgt. Midt i juli mødte de 2 hold hinanden på Griffenfeld Ø, og herefter roede hele ekspeditionen mod syd og nåede d. 15. august handelsstationen Pamiagdluk på vestkysten og fortsatte straks mod Julianehåb, hvorfra de kom med årets sidste skib tilbage til København. Et af ekspeditionens resultater var, at de overhovedet ikke fandt spor efter nordboere, ikke engang på de steder der mindede mest om landskabet omkring Julianehåbfjord, hvorfor de kunne sige, at nordboerne ikke har været bosat på østkysten. De nåede op til omkring 66º N, og Holm var i stand til pga. oplysninger fra eskimoer, og fra Hansa Zweite Deutsche) og Ingolf togterne at tegne kort til omkring 68º N. Den norske Grønlands-Ekspedition Norske-Eks (Nansen) Sverdrup og Nansen ror ud til Godthåb. AI foto Fridtjof Nansen var blevet inspireret til at krydse indlandsisen efter at have været på togt med sælfangeren "Viking" til østkysten i 1882 og efter at have hørt et foredrag af Nordenskiöld om hans vandring på indlandsisen i 1883 (2. Dickson). Ekspeditionens 6 mand havde fået skibslejlighed med sælfangeren "Jason", og meningen var, at ekspeditionen skulle gå i dens 2 robåde i nærheden af Kap Dan, og så ro ind til kysten. De valgte dog at forlade "Jason" nogenlunde ud for Egede og Rothes Fjord/Sermilik, men de kunne ikke trænge gennem isen ind til land, så de blev ført 475 km med isen mod syd på 12 dage, indtil det lidt nord for Kap Tordenskjold blev muligt at trænge ind til kysten. Derfra roede og sejlede de med sejl 350 km mod nord i 10 dage, ind til de gik i land på højde med Kap Poul Løvenørn ved Nansen Bugt i Gyldenløve Fjord. Efter en kort rekognoscering startede de på isvandringen med kurs mod Christianshåb. På det første stykke navngav de 22 lokaliteter, men da de endelig kom helt på indlandsisen, var der ikke flere lokaliteter, men modvind, så de besluttede at rette kursen mod Godthåb. Efter 40 dages vandring nåede de over indlandsisen, og de nåede ned gennem Austmannadal til Ameralla inderst i Ameralik Fjord ved Godthåb den 25. september. Herfra roede Sverdrup og Nansen i en intermistisk halv båd ud til Godthåb for at hente hjælp. Ekspeditionen måtte overvintre i Godthåb, da årets sidste skib var sejlet. Side 5

17 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene Østgrønlandske-ex (Ryder) Formålet med denne danske ekspedition var at kortlægge kysten mellem Kejser Franz Josefs Fjord i nord og Ammassalik i syd. Planen var, at ekspeditionen skulle etablere sit vinterkvarter ved Kap Stewart på nordkysten af Scoresby Sund og herfra i vinteren og forårets løb foretage rejser mod nord og vest. Når isen om foråret tillod det, skulle ekspeditionen i både rejse mod syd til Ammassalik og kortlægge kysten undervejs. Isen tvang dog ekspeditionslederen Carl Ryder til at ændre planen, så vinterkvarteret blev Carl Hartwig Ryder AI foto etableret på Danmark Ø i bunden af Scoresby Sund, og herfra blev Scoresby Sunds indre forgreninger berejst og kortlagt i vinterens løb. Kortlægningen af kysten nord og syd for fjorden blev opgivet, og det var ikke muligt at gennemføre bådekspeditionen langs kysten til Ammassalik. Pearys rejser i Nordøstgrønland 1892, -95 og 1900 North Greenland og Arctic Club (Peary) Amerikaneren Robert E. Peary ledede fra 1886 til 1909 i alt 8 ekspeditioner til Arktis. På 3 af ekspeditionerne berejste Peary Nordøstgrønland, nemlig på "North Greenland Expedition" og samt på "Peary Arctic Club Expedition ". På de første krydsede Peary indlandsisen til det indre af Independence Fjord. Det var på disse rejser, at han mente at have set en kanal, der forbandt Independence Fjord med nordvestkysten og dermed gjorde Peary Land til en ø. Både Danmark- Ekspeditionen (Mylius-Erichsen og 1. Thule Robert E. Peary. Ekspedition 1912 (Rasmussen) kunne dog uafhængigt af hinanden afkræfte kanalens eksistens. På ekspeditionen i berejste Peary i 1900 Grønlands nordkyst fra vest. Peary opdagede det nordligste punkt i selve Grønland, som han navngav Kap Morris Jesup. Peary rejste et stykke videre af nordøstkysten, hvor han navngav forbjerge og fjorde. Endelig i 1909 kronedes Pearys anstrengelser med, at han som den første nåede frem til Nordpolen, eller i hvert fald tæt ved. Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene Carlsberg (Amdrup) "Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene " var den 3. østgrønlandske ekspedition og dens hovedformål var at lukke "hullet" mellem kortlægningen foretaget af den 1. ekspedition (Konebåds-Ex , Holm) fra syd til og med Ammassalik og den 2. (Østgrønlandske-ex , Ryder) som kortlagde egnene omkring Scoresby Sund. Den mellemliggende kyst var reelt ukendt. Der havde aldrig været nogen ekspeditioner, der havde været i land, men noget af strækningen var sporadisk kortlagt fra skibe i stor afstand fra kysten. Georg Carl Amdrup AI foto Ekspeditionen var udsendt af KVUG og fuldt finansieret af Carlsbergfondet, hvorfor ekspeditionen også kaldes Carlsbergfondets ekspedition eller Amdrup-ekspeditionen efter lederen premierløjtnant i marinen G. C. Amdrup. Ekspeditionen var todelt. 1. del omfattede en ekspedition til Ammassalik, hvor der i 1894 var oprettet en missions- og handelsstation. Denne ekspedition omfattede udover Amdrup selv 2 forskere og 2 søfolk. Ekspeditionen blev landsat fra et af KGH's skibe i efteråret 1898, og der blev bygget en station som base og overvintringssted. I efteråret gennemførte ekspeditionen en kort tur mod NØ i en medbragt robåd. I vinterens løb undersøgtes området omkring Ammassalik, og der blev foretaget en kort slædetur langs kysten mod NØ. I foråret 1899 foretog hele Side 6

18 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning ekspeditionen en lang bådtur mod NØ, hvor man roede op til Agga Ø, hvor ubrudt is stoppede videre sejlads. Ekspeditionen returnerede til Ammassalik, og den kom hjem med KGH's skib. I 1900 blev 2. del udsendt med skibet "Antarctica", der sejlede op til Sabine Ø, og derfra fulgte kysten mod S til Kap Dalton lidt S for mundingen af Scoresby Sund. Her blev ekspeditionen delt i en kystekspedition og en skibsekspedition. Kystekspeditionen ledet af Amdrup blev landsat med en ny robåd, materialer til et overvintrings- og depothus samt forsyninger. Kystekspeditionen omfattede Amdrup selv og 3 søfolk. De roede fra Kap Dalton til Ammassalik og kortlagde strækningen. Skibsekspeditionen omfattede 7 forskere. De undersøgte og kortlagde kysten fra Kap Dalton til Scoresby Sund samt de yderste dele af denne fjord, Hurry Inlet og egnene omkring denne, inden "Antarctica" fortsatte mod N til Davy Sund og det yderste af Kong Oscar Fjord. Herfra sejlede "Antarctica" til Ammassalik og samlede kystekspeditionen op, inden det fortsatte til København. Den Svenska Grönlandsexpeditionen Svenska-Ex 1899 (Nathorst) Ekspeditionen blev til på initiativ af A.G. Nathorst, og dens hovedformål var at lede efter Andrée og hans ballonekspedition. Denne ekspedition var startet på Svalbard, og planen var, at den skulle sejle over Nordpolen med ballon og nå frem til Nordamerika. Ekspeditionen var startet i sommeren 1897, og da man ikke hørte noget fra den, blev der foranstaltet forskellige eftersøgninger, og en af dem var denne ekspedition til området omkring Kejser Franz Joseph A.G. Nathorst. Fjord, hvor datidens nordiske polare ekspertise havde vurderet, at der var en chance for, at vinden kunne have førte Andrée til. Ekspeditionen sejlede under ledelse af A.G. Nathorst med "Antarctica". Ekspeditionen fandt ikke spor efter Andrée, men den fandt og kortlagde Kong Oscar Fjord, der står i forbindelse med Kejser Franz Joseph Fjord. Hele fjordsystemet blev kortlagt ind til dets inderste fjordarme. Expedition Arctique de Duc d'orléans Orléans-ex 1905 (Duc d'orléans) Louis Philippe Robert, hertug af Orléans og fransk tronprætendent, var interesseret i jagtekspeditioner og opdagelsesrejser, og i 1905 lejede han skruebarken "Belgica" og sejlede via Svalbard mod Grønlands østkyst, hvor de kom ind igennem isen omkring Kap Bismarck. Herfra sejlede de mod nord og opdagede île de France, nu Qeqertaq Prins Henrik, hvor de også var i land og byggede varder. De fortsatte videre mod nord, til de blev stoppet af isen ved 78 16' N. Hertugen af Orléans. "Belgica" sejlede så mod syd langs kysten, indtil de på højde med Liverpool Land styrede mod Island og forlod grønlandsk farvand efter 4 ugers ophold. Danmark-Ekspeditionen til Nordostgrønland Danmark-Ex (Mylius-Erichsen) Formålet med Danmark-Ekspeditionen var primært at foretage en dansk kortlægning af det ukendte land, der lå mellem de nordligste dele af kortlægningen foretaget på Die Zweite Deutsche Nordpolarfahrt (Koldewey) og den kortlægning, som R.E. Peary havde foretaget fra Nordvestgrønland og til bunden af Independence Fjord samt til nordspidsen af Grønland på sine rejser i 1892, 95 og Ved siden af kortlægningen skulle ekspeditionens videnskabsmænd gennemfører et bredt videnskabeligt undersøgelsesprogram. Ludvig Mylius- Erichsen. AI foto Ekspeditionen nåede sine mål, men 3 af dens medlemmer omkom, deriblandt lederen L. Mylius- Erichsen. Side 7

19 Østgrønlandske Stednavne Version 8 fra den første kortlægning Alabama-Expeditionen til Grønlands Nordøstkyst Alabama (Mikkelsen) Alabama-Expeditionen var initieret og ledet af Ejnar Mikkelsen. Mikkelsen var af den opfattelse, at man på Danmark-Ekspeditionen ikke havde gjort nok for at finde ligene af Ludvig Mylius-Erichsen og Niels Peter Høeg Hagen samt deres optegnelser. Ejnar Mikkelsen. AI foto Mikkelsen fik de oprindelige medlemmer af Danmark -Ekspeditionens komité overbevist om, at det var vigtigt at udsende en dansk eftersøgningsekspedition, og de indvilligede i at indtræde i Alabama- Expeditionens komité. Ekspeditionens ene mål var at lede efter spor efter de afdøde i området omkring Brønlunds Grav. Et andet mål var at finde et depot i Danmark Fjorden, hvor der var en mulighed for, at Mylius-Erichsens hold havde deponeret dagbøger og samlinger inden den farefulde hjemrejse. Ekspeditionen oprettede sit vinterkvarter i Alabama Havn på Shannon. Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen rejste over indlandsisen til bunden af Danmark Fjord og ud af denne og tilbage langs yderkysten. De måtte overvintre 2 år på Shannon, inden de kom hjem. Alabama fik suppleret Danmark-Ekspeditionens kortlægning, og den fandt flere af Mylius-Erichsens vardeberetninger, men den fandt ikke de omkomne. Den første Thule-Ekspedition 1. Thule 1912 (Rasmussen) Det oprindelige formål med Den første Thule Ekspedition var at kortlægge Peary Kanalen, som man efter Pearys rejser mente lå som et sund mellem Nordgrønland og Peary Land. Det var derfor planen at rejse på isen langs kysten fra Thule mod N til Nordenskiöld Fjord og der begynde at lede efter kanalens nordlige munding og derefter følge kanalen til Independence Fjord for siden at vende tilbage til Thule over indlandsisen. Da Knud Rasmussen i sommeren 1911 fik underretning om, at man hjemme i Danmark var bekymret for Ejnar Mikkelsens (Alabama ) skæbne, blev det en del af ekspeditionens formål at lede efter ham. Mens ekspeditionen lå ved Neqe SØ for Kap Alexander, kom der en storm fra N, så isen brød op, og derfor blev planen vendt om. Man besluttede at Knud Rasmussen. rejse over indlandsisen til Danmark Fjord, ud af AI foto denne og ind til bunden af Independence Fjord til Mylius Erichsens Varde, og der efter forholdene vælge rute til Thule. Planen blev i store træk fulgt. Der blev ikke fundet spor efter Ejnar Mikkelsen, og det blev konstateret, at Peary Kanalen ikke findes. Ud over Knud Rasmussen deltog Peter Freuchen og 2 polareskimoer. Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land og tværsover Nordgrønlands Indlandsis Louise Land-Eks (J.P. Koch) I ekspeditionen deltog J.P. Koch og A. Wegener der begge havde deltaget i Danmark-Ekspeditionen samt to andre. Ekspeditionen fik sejlet sit gods (20 tons) til Hvalrosodden og Danmark Havn, hvorefter ekspeditionen fragtede det op af Brede Bræ til Storstrømmen, hvor ekspeditionen byggede hus og overvintrede. Som noget helt specielt benyttede ekspeditionen ikke hunde, men islandske heste. I løbet af vinteren udforskede de landet vest for Dove Fjord samt Dronning Louise Land. Foråret 1913 J.P. Koch. AI foto rejste ekspeditionen gennem Dronning Louise Land og tværsover indlandsisen til vestkysten i nærheden af Uummannaq. Side 8