Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne

Transkript

1 Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne 1879: Knud fødes i Jakobshavn i Nordgrønland. 1891: Knud tager til Danmark for at gå i skole. 1900: Knud får job som journalist på Kristelig Dagblad og kommer med på Studentersamfundets tur til Island. Her møder han Mylius Erichsen : Knud tager til Grønland med Den Litterære Grønlands-ekspedition marts: Knud når til den nordligste koloni på Grønland: Upernavik. 1905: Knud rejser til Thule. 1908: Knud gifter sig med Dagmar Theresia Andersen : Knud opretter sammen med Peter Freuchen handelsstedet Thule. 1912: Første Thule-ekspedition til Pearyland. 1913: Knud finder en meteorsten ved Thule; den sendes til Danmark : Anden Thule-ekspedition langs Polhavet. 1919: Tredje Thule-ekspedition til Østgrønland. Fjerde Thule-ekspedition: Indsamling af sagn i Østgrønland : Femte Thule-ekspedition fra Grønland gennem Canada og Alaska til Sibirien : Knud foretager flere mindre rejser til Grønland 1931: Sjette Thule-ekspedition til Østgrønland. 1933: Syvende Thule-ekspedition til Østgrønland. Knud bliver syg og dør efter hjemkomsten i København 21. december. Målet med rejserne: Knud var ikke en egentlig opdagelsesrejsende. Han drømte ikke om at være den første, der satte sin fod på et bestemt geografisk sted. Hans mål var ikke at erobre nyt land, men at møde nye mennesker. 1

2 Knuds barndom og ungdom Dreng i København 12 år gammel kom Knud til København. Her skulle han fortsætte den skolegang, han ellers havde modtaget hjemme i Jakobshavn i Nordgrønland. I Jakobshavn var han præstens søn og forkælet af de andre i byen. Han var nummer ét til rigtig mange ting: køre hundeslæde, løbe på ski og fange ryper i fjeldet. Dagen lang var han aktiv. Det blev helt anderledes, da han kom til København, hvor der kørte hestevogne, og han skulle sidde stille i skolen. Det var en ny verden, som han ikke kunne lide. Han drømte bare om at komme tilbage til det Grønland, han elskede. Her ses Knud Rasmussen som barn i København. Han står mellem sin søster og lillebror. En drengedrøm og en stor helt Da Knud var dreng, var der endnu ingen mennesker i hele verden, der havde sat fod på jordens poler. Derfor vidste man ikke, hvordan der så ud. Når man ser på verdenskort fra den tid, er polerne ikke angivet nøjagtigt, men kun med nogle streger, der viser, hvor man formodede landene gik. Polarfareren Fridtjof Nansen og hans ekspedition ændrede på det i 1888, da de 5 mænd på ski krydsede den vældige indlandsis, som dækker det meste af Grønland. Med slæder, de selv skulle trække pakket med forsyninger, gik de i land på østsiden og løb på ski over isen, til de kom til vestkysten. Der var ingen, der vidste, hvad der ventede inde på den 3 km tykke is. Turen var farefuld og egentlig var der ikke mange, der havde regnet med, at ekspeditionen nåede frem: men de 2

3 klarede den og blev alles helte. Interessen for Nansens bedrifter var stor. Mens de krydsede isen, fulgte hele verden med i aviserne. Folk ville have forstået, hvis de havde klaret turen med hundeslæde, men på ski! Hvad var ski egentlig for noget? Efter den tur var Nansen med til at gøre ski kendte også i Grønland, hvor alle drenge med respekt for sig selv derefter skulle have et par. På de grønlandske bopladser lavede drengene ski af trætønder, fordi der heller ikke dengang voksede ret mange træer i Grønland. Knud lærte også at løbe på ski og blev dygtig til det. Det gik op for ham, at de landområder, der omgav hans fødeby i Nordgrønland, var ukendte og ubeskrevne blade. Han drømte derfor om at rejse ud på eventyr. Han havde hørt, at der var mennesker derude! Dem ville han gerne besøge. Knud som københavner Knud hadede at være i København. Han kedede sig i skolen og klarede sig ikke så godt, derfor blev han kun student på et hængende hår. Han kom nu alligevel på Universitet, men vidste ikke rigtig, hvad han skulle vælge at studere. Derfor begyndte han at studere det vilde studenterliv med foreninger, fester og lange diskussioner på de små studerekamre i det indre København. Han var glad, skæg at være sammen med og en flot fyr, så både kvinder og mænd befandt sig godt i hans selskab. Han havde dog ikke mange penge og forsøgte derfor at få afsat lidt artikler og småhistorier til diverse blade. Tilbage til det høje nord I 1900 arrangerede den studenterforening, Knud var medlem af, en studietur til Island. Knud ville gerne deltage, men havde ikke råd. Han var imidlertid heldig og fik jobbet som den journalist, der skulle dække turen for Kristelig Dagblad. På turen mødte han forfatteren Mylius Erichsen, som han senere kom til at rejse mere sammen med. Knud fortalte hele tiden om Grønland, og om at han ønskede at vende tilbage. Mylius blev meget fascineret af historierne og begyndte at lægge planer for sig selv og Knud. De drømte begge om en tur til Grønland, men var ikke helt sikre på, hvordan en sådan ekspedition skulle planlægges og finansieres. Senere var der to mænd mere, der blev interesseret i at deltage i ekspeditionen. Det var Harald Moltke, som var greve og kunstmaler og den grønlandske lærer Jørgen Brønlund. 3

4 Her ses deltagerne på Den Litterære Grønlands-ekspedition til Kap York ved Thule. Knud Rasmussen, Jørgen Brønlund, Mylius Erichsen og Harald Moltke. Tegnet af Harald Moltke. Knuds bedrifter Klar til rejsen mod det ukendte Den Litterære Grønlandsekspedition I sommeren 1902 sejlede Knud til Grønland. Efter at have rejst op langs vestkysten, kom han i marts 1903 til Upernavik, hvor resten af gruppen ventede. Ekspeditionen begyndte for alvor. Foran sig havde de 600 km over Melvillebugten fra Upernavik til forbjergene ved Kap York, der ligger næsten helt oppe ved Thule. Den rejse var der ingen europæere, der havde gjort før. De fulgte kysten, fordi det var deres hensigt at få tegnet et nøjagtigt kort over kystlinjen. De gik på jagt og levede af vildtet. Det var en hård tur, hvor Moltke blev så syg, at de måtte fordele hans oppakning mellem sig og lade hundene trække ham på en slæde. De nåede Kap York og stødte heldigvis på nogle efterladte hytter, men de var skuffede over ikke at finde mennesker, der kunne hjælpe deres syge kammerat. Ekspeditionens medlemmer plantede dog alligevel det danske flag i sneen og erklærede kyststrækningen fra Upernavik til Kap York for tilhørende Danmark. Den syge Moltke blev anbragt i en tom hytte sammen med Mylius Erichsen, som skulle passe ham. Knud og Jørgen Brønlund, som var de bedste hundeførere, kørte videre for at finde mennesker, der kunne hjælpe. Efter et par dage mødte de for første gang polareskimoer fra Thule-egnen. Eskimoerne havde før set folk sydfra, når de kom sejlende og lagde til med hvalfangerskibe. Den store polarfarende, amerikaneren Robert Peary, som var første mand på Nordpolen i 1909, havde gjort holdt ved Kap York på sine ekspeditioner og handlede med eskimoerne. De havde dog ikke før set mennesker komme sydfra over isen. Knud Rasmussen og hans gruppe havde som de første skabt en forbindelse mellem polareskimoerne og den del af Grønland, som allerede var koloniseret og udforsket. Ekspeditionens vigtigste udbytte var, at Mylius Erichsen fik startet en debat om Grønlands fremtid med en meget opsigtsvækkende avisartikel. 4

5 Knud havde som barn i Jakobshavn kun hørt om eskimoer, der levede højt mod nord. På den Litterære Grønlandsekspedition stod han for første gang ansigt til ansigt med en eskimo fra området omkring Thule. Thule Knud Rasmussen grundlagde handelsstationen Thule, som ligger meget højt mod nord. Begrebet Thule var i oldtiden en betegnelse for verdens nordligste ende. Det betegnede et fjernt, koldt og øde sted og var derfor et passende navn for Knuds handelsstation. Thule-eskimoerne ved Kap York var blevet afhængige af handel med europæerne. Eskimoerne byttede deres skind for bl.a. geværer og ammunition, som de nu i højere grad brugte som våben. Pearys handelsskib var, i de 23 år han udforskede Arktis (Nordpolen), blevet Thule-eskimoernes forsyningsskib. Da Peary nåede Nordpolen i 1909 og dermed sit mål, stoppede hans rejser dertil, og eskimoerne stod nu uden de forsyninger, som de var blevet afhængige af. Men allerede i 1905, da Knud var på Grønland, kunne han se, hvordan det ramte bopladsen, at der det år ikke kom noget skib. Han bestemte sig derfor for at få den danske regering til at oprette et egentlig handelssted samt 5

6 en missionsstation på Thule bopladsen. Den danske regering var imidlertid ikke så begejstret for ideen om en koloni så langt mod nord. Slet ikke i en tid, hvor den danske regering var ved at sælge en anden dansk koloni, nemlig De vestindiske Øer. Det lykkedes dog Knud at få oprettet et privat selskab, der skulle anlægge og drive handelsstedet Thule. I 1909 vendte han tilbage til Grønland for at grundlægge handelsstedet Thule og med sig, havde han en ung mand fra Falster, Peter Freuchen. Peter og Knud byggede et hus på stationen. Peter blev bestyrer, og han giftede sig med en lokal pige. Thule blev herefter udgangspunkt for resten af Knuds ekspeditioner. En smuk, men ubarmhjertig natur Arktis var en stor ufordring for de ekspeditioner, som omkring år 1900 forsøgte at erobre det. Rigtig mange ekspeditioner mislykkedes og mange mænd døde. I 1906 drog den såkaldte Danmarksekspedition af sted fra København. Der var flere af Knuds gamle venner med på turen bl.a. Mylius Erichsen og Jørgen Brønlund, som han havde rejst sammen med på Den Litterære Grønlandsekspedition. Den tur blev den sidste for de to; de omkom begge i sneen. Da Jørgen Brønlund blev fundet lå ekspeditionens papirer og hans dagbog sammen med liget. I dagbogen havde en dødsmærket Jørgen Brønlund skrevet: Omkom 79-fjorden efter forsøg hjemrejse over indlandsisen i november måned jeg kommer hertil i aftagende måneskin og kunne ikke videre af forfrysninger i fødderne og af mørket. Andres lig findes midt i fjorden foran bræ Hagen død 15. november og Mylius 10 dage efter. 6

7 De lange og mange slæderejser over isen Knud tilbragte det meste af sit liv i Grønland. Kortet viser de mange store slæderejsers ruter. I årene fra 1912 og frem til sin død i 1933 gennemførte Knud 7 store Thule-ekspeditioner, hvoraf han ledede de 6. Den første Thule-ekspedition begyndte i Her forsøgte Knud at rejse op gennem Peary kanalen, som adskiller Pearyland og Grønland. Han overvintrede i Thule og fandt i 1913 den 4,5 tons tunge meteorsten, som med besvær blev fragtet hjem og nu findes i Københavns Universitets Mineralogiske Museum. Den anden Thule-ekspedition foregik fra og gik langs Polhavet. Det var en hård tur der, som den eneste af Knuds ekspeditioner, krævede et dødsoffer. Det var den svenske botaniker Thorild Wulff, der bukkede under på ekspeditionen. Den tredje ekspedition i 1919 gik til Østgrønland og blev sat i værk af Knud, som dog ikke selv deltog. I 1919 deltog Knud selv i Den fjerde Thule-ekspedition, som var en rejse til Angmagssalik i det sydlige Østgrønland. Formålet med ekspeditionen var at indsamle sagn og myter fra Østgrønland. Den femte Thule-ekspedition varede fra og gik til det nordlige Canada og Alaska og gav Danmark den førende position inden for eskimoforskning. På turen blev alle eskimostammer uden for Grønland besøgt, og store mængder af optegnelser om deres dagligdag og historie blev bragt hjem. Knud opkøbte mange af deres ting og hjembragt omkring genstande, der bl.a. kan ses på Nationalmuseet. Efter hjemkomsten blev Knud gjort til æresdoktor på Københavns Universitet. 7

8 På kortet ses ruten for slæderejsen fra Grønland til Stillehavet nord om Alaska Den sjette tur foregik i 1931 og var igen til Østgrønland. Den begyndte i Julianehaab og endte i Angmagssalik. Knuds sidste ekspedition begyndte i 1932 og sluttede sidst på året i Den gik fra Kap Farvel til Scoresbysund. På den tur optog Knud en spillefilm, som han selv havde skrevet manuskriptet til; den hed Palos Brudefærd. Han kom aldrig selv til at se det færdige resultat, for han døde den 21. december 1933, 54 år gammel, efter at have spist fordærvet kød og bagefter var blevet angrebet af lungebetændelse. Resultatet af Knuds fantastiske bedrifter Ekspeditionernes udbytte viden om eskimoerne spændende kultur De lange ekspeditioner havde til formål at indsamle viden om og dokumentere den eskimoiske kultur. Her ses nogle af de eskimoer Knud besøgte. 8

9 Knud Rasmussens ekspeditioner og rejser til Grønland var et stort bidrag til forskningen i eskimoernes liv og historie. Han indsamlede en viden så stor, at det bragte Danmark på verdenskortet, når det gjaldt viden og forskning i dette emne. Blandt andet beviste Knud, at eskimoerne havde samme sprog langs hele Det Nordlige Ishav. Mange forskellige videnskabsfolk også udenlandske f.eks. kartografer, etnologer, botaniker, men også kunstnere, deltog i ekspeditionerne. Knud selv skrev mange bøger om sine rejser og om eskimoernes liv og historie. Han holdt også en mængde foredrag rundt omkring i landet og blev derved kendt af hele Danmark. For sin store indsat blev han hædret med ordener og fik titel af æresdoktor på Københavns Universitet, hvilket kun få opnår. Knud blev betragtet som en ekspert og derfor brugt af den danske regering som rådgiver i Grønlandsspørgsmål. Hele Danmarks og Grønlands Knud Da Knud Rasmussen døde gik Danmark i chok! En elsket personlighed, som alle i Danmark havde følt sig dus med, var væk. Også i udlandet sørgede man over dødsfaldet. Knud Rasmussen var beundret og respekteret over alt, for sin måde at møde andre mennesker på. Han var kendt for sin fabelagtige evne til at sætte sig ind eskimoernes liv; han havde let ved at forstå dem og deres levevis, fordi han på ekspeditionerne selv valgte at leve som dem. Han var ganske simpelt levende interesseret i eskimoernes liv og ønskede at høre dem fortælle om det. For eskimoerne og grønlænderne var han en stor helt. Flere steder i Grønland er opkaldt efter ham. I øvrigt er der i Hundested i Nordsjælland indrettet et museum til ære for Knud Rasmussen. Knud er aldrig blevet glemt hverken af den danske eller den grønlandske befolkning. Her ses hans portræt på frimærker i anledning af 50 året for Thules grundlæggelse. 9

10 Knud Rasmussen har sat sit præg på Grønland. Se bare dette kort fra tidsskriftet Grønland. Vil du læse mere om Knud Rasmussen? Nils Aage Jensen: Knud Rasmussen manden med slæden. Knud Rasmussen har selv skrevet: Min Rejsedagbog Myter og Sagn fra Grønland Festens Gave Snehyttens sange Fra Grønland til Stillehavet Den store Slæderejse 10