Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Transkript

1 Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. v2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. v3 Og de sagde til hinanden:»hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?«v4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. v5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. v6 Men han sagde til dem:»vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! v7 Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.«v8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

2 De gik hjemmefra, mens det endnu var tusmørke. Kvinderne. Var det sorgen, der havde drevet dem ud af sengen så tidligt? Var det kærligheden til Jesus, som gjorde at ville afsted, så tidligt som muligt? De havde mistet deres herre og mester og set, hvor han var blevet lagt. Siden han blev lagt i graven havde de købt de salver, som skulle bruges til hans begravelse det havde de ikke haft tid til før sabbatten. Men nu var de stået tidligt op, for at vise ham den sidste respekt og agtelse ved at salve hans døde og kolde krop. Og der var ikke meget håb at spore om at der måtte være sket et mirakel, da de på vejen taler om, hvem der dog kan hjælpe dem med at vælte stenen fra. Hvor er disciplene? Der måtte da være nogen stærke mænd blandt de 11 disciple, som kunne være gået med dem derud.

3 Men måske var det Gud, der lagde det til rette sådan, at det alen var tre kvinder, der gik ud til gravhaven i morgengryet. Fordi det skulle være kvinder, der fortalte det utrolige budskab kvinder, der på den tid ikke blev regnet for så betydningsfulde som mænd et lille smil fra Gud, der sætter børnene som forbillede til at komme ind i Guds rige og udvælger kvinder til at være opstandelsesvidner. De tre kvinder ser at stenen allerede er væltet fra og har frimodighed til at gå hen og se ind i graven og her møder de den unge mand i hvide klæder, englen, som fortæller dem, hvad der er sket. I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede, han er ikke her, han er opstået. Han taler om Jesus fra Nazareth. Englen kalder ham ikke Davids søn. Ikke Guds søn. Ikke Israels konge. Men mennesket Jesus, der voksede op i et almindeligt hjem og blev kendt på, hvilken by han kom fra. De ledte efter den korsfæstede. Den ydmygede. Nederlagets mand.

4 Ham der tabte slaget og døde på et kors. De ledte efter den Jesus der havde givet afkald og givet sig ind under menneskelivets begrænsninger og forkrænkelighed og ham fandt de ikke. Han var der ikke. For han var opstået. Han havde vendt nederlag til sejr. Han havde vundet og det var døden, der havde tabt. Ydmygelse var vendt til ophøjelse. Død til liv. Sorg til glæde. Jesus fra Nazareth, den korsfæstede var nu Jesus Kristus, den opstandne. 1. del Se, der er stedet, hvor de lagde ham. Det kan ikke være mere konkret. Kvinderne gik ikke hen til en forkert grav de var præcis inde i den grav, hvor de lagde Jesus to dage før. Se! Og de så og fortalte senere, hvad de havde set: Jesu lig var ikke i graven.

5 Men det var ikke let for disciplene at tro først regnede de det for løs snak. Det er heller ikke let for os at tro i dag. At et menneske kan blive levende igen er så utroligt et budskab at det for mange er u tro ligt. Men selvom det er svært at tro, så må man jo komme med en anden forklaring, hvis man ikke vil tro på, hvad englen sagde for de fandt en tom grav den dag, det kommer man ikke udenom. Det er et videnskabeligt faktum, baseret på historiske fakta. Hvorfor graven var tom kan der gives forskellige forklaring på. Jesu modstandere påstod, at disciplene stjal liget, mens hans tilhængere bevidner at Jesus opstod og at de så ham ved flere lejligheder efter hans opstandelse. Der var ingen der så Jesus gå ud af graven, men hvorfor var der egentlig ikke det?

6 Hvorfor ventede Jesus ikke med at gå ud af graven indtil kvinderne kom derud? Jesus døde i fuld offentlighed han hang på korset i 6 timer, så hele Jerusalem kunne se, hvad der skete. Han talte og virkede blandt folket, så alle kunne høre hans budskab og se de tegn han gjorde. Men hvorfor valgte han så at gå ud af graven uden at nogen som helst så det? Ville de hele ikke have været mere troværdigt, hvis han var blevet levende mellem hænderne på dem, mens de var ved at salve ham, så de kunne se, at det skete? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Så ville man jo bagefter have anklaget kvinderne for at have fjernet Jesu lig og man kunne med rette have sagt: Jesus var i graven, da de gik derind og så var han der ikke mere, hmmm de har nok skjult hans lig og påstår bare, at han blev levende.

7 På denne måde, med en forseglet grav, en kæmpesten rullet for med vagter udenfor, havde hverken disciple eller kvinderne nogen chance for at fjerne Jesu lig. Den bedste forklaring på den tomme grav er, at Jesus med sit nye opstandelseslegeme gik gennem klippevæggen og ud af graven. Vi kan grunde over, hvorfor Jesus ikke ventede en halv time og valgte at lade kvinderne se ham gå ud af graven påskemorgen hvorfor der ingen vidner skulle være til dette fantastiske under. Men Adam så jo heller ikke Gud skabe verden fra begyndelsen han kom først da det hele var overstået. Når Gud handler, så gør han det suverænt, skjult, som et mysterium der er alligevel større end vores forstand kan rumme. Og Jesus viste sig jo for Maria og senere for disciplene, ja Paulus taler om helt op til 500 som fik Jesus at se efter opstandelsen. Der var jo vidner også samme dag, som det hele skete.

8 Jamen, når nu Jesus gerne vil at mennesker skulle tro på ham, så kunne han jo være gået hen til Pilatus og vist ham, hvad han havde gjort (dømt Guds søn til døden) eller op i templet for at vise alle i hele Jerusalem, hvad der var sket, så alle der havde råbt korsfæst ville skamme sig og erkende, hvad de havde gjort. Og dernæst kaste sig ned og bekende, at Jesus virkelig var Messias, Guds søn. Eller ville de? Mon Pilatus ville have sendt soldaterne hjem og selv blevet discipel og mon de ældste og de skriftkloge alle ville have bøjet sig i støvet? Og ville det gøre en forskel i Damaskus eller Rom, hvis Jesus havde vist sig for mennesker i Jerusalem i stedet for 500? Det tror jeg ikke. Jamen, så kunne Jesus jo også bare have vist sig for mennesker i Damaskus og Rom og alle andre byer.

9 Men hvad så med den næste generation af mennesker ville de tro på Jesu opstandelse, hvis Jesus ikke også viste sig for dem? Og sådan kunne vi blive ved. Hvis kravet for, at vi kan tro på Jesu opstandelse er et bevis at vi kan se Jesus stå overfor os, så har vi gjort Jesus til vores marionet-dukke. Kom og vis dig for os så vil vi tro. Nej, vi ville ikke. For den der kræver bevis for Guds eksistens eller Jesu opstandelse ønsker egentlig ikke at bøje sig for Jesus, men vil ophøje sig over ham. Jeg tror godt vi kan regne med, at Jesus valgte den bedste strategi. Hvis målet er, at mennesker ikke bare skal overbevises om kristendommens sandhed, men at vi skal komme til at elske Jesus, så er vejen til det ikke bevis, men tjeneste og hengivelse. Det er vidnesbyrdet: Jeg tror, at Jesus lever i dag og han elsker dig, som kan gøre en forskel i menneskers liv.

10 Budskabet om Jesu opstandelse er jo budskabet om, at Jesus har overvundet døden og vil give os del i sin sejr over død og djævel. Det budskab overbringes ikke med bevis, men ved et personligt vidnesbyrd om, hvad Jesus betyder for mig. 2. del Kristendommens grundlæggende læresætninger er til debat i disse år. Der er f.eks. mange forskellige syn på, hvad der skete den gang Jesus opstod? Man diskuterer: Skal vi mene, at Jesus opstod fysisk, med kød og knogler eller var det bare åndelige oplevelser, som de første disciple havde? Og man undrer sig. Jeg undrer mig. Hvis man vil vide, hvad kristendommen lærer og forkynder, hvordan kan det så være, at man ikke bare læser, hvad der står i bibelen. Det er trods alt bibelen, som er grundlaget for vores kristne tro, liv og lære. Men så enkelt er det ikke for mange danskere.

11 De nyeste undersøgelser viser, at 21 % af danskerne tror på opstandelsen og under halvdelen af dem (8% af alle danskere) tror at Jesus opstod fysisk, altså at Jesu lig blev levende igen. Og jeg undrer mig over: Hvordan kan det være at så få danskere tror på det helt afgørende i kristentroen? Hvis man fjerner troen på opstandelsen, så er der ikke andet tilbage end kultur og pæne leveregler. Hvis ikke Jesus er opstået, så er han jo stadig død så er en tredjedel af den treenige Gud død og for evigt revet fra hinanden. Så kan vi ikke bekende troen på den treenige Gud. Hvis Jesus ikke er opstået, så er hans løfte om at være med os alle dage en løgn, så kan han ikke høre os, ikke være sammen med os og han kan ikke komme tilbage ved tidernes afslutning, som han lovede sine disciple. Ja, hvordan kan man tro, at man selv skal opstå for hvis Jesus, der er Guds søn og har al magt, ikke kunne opstå fra de døde, hvordan kan man så tro, at vi kan.

12 Ved enhver dåb og begravelse lyder ordene om at vi genfødes til et levende håb ved Jesu opstandelse: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Men det mister jo sin mening ved Jesus ikke opstod så er der ikke et levende håb. Vi har at gøre med et paradoks i vores folk. Der er ganske få der tror at Jesus er opstået af graven påskemorgen alligevel får man sine børn døbt (2/3) og der bliver tegnet korstegn for dem korset som er opstandelsens sejrstegn alligevel vil man have en kristen begravelse (83%), hvor Jesu opstandelse er helt central. Det er selvmodsigende. Og det må være fordi kristendommen er blevet til kultur og tradition. Noget vi plejer at gøre. Noget man gør, fordi man har en eller anden religiøs forestilling om, at der er noget mere mellem himmel og jord.

13 Men skulle vi så ønske at folk holdt op med at benytte sig af kirkelige handlinger, som de alligevel ikke tror på indholdet af? Så dåbsprocenten og de kirkelige begravelser faldt til et niveau, der svarer til om folk rent faktisk tror på det som der foregår? Det ville i altfald skabe en vis klarhed og jeg tror ikke vi skal være så kede af, hvis det er tal, der kommer til at falde i de kommende år. På samme måde hvis vi ser et fald i medlemsprocenter af de kristne kirker eller i antallet af konfirmander og kirkelige vielser. Det vil ikke være et tab for kirken, hvis flere tager sig selv og deres tro alvorlig og ikke bare gør som man plejer. Men det er klart at enhver præst eller menighed må benytte sig af muligheden, for at tale om, hvad kristentroen virkelig handler om, hver gang nogen kommer for at få en kirkelig handling eller ønsker et Guds ord ind i deres liv på særlige tidpunkter.

14 Og det giver virkelig gode muligheder for at forkynde og undervise i, hvad kristentro og kristenliv vil sige det har jeg oplevet som sognepræst. De muligheder må bruges, men der er en alvorlig risiko for at man fastholder folk i deres illusion om, at de ikke behøver forandre hverken deres tro eller liv. Derfor ville jeg hellere at både dåbsprocent og begravelsesprocent faldt til, lad os sige, 30 %, hvis det betød at 30 % troede på at Jesus virkelig opstod. For det er troen på Jesu død og opstandelse, der frelser os. Uden tro på Jesu død og opstandelse, så er kristentroen bare fernis og facade. Jeg tror faktisk, at hvis vi fik gjort det paradoks mindre i vores folk, så det blev mere klart for mennesker om det de tror på er kristendom eller ej, så ville det gøre vores muligheder for mission bedre. For så kunne vi jo forkynde det fantastiske budskab om Jesu opstandelse med fynd og klem for dem, som ikke tror det.

15 Men nu betyder det ikke så meget, hvad vi ønsker der kommer til at ske. Vi skal handle ud fra den virkelighed, som eksisterer i dag og med kun 8 %, der tror at Jesus virkelig gik ud af graven påskemorgen, så er der nok at tage fat på. Tænk, hvor mange mennesker vi kan fortælle det gode budskab til. Vi er i samme situation som disciplene i Jerusalem pinsedag de var i en by fyldt med mennesker, som ikke troede at Jesus var opstået fra de døde. Og hvad gjorde de? De fortalte om det de havde hørt og var kommet til tro på. Peter prædikede: ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. Det budskab var utrolig og fantastisk dengang og det er det i dag men det er et budskab, som kan forandre menneskers liv og give deres liv en hel ny retning og mening.

16 For hans opstandelse er løftet om, at jeg også en dag skal opstå. Afslutning Påskemorgen er en dag fyldt med glæde. Fyldt med tro og håb og kærlighed. Og når vi hører det budskab, når det kryber ind under huden på os, så har det kraft til at forandre vores hverdag. Også selvom man har hørt det så mange gange før. For det er ikke kun når vi engang skal opleve den sidste dag på denne jord og døden er det næste der sker, at vi har brug for budskabet om opstandelse og nyt liv. For evangeliet er Guds kraft til frelse hver eneste dag. Når vi står overfor problemer eller kriser, som vi ikke kan overskue og vi gemmer os bag lukkede døre, så kalder Jesus os ud til et nyt liv.

17 Vi må komme til Jesus med vore nederlag og fejltrin og lægge det i hans hænder, de naglemærkede hænder, og opleve at han tilgiver og oprejser os til en ny begyndelse. Vi må tænke stort om Guds kraft i vores liv. Når Jesus kunne opstå af graven, så er der jo ikke noget, som Gud ikke kan gøre. Paulus beder om at vi må erkende: hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen. Han har en uendelig omsorg og uendelig kærlighed til os og hvert et hovedhår er talt på os han kender os fuldt ud og han ønsker bare at vi skal leve i hans nærhed, leve i hans kærlighed. Jeg behøver ingen bevis for at Jesus opstod. Jeg tror det er sandt. For jeg ser hans finger i mit liv og hver dag giver han mig nyt håb og nyt liv og en dag skal vi se han ansigt til ansigt. For han er sandelig opstanden. Amen.