Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Transkript

1 Daish Phamacutical Acadmy Eksam 14. jui 2016 Modul 4: Famakologi I MED SVAR Tjk, at ksamsummt øvst på d sid dt samm som på dit ksamskot. Vd bsvals må ikk bytts boglig hjælpmidl, ot ll comput. Opgavsættt bstå af 6 ssayopgav (. 1-6) og 40 altativopgav (. 1-40). Bsvals af ssayopgav givs på slv opgavak, og altativopgav bsvas vd at afkyds flt ud fo igtigt ll fokt. Essayopgav bsvas så kot og kocist som muligt. D afsat tilstækklig plads til bsvals ft hvt spøgsmål. Om foødt ka akts bagsid avds, hvilkt tydliggøs md pil. Øsk ma at bytt kladdpapit til at sva på, skal ma ud spøgsmålt skiv: S sva på kladd. Sva ku på dt, d spøgs om. Poitfodlig: Essayopgav 30 poits, altativopgav 40 poits. Pøvs vaighd: 3 tim. Eft dt bsvals læggs opgavsættt i kuvt, som af hsy til aoymitt vd bdømmls, liglds ku mækt md ksamsumm. Kladdpapi og d gø sddl skal også læggs i kuvt HUSK, å du folad lokalt, at mdbig dt lill kotolkot md dit ksamsumm, som du ha fåt udlvt vd ksams stat. Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 1 af 15

2 Essayopgav 1. Kitik og dyamik a) Hvad fostås vd suogatpaamt ll t suogatffktmål? Sva: E ffktpaamt/t suogatffktmål, statigspaamt fo t m kliisk lvat ffktmål. b) Afø t ksmpl på suogatffktmål og t gtlig ffktmål. Sva: (Alm Famakologi, sid 45-46) Suogatmål Blodtyk Ldomfag Sco på dpssiosskala HbA1c Lugfuktio Sum-kolstol Gastoskopi Psykiatisk atig scals EEG Cbalt flow Egtligt ffktmål Apoplksi. Hjtisufficis Abjdsv. Hådfuktio Livskvalitt Sdiabtisk komplikatio Gagdistac. Abjdsv. Myokadiifakt. Ovlvls. Smt i pigastit. Komplikatio. Ev til at kla sig slv, fx i abjdsliv Atal pilpsiafald Fuktiosivau c) Dfi, hvad patil agoist. Sva: (Alm Famakologi, sid 81) E patil agoist t lægmiddl, d på gag agoist og atagoist (ov fo du stæk agoist). Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 2 af 15

3 Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 3 af 15 d) Skitsé logaitmisk dosis-ffktkuv og dosis-bivikigskuv fo to lægmidl md hholdsvis (a) lill og (b) sto taputisk bdd. Effkt (E) l(c) A D f o s æ v i g f ø t i l a f a l d m d B D f o s æ v i g f ø t i l a f a l d m

4 ) Ndfo vist to logaitmisk koctatios ffktkuv fo lægmiddl A og B. Agiv i skmat dfo om udsagt igtig ll fokt. A B Effkt (E) l(c) Sva: Udsag Rigtig Fokt Lægmiddl A ha d højst maksimalffkt Lægmiddl B ha støst pots Lægmiddl B ha lavst EC 50 Lægmiddl B ha midst E max/2 x x x x Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 4 af 15

5 2. Dt autoom vsystm a) Næv to typ cpto, som ka bid actylcholi Sva: (figu 4.2 sid 52) Muskai cpto Nikotig cpto b) Bskiv vikigsmkaism fo dikt og idikt vikd kolig agoist og giv t ksmpl på t lægmiddl id fo hv gupp. Sva: (sid 55-60) D dikt vikd kolig agoist vik som actycholi og bid sig til d muskai og ikotig cpto og udløs t spos. Eksmpl: Pilocapi D idikt vikd kolig agoist vik vd at hæmm zymt actylcholistas, hvovd dbydig af dogt actylcholi i syapsspalt hæmms. Eksmpl: Nostigmi, fysiostigmi, dopzil, ivastigmi, galatami c) Bskiv vikigsmkaism fo uomuskulæ blokk (uomusculablockig agts). Sva: (sid 70-73) No-dpolaisd (odpolaizig) uomsukulæ blokk komptitiv actylcholiatagoist og bid sig til ikotig cpto på d uomuskulæ dplad i skltmuskulatu. Dvd fås laksatio (afslappls). Dpolaisd uomuskulæ blokk bid sig som actylcholi til ikotig cpto på d uomuskulæ dplad i skltmuskulatu og udløs t spos i fom af fasciculatio (små, hutig sammtækig af muskl). I modsætig til actylcholi dbyds dpolaisd uomuskulæ blokk ikk af actylcholistas, m fobliv budt til cpto, som stimuls vdvad. D vdvad dpolaisig fohid tasmissio af vimpuls, hvovd skltmuskulatu lakss (afslapps). Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 5 af 15

6 d) Næv é idikatio fo α1-adg atagoist Sva: (sid 95-97) Fohøjt blodtyk (kombiatiosbhadlig) Postatahypplasi ) Næv t bivikig til o-slktiv btablokk Sva: (sid 97) Bochokostiktio Hjtaytmi Sksull fostyls Sløig af symptom på hypoglykæmi hos patit md diabts CNS-ffkt, fx dpssio, svimmlhd, halluciatio, livlig dømm mm. Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 6 af 15

7 3. Atidpssiva a) Rdgø fo vikig af slktiv sotoi uptak hæmm (SSRI). Sva: (sid ) Slktiv sotoi uptak hæmm blok goptagls af sotoi, hvovd koctatio af uotasmitt øgs i syaps. Dt tag midst 2 ug fø d kliisk vikig bgyd at idtæd, ms d ka gå op til 12 ug ll m, fø ma s d maksimal vikig. b) Næv midst to bivikig til slktiv sotoi uptak hæmm (SSRI). Sva: (sid ) Hovdpi Svimmlhd Svdtds Nvøsitt Agitatio Gastoitstial g, fx kvalm, opkastig, diaé Udmattls og uovkommlighdsfølls Sksull dysfuktio Vægtædig Søvpoblm Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 7 af 15

8 c) Agiv gupp atidpssiv lægmidl, som ikk sotoi uptak hæmm (SSRI). Afø kot vikigsmkaism og midst ét ksmpl på t pæpaat fa gupp. Sva: (sid ) Sotoi/oadali uptak hæmm: Hæmm goptagls af båd sotoi og oadali. Fx vlafaxi, dsvlafaxi, lvomilacipa, duloxti. Atypisk atidpssiv, fx bupopio (dopami og oadali uptak hæmm), mitazapi (α 2-atagoist), fazodo og tazodo (sotoi uptak hæmm og atagoist til sotoi 5-HT 2a-cpto). Ticyklisk atidpssiva (TCA): Sotoi og oadali uptak hæmm. Fx Amitiptyli, imipami, clomipami, doxpi, timipami, dsipami, mapotili, amoxapi. Mooami oxidas hæmm (MAO-hæmm): Hæmm zymt mooami oxidas, som bl.a. dbyd oadali, dopami og sotoi. Fx phlzi, taylcypomi, isocaboxazid, slgili Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 8 af 15

9 4. Midl mod fohøjt blodtyk (hyptsio) a) Bskiv thiazids (thiazid diutics) vikigsmkaism vd fohøjt blodtyk (hyptsio). Sva: (sid 229) Thiazid øg d al udskillls af atium og vad. Ekstacllulævolum fald, hvilkt dsætt cadiac output og ys blodgmstømig. Eft læg tids bhadlig omaliss kstacllulævolum og d pif modstad fald. b) Rdgø fo vikig af calciumatagoist (calcium chal blocks) vd fohøjt blodtyk og agiv ét ksmpl på calciumatagoist. Sva: (sid ) Caliciumatagoist hæmm spædigsafhægig calciumkaal (typ L) i hjt og glat muskulatu. Dvd bloks gmstømig af calciumio og skudæt figivls af calcium til cytoplasma fa dt glatt doplasmatisk tikulum og mitochodi. Dtt få muskulatu i fx atiol til at slapp af. D t typ calciumatagoist md foskllig famakokitisk gskab og kliisk idikatio. Fx Vapamil, diltiazm, ifdipi, amlodipi, icadipi, isoldipi. c) Næv to bivikig til ACE-hæmm. Sva: (sid 233) Tø host Udslæt Fb Smagsfostyls Hypkaliæmi Agioødm Nyisufficis Fostskad Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 9 af 15

10 5. Opioid a) Næv é ffkt af mofi på d foskllig ogasystm. Sva: (sid samt figu 14.9 sid 197) Ogasystmt Effkt Ctalvsystmt Smtstilld Eufoi Sdatio Dysfoi Luftvj Rspiatiosdpssio Hæmig af hostflks Øj Lill pupil (miosis) Mav-tamkaal Kvalm Fostoppls Øgt tyk i galdblæ Hud Histamifigøls (ældfb, ødm, svdtds) Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 10 af 15

11 b) Rdgø fo mofis famakokitik. Sva: (sid 195) Absoptio: Mofi ka bl.a. admiists poalt, subcutat, itamuskulæt ll itavøst. Vd poal admiistatio absoptio lagsom og uglmæssig (g. atic). Distibutio: Eft absoptio fodls mofi hutigt til all væv. Stofft dog ikk sydligt lipofilt, hvofo ku mid dl tæg igm blod-hjbai. Mtabolism og limiatio: Mofi kojugs i lv md glucoosy til d to hovdmtabolitt M6 (aktiv) og M3 (iaktiv, m ka væ uotoksisk). Bgg udskills i ui. c) Patit, som få mofi, ka udvikl tolac og fysisk afhægighd. Dfié, hvad d fostås vd udviklig af tolac og fysisk afhægighd. Sva: (sid 196) Tolac: Vd lægvad bug aftag mofis tilbøjlighd til at fmkald ffkt så som spiatiosdpssio, ufoi og sdatio (boligd). Stø dosis også ødvdig fo at få samm smtlidig. Fysisk afhægighd: Nå bhadlig afslutts udvikl patit abstissymptom. d) Mofi μ-cptoagoist. Næv to ad μ-cptoagoist. Sva: (sid ) Kodi, oxycodo, oxymopho, hydomopho, hydocodo, ftayl, suftail, alftail, miftail, mthado,bupofi, ptazoci, taptadol, tamadol Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 11 af 15

12 6. Midl mod sygdomm i luftvj (spiatoy systm) a) Rdgø d mdicisk bhadlig af astma. Sva: (sid 381-6) Astma koisk iflammatoisk sygdom i luftvj md afald af akut kostiktio (sammtækig) af bochi. Dtt skylds sammtækig af bochimuskulatu, iflammatio i slimhid samt øgt bochial sktio. Målt md bhadlig at dsætt hyppighd og itsitt af astmaafald. Kotidsvikd β2-agoist (SABA) vik hutigt på bochokostiktio og bochospasm, m ha ig atiiflammatoisk vikig. Vikigsvaighd 4-6 tim. Bivikig bl.a. takykadi, hypglykæmi, hypokaliæmi og hypomagsæmi. SABA ka bugs som st bhadlig vd itmittd astma og som afaldsbhadlig som ld i kombiatiosbhadlig vd psistd (vdvad) astma. Lagtidsvikd β2-agoist (LABA) vik som (SABA), m ha vikigsvaighd på midst 12 tim. LABA ka ikk bugs til afaldsbhadlig og kotaidict i mootapi. Kombis md ICS. Ihalba coticostoid (ICS) gudbhadlig af psistd astma og ka vd modat og svæ astma kombis md SABA og/ll LABA. ICS hæmm phospholipas A 2 og dmd dals af aachidosy. Dvd aftag d iflammatoisk aktio i luftvj (atiiflammatoisk). ICS ha ig dikt vikig på d glatt muskulatu i luftvj. Bivikig svampifktio i mud og svælg samt hæshd. Vd utilstækklig kotol ll udviklig af uaccptabl bivikig ka ad stoff tags i avdls, fx atikolig lægmidl ll IgE-atistofft omalizumab. Ma ka også avd systmisk coticostoid. Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 12 af 15

13 b) Næv gupp lægmidl, som ka bugs mod allgisk hiitis, fx vd høfb. Sva: (sid 389) Systmisk atihistami (H 1-atagoist) Itaasal coticostoid Itaasal α-agoist c) Næv to lægmiddlgupp, som bugs i gudbhadlig af koisk obstuktiv lugsygdom (KOL) (Choic obstuctiv pulmoay disas). Sva: (sid 387) Atikolig lægmidl (SAMA/LAMA) β2-agoist (SABA/LABA) PDE-4-hæmm Ihalba coticostoid (ICS) Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 13 af 15

14 Altativopgav Modul 4: Famakologi I Sæt kyds i kolo "Rigtigt" ll "Fokt". E du i tvivl, bø afkydsig udlads. D givs: 1 poit fo igtigt sva 0 poit fo magld sva Mius 1 poit fo fokt sva Sælig patitgupp Rigtigt Fokt 1. Lægmidl, som påvik CNS skal som hovdgl doss fosigtigt til æld X 2. Læg skal idbtt all alvolig bivikig til apotk X 3. All bivikig dosisafhægig X 4. Tatog lægmidl ka skad fost X Nuogativ sygdomm 5. D flst midl mod Pakisos sygdom blok dopami i hj X 6. Cabidopa hæmm omdals af lvodopa til dopami ud fo CNS X 7. Actycholistashæmm ka bugs mod Alzhims sygdom X 8. Midl mod multipl sklos dsætt hyppighd af atakk (afald) X Axiolytika og sovmidl 9. Bzodiazpi modul fuktio af NMDA-cpto X 10. All bzodiazpi ha kot halvigstid X 11. Flumazil ka bugs til bhadlig af ovdosig md babituat X 12. Tømmmæd (g. hag ov ) bivikig til babituat X Atipsykotika 13. Ad-gatios atipsykotika kalds også atypisk atipsykotika X 14. D flst atipsykotika hæmm muskai M2-cpto X 15. D flst atipsykotika vik også kvalmstilld X 16. Atipsykotika ha sto fodligsvolumia X Midl mod pilpsi 17. Typ af kamp (g. sizu) ha ig btydig fo valgt af atipilptisk bhadlig 18. Gabapti blok GABA-cpto i hj X Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 14 af 15 X

15 Rigtigt Fokt 19. Cabamazpi kaftig hæmm af fl af lvs CYP-zym X 20. Zolpidm vik mod status pilpticus x Atiaytmika 21. Atiaytmika modific impulsdals og impulsovldig i hjtt X 22. Nogl atiaytmika (klass 1A) blok spædigsafhægig atiumkaal i hjtt 23. Amiodao ha mgt lag halvigstid X 24. Sotalol båd t klass III atiaytmikum og o slktiv btablokk X Atiagiøs midl 25. Calciumatagoist kotaidict vd stabil agia pctois X 26. Nitoglyci vik føst 2-3 tim ft idtag X 27. Hovdpi almidlig bivikig til itoglyci X X 28. PDE5-hæmm, fx sildafil, kotaidict til patit, som få isosobidmooitat Midl mod sygdomm i mav-tamkaal X 29. Potopumphæmm (PPI) hæmm sktio af H + -io i tydtam X 30. All potopumphæmm podugs, som skal aktivs i paitalcll X 31. Diaé bivikig til magsiumhydoxid X 32. Volumfoøgd laksatia (g. bulk laxativs) stimul absoptio af væsk fa tyktam Midl mod uologisk sygdomm X 33. Alfablokk ka giv otostatisk blodtyksfald X 34. PDE5-hæmm ha også ffkt på pots i favæ af sksul stimulatio X 35. Tid til vikig d samm fo all PDE5-hæmm X α-duktashæmm hæmm omdals af tstosto til dihydotstosto Ati-iflammatoisk midl X 37. Lavdosis actylsalisylsy vik atiiflammatoisk X 38. D flst NSAID omsætts i lv til iaktiv mtabolitt X 39. NSAID påvik ikk fost og ka tags i hl gaviditt X 40. Ovdosig md paactamol giv skad på y X Lif Uddals 14. jui 2016 Sid 15 af 15