Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan for Sønderborg Kommune Uddrag af kommuneplan Lavet på

2 Indholdsfortegnelse Miljøvurdering 4 Samlet redegørelse 5 Indledning 7 Ikke teknisk resume 8 Planmæssige ændringer 9 Retningslinjer 10 Arealudlæg 11 Miljøvurdering 12 Klima 13 Ressourcer 14 Vand 15 Jord 16 Luft 17 Støj og vibrationer 18 Natur 19 Landskab 20 Kulturarv 21 Befolkning og samfund 22 Overvågning 23 Metode 24 Grundlag for vurderingen 25 Planmæssig scoping 26 Miljømæssig scoping 27 Høring af berørte myndigheder 29 Alternativer 30 Miljøvurdering 31 Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer 32 Natur og biologisk mangfoldighed 33 0-alternativet 34 Grundvand 35 0-alternativet 36 Landskab 37 0-alternativet 38 2

3 Befolkning og sundhed 39 0-alternativet 40 Miljøvurdering 41 Trafik, forsyning og tekniske anlæg 42 Nye/ændrede retningslinjer 43 Statslige interesser i kommuneplanlægningen 44 Miljøvurdering 45 Overvågning 47 Byerne og byudvikling 48 Nye/ændrede retningslinjer 49 Statslige interesser i kommuneplanlægningen 50 Miljøvurdering 51 Overvågning 56 Natur, miljø og landområder 57 Nye/ændrede retningslinjer 58 Statslige interresser i kommuneplanlægningen 59 Miljøvurdering 60 Overvågning 62 Turisme, ferie og fritid 63 Nye/ændrede retningslinjer 64 Statslige interresser i kommuneplanlægningen 65 Miljøvurdering 66 Overvågning 67 Referencer 68 Bilag 69 3

4 Læs om konsekvenserne for miljøet I kaitlet MILJØVURDERING finder du den lovpligtige miljøvurdering af... 4

5 Sammenfattende redegørelse Bilag 2 - Miljøvurdering af Kommuneplan sammenfattende redegørelse Baggrund I forbindelse med forelæggelse og vedtagelse af Forslag til Kommuneplan blev der udarbejdet og offentliggjort en Miljøvurdering af forslaget. Miljøvurderingen var i offentlig høring som en del af kommuneplanforslaget. Hvordan integreres miljøhensyn i planen En af kommunens opgaver er at afveje benyttelse og beskyttelseshensyn. Kommuneplanens retningslinjer har overvejende til formål at modvirke negative miljøpåvirkninger. Kommuneplanen er udarbejdet på baggrund af afvejning mellem en lang række ønsker om benyttelse og beskyttelse. I kommunens forvaltning og på politisk niveau er der sideløbende med planens udarbejdelse foretaget vurderinger af hvilke miljømæssige konsekvenser kommuneplanen giver anledning til. Miljøvurderingen var vedlagt kommuneplanforslaget som bilag. I miljøvurderingen blev kommuneplanens effekt på menneskers sundhed, klima, natur, landskab, kulturmiljø, plante- og dyreliv, jord, vand, luft og trafik mv. vurderet. Miljøvurderingen påpegede for nogle byvækstområder, at der var miljø/naturinteresser knyttet til områderne, som kunne blive påvirket negativt ved byudvikling og at disse skulle klarlægges ved lokalplanlægning. En del af disse områder er taget ud af kommuneplanen. Efterfølgende kommune/lokalplanlægning vil redegøre og klarlægge disse miljøparametre, f.eks. grundvandsinteressernes påvirkning ved fremtidig byvækst. Udtalelse fra offentlighedsfasen Forslag til kommuneplan var i offentlig høring i perioden Kommunen modtog 50 høringssvar herunder fra Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og Haderslev Stift. Bemærkninger er blevet behandlet i økonomiudvalget Kommunen vurderer, at miljørapporten har været med til at afdække kommuneplanens nye tiltags effekt på en lang række miljøparametre. Miljøvurderingen har tydeliggjort, hvor der skulle ske en afvejning af interesser i det åbne land i forbindelse med f.eks. byvækst. Flere af de indsendte bemærkninger til kommuneplanforslaget referer til miljøvurderingen. Der er også bemærkninger, der giver udtryk for at indsigeren har andre vurderinger af miljøpåvirkninger end den kommunen er kommet frem til. Det drejer sig eksempelvis om byudviklings påvirkning af landskab. Disse bemærkninger alene har givet anledning til ændringer i kommunens miljøvurdering af områderne. Dog er nogle arealer som er gjort indsigelse til taget ud af planen. Ændringer i kommuneplanen og disses påvirkninger af miljøet Sønderborg Kommune har valgt at fastholde nogle forhold i kommuneplanen, som der er kommet bemærkninger/indsigelser til i høringsfasen. Dette er sket på baggrund af en administrativ og politisk afvejning af fordele og ulemper ved planforholdet. En række tilføjelser og ændringer i kommuneplanen fremgår af bilaget med behandling af bemærkninger/indsigelser. Neden for fremgår de ændringer, som kommunen vurderer er af væsentlig betydning beskrevet. Byvækst Som følge af statslige indsigelser til byudvikling med begrundelse i at områderne er udlagt i OSD-områder, kirkelandskab og kystnærhedszonen er en række områder taget ud af den endelige plan. Dette vurderes ikke at have negative miljømæssige konsekvenser. Boligområder: Ullerup, Tranekær, boligformål Nybøl, boligformål Erhvervsområder: Truenbro ved Avnbøl, erhvervsformål Områder til store husdyrbrug: 9 områder ud af 13 arealudlæg til store husdyrbrug ligger inden for værdifuldteller uforstyrret landskab eller inden for OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser). Naturstyrelsen har derfor gjort indsigelse mod 5

6 arealudlæggene. Alternativer Et 0-alternativ, hvor der ikke sker ændringer indebærer at væksten begrænses og at der ikke er mulighed for nyudlæg til f.eks. byudvikling. Byvækst skal dermed ske inden for de eksisterende rammer. Kommunens vurdering er at der er behov for arealudlæg og at byvækst ikke kan rummes via byfortætning og de eksisterende rammer hvis der skal være vækst der er med til at skabe udvikling der også er bæredygtig. Overvågningsprogrammer Der er ikke udarbejdet et decideret overvågningsprogram af kommuneplanen. Overvågningen af kommuneplanens miljøforhold sker via den løbende sektorplanlægning, kommunens løbende registreringer og analyser, diverse natur- og vandovervågningsprogrammer, der foretages af staten samt i forbindelse med redegørelsesarbejdet, der udføres som optakt til den kommende kommuneplanrevision. Ved kommuneplanens udmøntning gennem lokalplaner, større bygge- og anlægsopgaver vil planerne blive VVMscreenet med evt. udarbejdelse af VVM-rapport som følge. Vedtagelse samt offentliggørelse af rapporten vil ske samtidig med offentliggørelse af Kommuneplan Vedtagelse Vedtaget af byrådet den

7 Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter Forslag til Kommuneplan for Sønderborg Kommune. De ændringer af det eksisterende plangrundlag som foreslås, vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget. Med forslag til ny kommuneplan er der foretaget enkelte ændringer og tilføjelser i retningslinjerne og der er gennemført en række nye/ændrede arealudlæg i forbindelse med byudvikling som alle er konsekvensvurderet i forhold til naturinteresser, arealbindinger, miljømål mv. Der er udført en gennemgang (miljøscoping) af ændringerne i plangrundlaget, som kan ses i hhv. bilag 1 (retningslinjer) og Bilag 2 (arealudlæg), hvor sidstnævnte også vil være med til gøre denne miljøvurdering direkte brugbar i den videre lokalplanlægning. Scopingen udgør den konkrete afgrænsning af miljørapportens indhold. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern scopingproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7, stk. 4. I sagens natur er konsekvensvurdering af forslag til ny kommuneplan afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Disse efterfølgende planer vil ligeledes skulle screenes iht. miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen bygger på de ændringer i det eksisterende plangrundlag som ønskes gennemført i forbindelse med det nye kommuneplanforslag, og der er således ikke tale om en miljøvurdering af kommuneplanforslagets samlede indhold, idet allerede gældende planlægning ikke er miljøvurderet her. Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Sønderborg Kommune. 7

8 Ikke teknisk resumé Miljøvurderingen omfatter forslag til Kommuneplan for Sønderborg Kommune, og er gennemført efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger og er inddelt efter scopingens indholdselementer med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning. Afgrænsningen af miljøvurderingen af kommuneplanen er gennemført i 2 trin: planmæssig scoping, der er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende. plangrundlag. miljømæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer, der kan få væsentlige miljøkonsekvenser, er identificeret. Scopingen og Miljøvurderingen er opdelt i 10 miljøtemaer. Disse 10 temaer er udgangspunkt for sammenfatningen i det punkt, der også netop hedder Miljøvurderingen i listen til venstre. 8

9 Planmæssige ændringer Miljøvurderingen bygger på ændringerne i forhold til Kommuneplan 09. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold. Som udgangspunkt for vurderingen er der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret. Nedenfor gives en punktvis oversigt over ændringer i planens retningslinjer og arealudlæg. Derudover er der mere redaktionelle ændringer af planen, f.eks. af hensyn til nye PlanDK3-standarder og - kategoriseringer af temaer og lignende. 9

10 Retningslinjer De ændrede og nye retningslinjer er, inddelt efter kommuneplanens kapitler: Trafik, forsyning og tekniske anlæg Biogasanlæg (ny retningslinje inkl. arealudpegning) Husstandsmøller (ny formulering) Drikkevand (ny formulering) Byerne og byudvikling Ingen ændrede retningslinjer (ændringer i arealudlæg fremgår neden for) Natur, miljø og landområder Lokalisering af store husdyrbrug (ny retningslinje inkl. arealudpegning) Værdi landskaber (Ændring af retningslinje inkl. arealudpegning) Både og badebroer (ændret formulering) Råstoffer (ny formulering) Skovrejsning (ny formulering og nye arealudpegninger) Potentielle biologiske korridorer (ny retningslinje inkl. arealudpegning) Hav og fjord (ny retningslinje) Grundvand (ny retningslinje) Turisme, ferie og fritid Kulturarv Campingpladser (ny retningslinje) Stilleområde (ny retningslinje inkl. arealudpegning) Badeområder (ny formulering) Ingen ændrede retningslinjer 10

11 Arealudlæg Der er gennemført følgende ændringer i arealudlæg: Boligformål Der foretages udlæg af tre nye boligområder (i alt 60,1 ha) og 9 eksisterende rammeområder til boligformål udtages af planlægningen (i alt 36,9 ha). Erhvervsformål Der udlægges et nyt erhvervsområder på 42,8 ha og et enkelt eksisterende erhvervsområde udtages af planlægningen (2,0 ha). Offentlige formål Et enkelt område til offentlige formål på 11,8 ha udtages af planlægningen. Der foretages ikke nye udlæg til offentlige formål. Turisme/fritidsformål Der udlægges to nye områder til turisme/fritidsformål på i alt 155,8 ha. 11

12 Miljøvurdering Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet punktet Miljøvurdering i listen til venstre. 12

13 Klima Temaet klima omfatter energiforbrug, CO 2 -udledning og klimatilpasning. Retningslinjer og arealudpegninger for nyt biogasanlæg rummer mulighed for positiv indvirkning på CO 2-udledning, fordi den producerede biogas kan erstatte fossile energikilder. Også udpegningen af nye skovrejsningsområde kan bidrage til CO 2 -reduktion, fordi skov under vækst binder CO 2. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger. 13

14 Ressourcer Temaet ressourcer omfatter arealforbrug, produkter/materialer/råstoffer og affald. Planen fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg, herunder forbrug af produkter/materialer/råstoffer og affald. Konsekvenserne afhænger af den efterfølgende lokalplanlægning i forbindelse med realisering af arealudlæggene og er ikke vurderet i denne plan. Miljøvurderingen for temaet ressourcer omfatter derfor kun arealforbrug. Det udlagte arealforbrug til byformål øges i begrænset omfang med planen, idet der i alt udlægges ca. 103 ha som nyt areal til byformål, mens der omvendt udtages 11 eksisterende rammeområder af planen med et samlet areal på ca. 51 ha. Således sker der en nettoforøgelse af arealer til byformål med ca. 52 ha. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger. 14

15 Vand Temaet vand omfatter grundvand og drikkevand, søer, vandløb og kystvande samt spildevand. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder m.v.) udlægger planen 2 nye byudviklingsområder; et til erhvervsformål og et til boligformål, samt 2 områder til turisme/fritidsformål. Nye arealudlæg påvirker ikke områder udpeget som Nitratfølsomt indvindingsopland (NFI-område). Der kan alene planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder i OSD-områder. Det vurderes, at inddragelse af områder til boligformål, turisme/fritidsformål og erhvervsformål med bestemmelser om lav miljøklasse og begrænsninger i anvendelsen ikke medfører væsentlige ændringer ift. grundvandsbeskyttelsen. Planen udlægger store arealer (i alt ca ha) til skovrejsning, som har en positiv effekt i forhold til beskyttelse af grundvandsinteresser. Afhjælpende foranstaltninger Ved byudvikling i OSD-områder skal der indgå særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet. Foranstaltninger i forhold til risiko for grundvandsforurening og begrænsning af oversvømmelse kan dog være modsatrettede og i den videre planlægning er der behov for en afvejning af disse hensyn. 15

16 Jord Planen fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg. Konsekvenserne for jordbund, herunder jordforurening, afhænger af den efterfølgende lokalplanlægning i forbindelse med realisering af arealudlæggene og er ikke vurderet i denne plan udover, at det forudsættes at kortlagt forurening opryddes/oprenses i forbindelse med byggemodningen. En mindre del (ca. 1,2) af nyt arealudlæg til erhverv ved Ragebøl er kortlagt som V2. Området har tidligere været anvendt til losseplads. Det forudsættes at forurening oprenses/ opryddes i forbindelse med byggemodningen. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedrørende jord. 16

17 Luft Temaet luft omfatter emissioner, lugt og diffuse kilder. Planen omfatter arealudpegning til biogasanlæg, der er en anlægstype, hvor der af hensyn til forebyggelse af lugtgener, skal overholdes minimumsafstande til boliger o.l. De udlagte arealer er i overensstemmelse med de anbefalede afstande. For luftforurening i øvrigt gælder det, at konsekvenserne afhænger af den efterfølgende lokalplanlægning i forbindelse med realisering af udpegninger, miljøgodkendelser af virksomheder i de udlagte erhvervsområder o.l. Konsekvenserne er derfor ikke vurderet i denne plan. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedrørende luft. 17

18 Støj og vibrationer Temaet støj og vibrationer omfatter arealudlæggenes støjpåvirkning af omgivelserne, omgivelsernes støjpåvirkning af arealudlæg, samt vibrationer/komfort. I alt 3 nye arealudlæg vurderes at være påvirket af trafikstøj. Der foretages udlæg af 2 nye boligområder og 1 nyt erhvervsområde, der kan være påvirket af trafikstøj. Endvidere er en meget lille del af 1 nyt boligområde beliggende i konsekvenszonen for jernbanestøj. Yderligere udtages 6 eksisterende rammeområder til boligformål, som er omfattet af konsekvenszoner for hhv. vejstøj (2), jernbanestøj (2) og støj fra skydebane (2). Eventuelle negative konsekvenser i områderne afhænger af i hvilket omfang, der gennemføres afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med detailplanlægningen. Påvirkning af omgivelserne afhænger ligeledes af den konkrete planlægning og de afledte trafikale konsekvenser. Nye arealudlæg og ændrede anvendelser kan generelt øge trafikstøjen i lokalområder, når der sker en forøgelse af trafikbelastningen på lokale veje. Afhjælpende foranstaltninger I områder, hvor støjniveauet overstiger grænseværdierne skal der gennemføres en særlig støjvurdering i forbindelse med lokalplanlægningen og der skal fastlægges og gennemføres afhjælpende foranstaltninger afhængig af den konkrete sag. Det forudsættes, at gældende grænseværdier for støj overholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning. 18

19 Natur Temaet natur omfatter Natura 2000-områder, flora og fauna - herunder truede arter og biologisk mangfoldighed, beskyttede naturtyper, spredningskorridorer og lavbundsarealer. Planlægning for det samlede netværk af naturtyper (naturnetværk) er i overensstemmelse med de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen og det vurderes at det hidtidige beskyttelsesniveau, som minimum, fastholdes. Arealudpegning for skovrejsningsområder øges med næsten ha som dels er med til at øge omfanget af bynære skovområder og dels medvirker til opfyldelsen af det nationale mål for skovrejsning. Samtidigt med at retningslinjerne medvirker til at målrette indsatsen til en forbedret naturbeskyttelse berøres nogle få naturområder af nye arealudlæg: Naturområder og Områder med naturinteresser 2 arealudlæg er delvist beliggende i områder med naturinteresser. 3 områder 4 arealudlæg omfatter beskyttede naturtyper. Ved de nævnte arealudlæg er der tale om, at naturområder/naturværdier indgår som en mindre del af arealudlægget. Konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til naturen indgår i den efterfølgende planlægning. Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Biogasanlæg kan påvirke naturinteresser bl.a. gennem udslip af ammoniak. De nye og ændrede arealudlæg har ikke nogen direkte påvirkning af Natura-2000 områder. Et nyt arealudlæg til turisme/fritidsformål er dog beliggende i umiddelbar nærhed til habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als. Ændret anvendelse og aktiviteter på landsiden vil ikke påvirke eller på anden måde forstyrre naturtyper eller arter i udpegningsgrundlaget i Habitatområdet, som udelukkende er beliggende på søterritoriet. Afhjælpende foranstaltninger Ved lokalplanlægning kan hensynet til naturnetværk og biotoper varetages ved bestemmelser om bevaring af eksisterende natur og skove i de planlagte områder, evt. på grundlag af en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget. Ved den konkrete disponering af arealer med naturnetværk bør det udgås at der placeres bebyggelse og anlæg på disse arealer ved f.eks. at lade dem indgå i rekreative grønne områder eller som landskabelige elementer. Risikoen for ammoniakudslip fra biogasanlæg skal undersøges og forebygges i forbindelse med miljøgodkendelser og evt. VVM-tilladelser. 19

20 Landskab Temaet landskab omfatter landskabelige værdier og særlige beskyttelsesområder, herunder kystnærhedszonen, bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Planen inddrager lidt mere end 100 ha "bar mark" til byudvikling og ca. 150 ha. til turisme/fritidsformål. Dette vil få landskabelige konsekvenser for det bynære landskab ved de pågældende byer. Konsekvenserne afhænger af, hvordan udbygningen disponeres og udføres især vedrørende udbygning til turismeformål. Af planens nye arealudlæg er 3 områder beliggende i kystnærhedszonen og 3 i værdifulde landskaber, samt 1 område der delvist er omfattet af skovbyggelinjer. Endvidere er 2 nye arealudlæg delvist omfattet af strandbeskyttelseslinje. Arealudlæg i kystnærhedszonen er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med de statslige udmeldinger, og for planlægning i de kystnære områder er der krav om en særlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse. De tre nye arealudlæg er lokaliseret i tilknytning til eksisterende by og i områder præget af bebyggelse og som naturlig udbygning af byen. Områderne inddrages for at sikre nødvendige byudviklingsarealer med en placering i tilknytning til den eksisterende by. For landskabsområderne gælder, at ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets konkrete særkende. Formålet er at ny bebyggelse og placering af anlæg tilpasses bedst mulig i forhold til landskabselementer og -værdier. Inden for strandbeskyttelseslinjen forudsættes det (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau - med forbud om tilstandsændringer - respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Afhjælpende foranstaltninger For anlæg der kan påvirke kysten, værdifulde landskaber og arealer inden for skovbyggelinjer skal byggeriet indpasses i landskabet gennem krav til lokalisering og bebyggelsens omfang, samt valg af materialer. Det forudsættes, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning, redegøres for de visuelle påvirkninger. 20

21 Kulturarv Temaet kulturarv omfatter fortidsminder, kirker og deres omgivelser, bygningskulturarv, kulturmiljøer, beskyttede diger og arkæologisk arv. Der er ikke nye eller ændrede retningslinjer, der har betydning for kulturarv, men en række nye og ændrede arealudlæg kan medføre påvirkning af kulturarven. Planen indeholder 1 nyt areal til byudvikling, som delvist er omfattet af kirkebyggelinje og et areal der ligger delvist i kirkelandskab. Endvidere er der 3 nye arealudlæg, der indeholder beskyttede diger. Også i nye skovrejsningsområder findes beskyttede diger. For alle arealudlæg, der omfatter kulturarv, gælder det, at planens indvirkning afhænger af, hvordan hensynet til kulturarven i områderne varetages i den videre planlægning. Den konkrete indvirkning kan derfor først vurderes i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. I forbindelse med lokalplanlægning bør hensynet til kirkerne og kulturværdier varetages gennem visualisering af ny bebyggelse og dennes indvirkning. Det bør sikres at konkrete kulturarvsinteresser friholdes for tilplantning i forbindelse med ny skovrejsning. Afhjælpende foranstaltninger I forbindelse med lokalplanlægning bør hensynet til kirker og kulturværdier varetages ved at tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning, eller ved at disponere ny bebyggelse og placering af anlæg således, at væsentlige sigtelinjer friholdes. Det forudsættes, at byggelinjer ved kirker og fortidsminder respekteres/friholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning, og at der redegøres for de visuelle påvirkninger. 21

22 Befolkning og samfund Temaet befolkning og samfund omfatter en lang række faktorer, som tager sigte på en vurdering af konsekvenserne af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker, herunder sundhedsfaktorer og gener, erhvervsliv og materielle goder samt rekreative og trafikale forhold. Udpegningen af områder til store husdyrbrug og udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er overvejende positiv, da det medvirker til investeringssikkerhed i landbrugserhvervet og medvirker til at større landbrugsområder beskyttes mod modstridende interesser. Retningslinjen for skovrejsningsområder og udlæg af nyt stilleområde formål medvirker til at øge tilgængeligheden til bynære skove og rekreative områder i tilknytning til byerne, og forbedrer dermed også muligheder for fysisk udfoldelse og rekreation. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger. 22

23 Overvågning Der er ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram for kommuneplanen. Opfølgningen vil primært ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen. Det foreslås dog, at der løbende gennemføres opgørelser for: produktion og andel af vedvarende energi og udviklingen i nye skovarealer I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der som minimum ske en miljøscreening efter Miljøvurderingsloven og i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter vil der som minimum blive lavet en VVM-screening efter Planloven. 23

24 Metode Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 939 af 03/07/2013), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering som stilles til gennemførelse af kommuneplanen. Følgende beskrivelse af miljøvurderingens grundlag og fremgangsmåde er grundlaget for at forstå for rapportens indhold, temaer, detaljeringsniveau mv. 24

25 Grundlag for vurderingen Miljøvurderingen af kommuneplanen har til hensigt at belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse, og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af selve planen og miljøvurderingen er foregået sideløbende. Således har det været muligt at indtænke potentielle miljøkonsekvenser i planlægningen allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget. Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og gængse vurderingsmetoder, og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning i kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen. Miljøvurderingen bygger på dels en planmæssig scoping, der vurderer kommuneplanens ændringer i forhold til det gældende plangrundlag, og dels en miljømæssig scoping, som den indledende kvalitative vurdering og afgrænsning af hvilke miljømæssige konsekvenser planen kan forventes at få. 25

26 Planmæssig scoping Udgangspunktet for den planmæssige scoping er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. Den planmæssige scoping omfatter således de væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan og de tillæg der er lavet hertil. De planmæssige ændringer i scopingen omfatter både nye/ændrede retningslinjer og hertil hørende nye arealudpegninger, samt nye/ændrede arealudlæg til byudvikling. 26

27 Miljømæssig scoping Tema MiljøparameterPå baggrund af den planmæssige scoping er der foretaget en miljømæssig scoping af de nye/ændrede retningslinjer og arealudlæg. Indikationer af den sandsynlige påvirknings art vises kortfattet med trafiklys: * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Farverne er udelukkende et udtryk for et væsentlighedskriterium for miljøpåvirkningen, og farven indikerer altså ikke om påvirkningen er positiv/negativ. Den miljømæssige scoping er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens rede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der omfatter de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav skal indeholde, dvs. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Scopingskemaets indholdselementer fremgår af skemaet nedenfor. Tema Klima Ressourcer Vand Miljøparameter Energiforbrug CO 2 udledning Tilpasningsbehov Arealforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald Grundvand og drikkevandsinteresser Søer, vandløb og kystvande Spildevand Jordbund Jordforurening Risiko for forurening Geologiske særpræg Luft Emissioner Lugt Diffuse kilder Støj og vibrationer Støj fra omgivelser Støj på omgivelser Vibrationer / komfort Natur Natura 2000 områder Truede arter (Bilag 4-arter) Biologisk mangfoldighed (flora og fauna) Beskyttede naturtyper Spredningskorridorer Lavbundsarealer Landskab Landskabspåvirkning og landskabelig værdi Særlige beskyttelsesområder (kystnærhedszone, bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger osv.) Visuel påvirkning i øvrigt Fortidsminder 27

28 Kulturarv Kirker og deres omgivelser Bygningskulturarv Kulturmiljøer Beskyttede diger Arkæologisk arv Befolkning og samfund Erhvervsliv, herunder detailhandel Materielle goder Sundhed og rekreative muligheder Lys- og skyggegener Risiko Sociale forhold Svage grupper/handicappede (tilgængelighed) Trafikale forhold (tilgængelighed, belastning og fremkommelighed) Kollektiv transport Socioøkonomiske effekter Figur 3.1: Scopingskema med miljøparametre Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft, jordforurening, trafiksikkerhed og svage grupper. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold. Et overblik over resultatet af scopingen fremgår af miljørapportens bilag. 28

29 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har resultatet af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer. Der er modtaget høringssvar fra Vejdirektoratet, Haderslev Stift og Museum Sønderjylland, samt fagforvaltninger i Sønderborg Kommune (afdelingerne for Natur, Vand & Jord og Landbrug). De indkomne høringssvar indeholder forslag til scopingen af miljøvurderingen, og er behandlet nedenfor. Høringssvar Bemærkninger Vejdirektoratet Henviser til, at arealudlæg langs motorveje mv. er kommenteret i Oversigten over statslige interesser. Haderslev Stift Beklager at flere arealudlæg til byudvikling er beliggende i kirkeomgivelser og foreslår at der udarbejdes visualiseringer. Naturafdelingen, SK Anbefaler at alle arealudlæg, samt områdeudpegninger, bør indgå i miljøvurderingen ift. naturinteresser. Anbefaler at påvirkningen af Natura 2000-områder vurderes konkret ved de enkelte udpegninger og udlæg. Landbrugsafdelingen, SK Anbefaler at områdeudpegninger til etablering af store husdyrbrug og biogasanlæg begge bør indgå i miljøvurderingen. Vand- og Jordafdelingen, SK Påpeger at der er behov for konkret vurdering af arealudlæg i OSD/NFI ift. de statslige vandplaner. Figur 3.1: Høringssvar fra berørte myndigheder De statslige interesser indgår, som en del af miljøvurderingens miljømål. Det beskyttede kirkelandskab er blevet vurderet og fremgår under emnet kulturmiljø. I miljørapporten er det ligeledes anbefalet at der udarbejdes visualiseringer ved detailplanlægning af byggeri og anlæg i kirkeomgivelser. Dette er ikke muligt på det det nuværende overordnede planniveau. Både arealudlæg til byudvikling og øvrige arealudlæg, samt plantiltag vurderes ift. flora og fauna. Miljørapporten vurderes de enkelte plantiltag ift. Natura 2000 og deres udpegningsgrundlag. De to temaer indgår i miljørapporten ift. de parametre der er angivet i bilag 1 til Miljøvurderingsloven. Miljørapporten foreslår tiltag til afværgeforanstaltninger, herunder at arealudlæg i NFIområder bør udgå. Endvidere henvises der til reglerne om supplerende redegørelse ved planlægning i OSDområder. Endvidere har Museum Sønderjylland meddelt at de ikke har bemærkninger på kommuneplanniveau, men henviser til Museumslovens krav i forbindelse med konkrete projekter. 29

30 Alternativer Miljøvurderingens 0-alternativ fastlægges som den situation, at forslag til ny kommuneplan ikke vedtages og at plangrundlaget i Kommuneplan 2009 (med tillæg) videreføres. Der har ikke i planlægningsprocessen indgået egentlige plan-alternativer, der skal vurderes i miljøvurderingen. I forhold til konkrete miljøpåvirkninger som følge af retningslinjer og arealudlæg foreslås mulige afværgeforanstaltninger, der kan betragtes som justeringsforslag til de enkelte forhold. Dette betragtes dog ikke som egentlige alternativer, der underkastes særskilt miljøvurdering. Der forventes derfor ikke umiddelbart opstillet og vurderet andre alternativer. 0-alternativet medtages i miljøvurderingen som referenceramme for at kunne sammenholde konsekvenserne af en udvikling uden vedtagelse af forslag til ny kommuneplan. Det skal nævnes, at da perspektivområder for byudvikling ikke udgør kommuneplanlægning med retsvirkninger og ikke danner rammer for anlægstilladelser indgår disse ikke i miljøvurderingen. 30

31 Miljøvurderingen Miljøvurderingen indledes med en beskrivelse af miljøstatus og 0-alternativ. Miljøstatus udgør referencerammen for de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planen og 0-alternativet beskriver den sandsynlige udvikling af status, hvis planen ikke gennemføres. Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre er nye og ændrede retningslinjer samt arealudlæg gennemgået. For hvert arealudlæg er miljøpåvirkningen vurderet med angivelse af: hvorvidt der kan være tale om væsentlig påvirkning (væsentlighedsgrad) kort beskrivelse af mulige konsekvenser afværgeforanstaltninger forholdet til planens retningslinjer Vurderingen af arealudlæggene er et vigtigt led i ønsket om, at miljøvurderingen skal være et værktøj for det videre planarbejde. Planens miljøkonsekvenser er samlet beskrevet for hvert af planens 5 hovedemner: Trafik, forsyning og tekniske anlæg Byerne og byudvikling Natur, miljø og landområder Turisme, ferie og fritid Kulturarv For hvert emne indeholder miljøvurderingen: Nye/ændrede retningslinjer med kort beskrivelse af, hvori ændringerne består Relevante miljømål og statslige interesser i kommuneplanlægningen. Miljøvurdering opdelt i skemaets 10 miljøtemaer med angivelse af retningslinjernes indvirkning og de arealudlæg, der har indvirkning på de enkelte miljøparametre. Afhjælpende foranstaltninger for de enkelte miljøtemaer og forslag til overvågning I punktet "ikke-teknisk resume" er planens indvirkning på miljøet for scopingskemaets 10 miljøtemaer opsummeret med angivelse af forslag til afhjælpende foranstaltninger og overvågning. 31

32 Miljøstatus af eksisterende miljøproblemer Dette kapitel giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus i Sønderborg Kommune. Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at forstå de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af Kommuneplan Kapitlet indeholder også en beskrivelse af den sandsynlige udvikling af miljøstatus uden implementering af Kommuneplan , dvs. 0-alternativet. Beskrivelsen af 0-alternativet tager udgangspunkt i Kommuneplan 2009 og miljøvurderingen af denne. 32

33 Natur og biologisk mangfoldighed Gennem en lang årrække er naturen, såvel i udstrækning, variation og diversitet, blevet fattigere. I de seneste år er udviklingen i nogle sammenhænge vendt. Naturtyper som vandhuller, levende hegn, krat og småskov vinder på ny frem. De mere sårbare dele af naturen er dog fortsat i fare, især de lysåbne, næringsfattige lokaliteter er truet af tilgroning og forøget tilførsel af næringsstoffer. Mange naturområder er også truet af nye linjeanlæg, byudvikling m.m. Der er derfor behov for både en beskyttende indsats i forhold til det, der endnu er tilbage, og en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. Tilbagegangen for den danske natur dækker over en arealmæssig tilbagegang samt en forringelse af den biologiske tilstand. Forbedring af den biologiske mangfoldighed omfatter variationen indenfor og mellem arterne samt af økosystemer. I Sønderborg Kommune findes 4 udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områderne, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De 4 områder er: 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov 104 Lilleskov og Troldsmose 105 Augustenborg Skov 197 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Vigtigt for beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Udover de internationale naturbeskyttelsesområder, rummer kommunen en lang række andre naturområder og -værdier i form af moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb og søer. Kommunens areal er ca ha. Naturområderne udgør ca ha svarende til ca. 8 % af kommunens areal. Områder med naturinteresser udgør ca ha svarende til ca. 20 % af kommunens areal. Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer udgør ca. 114 ha svarende til ca. 0,2% af kommunens areal. 33

34 0-alternativet Den overordnede vurdering af biologisk mangfoldighed, flora og fauna i Danmark er, at denne er under pres som følge af udviklingen i landbruget, byerne og ferie /fritidsfaciliteter (Landsplanredegørelse 2010). En væsentlig indsats for naturen er at sikre sammenhæng mellem Natura 2000-områderne og andre naturområder ved at forbinde dem med økologiske korridorer. Der er stor variation på naturtyper og kvaliteten heraf, og naturen i Sønderborg Kommune er i vid udstrækning påvirket af menneskers aktivitet, hvilket har forringet levevilkårene for flora og fauna. Som det også ses på landsplan er det kun en mindre del af kommunens natur der er upåvirket af menneskers aktivitet. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at den biologiske mangfoldighed og mængden af naturområder øges. Samtidig skal naturområderne være mere sammenhængende, så flora og faunas muligheder for at spredes forbedres. 34

35 Grundvand Sønderborg Kommune har udarbejdet kommunal en vandhandleplan med en beskrivelse af planer for realiseringen af de indsatser, der ifølge de statslige vandplaner skal gennemføres inden for kommunens geografiske område. De lange kyststrækninger gør, at det største problem for indvindingsstrukturen har været at sikre grundvandet mod saltvandsindtrængning. Grundvandsstanden er i de senere år stabiliseret som følge af reduktion i indvindingsmængden. I den hidtidige regionplanlægning er der arbejdet med en differentieret beskyttelse af drikkevandsinteresserne og hvor der i områder med særlige drikkevandsinteresser skal gøres en særlig indsats til sikring af drikkevandsforsyningen. Der er udarbejdet forslag til statslige vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Sønderborg Kommune er omfattet af to hovedvandoplande; 1.11 Lillebælt/Jylland og 4.1 Kruså-Vidå med fastlæggelse af retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. I Naturstyrelsens redegørelse for Vandplan gælder det for begge hovedvandoplande (Lillebælt/Jylland og Kruså-Vidå), at der ikke sker overudnyttelse af grundvandet i Sønderborg Kommune. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt Statens udmelding herom fastlægger retningslinjer ift. grundvandbeskyttelse og byudvikling. Det vurderes, at der er behov for at tage højde for retningslinjerne, selvom Naturog Miljøklagenævnet underkendte vedtagelsen af Vandplanerne d. 4. december Vandplanerne vil formentlig være gældende igen inden for en overskuelig tid. 35

36 0-alternativet Byudvikling må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvor dette ikke er muligt, skal der planlægges med særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet. Områder med særlige drikkevandsinteresser udgør 214 km² eller 43 % af kommunens areal. Grundvandsbeskyttelsen vurderes at være flersidig og byudvikling udgør ikke entydigt en risiko for drikkevandsforsyningen. Med den igangværende indsatsplanlægning, restriktioner for den fremtidige anvendelse i byudviklingsområder og de (forventede) statslige krav om supplerende redegørelse ved planlægning i OSD/NFI områder mv., vil få en positiv effekt for grundvandsbeskyttelsen. I en overordnet betragtning vurderes udviklingen af 0-alternativet at være meget afhængig af implementeringen af indsatsplanerne. Gennemføres tiltagene forventes en positiv udvikling for 0-alternativet. 36

37 Landskab De landskabelige bevaringsværdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, og planlægningen er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber - uberørt af byudvikling og tekniske anlæg, samt værdifulde kystlandskaber. Af landskabsmæssige værdier i Sønderborg kommune kan nævnes; kystlandskabet med de mange fjorde og vige, de småbakkede dødislandskaber, tunneldalene og de velbevarede landsby- og hegnsstrukturer. Landskabet er præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling gennem tiderne. Intensiv landbrugsdrift med mange store svinebrug præger landskabet, men hegn, skov og åbne kyster sætter stadig sit præg på landskabet og de forskellige landskabstyper rummer stor rekreativ værdi. Markante overordnede vejanlæg skærer sig gennemlandskabet og forbinder byerne med hinanden og omverdenen. Herunder findes et system af gamle småveje, der forbinder de spredtliggende gårde og små landsbyer med hinanden og med skov og strand. Dele af landskabet er også beskyttet af fredninger og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Kystlandskabet er endvidere beskyttet af planlovens regler for den 3 km brede kystnærhedszone. Landbrug, råstofindvinding og andre erhverv, der har landskabet som arbejdsplads er også i fremtiden meget væsentlige for Sønderborg Kommune, men er også medvirkende til at ændre landskabet over tid. Overgangen mellem landskabet og byerne får en vigtig rolle i planlægningen, og afhængigt af landskabskarakteren skal værdierne i det bynære landskab prioriteres i planlægningen. Naturen og landskabet er som andre steder præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling igennem tiderne. Skove, plantebælter og marker i jordbrugsmæssig drift præger stadig det åbne land. De mange forskellige landskabstyper rummer samtidigt store rekreative muligheder. 37

38 0-alternativet Overordnet set vurderes at landskabet er under pres som følge af byudviklingen, hvor uberørte landskabsarealer inddrages til byformål, der skal imødekomme behovet for boliger og erhvervsgrunde mv., samt ved etablering af nye tekniske anlæg herunder ny infrastruktur i det åbne land. Eksisterende landskabsudpegninger er overført direkte fra Regionplan for Sønderjyllands Amt. På Sundeved -siden er de værdifulde landskaber udpeget på baggrund af en mere detaljeret landskabskarakteranalyse, der har afstedkommet at der er kommet nye udpegninger til. Genbrug af eksisterende byområder mindsker presset på uberørte landskaber. Eksisterende rammeområder til byudvikling berører både værdifulde landskaber, kystnærhedszonen og der er ikke udpeget egentlige byomdannelsesområder. Den fremtidige udvikling, rummer derfor en potentiel negativ påvirkning af landskabet. 38

39 Befolkning og sundhed Af betydning for menneskers sundhed indgår flere forskellige miljøforhold. I kommuneplansammenhæng drejer det sig især om støjbelastning, forurening og rekreation. Miljøkonflikter i kommuneplansammenhæng er i høj grad relateret til arealinteresser og miljøkonflikter opstår, når områder med miljøfølsomanvendelse generes af f.eks. støj, vibrationer eller lugt fra aktiviteter eller anlæg på naboarealer. Ved arealudlæg eller tilladelser til miljøbelastende anvendelse kan normalt kun ske, når gældende grænseværdier er overholdt i forhold til eksisterende og planlagte områder med miljøfølsom arealanvendelse, samt hvis det ikke er i strid med øvrige interesser, som f.eks. landskab, natur og grundvand. En væsentlig sundhedsparameter vurderes at være støjpåvirkningen fra bane- og vejtrafik, lufthavne samt støj i forbindelse med fritidsaktiviteter, som kan give alvorlige gener og helbredseffekter. Påvirkningen er relateret til hhv. støjemissionen (som afhænger af f.eks. trafikmængde, hastighed og sammensætning) og støjeksponeringen (som afhænger af hvad de støjbelastede områder anvendes til, f.eks. boliger, rekreative anlæg eller institutioner). Sundheden påvirkes ligeledes af luftforurening, dækkende emissioner fra trafik, industri og landbrug. En generel stigning i biltrafikken og en samling af biltrafikken på det overordnede vejnet gør det vanskeligt at overholde EU s grænseværdier for luftforurening. En tredje relevant sundhedsparameter er motion og rekreation, hvor kommuneplanen spiller en væsentlig rolle, herunder planlægning for cykelstier, grønne områder samt rekreative muligheder i almindelighed, der både spiller en rolle for den fysiske sundhedstilstand og for fx stress. 39

40 0-alternativet Kommuneplanen udpeger områder, hvor der med henblik på at forebygge miljøkonflikter ikke må ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse. For nogle områder gælder kravet også for spredt bebyggelse. Der er fastlagt retningslinjer for konsekvensområder mht. flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, skydebaner og vindmøller, samt støjkonsekvenszoner for trafikanlæg (veje og jernbaner), fritidsanlæg (skydebaner og motorsportsbaner), affaldsanlæg, kraftvarmeanlæg samt øvrige anlæg og virksomheder. Kommuneplan 2009 indeholder en række bestemmelser, der skal medvirke til at sikre, at befolkningen ikke udsættes for uacceptable belastninger fra støj, luft- og lys forurening. Bestemmelserne skal også medvirke til at sikre, at natur i byudviklingsområder bevares til gavn for både mennesker og natur. For Sønderborg lufthavn er der fastlagt en flysikkerhedszone på 13 km i radius, hvor genskabelse eller etablering af søer og vandhuller mv. ikke finde sted, såfremt der er risiko for, at fugle overflyver flyvepladsen og derved hindrer eller er til fare for luftfarten. Samtidig udpeger planen områder til byudvikling i planlægningsområder for støj, dvs. i områder, der kan være belastet af støj over de vejledende grænseværdier. I planlægningszonerne for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Fortsat vækst i jernbanetrafikken og transportarbejdet vil betyde at de afledte støjkonsekvenser vil være stigende. Selvom det eksisterende plangrundlag indeholder retningslinjer og bestemmelser for at modgå støjproblemer vurderes det, at der vil være en øget støjpåvirkning af bl.a. eksisterende byområder. 40

41 Miljøvurdering Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft- og jordforurening. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold. Konsekvensvurderingen af planforslagets miljøpåvirkninger er emneinddelt således at den svarer til kommuneplanens kapitelinddeling: Trafik, forsyning og tekniske anlæg Byerne og byudvikling Natur, miljø og landområder Turisme, ferie og fritid Kommuneplanen indeholder endvidere et kapitel om "Kulturarv", samt kapitler der ikke indeholder retningslinjer ("Kommunens serviceområder" og "Klima og Energi"). Disse er ikke medtaget i miljøvurderingen, da scopingen har vist at der ikke er foretaget ændringer i retningslinjer eller arealudpegninger for disse emner. 41

42 Trafik, forsyning og tekniske anlæg Miljøvurderingen for emnet "Trafik, forsyning og tekniske anlæg" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger i forbindelse med retningslinjerne. Med planforslaget fastlægges arealudpegning for et konkret område til biogasanlæg. 42

43 Nye/ændrede retningslinjer Planforslaget fastsætter retningslinjer for infrastruktur, trafikale forhold og forskellige tekniske anlæg. Den planmæssige scoping viser, at følgende retningslinjer er ændret i forhold til det gældende plangrundlag: Fælles biogasanlæg Ny retningslinje for etablering af biogasanlæg med fastlæggelse af overordnede vilkår og reservation af konkret område ved Blans for placering af fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning. Endvidere gives mulighed for placering af gårdbiogasanlæg ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Figur 5.1: Område til biogasanlæg - Arealreservation ved Blans Retningslinjens konsekvenser for klima er vurderet overordnet, mens indvirkning på natur, landskab og grundvand indgår i konkret vurdering af arealudpegningen og placering. Husstandsmøller Der er tilføjet retningslinje med eksplicit fastlæggelse af at husstandsvindmøller - i lighed med store vindmøller - skal fjernes uden udgift for det offentlige, når de har været ude af drift i mere end et år. Ændringen har primært administrativ karakter og retningslinjen indeholder således ikke nye planbestemmelser og har ikke væsentlig miljømæssig betydning. Retningslinjen er derfor ikke vurderet nærmere. Drikkevand Der er fastlagt nye retningslinjer for drikkevandsinteresser, hvor der fastlægges bestemmelser til sikring af drikkevand og prioritering af indvinding mht. art, mængder og placering af nye boringer. De nye retningslinjer er enslydende med retningslinjerne , og , samt tilhørende tilkendegivelser i Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt. Der er således tale om en fastholdelse af de nu gældende administrative forskrifter. Det vurderes, at der ikke vil ske ændringer i den administrative praksis på området og retningslinjerne er derfor ikke vurderet nærmere. 43

44 Statslige interesser i kommuneplanlægningen Miljøministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret. Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der primært tages hensyn til beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag, samt natur og landskabsinteresser, bevaringsinteresser, vej- og tilkørselsforhold og naboer. Gennem planlægningen skal der sikres sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Udpegninger til lokalisering af affaldsanlæg, herunder deponeringsanlæg, må ikke være i konflikt med statslige miljø- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg. Det skal klarlægges gennem kommuneplanlægningen, såfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes, enten at kunne få konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlæg, eller at det vurderes at kommuneplanen kan få trafikale konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænsen. Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgå. 44