Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Transkript

1 Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring frem til juni 2015 og en efterfølgende aftale om en fødevare- og landbrugspakke i december Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser. I forbindelse med høringen foretog Landbrug & Fødevarer en grundig og kritisk gennemgang af udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser baggrundsrapporter og andet relevant materiale. Det samlede høringssvar fyldte ca. 140 sider, hvortil kom 30 bilag på tilsammen godt 700 sider. I alt blev der indsendt ca høringssvar, hvoraf en stor del kom fra landmænd og foreningerne, der især havde indsigelser i forhold til den foreslåede kvælstofindsats og vandløbsområdet. Vi fremførte, at der var behov for mindre regulering og færre begrænsninger over for landbruget herunder mulighed for at gøde efter afgrødernes behov, implementering af vandrammedirektivet i henhold til praksis i de øvrige medlemslande og realisme i målsætninger og indsatser. Desuden var og er vi meget kritiske over for det faglige grundlag for fastsættelsen af indsatsbehovet og den enøjede fokusering på kvælstof som presfaktor i kystvandene. Med offentliggørelsen af de endelige vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser kan vi konstatere, at der er sket en hel del ændringer, der direkte eller indirekte har indflydelse på vandområdeplanerne. Helt grundlæggende er der endnu ikke sket den nødvendige kvalificering af det faglige grundlag. Til gengæld er det i mellemtiden blevet gjort muligt at gøde op til normen, randzonerne er væk og det er besluttet 1) at det faglige grundlag herunder de anvendte modeller skal gennemgå en international evaluering og 2) vandløbsafgrænsning og udpegningerne skal kvalificeres i vandråd. I dette notat vil status for de væsentligste overordnede emner i vandområdeplanerne med tilhørende bekendtgørelser blive beskrevet. Vandområdeplanerne for perioden erstatter de eksisterende vandplaner. Det betyder, at en række indsatser fra de gamle planer (fx på vandløbsområdet) enten videreføres eller udelades. Det betyder endvidere, at en række af de bindende retningslinjer forventes enten at overgå til de tilhørende bekendtgørelser, at blive flyttet til kommende vejledninger (ikke-bindende) eller helt droppet. Høringen december 2014 juni 2015: Indsigelser og håndteringen af disse Der blev indsendt i alt ca høringssvar. Alle høringssvar er gennemgået, og der er i mindre omfang sket justeringer af planerne som følge af de indkomne bemærkninger. Høringssvarene er kommenteret i omfattende høringsnotater, der blev offentliggjort samtidig med vandområdeplanerne. Der er sendt en meddelelse direkte ud til alle, der har indgivet høringssvar.

2 Side 2 af 7 Ud over et begrænset antal konkrete rettelser som følge af ny viden i forbindelse med høringsfasen, er en række indsigelser helt eller delvist håndteret/imødekommet som følge af de overordnede ændringer af planerne, bl.a. som følge af Fødevare- og landbrugspakken. Vandløb Afgrænsning og udpegning Der indgår fortsat ca km vandløb i planerne. Den tidligere miljø- og fødevareminister meldte i efteråret 2015 ud, at en lang række af de små vandløb (der udgør i alt ca km) ville blive fjernet fra planerne. Det er ikke sket, idet den endelige aftale om Fødevare- og landbrugspakken i stedet endte med en beslutning om, at de små vandløb skal gennemgås endnu engang med et nyt sæt afgræsningskriterier, med en efterfølgende kvalificering i lokale vandråd. Det blev samtidig bestemt, at udpegningerne af vandløb i hhv. naturlige, stærkt modificerede og kunstige vandforekomster skulle kvalificeres af vandrådene. Der har netop været et lovudkast om nedsættelse af nye vandråd i høring. Det er forventningen, at vandrådene skal arbejde med sagen i perioden ultimo 2016 til ultimo Vandløbsprocessen betyder, at en række af indsigelserne i høringsfasen så at sige er sendt til afgørelse med fastsættelsen af nye kriterier og i vandrådenes gennemgang. Landbrug & Fødevarer er fortsat af den opfattelse, at alle de små vandløb med oplande under 10 km 2 burde være udeladt af vandområdeplanerne, lige som alt for mange vandløb fortsat er fejlagtigt karakteriseret som naturlige, selv om de retteligt er kunstige eller stærkt modificerede. Med Fødevare- og landbrugsaftalens mål om at små, smalle, gravede og flade vandløb skal tages ud og at karakteriseringen skal kvalificeres, forventer vi, at de små vandløb, der har stor afvandingsmæssig betydning og hvor evt. fysiske ændringer risikerer at få arealkonsekvenser, vil blive taget ud af planerne efter den fornyede gennemgang. Desuden forventer vi, at der bliver rettet op på fejlkarakteriseringen, så færre vandløb indgår i planerne som naturlige. Indsatser restaurering mv. De indsatser, der indgår i vandområdeplaner, består dels af indmeldingerne fra vandråd og kommuner fra 2014, dels af prioriterede indsatser overført fra 1. generation af vandplaner. De overordnede virkemidler, der anvendes, er: restaureringer, fjernelse af spærringer, etablering af sandfang og etablering af okkeranlæg. Oprindeligt afsatte midler til miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale er omprioriteret i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken. I indsatsprogrammet indgår følgende tiltag til forbedring af de fysiske forhold: Restaureringer: km km fra VP1 Fjernelse af spærringer: fra VP1 Genåbning af rør: 25 km overført fra VP1 Sandfang: 241 Okkeranlæg: 41

3 Side 3 af 7 Det bemærkes, at de foreslåede indsatser ikke har været underlagt detailanalyser. Viser det sig, at indsatserne er uden den forventede virkning eller dyrere end antaget (fx som følge af store erstatninger til lodsejere), vil indsatskravet bortfalde, og strækningerne undtages for indsats. Når et projekt er skrinlagt, skal kommunerne således ikke ansøge på ny. Det bemærkes endvidere, at alle vandløbsindsatserne er mod erstatning for evt. tab til lodsejerne efter gældende regler i henhold til vandløbsloven og tilhørende bekendtgørelser. Der kan desuden klages over afgørelserne efter gældende regler, med almindelig indsigelsesret, klage til taksationskommission etc. Landbrug & Fødevarer finder, at der kun bør gennemføres indsatser, der med meget stor sandsynlighed vil føre til målopfyldelse for alle de relevante kvalitetselementer ellers er der stor risiko for, at der senere skal gennemføres supplerende indsatser, og på den måde skjules den sande omkostning og de sande konsekvenser ved indsatsen. Det er selvfølgelig positivt, at der kun gennemføres indsatser mod erstatning til de berørte, men det skal være muligt at tilpasse og evt. flytte indsatser efter lodsejernes ønsker, og tiltag med afvandingsmæssige effekter bør helt undgås, uagtet at der er lagt op til erstatning for tab og gener. Spildevand Ud over de fysiske tiltag er der en spildevandsindsats i vandområdeplanerne. Spildevandsindsatsen sker primært for at forbedre forholdene i vandløb (bedre iltforhold og bedre kemisk tilstand), men der desuden vil være en mindre, positiv sideeffekt på kvælstofudledningen til kystvandene (beregnet til ca. 40 t ud af et samlet indsatsbehov på t). Indsatsprogrammet for spildevand indeholder forbedret rensning, kloakering, øget kapacitet etc. Der er lagt op til indsatser over for følgende kilder : Regnbetingede udløb/overløb: 370 Renseanlæg: 11 Ukloakerede ejendomme: Det er væsentligt, at forbedring af vandkvaliteten i vandløb altid går forud for evt. fysiske forbedringer. I en del tilfælde vil det formentlig vise sig, at bedre rensning eller afskæring af spildevand i sig selv vil forbedre tilstanden så meget, at behovet for fysiske forbedringer mindskes eller forsvinder. Det er endvidere vigtigt, at der i forbindelse med spildevandsindsatsen samtidig arbejdes for at opnå så store reduktioner i udledningen af næringsstoffer som muligt og at belastningsopgørelserne er korrekte. Ellers er der risiko for, at betydningen af spildevand for tilstanden i kystvande fejlvurderes, og at kravene til øvrige indsatser, herunder i landbruget, bliver sat for højt. Søer Der er lagt op til at etablere fosforvådområder med en samlet effekt på ca. 5 tons P/år. Derudover er det planen, at søer (fra VP1) skal restaureres og at en række dambrug skal opkøbes. Desuden udskydes en stor del af fosforindsatsen (i alt 88 t P ud af et samlet reduktionsbehov på 103 t P).

4 Side 4 af 7 Landbrug & Fødevarer forudsætter, at vådområdeindsatsen kun gennemføres, hvor der er sikkerhed for effekten (og for, at der ikke opstår negative sideeffekter), hvor der er lodsejerinteresse i at deltage og såfremt erstatningerne er tilstrækkelige. Kystvande I vandområdeplanen er det faglige grundlag, som vi har kritiseret meget for at være alt for ringe og for usikkert, desværre stort set uændret i forhold til det udkast, der var i høring frem til juni Den efter vores opfattelse nødvendige revision af det faglige grundlag, heraf af de anvendte modeller, vil blive taget op i forbindelse med den internationale evaluering, der forventes gennemført i Det faglige grundlag burde have været bragt på plads inden planernes udsendelse, men det er dog trods alt positivt, at evalueringen foretages, og korrektioner af indsatskravene efterfølgende kan indarbejdes i vandområdeplanerne. Vi savner også fortsat en grundlæggende erkendelse af, at der findes andre væsentlige presfaktorer end kvælstof. Den vinkel bliver der forventeligt også kastet lys over i den kommende evaluering. Opgørelse af målbelastning og indsatsbehov Der er dog allerede sket mindre justeringer i beregningsforudsætningerne, som samlet set betyder, at målbelastningen er ændret fra ca t til t på landsplan, hvilket mindsker den nødvendige indsats for at nå i mål. Der skal med andre ord reduceres mindre end hidtil antaget. Desuden er effekten af Fødevare- og landbrugspakken indregnet, med de plusser og minusser på balancen, det afstedkommer som følge af hhv. lempelserne (fjernelse af normsænkningen, randzoner mv., der giver en øget udledning) og introduktionen af nye tiltag (skovrejsning, vådområder, minivådområder, indførsel af målrettet regulering fra 2018). Det samlede indsatsbehov er opgjort til at være t N/år. Der opereres fortsat med en udskydelse af t til efter 2021, lige som det var tilfældet i udkast til vandområdeplaner. det betyder, at det resterende indsatsbehov i indeværende planperiode er opgjort til at være ca t. Indsatser Indsatsprogrammet for kystvandene fokuserer desværre fortsat enøjet på kvælstof som eneste betydende påvirkningsfaktor for kystvandene. Det er på nuværende tidspunkt antagelsen, at der inden 2021 skal leveres en reduktion, der svarer til t N på landsplan. Indsatsbehov/-kravene er ikke jævnt fordelt ud over alle delvandoplande. I nogle områder skal der ikke gøres en indsats, i andre oplande forventes de kollektive indsatser at klare hovedparten af det nødvendige, mens der i atter andre oplande er lagt op til en væsentlig målrettet regulering på dyrkningsfladen fra 2018 og frem. Der er sat et loft på den målrettede regulering på ca. 6,5 kg/ha i udvaskningsreduktion. Evt. indsatsbehov over dette niveau er undtaget, og udgør de udskudte t. Undtagelserne er derfor størst i de oplande med det største samlede indsatsbehov. I mange kystvande vil det samlede indsatsbehov være større nu end i de vandområdeplaner, der var i høring i Det skyldes, at der regnes med en større tilførsel af kvælstof som følge af fjernet normsænkning mv.

5 Side 5 af 7 I vandområdeplanernes bilag 1 (se fx s i vandområdeplanen for Jylland og Fyn: ) findes tabeller med angivelse af alle delvandoplandenes nuværende belastning, målbelastningen, indsatsen fordelt på forskellige virkemidler samt evt. udskudt indsats. Med vandområdeplanerne har det såkaldte blå kort, der blev offentliggjort i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken som en illustration af forskelle i fremtidigt reguleringstryk i forbindelse med den målrettede regulering, endegyldigt mistet sin relevans. I henhold til Fødevare- og landbrugspakken forventes det på nationalt niveau, at 50 % (3.500 t) kan løses med kollektive indsatser (vådområder, minivådområder, skov) og de resterende t skal findes via introduktion af nye krav til landbruget med den kompenserede målrettede regulering, der gradvist indfases fra Det vurderes, at 50 kystvandområder vil kunne leve op til målsætningen allerede i 2021, mens 69 områder fortsat ikke vil leve op til målsætningen. Som nævnt oven for forventer vi, at den internationale evaluering vil medføre, at det samlede indsatskrav skal justeres, så det er realistisk og har en sammenhæng med reelle forbedringer i miljøkvaliteten. Desuden er det vores klare forventning og ambition, at en langt større del af indsatsbehovet end antaget kan og skal klares med kollektive løsninger og tilsvarende mindre skal nås via nye byrder for landmanden via den målrettede regulering. Endelig skal virkemidler helt uden for dyrkningsfladen tages i anvendelse fx muslingeproduktion. En væsentlig opgave for Landbrug & Fødevarer, SEGES og de lokale foreninger i den kommende tid bliver derfor at få fremmet etableringen af så mange minivådområder mv. som overhovedet muligt, lige som tiltag ude i vandmiljøet skal i spil i størst muligt omfang. Vi har i den forbindelse peget på, at der bør indføres en form for koordinering af indsatsen på oplandsniveau, således at der kommer fuld fokus og fuld fart på de kollektive løsninger. I forbindelse med indsatsen er det naturligvis en forudsætning, at tiltag (fx vådområder) kun gennemføres, hvor der er sikkerhed for effekten - og for, at der ikke opstår negative sideeffekter (fx frigivelse af fosfor eller forsumpning af større arealer end angivet), hvor der er lodsejerinteresse i at deltage og såfremt erstatningerne er tilstrækkelige. Grundvand Der er ikke lagt op til konkrete grundvandsindsatser i forhold til vandområdeplanerne, hverken når det gælder kvantiteten eller den kemiske tilstand. Det er vurderingen, at den generelle regulering sammen med den målrettede regulering på længere sigt vil sikre målopfyldelse. I 2017 og 2018 er det forventningen, at der som følge af Fødevare- og landbrugspakken indføres en efterafgrødeordning målrettet grundvandsbeskyttelsen. Vandindvinding til markvanding I forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne har Aarhus Universitet og GEUS tilvejebragt ny viden til brug for vurdering af vandindvindingens påvirkning af den økologiske tilstand i vandløb. Resultatet viser, at der på det foreliggende grundlag ikke kan identificeres grundvandsforekomster, der har ringe tilstand som følge af påvirkning fra vandindvinding. Det slås imidlertid også fast, at det ikke kan

6 Side 6 af 7 udelukkes, at vandindvinding kan have indflydelse på tilstanden i små vandløb, da de opdaterede vurderinger er foretaget på større skala. Styrelsen vil i efteråret 2016 udarbejde en vejledning til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer, herunder en beskrivelse af grundlaget for kommunernes faglige vurdering i forbindelse med kommunernes behandling af ansøgninger vedr. vandindvinding. Desuden igangsættes projekter for at indhente den manglende viden. Det er tilfredsstillende, at det nu er slået fast, at vandindvinding ikke vurderes at have negativ indflydelse på vandløbene. Dog er det utilfredsstillende, at denne nye viden ikke allerede er operationaliseret ude i kommunerne, men skal afvente yderligere undersøgelser, bl.a. af effekten på de små vandløb. Det betyder reelt, at det eksisterende, ofte utilfredsstillende, administrationsgrundlag i kommunerne vil fortsætte uændret i en periode. Miljøfarlige forurenende stoffer Vandområdeplanerne skal sikre, at tilførsel af denne kategori af stoffer til overfladevandområder bliver reduceret. Stofferne udgøres af en række forbindelser, der er på en EU-liste over prioriterede stoffer samt et antal nationalt udpegede stoffer. Der er udpeget i alt ca. 200 km vandløb, 34 søer og 12 kystvande, hvor der er behov for at gøre en indsats. Myndighederne mangler viden om kilder til forureninger, lige som tilstanden er ukendt for en lang række stoffer på mange lokaliteter. I perioden frem mod 2021 skal der derfor ske en indsamling af viden samt ske en kildeopsporing. Retningslinjer I 1. generation af vandplaner fandtes en række retningslinjer, der var bindende for myndighederne. Bl.a. indgik retningslinjer for vandløb, hvori det fremgik, at vedligeholdelse af vandløbene skulle reduceres mest muligt eller helt undlades. Der er sket en sanering af retningslinjerne. Nogle er oplyst flyttet til de tilhørende bekendtgørelser i en overordnet form, andre kommer til at optræde i senere vejledningsmateriale og atter andre forventes at forsvinde helt. Nogle af retningslinjerne, fx vedr. vandløbsvedligeholdelsen, indgår ikke længere specifikt i planer eller bekendtgørelser. Vi er meget opmærksomme på, at de ikke bliver taget med i senere vejledninger. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at miljøministeren tilbage i november 2015 i et hyrdebrev til kommunerne slog fast, at retningslinjerne ikke står over vandløbsloven, herunder lovens formål om at sikre vandafledningen.

7 Side 7 af 7 Væsentlige indsatsområder for L&F: Det faglige grundlag skal kvalificeres international evaluering skal se på de relevante forhold Fokus på alle presfaktorer ikke kun kvælstof fra landbruget Flere virkemidler uden for dyrkningsfladen Kollektive, varige løsninger frem for restriktioner for den enkelte landmand Små vandløb med ringe fald og stor afvandingsmæssig betydning skal ud af planerne Korrekt karakterisering af vandløb: Flere vandløb som stærkt modificerede eller kunstige Ny viden om manglende negativ effekt af vandindvinding skal tages i brug i forvaltningen