Manual. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse

Transkript

1 Manual Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse Region Syddanmark November 2011

2 Indhold 0 1. Indledning Arbejdsgruppe Kommissorium Fødsels- og forældreforberedelse i Fødeplanen Beskrivelse af indhold i undervisningen Tema 1 Mødegang 1 ( graviditetsuge) Den gravide/parrets udvikling mod forældreskab Indhold... 8 Mål for undervisningen... 8 Forslag til undervisningsmetoder... 8 Indledning til dagens undervisning Konkret information... 9 Familiedannelse Den første tid hjemme... 9 Barselsorlovens forløb... 9 Fysisk aktivitet og bækkenbundstræning (Se bilag 1+2) Tema 2 - Mødegang 2 ( graviditetsuge) Amning og tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden Indhold Mål for undervisningen Forslag til undervisningsmetoder Indledning til dagens undervisning Konkret information Barnets signaler, adfærd, kompetencer og relationen mellem spædbarn og forældre Amning Etablering af amning Vedligeholdelse af amning Teknik Forslag til undervisningsmateriale Tema 3 - Mødegang 3 ( graviditetsuge) Forberedelse til fødslen Indhold Mål for undervisningen Forslag til undervisningsmetoder Indledning til dagens undervisning Konkret information Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 1

3 Tema 4 Mødegang 4 ( graviditetsuge) Pasning og pleje af barnet i barselsperioden den første tid efter fødslen Indhold Mål med undervisningen Forslag til undervisningsmetoder Indledning til dagens undervisning Konkret information Den første tid hjemme med et nyfødt barn Amning Vurdering af om barnet får mad nok og trives Humørsvingninger Genoptagelse af seksuallivet og prævention Ambulant fødsel Tema 5 - Mødegang 5 ( graviditetsuge) Afrunding opsamling vedr. fødsel og barsel Indhold Mål for undervisningen Konkret information Særlige tilbud Unge gravide Gravide med flerfold Gravide med BMI> Pædagogiske metoder Forslag til Av-midler Inspirationsmateriale Litteraturhenvisninger Bilag Bilag 1: Fysisk aktivitet under graviditeten og i barselsperioden Bilag 2: Bækkenbundstræning Bilag 3: Selve fødslen - præsentation og kommentarer til PowerPoint præsentation Noter

4 Indledning 1 Denne manual er resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen nedsat under Følgegruppen til Fødeplanen, foråret Formålet med gruppens arbejde har været at udarbejde en manual til undervisning i fødsels- og forældreforberedelse, så der sikres et ensartet og opdateret tilbud til de kommende forældre i Region Syddanmark. Tilrettelæggelse af undervisningen foregår lokalt, men tilbuddene skal som minimum svare til beskrivelsen i Fødeplanen. Den tværfaglige deltagelse i undervisningen aftales ligeledes lokalt via de lokale samordningsfora. Indholdet i manualen er vejledende til underviserne, og kan suppleres med pædagogiske metoder og materiale aftalt lokalt. Manualen er godkendt af Følgegruppen til Fødeplanen den 26. september Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 3

5 2 Arbejdsgruppe Jordemoder Liselotte Holst, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygeplejerske Dorte S. Bak, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Jordemoder Trine Andersen, Sygehus Sønderjylland Sygeplejerske Anja Lausen, Sygehus Sønderjylland Jordemoder Trine Rose Vigsø, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygeplejerske Hanne Toft-Andersen, OUH Odense Jordemoder Kirsten Faaborg, OUH Odense Jordemoder Helle Buchbjerg, OUH Odense Jordemoder Tullia Dahlgaard, OUH Svendborg Jordemoder Lotte Larsen, OUH Svendborg Sygeplejerske Ingrid Aagaard, OUH Svendborg Sundhedsplejerske Ulla Bjørn, Vejen Kommune Sundhedsplejerske Lis Ravn, Haderslev Kommune Sundhedsplejerske Karen Anker-Møller, Aabenraa Kommune Sundhedsplejerske Else Høgh, Kolding Kommune Sundhedsplejerske Jette Roelsgaard, Assens Kommune Sundhedsplejerske Anne Munk, Odense Kommune Konsulent Anne Uller, Afdelingen for Kommunesamarbejde (sekretær) 4

6 Kommissorium 3 Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde en regional manual til den fødsels- og forældreforberedende undervisning med udgangspunkt i fødeplanen for Region Syddanmark. Ved udarbejdelsen skal der tages hensyn til såvel fagligt indhold som formidling af indholdet. Uddrag fra fødeplanen Der udarbejdes en fælles regional manual for hovedtemaerne og indholdet i den fødsels- og forældreforberedende undervisning såvel for holdtilbud, tematilbud, åbent hus og tilbud til særlige grupper for at sikre kvaliteten i undervisningen. Der tages udgangspunkti den nyeste forskning indenfor området, herunder også indenfor pædagogik og psykologi. Indenfor den fødsels- og forældreforberedende undervisning kan der peges på forskellige udviklingsområder: Der kan med fordel tilknyttes en kommunal fysioterapeut til hovedtema 1 og 3 Tilbud til unge gravide/ mødre kan med fordel gives i samarbejde med kommunerne/sundhedsplejerskerne Tilbud til overvægtige gravide kan med fordel gives i samarbejde med kommunerne. Da Region Syddanmark har ønsket svangreforløbene tilrettelagt med henblik på at forberede kvinderne/ parrene på ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse, er det vigtigt med et veltilrettelagt fødsels- og forældreforberedelsestilbud, der forbereder kvinden og familien på tidlig udskrivelse efter fødslen og den første tid sammen med et spædbarn i hjemmet. Den gravide og hendes partner eller anden støtteperson motiveres til at deltage i et eller flere af tilbuddene Forskellige tilbud Fødsels- og forældreforberedelsen kan gives på forskellige måder. I Region Syddanmark gives tilbuddet i form af: 1. Holdundervisning, den gravide og hendes partner deltager i samtlige lektioner 2. Tematilbud 3. Åbent hus tilbud 4. Tilbud til særlige grupper a. Unge gravide b. Overvægtige gravide med BMI 27 c. Gravide der venter mere end et barn. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 5

7 4 Fødsels- og forældreforberedelse i Fødeplanen Fødsels- og forældreforberedelse er en vigtig del af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation til graviditeten. Herudover medvirker den fødsels- og forældreforberedende undervisning også til netværksdannelse. I nærværende afsnit beskrives de forskellige tilbud. Formål Formålet med fødselsforberedelsen er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009: At informerer kvinden og partneren om selve fødslen, smertehåndtering og lindring, eventuelle komplikationer og andet af medicinsk og obstetrisk karakter. Formålet med forældreforberedelsen er endvidere at: Forberede kvinden/parret til forældreskab ved at give mulighed for at drøfte familieforøgelsen i forhold til praktiske, psykiske og sociale aspekter. Herudover er fødsels- og forældreforberedelse med til at øge kommende forældres selvbestemmelse. Da Region Syddanmark har ønsket svangreforløbene tilrettelagt med henblik på at forberede kvinderne/parrene på ambulant fødsel/tidlig udskrivelse, er det vigtigt med et veltilrettelagt fødsels- og forældreforberedelsestilbud, der forbereder kvinden og familien på tidlig udskrivelse efter fødslen og den første tid sammen med et spædbarn i hjemmet. Den gravide og hendes partner eller anden støtteperson motiveres til at deltage i et eller flere af tilbuddene. Hovedtemaerne i den fødsels- og forældreforberedende undervisning Den fødsels- og forældreforberedende undervisning tager udgangspunkt i de fire hovedtemaer, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg af Ved holdundervisning er der tilføjet en 5. mødegang. 1. Den gravide/parrets udvikling mod forældreskab ( graviditetsuge) 2. Tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og barselsperioden ( graviditetsuge) 3. Forberedelse til fødslen ( graviditetsuge) 4. Konkret vejledning om pasning og pleje af barnet i barselsperioden ( graviditetsuge) 5. Fokus på forberedelse til barselshvile i hjemmet og opsamling vedr. de 4 øvrige temaer ( graviditetsuge). Fødsels- og forældreforberedelse som holdtilbud På fødsels- og forældreforberedelse som holdtilbud deltager kvinden og hendes partner i samtlige lektioner. I alt vil der være fem mødegange af to lektioner. Optimalt vil der være seks til otte par på hvert hold. 6

8 4 Tilrettelæggelse Tilbuddet gives eftermiddag/aften og består af 5 mødegange af 2 lektioner. Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne et tilbud i hver kommune. Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne. Holdene vil bestå af 6 8 par, tilmelding er nødvendig. For nærmere oplysning om hvor tilbuddet gives, henvises til VisInfoSyd. Tematilbud Der gives fire tematilbud svarende til Sundhedsstyrelsens fire hovedtemaer. Tematilbuddene kan benyttes uafhængigt af hinanden. Kvinden/familien vælger selv, hvilke tematilbud de ønsker at benytte. Der er ikke mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse på tematilbuddene på samme måde som på holdtilbudene. Tematilbuddene tilgodeser den gravide/ familie, som ikke ønsker at deltage i et helt holdtilbud. Tilrettelæggelse Tilbuddet gives eftermiddag/aften og hvert tema består af to samlede lektioner. Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne - et tilbud i hver kommune. Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne. Der er umiddelbart ingen deltagerbegrænsning - lokale forhold kan dog gøre tilmelding nødvendig. For nærmere oplysning om hvor tilbuddet gives, henvises til VisInfoSyd. Åbent hus Åbent hus gives som et selvstændigt tilbud, hvor den gravide og hendes partner kan komme på besøg på fødestedet for at se de fysiske omgivelser og få fremvist apparatur og udstyr, der bruges ved fødslen. Den gravide opfordres til at tage den person med, der skal deltage i fødslen. Kvinderne/familierne har mulighed for at besøge flere fødesteder i forbindelse med valg af fødested. For nærmere oplysninger om henvises til de enkelte fødesteder og VisInfoSyd. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 7

9 5 Beskrivelse af indhold i undervisningen Tema Holdundervisning 5.1 > Tema 1 Mødegang 1 ( graviditetsuge) > Den gravide/parrets udvikling mod forældreskab Indhold Familiedannelse, ændring i parrelation og samliv, forældrerollen, moder- og faderfølelser, familienetværk (egne forældre og svigerforældre). Den gode forælder som begreb, idealer og tro på egne instinkter og evner. Udfordringer og behov for støtte i den første tid hjemme. Det sociale netværks betydning samt professionelle tilbud. Barselsorlovens forløb, lovgrundlag, muligheder og eventuelle ønsker om deling af orloven. Fysisk aktivitet og bækkenbundstræning under graviditet og i barselsperioden. Mål for undervisningen At forberede kvinden/partneren/parret til forældreskab. At motivere til mestring af de nye roller. At give konkret viden om familiedannelse, barselsorlovens muligheder og om fysisk aktivitet, herunder bækkenbundstræning. Forslag til undervisningsmetoder Der laves grupper med 2 par i hver gruppe eller 3-4 gravide. De får 5 minutter samlet til en runde, hvor de fortæller om et positivt minde fra deres egen barndom. Synes de det er svært, kan der gives et eksempel. Herefter samles der op ved at tage f.eks. 4 eksempler frem på minder, de har snakket om. Hvad kendetegner disse minder? Hvad er det fra disse minder, som de gerne skal huske at give videre til deres egne børn? Brainstorm på hvad der kendetegner en kvinde og en mand. Dette skrives på tavlen. Hvad kendetegner en gravid kvinde, og hvad kendetegner en kommende far? Herigennem kan der kommes ind på parrelationer, samliv, forældreroller, gode forældre som begreb, idealer, instinkter etc. De 4 hjørner : Der stilles et spørgsmål. Hvordan reagerer du på en situation, hvor dit barn ligger mæt og tilpas, er ved at falde i søvn, men din svigermor tager barnet op, hvorefter barnet græder? Der gives 4 svarmuligheder og deltagerne skal vælge et svar og gå til det hjørne som er udpeget til dem med det svar. Deltagerne fordeler sig således i 4 hjørner. Ved for få deltagere kan der stilles 2 eller 3 muligheder. Der skabes dialog om, hvorfor man reagerer forskelligt hvad er mest hensigtsmæssigt i forhold til forskellige parametre? (f.eks. barnets søvn, forhold til svigermor, sammenhold i parforholdet m.v.). Coachkort: Der bredes coach-kort ud på bordet med ord eller billeder. Deltagerne skal vælge kort, der beskriver f.eks. mig som mor/far, en værdifuld barndom, et godt ægteskab eller lignende. Der skabes dialog om, hvordan deltagerne gerne vil være som forældre/par. Evt. hjemmeopgave til næste gang. 8

10 5 Indledning til dagens undervisning Præsentation af underviser og dagens program. Kort præsentation af hele holdforløbets opbygning. Deltagerne præsenterer sig (navn, paritet, termin, bopæl, evt. arbejde). En runde, hvor deltagerne fortæller om deres forventninger til dagen. Hvad vil de gerne vide? Finde undervisningens centrale spørgsmål, f.eks. Hvordan skabes et familieliv? Måske stilles flere spørgsmål til dagens emne, som skal besvares i løbet af undervisningen. Afslutningsvist stilles spørgsmålet/spørgsmålene igen og det/de besvares ud fra undervisningen. Er spørgsmålet belyst? Hvad har de lært? > Konkret information Familiedannelse Forventninger til hinanden som forældre Fra kærester til forældre hvad betyder det? Hvilke forskelle er der? Positive og negative udfordringer, f.eks. seksuelle forandringer og ændret lyst. Fortid nutid fremtid. Forholdet til egen forældre. At man typisk tager udgangspunkt i egen opvækst; gensidig respekt herfor. Hvad vil man give videre og hvad kan/skal gøres anderledes? Hvad skal gøres anderledes pga. tiden/generationen? Forskel på mænd og kvinder. Brug hinandens forskelligheder og evner. Vi vil gerne lykkes på alle fronter. Er mediernes lyserøde billeder af at være mor/far/ forældre realistiske? Spise rigtigt, være i god form, være en god mor/far/veninde/ven/ datter/søn/kone/elskerinde, se godt ud, bo godt osv. Opmærksomhed på, at barnet er et lille menneske, der skal udvikle sig til et voksent menneske mere end det er et projekt. Den første tid hjemme Nogen utryghed er i orden! Det skærper sanserne overfor det nyfødte barn. Brug det sociale netværk i det omfang, der er brug for det. Det er også OK at sige fra. Barselspli. Brug fødestedets barselsklinik og tilbud. Sundhedsplejersken mødregrupper. Egen læge. Transport af barnet i bil. Barselsorlovens forløb Tilsammen kan afholdes 52 uger med dagpenge: uger = 52 uger De 32 uger kan deles frit mellem mor og far, hvis de afholdes inden barnet er 46 uger gammelt. Fars 2 uger skal afholdes indenfor 14 uger efter fødslen. Han må gerne tage mere, men i så fald fraregnes de 32 uger. I har ret til at holde 84 ugers orlov, men de sidste 32 giver ingen ret til dagpenge. Rådfør med arbejdsgiver, fagforening og/eller bopælskommune. og 9

11 5 Fysisk aktivitet og bækkenbundstræning (Se bilag 1+2) Holdninger til fysisk aktivitet myter & fakta. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Eget velvære, sundhed, balance mellem fysisk aktivitet og afslapning, at mærke og respektere kroppens signaler, bevidst nærvær. Fysisk aktivitet i forhold til graviditetens og fødslens udvikling. Plukkeveer. Bækkensmerter. Bækkenbundstræning. Fordele ved at starte allerede i graviditeten. Hvordan? 5.2 > Tema 2 - Mødegang 2 ( graviditetsuge) > Amning og tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden Indhold Barnets signaler, kompetencer, evne til og behov for kommunikation og berøring. Kvinder og mænds forestillinger om det kommende barn, forældrekærlighed, jalousi og andre følelser som for eksempel usikkerhed, magtesløshed og frustration. Konkret viden om barnets sanser. Barnets signaler og adfærd samt forældrenes tolkninger og reaktioner. Relation og tilknytning mellem forældre og barn. Amning. Forventninger og ønsker, holdninger, myter og fakta, forberedelse og den første tidlige periode, hvor amningen etableres. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Faderens rolle også i forbindelse med vellykket amning. Kommende forældres ønsker om amning eller flaskeernæring respekteres. Forberedelse til ambulant fødsel og tidlig udskrivelse fra sygehuset. Mål for undervisningen At medvirke til at ruste de vordende forældre til forældreskabet. At støtte tilknytningen mellem forældre og barn allerede i graviditeten. At de vordende forældre får forståelse for tilknytningens betydning for barnet. At de vordende forældre får viden om amning (herunder fremmende og hæmmende faktorer for amning). At styrke de vordende forældres mestringsevne. (Antonovskys begreb om sundhedsfremme og følelsesmæssig sammenhæng). At støtte netværksdannelsen mellem kursets deltagere. Forslag til undervisningsmetoder De 4 hjørner : Der stilles et spørgsmål f.eks. Hvordan reagerer du på en situation, hvor svigermor stiller spørgsmålstegn ved om du har mælk nok? Ved for få deltagere kan der stilles 2 eller 3 muligheder. Der laves dialog om, hvorfor man reagerer forskelligt. Hvad er mest hensigtsmæssigt i forhold til forskellige parametre? (f.eks. amningen, barnets trivsel, troen på egne evner, forhold til svigermor, sammenhold i parrelationen). 10

12 5 Tip en 13 er. Spørgsmål i hat. OBS: Stille reflekterende spørgsmål. Dialog i grupper evt. opdeling af mænd og kvinder. Indledning til dagens undervisning Præsentation af dagens program og af underviser (ved tema eller nye deltagere) Repetition af deltagernes navne, evt. navneskilte. Evt. en runde med deres forventninger til dagen. Hvad vil de gerne vide? Evt. stille/skrive undervisningens centrale spørgsmål. F.eks. Hvordan kommunikerer man med et barn og får amningen til at fungere? Opfølgning på tidligere undervisning. Har det givet stof til eftertanke, hvad var godt, hvad var mindre godt? Hvordan er sammenhængen til dagens emne og sammenhængen til det samlede forløb? > Konkret information Barnets signaler, adfærd, kompetencer og relationen mellem spædbarn og forældre Kompetencer. Der skrives f. eks. Hvad kan jeres barn? på tavlen. Der tages udgangspunkt i det relevante tidspunkt under graviditeten, og der indgås dialog om barnets kompetencer og udvikling. Følgende emner inddrages: Døgnrytme, bevægelser, personlighed. Reaktioner på følelser, musik og stemmer. Størrelse, synke/sutte evner, hørelse (brug evt. overhead eller andet). Hvordan barnet kan genkende lyde m.m. fra fostertilstand og beroliges heraf efter fødslen. Børns forskellige personligheder og temperament. Forskellige reaktioner. Forældre og børn skal lære hinanden at kende. Kendskabet samt relationen udvikler sig over tid/ med udviklingen. Forældrekærlighed er ikke altid kærlighed ved første blik. Frustration, magtesløshed og usikkerhed er almindelige følelser. Accepter, at I ikke altid ved hvad der skal til. Prøv jer frem! Brug netværket (henvis til holdundervisning, 1. mødegang: det private og det professionelle netværk) og hinanden i parforholdet! Inddrag dialog fra holdundervisning første gang om forandringer i parforhold, samarbejde, udnyt hinandens stærke sider, støt hinanden. Jalousi er ofte forekommende. Find fællesskab og accepter forskelligheder. Giv far plads! Og til far: kræv plads! Barnets signaler: Spædbørn har et meget veludviklet nonverbalt sprog. De tidlige tegn på sult. Gråd er et af barnets sprog. Gråden har flere betydninger. Basalt 4 årsager til gråd: sult, ble, mave eller kontakt, herunder søvn. Sult: varighed fra sidste måltid? Søgende? Beroligelse ved far? Overspisning, tørst. Ble check! Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 11

13 5 Ondt i maven: bekymret udtryk, utrøstelig, kryber sammen/ går bagover, mors mad? Mælken faldet til? Forkvalmet? Kontakt: ikke for meget og ikke for lidt barnets signaler, hvornår er det parat? Berøring. Kropskontakt. Et søvnigt barn. Gerne vise videoklip. Et stort behov for kontakt og omsorg lige fra fødslen (vigtigt for udviklingen). Vigtigt at begrænse indtryk fra for mange mennesker. Primært passes af mor og far. Balance i kontakten (ikke at overstimulere). Barnet kan få fint ro i lift og forældre aflastes. Barnet kan have brug for tryghed gennem kropskontakt. Børns rytme. Der kan ikke laves skema over hvornår nogen (heller ikke nyfødte) bliver kede af det eller sultne næste gang. Nogle børn mere forudsigelige end andre. Nogle mere tydelige end andre. Forskellige! Generaliseringer, ulvetime, nætter. Den helt tidlige kontakt er meget relateret til mor og amning. Far på banen hvor han kan Forestillinger om barnet. Fakta om barnet i maven (hjernes udvikling). Det gode samspil med barnet. Det skrøbelige/robuste barn. Et døgn med barnet. Hjælp fra omgangskredsen. Amning Sundhedsstyrelsens anbefalinger regionens ammepolitik. Fordel og ulemper ved amning (skrives op på tavlen). Forventninger og ønsker faderens rolle. Forskel på etablering af amning (mælk ikke faldet til) og vedligeholdelse af amning. Hvad hvis man ikke ønsker eller kan amme? Etablering af amning Forandringer i brystet under graviditeten. Hud mod hud, nænsomhed, tilknytning til barnet. Oxytocins virkning ved fødsel og amning. Forandringer i brystet efter fødslen. Stimulation for at mælken falder til. Sutteteknik og ammeteknik skal læres. Forebyggelse af sår og revner. Anbefaling om ingen narresut før barnet har lært at sutte godt ved brystet! (kommer senere mere ind på teknik). I starten er små mængder modermælk nok til at dække barnets behov. Barnets mave og tarm vænner sig til større mængder, efterhånden som mælken løber til. Hyppige amninger i starten er vigtig for tilstrækkelig mælkeproduktion. Normalt vægttab. Mælken falder til hvad sker der? De første par uger til at få balance og vænne sig til amning. Vedligeholdelse af amning 12

14 5 Antal måltider pr dag. Mere regelmæssighed. Døgnrytme. Hver måltids sammensætning af mælk med lavt og højt fedtindhold. Som udgangspunkt bedst med et bryst pr amning. Vurdering af trivsel: check bleen Finjusteringer af mælkemængde og tilpasning over tid til barnets udviklende behov. Brugen af narresut. Håndudmalkning henvisning til hjemmeside når link er lagt ind. Teknik Vis på video/billeder, netbryst, dukke. Både sutteteknik og ammestillinger. Relevant udstyr. Mulige udfordringer: Adskillelse, tilskud: stimulation Sår, ømhed Brystbetændelse Amningens varighed. Ønsker, forventninger, anbefalinger, hvor længe fungerer det godt for både mor og barn? Myter og fakta inddrag deltagerne i at af og bekræfte myter og fakta. Anbefalinger ændret gennem tiden andre anbefalinger i forældres generation. Muligheder for hjælp til amning. Flaskeernæring lige så god en mor. Hvad skal der til for god flaskeernæring af barnet? Forslag til undervisningsmateriale Video med nyfødtes signaler. Kontakt med et spædbarn. Situation med afstemt kommunikation og situation med ikke afstemt kommunikation. Netbryst. Valnødder (til illustration af barnets mave). Vejledning i håndudmalkning (videosekvenser). 5.3 > Tema 3 - Mødegang 3 ( graviditetsuge) > Forberedelse til fødslen Indhold Den normale fødsel, fødslens psykologi, kontakt til fødestedet, faresignaler, smertehåndtering og smertelindring. Gennemgang af forskellige fødestillinger, mulige indgreb, herunder sectio. Fysisk forberedelse til fødslen afspændingsøvelser. Drøftelse af faderens eller anden ledsagers rolle under fødslen. Mål for undervisningen At forældrene føler sig trygge og positive i forhold til den kommende fødsel. Opnår viden om fødsler generelt primært om den normale fødsel. Opnår forståelse for egen rolle og mulighed for at præge fødslen. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 13

15 5 Klædt på til at mestre afspænding, håndtere smerte, gode til at fornemme signaler fra kroppen. Har god viden om, hvordan man forholde sig ved begyndende fødsel og omkring henvendelse til fødestedet. Skabe tiltro til naturens kræfter og viden om hvad parret skal reagere på af relevante faresignaler. Forslag til undervisningsmetoder Præsentation af dias med spørgsmål undervejs. Fremvisning af bækken og dukke, relevante plancher. Drøftelse af centrale spørgsmål i grupper. Gennemgang af afspændingsøvelser. Indledning til dagens undervisning Præsentation af dagens program og af underviser (ved tema eller nye deltagere). Opfølgning på tidligere undervisning (hold) har det givet stof til eftertanke, hvad var godt? Skidt? Evt. en runde med deres forventninger til dagen. Hvad vil de gerne vide? Evt. stille/skrive undervisningens centrale spørgsmål > Konkret information Materialet udarbejdes lokalt. Se evt. Bilag 3, Power Point-præsentation af selve fødslen samt kommentarer til præsentationen, udarbejdet af jordemoder Lotte Larsen, Svendborg. 5.4 > Tema 4 Mødegang 4 ( graviditetsuge) > Pasning og pleje af barnet i barselsperioden den første tid efter fødslen Indhold Den første tid hjemme med et nyfødt barn. Amning i den første tid hjemme, støtte og vejledning fra familienetværket, det sociale og professionelle netværk. Faderens rolle. Moderens fysiske restitution efter fødslen. Vurdering af om barnet får mad nok. Tegn på god trivsel obs. gulsot. Praktiske forhold i hjemmet, for eksempel arbejdsfordeling, bekymring, angst, glæder samt forventninger til livet som ny familie. Søskenderelationer, den sammenbragte familie. Humørsvingninger, efterfødselsreaktioner og depressioner hos både mor og far. Kendskab til symptomer og viden om, at det er en forholdsvis almindelig tilstand hos både kvinder og mænd. Hjælpemuligheder og behandling. Genoptagelse af seksuallivet og prævention. Forberedelse til ambulant fødsel og tidlig udskrivelse fra sygehuset. 14

16 5 Mål med undervisningen Forældrene får viden så de kan mestre spædbarnspleje og spædbarneernæring lige efter fødslen. Styrke forældrenes tryghed og handlekraft i tiden omkring fødslen. Give forældrene den fornødne viden om tegn på barnet i trivsel i forhold til alderen. Give forældrene den fornødne viden til at håndtere amning etablering og vedligeholdelse, problemløsning og kontakt ved behov for hjælp. Give information om relevante kontaktoplysninger. Give information om henvendelse ved faresignaler både vedr. mor og barns trivsel. Forslag til undervisningsmetoder Ved tema: brainstorm på, hvilke udfordringer deltagerne mener der ligger i at komme hjem med et spædbarn. Hvorledes opfører et sundt spædbarn sig - og et ikke sundt? Hvorfor græder et spædbarn? Hvor meget sover det? Hvor meget spiser det? Hvor ofte/længe? Tips en 13. Hver deltager får udleveret en tipsseddel med udsagn, hvor de skal sætte kryds ved det, de mener, er rigtigt. De 4 verdenshjørner : Underviser fortæller en lille historie, som danner baggrundsviden for deltagerne. Hvert hjørne i rummet repræsenterer et udsagn. Deltagerne stiller sig i det hjørne, som de mener, er det rigtige/svarer til deres holdning/mening. Derefter en dialog omkring hvorfor man står hvor man gør. Ved hold: Arbejde i mindre grupper, gerne sammensat efter paritet, hvor hver gruppe får et arbejdsspørgsmål til dagens emner. Gruppen skal komme med løsningsforslag. Eksempelvis: Jeres barn er uroligt og sover kun i korte perioder ad gangen. I er ved at være trætte og opslidte. Hvad tænker I søvnmønsteret kan betyde? Hvorledes håndterer I situationen og hvorfor? Afklaringsrunde blandt fædre: Hvad ser I som jeres opgave i den første tid hjemme? Og hvilke forventninger har I til jeres partner i barselsperioden? Som nybagt mor, kæreste, husmor? Afklaringsrunde blandt mødre: Samme som ved faderen herefter fælles dialog. Indledning til dagens undervisning Præsentation af underviser og dagens program. Ved Temaundervisning med overskuelig deltagelse: præsentation af deltagere, paritet, termin. Hvilke forventninger er der til dagen? Sammen formuleres dagens centrale spørgsmål F. eks: Hvilke udfordringer er der for moderne forældre? Hvordan kan jeg se om mit barn er i trivsel? Hvad gør jeg, hvis jeg/ vi har mistanke om at mit barn ikke trives? Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 15

17 > Konkret information Den første tid hjemme med et nyfødt barn At komme hjem og forsøge at finde fodfæste i en ny hverdag. Ro på ikke for mange barselsvisitter. Omsorg for moderen og ingen planlagte projekter i faderens barsel! Pasning og pleje af barnet. Hygiejne, navlepleje, badning af barnet hvor ofte? Anbefalinger omkring søvn (hvor varmt/koldt, røgfrit, på ryggen, obs. kraniets form og forebyggelse af skævheder). Moderens fysiske restitution, blødning, efterveer, barselshygiejne. Nedsætte forventningerne til hvad der kan overskues i starten. Dette i relation til almindelige huslige gerninger, pleje af sociale forhold, parforholdet og til ens egne forventninger til sig selv som forældre, kæreste, kone, husmoder/fader m.m. Det er ok at føle, at kaos hersker og at det i starten handler mere om at overleve end at leve. Huske på, at man er ligeså nyfødt som forældre, som barnet er nyfødt. Et normalt reagerende spædbarn ><unormalt reagerende. Opstil gerne et skema hvor punkter som søvn, spisevaner, stimulation og gråd er på. Arbejdsfordeling. Hvem gør hvad og hvorledes arrangerer vi os i pressede perioder. At tale sammen, også om de ting, der er svære, så som bekymringer, forventninger til hinanden i de nye roller. Finde guld i stedet for 5 fejl (rose hinanden for det, der er godt i stedet for at påpege det, der er skidt). At acceptere at man gør tingene forskelligt og det ikke nødvendigvis er hverken bedre eller dårligere. Amning Den blivende mælk løber til og hvad kendetegner den? Hvorledes ændrer brysterne sig. Forebyggelse og lindring ved ømme og sårede brystvorter, brystspænding, forebyggelse af brystbetændelse. Vækstspring hvornår og hvordan reagerer barnet. Et spædbarn kan ikke forkæles, det kan ikke gives dårlige vaner. Et spædbarn udvikles ikke ved at skrige! Amning er et fuldtidsarbejde. Et spædbarn spiser gange i døgnet og det kan tage op til en time hver gang. Fars betydning for amningen. Triade: angst/spænding/manglende mælk. Hvorledes brydes den? Opfordre til at bruge netværket, både det familiemæssige, som det professionelle. Hvem bruger jeg til hvad? Vurdering af om barnet får mad nok og trives Tjek bleen! (pjece udleveres). Informationer omkring hvorledes et normalt barn opfører sig i forhold til et sultent barn. Der går som regel 2-3 timer mellem amningerne, forklaring på normale variationer. Betydningen af natamning. OBS Gulsot!!!! Kende tegnene på gulsot og handling hvis mistanke. Andre faresignaler og tegn på manglende trivsel. 16

18 7 Humørsvingninger Det er normalt at føle sig ude af balance i en tid, hvor alt bliver vendt op og ned. Det er normalt at have tanker om at smide barnet ud af vinduet. Hvorledes håndteres disse tanker så? Hvorledes der skelnes mellem den sunde><usunde reaktion. Mænd kan reagere anderledes end kvinder. Her kan tegn på en efterfødselsreaktion være aggression, tavshed, flugt (laver en masse udenfor hjemmet). Hvordan syntes du jeg har det? Kan være et screeningsspørgsmål til sine omgivelser. Hvor henvender jeg mig, hvis jeg eller min partner måske har en efterfødselsreaktion? Genoptagelse af seksuallivet og prævention Genoptagelse af seksuallivet, evt. problemer og udfordringer. Vejledning i prævention. Ambulant fødsel Fra 1.september 2011 udskrives alle med et normalt fødselsforløb - og hvor ikke andre forhold taler for det - indenfor 24 timer efter fødslen. Der oprettes barselsklinikker, hvor man kan henvende sig døgnet rundt op til 7 dage efter udskrivelsen. Man kan ringe og få vejledning over telefonen eller aftale at komme ind. PKU og hørescreening i barselsklinik på dagen. Efterfødselssamtale ved jordemoder tilbud til alle. Sundhedsplejersken vil typisk kontakte familien dagen efter fødslen og komme på besøg indenfor den første uge efter udskrivelsen. Man kan altid ringe til sundhedsplejersken søg oplysninger om telefontid og nummer på din kommunes hjemmeside forbered dig på det allerede i graviditeten og skrive det ned. 5.5 > Tema 5 - Mødegang 5 ( graviditetsuge) > Afrunding opsamling vedr. fødsel og barsel Indhold Opsamling på tidligere undervisningsgange. Fremhævelse af væsentlige punkter af relevans for holdet. Gennemgå evt. uafklarede spørgsmål i forbindelse med selve fødslen. Sikre at alle oplever sig forberedt til ambulant fødsel. Gennemgå kontaktoplysninger til fødested, jordemoder, barselsklinik, sundhedspleje, egen læge. Information om tilbud i barselsklinik, efterfødselssamtale m.v. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 17

19 5 Mål for undervisningen Opsamling vedr. fødslen og evt. uddybning af emner efter behov. Med udgangspunkt i forældrenes ønsker sættes fokus på mestringen af de opgaver der er under barselshvilen, specielt med fokus på den første uge efter fødslen. Det er vigtigt, at forældrene kan observere det nyfødte barn i forhold til trivsel, gulsot, m.m. Fokus på mors egenomsorg, både fysisk og psykisk. Sikre relevante kontaktinformationer. Afklare evt. spørgsmål. Refleksion/evaluering af undervisningsforløbet > Konkret information Baserer sig på holdets behov for gennemgang af emner omkring graviditet, fødsel eller barsel. Er åben for underviserens vurdering af det mest relevante indhold for pågældende hold. 18

20 Særlige tilbud 6 Unge gravide Hold med 6 undervisningsgange. Samme indhold som ovenfor, men særligt fokus af relevans for unge mødre, netværksdannelse m.m. Det at være mor. Den ændrede hverdag tid, ansvar, søvn. Struktur i hverdagen. Kendskab til kommunens tilbud til unge mødre. Netværksdannelse. At være forældre OG kærester sex. Gravide med flerfold Hold med 5 undervisningsgange. Samme indhold som ovenfor, men særligt fokus for gravide familier, som venter mere end et barn. Fødslen fylder meget og tidligt: Præmatur fødsel? Hvordan, sectio eller vaginalt? Besøg på neonatalafdeling. Komplikationer i grav. og under fødsel. Alle ultralydsscanningerne når der er forskel på børnene. Amning. Praktisk i hverdagen: Hvordan tackler vi det? Indretning? At elske to børn lige meget. Parforholdet. Indkøb. Netværk. Både netværksdannelse i gruppen men også brug af eget netværk. Gravide med BMI>27 Hold med 6 undervisningsgange. Samme indhold som ovenfor, men særligt fokus på kost, motion, motivation, netværksdannelse. Særlige anbefalinger for overvægtige i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel og begrundelser herfor. Anbefalinger vedr. amning og ammestart. Hvad kan de gravide selv gøre for at begrænse risici? Motivation. Motion sammen med andre. Mere fokus generelt i undervisningen på kropsfornemmelse og blufærdighed. Sundhed i familien på længere sigt, at være rollemodel for sine børn. Hvordan kan de forebygge at deres barn/børn bliver overvægtige? Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 19

21 7 Pædagogiske metoder Undersøgelse af pædagogiske metoder brugt i skolesundhedsplejen, som også er meget anvendelige i andre undervisningsforløb. sundhedsfremme_skolen.pdf Publikationen Sundhedspædagogik i patientuddannelse sætter fokus på udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse. Målgruppen er primært kronisk syge, men metoderne kan også anvendes mere generelt. 20

22 Forslag til Av-midler 8 Dias-show Plancher DVD. Seneste udgave af Klar til Barn Amningens ABC, Komiteen for Sundhedsoplysning Dukker til undervisning i spædbarnspleje Filmsekvenser på nettet om fødsel, amning og barnepleje Regionale (egne) produktion af videosekvenser, f. eks: Udskrivelse: Alle informationer som er vigtige den første tid inden sundhedsplejersken kommer på besøg. Særlige fokus på observationer af barnets trivsel og signaler. Puslesituation Badesituation Pleje af hud, navle, øjne osv. Barnets signaler: Øjenkontakt med mor/far, når det ikke ønsker kontakt/drejer hovedet/græder, gråd. Barnets tidlige tegn på sult Ammesituationer Ammestillinger så mor sidder/ligger godt med barnet placeret rigtigt Sutteteknik, hvor det ses, at barnet har rigtig fat, ørerne rokker Håndudmalkning Kommunikation mellem mor og far En kvinde med veer inkl. vepause Forskellige føde- og hvilestillinger Hud mod hud lige efter fødslen - Børneundersøgelse inkl. k-vitamin Hæleblodprøve og hørescreening. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 21

23 9 Inspirationsmateriale Annas profylax: Diverse diasshows lokalt materiale. Se Bilag 3 vedr. selve fødslen 22

24 Litteraturhenvisninger 10 Brodén, Margareta B. (2010): Graviditetens muligheder: en tid hvor relationer skabes og udvikles. København, Akademisk forlag. 2. udgave. Brodén, Margareta B. (2002): Tidligt samspil: forudsætningen for udvikling. I: Hwang P. (red.): Spædbarnets psykologi. Århus, Frydenlund. Emilie Melchior Veje til den gode fødsel Galvin, Kathleen. M.; Byland, Carma. L.; Brommel, Bernard. J. (2004): Family Communication. Cohesion and Change. Harper Collins, s Hern/Lyng Hansen. Du bliver en skøn mor Rosinante Hiim, Hilde; Hippe, Else (2004): Undervisningsplanlægning for faglærere. København, Nordisk Forlag A/S, 2. udgave. Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. (2001): Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære- debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Århus, Philosophia, 2. udgave, kapitel 3. Libero: 14 fakta om gråd og 17 måder at trøste på. Killén, Kari (2010): Barndommen varer i generationer: forebyggelse af omsorgssvigt. København, Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, s Madsen, Svend Aage et al. (2000): Fædre og fødselsforberedelse. Tidsskrift for Jordemødre. 110 årgang, aug., s.4-9. Madsen, Svend Aage; Munck, Hanne (1999): Fædres deltagelse i fødsler nærvær eller afstand? I: Mænd på vej. Ligestillingsrådet, Ragnarok, s Madsen, Svend Aage; Lind, Dennis; Munck, Hanne (2002): Fædres tilknytning til spædbørn. København, Hans Reitzels Forlag, s , Madsen, Svend Aage; Munck, Hanne; Tolstrup, Marianne (1999): Fædre og fødsler. Frydenlund, s Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 23

25 10 Mosbæk Charlotte (1996): Det nyfødte barn de nye forældre. København, Hans Reitzels forlag. Poulsen, Arne (2004): Gyldendals bog om børns udvikling. København, Gyldendal, kap. 3 Rode, Ulla (2011): Graviditet, fødsel og den nye familie. SCA Hygiejne Products A/S. Smith, Lars (2003): Tilknytning og børns udvikling. København, Akademisk Forlag, s Schibbye, Anne-Lise L. (2005): Relationer: et dialektisk perspektiv. København, Akademisk Forlag, s Simkin & Ancheta: The Labour Progress Blackwell Pub. Ltd Sommer, Dion B. (2006): Barndomspsykologi: udvikling i en forandret verden. København, Hans Reitzels Forlag. 2. udgave Stern, Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. København, Hans Reitzels Forlag, s , Stern, Daniel et al. (1999): En mor bliver til. København, Hans Reitzels Forlag, s Steno Center for Sundhedsfremme (2011): Sundhedspædagogisk model for patientuddannelser på tværs af diagnoser. Styrelsen for Social Service (2006): Klar til barn. Kan hentes på: Sundhedsstyrelsen (2011): Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 14. udgave. Kan hentes på: Sundhedsstyrelsen (2010): Barn i vente. Graviditet, fødsel og barselstid. Til kommende forældre. 6. udgave. I bogform eller elektronisk på: Barn_i_vente_10.pdf Sundhedsstyrelsen (2009): Amning en håndbog for sundhedspersonale, 2. udgave. I bogform eller elektronisk på: 24

26 Bilag 11 Bilag 1: Fysisk aktivitet under graviditeten og i barselsperioden DSOG (2008) anbefaler, at gravide er fysisk aktive mindst 30 min. hver dag. Aktivitetsniveauet skal være noget anstrengende uanset hvor aktiv hun var før graviditet. (Svarende til Borgs skala 12-13). Kvinder, der er disponeret for GDM eller præeklampsi bør være aktive udover de generelle anbefalinger, både i varighed og intensitet. Kvinder, der var meget fysisk aktive før graviditeten, kan fortsætte aktiviteten, evt. på let nedsat niveau, så længe de føler sig godt tilpas. (Svarende til Borgs skala 14-15). Jordemødrene Mette Juhl og Hanne Hegaard (2009) har i begge deres ph.d. afhandlinger fundet, at fysisk aktive gravide oplever glæde og velbehag ved motionen men også bekymring for, om motionen kan være skadelig for barnet/graviditeten. Regelmæssig motion før og under graviditet har en beskyttende effekt i forhold til at udvikle præeklampsi og GDM. (DSOG). Motionerende gravide har bedre selvværd og lavere forekomst af træthedsfornemmelse samt angst og depressions-relaterede symptomer under og efter graviditeten end gravide, der ikke motionerer (DSOG). Gravide, der motionerer, ser ud til at have lavere risiko for sectio (DSOG). Gravide, der motionerer, har ikke forøget risiko for at føde prætermt og det påvirker ikke barnets fødselsvægt. (DSOG) I flg. Juhl og Hegaard har aktive gravide en let nedsat risiko for præterm fødsel samt for at føde SGA og LGA børn. Motion har ingen signifikant positiv eller negativ effekt på fødselsforløbet (DSOG). Intensiv motion (jogging, boldspil, tennis/badminton) tidligt i graviditeten kan formentlig øge risikoen for tidlig spontan abort (DSOG). Svømning virker beskyttende for graviditeten og er ikke farligt, rent miljømedicinsk. (Juhl & Hegaard). DSOG: Juhl & Hegaard: faglig-indstik-motion-og-graviditet/ Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 25

27 11 Bilag 2: Bækkenbundstræning Evidens Authors conclusions There is some evidence that PFMT in women having their first baby can prevent urinary incontinence in late pregnancy and postpartum. In common with older women with stress incontinence, there is support for the widespread recommendation that PFMT is an appropriate treatment for women with persistent postpartum urinary incontinence. It is possible that the effects of PFMT might be greater with targeted rather than population-based approaches and in certain groups of women (for example primiparous women; women who had bladder neck hypermobility in early pregnancy, a large baby, or a forceps delivery). These and other uncertainties, particularly long-term effectiveness, require further testing. Anatomi Øv dig også på at knibe: Hver gang du rejser og sætter dig Når du løfter og sænker noget tungt Når du nyser, hoster eller griner Træning Hvordan kniber man? Når man kniber, det vil sige spænder sine bækkenbundsmuskler, lukker man hele sin bækkebund på én gang, og knibet starter bagtil. Knibet føles som om man snører sammen om endetarmsåbningen, og det er også her du kan mærke knibet mest. Prøv at slappe af i maven, balderne og lårene, når du kniber, så er du sikker på, at du får fat det rigtige sted. Træningsprogram for bækkenbundsmusklerne Læg dig på ryggen eller på siden, eller sid på en stol. Slap af i kroppen, og tænk især på at slappe af i mave, bagdel og lår. Knib sammen i bækkenbunden, og hold knibet 5-10 sekunder. Hold pause 5-10 sekunder og gentag knibet gange. Prøv at lave forskellige slags knib, så du både kniber lidt og kraftigt, og både hurtigt og langsomt. Tænk meget på at slappe helt af i musklerne mellem hvert knib. Træn også, så du kan holde ét knib længere end 30 sekunder. Lav gerne knibeøvelser hver dag, eller f.x. 3-4 gange om ugen. (Kilde: Hvidovre Hospital) 26

28 11 Bilag 3: Selve fødslen - præsentation Præsentation - selve fødslen.ppt (Bilag 3) Kommentarer til PowerPoint præsentation Tanken bag hele denne fremstilling er at inspirere til og vise en positiv tilgang til det at skulle føde. Der er brugt en del fotos, som gerne skulle virke behagelige og give en god stemning det er ikke et pensum, der skal læres, men et stykke liv, der skal leves!! Det er hensigten at kvinden/parret efter undervisningen ved hvad de selv kan gøre for, at fødslen bliver en god oplevelse uanset forløsningsmåden. Det er håbet, at parret finder egne ressourcer og i mindre grad passivt overlader sig til de fag-professionelle. Der er fokus på den normale proces/den vaginale fødsel af to grunde: 1. For at styrke den enkelte gravide i overbevisningen om, at hun kan føde selv. 2. Det vurderes, at være et naturligt udgangspunkt for at forstå når det går anderledes end ventet. Der ligger også et ønske om at afdramatisere, men ikke lukke øjnene for det, som af mange traditionelt fremstilles som voldsomt ved fødsler (smerterne, kejsersnittet etc.) Det er gjort ud fra den erfaring, at gravide alt for ofte høre skrækhistorier og der er brug for at holde fokus på en positiv forventning omkring det, at skulle føde. Det vurderes, at være optimalt at kunne tilbyde noget fysisk træning og afspænding i forbindelse med Fødsels- og forældreforberedelse. PowerPoint præsentationen kan deles op i flere afsnit afhængig af hvor meget tid, der er til rådighed og hvordan den øvrige undervisning bliver tilrettelagt. De enkelte slides er forsøgt lavet således, at den enkelte underviser kan fylde ud med sine egne udtryk og give det den vægtning, hun finder passende. På de følgende sider følger en listning af emner, der kan bringes frem til de enkelte slides: Introduktion (Slides 1-5) Kan bruges til intro af fødestedet, underviseren, deltagerne. Øvrige emner: forventninger til fødslen, særlige emner som deltagerne ønsker bragt op, fødslens natur. Om kroppen (Slides 6-8) Der vil ofte være stor forskel på hvad deltagerne ved om anatomi/fødsler. Derfor en kort og præcis gennemgang af den højgravide krop, terminologien og fødselsmekanismen (animationsfilm, ca. 3 min kan startes/stoppes undervejs og viser fødselsmekanismen fint) Her kan bækken/barn-model også bruges. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 27

29 11 Fødslen. Varighed, start, veer, vandafgang (Slides 9-12) Først gennemgås begreberne/rammerne for fødslen dvs. varighed, fødselsstart, fakta om veer og vandafgang. Om vandafgang rummer en illustration, der kan bruges til at fortælle om fostervandets farve. Fødslen. Faserne (Slides 13-18) Latens- og aktivfase gennemgås. Hvad sker der i kroppen og hvad karakteriserer disse faser. Slide 15 rummer fakta om hvornår man skal henvende sig til fødestedet, da det passer med den kronologiske gennemgang af faserne. Under slide 17 kan man supplere med info om syntocinon og K-vitamin samt fortælle mere om bristninger, evt. tegne på tavle. Den fødende kvindes behov/tackling af veerne (Slides 19-23) For mange førstegangsforældre kan det være svært at forestille sig, hvordan fødslen vil opleves og for den kommende far/ledsager, hvordan han skal støtte undervejs. Slide er bare ét bud på hvordan man kan beskrive en fødende kvindes behov og habitus under fødslen, men beskrivelsen skulle gerne give plads for holdets egne forestillinger om hvordan, netop de vil tackle fødslen og inspirere til at parret taler om det derhjemme. Slide 22 om positive målbilleder. I dette henvises til Annas profylax (se inspirationsmateriale), hvor der arbejdes med, at kvinden i graviditeten finder et positivt indre billede, som hun gentagne gange tager frem gerne under arbejdet med afspænding, som så kan bruges under fødslen til at tackle veerne. Der vil altid være behov for at tackle veerne hjemme/i starten af fødslen, derfor afsnittet om tackling før lindring Smertelindring (Slides 27-30) Det er et bevidst valg, at de smertestillende midler ikke gennemgås et for et, da det vurderes at deltagerne bedre kan være aktive i undervisningen og med fordel kan have læst smertelindringsbrochuren hjemmefra. Slide 30 (skemaet) kan derimod bruges til at bringe perspektiv i hvad hvornår mens slide 28 og 29 selvfølgelig kan uddybes efter holdets behov. Barnet under fødslen (Slide 31) Alle forældre har en frygt for om der kan ske barnet noget under fødslen og her er der mulighed for at fortælle om arbejds-rutiner ved den normale såvel som den komplicerede fødsel. Det er også muligt at fortælle mere om hvornår CTG anvendes, dets muligheder og begrænsninger. Også her kan man fortælle om jdm/læge samarbejdet samt komme ind på informationsniveauet under fødslen, kommunikation etc. 28

30 11 Anderledes end forventet (Slides 32-35) Disse slides fylder mindre end gennemgangen af det normale, men her er der mulighed for at differentiere, afhængig af hvilket fødested man arbejder på, idet graden af komplicerede fødsler vil variere. Under kejsersnit kan man naturligvis vælge at supplere med bedøvelsesformer, fars rolle, arbejdsgang post partum etc. Angående sugekop er det muligt at fortælle om teknikken, indikation samt tidspunktet i fødslen under dette punkt. Slide 35 er tænkt som en åbning over for, at det ikke altid er fødslen med de mange indgreb, der opleves som voldsom for parret, men at også en hurtig fødsel kan opleves værre og overrumplende. Her er det muligt at tale om hvad der skal til, for at fødslen bliver en god oplevelse, betydningen af et godt samarbejde med jordemoderen etc. Afrunding/barsel (Slide 36) Mulighed for at fortælle om barselstilbuddet/ambulant fødsel og lave overledning til næste emne. Baggrund for materialet Der er lavet research på hvordan fødselsforberedelse udbydes - både hos private og på jordemodercentre - og der er lavet interview med jordemødre med særlig interesse og erfaring med fødselsforberedelse. Udarbejdet af jordemoder Lotte Larsen, Svendborg. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 29

31 11 30

32 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 31

33 11 32

34 11 3 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 33

35 11 Fødselsfilm: Se You Tube Baby Birth ved Nucleusinc.com 34

36 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 35

37 11 Foto: Kissen Møller Hansen 36

38 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 37

39 11 38

40 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 39

41 11 Foto: Kissen Møller Hansen 40

42 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 41

43 11 42

44 11 12 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 43

45 11 44

46 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 45

47 11 Latensfase (0 til 3-4 cm) Aktiv fødsel (3-4 cm til fødsel) Vand Afspænding Massage og varme Ilt på maske Steriltvandspapler akupunktur lattergas epidural morfin Lokalbedøvelse Inkl. pudendus 46

48 11 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 47

49 11 48

50 11 17 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 49

51 11 50

52 Noter 12 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 51

53 12 52

54 Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse 53 12

55 12 54