Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO 38.34

Transkript

1 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Standardens opbygning. ISO 3834 : 6 dele Del 1: Hvorledes vælger man relevant niveau Del 2, fuldstændig kvalitetskrav (Exc 3-4) Del 3, standard kvalitetskrav (Exc 2) Del 4, elementære kvalitetskrav. (Exc 1) Del 5:Kravene i del 2, 3 og 4. Del 6: Vejledning

2 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO 3834 stiller IKKE krav til produkters kvalitet, men til hvilke specifikke aktiviteter der skal udføres i forbindelse med svejsearbejdet DS/EN stiller kravene til kvaliteten og eventuelle supplerende kundekrav.

3 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Valg af kvalitetsniveau Konsekvens af svigt Suppleret med de specifikke krav fra standarderne (EUROCODE»EN 1090»ISO 3834) Kundekrav Internt ønske om kvalitet

4 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Certificering af kvalitetsstyringssystemet. Certificering er ikke et krav i ISO Certificering er ej heller et krav i BR 08, Eurocode 1993 eller DS/EN Certificering kan være et krav, der kræves af kunden. Certificering kan være et eget ønske. Krav til Ce-mærkning maj 2011 efter , her vil hele systemet blive gennemgået for godkendelse.

5 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO 3834 vs. ISO 9001 ISO 3834 kan anvendes til tolkning af ISO 9001 for svejseaktiviteter ISO 3834 er ikke en ISO 9001 erstatning ISO 3834 er ikke i modstrid med ISO 9001

6 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Gennemgå kontraktlige krav: som-2 som-2 Er alle relevante oplysninger til rådighed? Kan det lade sig gøre? Magter vi opgaven? Dog uden registrering Krav: Referencer til standarder (daterede?), valg af normer, lov/myndigheder, kunden, egne Teknik: Materialer, kvalitets- og acceptkrav, rækkefølge og tilgængelighed af svejsninger, WPS, WPQR, PWHT, NDT, personale-kvalifikation, ID og sporbarhed, QA/QC, inspektioner, involverede parter

7 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Eventuelle underleverancer: Skal overholde samme krav som virksomheden selv som-2 som-2 Virksomheden skal sikre at alle oplysninger tilflyder underleverandøren som-2 Ikke nævnt

8 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Svejsepersonale Svejsere skal være kvalificerede. som-2 som-2 Virksomheden skal råde over passende svejsekoordinatorer som-2 Ikke nævnt

9 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Inspektions- og prøvningspersonale Virksomheden skal råde over tilstrækkeligt og kompetent personale til inspektions og prøvning som-2 De facto som-2 NDT operatører skal være EN 473 certificerede (MT, PT, UT, RT, VT, LT, ET...) som-2 som-2

10 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Udstyr Virksomheden skal råde over tilstrækkeligt udstyr og vedligeholde en liste over værkstedets kapacitet som-2 som-2 Nyt udstyr skal prøves Ingen krav Ingen krav Udstyret skal vedligeholdes som-2 som-2

11 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Svejsning og relaterede aktiviteter Produktionsplanlægning iht. liste. Svejseprocedurer Kvalificering af svejseprocedurer Arbejdsinstruktioner Procedurer for dokumenter og -styring som-2 som-2 som-2 som-2 Ingen krav Ingen krav Passende teknik! Ingen krav Ingen krav Ingen krav

12 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Tilsatsmaterialer Ansvar for styring Ingen krav Ingen krav Procedurer for opbevaring og håndtering som-2 Efter lev. anvisning.

13 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Grundmaterialer Opbevaring: Opretholdelse af kvalitet og identifikation som-2 Ingen krav

14 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Varmebehandling efter svejsning (PWHT) Ansvar ligger hos virksomheden som-2 Ingen krav Der skal foreligge en specifikation for varmebehandlingen som-2 Ingen krav Varmebehandlingen skal registreres og viser overensstemmelse med specifikationen som-2 Ingen krav

15 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt (pkt.12) Inspektion og prøvning Før svejsning: Certifikater, WPS, WPQR, materialer, fuger.. Under svejsning: WPS-parametre, registreringer, afrensning, rækkefølge, deformationer, NDT.. Efter svejsning: NDT, dimensioner, registreringer Inspektions- og prøvningsstatus som-2 som-2 som-2 som-2 Udføres som specificeret.

16 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt (pkt.13) Afvigelser og korrigerende handlinger Der skal findes procedurer for reparationer som-2 som-2 Dog ikke skriftligt Det skal sikres at fejlen ikke gentages som-2 som-2

17 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Kalibrering Måleudstyr skal være kalibreret eller valideret Se ISO Kun hvis krævet Ingen krav

18 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Identifikation og sporbarhed Hvis relevant skal der etableres og anvendes dokumenteres systemer, f.eks.: - produktionsplaner, rutediagrammer - Placering af svejsninger - NDT-procedurer, -personale og rapporter - grund- og tilsatsmaterialer - placering og dokumentation for reparationer - anvendelse af WPS,ere, svejsere som-2 Ingen krav

19 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO ISO pkt Kvalitetsrapporter Kan indeholde dokumentation af udførelsen af samtlige krav i ISO Specifikke krav til kvalitetsrapporter vil typisk fremgå af kontrakten, myndighedskrav eller egne krav. som-2 Ingen krav Kvalitetsrapporter skal opretholdes i minimum 5 år. som-2 som-2

20 Side 1 af 3 Udskrevet den Uddannelsesmål med detaljer Nummer: Titel: Kvalitetsstyring af svejsearbejde Kort titel: Svejsning Varighed: 5,0 dage. Godkendelsesperiode: og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltagerne kan selvstændigt opstille og udforme en kvalitetsmanual for kvalitetsstyring af et produktionsforløb i et svejseværksted i henhold til reglerne i DS/EN 1090 serien, hvor der ifølge bygningsreglementet BR-08 stilles krav om kvalitetsstyring ved udførelse af arbejde på konstruktioner. Kvalitetsmanualen udarbejdes efter principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien og DS/EN og indeholdende relevante procedurebeskrivelser, henvisninger til relevante normer og standarder og skal som et minimum indeholde, følgende punkter: Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted Krav til personel, produktionskapabilitet og produktionsudstyr Kontrakt gennemgang og teknisk evaluering Krav ved brug af eventuelle underleverandører Krav til inspektion og prøvning Produktionsplanlægning herunder behov for procedurer og kvalificering Materialeindkøb, håndtering og dokumentation Krav ved afvigelser og korrigerende handlinger Krav til kalibrering Krav til identifikation og sporbarhed Rapportering og dokumentation Endvidere har deltagerne tilegnet sig grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring i relation til specifik anvendelse og løbende evaluering af kvalitetssystemet gennem intern audit. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Spørgsmål Spørgsmål til deltagerne Hvor tilfreds er du med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Opstille kvalitetsmanual for kvalitetsstyring Evaluering af kvalitetssystem gennem intern audit Rapportering og dokumentation Reglerne i DS/EN 1090 serien Principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien

21 Side 2 af 3 Udskrevet den Uddannelsesmål med detaljer Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted DS/EN Hvor stor betydning har det for dig at lære noget om: Opstille kvalitetsmanual for kvalitetsstyring Evaluering af kvalitetssystem gennem intern audit Rapportering og dokumentation Reglerne i DS/EN 1090 serien Principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted DS/EN Spørgsmål til virksomhederne Hvor tilfreds er virksomheden med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Opstille kvalitetsmanual for kvalitetsstyring Evaluering af kvalitetssystem gennem intern audit Rapportering og dokumentation Reglerne i DS/EN 1090 serien Principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted DS/EN Hvor stor betydning har det, at medarbejderen på uddannelsen har lært noget om: Opstille kvalitetsmanual for kvalitetsstyring Evaluering af kvalitetssystem gennem intern audit Rapportering og dokumentation Reglerne i DS/EN 1090 serien Principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted DS/EN Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser Ingen Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Introduktion til kvalitet på svejseområdet Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2650 (AQ) Svejsning og termisk skæring i metal (moder-fkb) Tekster til UddannelsesGuiden WEB-søgetekst: Kvalitetssvejsning Målgruppe: Ufaglærte og faglærte

22 Side 3 af 3 Udskrevet den Uddannelsesmål med detaljer Mål: Deltagerne kan selvstændigt opstille og udforme en kvalitetsmanual for kvalitetsstyring af et produktionsforløb i et svejseværksted i henhold til reglerne i DS/EN 1090 serien, hvor der ifølge bygningsreglementet BR-08 stilles krav om kvalitetsstyring ved udførelse af arbejde på konstruktioner.kvalitetsmanualen udarbejdes efter principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien og DS/EN og indeholdende relevante procedurebeskrivelser, henvisninger til relevante normer og standarder og skal som et minimum indeholde, følgende punkter:- Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted - Krav til personel, produktionskapabilitet og produktionsudstyr- Kontrakt gennemgang og teknisk evaluering - Krav ved brug af eventuelle underleverandører- Krav til inspektion og prøvning- Produktionsplanlægning herunder behov for procedurer og kvalificering- Materialeindkøb, håndtering og dokumentation- Krav ved afvigelser og korrigerende handlinger- Krav til kalibrering- Krav til identifikation og sporbarhed- Rapportering og dokumentationendvidere har deltagerne tilegnet sig grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring i relation til specifik anvendelse og løbende evaluering af kvalitetssystemet gennem intern audit. Varighed: 5 dage Eksamen: Ved kursusafslutning udstedes der uddannelsesbevis. Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: Bevistekst: Deltagerne kan selvstændigt opstille og udforme en kvalitetsmanual for kvalitetsstyring af et produktionsforløb i et svejseværksted i henhold til reglerne i DS/EN 1090 serien, hvor der ifølge bygningsreglementet BR-08 stilles krav om kvalitetsstyring ved udførelse af arbejde på konstruktioner. Kvalitetsmanualen udarbejdes efter principperne i kvalitetsstandarderne DS/EN ISO 3834 serien og DS/EN og indeholdende relevante procedurebeskrivelser, henvisninger til relevante normer og standarder. Endvidere har deltagerne tilegnet sig grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring i relation til specifik anvendelse og løbende evaluering af kvalitetssystemet gennem intern audit.

23 0.4. Attestation xxxxxxxxxxxxx har opbygget et kvalitetsstyringssystem, beskrevet i nærværende kvalitetshåndbog. Systemet opfylder kravene i EN , EN , EN , EN , EN , EN Formålet med dette system er at fastlægge retninglinjer for produktion af byg - ningskonstruktioner, således at de krav der stilles til xxxxxxxx i den forbindelse tilfredsstilles. Med denne kvalitetshåndbog forpligter xxxxxxxxx sig til at gennemføre en effektiv kvalitetsstyring og at tildele de fornødne ressourcer, således at personalet i virksomheden kan udføre produktionen i.h.t. de krav og retningslinjer, der er beskrevet i denne kvalitetshåndbog. xxxxxxxxxx er pålagt at sikre, at kvalitetsstyringssystemet er opbygget, implementeret og vedligeholdt i overensstemmelse med kravene i EN , EN , EN , EN , EN EN Aalborg, den 1 september 2010 Underskrift Underskrift Underskrift Nov /11

24 Kunde: Checkliste kontraktgennemgang (tilbud/ordre) Tilbud Sagsnr.: Opgavebeskrivelse Ordre Init. tilbud Tilbudsdato Init. ordre Ordredato Bemærkninger Checkspørgsmål Relevant Hvis Ja så løsning: hvem, hvor, hvordan, Ja Nej bilagsnr., standard m.m. 1. Skal opgaven udføres efter DS/EN ISO Skal opgaven udføres efter DS/EN ISO Skal der arbejdes efter ukendt grundnorm 4. Skal der svejses efter svejseprocedure specifikation og hvilke? 5. Skal anvendte svejseprocedurer være godkendt af akkrediteret 3.part 6. Er godkendelse af svejsere efter DS/EN utilstrækkelig 7. Kræves der varmebehandling 8. Skal der udføres kontrol og prøvning af svejsesømme, af underleverandører 9. Skal kontrol og prøvning af svejsesømme udføres akrrediteret 10. Er der krav om mærkning og sporbarhed af materialer 11. Er der krav om overvågning af svejsearbejdet 12. Er der særlige krav til registrering af svejsedata 13. Er der specielle krav til korrosionsbeskyttelse 14. Er der krav, vi ikke kan opfylde selv 15. Vil kunden selv levere materialer 16. Skal der købes underleverandør ydelser Metal College Aalborg

25 Kunde: Checkliste kontraktgennemgang (tilbud/ordre) Tilbud Sagsnr.: Opgavebeskrivelse Ordre Init. tilbud Tilbudsdato Init. ordre Ordredato Bemærkninger Checkspørgsmål Relevant Hvis Ja så løsning: hvem, hvor, hvordan, Ja Nej bilagsnr., standard m.m. Metal College Aalborg

26 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 1/3 Udarbejdet:xxxxx xxxxx Godkendt: xxxxx Dokumentstyring 1. Formål At fastlægge retningslinjer for hvordan dokumenter styres. 2. Gyldighed: Denne procedure er gældende for styring af dokumenter i niveau II & III. 3. Grundlag og henvisninger: - Niveau 1Kvalitetshåndbog - Relevant del af EN 1090 EN Ansvar xxxx godkender procedurer og instruktioner. xxxx registrerer og fordeler procedurer og instruktioner i henhold til denne procedure. Enhver der udpeges til at udarbejde/udgive dokumenter i niveau II & III, er ansvarlig for at følge denne procedure. 5. Beskrivelse: Generelt: Medarbejderne er pligtige til at informere om manglende og fejlagtige dokumenter. Den løbende vedligeholdelse skal bl.a. afspejle erfaringer fra det daglige arbejde. Identifikation: Alle dokumenter skal være identificeret med: - Nummer - Titel* - Revisionsstatus - Ikrafttrædelses dato* - Udarbejdet af:* - Godkendelse.* - Side af i alt. De med * markerede oplysninger vises kun på første side. Procedurer nummereres med et afsnitsnummer og et løbenummer. Instruktioner nummereres som den procedure de er afledt af, samt med et løbenummer.

27 Procedurer Nr Gyldig:xxxx Revision: 0 Side: 2/3 Formularer nummereres fortløbende, udgåede formularnumre genbruges ikke. Øvrige dokumenter nummereres i henhold til relevant procedure/instruktion. Godkendelse: Godkendelse anføres med fast blå skrift på original dokumentet, inden kopiering, godkendelse af formularer anføres kun på formularlisten. Fordeling: Fordeling angives mest hensigtsmæssigt i procedurer/instruktioner eller på distributionslister, hvor dokumentets identifikation, modtager og antal registreres. Alle eksemplarer skal være registreret på distributionslister. Der må ikke laves flere kopier end der er angivet i henhold til distributionslisterne. xxxxx fordeler og udskifter det nye dokument med det forældede/udgået, som destrueres. Eksterne modtagere er selv ansvarlig for udskiftning. Ved fordeling skal dokumentet være fulgt af en opdateret revisionsliste. Ændring og revisionstyring: Såfremt der konstateres behov for ændringer eller revisioner, skal sådanne fortages af samme funktioner som oprindeligt udarbejdede dokumentet. Dokumentet skal ligeledes godkendes af de samme funktioner som oprindelig godkendte dokumentet. Revisioner vises med en lodret streg i højre margen, og den nye status påføres revisionslisten. Ved revision genudsendes hele dokumentet, dvs. procedure, instruktion eller afsnit. Et nyt dokument kaldes "Rev. 0" Første revision kaldes for "Rev. 1" Ved væsentlige revisioner skal dokumentet nyudgives. 6. Rapportering: Godkendelse vises på dokumentet, formularerne: revisionsstatus og fordelingsliste opdateres. Fordelingsliste: formular nr. 07. Revisionsliste: formular nr. 08. Formularoversigt:formular nr. 09.

28 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 3/3 7. Distribution og arkivering: Original procedure/instruktion opbevares ved ansvarlig xxxxx (et eksemplar af alle udgaver). 8. Bilag. Revisionslister og distributionslister til procedure og instruktioner samles i mappe mærket "Hovedarkiv", der placeres ved xxxxx. Ingen.

29 BR 08 EUROCODES

30

31 Lovgrundlag Skærpede krav i forhold til DS 412 (Norm for stålkonstruktioner) Reglementet gælder for det meste nybyggeri i Danmark Gældende fra 2. januar 2008 Flydende overgang til 31. december 2008 Nu er kun Eurocodes gældende + nationale annekser, Skal anvendes af bygherre, virksomheder og arkitekt/rådgiver

32 DS/EN 1990 serien 10 Eurocodes, DS/EN 1993 (Eurocode 3) omhandler stålkonstruktioner, opdelt i 6 dele Det er kun del 1 der er omfattet af BR 08 (Stålkonstruktioner) DS/EN , er opdelt i 12 underafsnit DS/EN , henviser bla. til DS/EN 1090 serien, som er i 3 dele DS/EN , Generelt (CE mærkning) DS/EN , Tekniske krav til stålkonstruktioner DS/EN Tekniske krav til aluminiums konstruktioner

33 Eurocode DS/EN 1990 serien 10 Eurocodes Eurocode DS/EN Stålkonstruktioner 2 Broer af stål 3 Tårne og master af stål Eurocode DS/EN Siloer og tanke af stål 5 Pilotering 6 Krankonstruktioner Eurocode DS/EN , stålkonstruktioner Eurocode DS/EN , del 8, samlinger er interessant med hensyn til svejsninger Her henvises bla. til: DS/EN 1090 serien, del DS/EN , Tekniske krav til stålkonstruktioner, er vigtig i det her forum.

34 DS/EN Fastlagt en række udførselsklasser, EXC1 EXC4 EXC1 er den mindst krævende I DS/EN er der ligeledes en række henvisninger til andre standarder, bla. DS/EN 287 1, Kvalificering af svejsere DS/EN 1418, Svejsepersonale DS/EN , Specifikation og kvalifikation af svejseprocedurer ISO/TR 15608, Materialegrupper DS/EN 3834, Kvalitetskrav til svejsninger, består af 6 dele

35 Udførelsesklasse (EXC) For at finde udførelsesklasse (EXC), skal man igennem 3 andre skemaer Konsekvensklasse (CC) DS/EN 1990 Anneks B, tabel B.1 Servicekategori (SC) DS/EN Anneks B, tabel B.1 Produktionskategori (PC) DS/EN Anneks B, tabel B.2

36 Konsekvensklasse DS/EN 1990 Anneks B, tabel B.1 Konsekvens klasse CC3 CC2 CC1 Beskrivelse Stor konsekvens med stor fare for tab af menneskeliv, eller de økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er meget store. Moderat konsekvens med fare for tab af menneskeliv, eller de økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er betydelige. Lille konsekvens næsten uden fare fortab af menneskeliv, og de økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er små eller kan lades ude af betragtning. Eksempler Tribuner, offentlige bygninger, hvor følgerne af svigt er meget alvorlige (f.eks. Koncertbygning). I NA for DS/EN 1990 er der flere eksempler. Boliger, kontorbygninger, offentlige bygninger, hvor følgerne af svigt er moderate. Landbrugsbygninger, som normalt ikke benyttes af mennesker, f.eks. Lagerbygninger og drivhuse. CC3 eksempler fra NA for DS/EN Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m. over terræn, hvis de ofte benyttes til ophold for personer, (boliger eller kontor) Bygninger med stor spændvidde, såfremt de ofte benyttes af mange personer, f.eks. Til koncert, sport, teater eller udstilling. Tribuner. Større vejbroer og tunneller. Større master og tårne. Større siloer, nær bebyggelse Dæmninger og lignende konstruktioner, hvor brud vil medføre store skader

37 Servicekategori DS/EN Anneks B, tabel B.1 Kategori Kriterie SC1 Strukturer og komponenter kun beregnet for statiske belastninger, f.eks. Bygninger. Strukturer og komponenter med deres forbindelser projekteret for jordskælvspåvirkning i områder med lav seismisk aktivitet og DCL* Strukturer og komponenter projekteret for udmattelsespåvirkning fra kraner (klasse S₀) SC2 Strukturer og komponenter projekteret for udmattelsespåvirkning iflg. EN 1993 (f.eks. Vej og jernbanebroer, kraner(klasse S₁ S₉)**, strukturer udsat for vibrationer fra vind, menneskemængder eller roterende maskiner. Strukturer og komponenter projekteret med deres forbindelse projekteret for jordskælvspåvirkning i områder med medium eller høj seismisk aktivitet og i DCM* DCH* * DCL, DCM, DCH: Duktilitetsklasser ifølge EN ** For klassifikation af udmattelsespåvirkning fra kraner, se EN EN (Kraner generelt design)

38 Produktionskategori DS/EN Anneks B, tabel B.2 Kategori Kriterie PC 1 Ikke svejste komponenter fremstillet af en vilkårlig stålkvalitet Svejste komponenter fremstillet af stålkvalitet lavere end S355 PC 1 Svejste komponenter fremstillet af stålkvaliteter fra S355 og opefter. Komponenter, der er væsentlige for den strukturelle helhed, og som er svejst sammen på montagepladsen. Komponenter, der er fremstillet ved varmformgivning eller har fået varmebehandling under fremstillingen. Komponenter af rørgitter dragere med rørknudepunkter.

39 Udførelsesklasser DS/EN Anneks B, tabel B.3 Konsekvensklasse CC 1 CC 2 CC 3 Servicekategori SC 1 SC 2 SC 1 SC 2 SC 1 SC2 Produktions kategori PC 1 EXC 1 EXC 2 EXC 2 EXC 3 EXC 3ª EXC 3ª PC 2 EXC 2 EXC 2 EXC 2 EXC 3 EXC 3ª EXC 4 ª) EXC 4 bør anvendes til specielle strukturer, hvor en kollaps har ekstreme konsekvenser ifølge nationale bestemmelser. Hvis der ikke er specificeret en udførselsklasse, skal EXC 2 anvendes

40 I denne tabel ses sammenhæng mellem udførselsklasse EXC og niveau i DS/EN ISO 3834 Udførselskla sse iht. EN EXC 1 EXC 2 EXC 3 & 4 DS/EN ISO 3834 Del 4 Elementære kvalitetskrav Del 3 Standard kvalitetskrav Del 2 Fuldstændige kvalitetskrav

41 Uddrag fra DS/EN ISO Processer som smeltesvejsning, anvendes bredt til fremstilling af mange produkter. Disse processer har en stor indflydelse driftsomkostningerne og produktets kvalitet. Det er derfor vigtigt at sikre, at disse processer udføres på den mest effektive måde, og at der udføres en passende styring af alle aspekter i arbejdsprocessen. ISO 3834 angiver derfor en metode til at påvise en producents evne til at fremstille produkter af den specificerede kvalitet Derfor bliver man nødt til at lave en manual til styring af svejsearbejdet

42 Pkt. EXC 1 EXC 2 EXC 3 EXC Svejsning generelt EN ISO EN ISO EN ISO EN ISO Kvalificering af svejseprocedurer og svejsepersonale Kvalificering af svejsprocedurer Kvalificering af svejsere Svejsekoordinering 7.6 Godkendelses kriterier Krav i relation til udførelsesklasser, eksempel Fra tabel A.3 i DS/EN Nr. Se tabel 12 og 13 Se tabel 12 og 13 Se tabel 12 og 13 Svejsere: EN Operatører: EN 1418 Nr. EN ISO 5817 Kvalitetsniveau D Svejsere: EN Operatører: EN 1418 Teknisk viden ifølge tabel 14 eller 15 EN ISO 5817 Kvalitetsniveau C Generelt. Svejsere: EN Operatører: EN 1418 Teknisk viden ifølge tabel 14 eller 15 EN ISO 5817 Kvalitetsniveau B Svejsere: EN Operatører: EN 1418 Teknisk viden ifølge tabel 14 eller 15 EN ISO 5817 Kvalitetsniveau B+ Tabel 17

43 Blev i klogere? Bare lidt?

44 Grupper Hvor er i? Hvilke klasser arbejder i, i? Fremlægges i plenum

45 Nr. 07 Fordelingsliste Dato : Udarbejdet af : Godk. af : Dokument : Nr : Titel : Fordeling : Gyldig: Revision: O

46 Nr. 08 Revisionsliste Dato : Udarbejdet af : Godk. af : Dokumenttype : Nr : Titel : Rev. 0 Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Gyldig: Revision: O

47 Nr. 09 Formularoversigt Dato : Udarbejdet af : Godk. af : Nr : Titel : Rev.o Godk. Dato/sign. Rev.1 Godk. Dato/sign. Rev.2 Godk. Dato/sign. Rev.3 Godk. Dato/sign. Gyldig: Revision: 0

48 Nr. 10 Afvigelserapport Nr : Dato : Udarbejdet af : Vedrørende : Beskrivelse af afvigelse : Årsag til afvigelse : Dato/sign. Løsning : Dato/sign Behov for korrigerende handlinger : (sandsynlighed & konsekvens) ja nej System ansvarlig Dato/sign. Løsning gennemført : Bilag : Dato/sign. Kopi til : Ledelse. Værkfører leverandør. Andre. Gyldig: Revision: O

49 Nr.11 Korrigerende/forebyggende handling Forebyggende handling Nr : korrigerende handling Iværksat på grund af : Dato : Sign : Beskrivelse af problem Årsag til problem Bilag : Løsningsforslag : Bilag : Ansvarlig for gennemførelse : Tidsplan : Bilag : Godk. til gennemførelse (Dato/sign.) Ansvarlig for opfølgning : Tidsplan : Opfølgningsmetode : Forebyggende/korrigerende handling er gennemført og er effektiv : ja nej Dato/sign. Gyldig: Revision: O

50 Nr.11 Korrigerende/forebyggende handling Gyldig: Revision: O

51 Nr. 12 Auditplanlægning Nr : Dato : Udarbejdet af : Godk. : Måned Audit nr. Aktivitet/område. Auditor Gyldig: Revision: O

52 Nr. 13. Checkliste Audit nr : Afdeling : Deltagere : Nr. Ref. Undersøgelse / spørgsmål Accept Bemærkning Ja Nej Beskrivelse af afvigelser Korrigerende handling, rapport nr.: Accepteret auditeret: Auditor: Gyldig: Revision: O

53 0.3. xxxxxxxx kvalitetspolitik Hovedmålsætning er : at vore kunder skal opfatte vore leverancer, det gælder såvel produkter som følgeydelser, som kvalitetsleverancer. Leverancerne skal svare til de specificerede krav, vore kunders behov og give en høj grad af kundetilfredshed. xxxxxxx vil sikre kvaliteten af sine ydelser ved at have implementeret, vedligeholde og løbende udvikle et kvalitetstyringssystem, der svarer til kravene i eller relevante dele af: EN , EN , EN , EN , EN , EN xxxxxxxx har formuleret følgende politikker: Der skal ved udarbejdelse af tilbud og gennemførelse af ordrer arbejdes på at gøre kvalitet og fleksibilitet til et nøgleord og en stærk konkurrenceparameter. Det skal tilstræbes at fejl forebygges i alle led frem for efterfølgende afhjælpning. Alle medarbejdere skal opfatte arbejdet med kvalitet som en fælles opgave og udvise en høj grad af kvalitetsbevidsthed. Det skal sikres, at den enkelte medarbejder har de nødvendige forudsætninger og kvalifikationer for at kunne udføre det konkrete job. April /11

54 Kvalitetsstyring af svejsearbejdet Eurocodes BR-08 DS/EN 1090 DS/EN ISO 3834

55 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Niveau 1 Q-bog Niveau 1. er virksomhedens ansigt udadtil og beskriver virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Virksomhedens organisation, kvalitetsmålsætning, politikker og mål, samt formål og anvendelse. Niveau 2 Procedurer Niveau 2. beskriver den måde virksomheden sikrer at de forskellige krav der bliver stillet også bliver håndteret. Altså hvem gør hvad og hvornår Niveau 3 Formularer og instruktioner Niveau 3 anvendes til at beskriver kvalitetsstyrende aktiviteter. Formularer anvendes til registrering. F.eks checkliste maskiner/udstyr. Instruktioner beskriver detaljeret hvordan en aktivitet skal udføres f.eks indkøbsrekvisition.

56 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Kvalitetshåndbogen styres af et dokument dokumentstyring som beskriver hvordan Q-systemet fungerer og vil typisk bestå af følgende punkter : Hvordan mon man styrer en Sådan kvalitetshåndbog? Procedurer Formularer Instruktioner Afvigelser Korrigerende handlinger Auditplan / checkliste Ledelsens evaluering Fordelingslister Revisionslister Arkiv

57 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Dokumentstyring. Alle dokumenter identificeres og styres med et fast sidehoved. -nummer. Nr 5.1 -Titel. Dokumentstyring. -revisionsstatus. rev. 0 -Udarbejdet af. jasj -Godkendelse. jasj -side af i alt. 1/3 - Logo. logo Hvordan ser procedurer mon ud og hvordan nummereres disse. Procedurer nummereres med et afsnitsnummer og et løbenummer. 5.1 Instruktioner nummereres som den procedure de er afledt af, samt et løbenummer. ins Formularer nummereres fortløbende, udgåede formularnumre genbruges ikke. Form 01 Ved revision af et dokument vises dette med en lodret streg i højre margen og revisionsstatus ændres

58 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Eksempel på sidehoved : Procedure Procedure Logo Udarb: jasj dato : Nr. 5.1 Gyldighed: Revision: Side : 1/3 Dokumentstyring. Godkendt : jasj Dato:

59 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Eksempel på hvilke afsnit en procedure skal indeholde Procedure Logo Udarb: jasj dato : Nr. 5.1 Gyldighed: Revision: Side : 1/3 Dokumentstyring Godkendt : jasj Dato: Formål 2. Gyldighed 3. Grundlag /henvisninger 4. Ansvar 5.Beskrivelse/gennemførelse/Indhold. 6. Rapportering 7. Distribution / arkivering 8. Bilag

60 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Gruppeopgave : Opstil en procedure (formular/instruktion) for håndtering og opbevaring af grundmaterialer. Proceduren skal leve op til kravene for udførelsesklasse EXC 2. Løsningsforslag : Gennemlæs relevant del af kravgrundlag i / EN Tag udgangspunkt i egne virksomheder eller en fiktiv virksomhed. Kravene i standarden skal være opfyldt.

61 0.2. Indholdsfortegnelse 0.1. Introduktion April Indholdsfortegnelse Nov kvalitetspolitik April Attestation April Organisationsbeskrivelse Nov Systembeskrivelse April Krydsreferenceliste April Oversigt over procedurer April 2001 Nov /11

62 Procedurer Nr Gyldig:xxxx Revision: 0 Side: 1/3 Udarbejdet: xxxxx xxxxx Godkendt: xxxxx Intern kvalitetsaudit 1. Formål Formålet med denne procedure er at fastlægge retningslinjer for planlægning og udførelse af interne kvalitetsaudits. 2. Gyldighed Proceduren er gældende for planlægning og udførelse af interne kvalitetsaudits. 3. Grundlag og henvisninger - Kvalitetshåndbogen - Relevant del af EN 1090 EN Ansvar xxxxx er ansvarlig for, i samarbejde med system ansvarlig, at interne kvalitetsaudits bliver planlagt og gennemført i henhold til denne procedure. xxxxx og system ansvarlig udpeger ligeledes personale til at auditerer de enkelte områder 5. Beskrivelse Generelt: Intern kvalitetsaudit skal udføres regelmæssigt på alle dele af kvalitetsstyringssystemet, for at vise at systemet er indført og fungerer effektivt. Kvalitetsaudit skal planlægges således, at hele kvalitetsstyringssystemet bliver gennemgået 1 gange årligt - ordinære kvalitetsaudits. Desuden skal der udføres kvalitetsaudit ved: - Organisationsændringer - Væsentlige ændringer i kvalitetsstyringssystemet - Væsentlige/gentagende rapporterede mangler/afvigelser - Indførelse af nye operationer/processer m.v. - Opfølgning på afvigelser.

63 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 2/3 Planlægning Som grundlag for at gennemføre interne kvalitetsaudits skal der udarbejdes: - Overordnede auditplaner. - Detaljeret checkliste. System ansvarlig udarbejder en overordnet plan for de ordinære audits for det følgende år. Følgende skal fremgå af auditplanen: - Aktivitet/område i kvalitetsstyringssystemet. - Omtrentlig tidspunkt (uge nr.). - Auditør. Kvalitetsaudit skal udføres af personer, der er direkte uafhængig af de specifikke aktiviteter, der auditeres. Kvalitetsaudit skal varsles mundtligt med 1 uges varsel. Checklister: Forud for et kvalitetsaudit skal der udarbejdes en checkliste med spørgsmål til at afdække et bredt udsnit af de aktiviteter proceduren/instruktionen omhandler. Checklisten skal være så detaljeret, så det med sikkerhed kan fastslås, om kvalitetsstyringssystemets omfang er tilstrækkeligt, om det er forstået, om det er effektivt indført, og skal omfatte emner som: - Organisationsstruktur. - Arbejdsområde, operation/proces m.v. - Personale-, udstyr- og materialemæssige ressourcer. - Dokumentation, rapporter og registreringer. Checklisten udarbejdes af den person, der skal udfører kvalitetsauditet. Udførelse: Kvalitetsauditet gennemføres i henhold til checklisten, som en objektiv undersøgelse af de i området relevante aktiviteter og registreringer. Checklisten tjener kun som guide og kan fraviges, såfremt der konstateres afvigelser eller mistanke på afvigelser.

64 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 3/3 Observationer, herunder afvigelser med reference til dokumentation, noteres på checklisterne, afvigelser påtales/forklares desuden til den/de involverede. Ved konstaterede afvigelser igangsættes der korrigerende handlinger, i henhold til procedure herfor. Der aftales afhjælpningsperioder med de involverede personer. Afslutning Resultatet forelægges den auditerede, der underskriver checklisterne, som tegn på at vedkommende er bekendt med indholdet. Registreringerne indgår i ledelses evaluering. Opfølgning: Som opfølgning på konstaterede afvigelser, der kræver korrigerende handlinger, skal der gennemføres et opfølgningsaudit efter en passende afhjælpningsperiode. Tidspunkt for opfølgningsauditet markeres på auditplanen (uge nr.). Rapporten for korrigerende handlinger underskrives af auditøren efter et opfølg-- ningsaudit, der er gennemført med tilfredsstillende resultat. 6. Rapportering Planlægning: formular nr. 12 Checklister: formular nr Dokumentation og arkivering Checklister leveres til system ansvarlig Auditplan og checklister arkiveres ved system ansvarlig. 8. Bilag Ingen

65 Styring af svejsearbejde. Det nye lovgrundlag i svejseværksteder for udførelse af stålkonstruktioner: Fra lov til Eurocodes og EN 1090 serien National International betydning DS/EN Tekniske krav til stålkonstruktioner: Valg af udførelsesklasser EXC1 - EXC4 Fra udførelsesklasse til kvalitetsstyring Svejsekoordinering personalekrav DS/EN ISO 3834 Kvalitetsstyring i svejseværksteder: Krav til svejseværkstedet

66 Bygningsdirektiv BR 08 Konstruktionsnorm EN 1993 (Eurocode 3) Udførelse af konstruktioner EN EN EN Kvalitetsstyring af svejsearbejde EN 3834 Virksomhedens organisation / ansvarsfordeling Certificering af svejsere Produktionsplanlægning Svejsekoordinator Svejseprocedure Styring af grundmateriale Kontrol af svejsninger Virksomhedens kapacitet Styring af underleverandør Styring afvigelser Styring af tilsatsmaterialer Styring af udstyr Styring af standarder Slutdokumentation Korrigerende handlinger Intern audit

67 Styring af svejsearbejde. Bygningsregelment BR08 Dimensionering af konstruktioner Ved dimensionering af konstruktioner skal der enten benyttes de normer med tillæg, der fremgår af stk. 2 eller de Eurocodes med tilhørende nationale annekser.

68 Styring af svejsearbejde. DS409 DS/EN 1990 Sikkerhed DS410 DS/EN 1991 Laster DS411 DS/EN 1992 Beton DS412 DS/EN 1993 Stål (Eurocode 3) DS451 DS/EN 1994 Komposit DS419 DS/EN 1999 Aluminium DS413 DS/EN 1995 Træ DS414 DS/EN 1996 Murværk DS415 DS/EN 1997 Fundering Dimensionering af konstruktioner skal ske på grundlag af Eurocodes med tilhørende nationale annekser:

69 Styring af svejsearbejde. Anvendelsesområde for Eurocode 3 Eurocode 3 gælder for bygge- og anlægsarbejder af stål.. Eurocode 3 omhandler kun kravene til stålkonstruktioners modstandsevne, anvendelighed, holdbarhed og brandmodstandsevne.. Eurocode 3 skal anvendes sammen med: EN 1990, sikkerhed og EN 1991, last EN er, ETAG er og ETA er for byggevarer, der er relevante for stålkonstruktioner

70 Styring af svejsearbejde Tekniske krav til stål konstruktioner. Kvalitetsstyring EN Dokumentstyring af alle dele af produktionen. Før-under-efter. Svejsekoordinator. Krav til udførelsen. Svejsning-flammeskæring-bolte-korrosion-NDT svejseplan WPS. NDT - overfladebehandling Produktionsstyring Rutekort stop/go material - kontrolomfang Personalekrav Krav gr.mat og tilsats.mat

71 0.1. Introduktion Navn xxxxxxxxxxxxx Logo Geografisk placering virksomheden har postadresse: Xxxxxxx Xxxxxxx xxxxxxx Denne kvalitetsmanual er udarbejdet af xxxxxxxxxxxx. Den tager sit udgangspunkt i den daglige produktion af stålkonstruktioner til byggeriet. Det være sig stålhaller, stålspær, siloer, etc. Kvalitetsmanualen er struktureret og justeret, således at den er i overensstemmelse med EN , EN , EN , EN , EN , EN Produktion. Vores hovedbeskæftigelse er produktionen af stålkonstruktioner til byggeriet. Det være sig stålgelænder, haller, stålspær, siloer, etc Med vores værkstedsfaciliteter og velkvalificerede medarbejdere kan vi klare stort set enhver opgave inden for pladebearbejdning. Vi udfører ligeledes underleverandør/svejsearbejde for andre virksomheder, som har brug for kvalitetsarbejde. Vi tilstræber at have et image overfor kunder, myndigheder, medarbejdere og andre samarbejdspartnere, som en virksomhed der er: - konkurrencedygtig - kvalitetsbevidst - Kundeorinteret - Innovativ - Miljøbevidst Jan /11

72 xxxxxxxx sikrer kvaliteten af sine ydelser gennem et program for kvalitetsstyring af svejsearbejde. Programmet er dokumenteret i denne kvalitetsmanual. Jan /11

73 Procedurer Nr Gyldig:xxxx Revision: 0 Side: 1/2 Udarbejdet: xxxx xxxx Godkendt: xxxx Korrigerende og forebyggende handlinger 1. Formål Formålet med denne procedure er at fastlægge retningslinjer for, hvorledes korrigerende og forebyggende handlinger iværksættes, behandles og følges op. 2. Omfang Proceduren er gældende for alle korrigerende og forebyggende handlinger. 3. Grundlag og henvisninger - Kvalitetshåndbog - Relevant del af EN 1090 EN Ansvar System ansvarlig er ansvarlig for at iværksætte korrigerende og forebyggende handlinger i henhold til denne procedure. Enhver medarbejder kan stille forslag til korrigerende og forebyggende handlinger til system ansvarlig. 5. Beskrivelse Generelt: Korrigerende handlinger iværksættes for at rette op på forhold, hvor der har været konstateret problemer eller afvigelser. Korrigerende handlinger skal forhindre, at problemet/afvigelsen opstår igen. Forebyggende handlinger iværksættes for at forhindre at potentielle problemer opstår. System ansvarlig skal iværksætte nødvendige korrigerende handlinger på baggrund af konstaterede afvigelser, reklamationer eller konstateret behov. System ansvarlig iværksætter nødvendige forebyggende handlinger på basis af informationer, der fremkommer ved rutinemæssig gennemgang af prøvningsrapporter, kvalitetsregistreringer, eller henvendelse fra personale.

74 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 2/2 Gennemførelse: Forløbet i en korrigerende/forebyggende handling er som følger: 1. Undersøge og analysere mulige årsager til potentielt problem eller til kundereklamation eller til afvigelse fra kvalitetsstyringssystemet. 2. Udarbejde løsningsforslag og fastlægge de ændringer i kvalitetsstyringssystem, arbejdsmetode, proces, m.v., der er nødvendig for at fjerne årsagen til reklamationen eller afvigelsen. Iværksættelse af de korrigerende handlinger skal i omfang svare til de foreliggende risici. 3. Fastlægge en tidsplan, ansvar og fremgangsmåde for gennemførelsen af ændringen. 4. Gennemføre ændringen. 5. Undersøge om ændringen har den fornødne eller ønskede effekt. Forløbet af korrigerende/forebyggende handlinger skal registreres i alle faser, herunder alle ændringer, der gennemføres i kvalitetsstyringssystemet. Forslag til korrigerende/forebyggende handlinger skal forelægges og godkendes af xxxxx, der beslutter hvilke korrektioner og ændringer der skal gennemføres. 6. Rapportering Korrigerende og forebyggende handlinger skal rapporteres på formular Distribution og arkivering Formular 11 leveres efter afslutning til system ansvarlig, der arkiverer. 8. Bilag Ingen.

75 0.7 Krydsreference Jan /11

76 Certificering af personale Er det ok?

77 Svejsere skal ifølge DS/EN punkt kvalificeres efter DS/EN svejseoperatører efter DS/EN 1418

78 Certificeringsformer Skolecertifikat (DS 322 DS/EN 287 1) Værkstedscertifikat. (DS/EN 287 1) Produktionscertifikat. (DS/EN 287 1)

79 Skolecertificering DS 322, krav 9 års skolegang, efterfulgt af følgende uddannelser: Relevant metaluddannelse jf. positivlisten (smed, skibsbygger, rørsmed, etc.) Anden metaluddannelse + 1 års svejsepraktik. ( f.eks. en maskinarbejder) Ufaglært 2 års svejsepraktik ( f.eks. en bager) Ufaglært min. 1 års svejsepraktik + 12 ugers mål i en svejseefteruddannelse. Opfyldt målene i uddannelsesplanen.

80 Skolecertificering DS 322, prøvning Teoretisk prøvning. 50 spørgsmål. 1 times varighed. 80 % rigtig besvarelse. Omprøve. Praktisk prøvning. 2 svejseprøver. 1 lodtrækningsprøve. 1 obligatorisk prøve. En omprøve pr. svejseprøve Tiden for udførelse af svejseprøven skal svare til normal produktionstid.

81 Certifikattyper DS 322 Kantsøm = K certifikat Plade = P certifikat Rør = R certifikat Kan udstedes i alle stillinger undtaget PG

82 Skolecertificering DS 322 Certifikatets gyldighed. 2 år. Underskrives 1/2 årligt Fornyelse af certifikat. 1 svejseprøve Praktisk job kendskab På grundlag af løbende kontrol Skolecertificering er det billigste

83 Produktcertificering Sker på grundlag af produktionsprøve Er kun gyldigt til fremstilling i samme serie Gyldighedsperiode, max. 6 mdr. herefter ny certificering Max 1 mdr. hvis svejser ikke er beskæftiget Svejser skal eksamineres i henhold til DS 322

84 DS/EN DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO Værkstedscertificering

85 Certificering af svejseopstillere (ikke håndholdt svejsning) DS/EN 1418

86 Personale stamkort

87 Personale stamkort, opgave Hvilke oplysninger kunne i tænke jer der skal være i et stamkort for personale, til en smedevirksomhed. Tegn på flipover Fremlægges i plenum

88 Procedure Nr. 5.1 Gyldig: xxxxxx Revision: 0 Side: 1/2 Udarbejdet: xxxxxx xxxxxx Godkendt: xxxxx Ledelsens evaluering 1. Formål At fastlægge retningslinjer for xxxxxxx, så det sikres, at denne udføres på en systematisk måde. 2. Gyldighed Denne procedure er gældende for ledelsens evaluering af svejseafdelingens kvalitetsstyringssystem. 3. Grundlag og henvisninger - Kvalitetshåndbog. - Relevant del af EN 1090 EN Ansvar System ansvarlig forbereder og indkalder til ledelsens evaluering i.h.t. denne procedure. System ansvarlig, xxxxxxxxx er ansvarlig for, at ledelsens evaluering gennemføres i.h.t. denne procedure. 5. Beskrivelse For at sikre, at det indførte kvalitetsstyringssystem til stadighed er effektivt og velegnet gennemgår ledelsen kvalitetssystemet og de udarbejdede registreringer 1 gange årligt. Følgende deltager i evalueringen: - xxxxx - xxxxxxx - Svejsekoordinator. Følgende registreringer gennemgås og gøres til grund for evaluering af kvalitetsstyringssystemets præstationer: - Interne audits - Eksterne audits. - Afvigelsesrapporter - Reklamationsrapporter - Forebyggende- og korrigerende handlinger - Opfølgning fra tidligere evalueringer - Forandringer der kan påvirke kvalitetsstyringssystemet.

89 Procedure Nr 5.1 Gyldig: xxxxx Revision: 0 Side: 2/2 Ved ledelsesevalueringer skal det vurderes om: - systemet er effektivt - systemet er velegnet - der er muligheder for forbedring - om der er tilstrækkelige ressourcer System ansvarlig forbereder, indkalder og formidler udarbejdelse af referat fra mødet. 6. Rapportering Ledelsens evaluering dokumenteres i et referat, der underskrives af xxxxx referatet anføres ligeledes, hvilke registreringer der er evalueret. 7. Distribution og arkivering Referat kopieres og fordeles til mødedeltagerne. 8. Bilag Ingen Originalt referat arkiveres ved system ansvarlig.

90 Leverandør dataskema Leverandør: Kontaktperson: Dato/sign. SPØRGSMÅL JA Beskrevet Ikke beskrevet NEJ 1. Har firmaet et kvalitetsstyringssystem? 2. Er ansvar og beføjelser kendt i organisationen? 3. Er der faste regler for ordremodtagelse? 4. Er der faste regler for reklamationsbehandling? 5. Er udstyrets kapabilitet kendt? 6. Kalibreres måleudstyr med jævne mellemrum? 7. Er produktionsstyringen lagt i faste rammer? 8. Foretages der modtageinspektion af indkomne produkter? 9. Findes der arbejdsinstruktioner for produktionen? 10. Er der rutiner for procesinspektion? 11. Er der rutiner for slutinspektion? 12. Er der faste regler for mærkning af afvigende produkter? 13. Er der faste regler for behandling af afvigende produkter? 14. Søges årsager til fejl fjernet ved korrigerende handlinger? 15. Er der faste regler for emballering og forsendelse? 16. Gennemføres der efteruddannelse af medarbejderne? Udfyldes af Supplerende oplysninger: Godk. af: Dato: Konklusion: Metal College Aalborg

91 Kvalitetsstyring: Hvor stilles kravene (X) kan anvendes/anbefales ISO ISO ISO EN EXC 1 EXC 2 EXC 3 EXC 4 2 Reference Standarder x x x x x Kunder x x x x x Personale Svejsere/håndværkere x x x x x Svejsekoordinator x x x x Inspektionspersonale x x x x x Prøvningspersonale x x x x x Udstyr Udstysliste x x x Vedligeholdelsesplan x x x Planer/Registrering x x x Produktionsplanlægning x x x x Dokumentation.(før-under-efter) (x) x x Svejseprocedurespecifikation x x x x Kvalificering af WPS x x x x Arbejdsinstruktioner (x) (x) (x) Dokumentstyring x x x Tilsatsmaterialer x x x Partiprøvning (x) Opbevaring/håndtering x x x x x Leverandørdokumentation x x x x x Opbevaring af grundmaterialer x (x) x x x Selve udførelsen x x x x Forberedelse x Udførelse/håndtering x Beslag x Hæftesvejsning x Termisk skæring x Sikkerhed/montage x Varmebehandling (før-efter) x (x) (x) (x) Dokumentation/procedure x x x x sporbarhed x x Inspektion/prøvning x x x x Før svejsning x x x x Under svejsning x x x x Efter svejsning x x x x x Afvigelser/korrigerende handlinger x (x) x x x Kalibrering af måleudstyr (x) x x Identifikation og sporbarhed x (x) (x) (x) Sporbarhed omfang x (x) (x) (x) Kvalitetsrapporter stigende omfang 1-4 x x x x x

92 Flow Produktionsstyring

93 Hvad skal vi igennem? Forespørgsel + tilbud Ordremodtagelse Leverandørbedømmelse/valg af leverandør Indkøb Varemodtagelse Produktionsstyring Afvigelser/korrigerende handlinger Uddannelse og træning Intern audit

94 Hvad siger standarden DS/EN ISO Punkt 4.2 ISO , 3, 4 Kig lige efter

95 Forespørgsler, hvad gør vi? Noterer vi forespørgslen ned på bagsiden af en pakke Prince? Måske var det en idé at have nogen konkrete spørgsmål til kunden, måske også et skema at notere svarene ned i. (Tjekliste) Eks: Se bilag

96 Tjekliste Hvilken konstruktion er der tale om (tegninger) Hvilken udførselsklasse (EXC 3 4)? Leverer kunden materialer? Korrosionsbeskyttelse? Leveringsdatoer? Hvilken kontrol skal der udføres? Opgave til jer: Hvilke andre ting kunne være relevant at spørge om ved en forespørgsel? Noter ned, i grupper, på flipover, i plenum (Se i standarderne)

97 Er der ting vi selv skal tænke over? Kan vi fysisk konstruere opgaven (kapacitetsvurdering)? Har vi kvalificeret personale? Kan vi overholde leveringsbetingelserne? Andre ting? Tilbud kan afgives, når alle spørgsmål er besvaret Pris (valuta) Betalingsbetingelser Leveringstid/betingelser Underskrives, sendes, arkiveres

98 Ordremodtagelse Sagsnummer Er der noget der afviger fra Tjeklisten (kontraktgennemgang) Uafklarede punkter (regningsarbejde) Pris/betalingsbetingelser Leveringsbetingelser (tid, adresse, måde) Sendes som ordrebekræftelse, arkiveres i sagsmappe

99 Leverandørbedømmelse Dataskema på leverandør Har de et kvalitetsstyringssystem? Er der faste regler for reklamationsbehandling? Kalibreres deres måleudstyr? Er der rutiner for slutinspektion? Er der regler for emballering? Pris, kredit, fragtomkostninger Etc. I skema

100 Indkøb, hvilke varer er det? Katalogvarer, standard råvarer, tilsatsmaterialer, (skal der spørges om certifikat) etc. (se lige i hvilke certifikater der menes). Underleverandørarbejde Spåntagende, overfladebehandling, transport, NDT, etc. Uden kvalitetsspecifikationer Varer til administration, hjælpematerialer til produktion, etc. Hvordan foretages indkøb: rekvisition, kontant, eller hva?

101 Varemodtagelse Er det de rigtige varer der er kommet Er der skader på varen (afvigelsesrapport) Er der dokumentation med (certifikat) Følgeseddel + anden dokumentation arkiveres

102 Produktionsstyring Forberedelse og planlægning Tegninger, leveringstider, nye svejseprocesser, hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere konstruktionen, har vores personale kompetencerne, etc. Hvad skal vi bruge af skemaer? Rutekort, materialekort, inspektionsskema (NDT) Svejseprocesser, svejseprocedurer, certifikater Igangsætning Inspektion under vejs (skema), afvigelser (skema/rapport), arkiveres Afslutning og frigivelse Afstem rutekort/tegninger, slut inspektion, evt. ekstern inspektør kvitterer, arkiveres Ved afvigelser udfyldes afvigelsesskema, påhæftes mærkeseddel, det samme ved korrigerende handling Dokumenter vedhæftes konstruktion, afleveres som aftalt

103 Maskiner & udstyr Registrering Hvad har vi? (eksempler på flipover) Er det vedligeholdt, skal det kalibreres? Skal der forefindes en vedligeholdelsesplan?

104 Håndtering og opbevaring Tilsatsmaterialer? Materialer? Farvekodning, anden mærkning Korrosionsbeskyttelse Andet? Noter på flipover

105 Uddannelse og træning Har medarbejderne kvalifikationerne til fremtidens opgaver? Hvilke kompetencer mangler vi Hvilken uddannelse skal der planlægges Hvornår skal aktiviteten foregå og hvem Hvor kan det foregå (institution, intern) Hvad koster det? Føj aktiviteten til øvrige uddannelser/certificeringer i medarbejderens stamkort/bog

106 Stamkort opgave Personale Udstyr Prøv at lav eksempler på stamkort, hvad skal det indeholde

107 Auditering 1 gang årligt Gør vi det selv Skal vi have hjælp fra ekstern udbyder

108

109

110 0.5. Organisationsbeskrivelse xxxxxxxx anvender følgende organisation. September. 2010

111 Her en beskrivelse af de forskellige personers ansvarsområde : System ansvarlig - Er ansvarlig for, at kvalitetsstyringssystemet opfylder EN , EN , EN , EN , EN , EN Er ansvarlig for at behandle afvigelser/reklamationer og igangsætter nødvendige korrigerende handlinger. - Er ansvarlig for at vedligeholde kvalitetsstyringssystemet. - Er ansvarlig for at rapportere om kvalitetsstyringssystemets præstationer til xxxxxxx ledelse. Ansvarlig svejsekoordinator Refererer til Q-chefen og har følgende ansvar og kompetencer: - Er ansvarlig for produktionen udføres iht. det etablerede kvalitetsstyringssystem. - Er ansvarlig for svejsecertifikater/uddannelse - Er ansvarlig svejsprocedurer - Er ansvarlig for opbevaring af tilsats/grundmaterialer Indkøber etc.

112

113 Virksomheds navn og logo Formular nr Oversigt certifikattyper EN 287 EN 1418 EN Certifikat Svejseproces Rør/Plade Dimension (mm) Svejse-stilling Fuge Materiale ISO Gyldigheds-område D x t Dækker WPQR/WPS nr. a 135 Rør Ø 159 x 10 Stigende 45 0 H-L045 Gr. 1.1 S235J2G3 D: ø 79,5 mm - ø t: 3-20 mm IN-A b c d e f Gyldig : xx.xx.xxxx Revision : XX

114 Virksomheds navn og logo Formular nr Oversigt grundmaterialer. Ulegeret ståltyper klassifikation farvekode S235j2G3 EN BLÅ Rustfrie ståltyper klassifikation Farvekode Aluminiumstyper klassifikation Farvekode Gyldig : xx.xx.xxxx Revision : XX

115 0.8. Oversigt over procedurer 1.1. Tilbud og forespørgelser 1.2. Ordrergennemgang 1.3. Valg af leverandør 1.4. varemodtagelse 1.5. Produktionsstyring 1.6 Maskiner og udstyr 2.1 Konstruktionsændringer 3.1 Afvigelsersbehandling 3.2 Korrigerende handlinger 3.3 Dokumentstyring. Etc.. Jan /11

116 Virksomhedens navn +logo Formular nr Oversigt svejsecertifikater. Certifikat type a b c d e f g Nr. Navn 44 Anton Berg xxxxxxx 15 xxxxxxx Gyldig : xx.xx.xxxx Revision : xx

117 Virksomheds navn og logo Formular nr Oversigt tilsatsmaterialer. Proces Filler metal Classification Massiv tråd for ulegeret stål Robotic : Sidergas S6 EN 440 G3 Si 1 Proces 141 Filler metal Classification Proces 121 Filler metal Classification Gyldig : xx.xx.xxxx Revision : XX

118 Virksomheds navn og logo Formular nr Oversigt svejseprocedureprøvninger WPQR. WPQR IN- Svejseproces Rør/Plade Dimension (mm) Svejse-stilling Fuge Materiale ISO Gyldigheds-område D x t Dækker WPS nr. A 135 Rør Ø 100 x 20 Stigende 45 0 H-L045 Gr. 1.1 S355J2G3 D: ø 50 mm - ø t: mm B C D E F Gyldig : xx.xx.xxxx Revision : XX

119 Eurocodes, kursusflow Emne Indhold Hvem Ca. tid Velkomst Dag 1 Introduktion Dag 1 Kursusgennemgang, hvordan foregår kurset, indhold. Udfylde diverse ansøgningsskemaer. BR 08, (kort version), Eurocodes 3, &2, ISO Bestemmelser for EXC klasser + krav, herunder gruppeopgave. Jan Starberg (JASJ) Kim Foget (KHF) JASJ KHF 1 time 2 timer Ordregennemgang & produktionsstyring Dag 1 Forespørgsel + tilbud Ordremodtagelse Leverandørbedømmelse/valg af leverandør Indkøb Varemodtagelse Produktionsstyring Afvigelser/korrigerende handlinger Uddannelse og træning Intern audit Herunder gruppeopgaver KHF 4 timer Opsamling Dag 2 Spørgsmål fra dagen i går JASJ+KHF 1 time DS/EN ISO 3834 Dag 2 Gennemgang DS/EN ISO 3834, DS Håndbog Oplæg til Q håndbog Gruppeopgave JASJ 4 timer DS/EN ISO 3834 Dag 2 Påbegynde beskrivelse af Q håndbog Hvad skal i arbejde med, hjemme/firma? JASJ+KHF 2 timer

120 Opsamling Dag 3 Svejsekoordination Dag 3 Spørgsmål fra sidste samling JASJ+KHF 1 time Opgaver og ansvar i henhold til DS/EN ISO Gruppeopgave KHF 2 timer Svejseprocedure Dag 3 Gennemgang af WPS Krav Godkendelse Eksempler Gruppeopgave JASJ 2 timer DS/EN ISO 3834 Dag 3 Opsamling Dag 4 Certificering af personale Dag 4 Kontrolomfang Dag 4 DS/EN ISO 3834 Dag 4 Opsamling Dag 5 Opfølgning Dag 5 Arbejde videre med Q håndbog JASJ+KHF 2 timer Spørgsmål fra i går JASJ+KHF 1 time Skolecertificering Værkstedcertificering Standarder Gruppeopgave KHF 2 timer DS/EN ISO 5817 Røntgen Ultralyd Andre Dokumentation JASJ 2 timer Arbejde videre med Q håndbogen JASJ+KHF 2 timer Spørgsmål fra sidste samling JASJ+KHF 1 time Opfølgning på hele seancen Arbejde videre med Q håndbogen Det videre arbejde hjemme/firma Afslutning JASJ+KHF 6 timer

121 Procedurer Nr Gyldig:xxxx Revision: 0 Side: 1/2 Udarbejdet:xxxxx xxxx Godkendt: xxxxx Registreringer vedrørende kvalitet 1. Formål Formålet med denne procedure er at fastlægge retningslinjerne for håndtering af registreringer vedrørende kvalitet, så det sikres, at disse styres og opbevares under forhold, så de kan genfindes og ikke forringes. 2. Gyldighed Denne procedure er gældende for alle registreringer der udarbejdes. 3. Grundlag og henvisninger: - Kvalitetshåndbog - Relevant del af EN 1090 EN System ansvarlig er ansvarlig for at registreringerne identificeres, indsamles, registreres og arkiveres i henhold til denne procedure. Hver enkelt medarbejder er ansvarlig for at udfylde og distribuere registreringer ifølge denne procedure. 5. Fremgangsmåde Generelt: Procedure/instruktioner der foreskriver brug af registreringer, definerer distribution og arkivering. Kvalitetsregistreringer: Registreringer arkiveres under forhold, der sikrer at disse kan genfindes, at de ikke forringes, og at de ikke gøres tilgængelig for uvedkommende. Alle registreringer skal være identificerede med: - Identifikationsnummer/titel. - Identifikation af aktivitet - Dato for aktiviteten. - Registreringer. - Dato og signatur på registrerende person. Registreringer skal udføres letlæselig, tydeligt og med fast skrift.

122 Procedurer Nr Gyldig: Revision: 0 Side: 2/2 System ansvarlig er ansvarlig for genfinding, tilgængelighed og at registreringerne ikke forringes af enhver art i hele opbevaringsperioden. Kun personer med tilladelse fra arkivholder har adgang til arkivet. Alle registreringer arkiveres i minimum 5 år. Registreringerne destrueres efter opbevaringsperioden. 6. Dokumentation Ikke relevant. 7. Distribution og arkivering Ikke relevant 8. Bilag Ingen

123 Kvalitetsstyring af svejsearbejdet Eurocodes BR 08 DS/EN 1090 DS/EN ISO 3834 Kvalitetsstyring af svejsearbejdet Eurocodes BR 08 DS/EN 1090 DS/EN ISO 3834 Kvalitetsstyring af svejsearbejdet Eurocodes BR 08 DS/EN 1090 DS/EN ISO 3834

124 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Niveau 1 Q-bog Niveau 1. er virksomhedens ansigt udadtil og beskriver virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Virksomhedens organisation, kvalitetsmålsætning, politikker og mål, samt formål og anvendelse. Niveau 2 Procedurer Niveau 2. beskriver den måde virksomheden sikrer at de forskellige krav der bliver stillet også bliver håndteret. Altså hvem gør hvad og hvornår Niveau 3 Formularer og instruktioner Niveau 3 anvendes til at beskriver kvalitetsstyrende aktiviteter. Formularer anvendes til registrering. F.eks checkliste maskiner/udstyr. Instruktioner beskriver detaljeret hvordan en aktivitet skal udføres f.eks indkøbsrekvisition.

125 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Kvalitetshåndbogen styres af : Indentifikation af Q- systemdokumenter, udtagelse af referencenummer og Q dokumenter, som beskriver hvordan Q-systemet fungerer og vil typisk bestå af følgende punkter : Hvordan mon man styrer en Sådan kvalitetshåndbog? Procedurer Formularer Instruktioner Afvigelser Korrigerende handlinger Auditplan / checkliste Ledelsens evaluering Fordelingslister Revisionslister Arkiv

126 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Dokumentstyring. Alle dokumenter identificeres og styres med et fast sidehoved. -Dok nr. P Titel. Dokumentstyring. -revisionsstatus. rev. 0 -Udarbejdet af. jasj -Godkendelse. jasj -side af i alt. 1/3 - Logo. logo Hvordan ser procedurer mon ud og hvordan nummereres disse. Procedurer opbygges med 3 hovedafsnit. 1. varestrømmen. 2. konstruktion/udvikling. 3. Q-aktiviteter tværgående. Nr. på hovedafsnit. nr på procedure og nr på underafsnit Instruktioner /formularer nummereres fortløbende, Ved revision af et dokument vises dette udgående numre genbruges ikke. I 001/F001 med en lodret streg i højre margen og revisionsstatus ændres

127 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Eksempel på sidehoved : Procedure Logo Firma navn Procedure Titel : Oversigt procedure Side Dok nr Rev. Udarb. Godk. Dato:

128 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Udarbejdelse af kvalitetshåndbog. Eksempel på hvilke afsnit en procedure skal indeholde Logo Firma navn Procedure Side Titel : Dok nr Oversigt procedure Rev. Udarb. Godk. Dato: 1. Formål 2. Gyldighed 3. Grundlag /baggrund 4. Ansvar 5.Beskrivelse/gennemførelse/Indhold. 6. Dokumentation/referencer 7. Distribution 8. Arkiv

129 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. DS/EN ISO Gruppeopgave : Opstil en procedure (formular/instruktion) for håndtering og opbevaring af grundmaterialer. Proceduren skal leve op til kravene for udførelsesklasse EXC 2. Løsningsforslag : Gennemlæs relevant del af kravgrundlag i / EN Tag udgangspunkt i egne virksomheder eller en fiktiv virksomhed. Kravene i standarden skal være opfyldt.

130 Stamkort personale Person: Medarb.nr. Ansatdato: Funktion: Dato: Afd./Område: Sign.: Gennemført uddannelse/kursus/træning År Kvalificeret til Metal College Aalborg

131 Procedurer Nr Gyldig:xxxx Revision: 0 Side: 1/4 Udarbejdet:xxxxx xxxxxx Godkendt: xxxxxx Styring af afvigelser 1. Formål Formålet er at sikre at afvigelser behandlet effektivt, således at det sikres at følgeskader begrænses mest muligt og således at gentagelser forhindres. 2. Gyldighed Denne procedure finder anvendelse, såfremt der opdages afvigelser fra givne specifikationer på opgaver, der udføres inden for kvalitetsstyringssystemets område. Herunder afvigelser konstateret i varemodtagelsen, i produktionen, i slutinspektionen, under hjemmemontagen, under ude montage, hos leverandører eller hos kunder. 3. Grundlag og henvisninger - Kvalitetshåndbog - Relevant del af EN 1090 EN Ansvar Alle der konstaterer afvigelser er ansvarlig for at disse registreres og at forholdet meddeles til system ansvarlig. System ansvarlig er ansvarlig for, at afvigelser rapporteres, vurderes og behandles i henhold til denne procedure. 5. Beskrivelse Generelt: Såfremt der konstateres afvigelser eller der er mistanke om afvigelser, skal det søges at begrænse afvigelsen ved at gøre involverede parter opmærksom på forholdet. Forholdet registreres og meddeles til system ansvarlig. Mærkning: Er der tale om et emne med afvigelser, mærkes det afvigende emne med tydelig påskrift "AFVIGELSE"

132 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 2/4 Registrering: Det afvigende forhold beskrives på afvigelsesraporten Behandling: 5.1. Varemodtagelsen Såfremt der i varemodtagelsen konstateres afvigelser fra de specificerede krav, mærker xxxx partiet i henhold til gældende procedure. Herefter udfylder xxxxx en afvigelsesrapport og overgiver afvigelsesrapport, følgeseddel og eventuel rekvisitionskopi til den xxxx. Den xxxx sørger for information af rekvirenten og leverandøren. Rekvirenten gennemfører evaluering af de afvigende produkter i henhold til gældende procedure. Efter evalueringen færdiggør den xxxxx afvigelsesrapporten og meddeler resultatet af evalueringen til relevante personer. Afvigelsesrapporten afleveres til den system ansvarlig Produktion og inspektion Enhver medarbejder, der under produktionen opdager en afvigelse fra de specificerede krav, skal meddele dette til den nærmeste overordnede, der herefter sørger for følgende: Partiet mærkes i henhold til procedure. Der udarbejdes en afvigelsesrapport. Det checkes, om produktionen, hvor den konstaterede afvigelse er opstået, stadig er i gang. Såfremt dette er tilfældet, tages der umiddelbart skridt til at korrigere processen. Den ansvarlige for produktionen gennemfører nu evaluering af de afvigende produkter i henhold til gældende procedure. Efter evalueringen færdiggør den produktionsansvarlige afvigelsesrapporten og meddeler resultatet af evalueringen til relevante personer. Afvigelsesrapporten afleveres til den system ansvarlig.

133 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 3/ Slutinspektion Såfremt, der under slutinspektionen opdages en afvigelse fra de specificerede krav, skal mærke partiet i henhold til gældende instruktion og derefter meddele afvigelsen til den nærmeste overordnede, der herefter sørger for følgende: Der udarbejdes en afvigelsesrapport. Der gennemføres evaluering af de afvigende produkter i henhold til gældende procedure. Efter evalueringen færdiggøres afvigelsesrapporten, og resultatet meddeles til relevante personer. Afvigelsesrapporten afleveres til den system ansvarlig. 5.4 Afvigelser opdaget hos leverandører Tilbagemelding fra leverandører skal behandles af den xxxxx. Xxxxx sørger for, at partiet hos leverandøren bliver mærket, så utilsigtet anvendelse ikke kan ske. Den xxxxx sørger for information til ansvarlige for området, og xxxxx ajourfører herefter leverandørkartoteket. Der gennemføres evaluering af de afvigende produkter i henhold til gældende procedure. Efter evalueringen færdiggør den xxxx afvigelsesrapporten, og meddeler resultatet af evalueringen til relevante personer. Afvigelsesrapporten afleveres til den system ansvarlige. 5.5 Afvigelser opdaget hos kunden efter levering Tilbagemelding fra kunder skal behandles af salgsfunktionen. Den salgsansvarlige, eller en af ham udpeget person, udskriver en afvigelsesrapport og gennemfører evalueringen af de afvigende produkter i henhold til gældende procedure. Efter evalueringen færdiggøres afvigelsesrapporten, relevante personer orienteres, og afvigelsesrapporten afleveres til den system ansvarlig.

134 Procedurer Nr Gyldig: xxxx Revision: 0 Side: 4/4 Korrigerende handlinger: Når den system ansvarlig modtager afvigelsesrapporter, gennemgås de for korrekt udfyldelse og eventuel rigtighed af årsagsbeskrivelser, og allerede indførte afhjælpninger vurderes. Behandlingen afsluttes med at vurderer behovet for korrigerende handlinger. Det vurderes, om der er sandsynlighed for at problemet genopstår, samt konsekvenserne herved. Ved konsekvenser der har betydning for fremtidig produktion, igangsættes en korrigerende handling i henhold til proceduren Korrigerende handlinger 6. Rapportering Behandling af afvigelser beskrives på en afvigelsesrapport formular nr Distribution og arkivering Original afvigelsesrapport arkiveres ved system ansvarlig, distribution af eventuelle udleverede kopier notes på rapporten. 8. Bilag Ingen

135 Svejsekoordinering HVEM?

136 En svejsekoordinators opgaver og ansvar? Beskrevet i DS/EN ISO (DS. Håndbog 106.6:2007, side 219) Jobbeskrivelse er krævet, i jeres Q manual Ansvarsforhold skal beskrives Teknisk kundskab skal demonstreres?

137 Ja, hvem kan det så være? Faktisk hvem som helst der overholder kravene i DS/EN ISO se i DS Håndbogen Men det Internationale Institut for svejsning anbefaler International Svejse Ingeniør (IWE) International Svejse Tekniker (IWT) International Svejse Specialist (IWS)

138 1 Opgave: EXC 2 ISO EXC 3 ISO EXC 4 ISO Hvor skal der anvendes svejse koordinerings personale? Se ISO , Anneks A

139 Hvilke opgaver kan en svejsekoordinator have? Eks. Gruppe opgave, på flipover Teknisk evaluering Svejsepersonale Udstyr Produktionsplanlægning Svejseprocedurer + specifikationer Tilsatsmaterialer Materialer Inspektion og prøvning, før under efter Identifikation og sporbarhed Se for søren da DS/EN og DS/EN ISO 14731

140 s Spørgsmål til svejsekoordinering

141 Svejsekrav. Svejsning før under efter iht svejseplan. Check rutekort. Check materialer. Tilsatsmaterialer. Check svejsefuge. Check ophæftning Check regler for beslag stat/stop plader Check wps Check for svejsefejl. Check geometriske tolerencer. Check for NDT. (kontrolomfang. Tabel 24) Check oplagring.

142 Svejsekrav. Kvalitetskrav iht DS/EN ISO Udførselsklasse Kvalitetsniveau EN EXC 1 EXC 2 EXC 3 EXC4 C Generelt C med undtagelse af kar. D for sidekærv overløbning svejsemetal-tændsåråben kraterporer B B+, der er kar. B med ydereligere krav

143 Svejsekrav. Kontrolomfang. Alle svejsesømme kontroleres visuelt i deres fulde længde. Kvalitetsniveau B for de første 5 svejsninger til eftervisning af wps`ens egenthed. Mindste inspektionslængde er 900 mm. NDT kontrol udvides til det dobbelte af værdierne iht tabel 24.

144 Svejsekrav. Type svejsesøm EXC 2 EXC 3 EXC 4 Tværgående stumpsømme og sømme med delvis indtrængning i stumpsamlinger påvirket af trækspænding U 0.5 U= Udnyttelsesgraden af svejsningen. U opgives af konstruktøren U < 0.5 Tværgående stumpsømme og sømme med delvis indtrængning : 10 % 0 % 20 % 10 % 100 % 50 % I krydssamlinger 10 % 20 % 100 % I T-samlinger 5 % 10 % 50 % Træk- eller forskydningspåvirkede tværkantsømme : Med a > 12mm eller t > 20 mm. 5 % 10 % 20 % Med a 12mm og t 20mm. 0 % 5 % 10 % Langsgående sømme og svejsninger på afstivninger 0 % 5 % 10 %

145 Svejseprocedurespecifikation. Gennem de sidste 50 år, er der sket en rivende udvikling inden for svejseområdet og svejsning er i dag blevet en af de mest anvendte samlingsmetoder vi kender. I samme periode er der blevet forsket og udviklet nye, moderne og stærkere ståltyper. Ingeniørerne har fået nye EDB-beregnings- og simulerinsprogrammer, som understøtter normsamlingerne og regelsættene for beregning af konstruktioner, således at beregningerne optimeres, så der ikke længere anvendes tykkere materialer end højst nødvendigt. F.eks. i1970 f.eks ville man have beregnet en godstykkelse på 40 mm, i dag vil man måske have beregnet en godstykkelsen på omkring det halve. I dag dimensionerer man til grænsen, og forskellen mellem styrken af tilsatsmaterialet og grundmaterialet vil i mange tilfælde også være udlignet. Altså tilsatsmaterialet er ikke overlegeret i forhold til grundmaterialet, som det typisk var tidligere. De nævnte forhold betyder, at det er blevet ret kompliceret at udføre svejsearbejde. De moderne materialetyper opfører sig anderledes end S235, når de svejses. Den gamle frase : nu har vi svejst på denne måde i de sidste 30 år og det holder stadig, er ikke gangbar længere. De nye ståltyper er typisk bedre og stærkere, men også mere følsomme for varmetilførelse end de traditionelle ståltyper. Samtidig har svejsefejl større betydning for konstruktionens styrke end tidligere, da godstykkelsen er minimeret betydeligt. Kravene til svejserne er i dag langt større end tidligere. I dag er det ikke nok, kun at være en god svejser, men man skal også have en god teoretisk viden om de materialer der svejses i. Kravene til kvalitetsstyring af svejsearbejde, er en direkte følge af ovenstående, da kollaps af konstruktioner kan få fatale konsekvenser. Her kommer procedureprøvninger af svejsninger ind. Procedureprøvning Formålet med en procedureprøvning er at bevise, at den svejsning, man laver, er god nok og at materialet ikke ødelægges af den varmepåvirkning som det udsættes for ved svejsningen. HAZ Ved svejsning kan der opstå to typer fejl : Metallurgiske og geometriske fejl. De geometriske fejl som revner, bindingsfejl, slagger og porer kan findes med kontrolmetoder som ikke ødelægger emnet (NDT). Dette kunne typisk være : røntgen, ultralyd, kapillar prøvning, magnetpulver prøvning og visuel kontrol.

146 Svejseprocedurespecifikation. De metallurgiske fejl, som kan være utilladelig hårdhed, forringet slagsejhed og forringet flydespænding, kan kun afsløres med prøvningsmetoder, der ødelægger emnet. (DT) Hvem stiller krav til procedureprøvning. Myndighederne (Standardkrav) Kundekrav Kvalitetsstyring EN Virksomhedens egne krav Hvordan udføres en procedureprøvning Procedureprøvningen udføres efter reglerne i DS EN/ISO Ved prøvningen skal man så vidt det er muligt undgå indvirken fra den menneskelige faktor. Desuden bør prøvningen udføres så realistisk som muligt, så de anvendte data kan anvendes under normal produktion. Prøvningen udføres i producentens værksted. Man skal ikke opstille data ud fra ideelle tilstande og ej heller anvende specielt dygtige svejsere, men svejse prøven under realistiske produktionsforhold, så data kan anvendes i den videre produktion uden de store problemer. Altså man får lavet en opskrift (WPS) på hvordan materialet skal svejses uden at det går ud over materialets oprindelige egenskaber og styrker. Før man påbegynder en procedureprøvning, skal man tage stilling til de væsentlige variabler i forhold til virksomhedens produktion eller ordre. Disse variabler giver nemlig begrænsninger for, hvad man kan skrive i de wps`er, som skal verificeres gennem procedureprøvningen. Der kunne f.eks være begrænsninger i hvilke tykkelser, fugetyper, materialer, svejsestillinger, tilsatsmaterialer etc. man vil være godkendt til at svejse, i henhold til procedureprøvningen. Væsentlige variabler er : 1. Entreprenør 8. Fugetype 2. Materialegruppe 9. Tilsatsmateriale 3. Godstykkelse 10. Strømart 4. Rørdiameter 11. Varmetilførsel (svejsedata) 5. Grenrørsvinkel 12. Forvarme 6. Svejsemetode 13. Mellemstrengstemperatur 7. svejsestilling 14. Varmebehandling.

147 Svejseprocedurespecifikation. Fremgangsmåde ved procedureprøvning. 1. Vurdering af svejsearbejdet. (Fugetyper og hvilke svejsestillinger skal dækkes) 2. Opstille pwps (pwps opstilles iht. EN og laves på baggrund af tidligere erfaringer, evt beregninger. Beskriver svejsedata som anvendes til svejsningen) 3. Udføre svejsning iht. pwps data opsamles på WPQR (svejsestrøm A spænding V strækkelængde mm/min - mellemstrengstemperatur, måles for hver enkelt streng og heatinput beregnes) 4. Svejsningen testes DT NDT af tredje part (FORCE) 5. Resultatet af prøvningen noteres på WPQR. 6. Data justeres og overføres til WPAR, hvis prøvningen er ok.. 7. WPS`ere laves på baggrund af godkendt WPAR 8. WPS`ere sendes til endelig godkendelse hos bygherre. (WPS`ere verificeres) Når procedureprøvningen er vel overstået, har man så en række WPS`ere der beskriver hvordan forskellige svejsesamlinger i forskellige svejsestillinger skal udføres. Man siger at, WPS`ernes svejsedata er verificeret (godkendt) gennem en WPQR. Godkendelsen gælder kun den pågældende virksomhed som har forestået prøvningen og kan dermed ikke overføres til andre virksomheder. Ovenstående er en beskrivelse af en procedureprøvning i stål efter DS EN/ISO , som er en dyr omkostning for virksomhederne, men som samtidig er et nødvendigt must hvis de vil leve op til de krav og normer, som stilles til svejste stål konstruktioner i dag. Der er dog andre og billigere måder at lave WPS`ere på, men typisk vil der være en del begrænsninger i anvendelsesområdet for disse. F.eks at de kun kan anvendes i bestemte ståltyper i den lavere styrkeklasse såsom S 235 og at de ikke kan svejses sammen med andre ståltyper f.eks. rustfrit stål. DS EN/ISO gælder for stål, hvor man kan verificere sine WPS`ere på baggrund af godkendt tilsatsmateriale. Der må dog ikke være krav til slagsejhed eller hårdheder, så anvendelsen af WPS`erne begrænser sig til S235 ståltyper op til 40mm godstykkelse. DS EN/ISO 15612, her laves en procedureprøvning efter EN , men her kan prøvningen godt overføres eller sælges til andre virksomheder. Der vil være mulighed får at opbygge en database med godkendte procedureprøvninger, som så kan videresælges til andre virksomheder. Standarden sætter dog nogle begrænsninger til meget lave sikkerhedsklasser indenfor trykudstyr.

148 Svejseprocedurespecifikation. DS EN/ISO gælder for stål, hvor man kan verificere sine wps`ere på baggrund af tidligere erfaringer. Her skal man dokumentere sit produkt under drift i 5 år tilbage eller dokumentere NDT og en oversigt over svejsefabrikation i mindst 1 år indenfor en periode på 5 år. DS EN/ISO her udføres i videste mulig omfang en procedureprøvning iflg. EN 15614, men kravene til test er ikke så omfattende. Verifikation af WPS sker typisk på grundlag af en præproduktionsprøvning, f.eks. ved opstart af en serieproduktion. Gyldigheden af prøvningen omfatter kun den aktuelle svejsesamling. Dette er kun et lille udsnit af de 23 standarder i 156. serien, som omhandler svejseprocedure. Der er ingen tvivl om at kravet til svejsearbejde er hævet betydeligt igennem mange år og tendensen er, at dette stadig vil forsætte en årrække frem. Det seneste tiltag, har været med indførelsen af det nye bygningsdirektiv ( BR 08), samt afskaffelsen af de gamle DS konstruktionsstandarder og indførelsen af de nye Euro codes i stedet. Disse standarder henviser til at samlinger ved svejsearbejde til byggeriet skal udføres efter EN og (stålarbejde). EN stiller en masse regler op om, hvordan svejsearbejdet skal udføres. Blandt andet stiller den krav til at svejsearbejdet skal kunne dokumenteres igennem et kvalitetsstyringssystem iht. EN Det vil sige at selv små smedevirksomheder skal have indført et kvalitetsstyringssystem i virksomheden for at kunne opfylde reglerne for svejsearbejde til byggeriet. Altså de skal have lavet en kvalitetsmanual, som beskriver virksomheden og hvordan de styrer svejsearbejdet ned til mindste detalje. Dette kan bla. omfatte styring af materialer (mærkning), alle svejsere skal være certificeret, svejsearbejde udføres iht. wps`ere, tegningsgrundlaget skal være i orden, virksomheden skal råde over en svejsekoordinator, som er ansvarlig for alt vedrørende svejsning i produktionen, oversigt over produktions kapacitet etc. Endvidere betyder de nye regler at virksomhederne inden for en kort årrække, skal have CE mærket deres produkter. Igen et tegn på at kvalitetsstyring af svejsearbejde bliver strammet op.

149 Svejseprocedurespecifikation. Eksempel på en wps.. Anton`s Smedie Svejseprocedure WPS. Udført iht: DS/EN ISO Udført af : svejsekoordinator Anders And.. WPS nr : 136pl Referencer: WPAR 001 Dato: Kunde. Stumpsøm plade Under op - PE Sted: Montagehal Grundmateriale A: Uleg. Konstruktionsstål B: Uleg. Konstruktionsstål Min. Forvarmetemperatur 0 C 20 Max. Mellemstrengstemperatur 0 C 200 Stål betegn S235JRG2 S235JRG2 Stilling: BW (P) PE CR ISO Bagskinne: Ingen Godstykkelse Fuge elektrode: Elektrodediameter: Opfugning mm 2 : Forvarme ved opfugning, 0 C: Lufttryk, bar: Slibning ved opfugning Rørdiameter 3 mm. 1-2mm 3 4mm 60º V - fuge Stumpsøm plade med fuld gennembrænding. Hæftning Hæfte forvarmetemp. 0 C: Hæftningslængde, mm: Antal strenge i hæftning: Hæftn./meter: Hæftestilling: Ind/udløbsplader 20 4 x godstykkelse. 1 8 PA Fugeforberedelse: Flammeskåret/slebet Rengøring: Fixtur: Baggas: Slebet fri for primer. Streng Side Proces Tilsatsmaterialer / klassifikation Dimension, mm. Diam Længde Wolfram: Gas / klassifikation H2 1 2-n Filarc PZ 6125 EN 758; T Ni B M 1 H5 Filarc PZ 6113 EN 758; T 42 2 P M 1 H EN 439; M 21. Ar/co2 Mix. C C Streng Side 1 1 Polar DC- Ampere A Trådhast. m/min Udstik mm. 20 Spænding V Hastigh. m/min/ Strækkel. (mm) Dyse mm. Energi Q KJ/mm Søm Bredde 8 Gasflow Pendling. nej 2-n 1 DC Ja Bemærkninger og andre oplysninger : Start/stop eftervises i bund og dækstreng. Eftergas indstilles til 6 sek. Undertegnede bekræfter at de givne oplysninger er korrekte. European Welding Specialist Anton Berg Undertegnede bekræfter hermed, at denne svejseprocedure er opstillet iht. DS/EN ISO European Welding Specialist Anton Berg

150 Svejseprocedurespecifikation.

151 0.6. Systembeskrivelse Nærværende kvalitetsstyringssystem er indført og er effektivt. Systemet vedligeholdes og udvikles i takt med ændringer i krav fra kunder og myndigheder. Kvalitetsstyringssystemet er opbygget i 3 niveauer Det overordnede-, procedure- og instruktionsniveauet. Niveau I Overordnet niveau Dette niveau beskriver xxxxxxxxxx kvalitetsstyringssystem, organisation for xxxxxxx beskrevet, kvalitetsmålsætning, - politikker og mål samt formål og anvendelse. Niveau II Procedure niveau Dette niveau beskriver de forretningsgange xxxxxxxxx anvender for at leve op til kravene i EN , EN , EN , EN , EN EN Niveauet beskriver hvem gør hvad, hvornår. Niveau III Instruktionsniveau Dette niveau indeholder instruktioner og formularer, som anvendes til at beskrive kvalitetsstyrende aktiviteter. Instruktionen beskriver detaljeret, hvordan en given aktivitet skal udføres og angiver formularer, hvor aktiviteten dokumenteres. Kvalitetshåndbogen Kvalitetshåndbogen er en fællesbetegnelse for dokumenter i niveau I-III. Der er indført en styring af alle systemdokumenter, der gør: - at dokumenter inden udstedelse godkendes - at ændringer godkendes inden udstedelse - at ændringer og revisionsstatus kan identificeres - at relevante udgaver er tilgængelig på relevante brugssteder - at dokumenterne er læselige og kan identificeres - at eksterne dokumenter også identificeres og styres - at ugyldige dokumenter ikke anvendes og kan identificeres Der er indført procedurer, der sikrer at alle kvalitetsregistreringer styres, kan identificeres, er læselige, kan genfindes og med en defineret opbevaringstid. Godkendelse For at være gældende skal kvalitetshåndbogen være godkendt af????? Procedure og instruktionen skal være godkendt af ansvarlig System ansvarlig

152 Distribution Kvalitetshåndbogen distribueres kun i registrerede kopier, hvilket betyder, at modtageren er registreret og håndbogen er underlagt systematisk revision (revisioner udsendes til alle registrerede ihændehavere). System ansvarlig er ansvarlig for at styre revisionen af håndbogen og udsende revisioner. Eksterne modtagere er selv ansvarlig for at udskifte reviderede sider, internt udskifter System ansvarlig reviderede sider og indsamler gamle for destruktion. Revision Revisionen vil være vist med en lodret streg i højre margen. Desuden vil revisionsstatus være ændret. Ledelsens ansvar og pligter Den øverste ledelsen har det overordnede ansvar for udviklingen, implementeringen af Kvalitetsstyringssystemet, samt sikring af at der gennemføres nødvendige løbende forbedringer for at opretholde systemets effektivitet. De løbende forbedringer gennemføres dels gennem korrigerende handlinger og forebyggende handlinger. Ledelsen er ansvarlig for, at der fastlægges en kvalitetspolitik tilpasset virksomheden formål og at der er tilstrækkelige kapacitet og ressourcer med de korrekte kompetencer til rådighed til at klare de indgåede opgaver. Det uddelegerede ansvar vil fremgå af de udarbejdede procedurer, instruktioner m.m., hvem der har ansvaret for hvad. Ledelsen har udpeget et medlem af ledergruppen, der har fået ansvar og beføjelser til at sikre at procedurer, der er nødvendige for kvalitetsstyringssystemet fastlægges, implementeres og vedligeholdes. September 2010

153 Velkommen Vi er: Kort præsentation af undervisere og kursister Praktiske forhold: Toiletforhold Administration Mødetider/pauser Ansøgningsskemaer/VEU skemaer Afholdelsesform: Split kursus Hotline mobil/mail Konsulent bistand Program

154

155

156

157

158 Firma navn og logo Sign. Jan Starberg Jespersen Grundmateriale: DS/EN ISO15608 : stål gr. 1.1 DS/EN ISO15608 : stål gr. 1.1 Min. Forvarmetemperatur 10 0 C Max. Mellemstrengstemperatur 0 C Detalje af svejsefuge : t 2 t 1 a-mål 4 mm Dato: Refererence: pwps : 135PB Klassifikation : EN S235 - S275 EN S235 - S275 Bagskinne: 2.side : Fuge elektrode: Elektrodediameter: Opfugning mm 2 : Forvarme ved opfugning, 0 C: Lufttryk, bar: Slibning ved opfugning Hæftning 2) Hæfte forvarmetemp. 0 C: Hæftningslængde, mm: Antal strenge i hæftning: Hæftn./meter: Hæftestilling: WPS nr. : Godstykkelse Rørdiameter t mm t mm ja 10 min. 20 mm. 1 5 PB Fugeforberedelse: Fl.skåret eller Klippet Rengøring: Fixtur: Slebet/børstet. Fugetype: kantsøm Svejsestilling: PB Baggas/klassifikation: Streng 1 2-n Dimension, mm. Side Proces Tilsatsmaterialer / klassifikation 1) Diam Længde Wolfram: GAS / klassifikation 135 Robotic Sidergas S6 EN440: G3 Si mm AGA Mison 18 EN 14175: M21 Ar+18%co 2/ +0,03 No H2 C Streng 1 2-n Side Polar Ampere A DC Trådhast. m/min ,5-11,5 Udstik Spænding mm. V ,5-31,5 Hastigh. m/min/ Dyse Energi Q Søm Gasflow Pendling. Strækkel. (mm) mm. KJ/mm. Bredde nej Bemærkninger og andre oplysninger : No. 1: Opbevaring af tilsatsmaterialer : Tørt på lager C No. 2: Hæftninger : Skal kunne indgå i færdig svejsning, ellers skal de fjernes ved slibning No. 3: Rengøring/slibning : Ved flerstrengssvejsning rengøres mellem strengene og evt. kraterporer fjernes ved slibning. No. 4: Ved a-mål større end 4 mm, opbygges svejsningen som flerstrengs. No. 5: No. 6: Vi bekræfter at denne procedure specifikation er egnet for vores produktionsforhold Vi bekræfter, at denne svejseprocedure er opstillet iht. DS/EN ISO og på baggrund af DS/EN ISO Værksted, dato og underskrift. Værksted, dato og underskrift.

159 Svejseprocedurespecifikation. (WPS) Hvorfor procedureprøvning. Opskrift på svejseforløbet HAZ Myndighedskrav Kundekrav Kvalitetsstyringssystem EN Virksomhedens egne krav. Påvise at svejsningen ikke påvirker materialets metallurgiske egenskaber i negativ retning.

160 Kvalitetsstyring. EN1090 Eurocode 3 Dokumentation DS/EN ISO 3834 Svejsekoordination DS/EN ISO Arbejdets udførelse DS/EN 1011 Visuel Kontrol DS/EN 5817 Svejseprocedurer DS/EN ISO Certificering Standard. EN ISO 9606 Konstruktion Specifikation ISO9000 EN 29000

161 Svejseprocedurespecifikation. (WPS) De væsentlige variabler er : (EN 15609) 1. Entreprenør 2. Materialegruppe (EN 15608) 3. Godstykkelse 4. Rørdiameter 5. Svejsemetode 6. Svejsestilling 7. Fugetype 8. Tilsatsmateriale 9. Strømart 10. Beskyttelsesgasser 11. Varmetilførsel (svejsedata) 12. Forvarme 13. Mellemstrengstemperatur 14. Varmebehandling

162 Svejseprocedurespecifikation. (WPS) Praktisk udførelse af procedureprøvning. EN/ISO Vurdering af svejseopgaverne. Opstilling af pwps (EN/ISO 15609) ud fra tidligere erfaringer. Udføre svejsning iht. PWPS, data opsamles på WPQR. Svejseprøven testes, NDT DT, af tredje part. (FORCE) Resultatet af prøvningen noteres på WPQR. Data justeres og overføres til WPAR, hvis prøvningen er ok WPS`ere laves på baggrund af godkendt WPAR. WPS`ere sendes til endelig godkendelse hos bygherre. Evt. arbejdsbeskrivelser laves på baggrund af wps.

163 Svejseprocedurespecifikation. (WPS) Hvilke tests gennemføres ved en procedureprøvning. Geometriske fejl NDT. revner Porer bindingsfejl Slaggeindeslutning Metallurgiske fejl DT. Hårdhedsmåling Slagsejhedstest Trækprøvning Makroslib Tågetest. Korrosion)

164 Trækprøvning Hårdhedsmåling Slagsejhedstest

165 Svejseprocedurespecifikation. Kvalificeringsmetode. EXC 2 EXC 3 EXC 4 Svejseprocedure EN ISO x x x Præproduktionssvejseprøve EN ISO x x x Standardsvejseprocedure EN ISO x a - - Tidligere svejseerfaring EN ISO Prøvede tilsatsmaterialer EN ISO x b - - a. Kun for materialer S 355 og kun manuel eller delvis mekaniseret svejsning. b. Kun for materialer S 275 og kun manuel eller delvis mekaniseret svejsning.

166 Svejseprocedurespecifikation. Ting som bør overvejes i forbindelse med udførelse af wps i forhold til Ophæftning. Brug af start/stop plader. Fugetildannelse. Brug af beslag. Husk at der også skal foreligge Reparations wps

167 Svejseprocedurespecifikation. Gruppeopgave : Opstil en procedure for udarbejdelse og styring af svejseprocedurer. Proceduren skal leve op til kravene for udførelsesklasse EXC 3. Løsningsforslag : Gennemlæs relevant del af kravgrundlag i / EN Tag udgangspunkt i egne virksomheder eller en fiktiv virksomhed. Kravene i standarden skal være opfyldt.

168