Voldtægtsofre. Håndbog for fagpersoner. Redigeret af. Ole Brink

Transkript

1 Voldtægtsofre Håndbog for fagpersoner Redigeret af Ole Brink

2 Voldtægtsofre Håndbog for fagpersoner Copyright : Center for Voldtægtsofre ved Århus Universitetshospital, 2000 Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Layout: Anne Sørensen Tryk: Lavpristrykkeriet, Århus Forsideillustration: Livets træ. Maleri af Karin Jensen, 1999 ISBN:

3 Forfattere Ole Brink, 1. reservelæge, ph.d. Ulykkes Analyse Centret Århus Amtssygehus Ask Elklit, lektor, cand.psych. Psykologisk Institut Århus Universitet Erik Jensen, kriminalassistent Kriminalteknisk Afdeling, Århus Rigspolitichefen Maiken Knudsen, cand.psych. Center for Voldtægtsofre Århus Amtssygehus Lene Rindom, afdelingssygeplejerske Skadestuen Århus Amtssygehus Villy Sørensen, vicepolitimester, cand. jur. Århus Politi Annie Vesterby, vicestatsobducent, dr.med. Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet

4

5 Forord Bøger som denne burde være helt overflødige. Men vi må desværre erkende, at selv i vores civiliserede samfund forekommer der seksuelle overgreb, der efterlader oftest svært traumatiserede personer. Bogen henvender sig til personer, som i egenskab af deres profession kan møde ofre for voldtægt. Bogen er skrevet af en række personer, som har et stort erfaringsgrundlag i arbejdet med voldtægtsofre, men som også har et mangeårigt erfaringsgrundlag i samarbejdet på tværs af faggrupper. Forfatterne står bag etableringen af Center for Voldtægtsofre i Århus, og har i denne forbindelse også haft opgaven at uddanne det personale, som arbejder ved centret. En væsentlig del af indholdet i denne bog er undervisningsmateriale, som har været benyttet til denne opgave i Århus. Ole Brink Århus, februar 2000

6

7 Indhold 1. Indledning 11 Ole Brink 2. Det tværfaglige team ved et modtagecenter 17 Annie Vesterby Formål 17 Målgruppen 17 Opgaver for det tværfaglige team 17 - Sekretæren 17 - Sygeplejersken 18 - Lægen 18 - Psykologen 19 - Gynækologen 19 - Politiet Modtagelse og omsorg af ofre for voldtægt 21 Lene Rindom Centret ved skadestuen 21 Sygeplejerskens overordnede ansvar 22 Telefonisk kontakt til centret 22 Modtagelse på centret 23 Besøget i centret 24 Skal der sporsikres? 25 Dokumentation 26

8 4. Juridiske aspekter af voldtægtssager 29 Villy Sørensen Hvad er en voldtægt? 29 Krav til politi og anklagemyndighed 31 Men sagen skal have en start 32 Bistandsadvokat 34 Efter anmeldelsen 35 Varetægtsfængsling 36 Den retlige behandling 37 - Tilståelsessag 37 - Nævningesag 37 - Domsmandssager 37 - Anklageskrift 37 - Sagens akter 38 - Bevisfortegnelse 38 - Tiltalte 39 - Rettens sammensætning 39 - Vidner 39 Domsforhandlingen 39 Offererstatningsloven 41 Aktindsigt Personundersøgelse og sporsikring 43 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Forberedelse til undersøgelsen 44 Anamnesen 44 Undersøgelsesmaterialer 45 Den udvendige undersøgelse 47 Prøvetagning og sporsikring 48 - Prøver fra kroppen 49 - Sekretprøver 50 - Udstrygningspræparater 51 - Vaginalsekret 52 - Sekret fra glans penis 52 - Sekret fra anus 52 - Sekret fra mundhule 52

9 - Blod til DNA profilanalyse 53 - Hår 53 - Negleskrab 54 Undersøgelse af genitalier 55 Undersøgelse af anus 56 Undersøgelse af mundhulen 58 Håndtering af beklædning 58 - Afklædning af ofret 59 - Tørreskabet 61 - Ophængning af tøjet Psykologiske senfølger efter en voldtægt 63 Ask Elklit & Maiken Knudsen Muligheder for hjælp 63 Hvem var de første, der beskrev de psykologiske følger efter voldtægt hos en større gruppe? 64 Oplevelser af voldtægt 65 Det psykologiske chok 66 Traume variable 69 Usædvanlige sansemæssige oplevelser 70 Betydningen af specifikke omstændigheder 72 Umiddelbare reaktioner 74 Akut stressforstyrrelse 74 Kriterier for PTSD 75 Sekundære symptomer ved PTSD 77 Andre eftervirkninger 79 Traumatisering indlejret i det sociale felt 80 Social støtte 81 Andre instanser 82 En oversigt over traumatiseringsprocessen 82 Senfølger 83 Sårbarhedsfaktorer 84 Sammenfatning om eftervirkninger 86 Psykologisk førstehjælp til voldtægtsofre 87 Referencer 88

10 7. Nyttige adresser Nyttigt kildemateriale Appendiks (ikke inkluderet i pdf-udgaven) Journal- og registreringsskema fra Center for Voldtægtsofre i Århus Sygeplejerskens tjekliste ved Center for Voldtægtsofre i Århus Profylaksemedicin og follow-up Eksempel på en retslægelig erklæring Uddrag fra Sundhedsstyrelsens vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførte sygdomme Ansøgningsskema vedrørende erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

11 1. Indledning Ole Brink Voldtægt er en særdeles grov forbrydelse, som i mange tilfælde efterlader ofre med væsentlige fysiske og psykiske mén. Voldtægtsofre, som politianmelder, vil kunne møde personer fra mange forskellige faggrupper, heriblandt politi, læger, sygeplejersker, psykologer og jurister. Alle har hver deres arbejdsopgave. Voldtægtsofre vil være meget sårbare, og det er derfor vigtigt, at de ikke yderligere traumatiseres under mødet med disse fagpersoner. I Danmark vil det nok aldrig blive et rutinejob at arbejde med voldtægtsofre - heldigvis. Hver eneste offer bør betragtes som et selvstændigt individ udsat for et meget stort traume, men samtidig bør visse arbejdsrutiner i forbindelse med undersøgelse og samtale med ofre foregå efter standardiserede principper på baggrund af retningslinier og protokoller. Denne bog vil gennemgå nogle af disse principper. Vi har ikke noget samlet overblik over omfanget af voldtægter i Danmark. Vores kendskab til omfanget baseres primært på oplysninger fra politiets statistikker. I perioden fra 1960 og frem til 1970 erne politianmeldtes 200 voldtægter om året i hele Danmark. Herefter steg antallet af anmeldelser stærkt frem til midten af 1980 erne, hvor tæt ved 600 episoder årligt blev anmeldt. Udviklingen vendte i 1992 og har været faldende siden. I 1998 modtog politiet 418 anmeldelser om voldtægt. Geografisk foregår halvdelen af alle politianmeldte voldtægter vest for Storebælt, jf. figur 1. Fra udenlandske modtagecentre for voldtægtsofre ved vi, at mange ofre undlader at politianmelde et overgreb. I Danmark har vi intet overblik over de ikke-anmeldte voldtægter.

12 Fre deriks ber g Køben havn Ole Brink Antal 0-10 : : : : 42 Nordjyllands amt 3 Bornholms amt Ringkøbing amt 17 Viborg amt 11 Århus amt 54 Frederiksborg amt 25 Ribe amt 14 Vejle amt Vestsjællands amt Roskilde amt Københavns amt 61 Sønderjyllands amt 18 Fyns amt Storstrøms amt Figur 1. Den geografiske fordeling af alle politianmeldte voldtægter i 1998

13 Baggrund De fleste voldtægter udøves imod kvinder i alderen fra 15 til 26 år og de forgår typisk i tidsrummet fra midnat til kl. 6 om morgenen. Fire ud af ti af de politianmeldte voldtægter finder sted på lørdage eller søndage. I en undersøgelse udarbejdet af Rigspolitiet på baggrund af alle politianmeldte voldtægter i perioden fremgår det, at ofrene ofte kendte gerningsmændene på forhånd, se figur 2. Ukendt 50,0% Nyt bekendtskab 16,0% Tidl/nuværende kæreste/samlever 13,0% Kendt som ven 21,0% Figur 2. Relationer mellem offer og gerningsmand i 1163 voldtægtssager i årene i Danmark. Kilde: Rigspolitichefen. Voldtægters omfang og karakter i Danmark. København, 1998 Som det første sted i Skandinavien etablerede Oslo Helseråd i 1986 et akut modtagecenter, som kunne tilbyde tværfaglig hjælp til ofre for seksuelle overgreb. Modtagelse og behandling af ofrene blev etableret i tilslutning til Legevakten i Oslo. Dette modtagecenter har siden inspireret til lignende tilbud i det øvrige Skandinavien, men først i 1999 kunne Sundhedsstyrelsen i Danmark udsende en vejledning til amterne om

14 Ole Brink at etablere tilsvarende tilbud i Danmark. Sundhedsstyrelsen lægger i denne vejledningen op til, at der bør være ensartede procedurer i hele landet for modtagelse, retslægelig undersøgelse og behandling af voldsog voldtægtsramte kvinder. Siden 1979 har der i tilknytning til Ulykkes Analyse Centret ved Århus Amtssygehus været udført forskning i voldsulykker. Med baggrund i denne forskningsaktivitet er der i Århus opstået et tværfagligt netværk og tradition for at samarbejde mellem skadestuer, Retsmedicinsk Institut, politiet og Psykologisk Institut i Århus. Dette samarbejde var også anledningen til, at man i 1997 påbegyndte planlægningen af et modtagecenter for voldtægtsofre i Århus. Det har så resulteret i, at det første modtagecenter i Danmark blev indviet ved Århus Amtssygehus den 1. november Dette center sikrer, at alle voldtægtsofre i Århus Amt fremover kun behøver at henvende sig ét sted for at modtage hjælp. Ved centeret koordineres samarbejdet imellem de forskellige faggrupper, se figur 3. Retsmedicinsk Institut 3. Århus Politi 2. Offer for voldtægt 1. Center for voldtægtsofre Skadestuen Århus Amtssygehus Psykolog Gynækologisk afd. Skejby Sgh 6. Anden opfølgende behandling Figur 3. Center for Voldtægtsofre i Århus

15 Baggrund Uanset om et offer ønsker at politianmelde eller ej, så kan vedkommende henvende sig døgnet rundt og blive modtaget af en specialuddannet sygeplejerske. Udover den umiddelbare menneskelige omsorg og støtte tilbyder sygeplejersken at etablere en eventuel kontakt til politiet (såfremt det ikke allerede er sket), og der tilbydes en lægelig personundersøgelse og sporsikring. Der er mulighed for at overnatte ved centret i rolige og trygge omgivelser, og der tilbydes samtale med en psykolog indenfor 48 timer efter overgrebet. Tilbudet om psykologhjælp gælder alle, og det er gratis. Det anses for væsentligt, at et modtagecenter placeres centralt i bybilledet, er let tilgængeligt og at et offer kan henvende sig til en neutral adresse. I Århus er centret etableret i tilslutning til skadestuen ved Århus Amtssygehus. Når et voldtægtsoffer ankommer her, henvender vedkommende sig ved receptionen i skadestuen og bliver straks sluset udenom de vanlige venteværelser og undersøgelseslokaler i skadestuen. En sygeplejerske bliver tilkaldt og ledsager vedkommende til sygehusets patienthotel, hvor der er indrettet samtale- og undersøgelsesrum i mere rolige og neutrale rammer. Den tilkaldte sygeplejerske er nøglepersonen, der hele tiden bliver hos offeret og koordinerer, hvilke tilbud der skal iværksættes. Når en voldtægt politianmeldes, og en gerningsmand skal eftersøges, er det vigtigt, at der hurtigt sikres brugbart spor- og bevismateriale, og materialet skal også kunne hjælpe til en domsfældelse af gerningsmanden. I Århus er det rutinemæssigt læger fra Retsmedicinsk Institut, som udfører personundersøgelsen og sporsikringen, når der politianmeldes. De ofre, som kommer til centret i Århus, og som ikke umiddelbart ønsker at politianmelde, tilbydes også en lægelig personundersøgelse og sporsikring. Dette materiale gemmes i tre måneder og kan så benyttes, hvis et offer senere fortryder og alligevel vil politianmelde.

16

17 2. Det tværfaglige team ved et modtagecenter Annie Vesterby Formål 1. At dokumentere at et overgreb/ en voldtægt eller forsøg herpå har fundet sted. 2. At sikre biologiske spor. 3. At sikre nødvendig omsorg, behandling og opfølgning med henblik på forebyggelse af psykiske, fysiske og sociale mén. Formålet med centret opfyldes ved en tværfaglig indsats fra sekretærer, sygeplejersker, læger (læger ved Skadestuen, ortopædkirurger, gynækologer og retsmedicinere), psykolog, politi og jurist. Målgruppen Centret modtager et offer - mand eller kvinde - som angiver at have været udsat for akut voldtægt eller forsøg herpå, hvilket sædvanligvis er overgreb inden for 24 timer eller mindre end 48 timer, og tilbuddet gælder såvel de politianmeldte som ikke-politianmeldte. Opgaver for det tværfaglige team Sekretæren Når offeret henvender sig direkte uden forudgående politianmeldelse er det sekretærens opgave at notere personlige data og sørge for, at offeret bliver vist til vente-/samtalerummet på patienthotellet. Sekretæren kontakter herefter vagthavende sygeplejerske. Når politiet kontakter centret, er det sekretærens opgave at tilkalde vagthavende sygeplejerske.

18 Annie Vesterby Sker henvendelsen uden for sekretærens arbejdstid, er det skadestuesyge-plejerskens opgave at varetage disse funktioner. Sygeplejersken 1. Forklare offeret hvad der skal ske, samt at det drejer sig om et frivilligt tilbud. 2. Udfylde primære data på registreringsskemaet. 3. Gøre klar til lægeundersøgelsen. 4. Bistå ved lægeundersøgelsen, herunder med skitsetegning og fotografering. 5. Sammen med lægen sikre korrekt mærkning af alle prøver: a. beklædning b. biologiske spor til politimæssig efterforskning c. blod- og urinprøver d. andre prøver 6. Sikre korrekt mærkning, forsegling, forsendelse eller opbevaring af prøver. 7. Efter afsluttet undersøgelse signere registreringsskemaet. 8. Efter afsluttet undersøgelse bistå offeret i forbindelse med bad, omklædning og overnatning. 9. Sikre opfølgning ved mundtlige og skriftlige aftaler. 10. Sikre at registreringsskemaet går på plads i aflåst arkivskab. 11. Sikre at de nødvendige ting til brug for undersøgelsen er i undersøgelseslokalet. Lægen 1. Sikre at offeret/patienten forstår formålet med undersøgelsen og har kendskab til tilbud om akut psykosocial hjælp og opfølgende tilbud. 2. Forklare patienten, at det ikke er et almindeligt læge/patientforhold, men at undersøgelsens resultat/registreringsskema/prøver evt. vil blive anvendt til politimæssig efterforskning, og at lægen i så fald ikke er bundet af tavshedspligten (jf. Lægelovens paragraf 9 og undtagelser herfra). 3. Optage anamnese omhandlende kort referat af hændelsesforløb, tilstedeværende sygdom, gynækologisk anamnese, medicin, alkohol. 4. Registrering af tøj og sikring af dette om nødvendigt. 5. Registrering og dokumentation af fysiske skader.

19 Det tværfaglige team ved et modtagecenter 6. Samle eventuelle biologiske spor, hvis sådanne er tilstede. 7. Undersøgelse af genitalier og sikring af biologiske spor. 8. Undersøgelse af analregionen hvis indiceret og sikring af biologiske spor. 9. Undersøgelse for kønsoverført sygdom hvis indiceret. 10. Undersøgelse for evt. graviditet hvis indiceret. 11. Sikring af blod og urin hvis indiceret. 12. Udfylde registreringsskema, og mærke/signere alle prøver og sikre korrekt forsendelse eller opbevaring. 13. Dokumentere evt. supplerende undersøgelse, behandling eller indlæggelse. 14. Gøre opmærksom på, at patienten/offeret på et hvilket som helst tidspunkt i undersøgelsesforløbet kan sige fra. Psykologen At give akut og opfølgende psykosocial rådgivning og behandling. Gynækologen (bortset fra akut undersøgelse) Varetage opfølgende rådgivning og evt. behandling af gynækologiske følgevirkninger. Politiet! Det er vigtigt, at hele plejepersonalet er opmærksom på offerets særlige situation, og på at offeret har behov for omsorg, støtte og forståelse, men det er samtidig vigtigt at bibeholde objektiviteten af hensyn til en eventuel politimæssig efterforskning og et retsligt efterspil. Komme tilstede på centret for foretagelse af den initiale/primære afhøring af offeret. Tilkalde retsmediciner til centret for foretagelse af lægeundersøgelsen (såfremt der foreligger politianmeldelse). Vejledning om forløbet af den politimæssige efterforskning, offerets retsstilling, herunder bistandsadvokat og erstatning.

20

21 Modtagelse af og omsorg for ofre for voldtægt 3. Modtagelse af og omsorg for ofre for voldtægt Lene Rindom Centret ved skadestuen Center for Voldtægtsofre i Århus er placeret ved skadestuen på Århus Amtssygehus, hvor personalet i deres daglige arbejde har at gøre med personer, som har været udsat for pludseligt opståede skader. Personalet har faglig ekspertise i at tage vare på patienter, som har været udsat for en akut ulykke og har pådraget sig fysiske og/eller psykiske mén. Der skal også tages vare på de nære pårørende, arbejdskolleger eller vidner til andres ulykke, som derved er blevet påvirket af ulykken. Ulykker kan være alt fra små uheld til trafikulykker, arbejdsulykker, voldelige overfald, voldtægt eller vidne til samme, pårørende ved pludselige dødsfald o.l. I skadestuen forventes det, at det tværfaglige team bestående af læger og plejepersonaler hurtigt tager sig af de fysiske skader, patienterne kommer med. De umiddelbare psykiske reaktioner, der ofte præger patienterne er chok. Disse patienter er kendetegnet ved at være forstenede, grædende, tavse, snakkende, klamrende sig til plejepersonalet, bange for at være alene, bange for en mulig fysisk trussel eller tankerne og fantasien i forbindelse med den ubehagelige oplevelse. Disse reaktioner er plejepersonalet uddannet til at håndtere og gå ind i, således at der bliver etableret et tillidsfuldt samarbejde med patienten til gavn for behandlingen af både fysiske og psykiske skader. På samme måde er plejepersonalet uddannet til at drage omsorg for et offer med psykiske problemer, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, og som retter henvendelse til centret.

22 Lene Rindom Sygeplejerskens overordnede ansvar At tilrettelægge et hensigtsmæssigt forløb for offeret i centret og informere om dette. At informere, vejlede og i enkelte tilfælde rådgive om offerets muligheder på kort og lang sigt. At koordinere og informere om de forskellige sporsikringsundersøgelser og metoder i forbindelse med en voldtægt. At assistere lægen og være medansvarlig for udførelsen af sporsikringsundersøgelser til brug eller senere brug i en politimæssig efterforskning. At informere om og etablere kontakt til psykolog i efterforløbet. At informere om og sørge for eventuel lægelig opfølgning i ambulant regi. Telefonisk kontakt til centret Den første kontakt, et offer eller dennes pårørende har til centret, er ofte en telefonisk kontakt. Pårørende til et offer har også mulighed for at ringe ind og søge råd og vejledning. Mange pårørende har svært ved at håndtere situationen, idet voldtægtsoplevelsen kan indeholde ord og billeder, som den pårørende ikke tidligere har talt om eller sagt højt, da voldtægt gennem mange år har været tabu i samfundet. Derfor søges der ofte hjælp til at snakke om emnet og hjælp til at få offeret ind til centret, så der kan tages vare på vedkommende. Kan det lade sig gøre, tales der med offeret pr. telefon for at tilkendegive, at centret netop er en hjælp til vedkommende og en mulighed for at sætte ord på oplevelsen og bekræfte overfor offeret, at det der er sket er en kriminel handling. Det er vigtigt at informere og vejlede om de muligheder og valg, der findes, og om at personalet står til rådighed, hvis vedkommende kommer til centret. Vælger offeret at komme i centret, er der mulighed for at sikre spor allerede inden ankomsten.! Husk at fortælle offeret ved telefonisk kontakt, at vedkommende ikke må: 1. spise eller drikke 2. vaske sig 3. rense negle 4. børste tænder 5. frisere sig 6. tisse 7. skifte tøj 8. skifte tampon/bind

23 Modtagelse af og omsorg for ofre for voldtægt Hvis offeret har skiftet tøj, tampon eller bind, bed om at det brugte medbringes til centret. Offeret skal huske at medbringe skiftetøj. Årsagen til den restriktive udmelding er, at alle disse punkter beskriver områder på offeret, som kan indeholde fremmed DNA fra en mulig gerningsmand. Selve sporsikringen handler netop om at finde fremmed DNA på offeret til bekræftigelse af offerets historie og beviser for, at en forbrydelse har fundet sted, hvilket har betydning i en retssag mod en formodet gerningsmand. Modtagelse på centret Ofre for voldtægt eller voldtægtsforsøg vil ofte først henvende sig til politiet for at anmelde forbrydelsen. Udover anmeldelse til politiet valgte nogle tidligere at gå til praktiserende læge eller at leve med forbrydelsen uden at turde involvere andre i hændelsen, idet andre muligheder ikke fandtes i praksis. Derfor har den almindelige befolkning lært, at voldtægt og voldtægtsforsøg primært har noget med politiet at gøre. Når et voldtægtsoffer i dag henvender sig til politiet for at anmelde forbrydelsen, foretager politiet en kort afhøring af offeret, så de med det samme kan starte en eventuel efterforskning på gerningsstedet. Dernæst kører politiet offeret op til Center for Voldtægtsofre for at få lavet en sporsikringsundersøgelse. Hvis den voldtagne med det samme tager ind til centret og giver udtryk for ønske om at anmelde forbrydelsen, vil sygeplejersken tage kontakt til politiet, som så kommer op i centret for at lave en foreløbig afhøring af offeret. For at støtte og senere hen hjælpe med at huske, hvad der blev sagt, er det en fordel, at sygeplejersken deltager i politiets afhøring af offeret. Det kan være til stor hjælp, at sygeplejersken allerede inden politiet kommer, har forklaret, hvad der vil ske under en afhøring, f.eks. ved at prøve at forberede offeret på de nærgående og uddybende spørgsmål, politiet vil stille. Hvis offeret ikke er forberedt, kan det få negative konsekvenser, da offeret let kommer til at opleve de mange spørgsmål som udtryk for mistro. Dette kan medføre en sekundær viktimisering. Organisatorisk og fysisk er Center for Voldtægtsofre placeret ved skadestuen på Århus Amtssygehus, hvor en gruppe af personalet fra skadestuen varetager centrets opgaver. I alt har godt 20 plejepersonaler (19 sygeplejersker, afdelingens sekretærer samt en social- og sundhedsassistent, benævnt som sygeplejersken) gen-

24 Lene Rindom nemgået undervisning i centrets pleje- og behandlingstilbud, så der altid er en uddannet sygeplejerske på vagt til at tage sig af offeret. Om natten er sygeplejersken på rådighedsvagt og kan tilkaldes i løbet af 30 minutter. Centret modtager både mænd og kvinder, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Børn, der været udsat for seksuelle overgreb, henvises til pædiatrisk afdeling på Skejby Sygehus. Besøget i centret Offeret og eventuelle pårørende eller venner modtages af sygeplejersken i centret, og sammen går de over på patienthotellet, hvor der er indrettet et specielt rum/en stue til samtale og sporsikringsundersøgelse. Hvis offeret ankommer alene, er det sygeplejerskens første opgave at finde ud af, om de nærmeste skal orienteres, om der er et ønske om, at disse eventuelt skal komme til centret og i så fald at få taget kontakt til dem. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at offeret kan vælge denne mulighed fra f.eks. pga. følelsen af at udlevere sig selv eller i misforstået hensyntagen til den anden - kan de tåle at høre de forfærdelige ting, der er sket mig?. Offeret kan have fornemmelsen af at være skyld i eller at have medskyld i overgrebet og derfor ikke ønske pårørende til stede, som skal høre om det. Følelsen af skam kan være så overskyggende, at offeret ikke har den mindste lyst til overhovedet at tænke på at dele det med andre. Afhængig af omstændighederne vil det oftest være en fordel for offeret at have en pårørende eller ven hos sig, så offeret har en betroet at snakke tingene igennem med senere hen. Uanset hvad beslutningen bliver på dette punkt, må sygeplejersken støtte op om den beslutning, offeret tager. Har offeret givet udtryk for selv at have haft skyld eller medskyld i forseelsen, f.eks. ved at have taget en person med hjem fra fest, påhviler det sygeplejersken at indprente offeret, at vedkommende ikke har bedt om at være i den nuværende situation, og er der sagt nej til seksuelle handlinger, så betyder det nej og offeret kan derfor ikke være skyld i eller medskyldig i det aktuelle overgreb. I den forbindelse kan det påpeges overfor offeret, at politiet ser på voldtægt og voldtægtsforsøg som lovovertrædelser, der skal retsforfølges, og hvor offeret er hovedvidnet til forbrydelsen. For at bygge en tillidsfuld situation op offer og sygeplejerske imellem, gælder det om at få offeret til at føle sig tryg i sygeplejerskens nærhed, og dette forudsætter, at sygeplejersken kan rumme et tavst, grædende eller meget talende offer. Der skal gives plads til, at offeret kan sætte ord på det gennemlevede. Eventuelt skal

25 Modtagelse af og omsorg for ofre for voldtægt sygeplejersken hjælpe med at sige ordene, da de kan være for skræmmende til at blive sagt højt - og af den grund forbliver usagte både pga. tabuets magt og det smertefulde i oplevelsen. Ofre er tit følsomme overfor at se, mærke og fornemme, om den lyttende person kan bære at høre om de forfærdelige ting, offeret har gennemlevet. Dette stiller krav til sygeplejersken om at signalere sin professionalisme ved at modtage det sagte roligt og uden nogen form for afsky, men ved at udvise støtte og tilkendegive sympati for offeret og bekræfte det forfærdelige i, at forbrydelsen kunne finde sted. Får offeret oplevelsen af, at modtageren til det sagte ikke kan håndtere/tåle beskrivelserne fra voldtægten, kan offeret trække sig og vælge at være tavs eller undlade at fortælle alle grusomheder for ikke at støde sygeplejersken fra sig. Dette efterlader et offer, som må få fornemmelsen af at bære på en frygtelig oplevelse alene, for hvis sygeplejersken i centret ikke kan tåle at høre detaljerne, hvem kan så? Sygeplejersken vil prøve at hjælpe offeret til at få kontrol over sig selv og sine handlinger igen ved gentagne gange at forklare, at det er op til offeret, hvor meget vedkommende vil være med til, og hvad der skal ske, f.eks. anmeldelse af forbrydelsen med efterfølgende sporsikringsundersøgelse. For at offeret kan træffe valg og tage beslutninger, er viden en nødvendighed. Når offeret vælger noget fra, kan det være udtryk for manglende viden, indsigt og forståelse for det fravalgte. Sygeplejersken har et ansvar for at vurdere offerets beslutning og eventuelt handle på baggund af det. Handlingen kan være at informere, forklare og eventuelt undervise i forskellige tilbud i centret, så det fravalgte ender med at blive et udtryk for et reelt ønske og behov. Skal der sporsikres? Selvom offeret i situationen ikke kan overskue at tage stilling til, om forbrydelsen ønskes anmeldt eller ej, har det ikke betydning for sikring af eventuelle spor fra voldtægten. Hvis forbrydelsen er anmeldt, kontakter politiet retsmedicineren, der så foretager sporsikringen i samarbejde med sygeplejersken i centrets lokaler. Hvis offeret bestemmer sig til ikke i første omgang at anmelde forbrydelsen, tilkalder sygeplejersken en specielt uddannet læge tilknyttet centret, som er på tilkald til at udføre lægeundersøgelsen og dermed sporsikringen. I dette tilfælde bliver materialet forseglet og gemt i centret i op til 3 måneder. I denne periode kan offeret overveje at anmelde hændelsen, uden at det forringer mulighederne for at

26 Lene Rindom finde eventuelle beviser for overfaldet, da sporerne er forseglet og gemt i centret og kan hentes frem til en politimæssig efterforskning. Hvis offeret vælger at anmelde forbrydelsen senere, skal der rettes henvendelse til politiet om, at vedkommende tidligere har været i centret, hvor der blev lavet sporsikring. Materialet kan så udleveres, når offeret har underskrevet et dokument, der giver lægen og sygeplejersken lov til at udlevere de forseglede sporprøver. Dokumentation Uanset hvem der foretager den lægelige undersøgelse, bliver alle spor registeret og beskrevet i en protokol, som primært udfyldes af lægen, men hvor sygeplejersken også har et medansvar for korrekt registrering. Hvor omfattende undersøgelsen skal være afhænger af offerets ønsker. Den voldtægtsramte kan til enhver tid sige helt eller delvist fra overfor konkrete undersøgelser og prøver. Her er det igen vigtigt at fortælle om konsekvenserne ved at vælge fra, så offeret har truffet sine valg ud fra en reel valgmulighed, hvilket kan efterlade offeret med en følelse af at have kontrol over sin egen situationen. Sygeplejersken har ansvaret for at tilrettelægge et så hensigtsmæssigt pleje- og behandlingsforløb som overhovedet muligt. For at holde styr på, om sygeplejersken husker at informere, vejlede og rådgive offeret under opholdet i centret, er der udarbejdet en tjekliste. Tjeklisten er beregnet til kort at gengive offerets historie, til afkrydsning, til dokumentation af sygeplejerskens handlinger og til kommentering af de forskellige valg og fravalg, der er foretaget undervejs i samtalen med offeret og dennes pårørende. Tjeklisten kan være det eneste udfyldte dokument efter et besøg, hvis offeret ikke ønsker at anmelde overgrebet til politiet og heller ikke ønsker at få lavet sporsikring med læge deltagelse. I disse tilfælde møder offeret kun sygeplejersken, som orienterer om tilbudene i centret og muligheden for efterfølgende psykologhjælp, hvilket vil fremgå af tjeklisten (se appendiks). Offeret kan benytte badeværelset i tilknytning til centrets lokale, dette er ofte yderst kærkommen, da offeret ofte har fornemmelsen af, at kroppen er beskidt og ulækker og psykisk en følelse af en indre urenhed, som skal gnubbes og skures væk. Offeret får mulighed for at overnatte i centret eventuelt sammen med en pårørende, hvis der er behov for dette. Sluttelig informerer sygeplejersken offeret om, at centrets psykolog vil kontakte vedkommende en af de nærmeste dage enten per telefon eller

27 per brev. Psykologen vil herefter sammen med offeret finde ud af, om der er behov for fremtidig psykologhjælp og lave individuelle aftaler. Offeret bliver også opfordret til efterfølgende at ringe til centret og få en snak med den sygeplejerske, som har været til stede under hele forløbet, hvis der skulle være behov for at genopfriske oplysningerne eller svare på nogle uddybende spørgsmål. Er spørgsmålene af mere generel karakter, vil der ved henvendelse til centret døgnet rundt være en sygeplejerske, som vil kunne svare, informere og vejlede. Modtagelse af og omsorg for ofre for voldtægt

28

29 Juridiske aspekter af voldtægtssager 4. Juridiske aspekter af voldtægtssager Villy Sørensen Hvad er voldtægt? Siden Danmarks første straffelov i 1866 har der eksisteret bestemmelser, der opstiller et retlig værn for kvinders frie valg af seksualpartner. Den vigtigste bestemmelse er nu formuleret i Straffelovens Stk. 1. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 6 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. En række betingelser skal være opfyldt, før bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Samleje skal være opnået, for at handlingen i fuldt omfang er omfattet af bestemmelsen, eller i hvert fald være søgt opnået, idet der i så fald er tale om et strafbart forsøg jf. Straffelovens 21. I den juridiske tradition har det altid været forudsat, at der skulle være tale om et heteroseksuelt forhold. Tiltvunget er samlejet både, hvis der anvendes mekanisk tvang, vold eller trusler om vold som middel. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor kvinden ikke har været særligt bange for det indtil nu passerede, men for at undgå yderligere vold har givet efter for pressionen.

30 Villy Sørensen Der hersker ikke tvivl om, at bestemmelsen også omfatter situationer, hvor f.eks. trussel om vold ikke retter sig mod kvinden selv, men mod hendes barn eller anden person, som hun er tæt knyttet til. Selv om gerningsmand og offer er samlevende eller gift med hinanden, udelukker det ikke anvendelse af bestemmelsen, selvom der bevismæssigt kan opstå vanskeligheder, hvis de på tidspunktet for domsforhandlingen stadigt er samlevende. De fleste strafferetsteoretikere anser forbrydelsen for fuldbyrdet, når penis er indført i skeden. Det har en vis betydning at kunne fastslå tidspunktet for fuldbyrdelsen, idet der for gerningsmanden er mulighed for at opgive sit forehavende indtil dette tidspunkt med den konsekvens, at der så slet ikke bliver tale om et strafansvar for voldtægt. Det bør dog tilføjes, at de selvstændige, strafbare handlinger, gerningsmanden måtte have begået indtil dette tidspunkt - som f.eks. vold - vil kunne straffes. Selvom alle de objektive betingelser (vold, trussel om vold, anden tvang og samleje) er opfyldt, er det imidlertid ikke sikkert, at gerningsmanden kan straffes. Det kræves yderligere, at det kan bevises, at han har haft forsæt til alle elementerne i forbrydelsen. Det er hans onde vilje, der straffes. Påstår han, at han har misforstået signalerne, kan det vise sig umuligt for anklagemyndigheden at løfte denne del af bevisbyrden. Anklagemyndigheden skal bevise, at den sigtede har slået eller truet offeret for at opnå samleje, altså godtgøre på en for retten overbevisende måde, at gerningsmanden er klar over, at han ikke ville have opnået sit mål uden anvendelse af denne pression. Har gerningsmanden eksempelvis slået kvinden, men umiddelbart herefter har den opfattelse at volden er overstået, kærlige følelser opstået, og at det er disse følelser, der er årsag til, at de efterfølgende har samleje, kan det være vanskeligt at bevise hans forsæt hans onde vilje til voldtægt. Kvinden kan derimod have den opfattelse, at han vil slå hende yderligere, hvis hun ikke efterkommer hans ønske om samleje. I den situation er der for hende ingen tvivl om, at hun er blevet voldtaget, mens manden kan have en helt anden opfattelse.

31 Juridiske aspekter af voldtægtssager Krav til politi og anklagemyndighed Når straffeprocessen er reguleret af mange detaljerede regler, skyldes det en frygt for, at uskyldige borgere skal blive udsat for overgreb fra statsmagten. Historisk er der naturligvis baggrund for en sådan bekymring. Derfor er det nødvendigt at skabe en vis beskyttelse for de borgere, der får hele det statslige apparat mod sig i forbindelse med en straffesag. I Retsplejelovens 96, stk. 2 står anført, at efterforskningen ikke blot skal skaffe grundlag for, at de skyldige drages til ansvar for deres handlinger, men også, at uskyldige ikke forfølges. Efterforskningen skal kort og godt være objektiv. Dette krav er efter Retsplejeloven egentlig kun knyttet til anklagemyndighedens arbejde, men der er ikke tvivl om, at kravet også gælder de politifolk, der foretager efterforskningen. Man kan altså ikke som politimand udelukkende gå på jagt efter de informationer, der udgør beviser for den sigtedes skyld, men må også bestræbe sig på at finde de oplysninger, der taler til gunst for ham. Når kvinder, der afhøres som vidner i en sag, hvor de har anmeldt voldtægt, føler, at afhøringen af dem går ubehageligt tæt på, hænger det ofte sammen med den pligt, politiet har til også at søge de oplysninger, der taler til gunst for den sigtede. Efter afhøringen føres forklaringerne ind i en såkaldt politirapport, som den der anmelder skal have lejlighed til at gennemlæse, godkende og eventuelt underskrive. Det er imidlertid frivilligt, om man ønsker at underskrive. Når efterforskningen er forbi, er det anklagemyndigheden, der skal afgøre, om beviserne har en sådan styrke, at man også har mulighed for at få den sigtede dømt i retten. Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden. Sigtede skal altså ikke bevise, at han er uskyldig. Anklagemyndigheden skal ikke alene kunne bevise, at de objektive krav i Straffelovens 216 er opfyldt (udøvet vold og derigennem opnået samleje), men også at de subjektive krav er opfyldt. Disse går ud på, at sigtede havde forsæt til ( ond vilje ) gennem vold, trussel om vold eller på anden måde tvinge kvinden til samleje. Mener man ikke at kunne løfte denne bevisbyrde, må man undlade at rejse tiltale.

32 Villy Sørensen Sågar hvis der er tvivl om sigtedes skyld, må tiltalerejsning undlades. Det er ikke enhver tvivl, der skal komme sigtede til gode, men der kan opstå en tvivl, der gennem oplysninger i sagen understøtter hans forklaring om, at han f.eks. har misforstået kvindens signaler. Dette skal dog ikke forstås således, at man aldrig kan føre en sag om voldtægt, såfremt man kun har sigtedes og det mulige offers forklaring. Voldtægtsofferet er i denne sammenhæng at betragte som et vidne og betegnes i juridisk sprogbrug som den forurettede. Det er sjældent, at der udover de involveredes forklaringer er andet end tekniske beviser (lægeerklæringer o.l.). Neutrale vidner til selve handlingen findes sjældent! Det er endog meget ofte således, at der heller ikke er tekniske beviser. Trusler om vold efterlader ikke synlige spor! Alligevel vil sagen kunne fremmes, idet bevisførelsen er fri, dvs. ikke bundet af formelle krav (f.eks. to vidner er ikke i kraft af deres antal mere værd end eet). Det er altså muligt at rejse sagen og bringe den for retten med kun to - modstridende - forklaringer. Domstolen kan så selv tillægge de to forklaringer den vægt, man mener de er værd og træffe sin beslutning om domfældelse eller frifindelse i overensstemmelse med denne opfattelse. Men sagen skal have en start Normalt vil det være således, at en forurettet, der - som man hele tiden må erindre sig - også er sagens vigtigste vidne, henvender sig til politiet og anmelder, at vedkommende har været udsat for voldtægt. Sagen kan også starte med, at politiet gennem andre kanaler bliver opmærksom på, at en person har været udsat for voldtægt. I den situation skal politiet af sig selv starte en efterforskning. Den forurettede har ikke pligt til at anmelde, hvad hun har været udsat for. Sundhedspersonalet, der måtte komme i kontakt med offeret, har ikke pligt til at anmelde forholdet. Dette personale er undergivet en tavshedspligt, der indebærer, at de må have patientens accept på, at forholdet anmeldes til politiet. I forbindelse med en anmeldelse og i øvrigt også i forbindelse med senere forklaringer såvel overfor politiet som i retten, skal opmærksomheden henledes på, at det er strafbart at an-

33 Juridiske aspekter af voldtægtssager melde en forbrydelse, der ikke er begået (Straffelovens 165). Det er endvidere med en endnu højere strafferamme strafbart at give urigtige oplysninger til politiet, der medfører, at en uskyldig person risikerer at blive sigtet eller tiltalt for et forhold, han ikke har begået (Straffelovens 164). Ingen er i øvrigt forpligtet til at afgive forklaring overfor politiet. Efter Retsplejelovens 750 er der kun pligt til at give oplysninger om navn, adresse og fødselsdato men ikke personnummer. Som nævnt er ingen forpligtet til at afgive forklaring til politiet. Det gælder såvel sigtede som vidner, og man må heller ikke anvende tvang for at få dem til det. Denne ret til ikke at sige noget gælder for sigtedes vedkommende også i retten. Vidner derimod er pligtige at afgive forklaring i retten, medmindre de er undergivet en eller anden undtagelsesbestemmelse (Der kan være tale om vidnefritagelse eller - udelukkelse). Det betyder, at man kan indkalde et vidne, der ikke ønsker at give oplysninger til politiet, til et retsmøde, hvor vidnet så er tvunget til at afgive forklaringen. Dette kan sågar lade sig gøre i forbindelse med efterforskningen men inden man har besluttet, om der skal rejses tiltale. Den sigtede skal ved en politiafhøring udtrykkeligt gøres opmærksom på, at han ikke har pligt til at afgive forklaring. Der er også en anden gruppe af personer, hvor politiet direkte skal oplyse, at de ikke har pligt til at udtale sig. Det er de personer, der er omfattet af forskellige vidneudelukkelsesog vidnefritagelsesregler. Det drejer sig specielt om den sigtedes nærmeste. Det kunne f.eks. være en hustru, der anmelder at hun er blevet voldtaget af sin mand. Som allerede beskrevet i indledningen hindrer det ikke anvendelse af Straffelovens 216, at gerningsmand og forurettede er gift eller samlevende, men er kvinden det eneste vidne, og ønsker hun ikke at give informationer til politiet under efterforskningen, giver det unægtelig nogle vanskeligheder med at etablere de beviser, der skal til for at beslutte sig til at rejse tiltale. Vedrørende sundhedspersonalet er der to vigtige bestemmelser i Retsplejelovens afsnit om vidner.

34 Villy Sørensen For det første fremgår det af Retsplejelovens 169, at offentligt ansatte kun må afgive forklaring om det, de har erfaret i kraft af deres arbejde, hvis deres arbejdsgiver samtykker i, at forklaringen afgives. For det andet fremgår det af Retsplejelovens der er en særregel bl.a. omfattende læger, men ikke sygeplejersker - at den viden, de som læger har fået gennem udførelsen af deres arbejde, kan der ikke afgives forklaring om, medmindre man har fået patientens samtykke. I begge regler er anført, at retten kan tilsidesætte dem således, at det omtalte personale kan pålægges at afgive forklaring. Når en voldtægtssag verserer, findes der i Retsplejelovens 1017b en regel, der giver forurettede en vis beskyttelse. Reglen går ud på, at man kan straffes med bøde, hvis man offentligt giver meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet. Bistandsadvokat I Retsplejelovens 741a er nævnt en kreds af personer, heriblandt den forurettede i en voldtægtssag, der har krav på efter begæring at få beskikket en bistandsadvokat af retten. Beskikkelsen af denne advokat kan ske allerede under efterforskningen, og politiet har pligt til at gøre forurettede opmærksom på muligheden allerede inden den første afhøring. Advokatens pligt er at støtte forurettede ved afhøring både hos politiet og i retten og ved opgørelse af eventuelle erstatningskrav. Advokaten har ikke mange aktive beføjelser og må under efterforskningen kun overvære afhøringen af den forurettede. Advokaten har endvidere krav på at få adgang til den del af politirapporterne, der indeholder den forurettedes forklaring. Efter tiltalerejsningen har advokaten ret til at se alle sagens akter, men må ikke uden politiets samtykke underrette den forurettede om indholdet. Dette forbud hænger naturligvis sammen med, at hendes vidneforklaring ikke må påvirkes af indholdet af de andres forklaringer. I retten er det absolut ikke meningen, at advokaten skal bistå anklagemyndigheden! Desværre er bistandsadvokatens rolle endnu ikke beskrevet i Retsplejeloven.

35 Juridiske aspekter af voldtægtssager Er der et erstatningskrav, kan han naturligvis stille spørgsmål, hvis de har betydning for størrelsen af kravet, ligesom han kan procedere - dvs. samlende fortælle retten om sin opfattelse om erstatningskravet. Derimod kan han ikke procedere om pligten til at betale erstatning, idet pligten har nøje sammenhæng med skyldspørgsmålet i straffesagen. De erstatningskrav, der kan være tale om at gøre gældende, er direkte værditab ved tingsskade (f.eks. ødelagt eller beskadiget tøj). Det kan også dreje sig om udgifter til helbredelse, f.eks. udgifter til psykiater eller psykolog, tabt arbejdsfortjeneste og endelig erstatning for tort, der er en standardiseret størrelse. Tort er betegnelsen for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred eller ære. Efter anmeldelsen Når anmeldelse om voldtægt er indgivet, findes der forskellige muligheder for, hvordan politi og anklagemyndighed kan reagere. Politiet kan afvise en indgivet anmeldelse, hvis der slet ikke findes grundlag for at indlede en efterforskning jf. Retsplejelovens 749, stk. 1. Det kan f.eks. skyldes, at den handling der indgives anmeldelse om slet ikke kan karakteriseres som værende voldtægt, fordi de objektive elementer mangler. Forurettede vil skriftligt blive underrettet om afvisningen og også få en forklaring på, hvorfor man fra politiets side har truffet denne afgørelse. Samtidig underrettes man om den eksisterende klagemulighed. Der skal klages til den regionale Statsadvokat inden fire uger, efter man har fået meddelelse fra politimesteren om afvisningen. Den regionale Statsadvokat kan omgøre politimesterens beslutning. Er efterforskningen nok begyndt, men skønnes det, at der ikke er grundlag for at fortsætte den, jf. Retsplejelovens 749, stk. 2, (man kan være nået til det resultat et stykke inde i efterforskningen, at man aldrig vil kunne finde gerningsmanden, fordi personoplysningerne simpelthen ikke er gode nok), reageres der på samme måde, og underretning, klagemulighed og -frist er de samme som beskrevet ovenfor. Såfremt efterforskningen er afsluttet, har anklagemyndigheden en vifte af valgmuligheder. Viser det sig, at sigtelsen er grundløs, fordi man har sigtet den forkerte person som følge af de informationer, man har fået under efterforskningen (jf. Retsplejelovens 721, stk. 1 nr. 1), underrettes forurettede om

36 Villy Sørensen dette med en forklaring og information om, at afgørelsen skal være påklaget til den regionale Statsadvokat inden fire uger efter meddelelsen og kun kan omgøres til ugunst for den sigtede, hvis det kan nås at forkynde en sådan omgørelse inden 2 måneder fra afgørelsens dato, jf. Retsplejelovens 724. Selv om sigtelsen ikke er grundløs, kan det alligevel være, at sagen ikke kan rejses. Det skyldes i så fald, at anklagemyndigheden ikke mener at kunne løfte bevisbyrden. Underretning og klageadgang er som ovenfor beskrevet. Som allerede beskrevet kan man her have en situation, hvor kvinden har al mulig grund til at opfatte sig selv som voldtaget, og sagens slutning udelukkende skyldes anklagemyndighedens manglende mulighed for at løfte sin bevisbyrde. Der er absolut ikke grund til at fortolke slutningen af sagen som en konsekvens af, at man ikke stoler på kvindens oplysninger. Forurettede har vel nok netop i denne situation et meget stort behov for støtte ikke alene fra familie og venner, men også fra sundhedspersonale i videste omfang. sagen er også en realistisk mulighed, man bør drøfte med forurettede både inden anmeldelsen og undervejs i efterforskningsfasen. Varetægtsfængsling Hvis politi og anklagemyndighed er af den opfattelse, at beviserne i sagen allerede indledningsvis er af en sådan karakter, at den ikke skal afvises og sigtede anholdes, kan det overvejes, om gerningsmanden eventuelt skal fremstilles for en dommer med henblik på varetægtsfængsling. Denne overvejelse skal ske meget hurtigt. Det fremgår nemlig af Grundloven, at han skal fremstilles for en dommer, inden der er gået 24 timer efter anholdelsen (grundlovsforhør). Man kan ikke skønsmæssigt beslutte sig for, at en sigtet skal varetægtsfængsles. I Retsplejelovens 762 er angivet en række meget detaljerede betingelser, der skal være opfyldt. Disse betingelser er naturligvis både politiet, anklagemyndigheden og ikke mindst retten bundet af. Derfor varetægtsfængsles ikke alle. Ikke alene er der behov for efterfølgende støtte, men dette resultat af

37 Juridiske aspekter af voldtægtssager Men af dette faktum må man ikke drage den slutning, at så rejses der heller ikke tiltale. Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem spørgsmålet om varetægtsfængsling og tiltalerejsning. Den retlige behandling Resulterer anklagemyndighedens overvejelser i at man kan løfte bevisbyrden, er der flere forskellige løsninger afhængig af sagens karakter og sigtedes holdning til sigtelsen. Tilståelsessag Erkender han sig skyldig vil sagen blive indbragt for retten ved en såkaldt begæring om efterforskningsforhør. Har forurettede et erstatningskrav, vil hun og hendes eventuelle bistandsadvokat blive indkaldt til retsmødet for at få mulighed for at gøre kravet gældende. Derimod vil hun ikke blive afhørt. Kun sigtede afhøres, og på grundlag af hans forklaring afsiger retten, der beklædes af én dommer, sin dom. Den kan af såvel den dømte som af anklagemyndigheden ankes til landsretten, hvis der ikke er tilfredshed med straffens udmåling. Nævningesag Såfremt sigtede nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden ønsker at nedlægge påstand om, at han idømmes en fængselsstraf på 4 års fængsel eller derover, udarbejdes der et anklageskrift, og med dette sendes sagen til landsretten, der som første instans skal behandle sagen for et nævningeting, hvor de 12 nævninger selv afgør spørgsmålet om den tiltaltes skyld. Strafudmålingen fastsættes af de 12 nævninger og de tre deltagende juridiske dommere i fællesskab. Skyldspørgsmålet kan ikke ankes, mens strafudmålingen kan ankes til Højesteret. Domsmandssager De fleste sager for overtrædelse af Straffelovens 216 føres for en domsmandsret i den retskreds, hvor handlingen er begået. Anklageskrift Sagen starter med, at anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift, som sammen med sagens dokumenter fremsendes til den ret, der skal behandle sagen.

38 Villy Sørensen Anklageskriftet, der formuleres efter samme retningslinier, uanset hvordan sagen skal afgøres: a) tilståelsessag kaldes begæring om efterforskningsforhør, men formuleringen er den samme, b) nævningesag, c) domsmandssag, er den formelle ramme for sagsbehandlingen på samme måde, som parterne i en civil sag gennem skriftveksling angiver grænserne for den senere behandling for domstolen. I anklageskriftet skal anføres forbrydelsens hjemlede navn, i dette tilfælde voldtægt. Forbrydelsen skal beskrives med de kendemærker, der er angivet i Straffeloven. For voldtægtsforbrydelsen skal det altså anføres, at man gennem vold eller et af de andre elementer har tiltvunget sig samleje. Det væsentligste krav er imidlertid, at det skal indeholde en kort angivelse af det forhold, for hvilket tiltale er rejst, dvs. hvor, hvornår og hvordan er handlingen begået. Sagens akter Foruden anklageskriftet fremsendes sagens akter (politirapporter, fotos, tekniske erklæringer, lægeerklæringer mm.). oplysninger herom i form af straffeattest og tidligere domme. Det er også tænkeligt, at den tiltalte har været gennem en undersøgelse af sine personlige forhold, foretaget af Den frie Kriminalforsorg (kaldes en personundersøgelse), og han kan også have været undergivet en mentalundersøgelse. Resultatet af sådanne undersøgelser overlades ligeledes retten. Bevisfortegnelse For at angive omfanget af domsforhandlingen og underrette forsvareren om, hvad anklagemyndigheden vil fremkomme med af oplysninger under domsforhandlingen, skal sagen også indeholde en bevisfortegnelse. I denne bevisfortegnelse er anført de vidner, som anklagemyndigheden vil afhøre, og her skal man erindre sig, at anklagemyndigheden er undergivet det før omtalte objektivitetsprincip, hvilket betyder, at man også skal indkalde de vidner, der har udtalt sig til gunst for den tiltalte. De dokumenter i form af tekniske erklæringer mm., man vil påberåbe sig, skal naturligvis også anføres i fortegnelsen. Hvis det drejer sig om en tidligere straffet person vedlægges endvidere

39 Juridiske aspekter af voldtægtssager Tiltalte Når sagen er berammet - dvs. når retten har besluttet sig for, hvornår sagen skal behandles i retten - udarbejdes en stævning, der forkyndes for tiltalte (sigtede skifter navn til tiltalte, når anklageskriftet er sendt til retten). I stævningen er angivet, hvad der sker, hvis han udebliver (han kan f.eks. anholdes af politiet og bringes til retten). Rettens sammensætning Retten finder fra domsmandslisten de to domsmænd, der skal medvirke. Disse domsmænd er lægdommere, der naturligvis er inhabile, hvis de på den ene eller anden måde har en personlig eller arbejdsmæssig tilknytning til enten tiltalte eller vidnerne. Vidner Vidnerne - herunder forurettede - indkaldes ligeledes til et bestemt klokkeslæt den dag sagen skal domsforhandles. Er disse tilsigelser rettidigt forkyndt, er vidnerne, uanset om de mener, at de er undergivet vidnefritagelses- eller udelukkelsesgrunde, pligtige at møde frem. Gør de ikke det, eksisterer der en vifte af tvangsmuligheder. De kan pålægges en bøde, de kan afhentes ved politiets foranstaltning, de kan tvinges til at betale de udgifter, deres udeblivelse har forårsaget, de kan pålægges en løbende bøde, indtil de møder frem, og endelig kan de tages i forvaring, indtil vidneforklaring kan finde sted, eller de indvilliger i at afgive forklaring. Vidnet kan dog højst tages i forvaring i indtil 6 måneder. Domsforhandlingen Når sagen starter i retten, er følgende i hvert fald tilstede: Retsformanden, der er jurist, sammen med de to domsmænd, anklageren, tiltalte, hans forsvarer og en eventuel bistandsadvokat, men normalt også tilhørere og pressens repræsentanter. Udgangspunktet i alle straffesager er, at dørene er åbne, og der er fri adgang for stort set alle interesserede. Der må også refereres fra retsmødet. Når det drejer sig om voldtægtssager, er der dog en mindre indskrænkning i offentlighedsprincippet, idet det af Retsplejelovens 29a, stk. 1 fremgår, at dørene efter begæring fra forurettede holdes lukkede under hendes forklaring. Det resulterer naturligvis også i, at hendes forklaring ikke kan refereres i pressen.

40 Villy Sørensen Det giver voldtægtsprocessen den skævhed, at offentlighedens kendskab bliver indskrænket til at omfatte tiltaltes forklaring om det passerede. Processen indledes ved, at anklageren læser anklageskriftet op, og at tiltalte udtaler, om han kan erkende sig helt eller delvis skyldig. Derefter bliver han afhørt af anklageren, der som grundlag for sin afhøring har de forklaringer, der er afgivet til politirapport. Det skal her indskydes, at de forklaringer der skal lægges til grund for dommen, skal afgives umiddelbart for den dømmende ret. Konsekvensen af dette er, at man ikke kan bruge politirapporter som bevismateriale, og at alle skriftlige beviser skal læses op i retten. Når anklagerens afhøring er forbi, har forsvareren samme mulighed. Endvidere kan retten stille supplerende spørgsmål. Uanset hvem der stiller spørgsmålene, er tiltalte frit stillet med hensyn til, om han vil besvare dem, idet han allerede inden afhøringen bliver gjort bekendt med, at han som tiltalt har ret til at undlade at besvare spørgsmål. Tiltalte vil heller ikke blive straffet for at tale usandt, når blot han ikke derigennem kaster mistanke om noget strafbart på nogle uskyldige personer. Når afhøringen af tiltalte er overstået, er det vidnernes tur. Hvis vidnerne - herunder forurettede - er tiltaltes nærmeste, har de mulighed for i medfør af Retsplejelovens 171 at bede om ikke at blive afhørt. Bestemmer retten, at de skal afhøres, eller er de ikke omfattet af Retsplejelovens 171, får vidnerne at vide, at de skal sige sandheden, og gør de ikke det, kan de straffes for overtrædelse af Straffelovens 158 for falsk forklaring. Som tidligere nævnt er det endvidere strafbart både at give oplysninger om et strafbart forhold, der ikke er begået (Straffelovens 165) eller give oplysninger, der medfører risiko for, at en uskyldig kan blive sigtet for et strafbart forhold, han ikke har begået (Straffelovens 164). Hvis et vidne er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt under gennemgang af efterforskningen, dvs. Retsplejelovens 169 og 170, tvinges retten også her til at tage beslutning om, hvorvidt disse vidner skal afhøres, hvis de ikke frivilligt kan acceptere at afgive vidneforklaring og har fået henholdsvis arbejdsgiverens eller patientens accept. Selve afhøringen foregår på samme måde som beskrevet vedrørende de tiltalte.

41 Juridiske aspekter af voldtægtssager Både tiltaltes og vidnernes forklaringer refereres til retsbogen (der er ikke tale om afskrift af forklaringerne). Når tiltalte og vidner er afhørt, sker der oplæsning af de dokumenter, anklager og forsvarer vil anvende under sagen. Anklageren procederer herefter, dvs. han konkluderer sin opfattelse på baggrund af, hvad der er sket i retten, og giver udtryk for sin opfattelse af skyldspørgsmål og strafudmåling. Forsvareren får herefter ordet og giver udtryk for sin opfattelse. Såvel anklager som forsvarer har mulighed for at besvare modpartens hovedindlæg, kaldet henholdsvis replik og duplik. Den tiltalte får slutteligt af retsformanden mulighed for at knytte supplerende bemærkninger til såvel det under bevisførelsen fremkomne som det under proceduren nævnte. Herefter trækker retten sig tilbage for at votere. Det betyder, at de drøfter såvel skyldspørgsmålet som strafudmålingen. De har én stemme hver, og der afgives dom efter stemmeflertallet. Frifindes tiltalte, har anklagemyndigheden 14 dage til at anke dommen til landsretten. Dømmes han, kan man nøjes med at anke strafudmålingen. Findes tiltalte skyldig, har han 14 dage til at anke såvel skyldspørgsmålet som strafudmålingen eller eventuelt kun strafudmålingen. Domfældte kan også vælge at modtage dommen. Sammen med afgørelsen af skyldspørgsmålet vil der også normalt være taget stilling til, om forurettede skal have erstatning, og hvilken størrelse denne erstatning skal have. Spørgsmålet om erstatning kan imidlertid henvises til at blive afgjort ved et civilt søgsmål. Offererstatningsloven Gennem lov nr. 277 af 26. maj 1976 er der givet visse muligheder for ofre for forbrydelser til at få erstatning fra staten. Det gælder, hvis domfældte ikke kan betale erstatning. Det gælder også, hvis gerningsmanden ikke kan findes, er under 15 år eller er utilregnelig. Hovedbetingelsen er, at der sker hurtig anmeldelse af forholdet til politiet.

42 Villy Sørensen Normalt vil der ikke kunne tages stilling til en erstatningsansøgning, der indgives mere end 2 år efter lovovertrædelsen er begået. Aktindsigt I straffesager er der ikke samme muligheder for at opnå viden om indholdet som i administrative sager. Det fremgår af forvaltningslovens 18, at det ikke kan lade sig gøre at få indsigt, før sagen er afgjort, dvs. enten sluttet af anklagemyndigheden i medfør af Retsplejelovens 721 eller 749, eller endt med - efter tiltalerejsning domfældelse eller frifindelse. Derudover skal der opfyldes visse detaljerede betingelser. Anmodningen om aktindsigt skal være rimelig begrundet i partens mulighed for at varetage sine interesser. Har dokumenterne været fremlagt i retten, skal spørgsmålet om aktindsigt afgøres efter princippet i Retsplejelovens 41. Det fremgår heraf, at man ikke kan få indsigt, før sagen er afsluttet. En yderligere betingelse er, at man ikke kan få aktindsigt, såfremt der er grund til at frygte for, at dokumenterne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

43 Personundersøgelse og sporsikring 5. Personundersøgelse og sporsikring Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Til forskel fra mange andre forbrydelser foregår en voldtægt oftest, uden der er andre vidner tilstede end offer og gerningsmand. Indsamlet bevis- og spormateriale er sammen med offerets forklaring derfor meget vigtig for at bekræfte, at en voldtægt har fundet sted. Uden vidner eller beviser for et overgreb kan det blive påstand mod påstand, og det kan medføre, at en sigtelse mod en formodet gerningsmand frafaldes. Spormateriale kan være med til at identificere mulige gerningsmænd og dermed bidrage til en hurtig opklaring af forbrydelsen. Det er af stor betydning, at en personundersøgelse og sporsikring udføres systematisk og med stor omhu. I værste fald kan det betyde, at bevismaterialet må forkastes, og en gerningsmand ikke kan dømmes på grund af manglende beviser. Fra Rigspolitiets undersøgelse over voldtægtsanmeldelser i perioden fremgår det, at 61% af anmeldelserne resulterede i en sigtelse mod en formodet gerningsmand. Offerets forklaring var den væsentligste årsag til en sigtelse (75% af tilfældene). Sikrede spor var kun direkte årsag til sigtelse i ganske få sager, men indirekte årsag ved ¼ af alle sigtelser. Samme undersøgelse viste også, at kun 59% af ofrene var blevet undersøgt af en læge. Blandt de som blev lægeundersøgt, var der til gengæld påvist tegn på fysisk skade hos 72%. Hvis et overgreb først anmeldes lang tid efter, at det har fundet sted, kan det være årsag til ikke at gennemføre en lægelig undersøgelse. I dette kapitel er personundersøgelsen opdelt i den udvendige undersøgelse af kroppen, undersøgelse af genitalier og anus samt undersøgelse af mundhule. Herudover omtales

44 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen selve prøvetagningen og håndteringen af spormaterialet særskilt. Hvor omfattende en personundersøgelse skal være, og hvor mange prøver der skal sikres, er individuelt. Det vil afhænge af oplysningerne fra anamnesen om overgrebets omfang og karakter. I tilfælde af en politianmeldelse vil resultatet fra personundersøgelsen blive sammenfattet i en retslig erklæring; der ses et eksempel herpå i appendiks. Forberedelse til undersøgelsen Det er vigtigt at være grundigt forberedt forud for undersøgelsen. Alt nødvendigt materiale og udstyr skal på forhånd være tilstede i undersøgelses- og samtalelokalet. Det inkluderer blandt andet journalark eller registreringsskemaer til notater, materiale til brug ved sporsikringen, prøveglas og henvisningssedler til bakteriologiske undersøgelser, gynækologiske instrumenter, medicin samt udstyr til eventuel billeddokumentation. Det er en fordel at benytte et journalskema, der med en systematisk opbygning sikrer, at der bliver spurgt til alle væsentlige detaljer ved anamnesen, og at de objektive fund registreres tilsvarende systematisk. Materiale til sporsikringen kan samles i færdige kits, som indeholder alle de nødvendige prøvesæt. Senere i dette kapitel gennemgås indholdet i et sporsikringskit; i appendiks ses et eksempel på en undersøgelsesprotokol, som benyttes ved Center for Voldtægtsofre i Århus. Anamnesen Den undersøgtes forklaring om hvor og hvornår overgrebet har fundet sted samt oplysninger vedrørende den seksuelle handling noteres. Anamnesen skal også indeholde oplysninger om, hvad offeret har foretaget sig efter overgrebet. Har vedkommende skiftet tøj, børstet tænder, været i bad eller på toilettet, er det informationer, som kan være af stor betydning, når resultaterne fra sporsikringen skal tolkes. På baggrund af anamnesen skal opmærksomheden skærpes vedrørende sporsikringen og hvorfra eventuelle prøver bør tages. Har voldtægten fundet sted udendøre, kan tøjet været fyldt med spor og bør derfor nøje sikres. Er der oplysninger om, at offeret er blevet bidt eller kysset på kroppen, må der omhyggeligt undersøges for mærker i huden, og sekretprøver bør sikres til DNA bestemmelse. Bidmærker bør samtidigt dokumenteres ved foto.

45 Personundersøgelse og sporsikring Undersøgelsesmaterialer Retsmedicinsk Institut og Kriminalteknisk Afdeling i Århus har efter anmodning fra Center for Voldtægtsofre i Århus sammensat et kitsæt til anvendelse ved undersøgelse af voldtægtsofre. Kit-sættet består af en forseglet papæske indeholdende alle de materialer, som der kan blive brug for ved personundersøgelsen og sikringen af en beklædning, se beskrivelse nedenfor. Kit-sæt, bestående af forseglet papæske, hvori materialerne er opdelt i 5 grupper. Alle materialerne er henholdsvis sterile eller fri for DNA. Når undersøgelsen er gennemført, skal papæsken være tom. Det vil sige, at evt. overskydende ubrugte materialer fjernes (anbringes i en opsamlingsboks), og æsken benyttes derefter til at opbevare de sikrede spor fra undersøgelsen. Dog med undtagelse af blodprøver mv., der skal opbevares i fryseskab.

46 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Gruppe 1 Journalark, indholdsfortegnelse, fotolabel med målestok og ID-nr. samt label til forsegling af æsken med de sikrede spor. Gruppe 2 Blod til alkoholundersøgelse, samt blanket og forsendelsesmaterialer. Gruppe 3 Blod og urin til medicin undersøgelse, samt blanket og forsendelsesmaterialer.

47 Personundersøgelse og sporsikring Gruppe 4 Blod til DNA Glas og tandstikker til negleskrab Kam til kæmning af hår Kuvert til løse hår og fiber Kuverter til hårprøver Pincet Vatpinde med tilhørende papemballage Objektglas Sterilt vand Blanket og forsendelsesmaterialer Gruppe 5 Papir som underlag ved afklædning 5 papirposer til beklædning Labels til mærkning og lukning Den udvendige undersøgelse Først vurderes offerets almene og psykiske tilstand, herunder eventuel påvirkning af medicin eller alkohol. Beklædningen undersøges for, om den er tilsmudset, iturevet eller om der mangler beklædningsdele. Senere i dette kapitel gennemgås detaljeret, hvordan beklædningsdele håndteres og sikres.

48 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Der ses efter tilsmudsning på kroppen, og suppleret med oplysninger fra anamnesen sikres eventuelle sekret- og andre sporprøver fra kroppen (gennemgås også mere detaljeret senere i kapitlet). Herefter gennemføres en minutiøs top til tå undersøgelse af hele kroppen. For hver læsion beskrives lokalisation, størrelse og udseende med samtidig angivelse på en skitse eller ved fotodokumentation. Læsioner hos volds- og voldtægtsofre er ofte karakteriseret ved deres hyppige lokalisation på hoved-ansigt og hals. Oftest er det følger efter stump vold i form af blodudtrædninger, hudafskrabninger og kvæstningssår. Er der i anamnesen oplysninger om greb mod halsen, er det vigtigt at undersøge for punktformede blødninger (petecchier) i øjne, mundslimhinde, ansigt og bag ørene - udover naturligvis undersøgelse for trykmærker på halsen. Bid- og sugemærker kan ses hos voldtægtsofre - især på hals, skuldre og bryster, og her skal der igen huskes prøver til sekretundersøgelse. Andre karakteristiske fund efter seksuelle overgreb er klem- og trykmærker på bryster, og mærker på inder- og yderside af hofterne samt på bagdelen opstået i kampen om at tiltvinge samleje. Et offer, som har ligget udendøre eller på andet hårdt underlag, kan have karakteristiske mærker på skuldre, ryg og bagdel. Prøvetagning og sporsikring En del af prøvetagningen og sikringen af de biologiske spor kan med fordel gennemføres forud for den udvendige undersøgelse - eventuelt sideløbende hermed. Det nødvendige udstyr til prøvetagningen findes i prøvekittet og er samlet i posen mærket Prøver til biologiske spor.! Alle sikrede prøver skal mærkes med navn, cpr.-nummer, prøvens art og fra hvilket område prøven er sikret. Læge/sygeplejerske signerer med tidspunkt for udtagelsen! Der skal benyttes mundbind, handsker og hue ved prøvetagningen.

49 Personundersøgelse og sporsikring Prøver fra kroppen Fra huden kan der være indikation for at sikre prøver til undersøgelse for blod-, sæd- eller spytpletter. Indtørrede pletter aftørres med steril vatpind fugtet med en dråbe sterilt vand. Vatpindene anbringes i æsken, som lukkes og forsegles. På æsken anføres persondata og hvorfra på kroppen prøven er taget.

50 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Sekretprøver Sekretprøver til undersøgelse for sæd udtages med tørre, sterile vatpinde. Sekretprøver tages fra 1) Mundhule 2) Vagina 3) Anus Hvor mange, og fra hvilke områder der skal sikres, sekretprøver vil afhænge af anamnesen vedrørende overgrebet. Ved sikring af sekretprøver benyttes altid to tørre vatpinde fra hvert område. Vatpindene anbringes i papæsken (en æske fra hvert område). Æsken lukkes og forsegles. Persondata, og hvorfra prøven er taget,noteres på æsken.

51 Personundersøgelse og sporsikring Udstrygningspræparater Udstrygningsprøver til mikroskopisk undersøgelse udtages fra 1) Mundhule 2) Vagina 3) Anus Hvor mange områder, der skal tages prøver fra afhænger af anamnesen vedrørende overgrebet. Objektglas mærkes med persondata, og der angives hvorfra prøven er taget. Objektglas anbringes i boksen.

52 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Vaginalsekret Prøver af vaginalsekret til undersøgelse for sæd udtages med tørre sterile vatpinde fra a) introitus vaginae b) fornix posterior Der anvendes to vatpinde med sekret fra hvert område, og der fremstilles ét udstrygningspræparat fra hvert sted (med den først anvendte vatpind). Vatpindene fra introitus (to stk.) anbringes sammen i ét hylster og vatpindene fra fornix posterior i et andet hylster. Såvel objektglas (1 stk. introitus vaginae, 1 stk. fornix posterior) som hylstre til vatpindene mærkes, signeres og forsegles.! Alle vatpinde og objektglas skal være tørre før tillukning og forsegling Sekret fra glans penis Sikres med to tørre sterile vatpinde (én ad gangen) ved at aftørre glans penis flere gange med vatpindene. Disse anbringes i et hylster, der mærkes, signeres og forsegles. Sekret fra anus Der anvendes to vatpinde, som en ad gangen føres ind gennem analåbningen for sikring af sekret. Med første vatpind fremstilles udstrygningspræparat på tørt objektglas. Såvel objektglas som hylster til vatpinde mærkes, signeres og forsegles. Sekret fra mundhule Der anvendes to sterile vatpinde - men én ad gangen, og med den først anvendte (nr. 1) fremstilles et udstrygningspræparat på tørt objektglas. Sekretet sikres ved, at vatpindene føres én ad gangen hen over kindslimhinden langs læber og gummer (især furen herimellem) samt ganen. Såvel objektglas som hylsteret til vatpindene mærkes, signeres og forsegles.

53 Personundersøgelse og sporsikring Blod til DNA profilanalyse (der bør ikke udtages blodprøve, såfremt der er givet blodtransfusion inden for den sidste uge) Der udtages to prøver ved venepunktur i rør indeholdende EDTA (lilla prop). Rørene skal vendes nogle gange umiddelbart efter prøvetagningen. Blodet skal opbevares i køleskab. Hår Hovedhår: Referenceprøve udtages ved at klippe ca. 30 hår ud med rod. Hårene sikres i prøvepose/kuvert og mærkes med det område, hvorfra prøven er taget. Pubeshår: Sikres (mindst 30) fra partiet over symfysen og scrotum, resp. labia majora. Prøverør forefindes i pose mrk. "Prøver til biologiske spor".

54 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Negleskrab Til negleskrab benyttes tandstikkere og prøverør som vist på foto. Der tages skrab fra hver finger, og der benyttes separat tandstikker og prøverør til hver finger. Tandstikker og skrab anbringes i prøverøret, og alle prøverør mærkes med persondata.

55 Personundersøgelse og sporsikring Undersøgelse af genitalier (gynækologisk undersøgelse - underlivsundersøgelse) Formål Visuel inspektion af ydre genitalier, skedeindgang (introitus), skede (vagina) og livmodermund (cervix uteri): - Dokumentation af fund og skader/læsioner. - Indsamling af biologiske spor/materiale til efterforskningsmæssig brug og evt. prøver for køns-overført sygdom. Udføres af Læger (retsmediciner/skadestuelæge/ ortopædkirurg/gynækolog), som har kendskab til denne undersøgelse - evt. ved kurser eller som ansat på Retsmedicinsk Institut. Læger, som ikke tidligere har udført disse undersøgelser i praksis, skal udføre de første under supervision (sker i praksis ved at Retsmedicinsk Institut tilkaldes for at overvære de ikke-politianmeldte undersøgelser). Forholdsregler - Information til patienten om undersøgelse og formål. - Observation offeret under forløbet og afbryde undersøgelsen, hvis offeret bliver utilpas. Udstyr - Gynækologisk leje. - Gynækologiske instrumenter. - Handsker. - Kitsættet til sikring af biologisk materiale. - Prøvesæt til kønsoverførte sygdomme. Fremgangsmåde 1. Gør klar til undersøgelsen. 2. Informer patienten/offeret. 3. Anbring patienten i gynækologisk leje. 4. Observer kønsbehåring og sikr evt. fremmed kønsbehåring. 5. Inspicer ydre genitalier (incl. lårenes inderside og mellemgulvet) for nye eller ældre læsioner, tegn på infektion, usædvanlig lugt eller fremmed materiale. 6. Dokumentation af evt. fund på skitse og evt. ved foto. 7. Sikr fremmed materiale fra ydre genitalier (jf. voldtægtssættet). 8. Få patienten til at slappe af. 9. Adskil de store skamlæber og inspicer de små skamlæber, moderforgård og skedeindgang for fund og evt. læsioner.

56 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen 10. Sikr skedesekret fra skedeindgang (introitus vaginae): Før vatpind (nr. 1) netop ind gennem skedeindgangen, fremstil udstrygningspræparat (på rent objektglas), som lufttørres og mærkes. Sikr vatpinden (jf. voldtægtssættet). Tag endnu en vatpind (nr. 2) fra skedeindgangen. Sikr denne sammen med nr Spred forsigtigt skamlæberne og indfør forsigtigt speculum for inspektion af skede og livmodermund. 12. Dokumenter evt. fund på skitse og evt. ved foto. 13. Sikr skedesekret fra fornix posterior (bag livmodermunden) som tidligere nævnt (jf. 10). 14. Sikr evt. prøver for kønsoverført sygdom (gonoré, chlamydier). 15. Mærk, signer og forsegl alle prøver.! Sekretprøver fra skede - dvs. vatpind og udstrygning - skal være lufttørre før forseglingen af hensyn til efterfølgende DNA-analyse. Undersøgelse af anus Formål * Visuel inspektion af ydre og indre anale strukturer. * Dokumentation af fysiske fund og skader/læsioner. * Indsamling af spor og biologisk materiale til efterforskningsmæssig brug. Udføres af! Det er for DNA-analysen vigtigt, at DNA ikke nedbrydes: * derfor skal sikret materiale til DNA-analyse være tørt før opbevaring og forsendelse * der må ikke ske forurening med fremmed materiale - derfor mundbind, handsker og hue * der må ikke ske forbytning Jævnfør tidligere (se undersøgelse af genitalier).

57 Personundersøgelse og sporsikring Forholdsregler Jævnfør tidligere (se undersøgelse af genitalier). Udstyr - handsker - anoskop - kitsættet Fremgangsmåde 1. Gør klar til undersøgelsen. 2. Informer patienten om undersøgelsen. 3. Anbring patienten i gynækologisk leje/knæ-albueleje/sideleje. 4. Inspicer ydre anale strukturer og omgivende væv for forandringer, friske eller ældre læsioner, tegn på infektion, usædvanlig lugt eller fremmed materiale. 5. Dokumenter evt. fund på skitse og evt. ved foto. 6. Sikr evt. fremmed materiale (jf. kitsættet). 7. Sikr sekretprøver fra analåbningen ved at føre vatpind (nr. 1) netop inden for anal-åbningen; fremstil udstrygnings-præparat på rent objektglas, lad det lufttørre og sikr vatpinden. Tag endnu en vatpind (nr. 2) og indfør på lignende vis, men uden udstrygning. Sikr begge vatpinde, der skal være tørre, i samme æske - mrk. nr. 1 og 2. Mærk og signer. 8. Næste procedure udføres, hvis anamnese og fund indicerer dett og man kan få patienten til at slappe af i endebalderne. 9. Indføre forsigtigt anoskopet så dybt som muligt. 10. Tag prøver som nævnt under 7, hvis indiceret. 11. Dokumenter evt. fund og skader/læsioner. 12. Mærk, signer og forsegl alle prøver.! Det er vigtigt: * at vatpindene er tørre for at undgå nedbrydning af DNAmateriale * at der ikke sker forurening med fremmed DNA-materiale. derfor mundbind, handsker og hue at der ikke sker forbytning - derfor vigtigt "chain of custody" Alle vatpinde skal være lufttørre før forsegling og opbevaring.

58 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Undersøgelse af mundhulen 1. Forklar patienten om formålet. 2. Inspicer læbernes slimhinde, gummer, furer mellem læber og gummer, slimhinde, gane og svælg. 3. Dokumenter fysiske forandringer og skader/læsioner på skitse og evt. ved foto. 4. Hvis anamnese eller fund indicerer dette: Sikr sekretprøver på to vatpinde (jfr. kitsættet). Før/tør én vatpind (nr. 1) langs læbernes indvendige side, over gummerne og i furen herimellem og over kindslimhinden. Fremstil et udstrygnings-præparat på rent objektglas, som tørres. Før endnu en vatpind (nr. 2) som ovenfor nævnt, men uden udstrygninger. Sikr begge vatpinde i samme æske, forsegl, mærk og signer. Håndtering af beklædning Offerets beklædning kan give mange værdifulde oplysninger om gerningsmand og hændelsesforløb. Derfor er det meget vigtigt at håndtere beklædningsdelene rigtigt, så sporene ikke går tabt og således, at der ikke efterfølgende kan rejses tvivl om sporenes oprindelse. Genetiske spor som sperma, blod og spyt skal være tørt før nedpakning, ellers vil materialet hurtigt blive nedbrudt pga. forrådnelse. Tørring af beklædningsdele skal ske ved stuetemperatur, ellers bliver det genetiske materiale ødelagt. Der må ikke anvendes varmekilde for at fremme processen.! Det er meget vigtigt, at der anvendes handsker, mundbind og hue ved håndteringen af beklædningen Til emballage må kun anvendes de materialer, der er fri for DNA. Tørreskabet skal være rengjort efter de gældende retningslinier, og nøglesystemet er brugerens garanti for, at skabet ikke er forurenet efter rengøringen. Disse forholdsregler tages for at sikre mod enhver afsmitning med fremmed DNA. Tør beklædning emballeres med en beklædningsdel i hver pose for at undgå afsmitning mellem de enkelte beklædningsdele. Eventuelt beskadigede beklædningsdele (defekt lynlås, rivninger m.v.) behandles forsigtigt, så tilstanden så vidt muligt ikke ændres. Det er nødvendigt med en protokol for efterfølgende at kunne dokumentere, at retningslinierne er fulgt.

59 Personundersøgelse og sporsikring Afklædning af offer Underlagspapir DNA-fri afdækningsstykke, (som findes i undersøgelseslokalet), bredes ud på gulvet som underlag for afklædningspapiret, på hvilket forurettede skal stå og klæde sig af. Papirunderlaget benyttes for at opfange evt. løse hår og fibre mv., som kan falde af beklædningen under afklædningen. Afklædningen Personen placeres midt på papiret, hvor afklædningen foretages. Emballeringen af beklædningen Hvis beklædningen er tør, kan den emballeres i papirposerne. Der anbringes kun én beklædningsdel i hver pose. Poserne lukkes med label. Fugtigt beklædning skal i tørreskabet, før det nedpakkes, se efterfølgende.

60 Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen Underlagspapiret Underlagspapiret sammenfoldes, så evt. materiale bliver inde i papiret, og det sammenfoldede papir anbringes igen i plastemballagen og mærkes med label som beklædningsposerne. Samlet emballering Beklædningen og underlagspapiret anbringes i æsken sammen med de øvrige spor, og æsken forsegles med den røde label som tegn på, at æsken er brugt og indeholder spor fra det pågældende ofre. Evt. større beklædningsdele, der ikke kan være i æsken, anbringes i en pose ved siden af, der skal være lukket/- forseglet med den hvide label.

61 Personundersøgelse og sporsikring Tørreskabet Fugtig beklædning skal tørres i et rent og DNAfrit tørreskab. Tørreskabet er DNAfrit, når alle indvendige flader er rengjorte og efterfølgende tørret over med klud, opvredet i 10% klorinopløsning. Tørreskabet skal være aflåst for at sikre, at det vedbliver at være DNAfrit, til det skal anvendes. Nøglen til tørreskabet anbringes i en lukket og forseglet kuvert. Når kuverten er brudt, anses tørreskabet for at være brugt og skal rengøres, (også selv om der ikke har været hængt tøj op i det).

62 Ask Elklit & Maiken Knudsen Når tørreskabet har været brugt, efterlades nøgle med vedhæng i låsen som signal til rengøringspersonalet om, at skabet skal rengøres. Ophængning af tøjet Hvis tørreskabet er forsynet med stænger, forsynes de med plastovertræk, og tøjet kan hænges direkte på stængerne, eller der kan anvendes engangsplastbøjler. Hvis tørreskabet er forsynet med bøjlestang, anvendes kun engangsplastbøjler.! Tørringen skal ske ved almindelig stuetemperatur, ellers bliver genetisk materiale ødelagt Der må ikke anvendes varmekilde for at fremme processen

63 Psykiske følger efter en voldtægt 6. Psykiske følger efter en voldtægt Ask Elklit & Maiken Knudsen Muligheder for hjælp Center for Voldtægtsofre i Århus startede d , og i løbet af 1-2 år vil der være adskillige voldtægtscentre over hele landet. Såfremt der ikke findes et voldtægtscenter i det amt, hvor man er bosiddende, eller man af den ene eller anden grund ikke ønsker at benytte sig af et voldtægtscenter, kan man søge hjælp via egen læge. Egen læge har mulighed for at tilbyde samtaler, men det kan være forskelligt fra læge til læge, i hvilket omfang dette tilbud benyttes, ligesom der kan være problemstillinger, som egen læge mener, der skal en anden faglig ekspertise til for at hjælpe. Via egen læge har man desuden mulighed for at bede om en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. Der er i Danmark forhandlet en overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykologforening der berettiger, at følgende persongrupper kan få tilskud til psykologbehandling: 1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre. 2. Trafik- og ulykkesofre. 3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer. 4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom samt deres pårørende. 5. Pårørende ved dødsfald. 6. Personer der har forsøgt selvmord. 7. Kvinder, der som følge af misdannelse ved fostret, får foretaget abort efter 12. graviditetsuge. Får man en lægehenvisning til en privatpraktiserende psykolog, kan man kun benytte psykologer, der har en aftale med Sygesikringen, og som

64 Ask Elklit & Maiken Knudsen har et ydernummer. Via den henvisende læge kan man få oplyst, hvem man kan blive henvist til. Man kan få bevilliget op til 12 konsultationstimer. Sygesikringen betaler en vis del af konsultationstaksten, men der er en egenbetaling på i alt kr. 224,- (pr. januar 2000). Har man problemer med økonomisk at kunne klare egenbetalingsdelen, kan man kontakte sin sagsbehandler i hjemkommunen, kontanthjælpsafdelingen, og forespørge om muligheden for at søge egenbetalingen dækket. Er man medlem af Sygeforsikringen danmark, er man berettiget til et tilskud på 90,- kr. pr. gang fra danmark, såfremt man modtager psykologhjælp under Sygesikringsordningen. En anden mulighed er, at man frit og efter eget ønske kan henvende sig til en privatpraktiserende psykolog, hvor man selv betaler pr. konsultation. Vejledende minimumstakst for en konsultation er kr. 590,- pr. gang (pr. januar 2000). Ud over ovenstående mulighed for at søge hjælp kan man kontakte Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Rådhusstræde 7, 1. sal, 8900 Randers, tlf , åben mandag - fredag kl Landsforeningen tilbyder såvel juridisk, social og psykologisk bistand. Herudover findes der i flere større byer Socialvagter, Krisecentre for voldsramte kvinder og Mødrehjælpen, hvor man kan søge hjælp, ligesom der eksisterer forskellige frivillige organisationer som Joansøstrene og Selvhjæpsgrupper. I kapitel 7 er der en liste med navne, adresser og telefonnumre på nogle af de steder, hvor man kan søge hjælp. Hvem var de første, de beskrev de psykologiske følger efter voldtægt hos en større gruppe? Sygeplejersken Ann Burgess & sociologen Linda Holmstrom (1974) undersøgte 92 voldtægtsofre ved en døgnåben skadestuemodtagelse i Boston. De beskrev som de første, hvad de kaldte det traumatiske voldtægtssyndrom, der består af et tofaset forløb: 1) Disorganisering med stærke somatiske og emotionelle reaktioner. Kvinderne reagerede enten ekspressivt eller behersket. 2) Reorganisering efter to-tre uger. Problemerne var her typisk mareridt, fobisk angst og seksuelle problemer. En lille gruppe kvinder havde de komplekse problemstillinger i form af depression, psykotisk adfærd, suicidaladfærd, misbrug, psykosomati-

65 Psykiske følger efter en voldtægt ske forstyrrelser eller udadreagerende adfærd. Årsagerne hertil lå i disse kvinders tidligere eller nuværende fysiske, psykiske og sociale problemer. Den tilbudte kriseintervention og rådgivning via telefon eller hjemmebesøg var tilsyneladende effektiv. Siden Burgess og Holmstroms første undersøgelse er der fremkommet meget ny viden om de psykologiske og sociale processer efter voldtægt. En måde at skaffe sig et overblik på er via figur 1. Handlemuligheder Overfaldsomstændighederne Personlighed og sårbarhed Udløsende begivenhed: voldtægt/ voldtægtsforsøg Social støtte familie/venner/ myndigheder Fysiske, psykiske, sociale eftervirkninger Figur 1: De vigtigste elementer i forståelsen af processen efter voldtægt Oplevelser af voldtægt Vedrørende begivenheden (se figur 1) så er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke automatisk kan gå ud fra, en gennemført voldtægt har flere negative følgevirkninger end et voldtægtsforsøg. Enkelte undersøgelser viser, at den afbrudte eller forhindrede voldtægt kan være mere belastende end den gennemførte voldtægt. Et andet forhold man skal være opmærksom på er, at den subjektive

66 Ask Elklit & Maiken Knudsen oplevelse af et overgreb kan være forskellig fra den f.eks. juridiske. Mary Koss (1985) har lavet undersøgelser, hvor hun fik studerende til at forholde sig til grad af kontrol, ufrihed og tvang i forbindelse med seksuelle erfaringer. Baseret på omfanget af tvang var der mange, der havde været udsat for voldtægt, men som ikke selv definerede hændelsen som voldtægt, selvom de juridisk set opfyldte kriterierne. Et tredje forhold, som kan have betydning, er den rolle voldtægten vil spille for offerets sociale situation. Den muslimske pige, der vil blive udstødt af familien; den enlige mor, som de sociale myndigheder holder godt øje med, fordi de synes, hendes børn mistrives og overvejer at tvangsfjerne dem (Fine, 1984); den kvinde, hvis mand er voldsomt jaloux, og måske ville blive drabsmand eller gennembanke hende, hvis han vidste besked. En variant af ovennævnte er den situation, hvor en voldtægt opdigtes som en forklaring til de(n) nærmeste på et fravær, et samleje (med en anden end kæresten/ægtefællen) eller for at gøre sig interessant. Den sidste mulighed kunne være tegn på en personlighedsforstyrrelse. Det psykologiske chok Efter at en livstruende fare er fornemmet, består den fysiologiske chokreaktion i en omfattende mobilisering: 1) Blodet trækkes væk fra yderområderne og ind til hjertet og kroppens store muskler 2) leveren frigiver blodsukker 3) der frigives endorfiner, som sænker smertetærsklen. Den kropslige mobilisering gør os parate til at kæmpe eller flygte. De ældre dele af hjernen (hjernestammen og det limbiske system) overtager styringen af adfærden. Den parallelle psykologiske proces er beskrevet i figur 2. Det er som om bevidstheden spaltes i en særlig opmærksom og vågen del, som er meget koncentreret om overlevelsesrelevante sanseindtryk (gerningsmandens øjne eller den kniv, han har placeret ved siden af offerets hals), tanker ( hvad kan jeg gøre for at slippe væk, prøve at huske kendetegn til et signalement ) og handlinger ( at være helt tavs, at sinke forløbet ved at være helt passiv i håb om at nogen dukker op ). Den anden del af bevidstheden er som lammet. Almindeligvis er det følelserne, der er fraværende, og hvor det hele opleves uvirkeligt som en film. Men det kan også være kroppen, der er lammet. Denne tilstand optræder, når personen ubevidst erkender, at der ikke er nogen chance for at undslippe. Levine (1997) kalder denne tilstand for

67 Psykiske følger efter en voldtægt tonisk immobilitet, hvilket er en paradoksal blanding af spændthed fra kamp/flugt-mobilisering og så en passiv stivnet tilstand med lav puls, uden tanker, med følelsesløshed, smertefri. Tilstanden skyldes, at både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem er aktiverede og modvirker hinanden. Dette reaktionsmønster har vi fælles med dyrene. Mønstret har en potentiel overlevelsesværdi (fordi gerningsmanden kan miste interessen) eller kan betyde en mere skånsom død. Driver dødsfaren midlertidigt over, kan personen hurtigt tage flugten. Varer tilstanden for længe, kan den være livstruende. Følelser Spaltning Perception Kognition Handlinger Lammelse Hypertilstand Figur 2. Model for bevidstheden i chok De ændrede bevidsthedstilstande i forbindelse med chok resulterer i, at information bearbejdes på et ikkebevidst niveau, som er kendetegnet ved kropsfornemmelser, forestillingsbilleder og sanseoplevelser (Christianson, 1996). Parallelt med denne bevidsthedstilstand vil adfærden være instinktiv, overlevelsesorienteret. Ovennævnte kan forklare det fænomen, at traumatiserede ofte ikke har adgang til de voldsomme begivenheder, fordi disse blev oplevet eller indlært i en ekstraordinær bevidsthedstilstand, hvor de højere kognitive funktioner (rationel tænkning, sprog osv.) ikke var tilgængelige. Dette synspunkt kaldes tilstandsafhængig indlæring og indebærer be-

68 Ask Elklit & Maiken Knudsen handlingsmæssigt, at offeret må bringes tilbage til samme slags tilstand for at kunne genkalde sig forløbet. De fraspaltede følelser hjælper til at forhindre kaotisk adfærd, som kunne skade personen yderligere. Gerningsmanden og senere andre personer (og offeret selv) kan fejltolke den tilsyneladende ro i chokket, som om der var tale om velovervejethed og accept af situationen. Den beskrevne spaltning kaldes også for en dissociation og kan ses som et psykologisk forsvar eller en midlertidig flugt og distancering fra uundgåelige rædsler. Scener i fast rækkefølge I Amnesi for mellemliggende detaljer IV II III Figur 3. Model for den perceptuelle kondensering ( ætsning ) efter traumer

69 Psykiske følger efter en voldtægt I dagene efter voldtægten foregår der en vigtig ændring af indtrykkene fra overfaldet hos de fleste ofre. Processen er vist i figur 3. Nogle indtryk udvælges (ubevidst) og begynder at tiltrække sig mere energi og samtidig begynder glemslen at brede sig for de mellemliggende detaljer. Indtrykkene er tit bestemte scener, hvor situationen tog en ny drejning, f.eks. da angrebet startede, da gerningsmanden trak sit lem frem, eller da andre kom til stede, og det pludseligt var muligt at flygte. I løbet af kort tid begynder de udvalgte scener at optræde i en bestemt rækkefølge. Scenerne og rækkefølgen gentages hundredvis af gange på en tvangsmæssig måde. Det er svært, tit umuligt, for offeret at koncentrere sig om arbejde eller studier, og i fritiden når hun vil slappe af, er det også tit umuligt, fordi filmen med scenerne afspilles hele tiden, ja selv om natten fortsætter den. Derfor er ordet invaderende i PTSDdiagnosen om genoplevelserne godt valgt, fordi det fanger essensen af det påtrængende, som offeret kun med stort besvær kan skubbe væk. Oplevelsen af ikke at kunne bestemme over sin egen opmærksomhed er meget generende og kan medvirke til en frygt for, at man er ved at blive skør. Traume variable Flere forhold kan influere på, hvordan vi reagerer på de svære begivenheder, og i hvilket omfang vi belastes efterfølgende. Nogle af disse forhold kan handle om, at man har følt sig truet på eget liv og legeme og måske været i kontakt med egen dødsangst. Det kan være overvældende skræmmende at have været angst for at skulle dø eller blive invalideret. I sådanne situationer kan man på grund af truslen underkaste sig totalt - eksempelvis under voldtægten helt undlade at gøre modstand eller råbe om hjælp, hvilket kan være en livsreddende handling i situationen. Men i efterforløbet kan offeret plages af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at have handlet anderledes i situationen. Andre forhold som kan influere kan være graden af tabsoplevelse i situationen. Som eksempel på graden af tabsoplevelser kan i forbindelse med voldtægt nævnes tabet af tilliden til andre mennesker, tabet af troen på at være usårlig, at ingen vil gøre én ondt eller tabet af troen på, at man altid nok skal klare sig. Graden af uventethed kan ligeledes påvirke oplevelsen af traumet og efterforløbet. Har man mulighed for mentalt at forberede sig på en svær

70 Ask Elklit & Maiken Knudsen begivenhed, kan man nå at indstille sig og dermed opbygge en form for kontrol, hvilket ikke er muligt ved den uventede hændelse. En længerevarende belastning som f.eks. at være taget som gidsel gennem længere tid kan få sværere konsekvenser for den, som udsættes for oplevelsen end en ganske kortvarig hændelse. Risiko for gentagelse af traumet er ligeledes meget belastende. Lever man i et voldeligt forhold, hvor risikoen for at blive udsat for vold endnu en gang er tilstede, kan tanken om gentagelse af hændelsen være angstskabende. Situationer hvor der kan forekomme moralsk konflikt kan også være svære. Et voldtægtsoffer, der måske har været svært alkoholpåvirket ved voldtægten eller frivilligt har fulgt voldtægtsmanden, kan rammes af selvbebrejdelser, skyldfølelse og skamfuldhed, ligesom omgivelserne tilsigtet eller utilsigtet kan reagere fordømmende overfor offeret. Kunne du ikke have tænkt dig om? Var du ikke selv lidt ude om det? - og andre lignende reaktioner. Samfundet kan nogle gange påvirkes i større grad af voldtægt. I krigen i Bosnien og Kosovo brugte man i vid omfang voldtægt som undertrykkelses- eller udstødelsesmiddel, hvor talrige kvinder ikke blot led under krigen og dens følger som resten af befolkningen, men også led af følgerne efter voldtægten med mulig graviditet til følge og med moralske overvejelser om, hvorvidt de skulle beholde deres djævlebørn og leve med skammen resten af livet eller skille sig af med børnene. Usædvanlige sansemæssige oplevelser Ved livstruende begivenheder beretter flere ofre efterfølgende om oplevede perceptuelle forandringer, som har været fremmede og skræmmende for dem. Det skal dog her understreges, at sådanne perceptuelle forandringer må betragtes som normale reaktioner i efterforløbet. Når ofre har været i en situation, hvor de har skullet kæmpe for deres liv, synes der at ske automatiske ændringer i hjerneprocesserne. Levine, 1997, og Van der Kolk, 1996, skriver herom, at ofre efter livstruende begivenheder som en del af chokreaktionen opfatter, bearbejder og lagrer information på en anden måde end sædvanligt, der gør det muligt at mobilisere mentale ressourcer til at håndtere de livstruende begivenheder. Så ikke nok med, at perceptuelle forandringer er normale, de kan tillige være med til at hjælpe ofrene igennem de traumatiske begivenheder på en mere hensigtsmæssig måde for den enkelte.

71 Psykiske følger efter en voldtægt En undersøgelse (Noyes og Slymen, ) har vist, hvorledes overlevende fra livstruende begivenheder som fald- og drukneulykker, bilulykker og alvorlig sygdom m.m. har oplevet perceptuelle forandringer. Undersøgelsen inkluderede 205 ofre i alt og er således ret omfattende. Af disse ofre var 132 mænd og 73 var kvinder. Nedenfor er vist de hovedgrupperinger, som ofrenes oplevelser kunne inddeles i: Fysiske Her nævnes perceptuelle forandringer som ukendte kropsfornemmelser og oplevelser af, at kroppen er adskilt fra selvet eller forandret i form eller størrelse. Syn og hørelse kan være uklart eller usædvanligt skarpt, genstande opfattes som små eller langt væk, man oplever forandringer i farver eller syn samt hører ukendte lyde. Kognitive (tankemæssige) Indenfor det kognitive område angives forandringer som at ofrenes tanker er speedet op, eller er mere skarpe og levende end sædvanligt - eller mere uklare. Endvidere at tanker eller bevægelser er mekaniske. Følelsesmæssige Her viser undersøgelsen perceptuelle forandringer i form af oplevelsen af, at der er en væg mellem én selv og følelserne eller oplevelse af følelsesløshed eller fravær af stærke følelser. Det er ikke ualmindeligt, at mennesker, der har været udsat for traumatiske begivenheder, egentlig ikke reagerer følelsesmæssigt i forbindelse med eller umiddelbart efter hændelsen. Dette kan være skræmmende for offeret selv og for omgivelserne, som kan stå uforstående overfor den manglende følelsesmæssige reaktion. Offeret kan efterfølgende reagere med selvbebrejdelser i form af, at vedkommende burde have reageret anderledes eller stærkere i situationen. Andre har oplevet en følelse af at forstå en masse eller en følelse af harmoni og enhed eller glæde. Selvoplevelse Selvet kan opleves som fremmed eller uvirkeligt, ligesom mange føler sig adskilt fra kroppen eller fra verden. Atter andre beretter om, at de har følt sig styret af en kraft uden for dem selv. Andre sanseoplevelser Nogle oplever indre forestillingsbilleder som skarpe eller levende, hvor hændelsen således kan gennemleves

72 Ask Elklit & Maiken Knudsen igen og igen. Andre beretter om, at verden kan opleves som fremmed og uvirkelig, eller kan fortælle, at de har haft en åbenbaring. Noyes & Slymens undersøgelse viser, at næsten alle, der overlever en livstruende situation og har været i chok, har haft nogle af de ovennævnte usædvanlige, sansemæssige oplevelser. Mange ofre vælger ikke at fortælle om den slags oplevelser, fordi de er bange for omgivelsernes reaktioner (at de skal tro, man er skør (hallucineret) eller vil gøre sig interessant). De usædvanlige sansemæssige oplevelser udgør imidlertid et vigtigt materiale i forståelsen af chokoplevelsen og de instinktive overvejelser/handlingsforsøg. Betydningen af specifikke omstændigheder i På baggrund af en analyse af 75 undersøgelser af volds- og voldtægtsofre (Elklit, 1993) kan man med nogle forbehold konkludere følgende: Er der en oplevelse eller fornemmelse af, at en situation kan udvikle sig til at blive farlig, vil dette forhold være gunstigt i den senere bearbejdningsproces, fordi det er med til at styrke offerets tro på, at det er muligt at kontrollere (opdag/undgå/afværge) fremtidige overgreb). Der ser ud til at være relativt små forskelle mellem forskellige former for vold: Voldtægt, voldtægtsforsøg, bortførelse, overfald og røveri. Årsagen hertil er sandsynligvis, at de livstruende og fysisk krænkende elementer er så fremtrædende i forbindelse med oplevelsen af hjælpeløshed og rædsel. Der ser ud til at være en omvendt u-formet sammenhæng mellem de anvendte voldsmidler og senere symptomudvikling, således at bestemte trusler i den ende af spektret og våben i den anden ende af spektret får offeret til at underkaste sig den synlige eller usynlige trussel, mens fysisk magt i midterområdet vil give en følelse af at have gjort noget, men også resultere i flere kvæstelser og flest symptomer. Fysiske kvæstelser kan indtil en vis grænse have en modererende indflydelse på symptomudviklingen måske fordi sår og skrammer gør det nemmere for offeret at blive troet og derved få social støtte. Sår og skrammer kan også være med til at flytte fokus fra de psykiske problemer og overskygge dem i en periode. Men er skaderne betydelige, er der grund til at forvente relativt flere psykiske problemer ét år senere.

73 Psykiske følger efter en voldtægt Antallet af gerningsmænd er en velundersøgt faktor. Man kunne tro, at flere gerningsmænd ville forstærke følelsen af kontroltab og oplevelsen af ondskab, men undersøgelser giver ikke noget sikkert billede af, om antallet af gerningsmænd forværrer følgerne af voldtægt. Relation til gerningsmænd er også velundersøgt; er det værre at blive voldtaget af en vildt fremmed end af et nyt bekendtskab, en gammel ven eller en tidligere kæreste? Hovedparten af de eksisterende undersøgelser viser, at relationen ikke gør nogen forskel m.h.t. senere tilpasning. Betydningen af gerningsstedet (eget hjem, kendt/ukendt område for offeret) for den efterfølgende symptomudvikling er usikker. Hvilken forskel gør ydet modstand? I Det kriminalpræventive Råds pjece om voldtægt fremhæves, at voldtægt kan forebygges (titlen på pjecen), og at man skal gøre modstand, så godt man kan, samtidig med at man skriger om hjælp. Der advares dog mod at gå til modangreb (med mindre man har lært selvforsvar), og man opfordres til at give efter, hvis gerningsmanden er meget voldsom, tager kvælertag eller truer med våben. Det er rigtigt, at undersøgelser viser, at ydet modstand resulterer i antallet af fuldbyrdet voldtægt daler, fordi manden må opgive sit forehavende. Men flere undersøgelser viser, at offerets aktive modstand resulterer i, at omfanget og alvoren af kvæstelser hos ofrene stiger betydeligt. Det er vores opfattelse, at rådgivning om, hvordan man skal forholde sig, uheldigt nok kan være med til at forstærke en sekundær viktimisering, og at den spontane reaktion, når voldtægten starter, som udgangspunkt var det rigtige, fordi personen handlede instinktivt ud fra en ubevidst vurdering af sine overlevelseschancer. En kærneoplevelse for mange overfaldsofre er at møde et andet menneske, som med vilje ønsker at skade én. Denne oplevelse er for mange rystende og afstedkommer tit store ændringer i synet på mænd og hele samfundet og i den grundlæggende tillid til andre mennesker. Før var den bevidste ondskab ofte abstrakt, nu er den blevet noget konkret for offeret. Oplevet angst under overfaldet er en god prediktor for den senere proces. Har angsten været meget stor, er prognosen dårligere.

74 Ask Elklit & Maiken Knudsen Umiddelbare reaktioner I en undersøgelse af voldsofre fra Randers (Elklit, 1993) blev de umiddelbare reaktioner og de efterfølgende reaktioner hos 40 voldsofre grupperet som følgende: Chock Amnesi, bevidstløhed kropsforstyrrelser Angst Afmagt Vrede Depression Sekundære emotioner Selvmedlidenhed Selvbebrejdelse, skyldfølelse Tilfreds, rolig Medlidenhed med gerningsmand Sekundære tanker Prøvede at glemme Tanker: Hvorfor? Tanker: Repressalier? Tanker: Hvis bare? Negativ kontakt Alene, ensom Kontaktbehov Bebrejdelser fra andre Positiv kontakt Råbte op Modtog hjælp Kontakt med myndigheder I sikkerhed/flugt Lige efter overfaldet Dage/uger efter 75% 6% 75% 82% 16% 50% 72% 16% Det ses af tallene, at betydningen af det kropslige og det kontaktsmæssige aspekt daler meget fra de første timer og døgn efter overfaldet til flere dage og uger efter. De stærke, primære følelser fylder meget lige efter overfaldet og bliver ved med at fylde meget. Det, vi har kaldt de sekundære følelser og tanker fylder kun lidt lige efter overfaldet, hvor det er overlevelsen det gælder, men de får en stor betydning i løbet af kort tid. Akut stressforstyrrelse Den akutte stressforstyrrelse (ASD) er en ny diagnose, som er fremkommet i 1992 (WHO) i ICD-10 og i 1994 i DSM IV (APA). Den er bygget op over de tre samme kærnesymptomer som posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), men indeholder derudover et fjerde kærnesymptom: Dissociation, som er det centrale psykologiske aspekt, der virker igangsættende på den efterfølgende forstyrrelse. ASD er for tiden ved at blive nærmere udforsket i forskellige lande (bl.a. i et projekt om trafikofre med skadestuen på Århus Amtssygehus og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet). I ICD-10 kaldes tilstanden for akut belastningsreaktion (ABR) (F43.0), men denne er vanskelig at bruge af flere grunde: Symptomerne skal være væk i løbet af 48 timer, og diagnosen kan således ikke stilles, før man har konstateret, at symptomerne forsvinder eller må ændres ef-

75 Psykiske følger efter en voldtægt ter to døgn. Beskrivelsen af ABR er efter vores opfattelse misvisende: Overdreven hyperaktivitet, ubehersket og overdreven sorgreaktion, indsnævring af bevidsthedsfeltet i disse reaktioner er forståelige og almindelige ud fra konteksten, som vil være den livstruende situation. Tilsvarende finder vi problemer med ICD-10s forståelse af den post-traumatiske belastningsreaktion (PTBR), idet denne diagnose har et normativt stressorkriterie og en helt udifferentieret bestemmelse af undgåelsesreaktioner, som medfører en betydelig reduktion af de potentielt behandlingskrævende (jf. Elklit, 1997). Af disse grunde anbefales brugen af det amerikanske diagnosesystem. Det er ikke ualmindeligt, at PTSD også bruges om akutte reaktioner (trods varighedskriteriet på en måned, der nok mest skyldes erstatningshensyn). Efter vores opfattelse er traumatiserings- og bearbejdningsprocesserne kontinuerlige, og det giver derfor i praksis god mening at arbejde udfra den samme grunddiagnose. PTSD inddrager offerets oplevelse af begivenheden og rummer tre distinkte kærnesymptomer, der repræsenterer den centrale dynamik i forstyrrelsen. Takket være den større diagnostiske klarhed er det lettere også at give en mere adækvat behandling af voldtægtsofre. Kriterier for PTSD Erfaringerne med og forskningen omkring voldtægtsofre viser, at voldtægt kan have alvorlige konsekvenser for ofrene - konsekvenser der indbefatter såvel fysiske, psykiske som sociale påvirkninger, selv mange år efter overgrebet. Disse symptomer har fået den diagnostiske betegnelse posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). I det følgende gengives kriterierne for PTSD ud fra DSM IV (American Psychiatric Association, 1994): 1. Personen har været udsat for en traumatisk begivenhed, der var kendetegnet ved de to nævnte forhold: a) Personen oplevede, var vidne til eller blev konfronteret med en begivenhed eller begivenheder, som indebar død eller trusler om død eller alvorlig kvæstelse eller trusler om død eller alvorlig kvæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet. b) Personens reaktion involverede intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel. 2. Den traumatiske begivenhed bliver til stadighed genoplevet på mindst én af følgende måder: a) Gentagne invaderende og belastende erindringer om det skete.

76 Ask Elklit & Maiken Knudsen b) Gentagne belastende drømme om begivenheden. c) En pludselig oplevelse af eller ageren som om den traumatiske begivenhed gentog sig i nuet (f.eks. en oplevelse af at gennemleve begivenheden igen, oplevelse af illusioner, hallucinationer eller dissociative episoder ( flash backs ). d) Intenst psykisk stress ved oplevelse af begivenheder, der kan symbolisere eller ligne den traumatiske begivenhed. e) Fysiologisk reaktion ved oplevelse af begivenheder, der symboliserer eller ligner aspekter af den traumatiske begivenhed. 3. Vedvarende forsøg på at undgå stimuli, der er forbundet med traumet, eller en følelsesmæssig tilbagetrækning ( numbness ), som ikke var til stede før traumet. Dette skal manifesteres ved mindst 3 af følgende symptomer. a) Forsøg på at undgå tanker eller følelser forbundet med traumet. b) Forsøg på at undgå aktiviteter og situationer, der kan give erindringer om traumet. c) Manglende evne til at genkalde sig vigtige aspekter af traumet. d) Tydelig nedsat interesse for vigtige aktiviteter. e) En oplevelse af følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre. f) Begrænsning i det følelsesmæssige spektrum, f.eks. manglende evne til at føle kærlighed over for andre. g) En oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede. 4. Vedvarende symptomer på øget stress ( arousal ), som ikke var til stede før traumet. Dette skal manifestere sig ved mindst 2 af følgende symptomer: a) Vanskelighed ved at falde i søvn eller sove igennem. b) Irritabilitet eller vredesudbrud. c) Koncentrationsvanskeligheder. d) Overvagtsomhed. e) Overreaktion på forskrækkelse ( startle response ). 5. Forstyrrelsen skal have varet i mindst én måned. 6. Forstyrrelsen forårsager en klinisk set betydelig belastning eller forringelse på det sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktionsområder.

77 Psykiske følger efter en voldtægt Det er her vigtigt at understrege, at symptomerne skal have varet ud over én måned efter hændelsen, før der er tale om PTSD, idet de indenfor den første måned må betragtes som normale reaktioner på en svær belastning. PTSD ses ofte indenfor de første 6 måneder efter hændelsen, men det er ikke ualmindeligt, at symptomerne først udvikler sig senere. Således viser erfaringer fra større katastrofer, at nogle af ofrene op til flere år efter katastrofen udviklede PTSD, hvor det så sent i forløbet kan være vanskeligt at identificere årsagen til symptomudviklingen og dermed få stillet det rigtige diagnose og dermed få etableret den rette støtte og behandling. I forbindelse med PTSD skelnes mellem akutte og kroniske former, hvor PTSD udover 6 måneder betragtes som kronisk. Erfaringerne viser, at jo længere tid der går mellem symptomdebut, diagnosticering og iværksat behandling, desto mindre chance er der for, at symptomerne aftager. Sekundære symptomer ved PTSD Fremkomsten af PTSD-diagnosen betød en identificering af de primære områder i traumatiseringsprocessen. På den baggrund blev det muligt også at udskille en række andre symptomer, som er meget hyppigt forekommende. Disse kaldes under ét de sekundære symptomer ved PTSD, fordi de er følgetilstande til den primære dynamik. En anden betegnelse er komorbiditet = samtidig anden sygdom. Relativt mange ofre får stillet diagnosen depression i efterforløbet af traumatiske hændelser som bl.a. voldtægt. De depressive perioder kan være af kortere eller længere varighed og intensitet og kan forekomme år efter overgrebet. Angst er et meget udbredt fænomen blandt voldtægtsofre, hvor en stor del af voldtægtsofre lider af angst i umiddelbar tilknytning til overgrebet, men angsten er også tilstede som en langtidseftervirkning, om end den ændrer karakter. I umiddelbar tilknytning til voldtægten angiver 72% af ofrene at have lidt af dødsangst (Peters, 1976, iflg. Elklit, 1993). Kort efter voldtægten angiver mange at være angst for situationer eller stimuli, der minder om voldtægten såsom angst for mænd, angst for at gå ud i mørke, eller for at være alene. Angsten synes på længere sigt at blive mere generaliseret, men også panikangst og forskellige fobiformer er almindelige følgevirkninger. Impulsiv adfærd kommer til udtryk som en reaktionsdannelse, når f.eks.

78 Ask Elklit & Maiken Knudsen et offer efter en livstruende hændelse eller et seksuelt overgreb er i kaos rent følelsesmæssigt og har oplevet at miste kontrol over sit liv og sig selv. Den impulsive adfærd kan tillige komme til udtryk på mange måder ved pludselige og drastiske livsændringer, såsom jobskifte, flytning, ophør af parforhold, rejser, ændring i livsstil o.l. Misbrugsproblematikker ses også som sekundære symptomer ved PTSD, hvor undersøgelser viser, at risikoen for alkohol- og stofmisbrug er 2-4 gange højere blandt ofre for seksuelle overfald end blandt andre. (Elklit, 1993). Misbrug kan opfattes som en form for selvmedicinering, der tilsyneladende kan forekomme hensigtsmæssig lige efter voldtægten, men som hurtigt kan få karakter af et nyt selvstændigt problem, der rummer sin egen afhængighedsskabende dynamik. Andre ofre er plaget af kropslige reaktioner som kvalme, opkastninger, hovedpine og muskelspændinger, mave-tarmproblemer, forhøjet blodtryk samt gynækologiske symptomer mv. Nogle mennesker, herunder kvinder fra andre kulturer, synes at reagere mere kropsligt end følelsesmæssigt i efterforløbet af en traumatisk hændelse, hvilket kan gøre diagnosticeringen vanskelig og dermed også gøre det vanskeligt at få iværksat den rette efterbehandling. Ved kropslige reaktioner vælger man ofte at fokusere på uddybende lægelig udredning, og de mere følelsesmæssige aspekter risikerer at blive overset. Mange ofre beretter som nævnt om ændret tidsopfattelse; tiden under den belastende hændelse gik ekstremt langsomt - eller at det skete, eller de handlinger man selv udførte, skete i slowmotion. Denne ændrede tidsopfattelse kan betyde ekstra tid for offeret til at vurdere situationen og til at tage stilling til egne handlinger. Tiden kan af andre også opleves, som om den flyver af sted, hvilket kan bevirke et ekstra psykisk pres på offeret. Tidsopfattelsen kan efter et overfald ændre sig på den måde, at offeret holder op med at tænke på og planlægge en fremtid og i stedet lever fra dag til dag. Vedkommende begynder måske at tage varsler som en slags advarsel og bruge disse til at begrænse sin livsudfoldelse. Når kontroltabet har været totalt, ses nogle gange en tilbagevenden til en tidligere angstbeherskelsesteknik i form af en slags magisk tænkning, som findes hos børn i en bestemt alder. Ændrede jeg-funktioner ses ligeledes ofte som sekundære PTSD symptomer, hvor offeret i sine følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner kan regrediere til tidligere udviklingstrin. Man kan eksempelvis for en periode øge sin afhængighed af andre og må-

79 Psykiske følger efter en voldtægt ske have brug for at sove sammen med nogen eller have brug for, at nogen følger én, når det er mørkt eller lignende. Har man befundet sig i ekstreme situationer, hvor man har haft følelsen af at miste kontrol over sig selv eller over situationen, reagerer flere efterfølgende med et behov for at øge egen kontrol i forsøg på at undgå at bringe sig i en lignende situation igen. Dette kan komme til udtryk på mangfoldig vis, hvor man kan undgå at bringe sig i situationer, der minder om den belastende begivenhed. Er man måske blevet overfaldet på en mørk vej en aften, kan man senere forsøge at skabe kontrol ved at undlade at gå alene ud om aftenen. Har man været udsat for et seksuelt overgreb på et diskotek, mens man var spirituspåvirket, kan man forsøge at genskabe kontrol ved at undlade at gå på diskotek, eller ved at undlade at drikke spiritus. Kontrolbehovet kan blive så stærkt, at livsudfoldelsen indskrænkes væsentligt. I en undersøgelse fra USA af de akutte reaktioner to uger efter voldtægt fandt Rothbaum et al. (1992), at 94% af kvinderne kunne opfylde kriterierne for PTSD, efter fem uger var tallet faldet til 65% og efter tre måneder til 47%. Bownes et al. (1991) finder, at 70% af de voldtagne kvinder i en engelsk undersøgelse lider af PTSD så længe som 17 år efter. Således får mange voldtægtsofre voldsomme reaktioner i det umiddelbare forløb af en voldtægt, men for nogle sætter disse reaktioner sig fast med meget langvarige og livsbegrænsende konsekvenser. I en metaanalyse af forskellige typer voldelige overgreb finder Kilpatrick & Resnick (1993), at voldtægt er den eneste slags voldeligt overgreb, som er signifikant forbundet med PTSD, selv efter at man har kontrolleret for tilstedeværelse af både oplevet dødstrussel og grad af kvæstelse. Andre eftervirkninger I Offer for vold (Elklit, 1993) er der en gennemgang af 75 undersøgelser om fysiske, psykiske og sociale eftervirkninger af voldtægt, voldtægtsforsøg og voldelige overfald. Nedenfor ses de 14 områder, hvor der er konstateret følgevirkninger af primært voldtægt (som udgjorde 2/3 af de 75 kortlagte undersøgelser). 1. Psykiatriske symptomer (herunder selvmordsforsøg og tanker) 2. Kognitive forstyrrelser 3. Fysiske symptomer 4. Emotionelle symptomer 5. Depression og sorg 6. Skyld og skamfølelser 7. Aggression 8. Selvfølelse

80 Ask Elklit & Maiken Knudsen 9. Sociale relationer 10. Bopæl og arbejde 11. Seksualitet 12. Beskyttende adfærd 13. Praktiske problemer 14. Meningssøgende adfærd Traumatisering indlejret i det sociale felt I figur 4 vises to forhold. For det første en slags forløbskæde fra selve overgrebet til bearbejdningsprocessen, hvor de instinktive reaktioner kommer efter anslaget og fører til sikkerhedssøgende adfærd. Først når de har opnået en subjektiv følelse af sikkerhed, er det muligt, at der kan ske en afreagering og en første bearbejdning, som er en betingelse for den efterfølgende, dybdegående bearbejdning. Det andet forhold i figur 4 er, at voldtægten og forløbet er indlejret i et socialt felt, som omfatter både tilfældigt forbipasserende hjælpere, familie, venner og kolleger på den ene side og forskellige myndigheder og officielle instanser på den anden. Hver eneste person og myndighed har mulighed for at forstærke eller svække virkningen af voldtægten gennem sine reaktioner. Ved at være forbeholden, ambivalent, formel, bureaukratisk eller negativ forværres ofrenes reaktioner, og en sekundær traumatisering kan finde sted.

81 Psykiske følger efter en voldtægt Social felt Politi Presse Retssag Sygehus Advokat Erstatningsnævn Voldtægt Instinktive reaktioner Sikkerhed Afreageren og første bearbejdning Efterfølgende bearbejdning Forbipasserende Familie Venner Kolleger Figur 4: Model for traumereaktioner i en social kontekst Social støtte Mange undersøgelser har vist, at social støtte fra familie og venner er af stor betydning, når en person møder modgang i livet. Også når det drejer sig om voldtægt, er der en klar effekt af social støtte (Elklit, 1993). Sales et al. (1984) fandt, at tætte familiebånd betød større akut belastning, men derefter færre symptomer hos voldtagne kvinder, og at denne faktor var den mest betydningsfulde mht. at forudsige symptomomfanget på længere sigt. Der er i dag en stigende opmærksomhed på kvaliteten af den sociale støtte, som ofrene modtager, og en spirende forståelse af den dynamik, som relationen repræsenterer. Bl.a. Porritt (1979) har demonstreret, at kvaliteten af den modtagne sociale støtte mht. empati, respekt og autenticitet havde afgørende betydning for tilpasning og velbefindende. Porritt antager, at den sociale støtte påvirker offerets mestringsanstrengelser, som virker tilbage på giverne af den sociale støtte, og dette samspil påvirker forløbet i positiv eller negativ ret-

82 Ask Elklit & Maiken Knudsen ning. Porritt fandt ligeledes, at virkningen af gode, støttende relationer kan ophæves af mangelfuld støtte fra andre personer eller instanser. Omgivelserne trækker sig nogle gange væk fra offeret, fordi dets lidelser er for store, og omgivelserne føler sig afmægtige. Denne oplevelse skaber et slags normalitetspres for offeret: Den voldtagne oplever, at hendes følelser og reaktioner er for meget og belaster omgivelserne. Den mest nærliggende løsning vil for mange ofre være at holde sine tanker og følelser for sig selv for herigennem at skåne familie og venner (Paap, 1981; Elklit, 1993). Flere (Solomon, 1986; Buunk & Hoorens, 1992) har gjort opmærksom på, at langvarig og uønsket afhængighed af familie og venner medfører stress og fjendtlighed. Både amerikanske (Burgess & Holmstrom, 1979) og norske (Dahl, 1993) undersøgelser viser, at halvdelen af alle faste forhold brydes indenfor hhv. 6 og 12 måneder efter en voldtægt. Da flertallet af de undersøgte kvinder er unge, ville nogle af disse forhold måske været gået i stykker under alle omstændigheder, men alligevel er tallet alarmerende højt. Andre instanser Halvdelen af de, der læste om deres overfald i pressen, følte sig dårligt behandlet pga. unøjagtigheder og fordrejninger, som pyntede lidt på historien, men som gjorde offeret mere sårbar i relation til sin familie, venner, bekendte og kolleger (Elklit, 1993). Domstolene er en myndighed, som i stort omfang bidrager aktivt til en sekundær traumatisering af voldsofre. Op mod 80% føler sig dårligt behandlet i retten og en stor del vil have brug for en støttende eskorte til og under retssagen samt en efterbearbejdning af den behandling, der foregår i retten, og som mange oplever som et nyt overgreb (Elklit, 1993). Erstatningsnævnet for voldsofre er en langsomt arbejdende bureaukratisk institution, som pga. sin arbejdsmåde også bidrager til frustrationer hos mange ofre (Elklit, 1993). En oversigt over traumatiseringsprocessen Figur 5 er et forsøg på at vise de væsentlige områder, som har indflydelse på traumatiseringsprocessen, og hvorledes denne forløber fra voldtægten indtræffer til reaktionen bliver til symptomer, som sætter sig fast i form af psykiske forstyrrelser, kropslige forstyrrelser eller personlighedsmæssige forstyrrelser.

83 Psykiske følger efter en voldtægt Demografi Personlighed Sociale tilhørsforhold Andre livsbegivenheder Traumatisk begivenhed Oprindelig chok-/forsvarsrefleks (dissociation) Social støtte Fortolkning (kognitiv-følelsesmæssig) Forsvar Mestring Forhøjet vagtsomhed Holdninger til sig selv og andre Tilbagetrækning Invaderende erindringer Personlighedsforstyrrelser/ dysfunktionelle træk Psykiatriske syndromer (PTSD m.fl.) Psykofysiologiske forstyrrelser Figur 5. Model for udvikling af psykiske traumer Senfølger En ubehandlet voldtægt kan medføre vedvarende personlighedsændringer, som beskrevet i ICD-10 (F.62). Læg mærke til de krav, der stilles om tidligere psykisk sundhed og fravær af ko-morbiditet. Hermed frasorteres et meget stort antal personer, som trods svære belastninger ikke ville kunne få den nødvendige anerkendelse af de svære og dybtgående senfølger, der kan forekomme hos nogle af de voldtægtsofre, der ikke bliver godt hjulpet. En langt mere dynamisk måde at anskue uhensigtsmæssige, længerevarende reaktionsmønstre på finder vi hos Seymor Epstein (1991), som vist nedenfor. Han inddeler det, han kalder maladaptive løsninger eller personlighedsændringer, i fem grupper

84 Ask Elklit & Maiken Knudsen baseret på en generaliseret holdning til omverdenen og til selvet eller jeg et. For hver løsningsmodus er beskrevet en grundstrategi i forhold til andre mennesker. Grundlæggelsen af de maladaptive opfattelser og strategier er synlige på et meget tidligt tidspunkt i bearbejdningsprocessen efter en traumatisering, hvilket muliggør at psykologen kan være opmærksom på en evt. uhensigtsmæssig udvikling og søge at korrigere denne. løsninger/personlig- Maladaptive hedsændringer 1. Generalisering af frygt (verden er farlig; jeg er svag) Strategi: på vagt 2. Generalisering af vrede (verden er ond; jeg er blevet mishandlet) Strategi: Angribe andre 3. Generalisering af tilbagetrækning (verden er farlig; jeg er uværdig; relationer er farlige) Strategi: forkaste andre 4. Løsninger baseret på dissociation To sæt forestillinger: et dominant (som før traumet) og et dissocieret Strategi: Undgå situationer, hvor traumerelaterede stimuli aktiveres 5. Løsninger baseret på at omfatte traumet (verden er meningsløs) Strategi: Overvinde angst ved at udfordre faren (antifobisk adfærd) Sårbarhedsfaktorer Undersøgelser af voldtagne mænd har vist samme symptombillede som tilsvarende undersøgelser af kvinder. Alder har næppe i sig selv en særskilt betydning for forekomsten af eftervirkninger, men en voldtægt kan forstyrre den udviklingsmæssige opgave, som hører til den pågældende alder. Betydningen af at være single eller leve i parforhold for bearbejdning af voldtægt er ikke klart belyst. Umiddelbart skulle man tro, at der var mere støtte at få i et parforhold, men 1) er det ikke sikkert, at det forholder sig sådant 2) kan partneren reagere så angstfyldt, bebrejdende, rasende eller ligegyldigt, at det skaber nye problemer for offeret. Kilpatrick et al. (1985) fandt imidlertid, at hvis kvinden har haft et forhold til en mand indenfor de sidste 12 måneder før voldtægten, var det en faktor, som betød, at hun klarede belastningerne bedre. Uddannelse og arbejde er ressourcefaktorer, som bidrager til at mindske negative følgevirkninger.

85 Psykiske følger efter en voldtægt Psykiske vanskeligheder og misbrug er faktorer, der både forøger sandsynligheden for at blive voldtaget, og som efterfølgende er med til at skabe betydelige tilpasningsproblemer. Hvis man har været ude for flere store livsændringer, er det en faktor, der har betydning for, hvordan man klarer sig igennem efter en voldtægt. Ruch et al. (1980) viste i en spændende undersøgelse, at de kvinder, der havde været ude for et mindre antal forandringer, klarede sig langt bedre igennem voldtægtsoplevelsen end kvinder, som havde været udsat for enten ingen eller mange forandringer indenfor det sidste års tid. I følge deres analyse var denne type livsændringer den enkelte faktor, der bedst kunne forudsige virkningerne efter voldtægt. Tidligere voldtægter ser ud til at reducere de akutte symptomer ved en ny voldtægt, men efter nogle uger ændrer billedet sig, således at de, der tidligere var blevet voldtaget, havde det betydeligt dårligere. I en længerevarende undersøgelse af voldtægtsofre fandt Kilpatrick et al. (1985), at det belastningsniveau, der fandtes 1 til 3 uger efter voldtægten kunne forudsige belastningsniveauet efter 3 måneder. Dette niveau holdt sig de næste 4 år. Hvis en kvinde var stærkt belastet efter tre uger, var sandsynligheden stor for, at hun også var det efter 4 år. Af den grund er det vigtigt at vurdere belastningsniveauet og iværksætte mere omfattende behandlingstilbud på et tidligt tidspunkt. Den bedste prediktor for udviklingen af PTSD er kvindens oplevelse af at have været i fare for at blive kvæstet eller miste livet. (Kilpatrick et al., 1989). Risikoen for PTSD stiger næsten tre gange, hvis kvinden har været bange for sit liv eller er kvæstet. (Resnick et al., 1993). Dahl (1993) fandt i modsætning til Kilpatrick et al. (ibid.), at graden af PTSD i de første uger og måneder efter voldtægten ikke kunne forudsige forekomsten af PTSD efter et år. Hendes analyse viste derimod, at tre faktorer tilsammen kunne forudsige 86% af PTSD-tilfældene 12 måneder senere. De tre faktorer var: a) betydelig grad af fysisk vold og/eller et våben b) tidligere psykiske problemer og c) bebrejdelser fra familie eller venner. En anden faktor er systemets reaktion. Kilpatrick et al. (1988) fandt, at 2/3 af variansen i et meget benyttet diagnostisk spørgeskema (SCL-90) kunne forklares ud fra en negativ oplevelse af deltagelsen i retssystemet. Retssagen er med til at forlænge offerrollen og er stærkt belastende for ofrene pga. risikoen for fornyet viktimisering, det direkte møde med

86 Ask Elklit & Maiken Knudsen gerningsmand, det stærkt rituelle sociale spil i retten, genoplevelsen af detaljer fra voldtægten og konfrontationen med en anden version af forløbet. Voldsofre, som har selvbebrejdelser, har ifølge nogle undersøgelser en bedre prognose end de, der ikke har det. Selvbebrejdelser medvirker til at fastholde en følelse af kontrol og reducere hjælpeløsheden (Burgess & Holmstrom, 1979). Andre (Katz & Burt, 1988) har imidlertid fundet, at selvbebrejdelser efter voldtægt vanskeliggør bearbejdningsprocessen. Forklaringen herpå kan være, at der er tale om forskellige typer af selvbebrejdelser, adfærdsmæssige versus karakterologiske, hvor førstnævnte forbindes med positive virkninger og sidstnævnte med negative (jf. Janoff- Bulman 1992). Sårbarheden efter traumer viser sig også ofte ved en dyb skamfølelse, der kan føres tilbage til følelsen af ydmygelse og hjælpeløshed. Offeret levede ikke op til sine egne idealer om at kunne klare sig, men oplevede at være et slags bytte for en andens vilje og ondskab. Mange ofre har fortrængt skamfølelsen, men i samspillet med omgivelserne kan skamfølelserne spores og i behandlingen kan de kortlægges, fortolkes og bearbejdes. Sammenfatning om eftervirkninger Sammenfatning af hovedtendenser i den internationale litteratur om eftervirkninger efter voldelige overfald (Elklit, 1993): 1) Det typiske offer har mange og alvorlige efterreaktioner af kognitiv, fysisk og emotionel art, dårligere selvfølelse, forringede sociale relationer og seksuelle problemer, hvis der er tale om voldtægt. Det typiske offer vil også udvise beskyttende adfærd, som begrænser dets hidtidige livsudfoldelse. 2) Der vil være fald i belastningsgraden af symptomer efter en periode på 2-3 uger og i de efterfølgende 3-6 måneder. Herefter synes symptomerne at stabilisere sig. 3) Der er almindeligvis langtidsvirkninger efter forskellige slags overfald. Nogle af disse varer i en årrække. 4) Højt symptomniveau lige efter overfaldet betyder som regel et højt symptomniveau et halvt år efter og endnu senere. 5) Der forekommer sleepereffekter, dvs. at nogle symptomer - især angst - breder sig og

87 Psykiske følger efter en voldtægt medfører neurotiske hæmninger på flere områder. 6) Der forekommer spredningseffekter, dvs. at nogle symptomer - især angst - breder sig og medfører neurotiske hæmninger på flere områder. 7) Der er ikke store forskelle i eftervirkninger ved forskellige former for overfald. 8) Der er individuelle forskelle: 25-33% klarer sig godt igennem og styrkes på nogle områder af overfaldet. En tilsvarende procentdel klarer sig dårligt igennem og får deres livsudfoldelse og livskvalitet permanent forringet pga. overfaldet. 9) De fleste ofre er undersøgt som enkeltindivider, uden at deres sociale omgivelser er inddraget. Mange ofre får ikke nogen social støtte. Ofrenes omgivelser lider ofte pga. overfaldet og ofte i et lignende omfang som offeret. Psykologisk førstehjælp til voldtægtsofre Gennem hele sin opbygning prøver Center for Voldtægtsofre at imødekomme voldtægtsofrenes behov for lægelig undersøgelse af fysiske skader eftersøgning og opsporing af gerningsmand via kontakt med politiet sporsikring til evt. retssag og erstatning at familie og venner får besked oplysning om faktuelle forhold hjælp til at klare evt. praktiske problemer følelsesmæssig støtte fysiske assistance (mad, bad, overnatning) psykologisk krisebehandling advokatbistand at bearbejde oplevelser fra evt. retssag Sygeplejersken er nøglepersonen til at give akut omsorg, tilkalde de relevante fagpersoner, organisere undersøgelsesforløbet og sørge for, at offeret har et sted at tage hen, hvor nogen kan tage sig af hende. Sygeplejersken er også ansvarlig for at skabe en atmosfære, som er støttende overfor følelsesudtryk og ikkefordømmende. Herigennem mærker ofrene, at de ikke er til besvær, men at der tid og rum til, at deres oplevelse kan fortælles og følelserne få frit løb, hvad enten det er angst, vrede eller sorg. På grund af risikoen for de omtalte psykologiske følgevirkninger anbefaler centret, at ofrene har en samtale med centrets psykolog. I denne sam-

88 Ask Elklit & Maiken Knudsen tale vurderes offerets situation i fællesskab, og er der behov for psykologbistand, tilbydes ofrene et behandlingsforløb. Uanset om offeret ønsker et sådant forløb, anbefaler centret deltagelse i en efterfølgende undersøgelse efter hhv. 3 måneder og et år for at opfange evt. oversete eller opståede problemer i relation til voldtægten. Viser undersøgelsen, at der er fortsatte problemer, tilbydes ofrene et supplerende behandlingsforløb. Referencer Bownes, I.T., Gorman, E.C., Sayers, A (1991). Psychiatric symptoms, behavioural responses and post-traumatic stress disorder in rape victims. Division of Criminological and Legal Psychology First Annual Conference, 1991, Canterbury, England. Issues in Criminological and Legal Psychology, I, (17): Burgess, A. W., Holmstrom, L. L. (1974). Rape Trauma Syndrome. American Journal of Psychiatry, 131, Burgess, A. W., Holmstrom, L. L. (1979). Adaptive strategies and recovery from rape. American Journal of Psychiatry, 136, Buunk, B. P., Hoorens, V. (1992). Social support and stress: The role of social comparison and social exchange processes. British Journal of Clinical Psychology, 31, Christianson, S. (1996) Traumatiske erindringer. København, Hans Reitzels Forlag. Dahl, S. (1993). Rape - A Hazard to Health. Oslo: Scandinavian University Press. Elklit, A. (1993). Offer for vold. Århus Universitetsforlag. Elklit, A.: The Aftermath of an Industrial Disaster. Acta Psychiatrica Scandinavica, 96, 1997, (Suppl., no. 392), Epstein, S. (1991). The self-concept, the traumatic neurosis, and the structure of personality. D. Ozer, J. M.Healy, A. J. Stewart (Eds.) Perspectives on personality, vol. 3. London: Jessica Kingsley. Foa, E. B., Rothbaum, B. O., Riggs, D. S., Murdock, T. B. (1991). Treatment of Posttraumatic Stress Disorder in Rape Victims: A Comparison Between Cognitive-Behavioral Procedures and Counseling. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 59, Janoff-Bulman, R. (1992). Shattered Assumptions. Towards a New Psychology of Trauma. New York: Macmillan. Katz, B. L., Burt, M. R. (1988). Selfblame in recovery from rape. A.W. Burgess (ed). Rape and sexual assault, II. New York: Garland, Kilpatrick, D. G., Calhoun, K. S. (1988). Early Behaviorial Treatment for Rape Trauma: Efficacy or Artifact? Behavior Therapy, 19,

89 Psykiske følger efter en voldtægt Kilpatrick, D. G., Resnick H. S. (1993). Posttraumatic Stress Disorder Associated with Exposure to Criminal Victimization in Clinical and Community Populations, J. R. Davidson & E. B. Foa (eds.): Posttraumatic Stress Disorder: DSM-IV and Beyond. Washington, DC: America Psychiatric Press, Kilpatrick, D. G., Saunders, B. E., Amick-McMullan, A., Best, C. L., Veronen, L. J., Resnick, H. S. (1989) Victim and Crime Factors Associated with the Development of Crime-Related Post-Traumatic Stress Disorder. Behaviour Therapy 20, , Kilpatrick, D. G., Veronen, L. J., Best C. L. (1985). Factors predicting psychological distress among rape victims. C. R. Figley (Ed.). Trauma and its Wake. New York: Brunner/Mazel, Koss, M. P. (1985). The hidden rape victim: Personality, attitudinal and situational characteristics. Psychology of Women Quarterly, 9, Levine, P. A. (1997). Væk tigeren. Helbredelse af traumer. København. Borgens Forlag. Noyes, R. Jr., Slymen, D. ( ). The Subject Response to Life- Threatening Danger. Omega, 9, Porritt, D. (1979). Social Support in Crisis: Quantity or Quality? Social Science & Medicine, 13A, Paap, W. R. (1981). Being Burglarized: An Account of Victimization. Victimology, 6, Resnick, H. S., Kilpatrick, D. G., Dansky, B. S., Saunders, B. E., Best, C. L. (1993). Prevalence of Civilian Trauma and Posttraumatic Stress Disorder in a Representative National Sample of Women. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 61, Rothbaum, B. O., Foa, E. B., Riggs D. S., Murdock T., Walsh W. (1992). A Prospective Examination of Post- Traumatic Stress Disorder in Rape Victims. Journal of Traumatic Stress, 5, Ruch, L. O., Chandler, S. M., Harter, R. A. (1980). Life Change and Rape Impact. Journal of Health and Social Behavior, 21, Sales, E., Blum, M., Shore B.. (1984). Victim Readjustment Following Assault. Journal of Social Issues, Solomon, S. D. (1986). Mobilizing Social Support Networks in Times of Disaster. C. R. Figley, (ed.). Trauma and Its Wake. VOLUME II: Traumatic Stress Theory, Research, and Intervention. New York: Brunner/Mazel, Inc Van der Kolk, B. A. (1996). The Body Keeps the Score. Approaches to the Psychobiology of Posttraumatic Stress Disorder. Bessel, A. van der Kolk, Alexander C. McFarlane, Lars Weisaeth (Eds.) Traumatic Stress. The Effects of

90 Ask Elklit & Maiken Knudsen the Overwelwing Experience on Mind, Body, and Society. New York: The Guildford Press. (1996)

91 7. Nyttige adresser Hjælp, råd og vejledning Er der brug for hjælp, råd og vejledning i forbindelse med voldtægt eller voldtægtsforsøg er nedenstående en oversigt over navne og telefonnumre, dels i Århus og dels rundt om i Danmark: Center for Voldtægtsofre Århus Amtssygehus Skadestuen Tage Hansensgade Århus C Åbent døgnet rundt. Lægevagten Hverdage mellem kl weekend og helligdage Århus Politi Ridderstræde Århus C Krisecenter for voldsramte kvinder Helgesvej Åbyhøj Åbent hele døgnet.

92 Joan Søstrene P. Fabersvej Århus V Socialvagten Vester Allé Århus C Alle ugens dage kl Selvhjælpsgrupper i Århus Østergade Århus C Egen praktiserende læge I dagtimerne. Krisecentre: Esbjerg Fredericia Frederikshavn Frederiksværk Helsingør Herning Holstebro Horsens Kalundborg Kolding København: Callisensvej Jagtvejen 153 B Nansensgade Slotsvænget 24 B Tøndergade Nakskov Odense Randers Ringsted

93 Roskilde Silkeborg Sønderborg Thisted Vejle Åbenrå Ålborg Joan Søstrene i København Landsforeningen Hjælp Voldsofre Randers

94

95 Nyttigt kildemateriale. 8. Nyttigt kildemateriale Faglitteratur - kan skaffes via bibliotekerne Acker, H.. Seksuel vold mod kvinder og piger. Bruxelles: Den socialistiske Gruppe, EF-Parlamentet, Balvig, F. Ungdom oplever mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser København: Jurist- og Økonomforbundet, Beier, H. Voldtægtsforbryderen, voldtægtsforbrydelsen. København: Jurist- og Økonomforbundet, Betænkning om den forurettedes stilling i Voldtægts- og voldssager. Justitsministeriet, Brink, O. Vold i Århus. Ph.D.- afhandling. Aarhus Universitet Brink, O., Villadsen, I., Davidsen, M. T., Petersen, K. K., Vesterby, A. & Sabroe, S. Faldende vold Århus. Hospitalsregistreret vold i Århus gennem en tolvårig periode. Ugeskrift for Læger 1996, 158, Brink, O., Vesterby, A., Sabroe, S. & Sørensen, V. Mindre vold og hyppigere politianmeldelse. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1997, 84, Brink, O. Pattern of injuries due to interpersonal violence. Injury 1998, 29, Brink, O. Voldens senfølger set fra offerets synsvinkel. Tidsskrift for Den norske Lægeforening 2000, 120, vol 6.

96 Brownmiller, S. Mod vor vilje. Samleren, Carstensen, G., Kongstad, A., Larsen, S. & Rasmussen, N.. Voldtægt - på vej mod en helhedsfoståelse. Delta Forlag A/S, Denmark, Elklit, A. (red.). Psykologisk behandling af voldsofre, Dansk Psykologisk Forlag, Elklit, A. Offer for vold. Aarhus Universitetsforlag, Eskildsen, L. Retslægelige erklæringer i voldtægtssager. Nordisk Retsmedicin 1999, vol. 3, Fabricius, S., Brink, O. & Vesterby, A. Vold i familien. Ugeskrift for Læger 1998, 160: Hallmann, H. Tilbydes voldtægtsofre i Danmark en psykologisk hensigtsmæssig behandling. Psykologisk Skriftserie, Aarhus Universitet 1997, vol. 22, nr. 1. Herman, J. L. I voldens kølvand. Hans Reitzels Forlag a/s, København Kirkegaard, A. Vold nok. CDR Forlag, Kirkegaard, A. Voldtægt. CDR Forlag, Lundström, A. Bryt tystnaden, Utbildningsförlaget Brevskolen, Nielsen, B. G. & Snare, A. Viktimologi. Om forbrydelsens ofre: teori og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Pagilia, C. Voldtægt og moderne sexkrig. 90'ernes kvinde. Kvindfo, Forum, Rapport om vold mod kvinder i Danmark. Justitsministeriet maj Ringheim, G. Menn som voldtar. Osla, Liv, Simonsen, J. Retsmedicin og medicinallovgivning. 8 udgave. FADL`s forlag Vestergaard, E.: Om voldtægtsofre. Victimologi. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 62, , Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme. Sundhedsstyrelsen, Vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder. Sundhedsstyrelsen, Voldtægt kan forebygges. Pjece fra Det Kriminalpræventive Råd, Voldtægters omfang og karakter i Danmark. København: Rigspolitichefen, Eksp. Rigspolitichefen, Af-

97 Nyttigt kildemateriale. deling E, Informationstjenesten, Videoer - distribueres fra den regionale amtscentral for undervisningsmidler I god tro - om kontaktvoldtægt. Fak2'eren, udsendt i TV 2. Taget med vold. DR TV Provins, udsendt af DR TV. Voldtægt, kan det stoppes? TV2 Fakta, udsendt 24,08,1992. TV-udsendelser Borgerkrigens anatomi. Om krig, kvinder og voldtægt. Temalørdag, udsendt Når mørket falder på. Om voldtægt, udsendt TV 2. Voldens vidner. Fire kvinder fra Uganda, Algier, USA og Tibet fortæller om voldtægt, tortur og tvangsabortering. Udsendt , DR 1. Voldtægt af mænd. Norsk udsendelse om to mænd der fortæller om at blive voldtaget af andre mænd. Udsendt , DR 1. Voldtægten og retfærdigheden. Svensk udsendelse om ung piges ferierejse der ender med en voldtægt, udsendt , DR 1. Skønlitteratur - kan skaffes via bibliotekerne Brandt, Heike. Som en fugl i bur. København: Gyldendal Rebecca på 15 år kommer i et frygteligt dilemma, da Halef, hendes storebrors tyrkiske ven, anmeldes for voldtægt. Rebecca er småforelsket i ham, og det er hendes bedste veninde, Petra, der beskylder ham for forbrydelsen. Hvad skal hun tro? Fra 14 år. Gerber-Hess, Maja. Jeg kunne ikke engang skrige. Århus, DCR, sider. 18-årige Anna fra Schweiz bliver uden varsel voldtaget på vej hjem fra skole. Voldtægten ændrer totalt hendes liv og giver også store problemer for hendes familie og faste ven. Fra 13 år. Jensen, Dorte Holm. Cecilie bli r bortført. Ørbæk, Tommeliden, cop sider. (Tommelidens letlæser bøger). Cecilie lader sig overtale til at køre med en fremmed mand for at vise ham vej til byens læge. Men snart står det hende klart, at han er voldtægtsforbryder! Fra 10 år. Jensen, Eiler. Det år der sprang sommeren over. Dragør, Dan-bog

98 sider. Palle og Nulle på 16 er på teltferie på Sejerø. Et voldtægtsforsøg mod en pige, de har mødt, ændrer helt deres ferieplaner. Fra 14 år. Kallenberg, Lena. Appelsinpigen. Kbh., Gyldendal Efter at hendes husbond har voldtaget hende, må Signe flygte fra sin plads. Men Stockholm i slutningen af 1900-tallet er en barsk by for fattige unge piger. Fra 13 år. Ravnskov, Mette. Voldtaget. Kbh., Høst, sider. Efter en fest bliver den syttenårige Janne voldtaget. Ydmygelsen, politiforhøret, undersøgelserne og de psykiske eftervirkninger er ved at køre hende helt ned, men gode venners forståelse hjæper hende over oplevelsen. Fra 13 år. hun bliver brutalt voldtaget. Fra 15 år. Weinstein, Nina. Hemmeligheden. Rudsvedby: Tellerup, 1993, 156 sider. 16-årige Amanda er i krise. I 1959 blev hun voldtaget som 8-årig. Moderens reaktion har været fortielse og fornægtelse. Det har givet store følelsesmæssige problemer for Amanda og hendes familie. Fra 13 år. Winge, Mette. Skyggen på hjørnet., Kbh., Gyldendal 1996, 151 sider. Carina på 15 år vil ikke forstå, at hendes mor er død. Hun kaster sig over en masse aktiviteter, indtil hun en aften bliver overfaldet hjemme i det fredelige Søborg. Nu krakelerer hendes image som kernesund superpige. Fra 13 år. Scoppettone, Sandra. Så længe vi er lykkelige. Kbh., Jesperson og Pio sider. To 18-årige piger prøver at holde deres lesbiske forhold hemmeligt. Så bliver Janet voldtaget, og voldsmanden truer med at afsløre hemmeligheden, hvis hun går til politiet. Janet må nu vælge. Fra 14 år. Wahldén, Christina Nord. Lårkort. Kbh., Fremad, sider. Om svenske Myran på 16 år. Hun fejrer sidste skoledag sammen med veninden Cilla. Da de skilles, går Myran med Uffe og Bergström hjem, og