DEN NY VERDEN 2005:3 Danmark i FN s Sikkerhedsråd
|
|
- Hanne Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN NY VERDEN 2005:3 Danmark i FN s Sikkerhedsråd 1
2 Erik André Andersen Den Internationale Straffedomstol i et historisk lys Op gennem historien har krige været ført med den for krige nødvendige brutalitet, men sideløbende har mennesker og stater gjort sig overvejelser, om man kunne begrænse den overflødige brutalitet, herunder lidelser for både krigsdeltagere og sagesløse. Der har været forsøgt opstillet regler for, hvornår man måtte starte en krig, og hvordan man måtte føre krigen på lovlig vis, når den først var startet. Ligeledes har der været forsøgt indført retslige instanser, der kunne stille folk til ansvar og dømme dem for overtrædelse af sådanne regler. Krige har historisk set almindeligvis været ført mellem stater, og emnet krigens ret falder derfor juridisk ind under folkeretten, som dels består af skriftlige aftaler (traktater mv.) mellem stater til regulering af deres indbyrdes forhold og dels af ikke nedskrevne internationale retssædvaner. Krigens ret falder i to hovedkategorier, jus ad bellum og jus in bello, der som de latinske betegnelser tilkendegiver regulerer de retslige forhold henholdsvis før og under krigen. Førstnævnte retsgrundlag, jus ad bellum, er i dag indeholdt i FN-pagten fra 1945, mens sidstnævnte, jus in bello, der ofte betegnes som den humanitære folkeret, især er indeholdt i de fire Genèvekonventioner fra 1949 med tilhørende to tillægsprotokoller fra Når der foreligger et retsgrundlag, vil overtrædelse af gældende ret være en (mere eller mindre alvorlig) forbrydelse. Folkeretten lider traditionelt under den svaghed, at der ikke er en dømmende magt og især ikke nogen udøvende magt til at håndhæve retten. Der er ganske vist oprettet internationale domstole og voldgiftsinstanser, men staterne tiltræder frivilligt sådanne ordninger. Frivilligheden følger af den fremherskende opfattelse af folkerettens natur, nemlig at den er et regelsæt, der regulerer forhold mellem suveræne stater. Men hvad gør man så, hvis der er tale om meget alvorlige internationale forbrydelser, f.eks. krigsforbrydelser og brud på freden (aggression), som relaterer sig til krigens ret, og andre internationale forbrydelser, som kan være (men ikke nødvendigvis er) følger af krigshandlinger, f.eks. forbry- DEN NY VERDEN 2005:3 Den Internationale Straffedomstol i et historisk lys 47
3 DEN NY VERDEN 2005:3 Erik André Andersen 48 delser mod menneskeheden og folkemord? Hvem træffer afgørelse om, at der i givet fald er tale om internationale forbrydelser? Hvem undersøger sagerne? Hvem har myndighed til at dømme? Hvem kan dømmes? Og hvem sikrer dommens opfyldelse? En del af svarene på disse spørgsmål kan findes ved at se nærmere på Den Internationale Straffedomstol, som blev oprettet i 1998, og hvis statut trådte i kraft i Jeg vil tage udgangspunkt i en kort historisk oversigt med det formål at identificere nogle af de bestræbelser og tanker, som den nuværende domstol bygger på. Historisk baggrund tidlige eksempler Allerede i middelalderens Europa kunne man se bestræbelser i retning af at lægge begrænsninger på militære udfoldelser samt at pålægge individuelt straffeansvar, og der blev gennemført retssager og domfældelser i anledning af, hvad der blev betegnet som iværksættelse af en uretfærdig krig. Den første historisk dokumenterede retssag fandt sted i Napoli i 1268 og førte til dødsdom over Conradin von Hohenstaufen. Kort efter blev i England vedtaget Westminsterstatutten (1279), ifølge hvilken kongemagten kunne straffe soldater i henhold til rigets love og skikke, og i 1305 blev en skotsk nationalist Sir William Wallace ved en engelsk domstol anklaget og dømt for grusomheder i en krig mod hans lensherre. Fælles for disse tidlige eksempler er, at retssagerne blev ført på grundlag af national lovgivning. I 1474 blev guvernør Peter von Hagenbach fra Breitach i Østrig dømt til døden ved det, som nogle har kaldt den første internationale krigsforbryderdomstol. Hagenbach skulle på vegne af hertug Karl ( den grusomme ) af Burgund i henhold til en aftale mellem Burgund og Østrig holde byen Breitach som pant, indtil Østrig havde betalt en gæld til Burgund, og Hagenbach udførte sit hverv på en særdeles hårdhændet måde. Da Breitach senere blev befriet af Østrig og dets allierede (bl.a. Frankrig og en række byer og ridderskaber ved den øvre Rhinen), blev der oprettet en særlig straffedomstol med 28 dommere fra den sejrende alliance, som dømte Hagenbach for mord, voldtægt, plyndring og andre forbrydelser mod Guds og menneskers love. Skønt der i Hagenbach-sagen kan rejses forskellige indvendinger mod betegnelsen international krigsforbryderdomstol, anses retssagen for en vigtig forløber for senere tiltag i retning af at etablere en international straffedomstol. De indvendinger, der blev rejst imod betegnelsen international krigsforbryderdomstol, var for det første, om der var tale om krigsforbrydelser, idet man kunne hævde, at der bare var tale om hårdhændet undertrykkelse udøvet af en besættelsesmagt, som havde ret til midlertidigt at være der i henhold til en international aftale mellem
4 Østrig og Burgund. For det andet kunne man spørge, om der var tale om en international domstol, eftersom medlemmerne af den sejrende alliance alle var en del af Det Hellige Romerske Imperium. Eftersom dette imperium var stærkt disintegreret, kunne man imidlertid modsætningsvis også hævde, at der reelt var tale om internationale alliancepartnere. For det tredje kunne man spørge, om også lovgrundlaget for domsafsigelsen var internationalt, eller om det blot var knyttet til de kristne værdier, som Det Hellige Romerske Imperium bekendte sig til. Det er på denne baggrund blevet foreslået, at den rette betegnelse for karakteren af den anvendte lov måtte være overnational snarere end international. Hvorom alting er, viste retssagen, at allerede for mere end 500 år siden blev de handlinger, som Hagenbach havde begået, anset for at være kriminelle. Der blev til lejligheden (ad hoc) oprettet en international straffedomstol, der blev gennemført en retssag, lige så vel som der blev afsagt dom, og den dømte blev straffet. Første verdenskrig Leipzigsagerne Omkring indgangen til det 20. århundrede blev der vedtaget internationale konventioner til regulering af krigsførelsen, de såkaldte Haagkonventioner fra 1899 og 1907, og et forbud mod at starte krig blev vedtaget med Kellogg-Briand-pagten i Under første verdenskrig fremsatte Rusland, Frankrig og England en fælles erklæring til Det Osmanniske Imperium i 1915 vedrørende det armenske folkemord, hvor der blev advaret om, at sådanne forbrydelser mod menneskeheden og civilisationen ville blive straffet. Hermed indførtes en ny terminologi, men der kunne ikke opnås enighed om den internationale juridiske status af denne kategori af forbrydelser. Efter første verdenskrig, på den foreløbige fredskonference i begyndelsen af 1919, nedsatte de allierede sejrsmagter en kommission om ansvaret for krigen, som udspecificerede 32 kategorier af krigsforbrydelser, og der blev ad hoc forsøgt oprettet et internationalt tribunal til at retsforfølge og dømme de ansvarlige. Tribunalets oprettelse strandede imidlertid på modstand fra USA og Japan, idet f.eks. de amerikanske repræsentanter hævdede, at skabelsen af et nyt tribunal, en ny lov, en ny straf, som i sin natur ville være ex post facto, strider mod en eksplicit bestemmelse i USA s forfatning og strider mod lov og praksis i civiliserede samfund. USA anerkendte krigens love og skikke, blot skulle brud på disse love for indeværende ikke pådømmes ved en international ad hoc-domstol, men ved nationale domstole. Desuden kunne USA ikke anerkende et vagt og omskifteligt begreb som menneskehedens love. Resultatet blev, at bestemmelser vedrørende idømmelse af krigsforbrydelser blev lagt ind i fredstraktaterne, for Tysklands vedkommende Versaillestraktaten, og Tyskland skulle udlevere de anklagede i henhold til en nærmere specificeret navneliste, som blev udarbejdet af de allierede. DEN NY VERDEN 2005:3 Den Internationale Straffedomstol i et historisk lys 49
5 DEN NY VERDEN 2005:3 Erik André Andersen 50 På grund af tysk modstand mod udlevering blev det siden ændret til, at retssagerne skulle gennemføres ved den tyske højesteret i Leipzig. Hele dette retsopgør i Tyskland er blevet betegnet som en juridisk farce og står for eftertiden som et skrækeksempel på omgåelse af strafansvar. Den oprindelige navneliste blev på grund af tysk modstand forhandlet ned fra 896 til 45, mange anklagede nåede at undvige, der blev kun gennemført 12 retssager, og der blev generelt afsagt milde domme, herunder frifindelser, bl.a. fordi domstolen til forskel fra krigsforbryderdomstolene efter anden verdenskrig tog hensyn til argumentet om, at handlinger var blevet udført efter ordre. Folkeforbundet I Folkeforbundets tid i mellemkrigstiden stødte tanker om oprettelse af en international straffedomstol på så stor modstand, at der ikke blev opnået konkrete resultater. Men et konstruktivt forsøg blev foretaget af International Law Association, der i årene udarbejdede et detaljeret forslag til en statut for en international straffedomstol. ILA argumenterede for, at der kunne identificeres en kerne af international straffelov, som kunne bringes i anvendelse overfor såvel individer som stater, og at det rette forum for retssager ved overtrædelse af en sådan lov måtte være internationalt snarere end nationalt. Mindst tre andre internationale organisationer Den Interparlamentariske Union, Den Internationale Kongres vedrørende Straffelov og Den Panamerikanske Konference støttede disse tanker. Først i 1937 kunne Folkeforbundet vedtage en konvention om oprettelse af en international straffedomstol, men konventionen trådte ikke i kraft på grund af et utilstrækkeligt antal ratifikationer. Domstolens jurisdiktionskompetence ville endvidere have været begrænset, da den var snævert knyttet til en samtidig konvention om bekæmpelse af international terrorisme, som var blevet vedtaget på baggrund af attentatet i Marseilles mod den jugoslaviske kong Alexander i De vigtigste resultater af mellemkrigstidens drøftelser om den internationale strafferet var nok (trods store uenigheder), at tankerne om et internationalt strafferetligt regime blev mere eksponeret på det mellemstatslige niveau, samt at individuelt straffeansvar for internationale forbrydelser blev mere alment accepteret, end det havde været før første verdenskrig. Nürnberg og Tokyo I nyere tid kan Nürnberg- og Tokyotribunalerne siges at være direkte forløbere for og inspiration til oprettelsen af en international straffedomstol. Efter anden verdenskrig oprettede de fire sejrsmagter USA, Sovjetunionen, England og Frankrig et internationalt militærtribunal i Nürnberg ( ), og et tilsvarende militærtribunal blev oprettet af USA i Tokyo ( ).
6 Det er interessant, at disse tribunaler har fået så stor betydning for eftertidens tænkning om international retshåndhævelse, og det var naturligvis også meningen med deres oprettelse, da man først var blevet enige om at gøre det. Men det var langtfra en given sag, at sådanne domstole skulle oprettes, da dette spørgsmål under krigen blev drøftet blandt alliancepartnerne USA, England og Sovjetunionen (Frankrig havde ikke så meget at skulle have sagt). Et fremherskende synspunkt var summarisk at henrette de hovedansvarlige, og man kunne så overveje, hvor bred eller smal denne gruppe skulle være. I USA var den såkaldte Morgenthauplan, som blev udarbejdet af et af de fremtrædende regeringsmedlemmer, Henry Morgenthau Jr., og som langt hen ad vejen havde præsident Franklin D. Roosevelts opbakning, inde på noget i retning af personer hentet fra ledende kredse i SS, SA, Gestapo, nazipartiet, regeringen, militæret osv., mens England anså personer for tilstrækkeligt. Foruden summarisk henrettelse af hovedansvarlige blev det også overvejet at udvide repressalierne. På Teherankonferencen i 1943 foreslog Josef Stalin således, at man henrettede tyskere, mens Morgenthau i USA bl.a. gjorde sig til talsmand for destruktion af Tysklands industrielle kapacitet, hvorefter Tyskland skulle omdannes til et fattigt og sønderdelt landbrugsland med store territorialafståelser til Frankrig, Polen og Danmark. Hævn- og straffemotiver, så tyskerne og japanerne en gang for alle kunne indse, at de ikke skulle starte en krig, spillede en fremtrædende rolle. Den folkelige opinion i USA støttede i ikke ringe omfang sådanne synspunkter, eksempelvis mente hele 13 procent ved en meningsmåling i december 1944, at alle japanere skulle dræbes. Dog vandt det synspunkt sluttelig gehør, at det af hensyn til fremtidens internationale retsopfattelse var nødvendigt at gennemføre retssager og dømme de skyldige. Den amerikanske krigsminister, republikaneren Henry Stimson, var en af de fremmeste fortalere for denne fremgangsmåde, og han fik efterhånden støtte af den vaklende præsident Roosevelt, hvorefter også England og Sovjetunionen tilsluttede sig tanken. Resultatet blev altså en hævdelse af internationale retslige normer. Det blev stadfæstet ved dom, at der findes noget, der hedder internationale forbrydelser, ikke kun krigsforbrydelser i snæver betydning (som nedskrevet Haagkonventionerne og senere i Genèvekonventionerne), men også forbrydelser mod freden og forbrydelser mod menneskeheden. Ligeledes blev individuelt straffeansvar gjort gældende: Forbrydelser mod folkeretten bliver begået af mennesker, ikke af abstrakte enheder, og kun ved at straffe individer, som begår sådanne forbrydelser, kan folkerettens bestemmelser blive håndhævet, siges det i dommen. Trods den vidtrækkende betydning af Nürnberg- og Tokyotribunalerne må man ikke overse begrænsningerne. Der var tale om sejrherrernes domstol, som f.eks. ikke beskæftigede sig med de allieredes egne krigs- DEN NY VERDEN 2005:3 Den Internationale Straffedomstol i et historisk lys 51
7 DEN NY VERDEN 2005:3 Erik André Andersen 52 forbrydelser i form af terrorbombninger af civile områder i Tyskland, atombomberne i Japan, og Den Røde Hærs overgreb mod den tyske civilbefolkning i f.eks. Østpreussen. Ej heller forbrydelser mod freden begået af Sovjetunionen mod Polen i 1939 og mod Finland i 1940 blev behandlet. Tribunalerne blev oprettet ad hoc, og der blev dømt med tilbagevirkende kraft. Desuden blev folkedrab (mod jøder, sigøjnere) ikke eksplicit medtaget i anklageskriftet, og her havde England og Frankrig åbenbart glemt erklæringen fra 1915 om det armenske folkemord, jf. ovenfor. Hovedformålet med tribunalerne var at dømme de ansvarlige for at have startet krigen. Holocaustaspektet fik fornyet opmærksomhed, da Israel tog sagen i egen hånd, gennemførte en kidnapning af Adolf Eichmann i Argentina og dømte ham for forbrydelser mod det jødiske folk ved en opsigtsvækkende retssag i Jerusalem i Jugoslavien og Rwanda Tankerne om en international straffedomstol lå mere eller mindre i dvale under hele den kolde krig, men fik nyt liv i 1990 erne i forbindelse med konflikterne på Balkan og i Rwanda, hvor der på grundlag af FN s Sikkerhedsråds resolutioner 827 (1993) og 955 (1994) blev oprettet internationale straffedomstole (Det Internationale Straffetribunal for det tidligere Jugoslavien, henholdsvis Rwanda) til at retsforfølge personer, der havde gjort sig skyldige i krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Det nye ved disse domstole var, at de nu for første gang blev oprettet på et folkeretligt grundlag (gennem vedtagelsen i Sikkerhedsrådet i henhold til FN-pagtens kapitel VII). Ligesom ved de tidligere nævnte historiske eksempler var der imidlertid tale om ad hoc-domstole, som først skulle etableres og bringes til at virke, hvilket bl.a. bidrog til at forsinke indsamling og registrering af bevismateriale. Dette skabte fornyet næring til tanken om at oprette en permanent international straffedomstol til at pådømme i sager vedrørende internationale forbrydelser en domstol, som skulle oprettes på et folkeretligt grundlag, og hvor såvel lovgrundlag som administration ville være på plads, inden nye forbrydelser blev begået. Ideelt ville der være tale om at afskaffe muligheden for, at alvorlige forbrydere (ikke blot krigsforbrydere, men også andre internationale forbrydere) kunne slippe fri eller gemme sig f.eks. bag den suveræne nationalstats grænser eller diplomatisk immunitet. Et andet formål var at undgå den begrænsede territorielle jurisdiktion, som ad hoc-domstole og/eller sejrherrernes domstole typisk var underlagt. Der var kort sagt tale om et forsøg på at indføre international retfærdighed, således at typer som f.eks. Augusto Pinochet og Henry Kissinger (mange andre kunne også nævnes) ikke for fremtiden skulle kunne slippe fra at stå til ansvar for deres gerninger.
8 Den Internationale Straffedomstol Den Internationale Straffedomstol blev oprettet ved en diplomatkonference i Rom den 17. juli 1998, hvor 120 stater stemte for statutten, mens syv stater stemte imod (USA, Israel, Iran, Irak, Libyen, Sudan og Kina). Statutten trådte i kraft den 1. juli 2002, da 60 stater meget hurtigere end forventet havde ratificeret den. I dag (november 2005) har 139 stater underskrevet statutten, mens 100 stater har ratificeret. Den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court, ICC), som har sæde i Haag, består af tre elementer: selve domstolen, anklagemyndigheden og registraturen, hvortil kommer en forsamling af de deltagerstater, der har ratificeret konventionen. Det er forsamlingen, der træffer beslutning om ændringer eller tilføjelser til statutten. Danmark var blandt de lande, der vedtog Romstatutten i 1998, og Danmarks ratifikation skete den 21. juni Domstolen består af et forundersøgelseskammer, et almindeligt domstolskammer og et appelkammer. Arbejdet i disse tre kamre varetages af 18 dommere, som er ledet af en præsident. Anklagemyndigheden tager sager op og undersøger dem, enten af egen drift eller ved at blive gjort opmærksom på eventuelle gerningsmænd eller sagsforhold ( situationer ). Registraturen varetager alle ikkejuridiske (administrative) aspekter af domstolens arbejde. Sager kan indbringes for domstolen på tre måder. For det første kan en stat gøre det. For det andet kan anklagemyndigheden som nævnt tage sager op, men den er for at sagen kan gå sin gang underlagt godkendelse af forundersøgelseskammeret. Denne bestemmelse har til formål at undgå, at helt urimelige sager f.eks. af politiske grunde bliver ført frem. For det tredje kan FN s Sikkerhedsråd bede anklageren om at tage en sag op. Sikkerhedsrådet kan også (med henvisning til fred og sikkerhed) bremse en sag, som anklageren har taget op, men på grund af vetoretten kan et af de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet forhindre en forhaling af sagen. I øjeblikket (november 2005) undersøger anklagemyndigheden følgende sager, som er anvist af enten stater eller af Sikkerhedsrådet: Den Demokratiske Republik Congo, Uganda og Darfur i Sudan. Også situationen i Den Centralafrikanske Republik er blevet henvist til domstolen, men er ikke taget op af anklagemyndigheden. I alle tilfælde, hvor en sag kan tænkes at blive indbragt for domstolen, gælder, at nationale domstole har førsteret til at gennemføre og pådømme en given sag. Den Internationale Straffedomstol er således komplementær til de nationale domstole. Dog gælder den bestemmelse, at såfremt en stat er ude af stand til eller uvillig til at gennemføre en ægte (se- DEN NY VERDEN 2005:3 Den Internationale Straffedomstol i et historisk lys 53
9 DEN NY VERDEN 2005:3 Erik André Andersen 54 riøs) retssag, kan sagen overføres til domstolen. Det er domstolen, som selv (i forundersøgelseskammeret) træffer afgørelse, om noget sådant er tilfældet. Hermed udelukkes stater altså fra at skjule og beskytte internationale forbrydere. Stater skal i henhold til det folkeretlige princip om universel jurisdiktion enten udlevere eller selv retsforfølge eventuelle gerningsmænd (efter det såkaldte aut dedere, aut judicare-princip). Dog gælder i Romstatutten visse ikke uvæsentlige begrænsninger for domstolens jurisdiktion, som jeg vil vende tilbage til. De internationale forbrydelser, som domstolen kan behandle, er krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Gerningsindholdet i disse tre typer af forbrydelser er nøje udspecificeret i udførlige bilag til statutten. Også forbrydelser mod freden (aggression) kan behandles af domstolen, dog tidligst i 2009, og først efter at deltagerstaterne er blevet enige om en definition på aggression. Et af problemerne består i at få afgrænset kompetencen i forhold til Sikkerhedsrådet, som i henhold til FN-pagten indtil videre er den eneste instans, der kan træffe afgørelse, om aggression finder sted, og til den Internationale Domstol (International Court of Justice, ICJ), der ligeledes har sæde i Haag. I princippet kan også andre internationale forbrydelser bringes ind under domstolens kompetence, f.eks. terrorisme, narkotikahandel og alvorlige brud på menneskerettighederne. Det vil i så fald være op til domstolens forsamling af deltagerstater at foretage sådanne tilføjelser til statutten. De personer, som kan dømmes af domstolen, er fysiske personer (fyldt 18 år). Det vil sige, at grupper, organisationer, juridiske personer og stater ikke kan strafforfølges af domstolen. De sager, som kan rejses af domstolen, vedrører internationale forbrydelser begået på et af deltagerstaternes territorier, eller som er begået af en af deltagerstaternes statsborgere. Når det drejer sig om ikkedeltagerstater og deres statsborgere, har domstolen derimod ingen kompetence, med mindre den pågældende ikkedeltagerstat vælger at anerkende domstolens kompetence i den pågældende sag. Det indebærer en åbenbar begrænsning i Straffedomstolens virkefelt..., skriver Jørn Vestergaard i Tidsskrift for Kriminalret (2003), og han fortsætter: Hvis forholdet er det, at den pågældende stat ikke er en deltagerstat eller ad hoc anerkender Straffedomstolens kompetence, at den anklagede ikke er statsborger i en deltagerstat, og at Sikkerhedsrådet ikke indbringer sagen, så har selv de groveste forbrydere intet at frygte fra Domstolens side. Status 2005 Den Internationale Straffedomstol er, som vi har set, den foreløbige kulmination på en flere hundredårig bestræbelse på at etablere international retfærdighed i forhold til personer, der har begået internationale forbrydelser foreløbig defineret ved krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser
10 mod menneskeheden og med mulighed for udvidelse af jurisdiktionen til andre former for internationale forbrydelser. Domstolen er oprettet efter en vanskelig forhandlingsproces, hvor deltagerstaterne på den ene side har tilsluttet sig domstolens formål og på den anden side har sikret sig mod vilkårlig og politisk motiveret strafforfølgning. Navnlig USA har modarbejdet Den Internationale Straffedomstol og har yderligere forsøgt at sikre sig gennem indgåelse af bilaterale aftaler med en række stater imod udlevering af amerikanske statsborgere til domstolen. Dette skyldes USA s bekymring for politisk forfølgelse på grund af USA s dominerende rolle og internationale militære tilstedeværelse i mange dele af verden. USA underskrev dog statutten, men har undladt at ratificere den, og USA har senere søgt at tilbagekalde sin underskrift, hvilket imidlertid ifølge nogle juristers mening ikke kan lade sig gøre. Også FN s Sikkerhedsråd har fået tildelt en rolle i domstolens arbejde, men ikke en så betydningsfuld rolle, som USA ønskede. Blandt de forhandlende parter forud for Romstatuttens vedtagelse mente et flertal af stater, at Sikkerhedsrådet ikke skulle tildeles for stor kompetence, da det ville underminere hele tankegangen bag en international straffedomstol, nemlig at domstolen skulle være baseret på juridiske og ikke politiske overvejelser (USA ville som et af de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet have vetoret). Domstolen er altså oprettet på grundlag af en international traktat og er ikke som sådan skabt af eller en del af FN. Derimod er domstolen blevet tilknyttet FN gennem en særlig aftale, som blev indgået i Med de begrænsninger, som jeg har beskrevet (og flere kunne nævnes, blot ikke inden for rammerne af denne artikel), er domstolen nu en realitet. Tilslutningen har for mange iagttagere været overraskende stor og hurtig, idet Romstatutten trådte i kraft kun fire år efter dens vedtagelse. Da Mexico som stat nummer 100 havde ratificeret statutten i oktober 2005, udtalte domstolens præsident, Philippe Kirsch: Den Internationale Straffedomstol blev oprettet for at hjælpe med at bringe en afslutning på de mest alvorlige internationale forbrydelser. På grund af begrænsningerne i domstolens jurisdiktion er universel ratifikation en nødvendig del af at opnå det mål. Erik André Andersen er forsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder Litteratur Bass, Gary Jonathan Stay the hand of vengeance. The politics of war crimes tribunals. Princeton, NJ: Princeton University Press. Beigbeder, Yves Judging criminal leaders. The slow erosion of impunity. DEN NY VERDEN 2005:3 Den Internationale Straffedomstol i et historisk lys 55
11 DEN NY VERDEN 2005:3 Erik André Andersen Haag: Kluwer Law International, Martinus Nijhoff Publishers. Elsea, Jennifer International Criminal Court. Overview and selected issues. New York: Novinka Books. Espersen, Ole, Frederik Harhoff og Ole Spiermann Folkeret. De internationale retsforhold. København: Christian Ejlers Forlag. McCormack, Timothy L.H. & Gerry J. Simpson, red The law of war crimes. National and international approaches. Haag: Kluwer Law International. International Criminal Court Rome Statute of the International Criminal Court. Haag: Public Information and Documentation Section of the ICC < Schabas, William A An introduction to the International Criminal Court. 2. udgave. Cambridge: Cambridge University Press. Spiermann, Ole Moderne folkeret. 2. udgave. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Taylor, Telford The anatomy of the Nuremberg trials. London: Bloomsbury. Vestergaard, Jørn : Den Internationale Straffedomstols jurisdiktionskompetence, Tidsskrift for Kriminalret, nr. 4, s
DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør
DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke Internationale retsopgør I december 2008 kan man fejre 60-års jubilæum for to vigtige begivenheder
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereIndhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark
Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære
Læs mereUN Photo/ICJ/Jeroen Bouman. Internationale domstole Politikpapir fra FN-forbundet 2014
UN Photo/ICJ/Jeroen Bouman Internationale domstole Politikpapir fra FN-forbundet 2014 2 Indhold FN-forbundets overordnede holdninger til internationale domstole SIDE 4 Indledning SIDE 5 Den Internationale
Læs mereDet juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.
Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning
Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen
Læs mereANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Til verdens dejligste børn Annika og Benedict Andreas Laursen Internationale forbrydelser i dansk ret Jurist-
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereNye kurser i menneskerettigheder:
HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereJuridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591
NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereForslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov
2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mere1. Folkeretten som retssystem
1.1. Indledning Sat på spidsen omfatter folkeretten et system af regler og principper, der regulerer de internationale forhold mellem suveræne stater og andre folkeretssubjekter (eks. FN og den Afrikanske
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mere[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren]
Udenrigsudvalget 2018-19 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Samrådsspørgsmål M om lokal retsforfølgning af syrienskrigere til besvarelse den 27. marts 2019 TALEPUNKT Tak for indkaldelsen
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets
Læs mereIII RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Læs mereEuropaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereRIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199
RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mere2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over
2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereEmne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.
Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige
Læs mereForbrydelser mod menneskeheden Det individuelle ansvar. Crimes against humanity The individual responsibility
Forbrydelser mod menneskeheden Det individuelle ansvar Crimes against humanity The individual responsibility af Shanna Sørensen Specialet handler om det individuelle strafansvar for forbrydelser mod menneskeheden
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereFN-forbundets reformpapir. 1. Fred og sikkerhed
FN-forbundets reformpapir 1. Fred og sikkerhed Forord I de senere år har vi oplevet, at den retsbaserede regulering af internationale forhold er kommet stærkere i fokus bl.a. med oprettelsen af Den Internationale
Læs mereLæs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anne Martha Malmgren-Hansen. Folkeret. Kompendium. 2. udgave
Anne Martha Malmgren-Hansen Folkeret Kompendium 2. udgave Anne Martha Malmgren-Hansen Folkeret Kompendium 2. udgave, 1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3828-2 Omslag: Birger
Læs mereBeskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte
NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 Sag 2/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens H. Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 1. marts 2012 og
Læs mereOrientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet
Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012
(Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan
P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger
Læs mereTak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang.
Mojn så ved I da nok, hvor jeg kommer fra. Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang. Undskyld mig, men jeg kan ikke lade
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereKilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereDEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør
DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Kristian Gustavussen og Louise Capion Hansen FNs folkedrabskonvention Spændingsfeltet mellem den nationale suverænitet og de universelle menneskerettigheder
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mereLæs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anne Martha Malmgren-Hansen Emilie Marie Wilson Ramstad. Folkeret. Kompendium. 3.
Anne Martha Malmgren-Hansen Emilie Marie Wilson Ramstad Folkeret Kompendium 3. udgave Anne Martha Malmgren-Hansen og Emilie Marie Wilson Ramstad Folkeret Kompendium 3. udgave, 1. oplag Karnov Group Denmark
Læs mereEuropaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008
Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereIndhold. Forord 11 DEL I 13
Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereEU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave
EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereStatus for randzoner
Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereTALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition
TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere
Læs mereKapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar.
Talansars kongelov Kapitel 1: Magten i landet 1. Landet Talansar regeres enevældigt af kongen, og dennes magt og titel går i arv til næste generation af kongens familie. 2. De love, som kongen vedtager,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDansk straffemyndighed
Betaenkning om Dansk straffemyndighed Afgivet af Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalg Betaenkning nr. 1488 Kobenhavn 2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Udvalgets nedsaettelse og arbejde 11 1.1. Udvalgets
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND
Læs mereBekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)
Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York
Læs mereBekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1) Ved kgl. resolution af
Læs mereSLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)
SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mereRETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *
fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning
Læs mereNEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mere