Appendix 1: Interview guide 1 Focus group interview with preschool children Spørgsmål:

Transkript

1 Appendix 1: Interview guide 1 Focus group interview with preschool children Spørgsmål: 1. Hvad har du med i din madpakke? 2. Hvad kan du godt lide at få med på madpakke? 3. Hvad er en sund madpakke? o Deres syn på sunde madpakker (holdning) 4. Hvad skal der til for at du spiser sundere i madpakken? o Hvad er sundt i jeres madpakke? 5. Hvem laver madpakke hjemme hos jer? 6. Er du glad for at få madpakke med? 7. Hvordan spiser I madpakke i skolen? o Hvor kan I bedst lide at spise jeres madpakke? (Holdning til fælleskab) 8. Hvad er sundhed for jer? o Viden om sundhed

2 Appendix 2: Interview guide 2 Focus group interview with preschool children Spørgsmål: Hvad har du med i din madpakke? Hvad kan du godt lide at få med på madpakke? Hvad er en sund madpakke? o Mest til os selv (reflekterende/ ledende spørgsmål) Hvis de ikke nævner følgende ting kan vi spørge ind til dem? Deres syn på sunde madpakker (holdning) Nævner de Madpakkehånden? Nævner de Nøglehulsmærket eller Fuldkornslogoet? Nævner de fisk? Hvordan kan det være? Har I gode ideer til hvordan I kunne komme til at spise sundere? Hvordan skulle vi få jer til at spise mere fuldkorn og fisk? Hvem laver madpakke hjemme hos jer? o Deres rolle mht. madpakker (practices) o Indhold af madpakken (er der sket nogle ændringer) Er der noget du spiser mere eller mindre af? o Får I ting med fra Madpakkehånden? Hvis ja, kan I nævne hvilke? Mest til os selv o Hvordan kan det være I ikke får fisk, rugbrød, pålæg, grøntsager eller frugt med så tit? Hvordan kan I bedst lide at spise jeres madpakke o Holdning til fællesskab Hvad laver I i jeres frokostpause? o Kan I fortælle os hvordan frokostpausen foregår når I sidder nede i klassen? o Er der nogen gange hvor I selv får lov til at bestemme hvad I skal i frokostpausen? Hvad kunne I godt tænke jer at lave i frokostpausen?

3 Kan I nævne noget der er sundt og sjovt? o Det kan både være sjove og sunde ting. Mest til os selv Viden om sundhed

4 Appendix 3: Interview guide 3 Semi- structured interview with parents Opvarmningsspørgsmål Har I tidligere svaret på spørgeskema fra projekt SoL? Navn: Civilstatus: Antal børn: Arbejde/uddannelse: Fortæl hvordan en almindelig hverdag ser ud hjemme hos jer? Madpakker 1. Hvad er en god madpakke? 2. Hvem smører madpakken hjemme hos jer? Hjælper dit barn med at smøre madpakken? 3. Hvad skal en god madpakke indeholde? 4. Køber dit barn frokost på skolen? Hvis ja, hvorfor er frokosten på skolen vigtigt for dit barn? 5. Hvorfor er madpakken vigtig for dit barn? - Trivsel og sundhed er i fokus. 6. Hvilke muligheder og udfordringer har I når I skal lave madpakke? 7. Hvad indeholder en sund og mættende madpakke? Har I hørt om Fuldkornslogoet? Har I hørt om Nøglehullet? Kender I til de officielle kostråd? Hvor meget frugt og grønt skal der være i børns madpakke? 8. Hvem har ansvar for dit barns sundhed? 9. Er I interesseret i at få sundere frokostvaner? 10. Er sundhed noget I prioriterer?

5 Appendix 4: Interview 1 with two preschool children from Højby School Date: Wednesday the 25 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 9 min. & 34 sec. Interviewer 1: Hvad har du med på madpakke idag? Pige: Pasta med og en rugbrød med og så havde jeg en pålæg med to rugbrødsmadder. Interviewer 1: Det er også rigtig fint. Hvis du skal fortælle os hvad du rigtig godt kan lide at få med på madpakke, hvad er det så? Pige: Pasta og så rugbrød med makrel og kødpølse. Interviewer 1: Det lyder også rigtig spændende. Hvad synes du så en sund madpakke er? Pige: Fisk og en banamad og en bolle. Interviewer 2: Kan du huske hvilken bolle? Pige: En kernebolle. Interviewer 1: Det er også rigtig fint. Ved du hvad der skal til for at spise mere sundt i madpakken? Pige: Nej. Interviewer 1: Må jeg så spørge hvem der laver madpakke hjemme hos dig? Pige: Det gør jeg helt selv. Interviewer 2: Gør du det helt selv eller hjælper din mor eller far også? Pige: Jeg gør det helt selv. Fordi min mor har brækket benet og derfor laver jeg den selv. Interviewer 1: Er du glad for at få madpakke med i skole? Pige: Ja. Interviewer 1: Kan du så fortælle os hvordan I spiser madpakke i skolen? Var det ligesom i frikvarteret eller er der andre steder i spiser? Pige: Nogen gange spiser vi i frikvarteret, nogen gange spiser vi bagefter frikvarteret. Interviewer 1: Men spiser I altid i kantinen? Pige: Ikke når vi har haft musik så sidder vi oppe i klassen og spiser Interviewer 1: Ok. Hvordan kan du bedst lide at spise din madpakke? Pige: Ved et pigebord.

6 Interviewer 1: Okay så har vi bare det sidste spørgsmål. Hvis du nu skulle fortælle os hvad sundhed er, vil du så have lyst til at fortælle os det Hvad du tænker på når du hører ordet? Pige: Stilhed. Interviewer 2: Kan du huske lidt af det vi snakkede om i går om sunde madpakker? Pige: Ja. Frugt, grøntsager, og så pålæg og fisk. Interviewer 1: Rigtig fint. Så går vi videre til de næste billeder. Interviewet går videre til drengen. Interviewer 1: Er det dine billeder? Kan du fortælle os lidt hvad du havde med på madpakke? Dreng: Jeg havde en banan og sandwich med og så kan jeg ikke huske hvad den hedder, den er lang og har et forklæde og et ansigt. Interviewer 1: Er det en mad? Dreng: Det er en frugtstang, en figenstang. Det var det eneste jeg havde med. Interviewer 1: Hvis du skulle fortælle os hvad du rigtig godt kunne lide at få med på madpakke hvad vil det så være? Dreng: Pølse. Interviewer 1: Kan du fortælle os hvilken slags pølse? Dreng: Skærepølse med ekstra salt og peber. Interviewer 1: Mener du peberfrugt? Dreng: Peber på pølsen. Interviewer 1: Hvis du nu skulle fortælle os hvad en sund madpakke er, er der så noget du kan sige det er? Dreng: Ananas og finger. Frossen pølse. Interviewer 1: Er det noget man kan købe i supermarkedet? Pige og dreng: Ja. Dreng: Men jeg har ikke taget et billede af den for det havde jeg ikke med i madpakke. Interviewer 1: Har du tit det med i madpakke? Pige: Ja røde pølser. Interviewer 1: Hvordan ser de ud? Dreng: Lange og røde.

7 Pige: Ja, jeg fik dem med på skiferie. Interviewer 1: Må jeg så høre hvem der laver madpakke hjemme hos dig? Dreng: Det gør jeg selv. Jeg laver en hel masse. Interviewer: Wow det var flot. Laver du det heler ikke med dine forældre? Dreng: Niks. Ikke en pind. Interviewer 1: Hvor er I begge gode. Pakker I så også madpakken ind? Pige: Ja. Interviewer 1: Kan du gode lide at få madpakke med i skolen og kan du fortælle os hvorfor? Dreng: Ja. Fordi den er lækker. Interviewer 1: Kan du nu fortælle mig hvordan I spiser madpakke i skolen? Dreng: Det ved jeg. Kage og sodavand. Interviewer 1: Det spiser I da ikke i skolen? Dreng: Jo nogen gange når der er fødselsdag. Interviewer 1: Men hvis du nu skal fortælle os hvordan I spiser madpakke i skolen. Hvordan sidder I så? Dreng: På et bord. Interviewer 1: Sidder I ikke på en stol? Dreng: Jo. Interviewer 1: Sidder I altid sammen med de samme? Har I faste sidemakkere? Pige: Jo. Dreng: Nej. Pige: Jo inde i klassen. Dreng: Jo hun mener oppe i kantinen. Interviewer 1: Hvis du nu skal fortælle os hvad du tænker på når du hører ordet sundhed. Hvad tænker du så på? Dreng: Ja en hel masse. Fiskefilet og remoulade. Pølser. Interviewer 1: Hvilke slags pølser? Dreng: De små. Mums. Med bacon. Interviewet afsluttes.

8 Appendix 5: Interview 2 with two preschool children from Højby School Date: Wednesday the 25 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 6 min. & 37 sec. Interviewer 1: Hej piger, I har taget billeder af jeres madpakker i dag. Vi starter med B Hun har taget nogle rigtig fine billeder. Interviewer 1: Hvad havde du med i madpakke i dag? Pige 1: Jeg havde pølsehorn med og fisk Interviewer 1: Hvad var det for en fisk? Pige 1e: Fiskefilet, nej fiskefrikadelle og grøntsager. Interviewer 1: Hvad er det for en grøntsag der er der? Pige 1: Agurk og så tror jeg ikke at jeg havde mere med. Interviewer 1: Det er også helt fint. Hvis du så skal fortælle hvad du rigtig godt kan lide at få med i madpakke, hvad er så det? Pige 1: Rester fra vores aftensmad. Interviewer 1: Har I tit rester med fra aftensmad? Pige 1: En gang i mellem. Interviewer 1: Er der nogle særlige rester som du godt kan lide at få med på madpakke? Pige 1: De der pastaskruer. Interviewer 1: Rigtig fint. Hvis du nu skal fortælle os hvad en sund madpakke kan være? Pige 1: Rugbrød og pålæg og fisk, og.. frugt og grøntsager. Interviewer 1: Rigtig fint. Kan du fortælle os lidt om hvad der er sundt i din madpakke? Pige 1: Grøntsager. Interviewer 1: Må jeg spørge hvem der laver madpakke hjemme hos jer? Pige 1: Det gør min mor og nogen gange også min far. Interviewer 1: Er du glad for at få madpakke med i skole? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Hvorfor er du glad for at få madpakke med?

9 Pige 1: Fordi så ved jeg at det er noget jeg kan lide. Interviewer 1: Hvis du nu skal fortælle os hvordan spiser I madpakke over i skolen? Pige 1: Når vi har haft musik så sidder vi nede i klassen og når vi ikke har musik, så sidder vi oppe i kantinen. Interviewer 1: Hvordan kan du allerbedst lide at spise din madpakke her i skolen? Pige 1: Når jeg sidder ved siden af L Interviewer 1: Nej hvor fint. Her til sidst vil jeg bare høre hvad du tænker på når du hører ordet sundhed? Pige 1: Så tænker jeg på rugbrød og grøntsager og frugt og pålæg og fisk. Interviewer 1: Hold da op. Rigtig rigtig fint. Så går vi videre til den næste. Interviewet går videre til den næste pige. Interviewer 1: Hvis du kigger på billedet kan du så fortælle os lidt hvad du har med i madpakke? Pige 2: Vindruer og spegepølse, ost, gulerødder, makrel og klementiner. Interviewer 1: Hold da op. Det var også rigtig mange flotte ting. Hvad kan du rigtig godt lide at få med på madpakke? Pige 2: Resterne fra aftensmaden. Interviewer 1: Er der nogen rester som du rigtig godt kan lide at få med? Pige 2: Pasta. Interviewer 1:Pasta? Pige 2: Pastafad med tomat på. Interviewer 1: Hvis du så skal fortælle hvad en sund madpakke er, hvad tænker du så på? Pige 2: Grøntsager, bananer, fisk og rugbrød og pålæg. Interviewer 1:Hvem laver madpakke hjemme hos dig? Pige 2: Mig og mor. Mig laver madderne. Mor pakker. Interviewer 1: Hvordan spiser I mad her i skolen? Pige 2: Altså hvis vi nu vi er til musik så går vi i klassen og spiser og hvis vi ikke har musik så går vi kantinen og spiser. Interviewer 1: Hvordan kan du så allerbedst lide at spise din madpakke?

10 Pige 2: B. Det er fordi vi har et hjerte og en halskæden og fordi der står best friends forever på halskæden. Og så har vi et hjerte på vores skoletaske. Pige 1: Ja. Interviewer 1: Hvis du bare lige her til sidst skulle fortælle os hvad du tænker på når du hører ordet sundhed? Er der så noget du tænker på? Pige 2: Alle sunde ting Interviewer 1: Hvad er sunde ting? Pige 2: Grøntsager, frugter og rugbrød, banan, fisk og pålæg. Interviewer 1: Rigtig fint. Interviewet afsluttes.

11 Appendix 6: Interview 3 with two preschool children from Højby School Date: Wednesday the 25 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 9 min. & 18 sec. Interviewer 1: Så piger, nu skal vi starte med at kigge på de billeder som K har taget af sin madpakke. Og hvis du kigger på din.. Lige bagefter så er det din tur B til at snakke om din madpakke. Interviewer 1: Til at starte med vil jeg egentlig bare gerne høre hvad du havde med i din madpakke i dag? Pige 1: Jeg havde kiwi med og gulerødder, og noget kødpølse og, og noget leverpostejsmad med agurker ovenpå. Jeg kan ikke så godt bide i agurkerne da jeg har lige fået en rokketand. Interviewer 1: Det er fint det er godt du kan huske hvad du har med på din madpakke. Rigtig flot. Hvad kan du så rigtig godt lide at få med på din madpakke hvis du selv må bestemme? Pige 1: Chokolade. Interviewer 1: Chokolade? Chokolademadder eller? Pige 1e: Ja. Interviewer 1: Hvordan kan det være? Pige 1: Det er fordi at min storesøster elsker kage og jeg kan elsker chokolade. Interviewer 1: Ej hvor fint. Hvis du nu skal fortælle os hvad du tænker på når du hører ordet en sund madpakke, er der så noget du tænker på? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Hvad tænker du på? Er det en madpakke der er fyldt med pølsehorn eller en der er madpakke der er fyldt med rugbrød og pålægschokolade eller er det frugter? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Er det en sund madpakke med rugbrød og pålægschokolade? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Okay. Så vil jeg høre dig, hvad er sundt i din madpakke? Pige 1: Det synes jeg er leverpostej med agurkerne på.

12 Interviewer 1: Rigtig fint. Hvem laver madpakke hjemme hos dig? Pige 1: Nogen gange min mor, nogen gange min storesøster og nogen gange mig selv. Interviewer 1: Hvor er I gode til at hjælpe. Kan du fortælle mig om du er glad for at få madpakke med? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Hvorfor er du glad for at få madpakke med? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Det kunne godt være du tænkte du var glad for at få madpakke med så du kan få noget at spise eller? Pige 1: Nogen gange står jeg selv af i skole, fordi jeg bor nemlig lige ved siden af. Interviewer 1: Ej hvor er du god. Det er godt nok flot. Hvordan spiser i madpakke i skolen? Pige 1: Stille og roligt. Interviewer 1: Men I spiser det ikke ude på legepladsen vel. Pige 1: Nej Interviewer 1: Hvor spiser I det så henne? Pige 1: Nede i kantinen og nogen gange oppe i klassen og imens vi ser en film. Interviewer 1: Hvor fint. Hvis du nu skal fortælle os hvordan du allerbedst kan lide at spise din madpakke i frikvarteret? Pige 1: Det kan jeg godt men jeg må ikke. Interviewer 1: Må du ikke spise din madpakke? Pige 1: Jo men bare ikke i frikvarteret. Interviewer 1: Nå. Hvad med så i spisepausen? Hvis du tænker på hvad en rigtig god spisepause er, når du skal spise madpakke, hvad kan du så godt lide når du spiser madpakker? Pige 1: Jeg kan godt lide pølsemadder. Interviewer 1: Hvad med dem du sidder ved siden af. Er der nogen gange du godt kan lide at sidde ved siden af? Pige 1: To. Jeg kan godt lide at sidde ved siden af hende og hende. Interviewer 1: Rigtig fint. Så bare lige her til sidst vil jeg høre hvad du tænker på når du hører ordet sundhed? Pige 1: Sundhedsplejersken.

13 Interviewer 1: Sundhedsplejersken. Har I sådan en her på skolen? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Har I været oppe og snakke med hende? Pige 1: Ja. Og hun siger jeg passer rigtig godt til min krop. Interviewer 1: Ej hvor godt. Hun lyder sød hende sundhedsplejersken. Rigtig fint. Så skal vi over og snakke om de billeder du har taget B Interviewet går videre til den næste pige. Interviewer 1: Er det din madpakke B? Pige 2: Ja. Pige 1: Chokolademad. Interviewer 1: Hvis du nu kigger på det her billede som du har taget af din madpakke. Hvad har du så med i madpakken? Pige 2: En skinke mad, chokolade, en ostehaps og en rund ost. Og så ikke mere. Interviewer 1: Nej. Det er også helt fint. Hvis du så skal fortælle os hvad kan du så rigtig godt lide at få med på madpakke? Pige 2: Jeg kan godt lide at få skinke og chokolade og så et, en ostehaps og en rund ost. Interviewer 1: Hvis du så skal fortælle hvad du synes en sund madpakke er, hvad er det så? Pige 2: Kød fordi det bliver man meget stærk af og man får mange kræfter og alt muligt. Interviewer 1: Må jeg så høre dige hvem der laver din madpakke derhjemme? Pige 2: Det gør min mor altid, og så nogen gange min far, og nogen gange mig selv. Interviewer 1: I er gode til at lave jeres egne madpakker må jeg sige. Pige 1: Ja jeg har helt selv lavet min madpakke i dag jeg selv har haft med. Interviewer 1: Hvor er I bare gode. Kan du så fortælle os om du er glad for at få madpakke med? Pige 2: Ja fordi er sundt, fordi jeg elsker alt det mad vi har derhjemme. Men det er ærgerligt at jeg ikke kan lide vand. Da vi ikke har saftevand derhjemme. Interviewer 1: Hvad får du så med at drikke? Pige 2: Nogen gange får jeg sodavand, nogen gange får jeg mælk. Interviewer 1: Okay. Pige 1: Og jeg køber jeg en juice over i skolen.

14 Interviewer 1: Rigtig fint piger. Kan du så fortælle os lidt om hvordan du spiser madpakke her på skolen? Pige 2: Vi går nogen gange ned i kantinen, så går vi op i klassen og nogen gange får vi læst historie i klassen og ser vi en film nogen gange. Interviewer 1: Er der en rigtig god måde at spise madpakke på. Hvad kan du allerbedst kan lide at spise din frokost på? Pige 2: Ja jeg kan bedst lide at spise chokolademadden og kødpølsemadden. Interviewer 1: Hvis du så hører ordet sundhed? Hvad tænker du så på? Pige 2: Sundhedsplejersken, hele tiden. Interviewer 1: Hele tiden. Det er rigtig fint. Pige 2: Min mor siger altid sundhed, sundhed og sundhed. Interviewer 1: Siger din mor det? Pige 2: Ja. Nogen gange. Interviewer 1: Hvorfor tror du at hun siger det? Pige 2: Fordi. Interviewet afsluttes.

15 Appendix 7: Interview 4 with two preschool children from Højby School Date: Thursday the 26 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 11 min. & 43 sec. Interviewer 1: Kan du fortælle os lidt hvad du havde med i madpakken i går` Dreng 1: Jeg havde kun leverpostej med og så havde jeg en makrel mad med og så kan jeg ikke lige huske den sidste. Interviewer 1: Hvad kan du rigtig godt lide at få med på madpakke? Dreng 1g: Æggemad og.. Leverpostejsmad og chokolademad. Skumfiduser også. Interviewer 1: Er det noget du nogen gange får med? Dreng 1: Ja ja. Nogen gange og andre gange får jeg karameller med. Men det er sjælendt. Interviewer 1: Hvad er så en sund madpakke? Dreng 1: Banan og æble og rugbrødsmad og pålægsmadder og måske blade. Champignoner og suppe. Interviewer 1: Blade, det lyder spændende. Det er jeg ikke vant til at få med i madpakke. Interviewer 1: Hvem laver så madpakke når du skal i skole? Dreng 1: Nogen gange min mor, andre gange min far. Interviewer 1: Er du glad for at få madpakke med? Dreng 1: Ja nogen gange, især idag da jeg fik chokoladestænger med i madpakken. Idag havde jeg kun chokolade med i min madpakke. Interviewer 1: Var det en du lavede i går? Dreng 1: Nej, det var min far der puttede det i. Han havde puttet to chokoladestænger og en chokolade figenstang. Interviewer 1: Kan du fortælle mig lidt hvordan I spiser madpakke her i skolen? Dreng 1: Jeg spiser det sådan nam nam. Interviewer 1: Men hvordan sidder I og hvordan spiser I? Dreng 1: Nogen gange spiser vi i kantinen. Interviewer 1: Sidder I altid sammen med den samme?

16 Dreng 1: Nogen gange sidder vi også i klassen. Dreng 2: Nej vi sidder ikke altid ved siden af den samme. Interviewer 1: Hvad tænker du på når du hører ordet sundhed? Dreng 1: Rugbrød og æble. Interviewet går videre til den næste dreng Interviewer 1: Hvad med den næste madpakke. Kan du fortælle os lidt om hvad der var i din madpakke i går? Dreng 2: Gulerødder, frikadeller, pølsehorn og det sidste var en appelsin. Nej, en mandarin. Interviewer 1: Hvad kan du rigtig godt lide at få med på madpakke? Dreng 2: Rugbrød og ja, det giver min mor mig altid med. Det spiser jeg altid. Interviewer 1: Hold da op, spiser du det uanset hvad der er på? Dreng 2: Ja, jeg spiser det altid og jeg bliver altid sidst færdig fordi jeg spiser al min rugbrød. Interviewer 1: Hvis du så tænker på en sund madpakke. Hvad skal der så i? Dreng 2: Jeg tænker pølse og så tænker jeg også på fisk. Det sidste jeg siger er grøntsager og frugt. Interviewer 1: Det var også mange ting. Hvem laver så madpakke hjemme hos dig? Dreng 2: Det gør min mor. Interviewer 1: Er det altid din mor? Dreng 2: Ja det er det. Interviewer 1: Er du glad for at få madpakke med i skolen? Dreng 2: Nej. Interviewer 1: Hvorfor ikke? Dreng 2: Fordi jeg er glad for at købe. Interviewer 1: Okay, hvad køber du så? Dreng 2: Jeg køber en bolle med skinke, lasagne og som det sidste spaghetti med kødsovs. Interviewer 1: Det vidste jeg slet ikke at man kunne købe heroppe. Men det lyder spændende. Hvordan plejer I så at spise mad her i skolen? Dreng 2: Vi spiser i kantinen. Nogen gange sidder vi i klassen men for det meste spiser vi i kantinen. Nogen gange sidder vi i a- klassen.

17 Interviewer 1: Er det altid de samme mennesker I sidder ved siden af? Dreng 2: Det er lidt forskelligt. Det er også lidt forskelligt hvor vi sidder når vi spiser madpakke. Interviewer 1: Her til sidst vil jeg bare høre hvad du tænker på når du hører ordet sundhed? Dreng 2: Det er...jeg tænker på min yndlingsmad, det jeg godt kan lide. Det jeg elsker som er rugbrød. Jeg tænker også på alt det jeg ikke kan lide. Det er kager. Jeg kan godt lide nogen kager men ikke alle kager. Interviewer 1: Er der nogen kager du godt kan lide? Dreng 2: Ja jeg kan godt lide lagkager. Interviewer 1: Men tænker du også på lagkager når du hører ordet sundhed? Dreng 2: Nej det gør jeg ikke. Interviewer 1: Er der noget andet du tænker på når du hører ordet sundhed? Dreng 2: Jeg tænker på frugt, gulerødder, blommer og nogen rosiner, nej jeg ved det ikke. Det er vindruer. Interviewet afsluttes.

18 Appendix 8: Interview 5 with one preschool child from Højby School Date: Thursday the 26 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 3 min. & 56 sec. Interviewer 1: Er det dig der har taget den her madpakke i går? Kan du huske hvad du havde med i madpakken? Dreng: Jeg havde kyllingenuggets, jeg havde agurker, jeg havde en kødpølse. Pebernødder og tomater. En stang, en pølsestang, en müslibar. Interviewer 2: Det er nogle flotte billeder du har taget. Interviewer 1: Kan du fortælle os hvad du rigtig godt kan lide at få med på madpakke? Dreng: Jeg kan rigtig godt lide fiskefrikadelle og kyllingenuggets. Interviewer 1: Kan du se fortælle os hvad en sund madpakke er? Dreng: Fisk og kødpålæg og agurk, og banan og tomat. Og så kan jeg ikke huske mere. Interviewer 1: Må jeg spørge hvem som laver madpakke hjemme hos dig? Dreng: Det gør min mor. Interviewer 1: Kan du godt lidt at få madpakke med? Dreng: Ja og uanset hvad så spiser jeg den. Interviewer 1: Hvordan spiser I madpakke i skolen? Dreng: Vi sidder ned på vores stole og stille og roligt spiser den. Vi snakker med dem vi sidder sammen med. Interviewer 1: Sidder I altid ved siden af den samme? Dreng: Ja og vi må ikke rykke pladser. Man må ikke rykke over til de andre borde men man må godt skifte stol. Interviewer 1: Det lyder da egentlig meget hyggeligt. Er der nogen gange hvor du køber mad i skolen? Dreng: Ja, men jeg har kun en gang. Interviewer 1: Kan du her til sidst fortælle hvad du tænker på når du hører ordet sundhed? Dreng: Ja så tænker jeg på sund mad.

19 Interviewer 1: Hvad er det for noget sund mad? Dreng: Jeg spiser en halv agurk hver dag. Interviewer 2: Så bliver du stor og stærk. Dreng: Ja jeg spiser en halv agurk hver dag og den kan slet ikke være i min hånd. Jeg spiser den derhjemme. Interviewer 1: Hold da op. Det var vildt. Interviewet afsluttes.

20 Appendix 9: Interview 7 with two preschool children from Højby School Date: Tuesday the 21 st of April 2015 Present: Charlotte og Sabina Varighed: 17 minutter og 05 sekunder Interviewer 1: Så starter vi med at kigge lidt på din madpakke. Er det dig der har taget det her billede? Og hvad har du med på madpakke i dag? Pige 1: Müslibar, et æble og så havde jeg en leverpostej med og så har jeg brød med, altså rugbrødsbolle og så har jeg agurk med. Interviewer 1: Hold da op det var mange ting du kunne huske der. Hvad kan du rigtig godt lide at få med på madpakke? Pige 1: Jeg kan rigtig godt lide at få leverpostej med. Interviewer 1: Er det din yndlingsmad? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Hvis der så er noget du tænker på når du hører ordet en sund madpakke, er der så noget du tænker på? Pige 1: Spegepølse. Interviewer 1: Hvad med da vi var ude og undervise, kan du huske nogen af de to mærker, Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet? Pige 1: Ja Nøglehulsmærket. Interviewer 1: Hvad kan du huske om Nøglehulsmærket? Pige 1: Ja det kunne være på leverpostej, og så kan jeg ikke lige huske det andet, jeg tror at det var et kålhoved og porre og mango og æble. Så kan jeg også huske at det var på en mælk. Interviewer 1: Kan du så huske et andet mærke som vi snakkede om? Som hed Fuldkornslogoet? Pige 1: Havregryn og det kunne også være pasta og müslibarer. Interviewer 1: Super flot, super godt husket. Du får lige en high five af mig. Kan du så huske den madpakkehånd som vi snakkede om? Pige 1: En af fingrene er gulerod, pegefingeren er pølse, langefingeren er rugbrød, ringefingeren er fisk, lillefingeren er det ikke...

21 Interviewer 2: Det starter med f. Interviewer 1: Og det smager rigtig godt. Pige 1: Er det en banan? Pige 2: Frugt. Interviewer 1: Hvor er I gode piger. I er super seje. I er super til at huske. Interviewer 1: Nu vil jeg bare lige høre dig om du fik fisk med i dag? Pige 1: Jo det havde jeg, det var makrel. Interviewer 1: Havde du det? Spiser du meget fisk? Pige 1: Jo. Interviewer 1: Hvis du nu skal tænke på din madpakke, får du så en sund madpakke med? Pige 1: Ja. Interviewer 1: Det er fint. Må jeg så spørge hvem der laver madpakke hjemme hos dig? Pige 1: Min mor. Interviewer 1: Er det altid din mor der laver madpakke? Pige 1: Nogen gange når min mor er til møde, så siger jeg til min far hvad jeg skal have med i madpakke og så laver han den. Interviewer 1: Er det ham der laver den så? Pige 1: Ja det er ham der laver den hvis min mor er til møde, og min far skal lave madpakke og noget at drikke hvis min mor er ovre på sit arbejde. Interviewer 1: Fint fint. Hvis vi så skal gå tilbage til din madpakke. Er der så noget du får mere med fra madpakkehånden? Får du alle ting med? Pige 1: Ja. Interviewer 2: Hver dag? Pige 1: Altså nogen gange. Jeg får altid agurk med og rugbrød. Interviewer 1: Hvad med fisk? Pige 1: Nogen gange fisk, men så er det inde i rugbrødsbollen. Interviewer 1: Hvordan kan du så bedst lide at spise din madpakke? Pige 1: Altså hvordan mener du? Interviewer 1: Ja når du spiser din madpakke i skolen, er der så noget der gør det rigtig at spise den i frikvarteret?

22 Pige 1: Venner. Og at de får styr på tingene og hvad det er som vi skal lave og vi skal alle sammen bestemme hvad vi gerne vil. Interviewer 1: I spisepausen? Får I nogen gange lov til at vælge hvad I skal lave i spisepausen? Pige 1: Vi må godt snakke sammen hvad vi skal lave udenfor i frikvarteret, og hvem vi skal have en legeaftale med og når vi skal i Lalandia sammen. Interviewer 1: Er der nogen gange hvor I ikke sidder i kantinen og spiser? Pige 2: Nogen gange sidder vi nede i klassen. Interviewer 1: Hvad laver I så nede i klassen? Pige 1: Nogen gange kan vi godt finde på at se en film imens vi spiser. Interviewer 1: Er der nogen gange hvor I selv får lov til at bestemme hvad I skal lave? Pige 2: Ja vi må gerne snakke og sådan noget og når vi så er færdige så må vi godt lege og sådan. Interviewer 1: Lege inde i klassen? Pige 1: Ja og nogen gange så må vi godt få en historie og sådan imens vi spiser madpakke. Og vi har også fået historie i dag. Interviewer 1: Hvad var det så for en historie? Pige 1: Det handlede om en der var alene og sådan. Det var bare noget han drømte. Han ville stjæle penge fra banken men da den var lukket så begyndte han at stjæle penge fra butikker. Men det var heldigvis bare en drøm. Interviewer 1: Hvis I så selv skulle bestemme hvad I måtte lave i frokostpausen, hvad skulle det så være? Pige 1: Nogen gange må vi selv bestemme hvornår vi må gå i kantinen, men nogle gange har Susanne lukket. Interviewer 1: Det lyder også meget hyggeligt. Pige 2: Vi prøvede en dag hvor vi måtte bestemme alt hvad vi havde lyst. Vi fik også lidt slik der. Men vi har ikke fået chokolade i dag. Interviewer 1: Fik I slik der? Pige 2: Ja fik lidt slik, men de var en lille smule stærke. Interviewer 1: Her til sidst vil jeg bare høre om du kan nævne noget der er sjovt og sundt? Pige 1: Det der er sundt kunne være makrel og det kunne være spegepølse, kødpølse og en almindelig pølse.

23 Interviewer 1: Det er også rigtig fint. Hvis du så skulle tænke på noget der ikke er i din madpakke men som er sundt og sjovt? Pige 1: Kan det være noget ude i frikvarteret? Interviewer 1: Ja det kan det også være. Pige 1: At vi kan lege og at vil bestemme hvad vi sammen godt vil lege. Interviewer 1: Super fint. Så går vi videre til den næste. Interviewet går videre til næste barn. Interviewer 1: Så, er det din madpakke? Kan du fortælle os lidt hvad du havde med i din madpakke i dag? Pige 2: Jeg havde en mælkesnitte med og så havde jeg nogle pandekager og noget pålæg. Interviewer 1: Hvad er det for noget pålæg? Pige 2: Noget skinke og hamburgerryg, noget stærk pølse som jeg ikke kan huske hvad hedder. Pige 1: Den stærke pølse hedder spegepølse. Interviewer 1: Og så tog du også et andet billede. Hvad var der på det billede? Pige 2: Det var ost og mælkesnitte og agurk. Interviewer 1: Så slukker vi igen. Pige 2: Hun kom også til at tage billeder af de andres madpakker. Interviewer 1: Det er jo hvad som kan ske. Hvad kommer du så til at tænke på når du hører ordet end sund madpakke? Pige 2: Kødpølse og flæskesteg, det har jeg med nogen gange. Ost får jeg også nogen gange med. Og kødpølse. Interviewer 1: Får du nogen gange fisk med? Pige 2: Ja tun, og leverpostej og makrel og så får jeg nogen gange. Pige 1: Torskerogn ikke? Pige 2: Jo. Interviewer 1: Får I begge to torskerogn med tit? Pige 1: Ja jeg elsker det. Pige 2: Ja det er min livret.

24 Interviewer 1: Kan du så huske det mærke vi snakkede om før, det der hed Nøglehulsmærket? Pige 2: Ja, der er en nøgle og så er det grønt. Interviewer 1: Kan du så huske hvor man kunne sætte dette mærke på? Pige 2: Ja, man kunne sætte det på gulerødder, mango og ananas og mælk og så kan man også sætte det på mælk. Interviewer 1: Kan du så huske det andet mærke, Fuldkornslogoet? Pige 2: Ja, det kan man sætte på havregryn, müslibar og pasta. Pige 1: Man kan også putte det Nøglehulsmærket på skyr. Interviewer 1: Ja, det er sandt. Pige 2: Mig og mor går efter grønt Nøglehulsmærket hele tiden. Interviewer 1: Hvad kan du så rigtig godt lide at få med på madpakke? Pige 2: Kødpølse. Interviewer 1: Må jeg så spørge hvem der laver madpakke hjemme hos jer? Pige 2: Før gjorde min far det men nu er min mor og far skilt så er det lidt forskelligt, og nogen gange laver jeg madpakken. Og jeg kan rigtig godt lide det dessert der. Interviewer 1: Må jeg spørge dig, er der nogen ting fra madpakkehånden som du får mere af. Pige 2: Nogen gange får jeg rugbrød med fisk, nogen gange med pålæg, nogen gange med gulerod og nogen gange med banan. Interviewer 1: Kan du her til sidst også lige fortælle mig hvad I laver i frokostpausen? Pige 2: Ja, snakke og nogen gange må vi lege og gå ind i nomaderne og spise. Interviewer 1: Kan du her til sidst fortælle hvad du tænker er sundt og sjovt? Pige 2e: Ja, det er når man leger. Min livret er kyllingekød og kyllingefrikadeller. Pige 1: Det er faktisk også rigtig sundt at kede sig. Interviewer 1: Det er det. Gør I det nogen gange? Pige 1: Ja nogen gange har man ikke tid til at lege og nogen børn keder sig aldrig. Interviewer 1: Super fint piger

25 Appendix 10: Interview 8 with two parents from Højby School Date: Wednesday the 25 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 4 min. & 36 sec. Interviewer 1: Hvad er en god madpakke? Forældre: Jamen en god madpakke er hvor der er noget godt brød, lidt god pålæg og noget frugt og nogle farver så det ser lidt indbydende ud. Interviewer 1: Ja. Forældre: Og så prøver vi ellers at variere så godt vi kan få lov til af børnene. Interviewer 2: Ja. Forældre: Det begrænser sig jo nogen gange hvad de kan lide. Interviewer: Ja. Forældre: Der er ikke nogen grund til at stoppe noget i som de ikke kan lide. Interviewer 2: Nej. Interviewer 1: Må vi høre hvem laver madpakke sådan hjemme hos jer? Forældre: Det gør vi faktisk begge to og nogle gange hvis vi kan lokke børnene med så er de også med. Interviewer 2: Ja Interviewer 1: Ja.. Så vil vi høre, hvad, køber jeres barn nogen gange sådan frokost på skolen? Forældre: Ikke ret tit. En sjælden gang. Det de er mest vilde for det er hvis der er risengrød. Så vil de gerne have lov til at købe risengrød. Fordi ellers kan de faktisk ikke rigtig lide så meget andet hernede. Interviewer 2: Nej. Forældre: De kan kun lide grovbollen. Det bliver en grovbolle og en gulerod. Interviewer 1: Ja. Interviewer 1: Ja. Forældre: De kan ikke lide hvis der er salat og dressing og alt muligt der er mikset sammen.

26 Interviewer 2: Nej. Det skal bare være helt sådan.. Forældre: Ja. Ja. Interviewer: Ja. Forældre: Og der skal ikke være kødsovs oven på pastaen. Det skal de selv blande. Interviewer 1: Nej. Forældre: Så nej. Nej de køber aldrig det der. Det er fint der er maden, men når ikke de kan lide det så nytter det ikke noget. Interviewer: Nej, helt sikkert. Nej. Forældre: De spiser det hver for sig for det meste ikke. Interviewer: Ja. Kan I sige hvorfor madpakken er vigtig for jeres barn? Forældre: Det er det på grund af, man ved jo selv hvis man ikke får noget mad i kroppen så mister man energi og så begynder maven og rumle og det bliver svært at koncentrere sig så jeg holder meget stærkt på at de skal spise det de der med i madpakken og de skal spise morgenmad. Interviewer: Ja. Forældre: Ja. Interviewer: Rigtig fint. Hvilke muligheder og udfordringer ser I når I nogen gange skal lave madpakke? Forældre: Pålæggen. Der er ikke ret meget de kan lide. Variationen i den. Interviewer: Ja. Forældre: Ja. Variationen. Jeg vil smadder gerne bage nogle lækre rugbrødshapser, og noget pizzasnegle og alt muligt. Men. Nu har vi lige set dernede ting de ser super flotte ud. Super lækre ja. De kan bare ikke lide det. Interviewer: Nej. Forældre: Det er bare svært. Men nogle af tingene prøver vi igen og igen. Men sådan noget som pizzasnegle, hvis man bager dem dagen før jamen så bliver den lidt tør i madpakken når den ligger i køleskabet. Interviewer 2: Ja. Forældre: Det ved man godt ikke. Interviewer: Ja. Helt sikkert.

27 Forældre: Den mellemste her hun kan godt lide lidt forskellige rugbrødstyper. Men den store hun kan ikke. Interviewer 1: Nej. Forældre: Altså. Så, vi prøver at variere alt hvad vi kan, men det er faktisk, men det er det med hvad man kan putte på af pålæg. Interviewer: Ja. Forældre: Jeg synes der er den største udfordring. Interviewer: Ja. Hvad indeholder så en sund og mættende madpakke? Forældre: Jamen.. Det er jo brødet, der er mættende og lidt frugt og grøntsager. For at gøre det sund ikke. Interviewer: Ja. Interviewer: Ja. Så vil vi bare høre om I har hørt om det der Fuldkornslogoet som vi bare lige hurtigt viste frem? Forældre: Ja både Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet. Interviewer 1: Fint fint. Så I kender også til alle de officielle kostråd? Nu ved jeg godt der sker så meget igennem hele. Forældre: Ja. Interviewer 1: Ja. Nu er der jo næsten 10. Interviewer 2: Ja der kommer ændringer hele tiden. Der er jo 10 nu. Interviewer 1: Ja ja, det har jeg ikke engang selv styr på nogle gange når de ændrer det. Forældre: Ja jeg har fulgt med og prøver også at købe alt hvad der er med fuldkorn og Nøglehulsmærket. Interviewer 1: Ja. Synes I, synes I det er vigtigt at få frugt og grøntsager sådan dagligt i madpakken? Forældre: Ja. Og de perioder hvor jeg ikke putter det med så kommer pigerne hjem og siger de godt kunne tænke sig at få det med igen, da det mangler sådan lidt farve og spræl ikke? Interviewer 1: Ja. Så må vi høre lidt om hvem der har ansvaret for jeres børns sundhed? Forældre: Det har forældrene. Det har vi selv. Interviewer 2: Ja. Forældre: Ja.

28 Interviewer 1: Så, er I interesseret i at få endnu sundere sådan frokostvaner, måske mest til jeres barn? Forældre: Jamen jeg synes faktisk vi har gjort rigtig meget for at få nogle sunde frokostvaner ind og prøve at gøre nogle gode og lækre madpakker og god aftensmad og sådan noget. Interviewer 1: Rigtig fint. Forældre: Så jeg synes vi gør hvad vi kan. Interviewer 1: Så det lyder som om at sundhed er noget I faktisk prioriterer rigtig godt? Forældre: Ja. Interviewer 1: Ja. Rigtig fint. Det var det vi havde. Tusind tak. Interviewer 2: Det var det. Vi takker mange gange for at I ville være med. Forældre: Ja. Velbekomme. Interviewer 1: Tusind tak. Det var rigtig dejligt. Forældre: Det var da bare så lidt. Men det ville jo være fedt hvis man kunne få dem til at spise en spinatsnegl eller. Interviewer 2: Ja. Forældre: Det ville jo være helt vildt fantastisk. Interviewer 1: Ja, fordi mange af dem i dag når de har været med til at lave det. Interviewer 2: De synes jo det har været rigtig sjovt når de skulle lave det. Men da de så først skulle spise det. Så uh. Interviewer 1: De skal lige se om der er nogle af de andre som spiser det.

29 Appendix 11: Interview 9 with one parent from Højby School Date: Wednesday the 25 th of February 2015 Present: Charlotte og Sabina Duration: 3 min. & 57 sec. Interviewer 1: Hvad er en god madpakke? Forældre: Ja hvad er en god madpakke. Det skal være en, jeg kan godt lide det er en som er nem for børnene at få med på farten samtidig med skal den være mættende. Det er sådan set det vigtigste for mig. At han spiser den. Han skal ikke have noget med han ikke gider og spise. Interviewer 1: Hvem smører så madpakke hjemme hos jer? Forældre: Det gør jeg. Interviewer 1: Udelukkende dig. Det lyder sådan helt bevidst. Hvad synes du så? Det minder lidt om det samme hvad en god madpakke er. Køber dit barn nogen gange frokost på skolen? Forældre: Ved du hvad, ja. Han har faktisk lige i sidste uge for første gang prøvet at købe en sandwich. Interviewer 1: Ja. Det må så være næsten i den her kantine så. Forældre: Ja det tror jeg. Interviewer 1: Vi kender ikke rigtig til hvad de sælger. Forældre: Nej, det ved jeg heller ikke, han havde bare fået en 10 er med i skole og så sagde han at han havde købt en sandwich. Interviewer 1: Det er vildt at man kan få det for det for en 10 er, ja. Men ja, men fint. Så vil vi bare høre hvis ja, hvorfor er tror du at frokosten er vigtigt på skolen er vigtigt for dit barn, for nogle gange at prøve noget andet end madpakken? Tror du det er vigtigt? Forældre: Nu hælder han meget til sin madpakke så han har ikke haft behovet for at købe noget her. Men jeg tror det er ret vigtigt for rigtig mange af de børn som ikke får madpakke med, som fravælger madpakken, Interviewer 1: Ja. Forældre: I stedet for at gå at være sulten. Og det ved jeg da også fra mig selv, at det er mere lækkert at hive en frisk sandwich ud af kantinen end det er fra tasken.

30 Interviewer 1: Helt enig. Ja. Interviewer 2: Helt sikkert. Interviewer 1: Så, hvilke muligheder og udfordringer ser du nogen gange når der skal laves madpakke derhjemme? Hvis der er nogen? Forældre: Variationen. Interviewer 1: Ja: Forældre: Det er helt klart den største. Interviewer 1: Er der noget som er sværere end andre ting? Brødet? Eller er det pålægget? Forældre: Nej det er ikke brødet. Den kører standard. Interviewer: Ja. Ja. Forældre: Det er især pålægget synes jeg. Interviewer 1: Ja. Forældre: Ikke at min barn klager, fordi han spiser faktisk rigtig mange forskellige ting, men jeg synes bare det er de samme 8-10 forskellige slags pålæg jeg bliver ved med at køre med. Interviewer 1: Ja. Forældre: Ja. Interviewer 1: Hvad synes du en sund og mættende madpakke skal indeholde? Forældre: Hvad skal den indeholde? Jamen altså jeg kan kun tage udgangspunkt i hvad jeg laver nu. Jeg har jo altid nogle rugbrødsmadder med pålæg, så har jeg nogle frugter i, eller grøntsager, det er jo sådan lidt forskelligt hvad der nu lige er derhjemme. Og så har han altid et lidt et eller andet sødt alternativ, det kan være en rosinpakke, det kan være figenstænger, det kan være nødder det er så ikke sødt, men det er der også en gang i mellem Interviewer 1: Ja. Forældre: Og tørre abrikoser og sådan noget i. Interviewer 1: Bare lige her til sidst vil vi høre om du kender til Fuldkornslogoet og Nøglehulsmærket? Forældre: Ja. Ja. Interviewer 1: Fint nok. Og du kender også til de officielle kostråd? Forældre: Ja. Interviewer 1: Ja fint. Så hvem synes du så har ansvaret for dit barns sundhed?

31 Forældre: Det har jeg. Interviewer 1: Fint. Er du interesseret i at få sundere frokostvaner til dit barn? Forældre: Ja, jo, altså sundere Han har fisk med dagligt, han har kødpålæg med og han har, det meste usunde han har i sin madkasse det er en mørk pålægschokolademad og kun en. Interviewer 1: Ja. Forældre: Så jeg ved ikke.. Altså, jeg synes det er fedt at se nogle af de alternativer som I har lavet i dag. Interviewer 2: Ja. Forældre: Som jeg jo nok ikke selv lige havde fundet på. Hmm.. Men ellers tror jeg.. Altså Jeg synes faktisk at hans madpakke er okay. Den er jeg egentlig godt tilfreds med. Interviewer 1: Det lyder som om sundhed er.. Forældre: Den må der godt komme nogen at tage billeder af hvor jeg tænker den ville jeg være okay med at vise. Interviewer 1: Ja. Jeg tror også børnene havde mulighed for at tage billeder af deres madpakke i dag. Så det kan være han har taget billeder. Så det lyder som om sundhed er noget I prioriterer ret meget. Forældre: Ja. Interviewer 1: Ja fint. Tak, det var bare det. Tusind tak. Det var dejligt. Forældre: Ja.

32 Appendix 12: Evaluation with two teachers from Højby School Date: Tuesday the 21 st of April 2015 Present: Charlotte, Sabina & two teachers Duration: 11 min. & 6 sec. Lærer 1: Det vi vil starte med at sige her at det vi kommer med her er en form for positiv form for kritik. Forstå os ret. Det er ikke noget med at vi gør sådan her. Det er noget med at.. Skal vi bare tage den på skift? Interviewere: Ja. Lærer 2: Ja. Lærer 1: En planlægningsproces har vi givet 3. Det har vi ud fra at vi manglede lidt mere rollefordeling. I kommer helt nye ind idet og I gør det godt og brænder for jeres ting. Men hvordan er det egentlig vi plejer at gøre tingene heroppe med en gruppe børn. Alt vi skulle have taget det lidt mere den der Vi siger det her for at når I skal ud og stå i det en anden gang. Er I med hvad vi mener? Interviewere: Ja fuldkommen. Ja helt sikkert. Lærer 1: Også et tættere samarbejde med os. Fordi I kan komme ind og sige nu laver vi en quiz og det laver vi i 5. time. Hvor vi på forhånd vil have sagt ved I hvad, vi snakker om sådan nogle børn. Det skal I nok ikke komme og gøre i 5. time når børnene har siddet i så lang tid. På den måde kunne vi have ændret det lidt. Lærer 2: Så har vi den der projektinformation. Den har vi også givet 3. Og det er også noget med at konkretisere forløbet. Altså være mere, specifikt hvad er det der skal ske og informere om hvem er med i det og hvem gør hvad og så videre og så videre. Så det har vi i gjort i forhold til de skrivelser der har været og de arrangementer så man får en klar fornemmelse jeg har forstået den her opgave. Jeg ved lige præcis hvad jeg skal forholde mig til. Og så igen det der med og medinddrage os i, fordi vi sidder med noget erfaring der siger at det vil være hensigtsmæssigt at gøre sådan og eller hvad kan vi supplere det med. Altså noget med forforståelse for de her opgaver og hvordan kan vi løse det. For det er også meget med at give forforståelse for hvad emnet går ud på. Interviewere: Ja. Ja. Lærer 2: Så det var det. Lærer 1: Og projektmøder omkring der. Helt klart 5. Helt i top. I har været gode til at kalde. Lave møderne og vi vidste hvad vi skulle til og hvornår vi skulle til møder. I har sendt nogle søde mails. Så det har været helt super.

33 Lærer 2: Og det er det samme med kommunikation. 5. Det er en god dialog. Vi synes I har haft en god arbejdsmoral. Og I er kommet til de møder der skulle kommes til. Og så videre og så videre så det synes jeg har været super godt. Interviewer 1: Det er godt at høre. Lærer 1: Og projektperioden fra vi startet til nu. 5. Det har været et passende forløb. En god måde at det ikke er blevet presset sammen nu gør vi lige det hele. Det har været godt og det har også gjort at børnene har fået en større forståelse. For nu kommer de to igen og nu kan de den Madpakkehånden. Og de forholder sig til det. Lærer 2: Og så er det madpakkeværkstedet. 5. Jeg har skrevet brugsen her for jeg går ud fra at det er i brugsen vi taler om. Interviewere: Ja. Lærer 2: Og her har vi bare skrevet super godt. Det var vel arrangeret og der var mange tiltag i det og børnene var med og jeg synes de fik en fin guidning. Det var godt. Super godt. Lærer 1: Og så var der forældrearrangementet og madpakker. Der mener vi den dag. Interviewere: Ja madpakkearrangement. Lærer 2: Jeg kan tage den. Der giver vi en fem. Vi kunne godt tænke os lidt mere præcise ejerskab, dvs. hvem siger noget. Hvem modtager gæsterne og hvem byder velkommen. Hvem gør de praktiske opgaver og hvordan får vi løst det. Altså der er jo både aktiviteter og så er der afholdelsen af selve arrangementet. Men så er der også hele oprydningen og så videre og så videre. At man ligesom havde drøftet hvordan vi gør det her praktisk. Lærer 1: Det var det vi snakkede om heroppe også. Det er det der gør når I kommer her som to nye friske piger. Og i skal lave en opgave. Så er i fokuseret på den og det er fint nok. Så kommer i herop og bliver overrasket et eller andet sted den dag. Gud vi skal også nå og did og dat. Det var der I skulle have brugt os og sige vi har sådan en flok livlige børn. Hvordan laver vi egentlig den dag. Og set i bakspejlet skulle vi have været på forkant og sige til jer, prøv lige at høre, det er ikke kun til jer. Vi skulle også have redet den. I når næsten at blive stresset inden forældrene kommer. Puha vi skal også lige. Ja. Den kunne vi have imødegået. Ved at I havde været lige så afslappet. Det var I altså også. Det virkede det til. Hvis I skal stå med det en anden gang. Interviewere: Ja. Lærer 1: Så er der aktiviteter på dagen. 3. Jamen altså det var jo fint fint fint. Det var lidt det samme som der. Det skulle vi have fordelt lidt bedre. I var jo i køkkenet. Og det er fint. I har et hold i køkkenet. Men vi kan jo ikke få 20 børn til at være interesseret i det. Så vi skulle have haft nogle mindre små aktiviteter. Vi har den gruppe og I har den gruppe, du har den. Og så videre og så videre. Så man strukturer det lidt. Så alle børnene synes de er med på et eller andet. dagen.

34 Lærer 2: Og så har vi taget tidsplanen ud fra dagen. Den har vi givet en 3. Det er ud fra de ting som vi har snakket om. Alt i alt synes jeg det har været et rigtig godt arrangement. Børnene fortsætter med at nævne alt det de har lært. Nu følger vi op på det med vores affald og genbrugsprojekt. Det er så en anden facette af det ikke på sin vis. Jeg synes det har været ganske ganske udmærket. Jeg synes det er godt der bliver sat fokus på det, på mad, på sunde madvaner. Bagefter kan vi føre en god dialog hvad har du med i din madpakke og kan du huske de fem ting. Det er meget håndgribeligt. Lærer 1: Den sidste ting jeg lige vil sige det er bl.a. de her evalueringsskemaer og quiz. Det er til en anden gang til når I skal ud og lave sådan noget her. Der er f.eks. tre billeder og ved siden af har I tre kolonner. Drop det her ude. For det er små børn. Sæt kryds på det billede som er det rigtige svar hvad det enten måtte være. Det her var med til at forvirre dem rigtig meget og var nødt til at kigge hos sidemanden. Det gør at de ikke tænker selv. Nogen kan men ikke ret mange kan i en børnehaveklasse. Det andet er mere håndgribeligt. Og måske skulle det her have været præciseret en lille bitte smule mere ud. Fordi vi engang imellem har forældre der hvad er det der fine ord. Jeg skal ikke gøre vores forældre mere. Måske skrive en lille sætning hvad vi mener med det. Lærer 2: En lille reminder. Hvis I skriver planlægningsproces. En lille reminder. Hvad mener vi med det her. I får jo nogle meget bedre svar. Så ved vi igen her skal man så sidde.. Kommunikation, ja de er da meget søde at snakke med. Det kan jo være mange ting. Hvad tænker I på her. Hvad er det I lige præcis I vil have svar på. Lærer 1: Det er jo fordi. Den her er lavet ud fra jeres skole. Det er jeres hverdag at bruge de her begreber. Pludselig skal i tale til en gruppe som ikke er dumme overhovedet ikke, men som måske skal have forståelsen på en helt anden måde. Interviewere: Gøre det mere klart. Lærer 2: Hvis du tager den anden, så har I et sted hvor I har skrevet deres. Og hvis deres er det så. I skriver deres udbytte af deltagelse i forældreaarrangement om madpakker. Hvem er deres. Er det forældre eller børnenes? Eller hvis er det. Lærer 2: Involvering af børnene. Hvad tænker I på der? Altså jeg ved godt det er i forhold til det. I har en indforståethed omkring det. I ved jo lige præcis hvad I snakker om. Man skal altid tænke, ligesom når man skriver en opgave, den der læser den ved ikke en pind. Ikke en pind. De bliver I nødt til at lade gå igennem her. Så tænk, okay hvad er det lige præcis jeg mener her. Interviewer 1: Alle sådan nogen ting er vi meget kritiske for I vores opgave. Så det er kun dejligt I siger det. Vi skriver også sådan nogle ting med alle de ting vi skulle have gjort bedre. Lærer 1: Du skal ikke sige alle de ting. For I står til nogle meget meget fine karakter begge to. Det er så godt det I har gjort. Det er så super det I har lavet. Lærer 2: Det er finpudsning det her.

35 Lærer 1: Ja lige præcis. Og I har inddraget både børnene, forældre og personale på en rigtig rigtig god måde. Lærer 2: Ja og det har været behageligt at have besøg af jer. Lærer 1: Så kan man lave nogle tilretninger hvis andre skal gå ud og lave sådan noget. Hvis I igennem tre år skal lave et helt nyt projekt omkring noget helt andet. Interviewer 1: Det vi har været lidt kede af over fra vores side, det er at vi har været så langt væk fra hinanden. Så det der med hvis vi skulle have planlagt hele dagen sammen så kunne det have været rart at gøre det sammen. I stedet for at det skulle være over mail. Interviewer 2: Ja også haft lidt flere møder. Interviewer 1: Ja haft lidt flere møder. Så man bare kunne snakke om okay hvordan gør vi i morgen med de børn. I stedet for at vi bare kommer op med en plan og den har vi ikke delt med jer. Lærer 1: Det er fordi I gør det ud fra jeres, ved du hvad vi skal have det her. Vi skal gøre sådan og sådan. Så sidder vi og tænker, kom piger. Interviewer 1: Vi har også tænkt at I har haft travlt selv. Så vi har også tænkt at involvere jer mere. Det ville være stressende fordi I har rigeligt at tænke på. Lærer 2: Men på den anden side. Der er jo ingenting der ikke er godt for noget. Interviewere: Nej Lærer 2: Så får I jo prøvet de her ting af nu og nu prøvede I den her vej. Så fik jeg det ned i min rygsæk. Den erfaring. Til næste gang der vil jeg gøre noget andet. Kritik er altid en positivt forstået på den måde der er jo ord til. Interviewere: Ja. Lærer 2: Også det der med som du siger vi vil gerne have gjort og så tager man nogle forbehold. Og så tænker man ah. Vi har også så travlt. Og vi vil ikke belemre. Det er også meget fint. Men ord. Kommunikation, kommunikation og medinddragelse. Det får man meget ud af. Interviewer 1: Ja. Helt sikkert. Lærer 2: Og I har været meget selvstændige. Og vil gerne gøre det så godt og det er også derfor vi har været glade for det. Lærer 1: Vi har jo b.la. sat en lille en til forældrene.

36 Interviewer 2: Ja det så jeg godt. Det var fint. Lærer 1: Som I nok skulle have haft på. Fordi forældrene får sådan en her hjem. Interviewer 1: Ja selvfølgelig. Lærer 1: Ja okay. Ikke fordi vi godt vil have dem retur. Interviewer 2: Det kom jeg også til at tænke på da jeg så du havde lavet det. Lærer 1: Det har vi gjort begge to. Sådan nogle ting, hele tiden forklare som M.. siger. Hvem er det der skal modtage det her. Lærer 2: Og gå ud fra de ikke ved en prutskid. De kan ikke huske noget som helst fra sidste gang. Den der læser ved ikke noget. Lærer 1: Men et flot arrangement og godt arbejde. Interviewere: Super tak.

37 Appendix 13: GANNT scheme!! Time% Intervention%components% November! December! January! February! March! April! May! June! Planning%phase%!!!!!!!!!!!!!!!! Define!goals!and!objectives!!!!!!!!!!!!!!!!! Info!meeting!with!involved!stakeholders!!!!!!!!!!!!!!!!! Planning!the!intervention!!!!!!!!!!!!!!!!! Implementation%phase/%activities%!!!!!!!!!!!!!!!! Before%the%intervention%!!!!!!!!!!!!!!!! Quiz!regarding!healthy!lunch!!! During%the%intervention%!!!!!!!!!!!!!!!! Teaching!about!lunch!!!!!!!!!!!!!!!!! Lunch!box!workshop!!!!!!!!!!!!!!!!! Kitchen!activities!!!!!!!!!!!!!!!!! Photo!elicitation!!!!!!!!!!!!!!!!! Focus&group&interview&!!!!!!!!!!!!!!!! Parent!event!!!!!!!!!!!!!!!!! Semi2structured&interview&!!!!!!!!!!!!!!!! After%the%intervention%!!!!!!!!!!!!!!!! Photo!elicitation!!!!!!!!!!!!!!!!! Focus&group&interview&!!!!!!!!!!!!!!!! Quiz!regarding!healthy!lunch!!!!!!!!!!!!!!!!! Evaluation!with!parents!and!teachers!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

38 Appendix 14: Evaluation scheme for teachers at Højby School Vær med til at hjælpe med at give feedback på Madpakkeværstedet på Højby skole. I evalueringsskemaet gives en skala fra 1-5 hvor 5 er meget godt og 1 er mindre godt. Efterfølgende er kommentarer i venstre kolonne velkomme. Evalueringsskemaet er anonymt. Emne 1, 2, 3, 4, 5 Kommentarer Planlægningsproces Projekt information Projekt møder Kommunikation Projekt periode Madpakkeværksted Forældrearrangementet om madpakker Aktiviteter på dagen Tidsplan på dagen

39 Appendix 15: Evaluation scheme for the parents in 0.A and 0.B at Højby School Vær med til at hjælpe med at give feedback på Madpakkeværstedet på Højby skole. I evalueringsskemaet gives en skala fra 1-5 hvor 5 er meget godt og 1 er mindre godt. Efterfølgende er kommentarer i venstre kolonne velkomme. Evalueringsskemaet er anonymt. Emne 1, 2, 3, 4, 5 Kommentarer Forældrearrangementet om madpakker Program og tidsplan Involvering af børnene Nye tiltag til madpakken Deres udbytte af deltagelse i forældrearrangementet om madpakker Bedre kendskab til Projekt SoL efter forældrearrangementet om madpakker

40 Appendix 16: Lunch box protocol for Højby School Deltagere: Børnehaveklasser & lærere + et antal pædagoger Tirsdag d. 24 februar SuperBrugsen arrangement: præsentation ved Thomas Nicolajsen og Projekt Sol. Klasserne deles i 2 hold (et hold består af halvdelen af børnehaveklassen) Kl Hold 1 går i brugsen Kl Hold 2 går i brugsen Medens det ene hold er i SuperBrugsen arbejder hjemmegruppen sammen med medarbejdere fra projekt SoL Der foretages en quiz om sunde madpakker og der gives en undervisning omkring sunde madpakker :40: Afrunding hvordan har dagen været? Vendespil om madpakker kører 20. min Gættekassen kører 20. min SoL medarbejdere introducerer photo elicitation To SoL medarbejdere bliver på skolen i frokostpausen og foretager photo elicitation, hvor børnene skal tage billeder af deres madpakke. Efterfølgende vil udvalgte børn deltage i et 5. min kort fokusgruppeinterview. Onsdag d. 25 februar Lærere og elever handler i SuperBrugsen. Projekt Sol har et værksted fra kl (børnene tilbereder sammen med lærere og medarbejdere fra Projekt SoL sunde snacks og frokost). Forslag til opskrifter vil bringes med torsdag d. 19 i Højby : Spisepause. SoL medarbejdere kører en aktivitet hvor der dokumenteres i klassen hvem der har elementer med fra madpakkehånden. Kl Lærere og Sol medarbejder forbereder aftenarrangement. Kl Fælles arrangement for elever og forældre (arr. er uden søskende). Obs: Forældre rekuteres til kort interview som skal foretages til forældre arrangementet. Dagsorden er: 1. Præsentation af Projekt Sol 2. Vi smører madpakker - madpakkerne lægges i køleskabet med navn på til næste skoledag.

41 3. Interview med forældre foretages løbende. Torsdag d. 26 februar Klasserne spiser deres velsmurte madpakker. Projekt Sol deltager og afrunder projektet. Quiz gentages

42 Appendix 17: Teaching protocol for preschool children to 2 nd grade at Egebjerg School and preschool children at Højby School Frugt og grønt: Frugt og grønt er to elementer i madpakkehånden. Grøntsager smager godt og giver farve i madpakken. Grøntsager er en god variation til madpakken og er også gode som mellemmåltider. Frugt er let, frisk, sødt og har flotte farver. Frugten er en god afslutning på frokosten. Al frugt indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre. Er I mellem 4 10 år anbefales det at spise gram frugt og grøntsager dagligt. Fordelingen skal helst være at mindst 50 % er grøntsager. Indenfor frugt og grøntsager er der et slogan som hedder 6 om dagen, hvilket betyder at det anbefales at man spiser ca. 6 stykker frugt og grønt om dagen. Grøntsager indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre samt kun få kalorier. Der er grøntsager, som f.eks. gnavegrønt med til at give en sund madpakke. Frugt og grøntsager kan bruges som pålæg i jeres madpakke, som f.eks. jordbær, æble, banan, melon, kiwi kan skæres i skiver og spises på rugbrød bl.a. Frugt og grøntsager holder sig mere frisk og sprød hvis det opbevares i små poser. Spørgsmål Nu stiller vi fire forskellige spørgsmål ud i plenum. Hvis I har et svar rækker I bare hånden op. 1. Hvilke forskellige frugter og grøntsager kender I? 2. Ved I hvor mange stykker frugt og grønt man skal spise hver dag? 3. Hvordan kan I spise masser af frugt og grønt hver dag? 4. Kan I godt lide at have frugt/grøntsager med på madpakken? Gættekasse: Vi har lavet en kasse med forskellige simple frugt og grøntsager. I skiftes til at komme op og vælge en frugt som de andre ikke kan se. Herefter skal i med ord prøve at beskrive frugten/ grøntsagen, så de andre kan gætte den. Vi har på forhånd lavet nogle stikord til at hjælpe jer.

43 Fremgangsmåde: En elev fra hver gruppe skal beskrive en frugt eller grøntsag for hele klassen. Navnet må ikke nævnes. Kan gruppen gætte, hvilken grøntsag eller frugt barnet kigger på? Brød Under dette element vil vi fortælle lidt om fuldkorn og hvorfor det er vigtigt at have med i sin madpakke, stille et par spørgsmål samt vise forskellige meltyper (kend dit mel) og forskellige slags brød (smag og mærk). Det er vigtigt at spise brød og kornprodukter, da de ikke indeholder fedt og indeholder mange gode næringsstoffer, især hvis der vælges produkter som indeholder fuldkorn. Brød og kornprodukter som indeholder meget fuldkorn, kan få Fuldkornslogoet. Produkter som har Fuldkornslogoet kan bl.a. være brød, knækbrød, ris, pasta, mel gryn og forskellige morgenmadsprodukter. Spørgsmål 1. Er det sundt at spise havregryn? 2. Kender I nogle fuldkornsprodukter? 3. Hvilken et af brødene har Fuldkornslogoet? (smag og mærk på mel) 4. Hvilken slags brød kan I godt lide at have med på madpakke? Kend dit mel Vi har medbragt fire forskellige meltyper: rugmel, grahamsmel, durummel og fuldkornshvedemel. I får nu mulighed for at se hvordan forskellige meltyper ser ud samt mærke forskellen på de fire typer mel. Smag og mærk Vi har medbragt fire forskellige slags brød, hvor I skal gætte hvilket et af disse brød har Fuldkornslogoet (hører til spørgsmål 3).

44 Vendespil Til sidst vil vi lave et vendespil med jer med brikker som vi selv har lavet og som relaterer sig til hvad en sund madpakke skal indeholde. I skal spille spillet i grupper og vi vil gå rundt og hjælpe undervejs. Fremgangsmåde: Vi har opstillet borde så I kan sidde i grupper med vendespillet der indeholder forskellige tegninger af madvarer, Fuldkornslogoet m.v. Når I får et stik, så snakker vi lidt om råvaren. Er det noget I har smagt før? Hvis ja, hvordan smager det? Og får I det med på madpakke?

45 Appendix 18: Madpakkehånden Den KOLDE frokost Den kolde frokosthånd giver inspiration, tips og huskeregler til at opfylde Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger. Et koldt, sundt frokostmåltid indeholder typisk rugbrød eller fuldkornsbrød, frugt og grønt, lidt fedtstof som plantemargarine eller mayonnaise, gerne 3-4 slags pålæg fordelt på kød- og æg, fisk samt vegetarisk pålæg, fx frugt og grønt eller ost. BRØD KØD- OG ÆGGEPÅLÆG TIP GRØNT OG FRUGT TIP FISKEPÅLÆG TIP FEDTSTOFFER DRIKKEVARER TIP

46 Appendix 19: Recipe booklet for the parents at Højby School Broccoli - cheese toppe Ingredienser: 4 æg 125 gram revet Cheddarost 4 skiver rugbrød 1 hel broccoli (mellem størrelse) Evt. majs eller revet gulerødder Fremgangsmåde Kom broccoli hovedet i kogende vand i 1 minut, skær hele stammen af, så du kun har smulderet tilbage hak det meget fint Pisk de 4 æg så blommer er slået helt ud Smuldre rugbrødet godt, med hænderne ned i æggemassen, kom cheddar og broccoli i og rør det hele godt sammen Form toppene som du gør med frikadeller og sæt dem på en bageplade enten smurt eller med bagepapir Bag dem i ovnen ved i forvarmet ovn ved 180 grader (varmluft) i minutter til de er blevet sprøde i kanten Spicey grøntsags stykker Antal: 6 stk. Ingredienser: 4 æg 2 håndfuld rosenkål skåret i små tern 1/2 squash skåret i små tern 1 stor gulerod skåret i små tern 1 tsk. salt 1,5 tsk. chili sauce (sur- sød sauce) Evt. revet ost

47 Fremgangsmåde: Rør æggene sammen med salt og chili sauce Kom alt undtagen osten i og rør det hele godt sammen, fyld det i dine forme og kom evt. ost på toppen Bag dem i ovnen i forvarmet ovn på 180 grader (varmluft) i ca. 15. minutter, til de er gyldne på toppen. Jeg har brugt en tefal form med plads til 10 af denne slags, du kan også bare bruge en muffins form etc. (husk at smøre den først) Spinatsnegle Ingredienser 25 g gær 2 ½ dl lunkent vand 2 ½ dl kærnemælk 100 g finvalsede havregryn 2 tsk. groft salt 3 dl grahamsmel 6 dl hvedemel Fyld 1 pose optøet spinat 2 fed hvidløg 80 g revet parmesan Salt Peber Drys 20 g parmesan Salt og peber

48 Fremgangsmåde Dej Først smuldres gæren i en skål og bagefter tilsættes lunken vand og kærnemælk og der røres godt rundt. Tilsæt herefter havregryn, salt og grahamsmelet og rør godt rundt. Ælt dejen færdig på et bord indtil den er glat. Dejen lægges i en skål med film over og skal hæve i 15 minutter. Efter hævning deles dejen i to og rul hver klump ud i et rektangel (30x20 cm). Fyld Vandet presses ud af spinaten ved at komme den i en si og pres med hænderne. Vandet gemmes. Herefter blendes spinaten i en blender indtil den er blevet til en slags mos. Tilsæt parmesanen og pres 2 fed hvidløg ned i mosen. Smag det til med salt og peber så I synes det smager godt. Snegle Smør spinatmosen på og rul den sammen til en roulade. Start fra den bredeste ende (30 cm). Skær rouladen ud i stykker på ca. 5 cm tykkelse. Læg dem på bagepladen og tryk den lidt flade (forsigtigt) Drys sneglene med salt og peber og parmesanosten. Sæt sneglene midt i ovnen og bag dem i ca. 10 min i 200 grader. Tjek farven på sneglene undervejs, de skal være gyldenbrune. I kan også banke med en finger under sneglen, hvis den lyder hul indeni, så er de færdige.

49 Grove pølsehorn Ingredienser 25 g gær 1 dl olivenolie 3 dl mælk 1 tsk. salt 200 g groft rugmel 300 g hvedemel Revet gulerødder Mælk til pensling Sesamfrø til drys Fremgangsmåde Mælken opvarmes i gryde. Gæren tilsættes og røres ud. Til sidst tilsættes olien. Tilsæt de revne gulerødder og alle de tørre ingredienser (hold lidt af melet tilbage). Dejen røres og æltes sammen så den slipper skålen. Lad dejen hæve tildækket i minutter. Efter hævning rulles dejen ud og der skæres pizza slices og putter ketchup i og ruller pølserne i (jeg brugte kyllingepølser). Pølsehornene lægges på bagepapir og efterhæver i ca minutter. Hornene pensles med mælk og drysses med sesamfrø. Bages ved forvarmet ovn ved 210 grader i ca minutter.

50 Appendix 20: Quiz 1 - Egebjerg School Nr. Spørgsmål 1 X 2 1 Hvad dækker sloganet 6 om dagen? 1: Spise 6 stykker rugbrød X: Spise 6 stykker frugt og grønt 2: Drikke 6 glas mælk 6 stykker rugbrød 6 stykker frugt og grønt 6 glas mælk 2 Hvordan ser Nøglehulsmærket ud? 1: X: 2: 3 Kan lyst brød være fuldkorn? 1: Nej, lyst brød er ikke fuldkornsbrød X: Ja, lyst brød kan være lavet af fuldkornsmel 2: Ja, hvis der er mange solsikkekerner og græskarkerner i

51 4 Hvilke af de tre morgenmadsprodukter indeholder mest fuldkorn? 1: X: 2: 5 Hvilken mel indeholder ikke Fuldkornslogoet og Nøglehulsmærket? 1: X: 2: 6 Hvordan kan man vide at rugbrød indeholder nok fuldkorn? 1: Brødet er mørkt i farven X: Man kan se at der er mange kerner i brødet 2: Brødet har Fuldkornslogoet 7 Hvordan ser Fuldkornslogoet ud? 1: X: 2:

52 8 Hvor meget frugt og grønt anbefales det at børn mellem 4-10 år spiser dagligt? 1: 600 g X: g 2: 100 g 1: 9 X: X: 11 X: Spinat Granatæble Gulerødder Hvilke af de tre nævnte ting er ikke en grøntsag? 1: 2: Mango 10 2: Hvilken en af de tre nævnte ting er ikke en frugt? 1: Rødbede 2: Avocado Hvorfor er frugt og grønt sundt (Mindst 2 rigtige svar)? 1: Frugt og grøntsager giver god energi og er fyldt med vitaminer X: De er fiberrige og mætter i lang tid 2: Du bliver mere glad Vitaminer Fiberrige Glad

53 12 Hvor mange gange om ugen anbefaler man at spise fisk? 1: 6 gange om ugen X: 2 gange om ugen 2: 4 gange om ugen Hvorfor er det vigtigt at spise fisk (2 rigtige svar)? 1: Indeholder næringsstoffer, som D vitamin og omega- 3 fedtsyrer X: Fisk indeholder umættet fedt 2: Fisk gør at du svømmer bedre Hvilken pålægstype indeholder mest fedt? 1: X: 2: Hvilken madpakke er sundest? 1: X: 6 gange om ugen 13 2 gange om ugen Hvilken af fiskene er en fed fisk? 1: : X: Laks 14 4 gange om ugen Tun Rødspættefilet 2:

54 Appendix 21: Quiz 2 - Højby School Nr. Spørgsmål Hvordan ser Nøglehulsmærket ud? 1: 2: 3: 2 Hvilke af de tre morgenmadsprodukter er sundest? 1: 2: 3: 3 Hvordan ser Fuldkornslogoet ud? 1: 2: 3: 4 Hvor mange stykker frugt og grønt anbefales det at du skal spise hver dag? 1: 6 stykker 2: 3 5 stykker 3: 1 2 stykker

55 5 Hvilken en af de følgende er en grøntsag? 1: 2: 3: Æble Gulerødder Banan 6 Hvilken en af de følgende er en frugt? 1: 2: 3: Peberfrugt Gulerødder Jordbær 7 Hvor mange gange om ugen anbefales det at man spiser fisk? 1: 6 gange om ugen 2:2 gange om ugen 3: 4 gange om ugen 8 Hvilken pålægstype er sundest? 1: Salami 3- stjernet 2: Kamsteg 3: Kyllingebrystfilet 9 Hvordan ser en sund madpakke ud? 1: 2: 3:

56 Appendix 22: Information letter to the parents at Højby School Afsender: Specialestuderende på Aalborg Universitet, København. Børnenes madpakke praksis samt deres opfattelse af sundhed: En undersøgelse baseret på projekt Sundhed og Lokalsamfund (SoL). Kære forældre Vi er to kandidatstuderende ved uddannelsen Integrerede Fødevarestudier, ved Aalborg Universitet i København. Vi er ved at skrive speciale og i den forbindelse er vores emne at udvikle samt implementere et Madpakkeværksted i jeres by. Det er i samarbejde med projekt SoL, at vi har fået kontakt til jeres skole, og de vil derfor også følge vores undersøgelse. Undersøgelsen har til formål at udforske børnenes madpakke praksis og opnå en forståelse af, hvordan børnehaveklassebørn opfatter sundhed. Mere præcist skal vi i en frokostpause have børnene til at tage billeder af deres madpakker. Derudover udvælger vi afslutningsvis nogle af børnene til et kort fokusgruppeinterview, hvor fokus vil være på det billede som børnene har taget af deres madpakke, da dette billede vil kunne gøre samtalen mere visuel og holde børnenes fokus i længere tid. Samtalen vil blive optaget på en diktafon og ipad. Undervejs vil der blive stillet spørgsmål som omhandler børnenes madpakke praksis, deres præferencer i madpakken, viden om sunde madpakker samt deres opfattelse af sundhed. Alle de oplysninger der bliver indsamlet under undersøgelsen omkring jeres barn, vil blive behandlet fortroligt, og resultater fra undersøgelsen vil blive anvendt i specialet i anonymiseret form. Det er frivilligt, om I ønsker at give tilladelse til, at jeres børn tager billeder af madpakken og at vi snakker med jeres barn, og I kan til enhver tid og uden begrundelse trække jeres samtykke tilbage. Hvis I ønsker det, kan I bede om indsigt i projektbeskrivelsen og ligeledes om at blive orienteret om projektet s resultater. Hvis I kan acceptere ovenstående, bedes i udfylde vedlagte samtykkeerklæring og aflevere den til en lærer i jeres barns skole.

57 Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte os på nedenstående mail, adresse eller telefonnummer. Med venlig hilsen Charlotte Terese Heerup Sylviavej 19 4, 4.tv 2500 Valby [email protected] Tlf: Sabina Bødker Ellegårdsvej 90, 1.th 2820 Gentofte [email protected] Tlf:

58 Appendix 23: Invitation to parent s arrangement Madpakkearrangement for 0.klasses forældre I forbindelse med madpakketemaet i uge 9 vil det glæde elever, lærere, pægagoger, SuperBrugsen og projekt SoL (Sundhed og Lokalsamfund) at se jer forældre til en spændende og spiselig eftermiddag onsdag d. 25 februar fra kl på Højby skole, hvor der vil være plads til hygge, ny inspiration til madpakken og lækre smagsprøver tilberedt af eleverne. Eftermiddagens program vil byde på: Præsentation af projekt SoL Inspiration til madpakken Smagsprøver på nye opskrifter lavet af børnene Vi smører alle madpakker Madpakker kan varieres i en uendelighed og er en vigtig del af dagen, så tag for dig af vores madpakke- inspiration. Velbekomme. Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag. Hvordan skal dit barns næste madpakke se ud? SoL info SoL er et forskningsprojekt og udviklingsprojekt, som gennemføres i samarbejde mellem Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Aalborg Universitet og Steno Center for Sundhedsfremme samt en række lokale partnere i Odsherred Kommune. Mere information om Sundhed og Lokalsamfund kan findes på projektets hjemmeside og Facebook

59 Appendix 24: Inspiration to healthy lunch boxes (parents) Sunde madpakker Normalt skal det gå hurtigt når der smøres madpakker hjemme. Med lidt planlægning er det nemt at lave en sund madpakke. En sund og lækker madpakke giver energi, mæthed og velvære i løbet i hverdagen. Yderligere giver det god koncentrationsevne og gavner ens helbred. Når madpakkerne skal laves er det en vigtigt at have gode rutiner derhjemme mest mht. hvornår og hvem der laver madpakkerne. Når børnene skal have madpakke med i skole er det fint at have flere forskellige emballager. En vigtig ting, også angående rutiner er at skabe et godt fællesskab i samarbejde med skole og SFO. Med madpakkehånden kan du få hjælp og inspiration til en sund madpakke. Madpakkehånden indeholder fem elementer: Grøntsager Frugt Pålæg Fisk Brød Med mindre børn er det vigtigt at madpakken er let at spise og se lækker ud. Grøntsager smager godt og giver god farve i madpakken. Yderligere er det en god ide at lave det som gnavegrønt som gør det nemmere at spise og bidrager til en sund madpakke. Grønt kan både bruges som pålæg og kan bruges som pynt også. Ved at opbevare det i små poser bibeholder det sin friskhed. Frugt er let og frisk og har flotte farver. Giver ligesom grøntsager også farve til madpakken. Frugt kan bruges som et mellemmåltid i skolen. Ligesom grøntsager holder frugt sig også frisk i små poser. Frugt kan skæres i skiver eller små stykker som gør det nemt for børnene at spise.

60 Pålæg såsom kødpålæg, æg og ost er med til at give en varieret kost. Da dette indeholder en del mængde fedt og salt anbefales det kun at have en enkelt mad med på madpakken. Brug f.eks. magert kødpålæg. En god ide er at bruge rester fra dagen før, som f.eks. kylling og frikadeller. Vælg Nøglehulsmærket når du kigger efter pålæg. En god ide er at droppe fedtstoffet på brødet. Fisk er sundt og det er en god ide at spise meget af det da det indeholder mange gode næringsstoffer såsom omega 3 fedtsyrer og D vitaminer. Både de fede og magre fisk bør spises, da det er godt med variationer. Så det gælder både laks, sild, makrel og hellefisk (de fede) og skrubber, rødspætter, torsk og tun (de magre). Ligesom med pålæg er det her også en god ide at kigge efter Nøglehulsmærket (her er der sparet på fedt, salt og sukker). Det er en god ide at bruge små bokse til at opbevare i madpakken. F.eks. tage en hel dåse makrel eller tun med. Der findes dog også fiskepålæg typer som er målrettet til en madpakke. Brød såsom rugbrød og fuldkornsbrød er hovedelementet i frokosten. Fuldkornsbrød har et højt indhold af vitaminer, mineraler og fibre og sørger for større mæthed sammenlignet med lyst brød uden fuldkorn. Det er vigtigt (en god ide) at gå efter det grønne Nøglehulsmærke eller det orange fuldkornslogo når du skal købe brød. Så er du sikker på at det indeholder nok fuldkorn. En god ide til madpakken er at lave en klap sammen mad. Man kan evt. også variere med andre fuldkornsvarianter såsom pasta, ris, bulgur. Opsummering Når du skal lave en sund madpakke så husk hånden også når du handler ind. Grønt brug grøntsager som gnavegrønt, salat eller som pålæg. Frugt brug frugt som et mellemmåltid og til det friske og søde Pålæg brug magert kødpålæg, magert ost og æg Fisk brug mindst et slags fiskepålæg Brød brug helst rugbrød eller fuldkornsbrød

61 Appendix 25: Observation guide Teachers: Teacher s role during lunch Interactions with school children The teacher s designation Routines and norms during lunch Pedagogue: Interactions during lunch Their role during lunch School children: Children s behavior The social element Eating habits General practices General observation: Time and eating environment

62 Appendix 26: Observation notes Introduction: Frikvarter og spisepause er ikke det samme. Normalt afholder de to frokostpauser. Den første er den store spisepause hvor børnene sidder sammen med lærere og pædagoger i kantinen og spiser (fra til ca.). Den anden spisepause er hvor børnene sidder i klassen sammen med en lærer og evt. pædagog og får enten læst historie eller får lov til at se en film. Teachers: Teacher s role during lunch Frokost situation 1: Spiser sammen med børnene, og har en dialog med dem imens de spiser. Der bliver spurgt ind til deres madpakker. På samme måde har læreren en styrende rolle og går til tider rundt mellem de forskellige borde og snakker med børnene, samt sikre sig at de spiser deres madpakke og ikke smider den ud. Til dem der ikke spiser af sin madpakke, sætter læreren sig hos dem og snakker om hvorfor det er vigtigt at spise madpakken. Frokost situation 2: Læreren sidder sammen med eleverne og spiser i frokostpausen. De snakker om ting i madpakken som kan blive bedre, f.eks. antal frugt der bliver medbragt i madpakken hver dag. Læreren sørger for at børnene holder bordskik og sidder ordentlig ved bordene og hvis der er for meget larm beder de om stilhed fra børnene. Læreren er meget opmærksom på hvis der er elever som sidder uroligt eller andet. Læreren bliver siddende ved bordet under hele frokost pausen og sørger for at eleverne får spist deres madpakke. Læreren sørger yderligere for at blive tilbage med dem som ikke er helt færdig med deres frokost. De elever som er færdige sender læreren ud for at holde frikvarter så de ikke forstyrrer de andre børn. Interactions with school children Frokost situation 1: Højt engagement. Ingen sidder alene, læreren sikre at der er en rar atmosfære og at alle har en god social frokostpause. Der bliver snakket meget der hvor læreren sidder.

63 Frokost situation 2: Selvom der skal være nogenlunde stilhed under frokostpausen sidder lærer og elever og snakker sammen undervejs. De snakker om dagligdags ting og omkring madpakken (ændret efter vores intervention). Børnene deltager aktivt i samtalerne. The teacher s designation Frokost situation 2: Læreren er både deltagende under frokostpausen samt lærerende da de snakker og diskuterer forskellige ting fra madpakken, som f.eks. kunne gøres bedre. Routines and norms during lunch Frokost situation 1: Alle børn mødes i klassen før frokost og går sammen ned i kantinen og henter deres madpakke i køleskabet. Fast rutine at man vasker hænder og sidder ved siden af den samme person. Man snakker stille og roligt og man forlader ikke bordet før man har snakket med læreren. Først når alle er ved at være færdige med at spise sendes børnene ud og vaske hænder og så kan de efterfølgende komme ud og lege. Frokost situation 2: Inden børnene skal spise skal de vaske deres hænder først. Klasserne sidder hver for sig og er opdelt ved forskellige borde. Læreren bestemmer hvordan børnene skal sidde. Der skal være ro mens børnene spiser og de må ikke rejse sig før de er færdige. Det er lærerne som skal give dem lov til at forlade bordet. Børnene sidder ved bestemte borde og må ikke rykke plads undervejs i frokostpausen. Pedagogue: Interactions during lunch Frokost situation 1: Har en dialog med børnene og sikre sig at alle holder bordskik og har det godt. Ikke styrende men involverende i børnenes liv. Sidder ved samme bord. Their role during lunch Frokost situation 1: Observerende og ikke styrende, men sidder stille og roligt og snakker med børnene og spørger nysgerrigt ind til børnenes madpakker.

64 Frokost situation 2: Pædagogen sidder også sammen med børnene og spiser og sørger for ro og orden (bordskik). Pædagogen bestemmer i samarbejde med læreren hvem af børnene der må rejse sig og hvornår børnene må gå til frikvarter. Pædagogen er ikke så styrende som læreren. School children: Children s behaviour Frokost situation 1: De er glade og har det godt. De snakker med dem de sidder ved bord med. De holder bordskik men er lidt støjende. Frokost situation 2: Børnene hygger sig og har det godt. Nogle af børnene har dog lidt svært ved at sidde stille under frokostpausen. The social element Frokost situation 1: Det sociale har en betydning. Der er en god dialog rundt ved bordene og børnene kigger nysgerrigt på hinandens madpakker. Fjoller og griner sammen og ingen dårlig stemning. Frokost situation 2: Det sociale har stor betydning. Børnene sidder sammen ved fem forskellige borde. De sidder sammen med lærer og pædagog og sidder ved siden af dem de godt kan lide. De snakker om alt muligt og pjatter og fjoller. Eating habits Frokost situation 1: Generelt sunde madpakker, meget kødpålæg med remoulade og de samme slags frugter og grøntsager (tomater og agurk). Få har fisk med. Frokost situation 2: Stort set alle børn har sunde madpakker med. Der er mange som har rugbrød med på madpakke. Generelt en masse brød, pålæg og grøntsager. Dog ikke så meget frugt og fisk. General practices Frokost situation 1: Det sociale har stor betydning. Alle snakker sammen og børn og lærere integrere sig og socialisere sig med hinanden.

65 Frokost situation 2: Igen har det sociale en stor betydning. Lærer, pædagog og elever sidder sammen og interagerer med hinanden under frokostpausen. Børn sidder ved siden af dem de godt lide og snakker med hinanden og viser til hinanden hvad de har med på madpakken. General observation: Time and eating environment Frokost situation 1: De sidder sammen og spiser ved 4-5 mands borde og man venter på at alle er færdige før man går ud og leger. Frokost situation 2: Børnene er fordelt ved fem borde og de bruger ca. en halv time til 40 minutter alt afhængig af hvornår de sidste er færdige.

66 Appendix 27: Messy Map Højby School Actors% Lunch%box% G%Diverse%lunch% Project%SoL% Steno% Head%teacher% Mass%media% Odsherred%Municipality% Health%care%visitor% Parents% Objects% View%on%a%good%lunch% Give%prerequisite%for%healthier% lunch%habits% Include%teaching%about% healthy%eating% Shifting%lunch%breaks% School%children% Social%eating%environment% Discourse% Lack%of%empowerment% Nordea%Fonden% Canteen% Primary%School% Families% Limited%lunch%preferences% Health%promotion% Local%media% Time%consuming% School%kitchen% Food%neophobia% Højby%School% Lunch&intervention& School&setting& KAP&(Knowledge,& Attitude&&& Practices)& The%importance%of%the%lunch%box% Supermarket% Availability%of%healthy%eating%options% Health% School%management% Teachers% Lunch%break% Social%structure% Physical%activity% Preconception%of%lack%of%motivation,%inspiration,% knowledge%from%parents% Parents% G%Lack%of%knowledge% G%Lack%of%inspiration% The%local%community% Try%new%foods% Children s%perspective% Lunch%menu% Responsibility%for%children s%health% Food%literacy% Facebook% Intranet% Visible%and%hidden%norms%at%school% Teachers%agreement% Preconception%of% children s%lunch%box% Exposure%to%novel%foods% Eating%together% School%legislation% Health%policy% School%reform% Create%ownership% Willingness%from%the%local%partners%to%participate% Limitations% Preconception% Eating%habits% Ministry%of%education% FCFS% Motivation% Aalborg%University% Lack%of%involvement%from%parents% Anchoring%the%local%community% Food%policy% Pedagogues%

67 Appendix 28: Messy Map Egebjerg School Actors' Objects' Discourse' Joined'board' 'with'parents,'teachers,'students,' pedagogues'&'school'management' Attention'towards'children s'health'and'wellbeing' Lack'of'food'knowledge'(children)' Willingness'to'try'new'food' Aalborg'University' Social'structure' School'children' Opportunity'to'buy'lunch' School'management' Head'teacher' Small'school' Morning'session' Food'policy' Physical'activity' Visible'and'hidden'norms'at'school' Interdisciplinary'teaching' Lunch'break' Preconception' Project'SoL' Egebjerg'School' Steno' Fruit'scheme' Local'community' Health'promotion' Empowerment' Food'literacy' Eating'habits' Teachers'as'role'models' Common'meal'for'preschool'class' Families' Home'economics' Diverse'teaching' Health'policy' Lunch&intervention& School&setting& KAP&(Knowledge,& Attitude&&& Practices)& Teachers' Lunch'as'a'social'aspect' Collaboration'with'kindergarten' FCFS' Parents' Odsherred'Municipality' School'board' Lunch'menu' School'kitchen' Kindergarten' Money' Commensality' Canteen' Democracy' Anchorage' Pedagogues' Food'neophobia' Outdoor'teaching' Class'division' Student'council' Government' Health' Canteen'staff' Lunch'box' Small'community' Differentiation'during'teaching' Lunch'programme' Limitation' Food'preferences' Eating'area' Nordea'Fonden' Primary'school' School'legislation' Home'economics'teacher' Children s'perspective' Diversity'in'food' Junior'club' Researchers' Secure'environment' Eating'habits' Food'policy' Health'proNile'for'4 th 'to'9 th 'grade' Structured'school'scheme' Health'care'visitor' Supermarket' Participation' Ministry'of'education' Students'responsible'for'selling'lunch' Parents'council' School'legislation' 'focus'on'physical'activity'

68 Appendix 29: Press release Madpakkeværksted med 0. klasse i SuperBrugsen i Højby Madpakken er et vigtigt måltid og skal gerne bestå af både frugt, grønt, fisk, pålæg og fuldkornsrugbrød men det behøver altså ikke være kedeligt! Det skal 0. klasserne og deres forældre på Nordskolen afd. Højby lære om d. 24. og 25. februar, når SoL og SuperBrugsen sætter spot på madpakken. Vi har alle et forhold til madpakken. Nogen mindes måske leverpostejsmaden med en slasket, uspiselig skive agurk ovenpå, mens andre husker makrellen, der lugtede i hele klassen og havde gennemvædet brødet. For at vores børn skal gide spise deres madpakke og dermed få energi og koncentration til en lang skoledag, er det vigtigt at madpakken er både frisk, indbydende og nem at spise. Og det kan sagtens lade sig gøre med nogle få nemme tricks, som SoL projektet gerne vil hjælpe med. En god og sund madpakke består af fem ingrediensgrupper en for hver finger. Husk derfor hånden når du køber ind, og når du smører madpakken. Fingrene består af: Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg Brød helst rugbrød eller groft brød Pålæg kød, ost eller æg Fisk mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde 0. klasserne fra Nordskolen afd. Højby skal tirsdag d. 24. februar lære om madpakkehånden, og hvorfor de fem ingrediensgrupper er vigtige for vores krop. Klasserne skal også ned i SuperBrugsen og smøre deres egen mad på madpakkeværkstedet. Det skal nok blive en sjov og spiselig dag. De fem ingrediensgrupper behøver dog ikke altid tilberedes på traditionel (rugbrødsmad) vis. Det vil projekt SoL give inspiration til for både elever og forældre onsdag d. 25. februar, hvor vi laver alternative lækkerier til madpakken sammen med børnene og lader forældrene smage om eftermiddagen, til vores madpakkearrangement kl på Nordskolen afd. Højby.

69 Appendix 30: Histograms from Egebjerg School and Højby Egebjerg School Before lunch intervention After the lunch intervention

70 Højby School Before the lunch intervention After the lunch intervention