KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion
|
|
|
- Ingeborg Pedersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for
2 Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end 30-årige med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005
3
4 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?
5 Kost Rygning Alkohol Motion
6
7
8
9 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?
10 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).
11 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).
12 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).
13 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).
14 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).
15 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).
16 Hvad er årsagen?
17 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
18 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
19 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
20 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
21 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
22 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
23 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
24 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
25 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
26 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
27 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
28 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
29 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
30 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
31 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
32 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
33 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
34 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
35 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
36 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
37 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
38 Hvad er årsagen?
39 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
40 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
41 Risiko Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
42 Risiko Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
43 Kost Rygning Alkohol Motion
44
45
46
47
48
49 Kost Rygning Alkohol Motion
50
51 Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder
52 Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt.
53 Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.
54 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom.
55 Rygning hospitalsindlæggelser er relateret til rygning.
56 Rygning 2,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio. ekstra fraværsdage
57 Rygning tilfælde af førtidspension
58 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: mio. kr. Netto: mio. kr.
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68 Ny viden
69 Passiv rygning ifølge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom
70 Passiv rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter
71 Passiv rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn
72 Hovedparten af børn i dag er i institution før skolealderen børnene er reelt ikke beskyttet ved lov mod passiv rygning i institutionerne.
73 I vuggestuen og i børnehaven Rygerum beskytter ikke børnene. Når de lugter af røg efter en dag i børnehaven, så er det fordi, de har været udsat for passiv rygning!!
74 Det lille barn kan ikke kravle væk fra røgen.
75 men udsættes helt lovligt for et miljø, der giver risiko for astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis.
76 og helt efter loven udsættes børnene for passiv rygning, selvom der er mistanke om, at det øger risikoen for kræft i barndommen og kræft som voksen.
77 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%
78
79 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.
80 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.
81 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?
82 En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.
83 Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut i den næste halve time.
84 Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til dieselosen.
85 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?
86
87 Alkohol dødsfald svarer til 5% af alle døde.
88 Alkohol Personer, der dør pga. alkohol, mister års levetid.
89 Alkohol hospitalsindlæggelser skadestuebesøg ambulante besøg ekstra besøg hos praktiserende læge
90 Alkohol ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension
91 Alkohol Merforbrug i sundhedsvæsenet: 947 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 350 mio. kr. Netto: 597 mio. kr.
92
93 Svær overvægt tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder
94 Svær overvægt Svært overvægtige dør 2-3 år for tidligt.
95 Svær overvægt Personer, der dør pga. deres overvægt, mister 25 års levetid.
96 Svær overvægt hospitalsindlæggelser 1.1 mio. kontakter til praktiserende læge 1.8 mio. fraværsdage
97 Svær overvægt tilfælde af førtidspension
98 Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 152 mio. kr. Netto: mio. kr.
99
100 Fysisk inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.
101 Fysisk inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.
102 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.
103 Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister års levetid.
104 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.
105 Fysisk inaktivitet Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.
106 Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio.ekstra fraværsdage tilfælde af førtidspension
107 Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: mio. kr.
108 Mangel på motion er en risikofaktor.
109 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10): ,8 0,6 0,4 0,2 0 0 mindre end 2,5 timer per uge 2,5 til 5 timer per uge 5 til 10 timer per uge >10 timer pr uge
110 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 timer per uge
111 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde
112 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003
113 Risiko for svangerskabsdiabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 år før Under Før og Under Kontrol Træning Dempsey et al Am J Epidemiol 2004
114 Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kontrol Træning Før Under Før og Under Sørensen TK et al Hypertension 2003
115 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003
116 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003
117 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til antal bestegne etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10
118 Fysisk aktivitet i fritiden mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005 Vaskulær Demens Alzheimer 1 1 0,8 0,8 0,6 Inaktiv 0,6 Inaktiv 0,4 Aktiv 0,4 Aktiv 0,2 0,2 0 0
119 Motion forebygger dårligt humør og depression
120
121
122
123
124 KRAM-undersøgelsen gennemføres af SIF og sponsoreres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
125 KRAM-undersøgelsen
126 At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere
127 September 2007 Oktober 2007 November 2007 Januar 2008 Februar 2008 April 2008 Maj 2008 Juni 2008 August 2008 September 2008 Oktober 2008 Sønderborg Hillerød Struer Næstved Guldborgsund Brøndby og Albertslund Faaborg-Midtfyn Ærø Silkeborg Frederiksberg Varde
128 Frederiksberg Brøndby/Albertslund
129 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?
130 Kommunen bør have en handlingsplan for KRAM.
131
132
133 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Knud Juel et al, SIF Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
134 Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch, Casper Dalhoff (Rygerne på Riget), Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: Trygfonden
Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?
Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed De svageste og dårligst uddannede
Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk
Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,
Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Fysisk Aktivitet i Hverdagen
Fysisk Aktivitet i Hverdagen Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, Årligt antal dødsfald relateret til forskellige
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Cykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Del 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?
Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
om rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.
Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet
Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,