MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF :

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF : TILBYGNING TIL ADMINISTRATION 2010 Ryttermarken 21, Svendborg November 2011

2 MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF : TILBYGNING TIL ADMINISTRATION 2010 Ryttermarken 21, Svendborg November 2011 Udført af: Torben Freltofte, Projekteringsleder C Afsnit om miljøkortlægning TOF SWG SWG B Afsnit om benyttede materialer revideret TOF SWG SWG A Revision TOF SWG SWG Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt

3 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.1 MILJØREDEGØRELSE November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Baggrund for byggeriet Bygherrens organisation Byggeriets rådgivere Byggeriets entreprenører Beskrivelse af byggeriet PROJEKTFORLØB Byggeprogram Projektets miljøkortlægning Lokalisering Energi Materialer Arbejdsmiljø Affald Projektering Miljøplan Bearbejdning af fokusområder i miljøplan Bygningsplacering Tekniske installationer Fravalg af virkemidler generelt Papiruldsisolering Tagelementer i træ Nedsivning af regnvand LED-belysning Kemikaliestyring under udførelse Optimeringsmetoder for materialeanvendelse Bygningsdrift og vedligeholdelse Drift - Energi Vedligehold Nedrivning / Bortskaffelse BILAG Miljøplan Kemikaliestyring - Udskrift fra kemiguiden Niras miljø- og klimahåndbog Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri - Notat af aug. 2007, udarbejdet af teknologisk institut for Dansk Beton Pressemeddelelse vedr. Troldtekt som modtager af byggeriets miljøpris

4 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.2 MILJØREDEGØRELSE November 2011

5 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.3 MILJØREDEGØRELSE November INDLEDNING Denne redegørelse er udarbejdet for at belyse de miljømæssige problemstillinger som er inddraget i forbindelse med projekteringen af ny tilbygning til Vand og Affald s administration. Bygherre er ligesom Niras A/S medlem af miljøforum Fyn. Rådgivergruppen er den samme som projekterede Vand og Affald s domicil da dette blev etableret i 2005 (Dengang under navnet Svendborg Vand A/S ). 1.1 Baggrund for byggeriet I 2010 blev Svendborg Affald A/S og Svendborg Vand A/S lagt sammen som en selvejende institution med navnet Vand og Affald A/S. I forbindelse med sammenlægningen var der et ønske om at samle administrationen på en adresse. Svendborg Vand havde i 2005 opført nyt domicil på Ryttermarken 21 og havde her gode muligheder for at udvide. Det blev derfor besluttet at lave en tilbygning til den eksisterende administrationsbygning. Samtidig med etableringen af den nye tilbygning blev der også udført ombygninger i eksisterende administrationsbygning, etableret ventilationsanlæg i værkstedsbygningens kontorer samt etableret ny oplagsplads. Tilbygningen kunne placeres på den oprindelige grund, mens udvidelsen af oplagspladsen blev mulig ved tilkøb af nabogrunden mod nord, som var opdyrket landbrugsjord Bygherrens organisation

6 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.4 MILJØREDEGØRELSE November Byggeriets rådgivere Totalrådgiver : Niras A/S, Buchwaldsgade 35, 3.sal, 5000 Odense C Arkitekt : Dahlgaards tegnestue, Enemærket 20, 5700 Svendborg Ingeniør : Niras A/S, Buchwaldsgade 35, 3.sal, 5000 Odense C Byggeledelse : Niras A/S, Buchwaldsgade 35, 3.sal, 5000 Odense C 1.3 Byggeriets entreprenører Entreprise A Jord,- og råhusentreprise Herunder : Jord,-, kloak-, beton- og anlægsgartnerarbejde Guldfeldt Tømrer- og murer A/S, Tværvej 25, 5700 Svendborg Entreprise B Tømrerentreprise Herunder : Tømrer-, snedker-, stålkonstruktioner-, fuge-, gulvbelægnings- og tagdækningsarbejder. Tømrer- og Snedkerfirmaet Carsten Knudsen A/S, Selagervej 2, 5750 Ringe Entreprise C Malerentreprise Malerfirma Gunnar Pedersen A/S, Havnegade 2, 5700 Svendborg Entreprise D VVS-entreprise Herunder : VVS-, Jordvarme-, Ventilation-, og blikkenslagerarbejde L&H Rørbyg A/S, Hestehaven 100, 5260 Odense S Entreprise E El-entreprise Herunder : el- og netværksarbejdet, solceller, elevator og køkkeninventar Kemp & Lauritzen A/S, Englandsvej 1, Tved 5700 Svendborg Entreprise F CTS Intelligent Bygningsautomatik, Blækhatten 33B, Tornbjerg 5220 Odense SØ 1.4 Beskrivelse af byggeriet Tilbygningen, som udføres i 2 etager med fladt tag, placeres mod nord i forlængelse af den eksisterende administrationsbygning. Bygningen opføres i sandwichbetonelementer i fuld højde mod nord, øst og vest og mod syd som søjlebjælke-system med store vinduesfacader. Etage- og tagdæk udføres som betonhuldækelementer. Gulve udføres som parketgulve i bøjlesystem, klinkegulve og enkelte tæppegulve. Der opsættes forsænkede lofter i træbeton på underlag af træforskalling. Mod syd opføres overdækket altangang som stålkonstruktion belagt med terrassebrædder. Yderst på altangangen opsættes solafskærmning.

7 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.5 MILJØREDEGØRELSE November 2011 Situationsplan Facade mod nord Facade mod syd

8 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.6 MILJØREDEGØRELSE November 2011 Facade mod øst Facade mod vest Stueetage

9 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 1.7 MILJØREDEGØRELSE November sal Hovedsnit

10 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.8 MILJØREDEGØRELSE November PROJEKTFORLØB 2.1 Byggeprogram Bygherrens overordnede funktionskrav til byggeriet var at det skulle indeholde : Ca nye arbejdspladser Ny kantine Nyt kantinekøkken 2 ekstra mødelokaler Klar miljøprofil På basis af disse ønsker blev der nedsat et byggeudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter, bygherres projektleder samt rådgivergruppen. Byggeudvalgets opgave var at inddrage alle gode ideer og input fra medarbejdere og øvrige interessenter. Der blev afholdt 8 møder i byggeudvalget samt et stormøde for alle medarbejdere hvilket mundede ud i et dispositionsforslag som var tilrettet brugerønskerne. 2.2 Projektets miljøkortlægning Lokalisering Lokalplanen for området stiller ikke krav til miljørigtig projektering, men der var fra bygherres side et krav om at der skulle fokuseres på miljørigtige løsninger og at virksomhedens profil skulle fremstå miljøbevist. Hele matriklen var landbrugsjord forud for byggemodningen i Miljøundersøgelser fra den gang viser ikke tegn på forurening af jord. I forbindelse med nærværende udvidelse skulle der i videst muligt omfang tages hensyn til at der også i fremtiden kunne blive behov for yderligere udvidelser Energi o Det blev besluttet at nybygningen skulle opføres i energiklasse 2015 og at der i vid udstrækning skulle gøres brug af vedvarende energi til drift af den nye tilbygning. o Der var et ønske om ikke at bruge køleanlæg i administrationen og at et tilfredsstillende indeklima skulle nås ved passive tiltag.

11 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.9 MILJØREDEGØRELSE November 2011 o Det blev besluttet at det skulle tilstræbes at den samlede administrationsbygning efterfølgende kunne energiklassificeres i energiklasse Materialer o Der ønskes i videst mulig omfang anvendt materialer som kan genanvendes ved nedrivning. o Brug af PVC og andre svært genanvendelige materialer skulle begrænses mest muligt. o Brug af farlige stoffes skulle helt undgås Arbejdsmiljø o Arbejdsmiljøet i driftsfasen skal være tilgodeset i form af et indeklima over middel. Herunder skulle luftkvalitet, akustik og dagslys prioriteres højt. o Arbejdsmiljøet under udførelse skulle have meget høj prioritet og skulle følges op af et aktivt sikkerhedsarbejde Affald Da eksisterende administrationsbygning er opført i 2005 ville der ved ombygningen ikke være problemer i forhold til PCB og asbest. I forbindelse med sammenbygning mellem eksisterende bygning og tilbygning ville en eksisterende gavlbeklædning blive overflødig og der skulle således bortskaffes ca. 700 kg trykimprægneret beklædningsbrædder. Øvrige affaldsfraktioner ved ombygning i det eksisterende : o Gipsplader o Stålskelet o Gulvbrædder o Mineraluld Alle materialer kan genanvendes eller afbrændes miljømæssigt forsvarligt. Se afsnit Nedrivning/Bortskaffelse Ved bortskaffelse af byggeaffald under byggeriet blev der overfor entreprenørerne stillet krav om kildesortering. 2.3 Projektering Efter at bygherrens behov og ønsker var kortlagt, og de overordnede dispositioner vedrørende planløsninger for indretning, facadeudtryk mv. var optegnet, overgik projektet til den egentlige projekteringsfase hvor den overordnede miljøkortlægning blev indarbejdet i projektets miljøplan

12 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.10 MILJØREDEGØRELSE November Miljøplan Se bilag Bearbejdning af fokusområder i miljøplan Bygningsplacering Bygningen er vendt i retning øst-vest med facade mod syd og nord. Arbejdspladser er placeret mod sydvendt facade, så medarbejderne her får glæde af mest muligt naturligt dagslys, men samtidig afskærmes mod generende direkte sollys ved en kombination af udvendig solafskærmning og solkontrolglas Bygningsudformning / valg af materialer Det blev valgt at den nye bygning skulle være i 2 etager for at tilgodese 2 væsentlige hensyn : o Kompakt bygningsmasse med minimal klimaskærm. o Mulighed for at placere kantine m.v. ude af niveau, således at denne ikke ville ligge som en begrænsning for fleksible grænser mellem de enkelte arbejdsgrupper i bygningen, som alle derved kunne befinde sig i samme plan både nu og ved fremtidige udvidelser. Det blev valgt at udføre bygningen med råhus i beton med følgende begrundelser : o Ønske om at bevare en arkitektonisk sammenhæng med den bestående bygningsmasse henholdsvis betonelementbyggeri i 2 planer og træelementbyggeri i et plan. o Beton har gode varmeakkumulerende egenskaber og efter nedbrydning kan materialet genbruges 100 %. Vedrørende betons bæredygtighed henvises til en rapport fra Teknologisk Institut fra 2007, som har påvist at letbetonbyggerier over en bygnings levetid, fastsat til 70 år, indhenter og overhaler bæredygtigheden for bygninger opført i træ og gips. Rapporten tager udgangspunkt i boligbyggeri, men hovedargumenterne for valg af letbeton, hvor der fokuseres på gode varmeakkumuleringsegenskaber og værdifuld genbrug af materialet ved nedrivning, vil være de samme for de anvendte betonelementers vedkommende. Rapportens konklusioner vurderes derfor som retningsgivende i forhold til byggeri med betonelementer der, iht. rapporten, over en lang levetid vil kunne betegnes som et bæredygtigt byggemateriale. Rapporten vedlægges som bilag 3.4.

13 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.11 MILJØREDEGØRELSE November 2011 Færdige overflader er valgt ud fra robusthed, hensyn til indeklimaet for bygningens brugere, og sammenhæng med den eksisterende bygning. Gulve : Primært parketgulve og klinker. Dog gangvej som tæppebelagt af hensyn til generende trinlyd. Lofter : 35 mm Træbeton på ophæng af træforskalling. Dog mineraluldsloft som 60x60 cm i nedstoppet skinnesystem i køkken og buffetområde af hensyn til hygiejne og mange tekniske installationer herover. Se bilag vedr. Troldtekts som modtager af byggeriets miljøpris. Vægge : Malede betonoverflader. Indeklimaet er dermed tilgodeset i valg af materialer ved valg af naturmaterialer og bevidst fravalg af PVC på gulve og vægge. Tæpperne er valgt som EGE Epoca Chess som er mærket med o Dansk indeklimamærkning o LEED (Bæredygtigt byggeri) o BASTA (Regelsæt for brug af sundhedsskadelige stoffer) o BRE (Livscyklusanalyse) Tæpperne er limet med en CascoProff Exstra lim som er vandbaseret og 100 % fri for organiske opløsningsmidler, blødgørere og APEO, som måtte findes på miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Trægulvene er 22 mm Junckers massiv lakerede parketgulv, som er mærket med dansk indeklimamærkning. Der benyttes mineraluld som isolering i sandwichfacader. Dette er et tilvalg af et materiale som koster meget energi i fremstillingsprocessen og samtidig giver et afskaffelsesproblem ved nedrivning. Mineraluld er valgt som isolering i ydervægge, da der reelt ikke i dag findes alternativer til præcis denne type af konstruktioner. Ydermere giver det den tyndeste konstruktion da mineralulden kan leveres med isolansværdier under alternativerne som papiruld og EPS. Dette medføre tyndere ydervægge som igen resulterer i bedre daglysforhold. Som rør i jord er benyttet PP-rør (Polypropylen) i stedet for PVC-rør som kategoriseres som miljøfarligt affald og som bør substitueres hvor det er muligt. PVC udleder ved forbrænding dioxiner og klordampe som igen ved reaktion med vanddamp giver saltsyre der forsurer atmosfæren. PVC-affald skal frasorteres ved affaldshåndtering, men der findes i dag indsamlingsordninger (Wuppi) hvor materialet i videst mulig udstrækning genanvendes.

14 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.12 MILJØREDEGØRELSE November Passiv solvarme / Udnyttelse af dagslys Bygningen er projekteret med store vinduespartier mod syd henholdsvis i stue og på 1. sal. Glaspartier er beskrevet som højisolerende med U-værdi på maks. 1,1 for det samlede element. Dette giver udover en høj dagslysfaktor og heraf følgende besparelse på kunstig belysning, et netto varmetilskud om vinteren. Udvendigt monteres solafskærmning som fastmonterede lameller for at begrænse direkte sollys på arbejdspladserne samtidig med at solenergien bremses inden den når ind i bygningen om sommeren, når solen står højt. Når solen stå lavt anvendes indvendige gardiner for at sikre arbejdspladserne mod generende direkte sol, samtidig med at energien fra sollyset giver et tilskud til opvarmningen når afskærmningen foregår inde i bygningen. Varmeoverskud om sommeren, fjernes via ventilation med natkøling, men uden en aktiv køleflade i ventilationsanlægget - Se under ventilation Tekniske installationer Generelt er vedvarende energiløsninger implementeret som de primære kilder til bygningens energiforbrug Aktiv solenergi - Solceller For at den samlede administrationsbygning (ny + gammel) kan leve op til kravet for lavenergibyggeri klasse 2015 i BR10, er der indregnet 125 m² solceller som placeres på sydvendt tagflade. Solcelleanlægget er beskrevet til over året, at kunne levere kwh, med en virkningsgrad over 0,81. Endvidere er der fokuseret på, at solcellerne skal have en lang levetid på min. 30 år Aktiv solvarme Solvarmeanlæg Til varmtvandsproduktion er der projekteret 12 m² solfangerpaneler tilknyttet 400 l. akkumuleringstanke for maks. udnyttelse af vedvarende energikilder Jordvarmeanlæg I stedet for afbrænding af fossilt brændstof (naturgas) til rumopvarmning, som i den nuværende bygningsmasse, installeres ny 30 kw varmepumpe med tilhørende m nedgravede jordvarmeslanger i grønt areal syd for tilbygning i cm dybde Varmeproduktion i øvrigt Overalt i tilbygningen benyttes gulvvarme som rumopvarmning, for at kunne benytte lavest mulige fremføringstemperatur på varmeanlægget. Herved bliver virkningsgraden på varmepumpen størst.

15 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.13 MILJØREDEGØRELSE November 2011 Gulvvarmeanlægget er inddelt i 14 selvstændige kredse for at varmetilskuddet kan differentieres mest muligt på basis af det konkrete behov i de enkelte rum. Bygherrens ønskede om at opklassificeres den eksisterende administrationsbygning til energiklasse 2015 iht. BR10 blev løst primært ved 2 tiltag. o Det eksisterende varmeanlæg var et traditionelt radiatoranlæg baseret på høj temperaturfremløb med varmeproduktion fra gasfyr. Da anlægget i en stor del af året ville kunne efterkomme varmebehovet med en lavere fremløbstemperatur blev der lavet en shuntløsning hvor jordvarmeanlægget producere den nødvendig varme så længe varmepumpen kunne holdes på en høj udnyttelsesgrad. Når varmebehovet så blev for stort til effektiv produktion på varmepumpen ville gasfyret overtage opvarmningen. Denne løsning gør at varmepumpen stå for rumopvarmningen i den gamle bygning ca. 80 % af året. o Som supplement til varmepumpen blev der installeret et stort solcelleanlæg som i høj grad producere strøm til varmepumpe og øvrige elektriske installationer Belysning Der er projekteret med individuel lysstyring på de enkelte arbejdspladser samt med bevægelses- og lysfølere, som sørger for automatisk lysregulering og tænd- /sluk-funktion af grundbelysningen. Dermed sikres, at lyset kun tændes hvor der er et behov, og at det ikke brænder hvis folk skulle glemme at slukke efter sig Ventilation Der er projekteret med balanceret komfortventilation af hensyn til et godt arbejdsmiljø. Anlæg og alle kanalføringer er placeret inden for klimaskærmen så varmespild undgås, og der opnås størst udnyttelse af den roterende varmeveksler. Genvindingskrav er min. 85 %. Aktiv køling er valgt fra pga. energiforbruget til dette, til gengæld udføres natkøling i sommerperioderne, hvor kold udeluft trækkes ind i bygningen, og afkøler de tunge bygningsdele. Anlægget styres via CTS CTS Ny tilbygning tilkobles bestående CTS-anlæg. CTS koster en del i etableringsudgift, men giver på længere sigt en stor gevinst i forhold til en mere præcis og energioptimal styring af ventilation, varmeproduktion, natsænkning mv.

16 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.14 MILJØREDEGØRELSE November Genbrugsmaterialer Bundopbygning på oplagsplads er vægtet udført med knust beton som er velegnet som erstatning for stabilt grus. 2.6 Fravalg af virkemidler generelt Papiruldsisolering Bygningen er udført med fladt tag for at kunne overholde højdegrænseplanet som er givet for området til 8,5 m. Papirulden blev fravalgt da det ikke er anvendeligt som udvendig isolering. Anvendelse af papiruld ville kræve en opbygning af lav ikke-bærende tagkonstruktion over betondækket hvilket også er fravalgt pga. økonomi og i stedet blev kileskåret mineraluld foreskrevet som tagisolering. Under kontraktforhandlingerne foreslog tagdækkeren (underentreprenør til tømrerentreprise) en udskiftning af mineraluld med EPS. Mineraluld er mere energikrævende at fremstille og mere vanskeligt at genanvende end EPS. Samtidig var der en økonomisk besparelse i forslaget. Forslaget blev vedtaget Tagelementer i træ Udgangspunktet for tagkonstruktionen var egentlig tagelementer i træ som miljømæssigt er at foretrække frem for betonhuldæk. Fravalget af tagelementer i træ skete som følge af problemer omkring en brandsektionsvæg, der kræver total brandmæssig aflukning til udvendig tagflade kombineret med et krav om at elementer skulle udføres ventilerede på tværs af brandsektionen. En løsning med hygrodiode som dampspærre blev overvejet, da den kunne eliminere behovet for ventilering af elementet. Hygrodioden kan dog ikke anvendes over et køkken, pga. af for højt damptryk, og løsningen måtte forkastes Nedsivning af regnvand Der blev under første etape etableret et forsinkelsesbassin for regnvand, ikke blot for bidraget fra Vand og Affald s egen matrikel, men for hele det nordlige opland. Der har derfor ikke været store perspektiver i at udføre lokal nedsivning af regnvand på grunden LED-belysning LED-lamper er vurderet som for dyre kontra det udbytte der opnås.

17 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.15 MILJØREDEGØRELSE November Kemikaliestyring under udførelse De udførende entreprenører er blevet bedt om at indtaste alle kemikalier brug i byggefasen i kemiguiden og som minimum mærkningspligtige produkter til brug for styring at kemikalierne i byggeriet. Ved en fejl var dette ikke blevet indføjet i udbudsmaterialet. For nogle entreprenører var dette ikke et problem, mens det voldte lidt problemer at få andre entreprenørerne til at yde dette stykke arbejde. Undertegnede tilbød derfor selv at indtaste oplysningerne fra deres mærkningspligtige produkter. Udskrift fra kemiguiden vedlægges som bilag 3.2 Der er udover de indtastede produkter iht. entreprenørerne ikke benyttet andre mærkningspligtige kemikalier i byggeriet. 2.8 Optimeringsmetoder for materialeanvendelse Det har i byggeprocessen løbende på byggemøderne været diskuteret hvordan specielt affaldsmængderne kunne begrænses. Byggepladsens indretning, hvor affaldscontainere ikke stod klods op af tilbygningen, betød at affaldet skulle fragtes et lille stykke inden det kunne smides i container. Der skulle med andre ord en lidt større indsats til at for at komme af med affaldet, hvilket vi vurderer har fået folk til at tænke sig om en ekstra gang når materialer skulle tildannes på byggepladsen. Værd at bemærke er det også at der har generelt været en god kemi byggearbejderne imellem, som også har resulteret i at man har ryddet op efter sig selv. Dette er selvsagt også et sikkerhedsmæssigt anliggende, som har været vendt på alle sikkerhedsmøder. Det blev jævnligt kontrolleret om byggeaffaldet blev sorteret korrekt. I tilfælde hvor dette ikke skete, ville ekstraregningen på sortering på fyldplads blive pålagt alle kollektivt. Dette tiltag var tilstrækkeligt til at der blev holdt øje med hinanden og der har generelt været en fin sortering byggefasen igennem, så der aldrig blev behov for at skulle bruge denne sanktionsmulighed. 2.9 Bygningsdrift og vedligeholdelse Drift - Energi Kigges isoleret på tilbygningen vurderes den i kraft af installerede tiltag som solvarmeanlæg, varmepumpe (jordvarme) og solcelleanlæg set over hele året at være selvforsynende energimæssigt, men da bygningen energimæssigt hænger sammen med eksisterende administration klassificeres den samlede bygning til 2015-energikrav.

18 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.16 MILJØREDEGØRELSE November Vedligehold Altangangsplanker skal olieres regelmæssigt, men ellers er den udvendige vedligeholdelse begrænset da : o Facader er indfarvede fritlagte sten som ikke kræver vedligeholdelse. o Døre og vinduer er udført med alukapper der ikke skal males. På længere sigt vil tagpap på taget og gummifuger omkring vinduer og døre skulle fornyes Nedrivning / Bortskaffelse Terrændækskonstruktion : Grus EPS Jernbeton : Genanvendes direkte. : Rent EPS, Ekspanderet polystyren indsamles af producenterne og enten : o Findeles og benyttes i nyt isoleringsmateriale, iblanding i isoleringsbeton eller benyttes til jordforbedring. o Omsmeltes og benyttes til havemøbler, blomsterbakker mv. Urent EPS afbrændes sammen med husholdningsaffald og afgiver derved CO 2 og rent vand, men bidrager ikke med direkte farlige stoffer. : Beton knuses og genanvendes til vejbygning. Armering omsmeltes og genanvendes Ydervægge - Sandwichfacader Jernbeton Mineraluld : Se ovenstående : Mineraluld indeholder ikke farlige stoffer, men nedbrydes ikke naturligt i naturen. Ved nedrivning kan mineralulden returneres til producenter mod returgebyr. Materialet presses her til briketter og genanvendes ved fremstilling af ny isolering Indvendige skillevægge Jernbeton Gipsplader Stålskelet : Se ovenstående : Knuses og genanvendes til nye gipsplader, gødning og jordforbedring. : Omsmeltes og genanvendes Etagedæk / tagdæk - Huldæk Jernbeton EPS Tagpap : Se ovenstående. : Se ovenstående. : Snittes i småstykker og genanvendes til vejbelægninger.

19 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 2.17 MILJØREDEGØRELSE November Lofter : Træbeton : Genanvendes. Mineraluld : Se ovenstående. Træ : Brændbart Gulvbelægninger : Hårdt træ : Brændbart. Klinker : Brændt ler - Knuses til fyldmateriale i veje. Gulvtæppe : Brændbart Altangang Træsplanke : Brændbart. Stålprofiler : Omsmeltes og genanvendes. Trapezplader : Omsmeltes og genanvendes Vinduer/ Døre Træ : Brændbart. Alu-kappe : Omsmeltes og genanvendes. Glas : Omsmeltes og genanvendes Tagrender/nedløb Zink : Omsmeltes og genanvendes Afløb i jord PP-rør : Brændbart. PVC-brønd : Indsamles (Wuppi-ordning) og genanvendes. Støbejern : Omsmeltes og genanvendes.

20 VAND OG AFFALD TILBYGNING 2010 Side 3.18 MILJØREDEGØRELSE November BILAG 3.1 Miljøplan 3.2 Kemikaliestyring - Udskrift fra kemiguiden 3.3 Niras miljø- og klimahåndbog 3.4 Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri - Notat af aug. 2007, udarbejdet af teknologisk institut for Dansk Beton 3.5 Pressemeddelelse vedr. Troldtekt som modtager af byggeriets miljøpris

21 Bilag Miljøplan Pkt. Miljømål Virkemiddel Bygningsdel Vurderingsmetode / Styreredskab Energiforbrug E01 E02 Energiforbrug i driftfasen skal overholde krav som BR10 Lavenergiklasse 2015 for ny og eksisterende bygning ( /A kwh/m² pr. år) Minimering af Energiforbrug til Høj generel bygningsisolans Jordvarmeanlæg mv. varmtvandproduktion i driftfasen E03 Minimering af El-Energiforbrug i driftfasen Solceller Ingen køling på komfortventilation Hele bygningen Energirammeberegning Solvarmeanlæg VVS-anlæg Energirammeberegning EL-anlæg Energirammeberegning E04 Minimering af Energiforbrug i udførelsesfasen Etablering og igangsætning af jordvarmeanlæg hurtigst muligt i udførelsesfasen VVS-anlæg Tidsplan Materialer M01 Ingen kemikaliepåvirkning Kemiguidescreening Hele bygningen Brugervejledninger M02 Samlet energiforbrug iht. BR10 Lavenergiklasse 2015 Isolans Kontrol af kuldebroer Hele bygningen Bygningstegninger/ Fagbeskrivelser Indeklima I01 God indeluftkvalitet Ingen afgasning af materialer Valg af materialer Mekanisk ventilation Hele bygningen Fagbeskrivelser Kontrol af datablade på påtænkte produktvalg I02 Behageligt termisk indeklima Samlet energiforbrug iht. BR10 Lavenergiklasse 2015 Isolans Kontrol af kuldebroer Hele bygningen Bygningstegninger/ Fagbeskrivelser I03 Behageligt akustisk indeklima. Indbygning af tilstrækkelige lydabsorbenter Skærpet krav til støj fra ventilation I04 Råstof og materialeforbrug R01 Min. 20 % bedre daglysforhold end generelle anvisninger i BR08 for arbejdsrum og mødelokaler Minimering af råstofforbrug til fremstilling af byggematerialer Store vinduespartier sikret mod gener fra direkte sol Anvendelse af Genanvendelige og mindst energiforbrugende alternativ blandt mulige materialer Affald A01 Byggeaffald skal bortskaffes på forsvarlig vis Kildesortering af affald Sorteringsvejledning Lofter Ventilation Glasfacader Hele bygningen Hele bygningen Akustikberegning Fagbeskrivelse for ventilation Arealberegning af glasareal Bygningstegninger/ Fagbeskrivelser Beskrivelser

22 Kemikalieoversigt Page 1 of Forside Login Demo Søg stoffer Nyheder Lister Links Manual Ansvar KEMIguiden er ejet af danske miljønetværk og forankret i Key2Green Key2Green Version Virksomhedsdata Kemikalieoversigt APB Oversigt Indholdsstoffer Leverandører Afdelinger Kategorier Rapporter Vejledning Symbolforklaring Standardbreve Logout Logininformation Bruger: tof Virksomhed: BYGGESAG Svendborg Vand tilbygning Netværk: MiljøForum Fyn Sidste Login: :23:35 Produkter: 5 Kemikalieoversigt Opret Slet valgte Overfør til ScoreTool Udskriv Eksport Opret samleprodukt Udvælg : Kategori : Alle Afdeling: Alle APB S Fc CLP Kemikaliebetegnelse Recipient Mængde Leverandør Varenr Datablad Revideret APB Nej Nyt samleprodukt - APB Grå Nej Lip Multiklæb 150, APB Grå Nej Lip Multifuge 40, APB Grå Nej Ljungdahl Sanitetssilicone 3, APB Grå Nej Pericret 600, Antal kemikalier ialt : ,00 kg/år

23 Kemikalieoversigt Page 1 of Forside Login Demo Søg stoffer Nyheder Lister Links Manual Ansvar KEMIguiden er ejet af danske miljønetværk og forankret i Key2Green Key2Green Version Virksomhedsdata Kemikalieoversigt Indholdsstoffer Leverandører Afdelinger Kategorier Rapporter Vejledning Symbolforklaring Standardbreve Logout Logininformation Bruger: TOF Virksomhed: BYGGESAG Svendborg Vand tilbygning Netværk: MiljøForum Fyn Sidste Login: :55:11 Produkter: 4 Kemikalieoversigt Opret Slet valgte Overfør til ScoreTool Udskriv Eksport Opret samleprodukt Udvælg : Kategori : Alle Afdeling: Alle APB S Fc CLP Kemikaliebetegnelse Recipient Mængde Leverandør Varenr Datablad Revideret APB Nej Nyt samleprodukt - APB Grå Nej Lip Multiklæb 1, APB Grå Nej Lip Multifuge 1, APB Grå Nej Antal kemikalier ialt : 4 Ljungdahl Sanitetssilicone 1, ,00 kg/år

24 Rapport udskrift Page 1 of Samlet prioritering rapport Stoffets egenskaber Anvendelse Samlet prioritering Navn UPH Forbrug kg/år Forbrug Arbejdsmiljø Miljø Forbrug Arbejdsmiljø Miljø Lip Multiklæb P 1 LAV NEUTRAL NEUTRAL LAV NEUTRAL NEUTRAL Lip Multifuge P 1 LAV NEUTRAL NEUTRAL LAV NEUTRAL NEUTRAL Ljungdahl Sanitetssilicone P 1 LAV NEUTRAL NEUTRAL LAV NEUTRAL NEUTRAL

25 Notat MILJØ OG KLIMAHÅNDBOG 7. september 2011 Udarbejdet af TSK Kontrolleret af CLP Godkendt af CLP INDHOLD 1 Indledning Formål Baggrund og anvendelse Miljø og klimapolitik Miljøledelsessystem Rådgivningsydelser Kontordrift Firmaledelse... 4 NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 2 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: tsk@niras.dk

26 1 INDLEDNING 1.1 Formål Formålet med miljø- og klimahåndbogen er at udtrykke NIRAS A/S miljø- og klimapolitik og at beskrive hovedelementerne i NIRAS A/S miljøledelsessystem. 1.2 Baggrund og anvendelse Miljøledelsessystemet er baseret på kravene i DS/EN ISO 14001:2004 i det omfang, det er relevant for en rådgivende virksomhed af NIRAS A/S karakter. Miljø- og klimahåndbogens beskrivelser er af overordnet og principiel karakter. NIRAS A/S' enkelte forretningsenheder udarbejder i fornødent omfang uddybende instruktioner for miljø- og klimaindsatsen inden for forretningsenhedernes arbejdsområder. Miljøledelsessystemet omfatter fundamentale krav til og målsætning for: - Kontordrift - Rådgivningsydelser - Firmaledelse NIRAS A/S' miljøledelsessystem bør kendes og benyttes af alle medarbejdere i NIRAS A/S. Hvor medarbejdere arbejder sammen med andre firmaer eller som udstationerede hos klienter, kan andre miljøledelsessystemer dog være gældende. Gældende version af NIRAS A/S miljø- og klimahåndbog er tilgængelig for alle medarbejdere på NIRAS A/S interne portal. 2

27 2 MILJØ OG KLIMAPOLITIK NIRAS A/S forretningsområde er uvildig rådgivning hovedsagligt indenfor områderne byggeri, anlæg, energi, fysisk planlægning og infrastruktur. Da disse opgaver ofte er af stort fysisk omfang, er de potentielle miljø- og klimapåvirkninger fra de projekter NIRAS A/S udfører, væsentligt større en dem der hidrører egen drift. NIRAS A/S primære fokus i miljø- og klimaindsatsen er derfor at projekter planlægges og gennemføres på en sådan måde, at det ydre miljø og klimaet belastes mindst muligt. Herudover kan det aftales med kunden, hvorledes der i projektet arbejdes dybere og mere detaljeret, samt i hvilket omfang der gennemføres kortlægning og træffes særlige foranstaltninger til at minimere miljø- og klimabelastninger ved projekters udførelse og drift. I NIRAS A/S kontordrift skal miljø- og klimahensyn inddrages ved alle væsentlige beslutninger i forbindelse med anskaffelser og drift af NIRAS A/S produktionsapparat, idet der under hensyn til tekniske og økonomiske muligheder sigtes mod et godt arbejdsmiljø og en reduktion af virksomhedens ressourceforbrug og belastning af det ydre miljø. 3

28 3 MILJØLEDELSESSYSTEM 3.1 Rådgivningsydelser Ved gennemførelsen af NIRAS A/S' rådgivningsydelser skal det i samarbejde med klienten sikres, at miljøhensyn inddrages som en integreret del af opgaveløsningen under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Ved projektstart skal det, såfremt det anses relevant, foreslås klienten/bygherren, at der i forbindelse med projektet gennemføres en miljøkortlægning og opstilles et miljøprogram med projektets miljømål og forslag til virkemidler, der kan anvendes for at nå målene. I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplanen for projekteringsarbejdet kan der - såfremt der er opnået accept fra klienten herom - i en miljøplan angives, hvorledes den konkrete miljøindsats gennemføres, og hvorledes denne integreres i det planlagte projekteringsarbejde. Der inddrages, såfremt det findes hensigtsmæssigt i det givne projekt, best knowledge and practices til gennemførelse af den planlagte miljø- og klimaindsats. Ved projektets afslutning kan der udarbejdes et miljøstatusnotat, der dokumenterer den gennemførte miljøindsats og det opnåede resultat. 3.2 Kontordrift I NIRAS' kontordrift skal miljøhensyn inddrages ved alle væsentlige beslutninger i forbindelse med anskaffelser og drift af NIRAS A/S' produktionsapparat, idet der under hensyn til tekniske og økonomiske muligheder sigtes mod et godt arbejdsmiljø og en reduktion af virksomhedens ressourceforbrug og belastning af det ydre miljø. Der kan, efter aftale med ledelsen, med planlagte intervaller udarbejdes en miljøplan for kontordrift af de enkelte kontorer, der beskriver den konkrete miljøindsats, der skal gennemføres indenfor en given periode. Ved periodens slutning skal der udarbejdes et miljøstatusnotat, som dokumenterer den gennemførte miljøindsats og som fremlægges for ledelsen. 3.3 Firmaledelse Ledelsens forpligtigelse Ledelsen skal definere en miljø- og klimapolitik og sørge for at miljøledelsessystemet bliver implementeret. Som en del af denne forpligtigelse kan topledelsen 4

29 vælge at udpege en eller flere ledelsesrepræsentanter med fastlagt ansvar for og beføjelser til at implementere miljøledelsessystemet. Kompetence, uddannelse, træning og bevidsthed Ledelsen skal sørge for at NIRAS A/S miljø- og klimarelaterede viden og ekspertise udvikles og vedligeholdes. NIRAS A/S skal gennem ansættelser og videreuddannelse sikre, at der til enhver tid rådes over en ekspertise på miljøområdet, som muliggør en professionel løsning af miljøspørgsmål i kontordrift og rådgivningsydelser. Udvikling og vedligehold af firmaets miljørelaterede viden og ekspertise kan fastlægges som et delelement i firmaets uddannelsesplaner. Fastlæggelsen af uddannelsesstrategien baserer sig dels på den i NIRAS' firmaplan tilstræbte samlede udvikling og dels på de enkelte forretningsenheders skønnede behov, bl.a. baseret på de afholdte medarbejderudviklingssamtaler. Kommunikation Medarbejdere orienteres om NIRAS A/S miljø- og klimapolitik og miljøledelsessystem via den interne portal. Ledelsens evaluering Topledelsen bør med planlagte intervaller evaluere organisationens miljøledelsessystem for at sikre at det fortsat er egnet, fyldestgørende og effektivt. Evalueringerne skal omfatte en vurdering af muligheder for forbedringer og af behovet for ændringer af miljøledelsessystemet, herunder miljøpolitik, -målsætninger og - mål. Registreringer af ledelsens evalueringer skal opbevares. Evalueringen har til formål at konstatere om de faktiske forhold er i overensstemmelse med bestemmelserne i miljø- og klimahåndbogen, samt vurdere effektiviteten og egnetheden af miljøledelsessystemet og danne baggrund for løbende forbedringer af systemet. Ved at definere og dokumentere NIRAS A/S' miljø- og klimapolitik og følge op på opfyldelsen af dennes delmål, sikres kvaliteten af NIRAS A/S' miljø- og klimaindsats. 5

30 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus. Opgaven er rekvireret af Dansk Beton, Letbetonelementgruppen. Der foretages sammenligning af typisk etplans enfamiliebolig svarende til energiberegningerne foretaget i Ref. 1 (se referenceliste nedenfor). Beregninger af energiforbruget til opvarmning iht. det nye bygningsreglement blev udført i regi af Produktområdeprojektet vedr. Betonprodukter, Disse beregninger er suppleret med CO 2 -udledningstal i forbindelse med produktion af byggematerialer og opførelsen af boligen i nærværende notat. Der er foretaget beregninger af forskellen i CO 2 -udledning pr. etageareal svarende til følgende to opbygninger af bagmur og indvendige skillevægge: 1. Ekstra lette vægkonstruktioner svarende til en opbygning af gipsplader på træskelet, som følger. De indvendige skillevægge består af 45x70 mm trælægter pr. 600 mm, hvorpå der er monteret to lag 13 mm gipsplade på begge sider. Skillevæggene har desuden en kerne af mineraluld. Den totale tykkelse af lette skillevægge er dermed 120 mm. Bagmuren er opbygget af 45x195 mm træstolper placeret pr. 600 mm. Indvendigt er bagmuren beklædt med to lag gipsplader og desuden et lag gips ud imod ydermuren (vindgips). Dertil kommer en dampspærremembran. Isoleringen i bagmuren medtages ikke, da den forudsættes identisk med den tilsvarende hulmursisolering i letbetonkonstruktionen. 2. Middeltunge vægkonstruktioner svarende til letbetonelementer i 100 mm tykkelse udført i letklinkerbeton type LAC 10/1850. Såvel bagmur som indvendige skillevægge er udført i samme materiale og 100 mm tykkelse. Der vurderes kun på forskellene imellem de to materialevalg, og derfor medtages ikke terrændæk, formur, lofter, tagkonstruktion, isolering af klimaskærm, gulve, vinduer og døre samt alle installationer. Disse elementer forudsættes identiske for de to beregningstilfælde. Der er heller ikke medtaget bidrag fra vedligeholdelse og ombygninger i boligens levetid _letbeton_sammenligning_final Side 1

31 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG 2. Beregningsgrundlag Der er lagt følgende referencer til grund for beregningerne: 1. Teknologisk Institut, Beton, Varmeakkumulering i beton, Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 19, Arup, A lifecycle analysis of carbon dixoide emissions from housing under climate change examining the role of thermal mass, The Concrete Centre, London, Juni Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation nr. 121, Glavind & Riis, Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus, Teknologisk Institut, Kjellsen, Guimaraes & Nilsson, The CO 2 balance of concrete in a life-cycle perspective, Teknologisk Institut, Reference 1 omfatter beregninger af energibehovet til opvarmning/afkøling i driftssituationen i henhold til det nye Bygningsreglement fra Beregningerne er foretaget vha. SBi s beregningsværktøj Be06. Dette beregningsprogram medtager den termiske inerti afhængigt af de anvendte byggematerialer svarende til 4 grupper spændende fra ekstra let, middel let, middel tung til ekstra tung. Baggrund og forudsætninger for beregningerne er givet i Ref. 1 samt i SBi-anvisning 213. Reference 2 er en britisk undersøgelse, som medtager hele livscyklus for en typisk engelsk enfamiliebolig for en nystartet familie. Etagearealet er 66 m 2 fordelt på to etager. Beregningerne medtager desuden forudsigelser af global opvarmning samt vurderinger af fire forskellige materialevalg fra lette til tunge byggematerialer. De forskellige byggematerialers CO 2 -udledninger (embodied CO 2 = ECO 2 ) er taget fra det britiske Institution of Structural Engineers og dækker naturligvis over engelske produktionsforhold. Reference 2 bruges som sammenligningsgrundlag for nærværende beregninger og til dels også som vurderingsgrundlag af de anvendte udledningstal. Reference 3 indeholder danske tal for forskellige byggematerialers CO 2 -udledninger for alle faser i livscyklus. Tallene har ganske vist et vist antal år på bagen, men de vurderes stadig brugbare til denne undersøgelse. Reference 4 indeholder en beskrivelse af CO 2 -udledninger tilknyttet delmaterialerne såvel som de færdige letklinkerbetonprodukter. Der er både givet data for vægge, dæk og blokke. Reference 5 indeholder oplysninger omkring CO 2 -optag som følge af betonens karbonatisering. Rapporten er en del af et nordisk projekt, som foregik i Disse tal benyttes til at vurdere letbetonelementers CO 2 -balance efter nedrivning og nedknusning _letbeton_sammenligning_final Side 2

32 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG Nedenfor er de forskellige livscyklusfaser beskrevet: hvor Total CO 2 = ECO Energibehov t + + Nedrivning Fase nr Tidspunkt: t = 0 0 t t service t > t service Udledninger associeret med råstofudvinding, oparbejdning til byggematerialer, produktion af byggematerialer og opførelse af byggeri. Energi til opvarmning, ventilation og afkøling i byggeriets driftsperiode. Der medtages ikke vedligehold og reparationer på bygningsdele, da de antages ens for de to materialevalg. Energiforbrug til nedrivning, knusning, sortering, deponering, bortkørsel. Karbonatisering af nedknust beton. t service = levetid for bygningen. Er sat lig 70 år i beregningerne. CO 2 = CO 2 -udledning beregnet som kg pr. m 2 etageareal. ECO 2 = CO 2 -udledninger i forbindelse med fremstilling af byggematerialer og indbygning i færdigt byggeri, inkl. transportbidrag. I de følgende afsnit er CO 2 -tallene for hver fase behandlet. 3. Beregninger af ECO 2 fase 1 3 I nedenstående tabel 1 er ECO 2 beregnet pr. m 2 væg. For de lette byggematerialer er der ganske stor variation på de værdier for CO 2 -udledninger, som findes i litteraturen. Derfor er det valgt at regne med nedre og øvre værdier for træ og gipsplader samt isolering i skillevæggene. ECO 2 -data for betonkonstruktioner er vurderet at være mere veldefinerede, og derfor regnes der kun med en værdi i det følgende. Denne kan opfattes som en middelværdi _letbeton_sammenligning_final Side 3

33 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG Tabel 1 Beregningsdata for ECO 2 opgjort pr. m 2 vægareal. A B C = A*B kg materiale kg CO2 kg CO2 Datakilde for Materiale 2 2 m væg kg materiale m væg CO 2 Middeltung bagmur a, 100 mm LAC 10/ ,18 33 Let bagmur, træskelet, 45x ,2 c 0,6 2,4 7,2 mm pr. 600 mm b 3 lag 13 mm gips à 9 kg/m ,18 0,3 4,9 8,1 Ref. 4 (inkl. ca. 3 kg stål pr. m 2 ) Nedre grænse fra Ref. 3. Øvre grænse ligger 50 % over Ref. 2. Nedre grænse fra Ref. 2. Øvre grænse fra Ref. 3. 0,2 mm dampspærre (PVC) med densitet 0,2 3,2 0,7 Ref kg/m 3 I alt, let bagmur ca Let skillevæg, træskelet, 45x70 5 0,2 0,6 1 3 Se ovenfor. mm pr. 600 mm b 4 lag 13 mm gips à 9 kg/m ,18 0,3 6,5 10,8 Se ovenfor. 70 mm mineraluld med densitet 2,1 0,9 1,7 1,9 3,6 30 kg/m 3 I alt, let indvendig skillevæg ca Ref. 3. Nedre og øvre grænse svarende til stenuld og glasuld, hhv. a Bagmur og indvendig skillevæg er identisk udført i 100 mm letklinkerbeton helvægselementer. b Der er desuden medtaget en rem i væggens top og bund. c ECO 2 for konstruktionstræ varierer ekstremt meget i litteraturen. Ref. 3 angiver 0,1 kg CO 2 pr. m 3 kg træ, hvilket giver 0,2 kg CO 2 pr. kg træ baseret på en densitet på 500 kg/m 3. Denne værdi anvendes som nedre værdi. Ref. 2 angiver, at konstruktionstræ kan have CO 2 -udledninger på op til 1,6 kg pr. kg træ, men dette vurderes meget højt, og en værdi på 0,4 kg/kg benyttes i Ref. 2. Det er på den baggrund valgt at anvende en værdi på 0,6 kg/kg som øvre værdi i nærværende beregninger _letbeton_sammenligning_final Side 4

34 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG For at kunne relatere tallene i tabel 1, som gælder pr. m 2 vægareal, til boligens etageareal benyttes følgende sammenhænge for referenceboligen på 180 m 2 i Ref. 1. Nedenstående skitse (Fig. 1) viser boligens grundplan til orientering. Boligens hoveddimensioner er ca. 9 m bredde og ca. 18 m længde. Dertil kommer en karnap i forbindelse med stuen. Areal af bagmur (eksklusiv åbninger) i forhold til etageareal er lig med (111 m 2 )/(180 m 2 ) = 0,6. Areal af indvendige skillevægge er lig 132 m 2 fratrukket 10 døråbninger, hvilket betyder, at forholdet for skillevæggene er lig (109 m 2 )/(180 m 2 ) = 0,6. Dvs. stort set identisk forhold som for bagmuren. Fig. 1 Dette giver følgende resultat for ECO 2 angivet pr. m 2 etageareal, når tallene fra tabel 1 anvendes: 1. Ekstra let, nedre værdi ECO 2 = 0,6*(8+9) kg CO 2 /m 2 = 10 kg CO 2 /m 2 Ekstra let, øvre værdi ECO 2 = 0,6*(16+17) kg CO 2 /m 2 = 20 kg CO 2 /m 2 2. Middeltungt: ECO 2 = 2*0,6*33 kg CO 2 /m 2 = 40 kg CO 2 /m _letbeton_sammenligning_final Side 5

35 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG Når der udelukkende betragtes forskelle mellem de to løsninger ses det, at der opnås en CO 2 -udledning pr. m 2 etageareal, som er 20 til 30 kg højere for det middeltunge materialevalg end for ekstra lette vægge. Denne forskel benyttes som startværdi i afsnit Vurdering af ECO 2 bidrag fra de enkelte delmaterialer I Fig. 2 ses de enkelte ECO 2 -bidrag til letklinkerbeton helvægge illustreret (Ref. 4). Søjlen repræsenterer udledningen på 33 kg CO 2 pr. m 2 væg, som blev benyttet i skemaet på foregående side. Cementproduktionen står for ca. 2/3 af det samlede udslip og fase 2, som omfatter aktiviteterne på elementfabrikken, står for knap 1/5. Den resterende del deles af de øvrige delmaterialer og montering på byggeplads. Fig. 2 Tallene i Ref. 4 er baseret på recept på LAC 10/1800 fra Ref. 4 bestående af Basis cement 236 kg/m 3 flyveaske 29 kg/m 3 letklinker 62 kg/m 3 bakkesand 1540 kg/m 3. Set i forhold til en nutidig recept på LAC 10/1850 oplyst fra Expan A/S er der visse forskelle, men cementmængden varierer kun et par procent, så det vurderes ikke, at der er grund til at justere tallene. I Fig. 3 er der tilsvarende lavet en opdeling af en let indvendig skillevæg. Det bemærkes, at gipspladerne står for ca. 70 % af udledningen i forbindelse med udvinding af råvarer og produktion af byggematerialer _letbeton_sammenligning_final Side 6

36 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG Fig. 3 Reference 2 indeholder en komplet beregning af ECO 2 på baggrund af engelske data. Et halvt dobbelthus i to etager med i alt 66 m 2 etageareal, dvs. betydeligt mindre end referenceboligen i Ref. 1. Beregningerne indeholder en letvægts- og en mellemvægtsmodel, som svarer stort set til de to typer, som er benyttet i nærværende beregninger. Mellemvægtsmodellen indeholder dog indvendige vægge opbygget af letklinkerblokke og etageadskillelse af huldæk. Fælleselementer er ydermuren, lofts- og tagkonstruktion (tegl), og der er også et betonterrændæk i alle tilfælde. Resultater af de engelske beregninger kan summeres til: Fælles elementer (terrændæk, ydermur, loft, tag, installationer, tæpper, døre og vinduer) ECO 2 = 424 kg CO 2 /m 2 Tillæg for letvægtsmodel: ECO 2 = 59 kg CO 2 /m 2 Tillæg for mellemvægtsmodel: ECO 2 = 104 kg CO 2 /m 2 Alt sammen opgjort pr. m 2 etageareal. Som det fremgår, bidrager fælleselementerne med mere end 4/5 af det samlede ECO 2. Forskellen i ECO 2 mellem de to modeller er på 45 kg CO 2 /m 2. Denne forskel er ganske vist højere end den, som blev beregnet i afsnit 3, men dog af samme størrelsesorden _letbeton_sammenligning_final Side 7

37 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG 4. Beregninger af energibehov i driftsfasen fase 4 Reference 1 indeholder beregningerne af energibehovet til opvarmning, ventilation og køling af enfamilieboligen beskrevet i forrige afsnit (Fig. 1). Energiberegningerne medtager ikke elektricitetsforbruget, idet dette ikke afhænger af de anvendte byggematerialer. Resultaterne er gengivet i tabel 2 nedenfor, hvoraf det ses, at beregningsforudsætningerne spiller en stor rolle for energibehovet: Forceret ventilation betyder, at ventilationen øges fra det normale niveau, når temperaturen overskrider en vis tærskelværdi. Det vil være normalt i en bolig at medtage forceret ventilation svarende til, at vinduerne åbnes i varme perioder. Solindfaldet kan enten være middel eller stort svarende til hhv. aktiv solafskærmning (udvendige markiser o.l.) eller ingen solafskærmning. Det er normalt for danske boliger at benytte stort solindfald. Solindfaldet afhænger desuden af udhængsstørrelsen, orientering i forhold til verdenshjørnerne samt evt. skyggegivere. Tabel 2 Opgørelse af energibehov pr. m 2 etageareal taget fra Ref. 1. Beregninger er udført vha. beregningsværktøjet Be06, som medtager de varmebidrag og -tab, som er krævet i Bygningsreglementet. Beregningerne er baseret på danske klimadata. kwh/m 2 /år Forceret ventilation? Solindfald Ekstra let Middeltungt Forskel træ og gips letklinkerbeton Nej Middel 97,7 91,8 5,9 Nej Stort 98,4 91,5 6,9 Ja Middel 90,5 87,2 3,3 Ja Stort 91,3 82,1 9,2 Beregningerne i Ref. 1 viser generelt, at jo tungere byggematerialer der anvendes, jo mindre energibehov opnås der, alt andet lige. Dette skyldes bl.a. de tunge byggematerialers evne til at lagre energi (varme) og dermed udligne temperaturforskelle i løbet af døgnet. Om sommeren betyder dette, at overtemperaturer minimeres, og at der skal fjernes mindre overskudsvarme fra bygningen. Forskellen mellem middeltungt og ekstra let byggeri varierer mellem 3,3 og 9,2 kwh/m 2 /år i førstnævntes favør, som det fremgår af tabel 2. Den mest normale situation med forceret ventilation og stort solindfald giver sig udslag i den største forskel, mens den mindste forskel optræder, når der anvendes udvendig solafskærmning (middel solindfald). Hvis de to yderpunkter i forskel (3,3 og 9,2 kwh/m 2 /år) omregnes til CO 2 -udledninger, fås hhv. 1,5 og 4,1 kg CO 2 /m 2 /år. Omregning er foretaget svarende til en udledningsfaktor for dansk fjernvarme på 0,45 kg CO 2 /kwh (Ref. 3) _letbeton_sammenligning_final Side 8

38 Byggeri, Beton Notat Dansk Beton 28. august 2007 Letbetonelementgruppen CLN/MEG 5. Beregning af CO 2 balance under og efter nedrivning fase 5 Cementproduktionen af Basis cement er opgjort til ca. 0,9 kg CO 2 /kg i Ref. 4, hvilket er i rimelig overensstemmelse med nutidige værdier opgjort af Aalborg Portland A/S. Dette tal medtager udgravning og transport af råmaterialer samt cementproduktionen og transport af cement. For Basis cement er cementklinkerindholdet ca. 0,82 kg pr. kg cement. Den resterende andel består af kalkfiller, gips, mv. Kalcineringsbidraget til CO 2 -udledningen ligger på 0,55 kg CO 2 pr. kg cementklinker (Ref. 5). Det er dette tal, som er udgangspunktet for potentialet for CO 2 -optag i forbindelse med karbonatisering efter nedrivning og nedknusning. Ifølge Ref. 5 er det praktisk muligt at genoptage op til 75 % af den mængde CO 2, som blev frigivet i forbindelse med kalcineringen i cementovnen. Dette giver følgende potentiale for CO 2 -optagelse i letklinkerbeton LAC 10/1850 pr. m 3 : CO 2 -optag = 0,75 * 240 kg cement/m 3 * 0,82 kg/kg * 0,55 kg CO 2 /kg cementklinker = 81 kg CO 2 /m 3 Det forudsættes, at denne genoptagelse af CO 2 foregår efter nedrivning og nedknusning. Den karbonatisering, som foregår i driftsperioden negligeres pga. tapet og malebehandling af væggene. Ydermere forudsættes det, at 90 % af alt betonaffald nedknuses, og dermed fås følgende CO 2 -optagelse pr. m 2 letklinkerbeton helvæg: CO 2 -optag = 0,9 * 81 kg CO 2 /m 3 * 0,1 m = 7 kg CO 2 /m 2 Denne mængde CO 2 svarer til ca. 1/3 af cementbidraget i Fig. 2. Dette tal skal efterfølgende multipliceres med 0,6 m 2 væg pr. m 2 etageareal for både bagmur og indvendige skillevægge for at opnå en optagelse af CO 2 fra atmosfæren på knap 9 kg CO 2 pr. m 2 etageareal. Selve nedrivningen af især de tunge byggematerialer koster energi og dermed CO 2. Reference 4 angiver, at der udledes 0,002 kg CO 2 pr. kg letklinkerbeton til nedrivningsarbejdet, hvilket kan omregnes til følgende pr. m 2 etageareal: CO 2 -nedrivning = 2 * 0,6 * 185 kg/m 2 * 0,002 kg CO 2 /kg = 0,4 kg CO 2 /m 2 Som det ses, er denne mængde så beskeden set i forhold til de øvrige bidrag, at det er valgt ikke at medtage den i det følgende. Der medtages heller ikke nedrivningsbidrag fra de lette byggematerialer _letbeton_sammenligning_final Side 9