Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder
|
|
- Jonas Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødningsog Affaldsanvendelse
2 Planteproduktivitet Management Klima Stress Markudbytte Jordbundsfrugtbarhed Gen-ressourcer
3 Næringsstof balancer alment økobrug - når konventionelle Biologisk N fixering kilder udfases Import Evt. foder, etc. Afgrøde Eksport plante produkter husdyr gødning, såsæd etc. Husdyr gødning Jord animalske produkter Næringsstof tab (udvaskning og gasformig)
4 Hvor meget økologisk husdyrgødning er der? Husdyrgødning 2008 (1000 tons) Konventionel Økologisk Svin % Kvæg % Fjerkræ % Andre (pelsdyr, får, ged, vildt) % Total % Kilde: Pers. medd.. VfL (2011)
5 Hvilke konsekvenser får udfasningen? Gennemsnitlig N, P og K i husdyrgødning tilført og fraført på økologiske brug (2002) Planteavlsbrug Kvægbrug Alle økobrug N P K N P K N P K Total tilført Import af konventionel Salg af økologisk (baseret på opgørelse af Kyed et al., 2006) Kvægbrugere eksporterer øko og importerer konv. Væsentlig reduktion af P og K på alle brug, men relativ reduktion størst på planteavlsbrug Udbud af økologisk husdyrgødning bliver mindre / dyrere (kvægbrugene vil holde på det!)
6 Hvad sker der hvis vi udpiner jorden for PK? Udvikling i Pt, Rønhave Det tager altså mange år at udpine jorden (dog afhængig af jordtype)
7 KU-Lifes Udpiningsmark Udvikling i relativt udbytte i vårbyg (60N-10P-60K=100%) 1995: Pt 1,1 Kt 5,5 (Jensen, upubl) 2008: Pt 0,8 0,9 1,1 1,2 1,1 1,0 1,4 Kt 7,3 8,5 8,3 9,7 11,3 9,4 13,1
8 Næringsstof balancer økoplanteavl - når konventionelle Biologisk N fixering kilder udfases Konv. foder, koncentrat etc. Afgrøde Eksport plante produkter Husdyr gødning Import Husdyrgødning, såsæd etc. Alternative kilder? Kan tilgængelighed øges? Ændring i puljen? Jord Kan tab mindskes? Næringsstof tab (udvaskning og gasformig)
9 Så hvilke indsatsområder bør I satse på? 1. Opretholde og forbedre jordens almene frugtbarhed og biologiske aktivitet 2. Ændre sædskifte, afgrøde- og sortsvalg for mere effektiv rodudvikling 3. Anvende alternative næringsstofkilder (specielt samfundets organiske affald) men: potentiale og accept vigtigt! 4. Øge samarbejde mellem økologiske husdyr- og planteavlere, herunder udnyttelsen af biogas
10 Jordens frugtbarhed? Hvad mener vi og hvilke faktorer påvirker det... Naturgivne faktorer: Tekstur Mineralogi Definition: Jordens evne til at virke som vækstmedie for planter, inklusiv dens egen evne til at forsyne plantevæksten med de nødvendige nærings-stoffer i tilstrækkelige mængder og i passende indbyrdes forhold Påvirkelige faktorer: Vandstatus Reaktionstal (ph) Næringsstofindhold Humus / org. stof
11 Betydningen af organisk materiale for jordens frugtbarhed og kvalitet Betydning for fysiske egenskaber Aggregatdannelse, jordstruktur Indflydelse på vandholdende evne Indflydelse på beluftning og temperatur
12 Betydningen af organisk materiale for jordens frugtbarhed og kvalitet Betydning for fysiske egenskaber Aggregatdannelse, jordstruktur Indflydelse på vandholdende evne Indflydelse på beluftning og temperatur Betydning for kemiske egenskaber Binding og frigivelse af næringsstoffer Kationbytningskapacitet Virker som ph buffer Tilgængelighed af mikronæringsstoffer Filtrering Betydning for biologiske egenskaber Energi til mikroorganismer og nedbrydere Frigivelse af organisk bundet N, P, S Rodudvikling
13 Hvorfor er det vigtigt at opretholde indholdet af organisk stof i jord Organisk materiale hjælper med at opretholde en række af jordens funktioner så som frugtbarhed, filtreringsevne, potentiale for nedbrydning af organisk stof og fremmedstoffer, evne til at undgå erosion o.s.v. Der er bundet kulstof (C) i det organiske materiale, og dermed bindes det så det ikke udledes som CO 2 Hovedparten af jordens kvælstof (N) og svovl (S) er bundet i det organiske stof
14 Indholdet af organisk stof i jord ændrer sig relativt langsomt Broadbalk vedvarende hvedeforsøg (Rothamsted Exp. Station, UK, jordtype: 25% ler, 57% silt.
15 Jordens indhold af organisk materiale - en balance mellem input og output. Input Organisk materiale i jord Output Valg af afgrøde (sædskifte) Klima Jordtype Gødning (kvantitet og kvalitet) Fjernelse af afgrøder Jordbearbejdning Klima Jordtype Dræning Biologisk omsætning af jordens organiske stof er altafgørende for N og S mineralisering og tilgængelighed Økologisk N Udfordring: er ikke at få tilstrækkeligt plantetilgængeligt N (N-fix. afgr.), men at sikre N forsyningen uden at det indebærer store tab
16 Hvordan er næringsstoffernes kemi og biologi forskellig? Fosfor (P) findes både uorganisk og organisk bundet P bindes relativt hårdt i jorden lille mobilitet Koncentration i jordvæsken er ekstremt lav, mængden af opløst fosfor fornys mere >50 gange på en vækstsæson Biologiske/kemiske processer, specielt i det rodnære miljø (rhizosfæren), er betydningsfulde for opløsning af P Økologisk P hovedudfordring: at udvikle dyrkningsmetoder / sorter der er bedre i stand til at udnytte jordens sværttilgængelige P puljer Kalium (K) findes kun på uorganisk form Hovedsalig bestemt af jordens tekstur (ler% og -mineralogi) Forvitring af lermineralerne er vigtigste naturlige kilde Biologisk omsætning i jorden betyder til gengæld meget lidt Jordens bufferevne er altafgørende for tilgængeligt K K har middel mobilitet og tabes ved udvaskning, især sandjord Økologisk K hovedudfordring: at udvikle nye acceptable/rentable gødningskilder
17 Hvad betyder et næringsstofs biotilgængelighed? Jord Bio tilgængeligt Tilgængeligt Utilgængeligt At det er plante-tilgængeligt og kan optages af en plante indenfor en vækstsæson. Afhænger af: Almen tilgængelighed (analysetal) Bevægelighed (diffusion og jordens vandindhold) Afgrødens rodudvikling (rodtype, rodhårsdannelse og vækstsæsonens længde)
18 Rodtæthed og næringsstof biotilgængelighed Biotilgængelig andel af tilgængeligt (analysetal): Mobile: NS K Immobile: P, Mn K:10-100% P: 2-15%
19 Rodhår og udnyttelse af plantetilgængeligt P Plantetilgængeligt fosfat, mg/kg jord uden planter Salka Zita Rodhårslængde i jord Salka 1,1 mm Zita 0,6 mm Afstand fra rodoverfladen, mm Gahoonia et al., 1999
20 Rodhår og P respons Pongo Ingen P respons Stor P respons Cecili a Linus Melta n Tofta Scarlett Lange rodhår Vårbyg sorter (KVL s Udpiningsmarken markforsøg, 0 P i >30 år: Pt=1,1 10/20 P i sidste 6 år) (Gahoonia & Nielsen 2001) Korte rodhår
21 P tilførsel gør rod hår kortere Salka Zita Ingen P i 30 år, (Pt = ca. 1) 10 kg P ha kg P ha -1 Gahoonia et al, 1999
22 Gælder også for K - Lav Kt fremmer rodhårslængde & -tæthed Moderat K (Kt 5,3) Lav K (Kt 2,4) Rug Byg M. B. Pedersen (2000)
23 Hvad betyder det her for mikronæringsstofferne? P og K er ikke de eneste immobile næringsstoffer Stort set alle mikronæringsstofferne er meget immobile Mn mangel er f.eks. også ved at dukke op i nogle økologiske marker På bedrifter med P overskud giver høj P kortere rodhår giver det øget Mn mangel? Hvis bestemte sorter har en bedre P og K effektivitet via f.eks. bedre rodvækst og rodhår, så virker det også for mikronæringsstofferne! Behov for at identificere sorter med høj rodeffektivitet for P og K - dette gør vi i nyt økologisk forskningsprojekt RoCo
24 Hvilke alternative kilder kan vi så bruge? Forbrugerne Fødevare- industri mm. Husdyr Industri org. affald Øko husdyr gødning Afgrøder Have- park affald Org. hushold - ningsaffald Toilet & spildevand Ø? Biogas X Konv husdyr gødning Jord - dyrket areal Ø? Ø? Ø?
25 Potentiale i samfundets organiske affald Tons Mængde (tørstof) N P K Organisk hush.affald, pt. kildesort+indsamlet Organisk husholdningsaffald, pt. ej indsamlet Haveaffald indsamlet fra private Have-parkaffald, indsamlet offentlig Organisk affald, service sektor * Spildevandsslam TOTAL (t) ** (kg/ha) Teor. forsyning til økologisk produktion *** * Baseret på NPK konc. i grønt indhold i husholdningsaffald ** Org. industri affald (6-8 mio ton) er ikke medtaget da det i vid udstrækning allerede genanvendes *** Ved gns. fordeling på Danmarks økologiske areal ( ha) Kilder : (Petersen and Domela 2003; Pers comm. Petersen 2011; Miljøminesteriet 2010; Europa Kommissionen 2001; Boldrin og Christensen 2010; Boldrin 2009)
26 Andre K kilder for økologisk jordbrug Sten og mineraler: biotit, phlogopit, muscovit og nephelin grønsand (glauconit). Indhold op til 5% K men kun 0.1% opløselig. Disse kan ikke forsyne afgrøden med tilstrækkelig K når behovet er højt. Naturlige salte, evt. formalet uden yderligere bearbejdning eller oprensning: K-Mg sulfat (langbeinit), K sulfat og K chlorid (Sylvinite). Opløselige (delvist) former af K. Kan indeholde forureninger og kan øge salinitet. Nogle er også en god S kilde. Tang og søgræs - højt saltindhold og kan indeholde forureninger Skal der arbejdes på at sikre et marked for økologiske kilder?
27 Kan vi anvende kontroversielle affalds- og restprodukter som fx slam? stort mediefokus
28 Kan vi anvende byaffalds- og restprodukter? Sammenfattende faglig vurdering på up-to-date videnskabelig litteratur om spildevandsslam: Kvaliteten er gennem de seneste årtier væsentligt forbedret, ofte renere end fx husholdningskompost Ingen negative effekter på sundhed, kvalitet og miljø, så længe gældende grænseværdier og retningslinier følges Jordbrugsanvendelse er fornuftig recirkulering af værdifulde næringsstoffer og organisk stof (CO 2 lagring, frugtbarhed) Forbehold overfor affald må derfor overvejende begrundes i holdnings- argumenter og hensyn til image/brand og det er en helt legitim diskussion! Dialog med forbrugere vil være helt nødvendigt for accept og succes
29 Vil forbrugernes holdning være negativ? Forbrugerundersøgelse, personer, repr. udsnit af DK befolkning, Synovate for BGORJ marts 2011, Spildevandsslam skal genanvendes på landbrugsjord, så fosforet kan indgå i det naturlige kredsløb Har du tillid til, at spildevandsslam, der overholder lovens kvalitetskrav, kan genanvendes på landbrugsjord uden risiko for mennesker, dyr og miljø? Hvad vil du prioritere som det vigtigste, når spildevandsslam skal genanvendes? 71%: Det skal gøres så bæredygtigt som muligt I RoCo projektet undersøger vi blandt øko landmænd og forbrugere, om øget recirkulering af byaffald Kan være en fuldt ud acceptabel strategi Hvad der skal til for at den opfattes bæredygtig
30 Så hvilke indsatsområder bør I satse på? 1. Opretholde og forbedre jordens almene frugtbarhed og biologiske aktivitet 2. Ændre sædskifte, afgrøde- og sortsvalg for mere effektiv rodudvikling 3. Anvende alternative næringsstofkilder (specielt samfundets organiske affald) men: potentiale og accept vigtigt! 4. Øge samarbejde mellem økologiske husdyr- og planteavlere, herunder udnyttelsen af biogas
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse
Læs mereSådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?
Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder? Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Stærkt svingende
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof
Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereTænk økologi, når der recirkuleres næringsstoffer fra by til land. Sybille Kyed. Fagpolitisk Chefkonsulent Økologisk Landsforening
Tænk økologi, når der recirkuleres næringsstoffer fra by til land Sybille Kyed Fagpolitisk Chefkonsulent Økologisk Landsforening Tre hovedkilder til næringsstofforsyning Sædskiftet med N fikserende afgrøder
Læs mereKvælstof i luften, på land og til vands
kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBiogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereMargrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereLars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1
3-12-214 Institut for Plante og Miljøvidenskab Jordens frugtbarhed og organisk stof Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Workshop
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D038860/02.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en) 10889/15 ENV 485 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D038860/02 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2011/2012
Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereOpstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)
Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereAffald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014
Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereDefinitionsgymnastik
Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereOplæg til ny forskning
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereRingkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereVi er specialister i at afgifte farligt affald
for a cleaner tomorrow Vi er specialister i at afgifte farligt affald PART OF THE EKOKEM GROUP NORD a/s Lindholmvej 3 DK-5800 Nyborg Kundeservice Tel +45 8031 7100 Fax +45 8031 7300 Mandag til torsdag
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereHvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt
Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereLovgivning og dokumentation
Praktisk håndtering af spildevandsslam Temadag i Kolding, Tirsdag d. 17.september 2013 Lovgivning og dokumentation - Brug af slam som gødning Ved Miljøfagligkonsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Mob. 2179
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015
Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mere