2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
|
|
- Anne Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor produktion af grøntsager. 1. Nye gødskningsmodeller for optimal kvælstoftildeling (KNS) i hvidkål, konsum og industri, samt i såløg og sætteløg 2. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel 2. Formålet med aktiviteten 1. Brug af KNS i hvidkål til konsum og industri, samt i såløg og sætteløg I produktionen af grønsager er der til stadighed opmærksomhed på at sikre en optimal kvælstofudnyttelse og reduktion af udvaskning/tab til omgivelserne. Samtidig vil avleren gerne opnå det højest mulige udbytte per ha med bedst mulig kvalitet til følge. Ved hjælp af kvælstof-beregningsværktøjet KNS (KNS=Kulturbegleitenden-Nmin-Sollwert- System), er det muligt at udregne og tilføre netop den mængde kvælstof, som planten har brug for, på det mest optimale tidspunkt. Med KNS-systemet er det muligt at måle kvælstof (N)-behovet, ikke blot i begyndelsen af kulturen, men også på vilkårlige tidspunkter under væksten, så kvælstofgødskning kan beregnes og justeres fleksibelt efter afgrødernes behov. Dette giver ikke blot en mindre risiko for kvælstoftab, men også en kvalitetsmæssig og økonomisk gevinst. Førhen producerede man kun hvidkål til industri, dvs store kål. De små kål, som stod i mellem de store, blev brugt til konsum. I dag har markedet ændret sig, og der efterspørges små hoveder. Der etableres derfor tættere plantninger per ha, og det har en betydning for den nødvendige kvælstofmængde til rådighed. 2. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel Høsttidspunkt/tidlighed har stor indflydelse på prisen i de tidlige hold, og der forsøges derfor at få flere varer klar til salg før hovedsæsonen. I dette projekt søges det at hæve netto-udbyttet/ skæreprocent af kål og salat, og fremme tidligheden med 3-4 dage, ved tilførsel af startgødning. Tidligheden kan fremmes ved brug af startgødning. Målgruppen er konventionelle producenter af kål. I produktion af økologiske grønsager er der, på grund af den langsomme frigivelse af næringsstoffer til planterne i foråret, specielt brug for startgødning. I projektet afprøves egnede organiske gødninger såsom Biogrow (kød- og benmel), afgasset gylle og specielt fosforholdige gødningsstoffer, der findes på positivlisten (tilladt i økologisk produktion). Målgruppen er økologiske producenter af salat og kål. 3. Aktivitetens indhold 1. Brug af KNS i hvidkål til konsum og industri, samt i såløg og sætteløg Der udarbejdes et styringsværktøj, som gør det muligt for producenten at arbejde med KNSsystemet (regneark-baseret). Hos udvalgte producenter gennemføres gødskning på baggrund af KNS-systemet, i sammenligning med traditionel gødskning. Kålenes og løgenes udvikling og kvalitet evalueres løbende, og generel kvalitet og udbytte pr. ha opgøres. Side 1 af 6
2 Til bestemmelse af den tildelte kvælstofmængde bruges RQ Easy nitrattester, samt laboratorieanalyseresultater baseret på jordprøver. 2. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel Aktiviteterne vil blive udført hos producenter af kål. Der opgøres, om skæreprocenten hhv. udbytte forbedres, og om kulturen er mere sund (bliver angrebet af færre svampesygdomme) igennem dyrkningssæsonen. Jordens indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) måles før etableringen, under kulturforløbet, og efter høst. Findes der et overskud af N og P i jorden efter kulturen, fratrækkes det i gødningsplanen inden genplantning. Produkternes størrelse og tidlighed sammenlignes. Grønsagernes indhold af de vigtigste næringsstoffer måles og sammenlignes, undervejs og ved høst. Efter høst udtages der en jordprøve for at se, hvad kulturen har bortført fra arealet. Der udtages planteprøver/hoveder af de forskellige kulturer, som analyseres for nitrat, for at demonstrere den miljømæssige effekt af tilførsel af N og P i de tidlige hold. Demonstrationerne udføres i spidskål, og udføres af GartneriRådgivningens konsulenter i tæt samarbejde med producenterne. 4. Målopfyldelse (vurdering af resultaterne i forhold til de opstillede mål). 1.Brug af KNS i hvidkål til konsum og industri, samt i såløg og sætteløg Dagslængden i Danmark gør at der ikke direkte kan tages udgangspunkt i den tyske model med henblik på produktion af såløg. Der har tidligere været anvendt en model som havde en gødningsnorm beregnet på 140 dages kulturtid. Modelen vil ved en udsæds mængde på frø/ha give et udbytte på ca. 60 Tons/ha. De fleste løg sorter vi anvender i Danmark har en kulturtid på dage. Modellen som er afprøvet i år har haft udgangspunkt i en kulturtid på 161 dage (samme udsæds mængde samt udbytte). Herved er risikoen for at gødningen tildeles for tidligt i forhold til kulturens aktuelle behov minimeret. Kulturen starter løgdannelsen omkring Sankt Hans. Andre forsøg har vist at løgdannelsen bestemmes af temperatursum kombineret med dagslængde. Den optimale T sum samt dagslængde i Danmark opnås normalt på dette tidspunkt. Dette har ikke været tilfældet i år grundet lave temperaturer. Kulturen har været bagefter. I år har foråret været relativt sent. Jorden var kold og våd (bilag 1. jordtemp). Løgene havde meget svært ved at komme i gang. Mineraliseringen af N har i hele perioden ligget under middel i forhold til de sidste 2 år. Kulturen har derfor ikke haft meget N til rådighed. I dette projekt har vi valgt ikke at røre ved mængden af startgødning udlagt ved såning. P og N i starten har stor betydning for at kulturen kommer godt i gang og bliver ens, så der kan behandles hurtigt med herbicider. Hvis kulturen er uens bliver overlevelses pct. dårlig, og det vil på sigt betyde et mindre udbytte. Målinger igennem hele kulturtiden har på trods af kold jord vist at mineraliseringen af N i jorden langt hen af vejen er nok til at forsyne kulturen (bilag 2. målt N). Fra kultur start og frem til 2. eftergødskning er der blevet anvendt 89 kg N/ha. Ved 2 eftergødskning blev der tilført 38 kg N/ha. 5 uger efter sidste efter sidste eftergødskning blev der tilført yderligere 5 kg N/ha ved bladgødskning, idet nitrat målingerne viste meget lave tal i forhold til KNS skemaet. Der var på daværende tidspunkt fortsat potentiale for mere vækst/udbytte i kulturen. Der er I alt 132 kg N/ha. Løgene har en rigtig fin kvalitet. Størrelsesfordelingen er også passende. Brutto udbyttet blev 72 tons/ha hvilket må betegnes som et flot udbytte. KNS modellen er også afprøvet i sætteløg i 3 sorter med 3 forskellige plantetætheder, henholdsvis jagro 18 stk./meter ( stk./ha*), Forum 20 stk./meter ( stk./ha*) og Troy 22 stk./meter ( stk./ha*). Udfra målinger, som er sammenholdt med modellen, kan man konsta- Side 2 af 6
3 terer, at der er stor forskel på hvornår planterne begynder at optage N og behovet for N stiger i forhold til plantetallet pr. ha. (bilag 3,4,5. N målinger i forhold til optag) I praksis gøder vi efter en fast norm som passer godt med et plantetal på stk/ha. Tildelingstidspunktet passer også. Hvis man derimod ønsker tidlige løg vil man typisk etablerer 18 stk/meter. Den naturlige mineralisering vil ofte være tilstrækkelig i længere tid, og man skal derfor flytte sin eftergødskning 14 dage frem i kulturtiden. Det er også muligt at N mængden kan sænkes med 10 %. Ved 22 stk./ha skal man omvendt tildele sin eftergødskning 7 dage før end normalt og der må forventes at der skal tildeles % (afhængig af eftervirkning) mere end man normalt vil gøre. Samme forsøg er lavet med hvidkål af sorten Alfredo som kan anvendes til både industri og frisk konsum. Der var etableret med henholdsvis stk/ha (konsum) og stk/ha (industri). Her var det tydeligt at den tæt plantede parcel løb hurtigere tør for N end parcel med stor afstand. Da avleren ikke nåede at gøde som planlagt efter KNS systemet, endte det med de først fik gødning samtidig med industri afstands parcel. De manglede gødning i 21 dage og dette kunne ses i resten af sæsonen. (bilag 6 og 7).Denne parcel var hårdt angrebet af skadedyr og efterfølgende svampeangreb. Der kunne høstes kål i parcellen men skære-pct. lå på 65 %, mens industri parcel havde en skære pct på 87%. KNS systemet kan sagtens fungerer i praksis. Ved brug af systemet har man kontrol over Kvælstof tildelingen i forhold til N mineraliseringen på arealet. Man vil derfor i praksis kunne skære ned på N tildelingen, hvis der er gammel strøm i jorden (tildelt meget organisk stof). Man vil også være i stand til at undgå udfordringer med manglende afgroning i løg samt kål, hals løg og som følge heraf gråskimmel og tynde celler i hovedkål, og som følge heraf gråskimmel og dårlig holdbarhed. Omvendt kan man ved en vurdering af arealet også tildele mere N, hvis der er potentiale på arealet til et højere udbytte. Det er endvidere muligt at udvikle beregnings programmer i f.eks. Excel. Udfordringen ligger i at der er flere typer af apparater på markedet. Selve udførelsen af målingen er den samme, men målingerne med de forskellige apparater giver forskellige resultater, som efterfølgende skal beregnes på hver deres måde. 3. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel Planter optager relativt store mængder fosfor i form af uorganisk fosfat via rødderne. Fosfor indgår i en lang række vigtige stofskifte funktioner. Desuden er fosfor en vigtig del af DNA molekylerne, cellemembranerne og dannelsen af ATP som er plantens energikilde. Fosfor kontrollere dannelsen af stivelse og sukker i cellerne og det er derfor karakteristisk for en plante, der mangler fosfor, at der ophobes stivelse i cellerne. Ophobningen af stivelse forstyrrer plantens evne til at lave fotosyntese og udnytte sollyset. Der ophobes som følge heraf lysabsorberende røde farvestoffer (anthocyaniner) i bladet. Ophobningen af røde farvestoffer sker samtidig med, at det grønne farvestof i bladet (klorofyl) forøges. Derfor vil planter, der mangler fosfor, ofte fremtræde mørkegrønne/svagt blålige med røde aftegninger. Planter, der mangler fosfat, har en reduceret strækningsvækst og ofte deforme blade med døde pletter, især hvis manglen er stor. For at planter kan optage fosfor, må det findes som fosfat. Fosfor er bundet i organisk materiale og skal omsættes, før det kan optages. Det organiske materiale nedbrydes og omsættes af mikroorganismer i jorden. I Danmark er der generelt rigelige mængder fosfor i jorden. Dog er kun en lille del af dette fosfor tilgængeligt for planterne. Langt det meste er bundet til mineraler eller ler partikler. En del fosfor indgår i organiske forbindelser eller danner uopløselige udfældninger med positivt ladede ioner. Planterne kan kun optage fosfat, som er opløst i jordvæsken, og da fosfat kun langsomt frigives fra jordpartikler til jordvæsken, kan planterne mangle fosfor, selvom jordens fosforindhold er højt. Dette ses især i det tidlige forår i de først etablerede hold under fiberdug. Her er det Side 3 af 6
4 ikke unormalt at møde mørkegrønne/svagt blålige planter med røde aftegninger, idet frigivelsen af fosfat er endnu langsommere i kold jord. På grund af den begrænsede mobilitet af fosfor i jorden må planterne afsøge et stort jordvolumen for tilgængeligt fosfor for at få dækket behovet. Ved fosformangel udvikler planten derfor et større rodnet, og både rodlængde og antallet af rod hår øges. Herved optages der fosfor fra et større område, men det sker på bekostning af den overjordiske vækst. Planter der mangler fosfor er derfor mindre. Ved dyrkning af tidlig kål skal der etableres så tidligt som muligt om foråret. Ved plantning i marts/april er jorden imidlertid ofte så kold, at de ny plantede kulturer har svært ved at optage tilstrækkeligt med fosfor. Det kunne derfor være en fordel at placere fosfor gødning tæt ved planterne. Hvis fosfor placeres i form af enten anvendes NP eller NP vil man samtidig kunne få en ekstra fordel af kvælstof. Det ekstra kvælstof vil kunne kickstarte mikroorganismerne i jorden og herved opnå en hurtigere mineralisering af både N og P. Aktiviteterne er blevet udført i konventionelle og økologiske spidskål på to forskellige bedrifter i det sydfynske område. Den ene bedrift driver et konventionelt planteavls brug med en række speciel afgrøder. Der bruges en del gylle fra svin og mink i sædskiftet. Den anden bedrift er økologisk drevet med mange specialafgrøder. Her anvendes der primært kvæg gylle samt kvælstof fikserende afgrøder i sædskiftet. Det var ikke muligt at lave forsøget i Speciel salat, da denne kultur plantes på plastik og det ville kræve noget andet udstyr til udlægning af gødning. De konventionelle spidskål blev plantet og efterfølgende dækket med fiberdug den 12/ I den gødningsplan, der normalt anvendes, tildeles der 160 kg N/ha, 30 kg P/ha, 200 kg K/ha og 10 kg Mg/ha. I gødningsplan med ekstra NP tildeles der yderligere 20 kg P/ha sammen med 18 kg N/ha i form af 100 kg/ha NP Al gødning blev tilført før og ved plantning undtaget 30 kg/ha N som blev tildelt ved radrensning den 15/ Der var ingen synlige forskelle mellem planterne i den ubehandlede og behandlede parcel med ekstra NP. Der var general misfarvning og til dels misvækst i begge parceller. Når der blev målt nitrat i jorden gennem vækstperioden var der et lidt større indhold af N i den behandlede parcel. Der blev i gennemsnit målt 12 kg/ha N mere. I begge parceller var kulturen meget uens og skæringen strakte sig over 4 uger. Skærer-pct. lå på 72 % i begge parceller. Dette undrede jeg mig noget over, idet jorden har været kold i år og derfor skulle den ekstra NP gødning have givet noget til tidlighed og kvalitet. Bedriften har efterfølgende fortalt, at der var løg på arealet sidste år. Der er blevet kørt meget i marken med tung last, da løgene skulle køres på lager. Der er ikke blevet grubbet inden etablering af spidskålen. Plantebedet blev endvidere tilberedt under meget fugtige forhold. Der blev anvendt en rotor harve, som har pakket bunden i plantebedet og vandet kunne ikke trænge igennem og blive drænet væk. Ingen af parcellerne indeholdt planter med et fornuftigt rodnet. Rodnet var overfladiske og små. Planterne har simpelthen manglet næring. De iltfattige forhold i plantebedet har gjort at mineraliseringen er gået helt i stå. Arealet blev gensået efter endt høst af spidskål. Der blev sået ærter. Det var et valg fra bedriftens side. Normalt ville man etablerer en afgrøde, der bruger N, idet spidskål via afgrøde rester efterlader et sted mellem kg/ha N. Denne N er enten blevet udvasket eller immobiliseret i jorden, da ærter ikke bruger N, da denne kultur er kvælstoffikserende. De økologiske spidskål blev etableret ved en økologisk avler på samme tidspunkt. Hele arealet var forud for forsøg blevet tildelt svine gylle. Forsøget blev anlagt med 3 parceller. En parcel var ube- Side 4 af 6
5 handlet (kontrol). De øvrige to parceller blev tildelt henholdsvis Biofer og Condit Begge parceller blev tilført en mængde svarende til 18 kg N/ha. Ingen af produkterne er godkendt til økologi i DK. Biofer er en organisk NPK, mens Condit er et indtørret affaldsprodukt fra osteproduktion. Biofer fungerer som en almindelig NPK gødning (frigivelse er dog langsommere, da det meste af kvælstoffet ligger på ammonium form) mens Condit hævdes at indeholde organismer som hjælper med at opnå en større mineralisering. Følgende resultater er fremkommet ved målinger: I ingen af Parcellerne genfinder man de ekstra 18 kg N, som blev tilført. Det skyldes at en meget stor del af kvælstof ligger på ammonium form. Med RQ easy tester man jordens indhold af nitrat. Mineraliseringen kræver varme og denne var ikke tilstrækkeligt tilstede. Plantebestanden i alle parceller var ens og så relativt fornuftige ud i farven. Der var stort set ingen rødfarvning i nogen af parcellerne. Der var endvidere ingen forskel i skærer-pct. eller længde på skærer tiden i parcellerne. Det skyldes formentlig at mængden af ekstra tildelt N er for lille og det samme gør sig gældende for P. Den forventelige acceleration af mineraliseringen er derfor udeblevet. Den efterfølgende såede rødbede kultur kom hurtigt fra start og kom igennem uden ret mange skadevoldere og et meget fornuftigt udbytte. Rødbederne var i fin vækst hele sæsonen. Anvendelse af ekstra NP-gødning ved første plantninger i kold jord giver en hurtigere mineralisering og hermed en større frigivelse af næringsstoffer. Men Det kræver at jorden ikke er sammenkørt og iltfattig. Der kræves også en hvis mængde N, for at mineraliseringen skubbes i gang. Tildeling af ekstra NP-gødning skal fungerer som en forsikring for, at planterne er godt forsynet med næringsstoffer i kold jord, så væksten ikke går i stå. *antal per ha i forsøgsværtens dyrkningssystem 5. Aktivitetens offentliggørelse. Der udarbejdes en artikel til Gartnertidende samt webbaseret gartnertidende. Dele af projektet vil blive fremlagt på danske løgavleres årsmøde. 6. Ultrakort resumé af pkt. 1-5 Det er muligt at anvende KNS i løg, især hvis den tyske model tilrettes de danske forhold omkring dagslængde og som følge heraf kulturtid. Det er endvidere muligt at udvikle beregnings programmer i f.eks. Excel. Anvendelse af KNS giver ikke blot en mindre risiko for kvælstoftab, men også en kvalitetsmæssig og økonomisk gevinst for producenten. KNS modellen er også afprøvet i sætteløg i 3 sorter med 3 forskellige plantetætheder, henholdsvis Jagro 18 stk./meter ( stk./ha*), Forum 20 stk./meter ( stk./ha*) og Troy 22 stk./meter ( stk./ha*). Ud fra målinger som er sammenholdt med modellen kan man konstaterer, at der stor forskel på hvornår planterne begynder at optage N og behovet for N stiger i forhold til plantetallet pr. ha. I praksis gøder vi efter en fast norm. Samme forsøg er lavet med hvidkål af sorten Alfredo som kan anvendes til både industri og frisk konsum. Der var etableret med henholdsvis stk/ha (konsum) og stk/ha (industri). Her var det tydeligt at den tæt plantede parcel løb hurtigere tør for N end parcel med stor afstand. Det medfører en dårlig kvalitet og mindre udbytte, hvis man ikke gøder rettidigt. Anvendelse af ekstra NP-gødning ved første plantninger i kold jord giver en hurtigere mineralisering og hermed en større frigivelse af næringsstoffer. Men det kræver at jorden ikke er sammenkørt og iltfattig. Der kræves også en hvis mængde N for at mineraliseringen skubbes i gang. Tildeling af ekstra NP-gødning skal fungerer som en forsikring for at planterne er godt forsynet med næringsstoffer i kold jord, så væksten ikke går i stå. Side 5 af 6
6 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Side 6 af 6
7 Temp. 25,0 Bilag 1. Jordtemperatur over de sidste 3 sæsoner 20,0 15,0 10,0 jordtemp 2014 Jordtemp Jordtemp ,0 0,0 Kilde DMI
8 Aksetitel 160 Bilag 2. Målt N, tildeling samt behov i såløg målt n-min Behov Tildelt
9 Aksetitel 120,0 Bilag 3. Jagro 18 løg pr meter 100,0 80,0 60,0 Jagro 18 tildelt behov 40,0 20,0 0,0
10 Aksetitel 160 Bilag 4. Forum 20 løg per meter tildelt behov Forum
11 Aksetitel 100 Bilag 5. Troy 22 løg per meter tildelt behov Troy
12 Bilag 6 Hvidkål på industri afstand
13 Bilag 7. Hvidkål på konsum afstand
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereFastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereBeretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereKosmetisk tandbehandling
NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereSlutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012
Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereAfsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning
Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereKære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV
Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereKvælstof i luften, på land og til vands
kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereÆg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!
Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe
Læs mereForventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mere1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereMere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder
Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereKOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET
KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereBrugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria
Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereNotat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mere25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:
Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereHest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste
Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereOpstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)
Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mere