2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut."

Transkript

1 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor produktion af grøntsager. 1. Nye gødskningsmodeller for optimal kvælstoftildeling (KNS) i hvidkål, konsum og industri, samt i såløg og sætteløg 2. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel 2. Formålet med aktiviteten 1. Brug af KNS i hvidkål til konsum og industri, samt i såløg og sætteløg I produktionen af grønsager er der til stadighed opmærksomhed på at sikre en optimal kvælstofudnyttelse og reduktion af udvaskning/tab til omgivelserne. Samtidig vil avleren gerne opnå det højest mulige udbytte per ha med bedst mulig kvalitet til følge. Ved hjælp af kvælstof-beregningsværktøjet KNS (KNS=Kulturbegleitenden-Nmin-Sollwert- System), er det muligt at udregne og tilføre netop den mængde kvælstof, som planten har brug for, på det mest optimale tidspunkt. Med KNS-systemet er det muligt at måle kvælstof (N)-behovet, ikke blot i begyndelsen af kulturen, men også på vilkårlige tidspunkter under væksten, så kvælstofgødskning kan beregnes og justeres fleksibelt efter afgrødernes behov. Dette giver ikke blot en mindre risiko for kvælstoftab, men også en kvalitetsmæssig og økonomisk gevinst. Førhen producerede man kun hvidkål til industri, dvs store kål. De små kål, som stod i mellem de store, blev brugt til konsum. I dag har markedet ændret sig, og der efterspørges små hoveder. Der etableres derfor tættere plantninger per ha, og det har en betydning for den nødvendige kvælstofmængde til rådighed. 2. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel Høsttidspunkt/tidlighed har stor indflydelse på prisen i de tidlige hold, og der forsøges derfor at få flere varer klar til salg før hovedsæsonen. I dette projekt søges det at hæve netto-udbyttet/ skæreprocent af kål og salat, og fremme tidligheden med 3-4 dage, ved tilførsel af startgødning. Tidligheden kan fremmes ved brug af startgødning. Målgruppen er konventionelle producenter af kål. I produktion af økologiske grønsager er der, på grund af den langsomme frigivelse af næringsstoffer til planterne i foråret, specielt brug for startgødning. I projektet afprøves egnede organiske gødninger såsom Biogrow (kød- og benmel), afgasset gylle og specielt fosforholdige gødningsstoffer, der findes på positivlisten (tilladt i økologisk produktion). Målgruppen er økologiske producenter af salat og kål. 3. Aktivitetens indhold 1. Brug af KNS i hvidkål til konsum og industri, samt i såløg og sætteløg Der udarbejdes et styringsværktøj, som gør det muligt for producenten at arbejde med KNSsystemet (regneark-baseret). Hos udvalgte producenter gennemføres gødskning på baggrund af KNS-systemet, i sammenligning med traditionel gødskning. Kålenes og løgenes udvikling og kvalitet evalueres løbende, og generel kvalitet og udbytte pr. ha opgøres. Side 1 af 6

2 Til bestemmelse af den tildelte kvælstofmængde bruges RQ Easy nitrattester, samt laboratorieanalyseresultater baseret på jordprøver. 2. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel Aktiviteterne vil blive udført hos producenter af kål. Der opgøres, om skæreprocenten hhv. udbytte forbedres, og om kulturen er mere sund (bliver angrebet af færre svampesygdomme) igennem dyrkningssæsonen. Jordens indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) måles før etableringen, under kulturforløbet, og efter høst. Findes der et overskud af N og P i jorden efter kulturen, fratrækkes det i gødningsplanen inden genplantning. Produkternes størrelse og tidlighed sammenlignes. Grønsagernes indhold af de vigtigste næringsstoffer måles og sammenlignes, undervejs og ved høst. Efter høst udtages der en jordprøve for at se, hvad kulturen har bortført fra arealet. Der udtages planteprøver/hoveder af de forskellige kulturer, som analyseres for nitrat, for at demonstrere den miljømæssige effekt af tilførsel af N og P i de tidlige hold. Demonstrationerne udføres i spidskål, og udføres af GartneriRådgivningens konsulenter i tæt samarbejde med producenterne. 4. Målopfyldelse (vurdering af resultaterne i forhold til de opstillede mål). 1.Brug af KNS i hvidkål til konsum og industri, samt i såløg og sætteløg Dagslængden i Danmark gør at der ikke direkte kan tages udgangspunkt i den tyske model med henblik på produktion af såløg. Der har tidligere været anvendt en model som havde en gødningsnorm beregnet på 140 dages kulturtid. Modelen vil ved en udsæds mængde på frø/ha give et udbytte på ca. 60 Tons/ha. De fleste løg sorter vi anvender i Danmark har en kulturtid på dage. Modellen som er afprøvet i år har haft udgangspunkt i en kulturtid på 161 dage (samme udsæds mængde samt udbytte). Herved er risikoen for at gødningen tildeles for tidligt i forhold til kulturens aktuelle behov minimeret. Kulturen starter løgdannelsen omkring Sankt Hans. Andre forsøg har vist at løgdannelsen bestemmes af temperatursum kombineret med dagslængde. Den optimale T sum samt dagslængde i Danmark opnås normalt på dette tidspunkt. Dette har ikke været tilfældet i år grundet lave temperaturer. Kulturen har været bagefter. I år har foråret været relativt sent. Jorden var kold og våd (bilag 1. jordtemp). Løgene havde meget svært ved at komme i gang. Mineraliseringen af N har i hele perioden ligget under middel i forhold til de sidste 2 år. Kulturen har derfor ikke haft meget N til rådighed. I dette projekt har vi valgt ikke at røre ved mængden af startgødning udlagt ved såning. P og N i starten har stor betydning for at kulturen kommer godt i gang og bliver ens, så der kan behandles hurtigt med herbicider. Hvis kulturen er uens bliver overlevelses pct. dårlig, og det vil på sigt betyde et mindre udbytte. Målinger igennem hele kulturtiden har på trods af kold jord vist at mineraliseringen af N i jorden langt hen af vejen er nok til at forsyne kulturen (bilag 2. målt N). Fra kultur start og frem til 2. eftergødskning er der blevet anvendt 89 kg N/ha. Ved 2 eftergødskning blev der tilført 38 kg N/ha. 5 uger efter sidste efter sidste eftergødskning blev der tilført yderligere 5 kg N/ha ved bladgødskning, idet nitrat målingerne viste meget lave tal i forhold til KNS skemaet. Der var på daværende tidspunkt fortsat potentiale for mere vækst/udbytte i kulturen. Der er I alt 132 kg N/ha. Løgene har en rigtig fin kvalitet. Størrelsesfordelingen er også passende. Brutto udbyttet blev 72 tons/ha hvilket må betegnes som et flot udbytte. KNS modellen er også afprøvet i sætteløg i 3 sorter med 3 forskellige plantetætheder, henholdsvis jagro 18 stk./meter ( stk./ha*), Forum 20 stk./meter ( stk./ha*) og Troy 22 stk./meter ( stk./ha*). Udfra målinger, som er sammenholdt med modellen, kan man konsta- Side 2 af 6

3 terer, at der er stor forskel på hvornår planterne begynder at optage N og behovet for N stiger i forhold til plantetallet pr. ha. (bilag 3,4,5. N målinger i forhold til optag) I praksis gøder vi efter en fast norm som passer godt med et plantetal på stk/ha. Tildelingstidspunktet passer også. Hvis man derimod ønsker tidlige løg vil man typisk etablerer 18 stk/meter. Den naturlige mineralisering vil ofte være tilstrækkelig i længere tid, og man skal derfor flytte sin eftergødskning 14 dage frem i kulturtiden. Det er også muligt at N mængden kan sænkes med 10 %. Ved 22 stk./ha skal man omvendt tildele sin eftergødskning 7 dage før end normalt og der må forventes at der skal tildeles % (afhængig af eftervirkning) mere end man normalt vil gøre. Samme forsøg er lavet med hvidkål af sorten Alfredo som kan anvendes til både industri og frisk konsum. Der var etableret med henholdsvis stk/ha (konsum) og stk/ha (industri). Her var det tydeligt at den tæt plantede parcel løb hurtigere tør for N end parcel med stor afstand. Da avleren ikke nåede at gøde som planlagt efter KNS systemet, endte det med de først fik gødning samtidig med industri afstands parcel. De manglede gødning i 21 dage og dette kunne ses i resten af sæsonen. (bilag 6 og 7).Denne parcel var hårdt angrebet af skadedyr og efterfølgende svampeangreb. Der kunne høstes kål i parcellen men skære-pct. lå på 65 %, mens industri parcel havde en skære pct på 87%. KNS systemet kan sagtens fungerer i praksis. Ved brug af systemet har man kontrol over Kvælstof tildelingen i forhold til N mineraliseringen på arealet. Man vil derfor i praksis kunne skære ned på N tildelingen, hvis der er gammel strøm i jorden (tildelt meget organisk stof). Man vil også være i stand til at undgå udfordringer med manglende afgroning i løg samt kål, hals løg og som følge heraf gråskimmel og tynde celler i hovedkål, og som følge heraf gråskimmel og dårlig holdbarhed. Omvendt kan man ved en vurdering af arealet også tildele mere N, hvis der er potentiale på arealet til et højere udbytte. Det er endvidere muligt at udvikle beregnings programmer i f.eks. Excel. Udfordringen ligger i at der er flere typer af apparater på markedet. Selve udførelsen af målingen er den samme, men målingerne med de forskellige apparater giver forskellige resultater, som efterfølgende skal beregnes på hver deres måde. 3. Startgødning - salat og kål økologisk & konventionel Planter optager relativt store mængder fosfor i form af uorganisk fosfat via rødderne. Fosfor indgår i en lang række vigtige stofskifte funktioner. Desuden er fosfor en vigtig del af DNA molekylerne, cellemembranerne og dannelsen af ATP som er plantens energikilde. Fosfor kontrollere dannelsen af stivelse og sukker i cellerne og det er derfor karakteristisk for en plante, der mangler fosfor, at der ophobes stivelse i cellerne. Ophobningen af stivelse forstyrrer plantens evne til at lave fotosyntese og udnytte sollyset. Der ophobes som følge heraf lysabsorberende røde farvestoffer (anthocyaniner) i bladet. Ophobningen af røde farvestoffer sker samtidig med, at det grønne farvestof i bladet (klorofyl) forøges. Derfor vil planter, der mangler fosfor, ofte fremtræde mørkegrønne/svagt blålige med røde aftegninger. Planter, der mangler fosfat, har en reduceret strækningsvækst og ofte deforme blade med døde pletter, især hvis manglen er stor. For at planter kan optage fosfor, må det findes som fosfat. Fosfor er bundet i organisk materiale og skal omsættes, før det kan optages. Det organiske materiale nedbrydes og omsættes af mikroorganismer i jorden. I Danmark er der generelt rigelige mængder fosfor i jorden. Dog er kun en lille del af dette fosfor tilgængeligt for planterne. Langt det meste er bundet til mineraler eller ler partikler. En del fosfor indgår i organiske forbindelser eller danner uopløselige udfældninger med positivt ladede ioner. Planterne kan kun optage fosfat, som er opløst i jordvæsken, og da fosfat kun langsomt frigives fra jordpartikler til jordvæsken, kan planterne mangle fosfor, selvom jordens fosforindhold er højt. Dette ses især i det tidlige forår i de først etablerede hold under fiberdug. Her er det Side 3 af 6

4 ikke unormalt at møde mørkegrønne/svagt blålige planter med røde aftegninger, idet frigivelsen af fosfat er endnu langsommere i kold jord. På grund af den begrænsede mobilitet af fosfor i jorden må planterne afsøge et stort jordvolumen for tilgængeligt fosfor for at få dækket behovet. Ved fosformangel udvikler planten derfor et større rodnet, og både rodlængde og antallet af rod hår øges. Herved optages der fosfor fra et større område, men det sker på bekostning af den overjordiske vækst. Planter der mangler fosfor er derfor mindre. Ved dyrkning af tidlig kål skal der etableres så tidligt som muligt om foråret. Ved plantning i marts/april er jorden imidlertid ofte så kold, at de ny plantede kulturer har svært ved at optage tilstrækkeligt med fosfor. Det kunne derfor være en fordel at placere fosfor gødning tæt ved planterne. Hvis fosfor placeres i form af enten anvendes NP eller NP vil man samtidig kunne få en ekstra fordel af kvælstof. Det ekstra kvælstof vil kunne kickstarte mikroorganismerne i jorden og herved opnå en hurtigere mineralisering af både N og P. Aktiviteterne er blevet udført i konventionelle og økologiske spidskål på to forskellige bedrifter i det sydfynske område. Den ene bedrift driver et konventionelt planteavls brug med en række speciel afgrøder. Der bruges en del gylle fra svin og mink i sædskiftet. Den anden bedrift er økologisk drevet med mange specialafgrøder. Her anvendes der primært kvæg gylle samt kvælstof fikserende afgrøder i sædskiftet. Det var ikke muligt at lave forsøget i Speciel salat, da denne kultur plantes på plastik og det ville kræve noget andet udstyr til udlægning af gødning. De konventionelle spidskål blev plantet og efterfølgende dækket med fiberdug den 12/ I den gødningsplan, der normalt anvendes, tildeles der 160 kg N/ha, 30 kg P/ha, 200 kg K/ha og 10 kg Mg/ha. I gødningsplan med ekstra NP tildeles der yderligere 20 kg P/ha sammen med 18 kg N/ha i form af 100 kg/ha NP Al gødning blev tilført før og ved plantning undtaget 30 kg/ha N som blev tildelt ved radrensning den 15/ Der var ingen synlige forskelle mellem planterne i den ubehandlede og behandlede parcel med ekstra NP. Der var general misfarvning og til dels misvækst i begge parceller. Når der blev målt nitrat i jorden gennem vækstperioden var der et lidt større indhold af N i den behandlede parcel. Der blev i gennemsnit målt 12 kg/ha N mere. I begge parceller var kulturen meget uens og skæringen strakte sig over 4 uger. Skærer-pct. lå på 72 % i begge parceller. Dette undrede jeg mig noget over, idet jorden har været kold i år og derfor skulle den ekstra NP gødning have givet noget til tidlighed og kvalitet. Bedriften har efterfølgende fortalt, at der var løg på arealet sidste år. Der er blevet kørt meget i marken med tung last, da løgene skulle køres på lager. Der er ikke blevet grubbet inden etablering af spidskålen. Plantebedet blev endvidere tilberedt under meget fugtige forhold. Der blev anvendt en rotor harve, som har pakket bunden i plantebedet og vandet kunne ikke trænge igennem og blive drænet væk. Ingen af parcellerne indeholdt planter med et fornuftigt rodnet. Rodnet var overfladiske og små. Planterne har simpelthen manglet næring. De iltfattige forhold i plantebedet har gjort at mineraliseringen er gået helt i stå. Arealet blev gensået efter endt høst af spidskål. Der blev sået ærter. Det var et valg fra bedriftens side. Normalt ville man etablerer en afgrøde, der bruger N, idet spidskål via afgrøde rester efterlader et sted mellem kg/ha N. Denne N er enten blevet udvasket eller immobiliseret i jorden, da ærter ikke bruger N, da denne kultur er kvælstoffikserende. De økologiske spidskål blev etableret ved en økologisk avler på samme tidspunkt. Hele arealet var forud for forsøg blevet tildelt svine gylle. Forsøget blev anlagt med 3 parceller. En parcel var ube- Side 4 af 6

5 handlet (kontrol). De øvrige to parceller blev tildelt henholdsvis Biofer og Condit Begge parceller blev tilført en mængde svarende til 18 kg N/ha. Ingen af produkterne er godkendt til økologi i DK. Biofer er en organisk NPK, mens Condit er et indtørret affaldsprodukt fra osteproduktion. Biofer fungerer som en almindelig NPK gødning (frigivelse er dog langsommere, da det meste af kvælstoffet ligger på ammonium form) mens Condit hævdes at indeholde organismer som hjælper med at opnå en større mineralisering. Følgende resultater er fremkommet ved målinger: I ingen af Parcellerne genfinder man de ekstra 18 kg N, som blev tilført. Det skyldes at en meget stor del af kvælstof ligger på ammonium form. Med RQ easy tester man jordens indhold af nitrat. Mineraliseringen kræver varme og denne var ikke tilstrækkeligt tilstede. Plantebestanden i alle parceller var ens og så relativt fornuftige ud i farven. Der var stort set ingen rødfarvning i nogen af parcellerne. Der var endvidere ingen forskel i skærer-pct. eller længde på skærer tiden i parcellerne. Det skyldes formentlig at mængden af ekstra tildelt N er for lille og det samme gør sig gældende for P. Den forventelige acceleration af mineraliseringen er derfor udeblevet. Den efterfølgende såede rødbede kultur kom hurtigt fra start og kom igennem uden ret mange skadevoldere og et meget fornuftigt udbytte. Rødbederne var i fin vækst hele sæsonen. Anvendelse af ekstra NP-gødning ved første plantninger i kold jord giver en hurtigere mineralisering og hermed en større frigivelse af næringsstoffer. Men Det kræver at jorden ikke er sammenkørt og iltfattig. Der kræves også en hvis mængde N, for at mineraliseringen skubbes i gang. Tildeling af ekstra NP-gødning skal fungerer som en forsikring for, at planterne er godt forsynet med næringsstoffer i kold jord, så væksten ikke går i stå. *antal per ha i forsøgsværtens dyrkningssystem 5. Aktivitetens offentliggørelse. Der udarbejdes en artikel til Gartnertidende samt webbaseret gartnertidende. Dele af projektet vil blive fremlagt på danske løgavleres årsmøde. 6. Ultrakort resumé af pkt. 1-5 Det er muligt at anvende KNS i løg, især hvis den tyske model tilrettes de danske forhold omkring dagslængde og som følge heraf kulturtid. Det er endvidere muligt at udvikle beregnings programmer i f.eks. Excel. Anvendelse af KNS giver ikke blot en mindre risiko for kvælstoftab, men også en kvalitetsmæssig og økonomisk gevinst for producenten. KNS modellen er også afprøvet i sætteløg i 3 sorter med 3 forskellige plantetætheder, henholdsvis Jagro 18 stk./meter ( stk./ha*), Forum 20 stk./meter ( stk./ha*) og Troy 22 stk./meter ( stk./ha*). Ud fra målinger som er sammenholdt med modellen kan man konstaterer, at der stor forskel på hvornår planterne begynder at optage N og behovet for N stiger i forhold til plantetallet pr. ha. I praksis gøder vi efter en fast norm. Samme forsøg er lavet med hvidkål af sorten Alfredo som kan anvendes til både industri og frisk konsum. Der var etableret med henholdsvis stk/ha (konsum) og stk/ha (industri). Her var det tydeligt at den tæt plantede parcel løb hurtigere tør for N end parcel med stor afstand. Det medfører en dårlig kvalitet og mindre udbytte, hvis man ikke gøder rettidigt. Anvendelse af ekstra NP-gødning ved første plantninger i kold jord giver en hurtigere mineralisering og hermed en større frigivelse af næringsstoffer. Men det kræver at jorden ikke er sammenkørt og iltfattig. Der kræves også en hvis mængde N for at mineraliseringen skubbes i gang. Tildeling af ekstra NP-gødning skal fungerer som en forsikring for at planterne er godt forsynet med næringsstoffer i kold jord, så væksten ikke går i stå. Side 5 af 6

6 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Side 6 af 6

7 Temp. 25,0 Bilag 1. Jordtemperatur over de sidste 3 sæsoner 20,0 15,0 10,0 jordtemp 2014 Jordtemp Jordtemp ,0 0,0 Kilde DMI

8 Aksetitel 160 Bilag 2. Målt N, tildeling samt behov i såløg målt n-min Behov Tildelt

9 Aksetitel 120,0 Bilag 3. Jagro 18 løg pr meter 100,0 80,0 60,0 Jagro 18 tildelt behov 40,0 20,0 0,0

10 Aksetitel 160 Bilag 4. Forum 20 løg per meter tildelt behov Forum

11 Aksetitel 100 Bilag 5. Troy 22 løg per meter tildelt behov Troy

12 Bilag 6 Hvidkål på industri afstand

13 Bilag 7. Hvidkål på konsum afstand

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter) Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Sådan bygges en International One Metre

Sådan bygges en International One Metre Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig

Læs mere

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004

Læs mere

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016) Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...

Læs mere

Rødekro Andelsboligforening

Rødekro Andelsboligforening Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Forebyg lejesæd flertrinsraket

Forebyg lejesæd flertrinsraket Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

Supertæt med illmod 600 fugebånd

Supertæt med illmod 600 fugebånd Supertæt med illmod 600 fugebånd Nr. 1 båret af stærke kompetencer 31.876.652 meter illmod 600 forpligter 31.876.652 meter, 31.876.653 meter, 31.876.654 meter, 31.876.655 meter... Fugebånd i lange baner

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende

Læs mere

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere