ÅRSBERETNING 2008 / 2009

Transkript

1 1 ÅRSBERETNING 2008 / 2009 Produktion nøgletal: Varmesalg MWh fald 136 MWh Elproduktion MWh stigning 781 MWh Gasforbrug m³ stigning m 3 Vi startede året med en pris på kr. 1,15 pr. kwh. Denne pris blev så senere nedsat til kr. 0,65 pr. kwh, og det hele resulterede i en gennemsnitspris på (incl. moms.): Variabel afgift kr. 0,8381 pr. kwh Fast afgift kr ,00 På kan man se alle varmeværkers priser. Som vi alle ved har det igen i dette varmeår været en mild vinter. Netto har vi udsendt efterregninger på i alt kr Nogle forbrugere har fået kr tilbage, medens andre har måttet efterbetale kr Vi har valgt i lighed med tidligere praksis at sætte det kommende års a conto betaling lig med det forgangne års forbrug målt i kwh, men jeg skal sige at forbrugeren altid er velkommen til at rette henvendelse til HEF for at få justeret a conto betalingen i op- eller nedadgående retning. Hvis man ringer til kontoret er det en god ide at man i forvejen aflæser måleren sådan at man kan oplyse den aktuelle målerstand for m 3 og kwh. Forbrugere: 170 forbrugere er ved regnskabsårets slutning tilsluttet Værket, dog som vi kan se af regnskabet om lidt har 1 forbruger meldt sig ud pr , men sagen er ikke endeligt afsluttet Lukket for varmeforsyningen hos 5 forbrugere.

2 2 Gaskontrakt: Det er et fast punkt i beretningen. Gaskontrakten blev sidste efterår forlænget med 1 år og udløber den På trods af de dystre meldinger om gasprisen på sidste års generalforsamling ja så faldt gasprisen ret markant umiddelbart efter sidste års generalforsamling, og ultimo november måned 2009 var prisen faktisk så gunstig at vi af vore rådgivere blev tilrådet at fastlåse gasprisen, hvilket også har vist sig at være ganske fornuftigt. Da vi mente at dette prisfald på gassen straks skulle komme forbrugerne til gode, valgte vi midt på året at udsende nye a conto rater. Gassen afregnes i dollar, og dollarkursen har vi for længst fastlåst til kurs 5,07. Disse tiltag sikrer en stabil gaspris frem til efteråret Som vi om lidt kan se af regnskabet har den gennemsnitlige gaspris i regnskabsåret 2007/2008 været kr. 4,67 pr. m 3, og den gennemsnitlige gaspris har i indeværende regnskabsår været kr. 4,09 pr. m 3. Elsalg: Salg af el på det frie marked er også ved at være et fast punkt i beretningen. Vi sælger forsat el gennem firmaet i Aalborg Nordjysk Elhandel. Vi havde indgået fastprisaftaler for salg af el i 4. kvartal 2008 til kr. 0,51 pr. kwh excl. moms og for 1. kvartal 2009 til kr. 0,548 pr. kwh excl. moms. Det var 2 fornuftige aftaler, som begge blev indgået i foråret Det viste sig også at prisen i kontrakterne lå noget over spotpriserne i markedet, hvorfor det ikke siden har været muligt at indgå tilsvarende kontrakter. Prisen i dag i spotmarkedet er kun mellem kr. 0,30 og kr. 0,35 pr. kwh excl. moms. Desværre har disse lave elpriser for den sidste del af regnskabsåret påvirket regnskabsresultatet og har i særdeleshed påvirket budgettet for det kommende år. Grundbeløb: Det er et punkt som ikke så ofte har været nævnt. Det kan bedst beskrives som et tilskud værket kan opnå når der sælges el på det frie elmarked, og når prisen på den solgte el er under et vist niveau ca. kr. 0,38 pr. kwh. Siden vi valgte at sælge på det frie marked har elprisen været forholdsvis høj, og vi har kun modtaget meget små grundbeløb. Vi fik så i begyndelsen af året da elprisen var faldende en mulighed for at indgå en finansiel sikring af grundbeløbet. Vi indgik en aftale med Nordjysk Elhandel den om en sikring af grundbeløbet for perioden Denne aftale sikrer at vi modtager ca. kr pr, år i grundbeløb. På det tidspunkt da aftalen blev indgået var det en meget fornuftig disposition, men da det har vist sig at elprisen stik imod alle forudsigelser - har været meget lav siden da ja, så er det i øjeblikket ikke den bedste aftale bestyrelsen har indgået.

3 3 Solvarme: Som vi har kunnet læse og høre i dagspressen er flere både små, mellemstore og store Værker begyndt at tænke på alternative muligheder for at holde varmeprisen i ro. Vi har i den forbindelse haft kontakt med Arcon Solvarme i Skørping. Vi har tidligere arbejdet med en form for individuel solvarme hos den enkelte forbruger, men teknikere mente at det ville blive for vanskeligt at håndtere både for forbrugeren og for værket. Vi besluttede derfor at stille dette projekt i bero, og har så arbejdet med et andet projekt med et anlæg placeret i umiddelbar nærhed af Varmeværket. Anlægget som vi har arbejdet med er på m 2 og beregnet til at kunne yde 772 MWh pr. år eller svarende til ca. 20% af varmeproduktionen. Et sådant anlæg vil koste ca. kr nogle hundrede tusinde til køb af jord, og investeringen vil således have en tilbagebetalingstid på mellem 11 og 12 år. Bestyrelsen har valgt ikke at arbejde videre med projektet, idet vi mener at investeringens tilbagebetalingstid er meget lang. Elkedel: Som tidligere nævnt er elprisen ikke høj i øjeblikket ja faktisk kan der i visse perioder af døgnet om natten næsten købes el til kr. 0,00. Det har udbredt interessen for elkedler. En elkedel kan vel bedst beskrives som en stor kedel, hvori der er monteret ca. 30 varmelegemer, der tilsammen yder 1 MW. Det er samme ydelse som gaskedlen på Værket. Bestyrelsen har arbejdet med dette projekt, og har indhentet tilbud. Det er en investering på ca. kr incl. projektering og tilslutningsafgifter, og med de nuværende priser på el og gas vil investeringen være tilbagebetalt på godt 4 år. Det har bestyrelsen fundet interessant, og der arbejdes videre med dette projektet, som med en fornuftig sagsbehandlingstid hos myndighederne vil kunne tages i brug i foråret Affaldsvarme: Som vi har kunnet læse i dagspressen har der været drøftet at etablere en varmeledning fra Aars Varmeværk til Støvring. Ledningen skulle etableres via Haverslev og Suldrup. Vi har forespurgt Aars Varmeværk om mulighederne for at deltage i sådant samarbejde. Vi sendte forespørgselen i foråret, og vi har for nylig rykket for et svar, men har intet hørt. Det skal nok ses i lyset af det næste punkt i beretningen. Nørlund: Vi kunne jeg tror det var den 5. September læse i Nordjyske, at Haverslev Varmeværk omtalte et projekt om at opføre et flisfyr ved Nørlund Savværk. Dette fyr skulle så forsyne Støvring, Suldrup og Haverslev og selvfølgelig skulle det også forsyne Nørlund. Jeg kan oplyse at vi også er med i gruppen, men det er meget nyt, og der har kun været afhold et enkelt indledende møde, hvor det blev besluttet at arbejde videre med projektet. Det er meget spændende, og vi håber at det kan bidrage til at vi får en lidt billigere varme i Ravnkilde. Akkumuleringstanke: På det sidste bestyrelsesmøde blev det besluttet at vi skal have vore tanke efterset for snavs og tæring. Det foregår ved at en dykker efterser tankene. Det kræver en god tilrettelæggelse, idet vandtemperaturen i tankene ikke må overstige almindelig legemstemperatur. Vi forventer at arbejdet bliver udført i nærmeste fremtid.

4 4 Varmevekslere: Varmevekslerne er ligesom den resterende del af værket efterhånden blevet 15 år. Vekslerne er forbrugerens ejendom, hvorfor eventuelle reparationer eller udskiftning er for forbrugerens regning, og Værket har ikke reservedele eller vekslere på lager. Det kan i øvrigt anbefales at man ved en eventuel udskiftning tager en fagmand med på råd, da der er stor prisforskel på de forskellige modeller, ligesom der er stor forskel på effektivitet og udnyttelse. Målere: Som før omtalt er Værket 15 år gammelt, og det er målerne også. Målerne er Værkets ejendom. Vi har det sidste års tid haft enkelte målere der er gået i stå, og vi står overfor at skulle udskifte batterierne i de eksisterende målere. Bestyrelsen har derfor besluttet at udskifte alle målerne med nye tidssvarende modeller. Dette vil bl.a. indebære at målerne kan fjernaflæses, og Værket vil med en månedlig aflæsning holde øje med eventuelle brud og lignende. Fjernaflæsningen foregår via et samarbejde med HEF, som bruger samme teknik for elmålerne. Når målerne udskiftes vil der samtidig blive monteret kontraventiler, sådan at vi kan imødegå at vandet løber baglæns. Dette nævnes på grund af et brud hos en forbruger i februar måned 2009, hvor Værket mistede mange tusinde liter vand så meget at det var på grænsen til at Værket kunne holdes kørende. Det kostede mange arbejdstimer og en termografering af ledningsnettet men faktisk uden resultat, idet det var det forholdsvis kolde returvand der løb ud hos forbrugeren. Derfor monteres kontraventiler. Investeringen i målere med tilhørende udstyr på Værket til aflæsning vil koste ca. kr Der arbejdes i øjeblikket med at finde en finansieringsmodel sammen med Sparekassen og Kommunekredit, hvor også elkedlen indgår, men jeg kan ikke udelukke at der kan blive tale om at hæve den faste afgift på et tidspunkt. Fremtiden: Som vi skal se af regnskab og budget om lidt, har vi ikke kunnet fortsætte med uændrede priser, men har desværre været nødsaget til at hæve priserne.. De nye a conto rater som vi modtog før sommerferien er prisen kr. 0,875 pr. kwh. Prisen for det foregående år var kr. 0,8381 pr. kwh. Så prisen hæves med ca. 4 øre pr. kwh. Jeg vil godt redegøre lidt nærmere for fastsættelsen af de forskellige priser. Da bestyrelsen i maj/juni måned 2008 skulle lægge budgettet for det kommende varmeår ja, da var gasprisen stærkt stigende, og vore rådgivere spåede en meget høj gaspris for de kommende år. Derfor blev prisen sat til kr. 1,15 pr. kwh. Gasprisen var da også stigende de første måneder, men derefter skete et drastisk fald, som så indebar at det var gunstigt at indgå fastprisaftale for gaskøb. Det indebar også at den fastsatte pris på kr. 1,15 var i overkanten, hvorfor prisen blev sænket til kr. 0,65 for den sidste del af året. Dette giver så en gennemsnitspris som tidlige anført på kr. 0,8381 for hele varmeåret. Så havde bestyrelsen egentlig regnet med at kunne fortsætte med denne pris - også for det kommende år, men på grund af meget lav pris på salg af produceret el, har det været nødvendigt at hæve prisen med 4 øre pr. kwh.

5 5 Ligesom sidste år vil jeg gerne fastslå at vi som Barmarksværk synes at vi skal betale en høj pris for varmen, når affaldsværkerne i større byer kan tilbyde en varmepris så lav, at et hus kan opvarmes for en tredjedel af prisen hos os, men jeg vil så også gerne appellere til at man sammenligner med nugældende priser på opvarmning med oliefyr, da det vel er det foretrukne alternativ, og ikke ser så meget på storbyernes varmepriser, da det vel altid har været noget lavere priser. Af viste diagram kan vi se hvordan forbruget har været fordelt i foregående varmeår. Der er afgift på naturgas der bliver brugt til opvarmning. Denne afgift bliver opkrævet og afregnet af Varmeværket. Det vil sige at vi også betaler afgift af den varme der går til spilde som ledningstab. Varmeværkerne de eneste forsyningsvirksomheder der bliver pålagt denne ekstra udgift. Både el og vand bliver aflæst på forbrugsstedet, og afgiften bliver beregnet ud fra forbrugerens reelle forbrug. Det er også en af de ting, som jeg vil opfordre Foreningen til at arbejde videre med, selv om jeg ved at det kan være vanskeligt, da Dansk Fjernvarmeforening med Uffe Bro i spidsen ikke støtter dette forslag. Økonomi: Året 2008/09 blev ikke et tilfredsstillende år for Ravnkilde Kraftvarmeværk. Årets resultat blev et underskud på kr. Resultatet er påvirket af en lavere afsætning af varme end forventet med deraf følgende lavere el-produktion og afsætning samt lavere el-priser. Dette har bevirket, at omsætningen er t.kr. lavere end budgetteret mens udgifter til naturgas er 935 t.kr. lavere end budgetteret. Sluttelig: Til slut vil jeg gerne takke vore forbrugere og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i det forløbne år. Jeg vil også gerne takke den øvrige bestyrelse og varmemesteren for et godt og konstruktivt arbejde.

6 6 Ravnkilde, den BESTYRELSEN: Jørgen Andersen (formand) John Petersen (næstformand Mariette Bonderup Ardy Graversen Bo Kristensen (kasserer) (sekretær) (bestyrelsesmedlem)