ARBEJDER- KULTUR I VELFÆRDS- SAMFUNDET
|
|
|
- Simone Eriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SVEND AAGE ANDERSEN ARBEJDER- KULTUR I VELFÆRDS- SAMFUNDET SFAH SKRIFTSERIE NR. 39
2 INDHOLD Indhold 5 Forord 9 Indledning 10 Forskningstraditionen og problemstillingen 10, Kulturbegreb og hypoteser 11, Tre faser i samfundsudviklingen 15, Struktur og handling 17, Begrebet arbejderklasse. 19, Bogens opbygning 21, Kildemateriale 22 I. del: Arbejderkulturen i landbrugssamfundet I. På vej mod velfærdssamfundet 24 Landbrugssamfundet 24, Arbejderkulturen på landet Arbejderbevægelsens kultur 29 Arbejderbevægelsens organisationskultur 29, Organisationskulturens begyndende forfald 32, Fra klassetænkning til statstænkning 38, Den kommunistiske arbejderkultur Arbejdets kultur 44 Arbejdets forandring 44, Arbejderkollektivet og arbejdspladsens kultur 46, Den proletariske arbejdsmoral 49
3 4. Familie- og boligkulturen 51 Fattigdommens kultur 51, Det tætte og trange arbejdermiljø 54, Sammenholdet i de traditionelle arbejdermiljøer 56, Magt- og autoritetsfordelingen i familien 59, Husarbejdet og husmoderidentiteten 61, Den kvindelige omsorgskultur 63, Domesticeringen af arbejderklassen Socialisation, uddannelse og livsforløb 66 Opvækst i arbejderklassen 66, Socialt segregerede boligområder 68, Det traditionelle socialisationsmønster 69, Arbejderklassens negative uddannelseserfaringer 73, Kampen om at få en læreplads 76, Læderjakkekulturen Fritidskulturen 80 Hvordan velstanden kom ind i arbejderlivet 80, Otte typer af fritidsadfærd 82, Praktisk arbejde i hjemmet 82, Familieselskabeligheden 83, Foreningslivet 85, Kolonihavelivet 86, Værtshuskulturen 88, Arbejdersporten 89, Den populærkulturelle livsstil 91, Lotterispil, bingo og drømmen om et bedre liv 92, Fra telt og campingferie til sommerhus og charterrejse 93 II. del: Arbejderkulturen i industrisamfundet /81 7. Velfærdssamfundet 97 Industrisamfundet 97, Forandringer i arbejderklassens sammensætning 102, Udkantsområdernes arbejderkultur 104, Den kvindelige arbejderklasse 108, Arbejderklassens generationsmæssige sammensætning 111, Skellet mellem de faglærte og de ufaglærte Statsliggørelsen af arbejderbevægelsens kultur 113 Organisationskulturens bidrag til den generelle kultur 113, Det socialdemokratiske velfærdsprojekt 115, Opløsningen af arbejderbevægelsen som separat lejr 117, Socialdemokratiet som folkeparti 119, Fagbevægelsens integration i de statslige organer 121, 'Fagforsteningen' 126, Venstrefløjskulturen 127, Parcelhus-arbejderbevægelsen 130, Fremskridtsbevægelsen 131
4 9. Arbejdspladsens kulturer 133 Kortere arbejdstid, men stigende tempo 133, Rationalisering og skifteholdsarbejde 135, Arbejdsmiljø og arbejdsbelastninger 136, Dialektikken mellem solidaritet og fragmentering 139, Den maskuline identitetsstil 142, Machismo og sexisme 144, Solidaritetens kulturer og de 'vilde' strejker Arbejderklassens familiekultur 149 Den stigende privatisering 149, Udflytningen til forstadskvartererne 151, Livet i betonkasserne 154, Drømmen om eget hus 156, To-indkomst familien vokser frem Opbrud fra de fastlåste livsforløb 163 Forandringer i arbejderbørns opvækstbetingelser 163, Socialisering i institutionsmiljø 166, Rockerkulturen 169, Større chancelighed efter uddannelseseksplosionen? 171, Konflikten mellem arbejderklassebaggrund og uddannelsessystem 174, Større social mobilitet 179, Arbejderbevægelsens kulturpolitik Større velstand, mere fritid, øget forbrug 184 Arbejdets betydning for fritidsadfærden 184, Den velstående arbejder 187, Forskydninger i fri tidsprioriteringerne 189 III. del: Arbejderkulturen i det postindustrielle samfund 1974/ Det truede velfærdssamfund 194 Det postindustrielle samfund 194, To-tredjedelssamfundet 197, Arbejderne - hvem er dét? 201, Arbejderklassens geografiske omstrukturering 202, Arbejderklassens segmentering 204, Den ny fattigdom 206, De enlige mødre 210, Bliver arbejderklassen mere eller mindre homogen? Arbejderbevægelsens krise 216 Velfærdsstatens krise 216, "Socialdemokratiets død"? 218, Det korporative samfund 223, "Dansk fagbevægelse er ikke hvad den har været" 227
5 15. Forandringer i arbejdskulturen 232 Den tredje teknologiske revolution 232, Arbejdsmoralen og den moderne teknologi 234, Farvel til arbejdssamfundet? 237, Arbejdsløshed: frasortering og identitetstab 238, Arbejdskampe og solidaritetens kulturer Det ændrede familiemønster 244 De nye familieformer 244, Familiens funktionstømning og omsorgskrisen 247, Arbejderkultur som privatlivets kultur 250, Den moderne parcelhusarbejder 250, Livet i etagebyggeriet 254, Husarbejdet og arbejdsdelingen i hjemmet De individualiserede livsveje og den sociale arv 258 Nye opvækstbetingelser 258, Skolen som sorteringsapparat 259, Drengeidentitet og mandighedssøgen 262, Pigeidentitet og kvindelighedens normer 265, De uuddannede bliver tabere 267, Kampen om at få en faglig uddannelse 272, Den videregående uddannelse 275, De nye ungdomskulturer: socialisering gennem marked, massemedier og kulturindustri 277, Den livslange uddannelse 280, Klassebestemte former for ulighed i alderdommen På vej ind i fritidssamfundet? 287 En udvidet fritid? 287, De mangfoldige livsstile 288, Videofamilien 289, Den finkulturelle arbejder 291, Arbejdersporten og macho-kulturen 292, Arbejderbevægelsens aktivister 294, Fællesskabet i kolonihaverne 295, Den proletariske værtshuskultur 296, Hobby, praktisk arbejde og gør-det selv 297 Konklusion Tre faser i arbejderkulturens udvikling Den segregerede arbejderkultur, ca , 2. Den velstandsorienterede arbejderkultur, ca , 3. Den privatiserede arbejderkultur, ca Noter 313 Noter til 1. del 314, Noter til 2. del 320, Noter til 3. del 327
Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
Samfundsfag i SRP på htx
Samfundsfag i SRP på htx af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Hvad er fagets særtræk? Indhold Sociologi, økonomi og politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I samfundsfag
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Sårbarhed og handlekraft i alderdommen
Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var
Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018
Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske
Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk
Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
HOLBÆK I HUNDRED ÅR. o. 188O-198O. IVtichael Hertz. Fra kornhandelsby til storkommune
HOLBÆK I HUNDRED ÅR o. 188O-198O Fra kornhandelsby til storkommune IVtichael Hertz HOLBÆK KOMMUNE 1986 Indhold 1. del 1. kapitel Historiens kræfter s. 13 En historisk uskyldighed s. 13 Litteratur og kilder
UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM
EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det
Nr.5 2. årgang Side 1. Her er de konservative kandidater til Kommunalvalget 2013
C et fra Brøndby Nyt fra det konservative Folkeparti i Brøndby Nr.5 2. årgang Side 1. Her er de konservative kandidater til Kommunalvalget 2013 Fra venstre: Roman Smigielski (3), Carsten B. Nielsen (1),
Niels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Spil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Sundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Et kik ind i fremtiden Afdelingsleder Lilli-Ane Urup Katrinehaven Nord
Et kik ind i fremtiden Afdelingsleder Lilli-Ane Urup Katrinehaven Nord Hvad kan vi bruge fremtidsværkstedet til? Fremtidsværkstedet er en mulighed for os til at se virkeligheden med nye øjne, at være kreative
Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08
Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder
Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL
DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå
ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Internationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - juni 2017 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag
Forslag til forløb om ulighed
Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt
Sundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Ret, privatliv og teknologi
Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag
DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:
Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag
Beskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
