FIRST LEGO League. Gentofte Albert hertz hammering Gutt 11 år 0 Karen Syrine Ibsen Jente 11 år 0 Alberte Scharling Svendsen

Transkript

1 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget The Babushkas Vi kommer fra hellerup Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 7 jenter og 6 gutter. Vi representerer dyssegårdsskolen Type lag: Skolelag Lag nr: 32 Lagdeltakere: Albert hertz hammering Gutt 11 år 0 Karen Syrine Ibsen Jente 11 år 0 Alberte Scharling Svendsen Jente 12 år 0 Alexander hammer holt Gutt 12 år 0 Kathrine Amanda Lawaetz Arhnung Ludvig Leander Wiedemann Jente 11 år 0 Gutt 12 år 0 Amalie Drud Nielsen Jente 12 år 0 Mira Theodora Plantinn Jente 11 år 0 Astrid Knight Jepsen Jente 11 år 0 Mohammed Taha Siddiqi Gutt 12 år 0 Christoffer Green Gutt 12 år 0 William Benzin Gutt 12 år 0 Frederikke Kroupa Dupont Jente 12 år 0

2 1. Forskningsuppgiften Lagets val av problemformulering i samband med årets uppdrag: Förklara kort hur och varför ni kommit fram till just er problemformulering. Lagets lösning på problemet ni valt: Beskriv lagets idé och förklara kort vad som är nyskapande med er lösning, hur den går att genomföra, hur ni kom fram till denna lösning vilken betydelse den lösningen kan ha för samhället. Tid til tur Vi valgte problemstillingen, at seniorer tit er ensomme når de f. eks. har mistet deres ægtefælle og har svært ved at holde kontakten til familie og de venner de stadig har. Så kan de blive nedtrykte og føle at de ikke kan bruges til noget. Vi synes at problemet at" være ensom og nedtrykt" er vigtigere at løse, end hvis man har knæproblemer eller dårligt syn. Vi vælger det mentale i stedet for det fysiske - for hvis man er lykkelig, spiller de fysiske problemer ikke så stor en rolle. Vores ide er at lave en enkel hjemmeside, der er nem at bruge, hvor børnhave børn og alle seniorer - både fra plejehjem og dem der går hjemme - kan tilmelde sig til forskellige arrangementer sammen med andre seniorer. Et arrangement kan f.eks være en hyggelig tur i skoven eller en tur på akvarium. Grunden til at vi har valgt, at der skal være børn med, er fordi vores undersøgelser viser, at seniorer bliver gladere af at være sammen med børn. Men der behøver ikke være børn med til alle arrangementer f.eks. Ikke til en langvarig teaterforestilling eller et museums besøg, der ikke er børnevenligt. Her kan seniorerne hygge sig sammen og måske få nye bekendtskaber. Det nyskabende ved vores løsning er, at der er børn med til arrangementerne. Og at der er arrangementer hele året rundt over hele Danmark. Vores løsning er realiserbar fordi vi allerede har lavet en hjemmeside som virker. Og masser af børnehaver og seniorer har sagt ja til at være en del af projektet, hvis det kommer op og køre. Derudover har mange udflugtsteder rundt omkring i landet - museer, akvarier, haller parker osv. - sagt ja til at give rabatter og gratis indgang til seniorer. Hele projektet startede med, at vi interviewede en masse seniorer(alle bedsteforældre i klassen) for at finde et problem. To ting gik igen i alle interviewene nemlig, at seniorene følte sig meget ensomme og nedtrykte, og de blev gladere, når de var sammen med børn. Så fandt vi på ideen med at børn og seniorer skulle lave noget sammen. I starten fik vi ideen, at et plejehjem og en børnehave skulle bygges sammen til én bygning. Men vi droppede det og opfandt vores hjemmeside Tid til Tur. Projektet vil betyde for samfundet, at de ensomme og nedtrykte seniorer som har mistet deres ægtefælle, eller føler at deres familie ikke har tid til dem mere, vil få nye venner og opleve ting som de måske ikke selv ville tage sig sammen til at gøre. Samtidig vil de få et indblik i den nye generations børn og deres levevis. Vi tror nemlig at både børn og ældre kan lære noget af hinanden. De ældre kan lære børnene om, hvordan man levede i gamle dage, og børnene kan give de ældre fantasien tilbage og den ubekymrede tid som barn. Vi har kontaktet Karen Hækkerup (social- og integrationsminister/a), som syntes det er en fantastisk ide, og hun siger at år 2012 er året for børn og ældre, så det passer godt ind i "tiden". I kan læse mere om projektet og markedsføring under "profilering"

3 Teknikuppgiften Robotens design och programmering: Lägg till bilder på roboten och beskriv varför den ser ut som den gör, vad som ligger bakom val av design och konstruktion. Förklara kort hur programmet/programmen är uppbyggda och vilka sensorer som använts. Strategi på robotbanan: Förklara er strategi på banan. Berätta om de alternativ ni diskuterat. Vad har ni lärt er genom att arbeta med roboten? Har ni själva kommit fram till denna lösning eller har ni hämtat inspiration från andra ställen? Vi er The Babushkas, i vores teknologigruppe har vi delt os op to og to. To af os laver robotten og programmerer den, de andre to laver den skriftlige opgave og ser med under kørslen, hvor vi alle 4 kommer med input. Indtil nu har vi lavet 8 programmeringer, og vil gerne nå ti. (Blå brikker, hunden, de røde brikker, broen, stolen, medicinflaskerne, blomsterne, komfuret, den røde pind og det store flag) Beskrivelse: Selve vores robot er med larvefødder, tre motorer, en klo til både at tage ting,og holde tingene fast med -den er ikke særlig høj, men alligevel formår den at klare alle de opgaver, vi vil havde den til. Den er udstyret med en gadget, som kan holde den de røde brikker og blomsterne skrå, altså er den meget effektiv. Vi har også et skema, for når vi skal øve med robotten. Lige nu er vi i gang med et til, til programmeringerne. Vores rækkefølge til programmeringerne: De blå brikker, som inkluderer de blå brikker, det store flag, stolen og hund 1, (hund 1 er der hvor man skubber til den) de røde brikker, hvor vi har fundet en genial løsning til dem begge: vi har nemlig fået konstrueret en gadget, som kan holde dem begge lodret op, og stiller dem ind det samme sted, men begge inde på det sorte felt. Bagefter kører vi ud og henter hunden, kører tilbage til basen, og derefter begynder vi på en ny programmering, som kører ud og tager medicin-flaskerne, hvor vi bruger vores klo til at tage den grønne medicinflaske, og kører tilbage til basen. Herefter går vi i gang med vores næstsidste programmering, før broen, i den programmering kører vi forhåbentlig ud med blomsten og derefter drejer den og tager komfuret. Når vi kommer tilbage til basen skal vi i gang med en af de rigtig svære- broen, den sidste, men også én af dem, der betyder meget. Den giver nemlig mange point, og selv om vi er spændte, ved vi den virker. Vi har hentet inspiration fra vore "søsterhold" Rollatorbanden fra Dyssegårdsskolen og hjulpet hinanden med løsninger undervejs lidt som om vi kun var ét hold. Det har været en god arbejdsproces.

4 Marknadsföringsuppgift Plan för marknadsföring av laget och projektet: Hur har ni valt att dela med er av er lösning till andra? Har ni planer på att marknadsföra det ni kommit fram till efter turneringsdagen? Hur tänker ni göra för att domare och andra lag ska lägga märke till er på turneringsdagen? Förklara lite runt arbetet med er monter och det som ni vill presentera där. Tid til Tur er en hjemmeside, som koordinerer udflugter for ældre og børn. Hjemmesiden findes på: miraplannthin.wix.com/tidtiltur For at markedsføre projektet Tid til Tur har vi skrevet ind til Aftenshowet DR1, men de svarede ikke. Vi har endvidere fundet sponsorer, bland andet, Toysrus, McDonald, Thorvaldsens museum, Frisør Dupont, National Musset, Zoologisk Have, Statens Museum for Kunst og Reklamebureauet Benzin, som har lavet brochurer og visit kort.endvider har vi lavet en rundspørge blandt ca. 100 ældre mennesker foran Irma på Søborg Hovedgade, for at se deres reaktion på Tid til Tur. Var det noget de ville deltage i? Kunne de lide ideen om børn og ældre sammen på tur. Konklusionen blev, at 73 procent synes det var en "super god ide" - så her blev vi også overbeviste om, at vores idé "holdt vand". Vi har også skrevet til Karen Hækkerup - Social- og integrationsminister, og bedt hende kommenterer på ideen om at kombinerer ældreliv med børnliv. Hun synes om vores idé, og fortalte iøvrigt, at 2012 er året for samarbejde mellem børne- og ældreområdet. Vi var ret impornerede over, at hun svarede os. Vi har lavet vores stand som en ældre dams vindueskarm. Vi har taget en træplade som to vinduer kan stå i. Bagefter syede vi en dug, som vi limede på pladen, og satte gardiner fast på vinduerne. Endvidere har vi pyntet med nogle babushkaer, en gammeldags kande og nogle blomster i en gammel vase. På standen har vi også sat nogle småkager, bolcher og chokolade stykker, så det ligner en gammel dames hus. Vi vil udstråle "seniorliv" med vores stand. På pitområdet, vil vi præsentere hvad vores produkt er, og hvad det går ud på. Det vil vi bla. gøre igennem en film, vi har produceret, men vi vil også forklare noget om Tid til Tur mundtligt. På pitten kan I også se vores hjemmeside Tidtiltur, som vi selv har sat op. Den er vi meget stolte af. Hvis Tid til Tur bliver en realitet vil vi bl.a. markedsføre ideen ved at producere "gave -displays", hvor i der findes en beskrivelse af Tid til Tur, samt et medlemskort til 350 kr. for et år. Vi forestiller os, at det vil være en oplagt gaveidé til bedsteforældre, som trænger til at komme mere "ud". Toysr' Us har sagt ja, til denne idé, og ovennævnte museer vil hjælpe med gratis adgang til de tilmeldte. Alle vores sponsorerne har synes godt om vores idé. Vi har arbejdet godt sammen, men det har også været nogle få diskussioner, hvis der var noget vi ikke var enige om. Vi har nogle gange delt gruppen op, så vi sad ved siden af hinanden, men lavede to forskellige ting. Vi har haft meget at se til, og mange ideér, som skulle virkeliggøres. Det førte til, at hver gang vi blev færdige med en ting, havde vi altid noget nyt at gå i gang med. Det har været en spændende oplevelse, men også hård. Det har været sjovt at prøve noget nyt, der var anderledes end den normale hverdag. Særligt har det været lærerigt, at "ringe ud af huset", og se om vi kunne hente hjælp fra folk i nærområdet og i firmaer. Vi har lært, hvordan man skal henvende sig - være høflig og konkret. Det har været nogle interessante og lærerige uger, hvor vi har øvet osi at tage egene beslutninger og stå på egne ben en stor del af tiden.

5 Lagets arbetsprocess Beskriv kort arbetsprocessen i laget. Hur har laget organiserat sig och vilka erfarenheter har ni fått? Ni har arbetat mot ett gemensamt mål, vad har varit bra och vad har varit svårt? Hur har laget som helhet fungerat? Beskriv processen både på forskningsuppgiften, teknikuppgiften och marknadsföringsuppgiften. Vilken intern och extern hjälp eller stöd har ni haft i arbetet? Vad har ni lärt er om att arbeta i projekt? Holdet har arbejdet godt sammen, men der har dog været små bump på vejen. Når der er så mange ting at at lave, kan det være svært at finde ud af hvem der skal gøre hvad. Vi har ringet rundt til en masse store virksomheder, og har flyttet nogle grænser. Det har generelt været svært at arbejde sammmen, når man er i en stor gruppe. Men til sidst viste vi at vi godt kunne arbejde sammen som et hold. Forskningsopgaven har arbejdet meget sammen med profilering. Det var først da vi var et godt stykke inde i projektet, at vi delte os op. I starten var det svært for hver enkel person, at finde noget ordenligt at lave. Men senere hen kan man roligt sige, at vi fik nok at lave. I starten var vi meget uenige om hvad vores løsning skulle være. Jo længere vi kom, jo mere enige blev vi, og jo lettere fik vi ved at lave opgaverne. Profilerings gruppens samarbejdsevner har været knap så gode. Det er ikke lige altid at de har snakket lige pænt til hinanden. Når at alle gerne vil bestemme lidt, bliver man nemt uenige om hvem der skal gøre hvad. Vi har samarbejdet rigtig godt, når vi havde noget at lave, så blev vi nemlig ikke uenige om hvad vi skulle tage os til. Men vi blev ved, og løste problemerne, og endte med et godt resultat. Teknologi gruppen har fungeret rigtig godt. Der er blevet arbejdet koncentreret i mange timer hver dag. Den ene opgave er blevet løst efter den anden. Det har været en udfordring, når robotten ikke lige ville gøre det, man gerne ville have den skulle gøre. Nogle gange kunne det ske, at man blev uenige. Et af vores største problemer var, da vi skulle vælge hvilken robot vi skulle bruge. Men problemerne blev altid løst på en god måde.

6 Källhänvisningar Hur har ni hittat fakta och information om forskningsuppgiften? Bedsteforældre: Aksel Benzin,Hans Axel Hermann, Lawaetz Arhnung, Kirsten Bagger Larsen, Mogens Joost Larsen, Winnie Elisabeth. Edvardsen Marianne Wiedemann Karl Heinz Ipsen. Børnehaver: Grønnebakken, Lundegård 2, Klokkeblomst, Plejehjem: Kastanjehaven, Brogårdshøj. Social og integrationsminister: Karen Hækkerup.