Uniscrap A/S Stålvej Kolding CVR-nr.: P-nr.:

Transkript

1 Uniscrap A/S Stålvej Kolding CVR-nr.: P-nr.: Miljøgodkendelse til Uniscrap A/S for omlastestation af farligt og ikke farligt affald på Stålvej 6 og Bronzevej 7, 6000 Kolding Sammendrag Virksomheden Uniscrap A/S har siden 1992 været beliggende på adressen og siden 1996 miljøgodkendt til etablering og drift af bilfragmenteringsanlæg, og behandling af jern og metaller i shredderanlæg. By- og Udviklingsforvaltningen Industri Nytorv Kolding Telefon Telefax EAN [email protected] Dato 24. maj 2016 Sagsnr. 12/8870 Løbenr /16 Sagsbehandler Lisbeth Corvinius Kjærsgaard Direkte telefon [email protected] Der foregår ikke længere neddeling og miljøbehandling af biler, og shredderanlægget er fjernet. Der foregår i dag alene neddeling af almindeligt jern - og metalskrot (fraktioneret) ved hjælp af saks/klipper og skærebrænding. Der foregår desuden sortering og presning af metalskrot. Afdelingen opkøber og tilføres primært jern og metaller. Jern og metallet grovsorteres og neddeles eventuelt af hensyn til transport, hvorefter det aftages enten af en anden Uniscrap-afdeling, godkendte kunder eller jern -og metalsmelterier. Jernfraktioner transporteres også til viderebehandling på indenlandske som udenlandske shreddere. Jern- og metalaffaldet kan indeholde indeholder ca. 2 % jord, som sorteres fra (kaldet rystejord) og behandles som farligt affald, da det indeholder tungmetaller. Uniscrap har tidligere modtaget pap og papir, men det afleveres nu til ekstern virksomhed. Fordi der er sket mange ændringer af virksomhedens aktiviteter og fraktioner på matriklen, har Kolding Kommune vurderet, at miljøgodkendelsen skal revurderes. Uniscrap har indsendt en ansøgning uden at modtage et påbud om, at godkendelsen skal revurderes.

2 Miljøgodkendelse Denne afgørelse er erstatning af: Miljøgodkendelsen af : Behandling af jern- og metalskrot samt returpapir. Miljøgodkendelsen af : Oplag af ikke-miljøbehandlede skrotbiler. Miljøstyrelsens afgørelse om ændret B-værdi vilkår af Vilkårsændring af om nye affaldsfraktioner og -mængder. Miljøgodkendelsen sker i form af påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41b stk. 2. Ifølge Godkendelsesbekendtgørelsens 1 31 meddeles standardvilkår 2, da virksomhedens aktiviteter vurderes at være omfattet af listepunkterne: K203: Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 K212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 på bilag 1 eller listepunkt K 211. Spildevandstilladelse Spildevandstilladelse gives i en særskilt afgørelse (sag nr. 14/3300). 19 tilladelse til forsinkelsesbassin Uniscrap A/S har søgt om tilladelse til etablering af forsinkelsesbassin i forbindelse med opsamling af overfladevand på matr. nr. 10ed og 10ef, Harte By, Harte, beliggende Stålvej 6, 6000 Kolding. Forsinkelsesbassinet er nedgravet og kan ikke besigtiges under bunden. Derfor kræves en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, 19. Forsinkelsesbassinet skal anvendes til opsamling og forsinkelse af urenset overfladevand før rensning i olieudskiller og renseanlæg. Forsinkelsesbassinet bliver fysisk placeret på matr. 10ed, Harte By, Harte, og vil opsamle overfladevand fra matr. 10ef og 10ed, Harte By, Harte. Ledningsføring vil ske over begge matrikler. Vilkårene er skrevet ind i denne godkendelse. 1 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juli 2014 om godkendelse af listevirksomhed 2 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Side 2

3 VVM-screening Kommunen har i henhold til gældende regler vedrørende vurdering af virkninger på miljøet (VVM-screening) vurderet, at der ikke er behov for udarbejdelse af en VVM-redegørelse for virksomhedens miljøpåvirkning (sag nr.: 13/18221). Vurdering af aktiviteterne Med udgangspunkt i placering af aktiviteterne og de foranstaltninger (herunder rensning af overfladevand), der vil blive etableret, vurderes virksomheden at kunne drives uden at give anledning til forurening eller gener af betydning. Forudsætningerne for godkendelsen ses i afsnittet: Grundlaget for afgørelse på side 17. Side 3

4 Indholdsfortegnelse Sammendrag 1 Kolding Kommunes afgørelse: 5 Vilkår: 5 Vurdering af miljøpåvirkningerne og begrundelse for vilkårene 17 VVM-screeningsafgørelse 17 Klagevejledning 25 Lovgrundlag 26 Sagsakter 27 Udtalelser 27 Bilagsoversigt: 1: Oversigtskort 1:4000 2: Luftfoto af matrikel 3: Oversigt over affaldsfraktioner 4: Placering af affaldsfraktioner, anlæg og belægningstyper 5: Funktionsområder i forhold til støjvilkår 6: Drikkevandsinteresser 7: Beskyttede diger 8: Beskyttet natur 9: Forsinkelsesbassin, ledningsføring 10: Kloakplan 11: Plan over hal med rensningsbokse 12: Vejbyggelinje 13: Standardvilkår som vurderes ikke-relevante 14: Ansøgningsmateriale. 15: Vurdering af listepunkt Side 4

5 Kolding Kommunes afgørelse Kommunen meddeler miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 41b med nedenstående vilkår for aktiviteter på pladsen, samt oplag af urenset overfladevand i forsinkelsesbassin med ledningsanlæg efter 19, stk. 2 til: Uniscrap A/S, Adresse: Stålvej 6: matrikel nr.: 10ef Harte By, Harte Bronzevej 7: matrikel nr.: 10ed Harte By, Harte: 6000 Kolding CVR-nr.: P-nr.: Definition Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Vilkår Etablering af forsinkelsesbassin 1. Forsinkelsesbassinet skal etableres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2. Ved etablering af bassinet skal der anvendes materialer, der er resistente over for de indholdsstoffer, der kan forventes at forekomme i bassinet. 3. Bassinet skal placeres udenfor vejbyggelinie som vist på bilag Der skal være mulighed for inspektion af forsinkelsesbassinet, for revner og sætninger samt tæthed af fuger indvendigt. Generelt 5. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 6. Denne godkendelse skal kunne forefindes på Stålvej tilladelsen til forsinkelsesbassinet bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra datoen for meddelelse. Side 5

6 Indretning og drift 8. Driftstider: Hverdage: Lørdag: I perioden: 6-7 dog kun opstart af maskiner og transport. 9. Virksomheden skal altid være bemandet, når den er åben for aflevering af farligt affald. 10. Uden for arbejdstid skal alle oplag af farligt affald være utilgængelige for uvedkommende ved indhegning af aktiviteterne med et minimum 1,8 meter højt hegn med aflåste porte eller ved aflåsning af relevante bygninger og containere. 11. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende: Fornøden modtagekontrol. Modtagelse, oplagring, omlastning, omemballering og/eller sortering af farligt affald, herunder sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed. Betjening af de enkelte anlæg, pumper mv. for forsinkelsesbassin og rensningsanlæg. Procedurer for rengøring af emballage, køretøjer, tanke, andet udstyr, befæstede arealer samt tankgårde, sumpe, brønde og evt. andre opsamlingssteder. Virksomhedens egenkontrol. Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med rensningsanlægget eller spild på pladsen samt brand eller røg fra skæring. Instrukser og procedurer skal fremsendes til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen. Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for og kendt af personalet. 12. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt, dog senest inden ophør af næstfølgende arbejdsdag, og placeres i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere. 13. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise eller henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet. 14. Virksomheden skal løbende feje jord væk under de udendørs jern- og metalbunker og opsamle jorden i container for rystejord. Hvor det ikke er muligt at feje på grund af, at der ligger skrot, skal dette ske ved tømning af stedet, inden nyt skrot lægges på. Side 6

7 15. Der må ikke anvendes rengøringsmidler i forbindelse med udendørs vask af køretøjer. Forsinkelsesbassin - drift 16. Der skal udarbejdes en driftsinstruktion for inspicering af bassinet for slammængde og revner samt tæthed af fuger. 17. Ved tømning af forsinkelsesbassinet, skal det efterses for revner og sætninger. 18. Ved unormal drift af forsinkelsesbassinet, som f.eks. uventet pludselig sænkning af vandstanden, skal bassinet tømmes og efterses for revner og sætninger samt tæthed af fuger. Modtagelse, oplagring og håndtering af farligt affald 19. Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen, oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er muligt, indhente de nødvendige oplysninger. 20. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til sagen. 21. Virksomheden må kun modtage og opbevare de arter og fraktioner af farligt affald som ses i bilag 3b. Opbevaringen skal ske i henhold til de krav til opbevaring og i de oplagsområder eller tanke, der fremgår af tabellen, der er angivet i tabellen i bilag 3b. 22. Oplagsområder til farligt affald skal være indrettet og afmærket, således at det enkelte område er tydeligt afgrænset, og så det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsfraktioner skal opbevares. 23. Oplag af farlige affaldsfraktioner, der ved sammenblanding kan medføre en fysisk/ kemisk reaktion, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, skal ske således, at sammenblanding ikke er mulig. Spild fra stoffer, der kan reagere med andre f.eks. oxiderende stoffer skal opsamles i separat spildbakke/sump. Emballeret farligt affald skal placeres, således at den enkelte emballage kan inspiceres, og således at der ikke er risiko for, at Side 7

8 emballagerne vælter. Ved stabling af emballager må der ikke være risiko for, at de nederste emballager lider overlast. 24. Kemikalier og farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Emballagerne skal være egnede til opbevaring af den pågældende affaldsfraktion og forsynede med tydelig mærkning. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. 25. Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen. 26. Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald må kun foregå på en tæt belægning, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det farlige affald, jf. fremsendte tegning(er). 27. Påfyldning af og aftapning fra tankanlæg med farligt affald skal foregå under overvågning. 28. Olierne fra drejespånerne indeholder forskellige typer skæreolie, men det tillades at blande dem i spildolietanken. 29. Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald, skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt. Oplag af specifikke affaldsfraktioner 30. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere med overdækning eller under tag. Alternativt kan akkumulatorer og batterier opbevares i specialcontainere til farligt affald. 31. Helt eller delvist knuste kviksølvholdige lyskilder samt kviksølvholdigt glas eller pulver skal opbevares i tætte lukkede emballager. 32. PCB-holdig olie må ikke blandes med andet affald. Stationære tankanlæg samt øvrige faste rør og slanger 33. Stationære tankanlæg til opbevaring af farligt affald skal: være tætte og i god vedligeholdelsesstand, Side 8

9 være forsynet med overfyldningsalarm, der markerer, når tanken er 90 % fuld (alarmen og eventuelt overvågnings- og styringspanel skal kunne registreres fra påfyldningsstedet) samt være korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles skal sikres mod påkørsel. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Ved "tankanlæg" forstås tanke med tilhørende rørsystemer og slanger. Tankene skal være udformet som lukkede beholdere med fast tag, og de skal være hævet over underlaget, så inspektion af bunden er muligt. Dobbeltvæggede tanke skal være tilsluttet et trykovervågningssystem for lækager. Påfyldningsrør på tankene skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Rør og slanger til påfyldning og aftapning skal være placeret og udformet således, at de er tomme, når der ikke transporteres farligt affald i dem. Tanke, der anvendes til farligt affald, skal være udstyret med tryk/vacuum ventil. 34. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Luftforurening 35. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. 36. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Tilsynsmyndigheden kan, såfremt der konstateres væsentlige støvgener, kræve, at støvende oplag overdækkes eller befugtes, eller at der etableres afskærmning eller befugtning af knusnings-, presnings- eller neddelingsaktiviteter. Side 9

10 37. Hvis der etableres afkast fra rum- og procesudsug, skal de føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Støj 38. Virksomhedens støjbelastning, målt udendørs som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må ikke overskride følgende grænseværdier, målt i ethvert punkt i områderne: Erhvervsområde, boligområde samt landområde. Områderne fremgår af kortbilag 5. De i tabellen anførte grænseværdier skal overholdes inden for bestemte tidsrum jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder. Tidsrum Reference Tidsrum Erhvervsområde Boligområde Landområde Dag Kl. Timer [db(a)] Man fredag Lørdag Lørdag Søn og helligd Aften Alle dage Nat Alle dage ½ Virksomhedens støjbelastning, målt som maksimalt støjniveau i db(a) må ikke overskride følgende grænseværdi, målt i ethvert punkt i henholdsvis: Landområde og boligområde. Se markering af områderne på kortbilag 5. Nat Tidsrum, kl. Boligområde Landområde Alle dage db (A) 55 db (A) Lavfrekvent støj og infralyd 40. I berørte begninger må den målte værdi af virksomhedens bidrag til støjen målt indendørs ikke overstige værdierne i tabellen på næste side: Side 10

11 Anvendelse A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau, db Beboelsesrum herunder i børneinst., og lignende, kl Beboelsesrum, herunder i børneinst., og lignende, kl Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Vibrationer 41. Virksomhedens vibrationsbidrag i bygninger uden for virksomhedens eget areal må ikke overstige følgende værdier: Område Kl (db) Kl (db) Erhvervsområde Landområde Boligområde Spild af farligt affald 42. Spild af farligt affald på befæstede og ubefæstede arealer skal opsamles straks. Hvis der opstår risiko for, at spild af farligt affald kan nå et afløb, skal de(n) relevante afspærringsventil(er) straks lukkes. 43. Spild af farligt affald i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner samt i tankgårde opsamles dagligt ved arbejdstids ophør. Ved uheld, hvor der f.eks. er gået hul på en emballage med flydende farligt affald, opsamles spildet hurtigst muligt. 44. Opsamlet spild af farligt affald inkl. eventuelt opsugningsmateriale, rester fra filtrering af farligt affald samt affald fra rengøring af emballager, containere, køretøjer, tanke eller andet udstyr til farligt affald skal håndteres som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 45. Farligt affald skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Dog kan opbevaring af Side 11

12 farligt affald i transportcontainere, der bliver afhentet med indhold og tømt hos modtagevirksomheden, ske under tæt presenning. 46. Det tillades, at rystejord og opfejet jord fra pladsen, som anses for farligt affald, opbevares i det fri under presenning eller anden fleksibel overdækning. 47. Stationære containere og transportcontainere til opbevaring eller transport af farligt affald skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der oplagres i dem. Containerne skal stå på et areal med tæt belægning, hvor overfladevand ledes til afløb med afspærringsventil. Hvis containerne ikke er placeret på et areal med tæt belægning, skal de være indrettet med opsamlingskapacitet svarende til volumenet af den største beholder til flydende affald, der oplagres i containeren. 48. Transport af farligt affald skal ske på arealer, der er befæstede. Overfladevand skal ledes til afløb med afspærringsventil. 49. Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald skal ske på arealer med tæt belægning. Arealer og gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller hældning mod grube, brønd el.lign. tæt(te) opsamlingsbassin(er) uden afløb eller med afspærringsventil(er). Arealer og gulve skal endvidere indrettes således: at spild af flydende farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område, der skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed til flydende affald i området, og således at overfladevand fra de ikke-overdækkede arealer kan opsamles forinden udledning. 50. Gruber og lignende særlige oplagsområder til bestemte fraktioner af uemballeret farligt affald skal være tætte. Gruber til affald, der indeholder vand eller andre væsker, skal have opsamling af spild. 51. Alle tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner og lignende særlige oplagsområder samt tankgårde skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres hurtigst muligt efter, at de er konstateret. 52. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand på virksomheden. Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. 53. Jern- og metalskrot, der kan afgive metalstøv, skal håndteres og opbevares enten udendørs på et befæstet areal, indendørs på fast gulv eller i en container. Opbevaring og håndtering skal udføres, så støvdannelse Side 12

13 minimeres, og der må ikke ske støv-/materialeflugt til omgivelser uden for virksomheden. 54. Neddeling, klipning eller opskæring af jern- og metalskrot må kun foretages på et areal eller gulv, der er forsynet med tæt belægning. 55. Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra inert affald, må kun opbevares og håndteres på befæstet areal med kontrolleret afledning af nedbør. 56. Biler, der skal sendes videre til miljøbehandling, undersøges straks ved ankomst for, om de lækker farlige væsker, og eventuelle væsker opsamles, så de ikke forurener jord, grundvand samt rensningsanlægget. Egenkontrol 57. Hver måned afprøves: lukkeventiler, alarmer og driften af pumperne af virksomheden. 58. Virksomheden skal derudover foretage eftersyn og funktionsafprøvning af øvrige automatiske kontrol- og sikringssystemer efter leverandørens anvisning, dog mindst en gang årligt. 59. Virksomheden skal løbende, og mindst en gang i kvartalet, foretage visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af: belægninger og fuger på alle tætte belægninger og befæstede arealer og gulve, gruber, brønde og opsamlingsbassiner, stationære containere og egne transportcontainere, særlige oplagsområder og tankgårde. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. 60. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage visuel kontrol af tankanlæg til farligt affald for lækager og vedligeholdelsestilstand. Øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal kontrolleres visuelt for lækager og vedligeholdelsestilstand 1 gang om måneden. 61. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage eftersyn af: tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner, stationære containere og egne transportcontainere, særlige oplagsområder og tankgårde, dog højst en gang hvert tredje år. Side 13

14 Egenkontrol - Ekstern støj 62. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger eller beregninger dokumentere, at støjgrænserne overholdes. Dokumentationen kan dog højst forlanges en gang årligt. Dokumentationen skal ske enten i form af resultater af støjmåling udført efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984 og nr.6/1984 eller beregninger udført efter Den Nordiske Beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Målinger eller beregninger skal udføres af et laboratorium/firma, der er optaget på listen over godkendte laboratorier udarbejdet af Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Et eksemplar af rapporten med dokumentation af måle- og beregningsmetode skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at målingerne/beregningerne er udført. Egenkontrol - Lavfrekvent støj 63. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger eller beregninger dokumentere, at støjgrænserne for lavfrekvent støj overholdes. Dokumentationen kan dog højst forlanges en gang årligt. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø 3. Måleresultaterne må ikke være højere end de fastsatte grænser. Målinger af lavfrekvent og infralyd skal udføres af et laboratorium, der er akkrediteret hertil eller som beskæftiger personer, der er certificerede til at foretage målingerne. Vibrationsmålinger skal udføres i henhold til retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i ekstern miljø. Egenkontrol - Vibrationer 64. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger eller beregninger dokumentere, at grænserne for vibrationer overholdes. Dokumentationen kan dog højst forlanges en gang årligt. 3 Orientering nr. 9, 1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Side 14

15 Bidraget måles som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau i db re 10-6 m/s 2 med integrationstid på 2 sek. Vibrationsbidraget måles i det mest belastede punkt i bygningen. Grænseværdierne anses for overholdt, hvis bidraget målt i terræn eller bygningsfundament er 15 db lavere end tabellens værdier. Målinger af vibrationer skal udføres af et laboratorium, der er akkrediteret hertil eller som beskæftiger personer, der er certificerede til at foretage vibrationsmålinger. Vibrationsmålinger skal udføres i henhold til retningslinjerne i Miljøstyrelsen vejledning nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Driftsjournal 65. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: Løbende registrering af art, fraktion og mængde af modtaget affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret. Løbende registrering af art, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret. Dato for og resultatet af kontrol af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer. Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer. Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tankanlæg og øvrige faste rørsystemer samt eventuelle foretagne forbedringer. Dato for og resultat af det uvildige eftersyn af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer. Dato for hvornår der er modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og hvordan det blev håndteret og bortskaffet. Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag (Bilag 3b). Ovenstående oplysninger skal opbevares i virksomhedens IT-system (RECY eller tilsvarende) i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Sikkerhedsstillelse 66. Virksomheder som foretager mekanisk fragmentering af metalaffald skal jf. Miljøbeskyttelseslovens 39a etablere sikkerhedsstillelse til dækning af Side 15

16 tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport og destruktion eller anden håndtering af affaldet ved en selvhjælpshandling. Sikkerhedsstillelsen udgør: kr. Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis beregningsgrundlaget ændrer sig væsentligt. Beregningsgrundlaget ses i godkendelsessagen. Øvrige bemærkninger 67. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er oplyst i ansøgningen, med mindre det er ændret i afgørelsen. 68. Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Uden for normal kontortid kan underretningen ske til Alarmcentralen på tlf.: 112. Side 16

17 Vurdering af miljøpåvirkningerne og begrundelse for vilkårene. Vurdering Med udgangspunkt i placering af aktiviteterne, indretning og drift af produktionen og de beskyttelsesforanstaltninger, der vil blive etableret, vurderes virksomheden at kunne drives uden at give anledning til forurening eller gener af betydning. VVM-screeningsafgørelse Projektet er omfattet af bilag 2 punkt 12b i VVM-bekendtgørelsen 4, og der er derfor foretaget en screening af behovet for en VVM-vurdering (Vurdering af virkning på miljøet) i denne sag. Vurderingspunkterne i bekendtgørelsens bilag 3 er gennemgået af Kolding Kommune og det er vurderet, at virksomhedens etablering og drift ikke vil kunne få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Samlet set er der således ikke forhold vedr. virksomhedens aktiviteter, placering og potentielle miljøpåvirkninger, der giver anledning til krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Screeningskema og afgørelse kan ses i sag 13/ Begrundelse for vilkårene Beliggenhed af aktiviteter Uniscraps aktiviteter er beliggende på adresserne: Stålvej 6 (matrikel: 10ef, Harte By, Harte) og Bronzevej 7 (matrikel: 10ed, Harte By, Harte). Luftfoto af pladsen ses i bilag 2. Pladsen og hallen mod vest tæt på Stålvej er lejet ud til virksomheden Ragn-Sells A/S. Området hører under kommuneplan område 2: Harte/Munkebo 0221 E2. Man kan se i funktionsområderne i bilag 5, at Uniscraps matrikel er beliggende i et erhvervsområde. Der må ligge virksomheder i miljøklasse 1-6. Uniscrap vurderes at tilhøre miljøklasse 6. Nærmeste boligområde ligger ca meter mod syd og ca. 600 meter til boliger i landzone vest for motorvejen. 4 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr af 06/11/2014. Side 17

18 Nord for matriklen er der et område 0221-G1 (se bilag 5) som i dag anvendes som afskærmning med beplantning. Der kan senere etableres støjskærme langs motorvejen, hvis det skulle blive nødvendigt. Der er ingen drikkevandsinteresser (se bilag 6) og der er ikke indvindingsopland til vandværker på matriklen. Matriklerne ligger udenfor Regionens indsatsområde. Indretning og drift Indretningen af pladsen og placering af affaldsfraktioner, maskiner og anlæg ses i bilagene: 2, 3 og 4. Belægningen på pladsen (bilag 4) er: Kørevejene: asfalt. SF-sten under oplag af rene metaller, plast og dæk samt bag saksen. Øvrige del af pladsen er betonbelagt, ligesom hallen også er det. Regnvand fra hele pladsen ledes via forsinkelsesbassin og rende til sandfang og olieudskiller. I spildevandstilladelsen beskrives, hvordan vandet herefter renses og udledes til recipient. Der er modtagekontrol af alle læs med metal, som kommer ind på pladsen. De vejes først og inspiceres, inden de læsses af i de relevante områder. Affaldsfraktioner, som er forurenede eller indeholder affald, som ikke virksomheden ikke er godkendt til at modtage, afvises. Områderne er skiltede, så man kan se, hvilken affaldsfraktion der skal ligge hvor. Maskiner og redskaber der benyttes på virksomheden: 1 stationær saks 1 stationær metalpresse 1 stationær næbklipper 1 Dækmaskine (aftagning af fælge) 5 trucks 1 manitu (gummiged) 5 mobile kraner 1 mobil/flytbar rystetromle 1 mobil/flytbar klipper El håndværktøj Skærebrænderudstyr Driftstiderne er: 6-18 på hverdage samt lørdag fra I hallen opbevares visse metalfraktioner samt metalspåner, som afgiver forskellige typer olier. Olien opsamles i en sump og olien pumpes her fra over i en dobbeltvægget olietank, som suges af en godkendt affaldsmodtager, når den er fuld. Side 18

19 Farligt affald opbevares enten i hallen, under halvtag i egnede beholdere eller i containere udendørs med presenning over. Metalaffaldet indeholder ca. 2 % jord, som sorteres fra og behandles som farligt affald, da det indeholder tungmetaller. Af samme årsag er der stillet et driftsvilkår om, at pladsen jævnligt skal fejes og jorden skal opsamles i en container, som overdækkes. Luft Der udvikles røg, når der udenfor skæres i de store metalemner, som ikke kan klippes i mindre stykker. Der udledes NOx ved processen, men i så små mængder, at de ikke vil være målbare på grund af den store luftfortynding. Der anvendes propangas og gasafbryder. Der er derfor ikke sat emissionsgrænseværdier for udledningen, som vurderes som ikke væsentlig. Der er givet vilkår om, at røgen ikke må give luft- eller lugtgener, da nogle af metalemnerne, som der skæres i, har olierester. Der kan forekomme støvgener, hvilket kan undgås ved at feje pladsen og evt. fugte pladsen med vand. Støj Støjkilderne for virksomhedens aktiviteter er: Transport og af- og pålæsning af metal. Neddeling af metal med saks, næbklipper og flytbar klipper. Presning af Aluminium. Fejning af plads med en bunke metaltråd. Rystetromle, hvor jord rystes fra metalfraktioner. Der er minimum 500 meter til nærmeste bolig, og Kolding Kommune har endnu ikke modtaget en støjklage over virksomheden med de nuværende driftstider: Der er heller ikke modtaget klager over lavfrekvent støj eller vibrationer. Der stilles ikke støjvilkår til områderne 0221-G1 (se bilag 5), fordi områderne kun skal anvendes som afskærmning med beplantning og eventuelt støjskærme langs motorvej og dermed betragtes som et "ingenmandsland" mellem et industriområde og et boligområde, og det er i denne situation ikke meningsfuldt at fastsætte særlige støjgrænser for det pågældende grønne område. Affald og beskyttelse af jord og grundvand Side 19

20 I bilag 3b ses de farlige affaldsfraktioner, som Uniscrap modtager, og hvordan de opbevares på tæt belægning. Hele pladsen er befæstet. De rene affaldsfraktioner er alle metallerne og dæk. De er placeret på SFsten uden overdækning. De farlige fraktioner er placeret enten i hallen eller under halvtaget ved hallen i egnede beholdere. Undtaget herfra er følgende fraktioner, som opbevares udendørs på betonbelægning uden overdækning, men med kontrolleret afledning: Bilerne, som ikke er miljøbehandlede. De synes straks ved ankomst, for at hindre at olie og andre væsker lækker fra bilen. Jorden, som ligger mellem metalskrottet, og indeholder tungmetaller. Jorden sorteres (rystes) senere fra metallet. Byggeaffald, som kan indeholde farlige stoffer i mindre mængder. Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, må ifølge standardvilkår gerne opbevares og håndteres på befæstet areal med kontrolleret afledning af nedbør. Den såkaldte rystejord, som fremkommer efter metallet er sorteret fra, placeres i en overdækket container udendørs, da man har analyser, som viser, at det indeholder store mængder af tungmetaller. Der er stillet vilkår til, at pladsen jævnligt skal synes for revner i belægningen og repareres, hvis der er revner. Affaldsfraktionerne sorteres grundigt og ligger i markerede områder på pladsen. Grunden er V1-kortlagt. I forbindelse med godkendelsesprocessen blev der taget 2 jordprøver fra området, hvor bassinet skal placeres. Der har ifølge historiske luftfotos tidligere været skrotoplag uden belægning. Analyserne viste, at jorden er kategori 1 jord med en mindre mængde af bla. bly, kobber, zink, chrom og nikkel. Spildevand Der er ikke processpildevand i forbindelse med Uniscraps aktiviteter. Alt regnvand fra pladsen ledes pt. gennem et sandfang og en olieudskiller til recipient. Vandet skal fremover ledes via rende til opsamlingsbassin, som leder til samme sandfang og olieudskiller. Derefter skal vandet renses for Side 20

21 tungmetaller i et rensningsanlæg, der bliver placeret i hallen. Efter rensningen ledes vandet til det kommunale overfladevandssystem. På grund af rensningen mindskes udledningen af farlige stoffer fra pladsen betragteligt, og virksomheden undgår at skulle lede vandet til spildevandsledningen. Yderligere oplysninger om rensningssystemet ses i spildevandstilladelsen. På pladsen ved siden af hallen skylles køretøjer. Der anvendes ikke rengøringsmidler. Vandet ledes til opsamlingsbassin, sandfang, olieudskiller og rensningsanlæg. Der er derfor ikke stillet krav om opkant eller anden afledning af vaskevandet. Men der er stillet krav om, at der ikke benyttes vaskemidler, da det ødelægger effekten af olieudskilleren og sandsynligvis også rensningsanlægget. Ud over overfladevand afledes kun sanitært spildevand. Sanitært spildevand ledes til den offentlige spildevandsledning. Egenkontrol Det er vigtigt, at virksomheden selv foretager kontrol af: Olieudskiller Rensningsanlæg, så der ikke ledes forurenet vand ud i recipient. Rengøring og vedligeholdelse af belægninger. Alarmer, lukkeventiler og pumper. Der er forlangt en tæthedsprøvning af olieudskilleren med det tilhørende rørsystem, da olieudskilleren er fra 1999 og der aldrig udført en tæthedsmåling. Der kræves ikke støj- eller vibrationsmålinger, med mindre der klages over det. Forsinkelsesbassin ( 19-tilladelse) Forsinkelsesbassinet etableres for at kunne opsamle overfladevand på pladsen med henblik på rensning inden udledning til offentligt overfladevandssystem (se bilag 9 og 10). Overfladevand fra både matr. 10ed og 10ef, Harte By, Harte, ledes via intern rørføring samt almindelig gravimetrisk afvanding af pladsen til opstuvningsrende og derfra videre til forsinkelsesbassin. Forsinkelsesbassinet placeres på matr. 10ed mod nord op til Esbjergvej (se bilag 10). Side 21

22 Forsinkelsesbassinet har et volumen på 600 m 3. Det opføres in situ med et kammer. Bassinet overdækkes. Udluftning sker via mandehul og via udluftningsrør ført over terræn. Det er oplyst, at bassin udføres i aggressiv beton. Tætningsbånd er resistente mod de indholdsstoffer, der kan forventes i overfladevandet. Tidligere analyser har vist forhøjet indhold af tungmetaller og kulbrinter i overfladevandet. Der etableres spærreventil efter bassin, men før olieudskiller, så spild eller udslip af væsker på pladsen kan tilbageholdes i bassinet. Det opsamlede overfladevand fra forsinkelsesbassinet ledes via sandfang og olieudskiller til internt renseanlæg (se bilag 11) og efter rensning til offentligt overfladevandssystem. Afløb fra olieudskiller reguleres, så det afpasses med tilløb til renseanlæg (5,5 l/s). Efter olieudskiller er angivet et overløb til overfladevandsystemet. Overløb er udført som rørføring. Det vurderes, at der ikke skal udarbejdes en tilladelse til ændret arealanvendelse, da der ikke sker ændring til følsom anvendelse, og da ejendommen ligger udenfor regionens indsatsområde. Det vurderes, at forsinkelsesbassinet som beskrevet ovenfor kan etableres og drives uden risiko for forurening af jord, grundvand eller kloak. Der er stillet driftsvilkår om Tømning af bassin af hensyn til opstuvningskapacitet. Tømning af bassin ved unormal drift som f.eks. pludselig sænkning af vandstanden. Vedligehold og inspektion af bassinet. Jord fra etableringen af bassinet. Jord, der kommer i overskud fra etableringen af bassinet, skal enten bortkøres eller anvendes til forlængelse af eksisterende støjvold. Der er indsendt 2 analyser af jord ved bassin. Resultatet af analyserne viser, at jorden i de to boringer er klasse 1 (ren jord) med et lavt indhold af tungmetaller. Uniscrap har valgt, at den overskydende jord skal genbruges på egne matrikler Side 22

23 Hvis jorden ønskes bortskaffet som ren jord, skal der analyseres en prøve pr. 30 tons jord, der flyttes det vil svare til ca. 36 prøver (600 m 3 x 1,8 t pr. m 3 / prøve pr. 30 t, som ca. svarer til 36 prøver). Hvis jorden flyttes til et godkendt anlæg, kan jordhåndtering påbegyndes straks. Hvis jorden flyttes væk fra pladsen, skal den anmeldes via Jordweb til kommunen. Driftsjournal Uniscrap har et databaseprogram, så man til enhver tid kan se, hvad der oplagres på matriklen af affaldsfraktioner. Derudover skal der foreligge driftsjournaler på deres egenkontrol. Beskyttet natur Den nærmeste natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er regnvandsbassin øst for matriklen (se bilag 8). Da der ikke er luftemissioner fra virksomhedens aktiviteter til bassinet, vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning fra virksomheden og dens aktiviteter. Særligt beskyttede arter I henhold til 8 og 11 i habitatbekendtgørelsen skal kommunens vurdering omfatte en konkret vurdering af påvirkningen af udpegede områder og arter, jf. bekendtgørelsens 7 og 11. EU har udpeget en gruppe dyrearter, der er særligt sårbare og truede. Arterne fremgår af habitatdirektivets bilag IV, og de kaldes derfor i daglig tale for Bilag IV-arter. Alle former for forsætlig indfangning eller drab på bilag IV-arter er ulovlig. Derudover er forsætlig forstyrrelse af disse arter, især i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer også forbudt samt forringelse af deres levesteder. Vurdering: Der er ikke kendt nogle særligt beskyttede arter i nærheden af matriklen. Vi vurderer derfor, at godkendelsen af aktiviteten ikke vil indskrænke eller forringe egnede levesteder for bilag IV-arter. Side 23

24 Påvirkning af terrestriske Natura 2000-områder Vurdering: Det nærmeste internationale beskyttelsesområde i forhold til virksomheden er habitatområderne nr. 250 Svanemosen, der ligger ca. 8 km fra det ansøgte projekt. Da der derfor ikke, som følge af virksomhedens aktiviteter, er risiko for negative påvirkninger af naturtyper eller levesteder for beskyttede arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområdet, har Kolding Kommune vurderet, at det ikke er relevant at foretage en konsekvensvurdering. Det er således Kolding Kommunes vurdering, at godkendelse af virksomheden ikke vil medføre væsentlig påvirkning med ammoniak af EFhabitatområder, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter. Kulturhistoriske hensyn diger og fortidsminder Der ligger beskyttede sten- eller jorddiger et stykke fra det ansøgte areal (Se bilag 7). På grund af afstanden, vil der ikke forekomme emissioner fra virksomhedens aktiviteter (støv, overfladevand, støj, røg), og det vurderes, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning fra virksomheden og dens aktiviteter. Der ligger ingen fortidsminder på eller op til det ansøgte areal. Vurdering af bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomheder, der forurener, skal ifølge miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker (best available techniques, BAT). Da denne godkendelse vedrører en virksomhed, hvis aktiviteter er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til Miljøstyrelsens bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, erstatter standardvilkårene de krav, der er en følge af BAT. Disse standardvilkår er udarbejdet, så de er repræsentative for de typiske virksomheder inden for en bestemt branche, og vilkårene er baseret på den bedst tilgængelige teknik inden for branchen. Side 24

25 Klagevejledning Hvad kan man klage over? Retslige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger. Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Hvem er klageinstans? Natur- og Miljøklagenævnet. Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål. Supportfunktionen kan kontaktes på e- mail [email protected] eller på telefon Hvad er klagefristen? Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, og det vil sige senest den 21. juni Hvad er lovgrundlaget? Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Hvad koster det at klage? Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen sendes først videre, når gebyret er betalt, og du endeligt har godkendt klagen. Søgsmålsfrist: Hvis en afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra modtagelsesdatoen. Med venlig hilsen Lisbeth Corvinius Kjærsgaard Kemiingeniør Side 25

26 Lovgrundlag m.m. Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 lov om planlægning Naturbeskyttelsesloven: Naturstyrelsens lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013 om naturbeskyttelse Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Nr. 669 af 18. juni 2014 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 16. december 2015 Bekendtgørelse om affald, nr af 18. december Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, nr af 21. december 2011 Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 408 af 1/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Støjvejledningen Ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr Orientering nr. 9, 1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Kolding Kommune: Regulativ for erhvervsaffald. Godkendelsesvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om godkendelse af listevirksomheder Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder Luftvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001 B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2002 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder Orientering nr. 9, 1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Habitatdirektivet: Rådets direktiv 92/43/EØF fra 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) er implementeret i dansk lovgivning via habitatbekendtgørelsen Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens 31 meddeles standardvilkår, da virksomhedens aktiviteter vurderes at være omfattet af listepunkterne: K203: Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 K212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 på bilag 1 eller listepunkt K 211. Side 26

27 Det vurderes at, at virksomheden ikke er omfattet af listepunkt 5.5 (se bilag 15). Kolding kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed. Sagsakter Ansøgning af den 28. februar 2016 samt svar på spørgsmål om materialet i perioden herefter. Miljøgodkendelsen af (behandling af jern- og metalskrot samt returpapir) Miljøgodkendelsen af (oplag af ikke-miljøbehandlede skrotbiler) Miljøstyrelsens afgørelse om ændret B-værdi vilkår af Vilkårsændring af om nye affaldsfraktioner og -mængder. Korrespondance med Region Syddanmark vedrørende indsatsområde Supplerende oplysninger analyser af jord Supplerende oplysninger materialer til bassin Udtalelser Der har ikke være udtalelser til udkastet til miljøgodkendelsen fra virksomhed, naboer og BlueKolding. Kopimodtagere af udkast til godkendelsen Uniscrap A/S, Ragn-Sells A/S: Stålvej 6, 6000 Kolding, [email protected] Kolding Forbrændingsanlæg Energnist A/S: Bronzevej 6, 6000 Kolding: [email protected] Blue Kolding: Kolding Åpark 3, 6000 Kolding: [email protected] Kopimodtagere til afgørelsen om miljøgodkendelse Uniscrap A/S, Ragn-Sells A/S: Stålvej 6, 6000 Kolding, [email protected] Kolding Forbrændingsanlæg Energnist A/S: Bronzevej 6, 6000 Kolding: [email protected] Blue Kolding: Kolding Åpark 3, 6000 Kolding: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening; lokal afd.: [email protected] Friluftsrådet, lokal afd.: [email protected] og [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund: [email protected] Sundhedsstyrelsen v/embedslægeinstitutionen Syddanmark: [email protected] Side 27

28 Bilagsoversigt: 1: Oversigtskort 1:4000 2: Luftfoto af matrikel 3: Oversigt over affaldsfraktioner 4: Placering af affaldsfraktioner, anlæg og belægningstyper 5: Funktionsområder i forhold til støjvilkår 6: Drikkevandsinteresser 7: Beskyttede diger 8: Beskyttet natur 9: Forsinkelsesbassin, ledningsføring 10: Kloakplan 11: Plan over hal med rensningsbokse 12: Vejbyggelinje 13: Standardvilkår som vurderes ikke-relevante 14: Ansøgningsmateriale. 15: Vurdering af listepunkt Side 28

29 Bilag 1. Oversigtskort af område. 1:4000 Side 29

30 Bilag 2: Luftfoto af plads Stålvej 6 og Bronzevej 7. Uniscraps område er markeret med rød streg. Side 30

31 Bilag 3a: Oversigt over rene affaldsfraktioner samt maskiner og anlæg Side 31

32 Bilag 3a: Rene affaldsfraktioner Affalds-fraktion Belægning SF, beton, asfalt Dæk 4 Ude Beton : Udtjente dæk Rustfrit stål 6, 8, 14 ude 6, 8, 14: beton. 8: SF : Jernholdigt metal : Jern og stål : Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele Aluminium 9, 13, 15, Ude, spåner 13,15,19: beton : Aluminium 19 under halvtag 9: SF Plast kofangere 10 Ude SF : Plastaffald Bly 12 Ude beton : Bly. Diverse metaller 16 I hal beton Kemikalier 17 under halvtag Kar på beton affald og råvarer Kemi i en container 28 Miljøcontainer Miljøcontainer Råvare på SF Jernspåner 22 container eller hal beton : Filspåner og drejespåner af jern Jern - usorteret og sorteret Shredder formateriale, metal Skillemetal: Sammensat metal Brændbart affald EAK 26, 29 udendørs beton : Jernholdigt metal : Jern og stål : Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele 32 Udendørs beton : Jernholdigt metal : Jern og stål : Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele 33 Udendørs beton : Jernholdigt metal : Jern og stål : Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele under halvtag. beton :Brændbart affald (brændstoffer udvundet af affald) Eller ude Placering oplagringsmåde Zink: 16 hal beton : zink Beton, tegl, keramik, mursten 34 Udendørs beton : Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under Pap og papir Ragn- Sells Ragn-Sells RS beton : Affald fra sortering af papir og pap beregnet til genbrug Plast Ragn- Sells Ragn-Sells beton : Plast Tanke, maskiner mm. Placering Belægning Dækmaskine 1 I hal beton Teknik, reservedele 2 I hal beton Dieseltank 3 under halvtag beton Containere, tomme 11 udendørs beton, sf Watercareanlæg 20 I hal beton Teknik, udstyr 23 I hal beton Teknik, værksted 24 I hal beton Teknik, lager 25 I hal beton Teknik, dele til saks 31 Udendørs beton, sf Saks 31 Udendørs beton Olietanke til spildolie fra spåner 16 I hal beton Vask af truck, kran mm. 17,18 udendørs beton Skæreplads 27 udendørs beton Alupresser 21 udendørs beton Side 32

33 Side 33

34 Bilag 3b: Oversigt over affaldsfraktioner med farlige stoffer Bilag 3b: Affaldsfraktioner, hvor der kan være farlige stoffer i. Affaldsfraktion Placering oplagringsmåde Belægning EAK Max. Mængde SF, beton, asfalt Tons Beton, tegl, keramik, mursten Olieforurenede materialer (kattegrus) Olierester fra egne maskiner Olie fra jernspåner 34 Udendørs beton : Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer. 16 Tønder beton : Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer 16 tromler, beton Mineralske, ikke-chlorerede motor-, gear- og smøreolier opsamlingskar og tanke 22 hal: tanke til olie beton i hal og pumpes op i tank i samme hal : Mineralske, halogenholdige skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) : Mineralske, halogenfrie skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) : Halogenholdige skæreolieemulsioner og -opløsninger : Halogenfrie skæreolieemulsioner og -opløsninger : Syntetiske skæreolier Kabel Batterier 5, 7 ude og inde. Containerne hvis der er olie på kablerne 18 Div mindre enheder i kasser i hal på beton beton : Kabler, bortset fra affald henhørende under : Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige stoffer beton : Ni-Cd-batterier : Kviksølvholdige batterier : Alkaliske batterier Andre batterier og akkumulatorer. Diverse 30 5 Akkumulatorer Biler til miljøbehandling Elskrot 18 under halvtag i beton : Blyakkumulatorer 30 kasser 21 udendørs beton : Udtjente køretøjer. 10 stk hal eller overdækket. I Beholder beton : Kasseret udstyr, som indeholder farlige dele 2), bortset fra affald henhørende under Lystofrør 16 Egnet kasse i hal beton : Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald 1 20 Metalrester med jord: rystejord 30 Udendørs i container. Overdækket. beton : Jord og sten indeholdende farlige stoffer. 20 Side 34

35 Bilag 4: placering af affaldsfraktioner og belægningstyper. Side 35

36 Side 36

37 Bilag 4a: Oversigt over presse, saks. mm. Side 37

38 Bilag 5: Funktionsområder i forbindelse med støjgrænser. Turkis: erhvervsområde Grøn: Område til fritidsformål Brun: Boligområde Gul: Område til offentlige formål Ingen farve: Landzone Ifølge Områdeplan 2: Harte/Munkebo er der planer for følgende områder: 0221-G1: Området anvendes som afskærmning med beplantning. Der kan etableres støjskærme langs motorvejen G1: Område med ekstensiv pleje og faunapassage og skråningsareal kan anvendes til afgræsning G1: Området anvendes som afskærmning med beplantning Side 38

39 Side 39

40 Bilag 6: Drikkevandsinteresser Lyseblå: Drikkevandsinteresser Ingen farve: Ingen drikkevandsinteresser Side 40

41 Bilag 7: Beskyttede diger Diger markeret med rød streg. Side 41

42 Bilag 8: Beskyttet natur Skraveret område: beskyttet natur. Et regnvandsbassin. Side 42

43 Bilag 9: Forsinkelsesbassin, ledningsføring Side 43

44 Bilag 10: Kloakplan Side 44

45 Bilag 11: Plan over hal med rensningsbokse Side 45

46 Bilag 12: Vejbyggelinje Side 46

47 Bilag 13: standardvilkår fra K203 og K212, som er vurderet ikkerelevante. 8. Containere med lette materialer så som papir, plast og lignende skal være lukkede eller overdækkede for at hindre, at materialer giver anledning til flugt. (fra K212: Ikke relevant, da det afleveres med det samme ved Ragn- Sells). 14. Giftigt og meget giftigt affald samt medicinrester skal opbevares forsvarligt i særskilt og aflåst skab eller rum forsynet med advarselsskilt. (Uniscrap har ikke giftigt affald) 15. Klinisk risikoaffald skal opbevares særskilt under lås. Vævsaffald, der ikke er konserveret, skal opbevares nedkølet. (Uniscrap har ikke klinisk risikoaffald) 18. Asbeststøv, støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende samt asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader og itugåede plader med cementbundne asbestfibre, skal i befugtet tilstand opbevares i egnet, lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den indeholder asbest. (Uniscrap modtager ikke asbest) 19. Hvis tankanlægget er placeret i en bygning, skal åndingsluft fra tanken føres via et udluftningsrør til det fri og mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. (Ikke nødvendigt da den står meget tæt på 2 porte til det fri) 19. Udendørs tanke skal: enten males, således at tankoverfladen har en samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst 70 %, eller isoleres, således at samme effekt opnås med hensyn til reduktion af temperaturafhængige emissioner fra tanken. (ikke relevante. Der er ingen affaldstanke udendørs, kun en dieseltank) Tankanlæg skal være placeret i tætte tankgårde uden afløb eller med afspærringsventil, hvor volumenet af den største tank maksimalt udgør 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Dette gælder dog ikke dobbelvæggede tanke. (Ikke relevant, da spildolietanken er dobbeltvægget) 20. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af det farlige affalds egenskaber (eksempelvis sammensætning, damptryk og lugt) kræve, at der etableres kulfilter på bestemte tanke. ] (ikke relevant for skæreolier) 21. Øvrige faste rørsystemer og slanger, som anvendes til farligt affald, skal være tætte, i god vedligeholdelsestilstand og korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den type Side 47

48 affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles. (der er ikke rørsystemer til spildolietanken. Ikke relevant) 22. Inden ibrugtagning af stationære tankanlæg og øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal dokumentation for anlæggenes, rørenes og slangernes tæthed fremsendes til tilsynsmyndigheden. Ikke relevant for spildolietanken, som står indendørs uden rørsystemer). 23. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en vurdering af det enkelte stationære tankanlægs tilstand fastsætte individuelle sløjfningsterminer for specifikke tankanlæg eller dele heraf. ] (Ikke relevant) 24. Alle rør til farligt affald, som er under plads- eller gulvniveau, skal være ført i en rørgrav, der giver mulighed for inspektion af rørene. (Ingen rør til og fra spildolietank) 27. Relevante afspærringsventiler i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner beliggende i ikke- overdækkede arealer skal være lukkede, når der håndteres farligt affald, fyringsolie eller motor- brændstof i det tilhørende område, og indtil eventuelt spild er fjernet. (ikke relevant. Ingen ventiler i forbindelse med spildolietanken) 33. Afkast fra rum- og procesudsug skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af omhældte mæng- der og det farlige affalds egenskaber, såsom sammensætning, damptryk og lugt, kræve, at der etableres et egnet filter, som f.eks. kulfilter, på specifikke afkast fra udsug fra arbejdspladser, hvor der sker sammenhældning eller blanding af farligt affald ] (Ingen afkast pt. heller ikke på hal med rensningsanlæg) 12. Bygningsaffald med cementbundne asbestfibre skal håndteres forsigtigt, så det ikke beskadiges og kan afgive asbeststøv. Såfremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelser, skal det i befugtet tilstand opbevares i egnet lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den indeholder asbest. Det må ikke omlastes før borttransport. (De får ikke asbest ind) 9. [Godkendelsesmyndigheden kan med henblik på at forhindre lugtgener fastsætte vilkår om maksimal opbevaringstid, om oplagringsmåde og om omlastning og komprimering af dagrenovationsaffald og haveaffald. ] (K212: Ikke relevant. Der modtages ikke haveaffald og dagrenovation.) 11. Såfremt der er afkast til det fri fra sikkerhedsmakulering, presning, balletering eller neddeling af papir, pap, plast eller datamateriale, skal det forsynes med et filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for Side 48

49 papirstøv på 10 mg/normal m3. Før filtret tages i brug, skal virksomheden indhente følgende leverandøroplysninger: Dokumentation for at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den krævede emissionsgrænseværdi. Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret. Oplysningerne skal opbevares på virksomheden og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Filtret skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med filterleverandørens anvisninger. Kontrol af filtret skal dog altid som minimum omfatte en visuel kontrol hver tredje måned af dets korrekte funktion. (K212. Ikke relevant. Den aktivitet har Uniscrap ikke.) 44. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at bestemte farlige affaldsfraktioner: opbevares på befæstet areal eller opbevares uden særskilt opsamling af overfladevand fra ikkeoverdækkede arealer, hvis der ikke er risiko for afgivelse af forurenende stoffer fra det farlige affald til omgivelserne. Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 14 og 15, eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, hvis dette ikke er tilladt efter elektronikaffaldsbekendtgørelsen. ] (ikke nødvendigt) 46. Arealer, hvor der sker omlastning til og fra tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne, skal, uanset vilkår 44, være indrettet som et afgrænset, tæt opsamlingsområde med hældning mod grube, brønd eller lignende opsamlingsbassin uden afløb eller med afspærringsventil og med en samlet opsamlingskapacitet på minimum 5 m 3. (Ikke relevant for Uniscrap) 48. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt henstår 5 cm regnvand i bunden. Når tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes affald, fyringsolie eller motorbrændstof til og fra tanken(ene). (Ikke relevant. Ingen tankgårde.) 49. Rengøringspladser for emballager, køretøjer mv., der har indeholdt farligt affald, skal være indrettet på en tæt belægning med opkant og anden nødvendig afskærmning, således at farligt affald, vaskevand, eventuelle rengøringsvæsker samt aerosoler mv. ikke spredes uden for rengøringspladsen. Rengøringspladsen skal være indrettet med hældning mod grube eller lignende tæt opsamlingsbassin. (Der skylles køretøjer ved hallen pt. Der er ingen opkant. Det er ikke nødvendigt, når der ikke anvendes rengøringsmidler) 16. Virksomheden må ikke modtage skrot, der på forhånd vides at indeholde farligt affald eller flydende olie. Dog må transformatorer og spåner mv. med indhold af olierester eller køle- og smøremidler o. lign. modtages, oplagres og afsendes i tætte, overdækkede containere eller beholdere. Disse containere eller beholdere kan stå uafdækket indendørs. (K212: Ikke relevant, for de må gerne modtage farligt affald.) Side 49

50 21. Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra inert affald, må kun opbevares og håndteres på befæstet areal med kontrolleret afledning af nedbør. [Hvis virksomheden er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og myndigheden vurderer, at grundvandsmagasinet er særligt sårbart, skærpes vilkåret således, at det befæstede areal skal være etableret med en tæt belægning. ] (K212: Ikke OSD i området). 22. Have- og parkaffald må kun oplagres og neddeles på et befæstet areal med fald mod afløb eller sump. Have- og parkaffald skal bortskaffes og arealet ryddes for have- og parkaffald og saft fra samme mindst 1 gang pr. uge i sommerhalvåret. (K212: ikke relevant. Ingen have- og parkaffald). 24. Vaskepladsen skal være befæstet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af afløbsvandet. (K212: der vaskes uden for hallen. Det løber til rensning. Ligner vilkår 49) 28. Tidspunkter for vedligeholdelse og servicering af filter, herunder udskiftning af filterposer. (K212: Ikke relevant, ingen filterposer) Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner jf. vilkår 4. Oplysningerne indføres i journalen. (K212. Vi er ikke interesserede i en særskilt journal om oplagsmængder af ikke-farligt affald. På tilsyn kan mængderne fremvises i computersystemet) Side 50

51 Bilag 14: Ansøgningsmateriale. Journaliseret særskilt i miljøgodkendelsessagen af pladshensyn. Side 51

52 Bilag 15: Vurdering af listepunkt Bilag 2 aktiviteter K 203 Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af eller punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg. K 212. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af punkt 5.5 på bilag 1 eller punkt K 211. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af punkt 5.1 d i bilag 1 eller punkt K 211. Bilag 1 aktiviteter 5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter: a) Biologisk behandling. b) Fysisk-kemisk behandling. (rystning af jord) c) Blanding forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. d) Rekonditionering forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. e) Genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler. f) Genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser. g) Regenerering af syrer eller baser. h) Nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse. i) Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer. j) Genraffinering eller andre former for genbrug af olie. k) Deponering i overfladevand Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: Ikke-relevant for Uniscrap, da de ikke er forbrændingsanlæg a) For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) b) For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. c) For farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. (s) Side 52

53 5.3. Ikke relevant. Nyttiggørelse, ikke bortskaffelse (a) og ikke shredder (b) a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand 1): Uniscrap bortskaffer ikke de nyttiggør. i) Biologisk behandling. ii) Fysisk-kemisk behandling. iii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iv) Behandling af slagger og aske. v) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikkefarligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) Uniscrap har ikke en shredder, og en saks er ikke en shredder? Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. Ikke relevant Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald 2), som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s) Ikke relevant, da de ikke deponerer Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af punkt 5.4, i afventning af en af de i punkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres. Konklusion: Side 53

54 Samlet set må der ifølge 5.5 være en samlet kapacitet på max. 50 tons farligt affald (på pladsen), af de typer, som er nævnt i 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6. Men man må kun have kapacitet af de typer, som er nævnt i 5.1 på max. 10 tons/dag. Uniscrap kan max. have 20 tons rystejord ad gangen (i en container). De anslår ca. at de modtager ca. 500 tons pr. år, hvilket er 500 tons/220 dage = 2,3 tons/dag. Begge max. grænser er dermed overholdt i henholdsvis 5.1 og , 5.3, 5.4 og 5.6 er ikke relevante listepunkter i denne sag. Den sidste del af teksten i 5.5 overtrumfer alle andre regler: hvis det farlige affald kun midlertidigt opbevares, mens det venter på indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres, så gælder der ingen max. grænser. Det betyder: Hvis rystejorden kun venter på at blive sendt til RGS90, så er oplaget helt ude af bilag 1 og diverse beregninger. Det vurderes, at Uniscrap hører under K203 og K212. Side 54