Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform

Transkript

1 Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform behovsbeskrivelse. Høringsversion. Opdateret Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Baggrund og strategiske overvejelser for anskaffelse af en tværgående sundhedsplatform Nationale strategier... 4 Den nationale strategi for digital velfærd... 4 Standardisering og rammearkitektur inden for sundhedsvæsenet... 4 Standardisering og rammearkitektur i det offentlige Danmark generelt... 5 Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Sundhedsdata mange steder Kommunikation og koordination Telemedicin og telesundhed Udvikling af ny funktionalitet og brug af Open Source Opsummering af fremtidens behov Begrebsanvendelse Generelle begreber Slutbruger Administrator Tilbudsgiver Ordregiver MDM SOFD CPR Broker Begreber og forkortelser som relaterer til den tværgående sundhedsplatform og sundheds it EOJ EOS FMK Kontekstdata Side 1

2 Måledata API Begreber og forkortelse for relaterer til it- og sundhedsarkitektur IHE XDS HL PHMR Continua Health Alliance Beskrivelse af den ønskede løsning Generelt Brugere af løsningen Adgangskontrol og visning af data Definition af sundhedsdata Ejerskab til data Placering af sundhedsdata Modulær opbygning Beslutningsstøtte og overblik Brugergrænseflade Kommunikationsmuligheder Kalender Brugsstatistik Performance Åben platform Anvendelse af platformen projekter i Konceptuel model for tværgående sundhedsplatform Syddjurs Kommunes IT-Arkitektur og standarder Arkitektur konceptet Konceptuel gennemgang af Service Center og Datalager Den tværgående sundhedsplatform Forretningsarkitektur & Roadmap Bilagsoversigt Use-cases Arkitektur pejlemærker fra Region Midtjylland Side 2

3 4.3. SOFD Syddjurs Kommunes MDM Side 3

4 1. Baggrund og strategiske overvejelser for anskaffelse af en tværgående sundhedsplatform Nationale strategier Der findes i dag en lang række at forskellige nationale strategier, rammebetingelser og anbefalinger som har til opgave dels at kvalitetssikre den digitale udvikling i det offentlige Danmark og dels at kvalitetssikre udbredelsen og anvendelsen af velfærdsteknologi. Inden for sundheds- og ældreområdet er der bl.a. sat fokus på hvordan man teknologisk understøtter Det nære sundhedsvæsen med det som KL har betegnet Telesundhed, hvor Kl definerer telesundhed på denne måde: Kommunerne bruger telesundhed som et værktøj til realisering af visionen i det nære sundhedsvæsen om at bringe forebyggende, behandlende og rehabiliterende aktiviteter tættere på borgeren. Dette gælder såvel i tilknytning til det somatiske som det psykiatriske område. Her nedenfor vil der blive sat fokus på fire elementer som vurderes at have størst indflydelse på Syddjurs Kommunes valg af tværgående sundhedsplatform. Den nationale strategi for digital velfærd Den nationale strategi for digital velfærd 1 sætter sammen med en række andre fællesoffentlige strategier (se bl.a. boksen til højre), retningen for hvor den digitale udvikling på ældre og sundhedsområdet, går hen. Strategien indeholder 3 hovedområder som specifikt retter sig mod netop ældre og sundhedsområdet. Det drejer sig om Udbredelse af Telemedicin i hele landet, Effektivt samarbejde på sundhedsområdet & Velfærdsteknologi i pleje og omsorg Figur 1: Nationale strategier vedrørende sundheds it. Som det skrives i den nationale strategi for digital velfærd så ønsker man at effektive digitale velfærdsløsninger hurtigere gøres til standard. Ikke undtagelser. Standardisering og rammearkitektur inden for sundhedsvæsenet Måden man ønsker at gøre det på er bl.a. beskrevet af 2, som har beskrevet hvilke standarder inden for dataudveksling, datakategorisering m.m. som skal anvendes, for at det overhovedet er muligt at realisere intentionerne i de nationale strategier. Grundlæggende baseres de danske standarder på den internationale HL7 standard. 1 Den nationale strategi for digital velfærd (link til strategien) 2 NSI ( National Sundheds-it ) Side 4

5 De danske regioner har ligeledes besluttet sig for at følge anbefalingerne fra NSI og har nu ikke kun defineret en it arkitektur for sundheds-it, men også en forretningsarkitektur som på sigt bl.a. betyder at alle sundhedsdata ejes af borgeren og forvaltes af det offentlige. For at det kan muliggøres skal alle myndigheder inden for sundhedssektoren leve op til HL7 standarderne. Det er således også en betingelse som gør sig gældende for Syddjurs Kommune, hvis vi på sigt skal kunne høste gevinsterne af de investeringer som laves i digitale løsninger på ældre og sundhedsområdet. Det skal her bemærkes at den nationale strategi for digital velfærd også omhandler socialområdet og beskæftigelsesområdet. Begge områder har mange snitflader til sundhedsområdet og i mange kommuner er for eksempel visitation, hjælpemidler og socialpsykiatri ( bostøtte ) organiseret sammen med sundhedsområdet. Alle tre områder leverer mange ydelser til borgere i eget hjem og har et stort kommunikationsbehov med borgeren. En del borgere modtager ydelser fra alle tre områder og har løbende kontakt til medarbejdere fra alle tre områder. I dag deler man for eksempel ikke journaloplysninger og kalender for borgeren digitalt på tværs af fagområderne og borgeren modtager ikke en digitalt koordineret indsats de forskellige fagområder imellem. Standardisering og rammearkitektur i det offentlige Danmark generelt Kigger man på de anbefalinger som kommer fra digitaliseringsstyrelsen 3 og som danner grundlaget for arbejdet med udvikling af fremtidens offentlige it løsninger som skal følgende principper følges: Sammenhængende it: Data skal kunne tilgås, udveksles og anvendes hvor det giver mening. For eksempel i en digital samarbejdsbog og på sundhed.dk og til grafisk visning af en borgers blodtryk uanset, om det er borgeren eller den praktiserende læge som har foretaget målingen. Genbrug: Data skal kun oprettes en gang og ændringer skal automatisk fordeles. Et eksempel på det er FMK. Byg til forandring: Hvis man skifter et system ud eller tilføjer nye, så kan man nemt og hurtigt komme i gang og der skal ikke ske store datakonverteringer eller udvikles en masse snitflader mellem systemerne. Løsningerne skal hurtigt kunne tilføjes ny funktionalitet. Flere leverandører: Kommunerne kan til enhver tid vælge den leverandør som leverer den bedste løsning til pengene og vi vil have et marked, hvor vi til enhver tid kan vælge mellem flere løsninger. Det giver bedre priser og bedre løsninger hvis der er et sundt konkurrencepræget marked. Driftsstabilitet: Løsningerne skal være pålidelige og sikre. Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Den sidste nationale strategi som skal nævnes her er Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Den består af 22 initiativer som skal være realiseret i Et 3 Digitaliseringsstyrelsen (link til arkitektur og standarder) 4 Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet (link til strategien) Side 5

6 udpluk af de 22 initiativer som har direkte konsekvens for den kommunale opgave er vist i boksen nedenfor. En del af initiativerne løses nationalt, men Syddjurs kommune vil for eksempel selv skulle realisere punkt 1.6, 2.3 og 2.5 og skal være klar til at indgå i punkt 3.3. Det kræver nye og anderledes løsninger end i dag, både digitalt og organisatorisk. 1.5 Sundhedsjournalen digital adgang til sundhedsoplysninger for borgere og klinikere 1.6 Kommunikation mellem borger og sundhedsvæsen skal gøres digital 2.3 Effektive digitale arbejdsgange i kommunerne 2.4 Udbredelse af Fællessprog III 2.6 Forbedret samarbejde med praksissektoren gennem nyt sygesikringssystem 3.3. Digital understøttelse af relevante arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet 1.2. Sundhedsdata mange steder I dag findes sundhedsdata om borgerne mange steder. I kommunerne i elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), i regionerne i elektroniske patient journaler (EPJ), i lægehusenes praksissystemer og i diverse borgernære telemedicinske løsninger til opsamling af for eksempel blodtryksmålinger og iltmætning (se Figur 5). Samtidig opleves at de ældre borgere ofte har en eller flere diagnoser som kræver forskellige tiltag, kronikere har ofte mere end én kronisk lidelse og mange borgere som har kontakt til sundhedsvæsenet har også kontakt til beskæftigelsesområdet og socialområdet. Scenariet er skitseret i Figur 2. KOL Diabetes Plejehjem Funktionsnedsættelse Genoptræning Telesundhed ECT... Figur 2: Der er mange datakilder til fremtidens sundhedsplatform Det er derfor væsentligt at medarbejdere som arbejder med disse borgere hurtigt og let kan få adgang til de relevante oplysninger om borgerene. I dag har man i Syddjurs Kommune næsten udelukkende adgang til sundhedsdata som findes i kommunens omsorgssystem Avaleo. Da Avaleo kun er et af mange databærende systemer og antallet stiger i fremtiden, er der i princippet tre forskellige løsningsmuligheder: 1. Medarbejderne har adgang til mange systemer og skal vide hvor de forskellige informationer om en borger findes. Side 6

7 2. Medarbejderen har adgang til alle data om en borger fra alle systemer i Avaleo og medarbejderen skal kun kigge her for at finde de forskellige informationer. 3. Medarbejderen har adgang til alle data om en borger via en integrationsplatform som overholder NSI s datastandarder og viser information fra alle systemer inklusivt Avaleo. Fra løsningen kan dykkes ned i datakilderne hvis de bagvedliggende systemer tillader det. Løsning 1. er uhensigtsmæssig da den ikke giver medarbejderen et hurtigt overblik over borgeren og medarbejderen skal skifte mellem systemer hele tiden, med de ulemper der indlysende er ved det. Løsning 2. giver umiddelbart medarbejderen et overblik, men der er ingen at de EOJ systemer som findes i dag som lever op til de anbefalinger som NSI har beskrevet og ingen af dem heller ikke Avaleo er i dag i stand til at præsentere information fra andre datakilder eller systemer. Der vil derfor skulle investeres i at få udviklet systemspecifikke snitflader til alle de øvrige datakilder og efterfølgende til at vedligeholde dem for at løsning 2. kan realiseres. Løsning 3. giver medarbejderen et overblik over information om borgeren, i det omfang datakilderne overholder NSI s datastandarder. For at løsning 3. kan realiseres skal der laves snitflader til Avaleo. De fleste nye telemedicinske løsninger bygges så de lever op til NSI s anbefalinger og det er også målsætningen for Region Midt at de hurtigst muligt kan levere sundhedsdata som lever op til NSI s anbefalinger Kommunikation og koordination Udover dataudveksling og datatilgængelighed som er berørt ovenfor, vil der i fremtiden være et stort behov for at både borgere og medarbejdere kan tilgå en borgerkalender funktion, hvor aktiviteter som relaterer til borgeren fremgår. Det kan være møder med kommunale medarbejdere, men også aktiviteter som hjemmetræning og at man skal huske at tage sin medicin kl Kommunikationskanaler som video og beskedtjenester skal være tilgængelige og let anvendelige. Det skal være muligt for både medarbejdere og borgere at se om hinanden er tilgængelige og det skal for eksempel være muligt for borgere som er blevet udstyret med for eksempel en kommunal tablet PC, med et tryk på en knap på skærmen at foretage et videoopkald til en sundhedsmedarbejder i kommunen. Ingen af de løsninger som findes i kommunen i dag løser disse behov. Det skal har bemærkes at socialpsykiatrien (Bostøtten) i Syddjurs Kommune, i et par år har forsøgt sig med videosamtale med borgere og har udstyret borgere med en tablet pc. Deres erfaring er, at de mangler en platform som enkelt og let samler og præsenterer information for medarbejdere og borgere og gør brugen af for eksempel videokommunikation let og brugervenlig for borgerne. Samme behov vil gøre sig gældende inden på ældre og sundhedsområdet, når telemedicinske løsninger tages i brug Telemedicin og telesundhed Netplan Care har lavet en klassificering af velfærdsteknologiske løsninger (se Figur 3) som giver en godt billede af hvilke typer at telemedicinske løsninger, der er i spil i den velfærdsteknologiske verden i dag. Side 7

8 1) Den sundhedsfaglige medarbejder. Eksemplificeret ved at hjemmesygeplejen udstyres med bærbare computere eller mobile omsorgsløsninger som gør at de kan arbejde i marken lige som på kontoret. 2) Telemedicin intraorganisatorisk. For eksempel brug af videosamtale mellem medarbejdere inden for kommunen eller centralisering af databehandling af observationer fra tidlig opsporing i et vagtkontor. 3) Telemedicin interorganisatorisk. For eksempel udskrivningskonferencer på video eller deling af måledata mellem kommune, sygehus og praktiserende læge. Figur 3: Klassifikation af velfærdsteknologiske løsninger. Reference - Netplan Care. 4) Telemedicin med et ben hos borgeren. For eksempel KOL kuffert, telemedicinsk sårvurdering eller hjemmetræningssystem. 5) Borgernær velfærdsteknologi. Loftlifte, støvsugerrobotter, måling af blodsukker hos diabetikere uden deling af data med sundhedsvæsenet. Som modellen viser, er det kun de tre midterste typer (type 2, 3 & 4) som reelt kan betegnes som telemedicinske løsninger. For at kunne understøtte de tre typer er det nødvendigt at Syddjurs Kommune dels etablerer en teknisk infrastruktur i form af netværksmæssig adgang til data og en systemmæssig adgang til data og en organisatorisk infrastruktur som understøtter de nye måder at arbejde på. Den tekniske infrastruktur er ved at blive bygget, dels via Sundhedsnettet og via de standarder som NSI anbefaler. For at understøtte den organisatoriske infrastruktur og de nødvendige forandringer, som er en naturlig følge af at indføre nye intra- og interorganisatoriske arbejdsgange og samarbejdsrelationer og gøre borgerne til aktører i deres eget sundhedstilbud, er det nødvendigt at man har én it platform og som kan give både sundhedspersonale og borgere adgang til de samme informationer og telemedicinske løsninger Udvikling af ny funktionalitet og brug af Open Source Erfaringer med bl.a. proprietære it løsninger, meget smalle monofunktionelle løsninger og meget langsommelige og dyr udvikling af ny funktionalitet gør, at Syddjurs kommune ønsker at fremtidens tværgående sundhedsplatform skal baseres på Open Source (se boksen om OS2 på næste side). Side 8

9 I dag er der for eksempel ingen af de tre etablerede omsorgssystemer som er lever op til de anbefalinger som NSI og Digitaliseringsstyrelsen har lavet, mens en stor del af de nyudviklede telemedicinske løsninger som findes på markedet i dag gør. Det skal her bemærkes at både Telecare Nord projektet som omfatter hele Nordjylland eller KIH projektet på Sjælland, som de suverænt største telemedicinske projekter i Danmark begge er bygget på Open Source. At bygge løsninger i Open Source, betyder bl.a. at kommunens egne udviklere kan bygge ny funktionalitet og at vi kan dele vores løsninger med andre kommuner og vice versa og at vi i mange tilfælde kan vælge leverandører som ikke skal tjene penge på hverken vores data eller løsningen i sig selv, men på det samarbejde vi har med dem om at bygge og drive løsningerne. Jo bedre løsninger der bygges, jo mere arbejde til leverandørerne. Syddjurs Kommune er en af de mest aktive kommuner i Danmark, når det handler om at udvikle og anvende løsninger baseret på Open Source og Syddjurs Kommune er en af hovedkommunerne bag OS2, som er et fællesoffentligt udviklingsfællesskab for Open Source. Se mere ved at klikke på dette link. OS2 udtrykker det på følgende måde: At skabe og dele relevante digitale løsninger og resultater i det offentlige til gavn for borgerne. At skabe og dele udviklingskraft og blive en del af relevant udvikling i andre fællesskaber. At opretholde det juridiske ejerskab til den kildekode, content og dokumentation som fællesskabet får udviklet eller som fællesskabets medlemmer donerer til OS2. At agere åbent og fremme Open Source og Open Content. At frigøre informationer og systemer og synliggøre viden og placere dem i en kontekst, der giver mening for medarbejdere og borgere. Billigere digitale løsninger Opsummering af fremtidens behov Nationale strategier: Stil krav om brug af nationale standarder for sundhedsdata. Vær forberedt på at telemedicinske løsninger i stor stil udrulles i hele landet. Vær forberedt på et øget tværsektorielt samarbejde omkring borgerne. Vær forberedt på øget borgerinddragelse. Sundhedsdata mange steder: Sundhedsdata om borgeren findes mange steder og ikke kun i kommunens omsorgssystem. Sundhedsdata skal kunne tilgås og anvendes af både borgere og medarbejdere overalt i sundhedsvæsenet. Kommunikation og koordination: Stor inddragelse af borgeren i egen behandling og behov for at kunne interagere med borgeren uden at være fysisk tilstede når borgeren for eksempel er i egen bolig. Behov for overblik over borgerens aftaler med sundhedsvæsenet. Behov for let og enkelt at få overblik over informationer og sundhedsdata om borgeren for sundhedspersonalet. Telemedicin og telesundhed: En skov at telemedicinske løsninger i fremtiden kræver at den tekniske infrastruktur er klar til at opsamle og dele telemedicinske data og da borgeren ikke skal have en skov af compu- Side 9

10 tere og tablet computere, så kræver det at Syddjurs kommune anskaffer en tværgående sundhedsplatform som kan kobles sammen med de mange forskellige behov som opstår i fremtiden. Udvikling af ny funktionalitet: En tværgående sundhedsplatform som baserer sig på Open Source og som overholder de nationale anbefalinger til standardisering af data m.m., giver Syddjurs kommune mulighed for hurtigt at få tilpasset og udviklet ny funktionalitet, som kommunen i øvrigt kan dele med andre kommuner i landet. Kort opsummeret bliver der i fremtiden behov for at have en tværgående sundhedsplatform, som kan anvendes af både medarbejdere og borgere. Platformen skal kunne tilpasses det aktuelle behov for borgeren og medarbejderen. Platformen skal understøtte nationale standarder for dataudveksling af både dokumenter, måledata og billeder. Platformen skal giver både medarbejdere og borgere overblik og hurtig og nem adgang til de relevante informationer og aktuelle telemedicinske redskaber og måleudstyr. Side 10

11 2. Begrebsanvendelse Nedenfor er defineret forskellige begreber som anvendes i denne kravspecifikation. Begreberne er defineret som ordregiver forstår dem. Hvis tilbudsgiveren har en væsentligt anderledes begrebsanvendelse, skal dette fremgå af tilbudsgiverens løsningsbeskrivelse Generelle begreber Slutbruger Almindelig bruger af den tværgående sundhedsplatform. En slutbruger kan være mange forskellige typer af medarbejdere. En typisk kommunal slutbruger kan være: En sagsbehandler i et jobcenter som arbejder med flexjob En sosuassistent eller - hjælper En hjemmesygeplejerske En visitator af hjælpemidler og hjemmepleje En socialpædagog i socialpsykiatrien Hertil kommer en række borgere som modtager sociale og/eller sundhedsydelser fra kommunen. Typiske modtagere af ydelser er: Borgere som modtager hjemmehjælp og/eller hjemmepleje Borgere som modtager besøg af hjemmesygeplejen Borgere med kroniske sygdomme (både somatisk og psykisk) Borgere som er i genoptræning og/eller vedligeholdende træning Pårørende til borgere som modtager ydelser fra kommunen Administrator Bruger med særlige administrative opgaver, der ligger udover den anvendelse som en slutbruger har, men som er nødvendige at varetage for ordregiver. En administrator vil typisk være medarbejder i kommunen. Tilbudsgiver Virksomhed som svarer på denne kravspecifikation. Ordregiver Syddjurs Kommune. MDM Master Data Management. SOFD Syddjurs Kommunes MDM løsning. CPR Broker Open source komponent til cpr opslag. Læs yderligere her: Side 11

12 2.2. Begreber og forkortelser som relaterer til den tværgående sundhedsplatform og sundheds it EOJ Elektronisk Omsorgs Journal. Syddjurs Kommune s EOJ leveres af Avaleo ( I daglig tale betegnes løsningen for Avaleo, men den består i realiteten af en suite af 4 produkter. EOS Et it system til EOJ kaldes for EOS Elektronisk Omsorgs System. FMK Fælles Medicinkort. Kontekstdata Journalnotater og anden tekstbaseret information, herunder diverse skemaer. Måledata Automatiske og/eller manuelle registreringer af målinger. For eksempel blodtryksmålinger eller temperatur. API Application Programming Interface Begreber og forkortelse for relaterer til it- og sundhedsarkitektur IHE IHE er en professionel sammenslutning af sundhedssektorens industri og fagpersoner, der har til formål at optimere anvendelsen af software til deling af sundhedsrelateret data. IHE promoverer og koordinerer arbejdet med etablering af fælles standarder som DICOM og HL7, som begge er standarder udviklet specifikt til klinisk anvendelsen. XDS XDS (Cross-Enterprice Document Sharing) er skabt i IHE sammenhæng og skal være kernen i opsamling af sundhedsrelateret måledata i Syddjurs Kommune. I denne kravspecifikation anvendes termen XDS Syddjurs. XDS Syddjurs er et XDS-Affinity Domain, som består af et XDS Repository og et XDS Registry. Et XDS-Affinity Domain er der ofte flere XDS Registies til kun én XDS Repository, men XDS Syddjurs indeholder én af hver. HL7 HL7 (Health Level Seven) er en international standard til håndtering af data i sundhedssektoren. I Syddjurs Kommune vil der blive anvendt HL7 CDA R2 Level 3 som standard, hvilket i udbudsmaterialet blot er beskrevet som HL7. HL7 skal være dén centrale standard, der definere samarbejdet mellem de forskellige platforme, løsninger og datalagre, der har relation til den tværgående sundhedsplatform. Side 12

13 PHMR PHMR (Personal Healthcare Monitoring Report) er en dokumentstandard, der er udviklet i HL7 regi og som anvendes til sundhedsrelateret data. Syddjurs Kommune ønsker borgernes sundhedsrelaterede data struktureret efter PHMR standarden. Via nedenstående links kan man læse mere om danske anvendelser og fortolkninger af PHMR. KIH: Medcoms PHMR: Continua Health Alliance Continua Health Alliance er en non-profit organisation med over 200 tilsluttede virksomheder, der har interesser i sundhedssektoren. Continua Health Alliance leverer en række standarder indenfor end-to-end forbindelser mellem enheder og services i forbindelse med opsamling af sundhedsrelateret måledata. Syddjurs Kommune ønsker at anvende standarder i Continua Health Alliance regi i forbindelse med hjemmemonitorering, herunder også måleenheder der er certificeret af Continua Health Alliance. Side 13

14 3. Beskrivelse af den ønskede løsning 3.1. Generelt Den tværgående sundhedsplatform skal kunne tilgås og anvendes på mange forskellige platforme, som for eksempel en pc, en tablet computer og en smartphone. Den skal fungere som samarbejdsplatform mellem borgere som modtager sundhedsydelser og kommunens medarbejdere. Den tværgående sundhedsplatform skal give borgeren en samlet indgang til kommunen og til sine egne sundhedsdata og aftaler med kommunen. Platformen skal bruges til at opsamle og vise telemedicinske data om borgeren. Den skal give medarbejderen et samlet overblik over informationer om borgeren fra både kommunens omsorgssystem og andre databærende systemer. Det skal bl.a. være muligt at føre videosamtale, skrive tekstbeskeder, hente og skrive journalnotater, vise aftaler, tjekke medicin, registrere målinger, udfylde skemaer, se træningsvideoer m.m. fra den tværgående sundhedsplatform. Alt sammen fra en enkel brugergrænseflade, som er designet med letforståelige knapper og som let kan tilpasses den enkeltes brugers behov Brugere af løsningen Den tværgående sundhedsplatform kommer til at blive anvendt af et bredt spektrum af brugere. Det er både ansatte i kommunen og borgere. Kommunale brugere kan være medarbejdere fra mange forskellige fagområder for eksempel socialområdet, sundhedsområdet, ældre og hjemmeplejen. Følgende faggrupper påtænkes at anvende løsningen: Sosuassistenter og hjælpere Sygeplejersker Fysio- og ergoterapeuter Visitatorer Socialpædagoger Socialrådgivere Der er potentielt op til 1000 medarbejdere som på sigt kan komme i betragtning som brugere af løsningen. Den tværgående sundhedsplatform vil også blive anvendt af borgere. Det kan for eksempel være borgere som har en kronisk sygdom, deltager i et genoptræningsforløb, som har en psykisk lidelse eller som bor i et kommunalt pleje- og/eller botilbud. Der er potentielt flere tusinde borgere som kan komme til at anvende platformen. Der er ca indbyggere i Syddjurs Kommune. Den tilbudte løsning skal altså enten være skalerbar i forhold til antal brugere af løsningen eller være dimensioneret til det fra starten af Adgangskontrol og visning af data Borgere skal kunne se egne data, men må ikke se andres data. Det skal være muligt for borgere at give pårørende og kommunale medarbejdere adgang til at se data de selv har skabt i platformen, via en integreret Side 14

15 samtykke funktionalitet og pårørende skal kunne tildeles en rolle som digital værge for borgeren. Borgerens adgang til den tværgående sundhedsplatform skal være begrænset af et brugernavn og en adgangskode. Pårørende skal kunne se data fra den eller de borgere som har givet dem rettighed til det. En pårørendes adgang skal være begrænset af et brugernavn og en adgangskode Stamdata som for eksempel navn og adresse på borgere og pårørende skal kunne hentes via et cpr opslag. Hvis borgeren allerede er findes i kommunens omsorgsjournal ønskes udviklet en integration således at borgeren kan hentes herfra. Medarbejdere skal kunne se data for de borgere som er i et forløb med kommunen. Det skal være muligt for medarbejdere at se lister over borgere i løsning og at søge borgere frem i løsningen. Medarbejderadgang skal være begrænset af brugernavn og en adgangskode. Oprettelse af medarbejdere skal ske via import fra enten Syddjurs Kommunes MDM (SOFD), fra Syddjurs Kommunes Microsoft Active Directory eller fra Syddjurs Kommunes omsorgsjournal (Avaleo). Administration af medarbejder stamdata skal ske automatisk på daglig basis, baseret på information fra enten Syddjurs Kommunes MDM (SOFD), fra Syddjurs Kommunes Microsoft Active Directory eller fra Syddjurs Kommunes omsorgsjournal (Avaleo) Definition af sundhedsdata Den tværgående sundhedsplatform i Syddjurs Kommune skal kunne håndtere sundhedsdata af forskellige karaktere og oprindelse. Syddjurs Kommune har defineret fire grupper af data, som er nærmere beskrevet nedenfor. Måledata: Først og fremmest skal den tværgående sundhedsplatform håndtere måledata. Måledata er opdelt i to primære grupper, nemlig klinisk funderet måledata og observerende måledata. Det klinisk funderede måledata er sundhedsrelateret data, der er målt på borgeren, som for eksempel blodtryk, højde og vægt. Disse måledata er enten overført til den tværgående sundhedsplatform via manuel indtastning eller automatisk via en måleenhed, der er Continua Health Alliance certificeret. Observerende måledata bygger på konkrete observationer fra medarbejder, der anvender den tværgående sundhedsplatform til at aflevere oplysningerne. Kontekstdata: Den tværgående sundhedsplatform skal også håndtere kontekst data. Kontekstdata er data der omhandler borgeren, som for eksempel iværksatte handleplaner, døgnrytmeplaner eller stamdata. Det vil sige, at kontekstdata er journalbaserede data, som er forankret i et af kommunens fagsystemer. Kontekstdata er med til at give et helt billede af borgeren, sammenholdt med måledata. Video og billeder: Det er væsentligt, at den tværgående sundhedsplatform kan håndtere visningen af billedmateriale til medarbejdernes kliniske arbejde med borgerne, både indenfor sårbehandling, vejledninger og genoptræning. Det kan dermed være billedmateriale, som er generet via andre medier end den tværgående sundhedsplatform, som blot skal vise relevant billedmateriale. Side 15

16 I forhold til video ønsker Syddjurs Kommune, på samme vis som billeder, at den tværgående sundhedsplatform kan vise video fra eksterne medier, som for eksempel ww.youtube.com og video.syddjurs.dk. Dertil skal video også anvendes direkte i forbindelse med videokommunikation. Medicinoplysninger I Syddjurs Kommune ønsker at kommunens medarbejdere altid har mulighed for at handle ud fra seneste oplysninger omkring medicin. Det nationale fælles medicinkort (FMK) er ønsket som generator for valide medicinoplysninger for kommunens medarbejdere. Et alternativt kan være, at anvende Avaleo til medicinoplysninger, som også er tilgængelige i den tværgående sundhedsplatform Ejerskab til data Syddjurs Kommune skal eje alle sundhedsdata som skabes og opbevares i den tværgående sundhedsplatform. Dette gælder også for data som ikke gemmes i XDS Syddjurs eller andre af kommunens fagsystemer. Borgerskabte data ejes af borgeren og Syddjurs Kommune opbevarer borgerens data og kan anvendes det, hvis borgeren har givet samtykke hertil. Dette samtykke skal foregå via den tværgående sundhedsplatform og borgeren skal have mulighed for differentiere hvilket data der skal være tilgængelig for hvilke medarbejdere og pårørende. Borgere der ikke kan administrere adgangen til den tilbudte løsning, kan vælge at have en digital værge. Det kunne for eksempel være borgere med fysiske og/eller psykiske begrænsninger, ringe kendeskab til digitale løsninger. Borgeren kan give pårørende adgang til sine oplysninger via den tilbudte løsning, og på samme vis fjerne adgangen igen for pårørende Placering af sundhedsdata Et fremtidsperspektiv i Syddjurs Kommune er, at der skal opbygges en XDS infrastruktur, med en XDS Syddjurs som lagerplads for alle sundhedsdata i Syddjurs Kommune. XDS Syddjurs indeholder kun sundhedsdata, der er baseret på HL7 s PHMR format. Fra XDS Syddjurs kan borgere og medarbejder hente alle relevante oplysninger via forskellige arbejdsplatforme. Det er derfor et krav, at den tværgående sundhedsplatform skal gemme sundhedsdata i PHMR format og forberedes til at lagre det i XDS Syddjurs. Se eventuelt mere i afsnit Syddjurs Kommune er udemærket klar over, at det tager tid at komme frem til fremtidsscenariet. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på et lidt kortere perspektiv i første omgang, men den tværgående sundhedsplatform skal flytte sig med hele vejen. Side 16

17 Figur 4: Placering af data i Det korte perspektiv. Den tværgående sundhedsplatform bliver, jævnfør Figur 4, centralt i forhold til indsamling og visning af sundhedsdata i Syddjurs Kommune. Det skyldes primært at det tager tid at opbygge en god infrastruktur og i sær skyldes det, at kommunes nuværende fagsystemer ikke har mulighed for at gemme og hente data i PHMR format fra XDS Syddjurs Modulær opbygning Den tværgående sundhedsplatform skal være modulært opbygget således at det er muligt at individualisere brugergrænsefladen til den enkelte borger. Nogle borgere vil skulle tilgå syv forskellige moduler på platformen, men andre kun skal tilgå to. Hvert modul repræsenterer en given funktionalitet, for eksempel videosamtale, madbestilling, måling af blodtryk, skriv notat, udfylde et spørgeskema osv.. Syddjurs kommune forestiller sig at den tværgående sundhedsplatform indeholder moduler til følgende funktionalitet (listen skal ikke tages som et udtryk for en komplet opgørelse over ønskede moduler): Tidlig opsporing af begyndende sygdom, baseret på sundhedsstyrelsens ændringsskema. TOBS (scoring af vitale parametre) Minimal Mental State Examination (MMSE) Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) Stoletesten/rejse sætte sig test (30s-RSS) Avlunds Mobilitets-trætheds-skala (Mob-T) The Confussion Assessment Method (CAM) Mini Geriatric Depression Scale Verbal Ranking Scale (VRS) EuroQuality5D (EQ5D) Side 17

18 Gangtest Spørgeskemagenerator/formulargenerator til struktureret indsamling af oplysninger Pårørende kommunikation Borgerkalender Videokommunikation Grafisk præsentation af måledata Telemedicinske måleenheder. Link til Avaleo med mulighed for at arbejde direkte i kommunens omsorgsjournal Avaleo (medarbejdere) Visning af handleplaner og døgnrytmeplaner fra kommunens omsorgsjournal Avaleo Visning af medicinoplysninger. Osv Beslutningsstøtte og overblik Som overbliksskabende funktionalitet, er det krav at der kan bygges algoritmer til triagering af måledata ind i de moduler hvor der har relevans. Syddjurs Kommune ønsker at anvende triagering til at give overblik og sætte fokus på de borgere, der afviger fra deres habitualtilstand og derfor oftest er pleje- eller behandlingskrævende. Som beslutningsstøtte skal medarbejderen, med udgangspunkt i den triagering borgeren har fået, vejledes i at foretage en konkret handling. Det skal være muligt for Syddjurs Kommune at definere disse handlingsforeskrifter i forbindelse med triagering Brugergrænseflade Brugergrænsepladen skal være designet så den kan anvendes både med mus og tastatur på en pc og på en touchskærm som for eksempel en tablet computer. Den grundlæggende navigationen skal foregå vi ved klik på tydelige ikoner og/eller knapper, understøttet af farvekodning af grafiske elementer. Brugergrænsefladen mod borgerne skal være baseret på ikoner og/eller knapper, således at borgeren tilgår de moduler borgeren har fået tildelt med et klik. Har borgeren fået tildelt et modul, skal der kun være et ikon/knap på borgerens brugergrænseflade. Brugergrænsepladen mod medarbejderen skal være baseret på ikoner og/eller knapper og det skal være muligt at have et overblik over en række borgere på samme skærmbillede. Det skal også være muligt at søge borgere frem baseret på elementer fra borgerens stamdata, for eksempel navn eller bopæl. Når en enkelt borger er valgt, ses kun data fra den pågældende borger. Det skal være muligt at definere hvilke informationer der skal vises for medarbejderen om den enkelte borger eller grupper af borgere baseret på medarbejderens organisatoriske tilhørsforhold og/eller jobfunktion, således at medarbejderen kun præsenteres for relevant information. Det skal være muligt på den samme fysiske enhed at kunne logge sig ind som medarbejder og som borger, for eksempel hvis medarbejderen bruger en enhed som borgeren har fået udleveret til at lave en registrering på. Side 18

19 3.10. Kommunikationsmuligheder Den tværgående sundhedsplatform vil blive anvendt til en lang række forskellige formål, som har det til fælles at de skal binde borgeren og kommunen tættere sammen i den kommunale sundhedssektor. Det skal være muligt at sende og modtage tekstbeskeder mellem borgere og medarbejdere, på den tværgående sundhedsplatform og det skal være muligt at foretage videoopkald nemt og enkelt mellem medarbejdere og borgere, for eksempel ved tryk på en enkelt knap. Det skal være muligt at foretage et taleopkald mellem borgere og medarbejdere. I nogle tilfælde er et taleopkald tilstrækkelig som kommunikationsform. Et taleopkald kan gennemføres ved lavere internetkapacitet end et videokald og det kan være gavnligt i situationer med utilstrækkelig internetforbindelse hos enten borger eller medarbejder Kalender Borgerens kalender skal kunne tilgås af borger via den tværgående sundhedsplatform. Aftalerne som er tilgængelig i borgerens kalender kommer direkte fra den tværgående sundhedsplatform eller fra fagsystemer, som for eksempel Avaleo. Borger skal også kunne oprette egne aftaler i sin egen kalender. Syddjurs Kommune vil gerne vise borgeren, via kalenderen, hvornår borgeren har aftaler med kommunes medarbejdere. Det kan være en hjemmesygeplejeske, en terapeut, en fælles aktivitet man er tilmeldt i lokalområdet eller en aftale med en kommunal sagsbehandler. Aftalerne skal være gældende for aktiviteter i- og uden for borgerens eget hjem Brugsstatistik Det skal være muligt at trække brugsstatistik på hvor mange gange brugere af den tværgående sundhedsplatform er logget på, med henblik på at kunne følge med i hvor høj grad for eksempel borgere er aktive på den tværgående sundhedsplatform. Dertil skal der være en logning af al aktivitet på en borgeres side, så borgeren kan med sikkerhed ved, hvem der har set og ændret noget hvornår. Borgeren skal selv kunne se logningen fra egen indgang til den tværgående sundhedsplatform og følge aktiviteten på siden Performance Den tværgående sundhedsplatform vil blive anvendt både af medarbejdere og borgere som befinder sig på en kommunal ejendom med god internet forbindelse, men også andre steder. Det kan være i borgeres private bolig hvor man ikke kan garantere bedre forbindelse end 3G. Det er derfor vigtigt at al funktionalitet som tilbydes i den tværgående sundhedsplatform som minimum fungerer ved 3G forbindelser Åben platform Syddjurs Kommune ønsker, at den tværgående sundhedsplatform er åben, således at Syddjurs Kommune selv kan udvikle, eller få udviklet moduler til den tværgående sundhedsplatform. Formålet er, at Syddjurs Kommune kan opbygge de moduler, der passer præcis til de fagområder, som der ønskes inddraget i anvendes af den tværgående sundhedsplatform. Dertil er det ikke ønskværdigt, at der skal betales yderligere for mulighed samt heller ikke for anvendes af den. Side 19

20 Den tværgående sundhedsplatform skal ikke i sig selv være frigivet under en Open Source licens, selvom det er et ønske fra Syddjurs kommune at den er det. Men det er et krav at Syddjurs Kommune selv kan udvikle eller betale 3. part (3. part kan i denne sammenhæng også være tilbudsgiver) til at udvikle moduler til den tværgående sundhedsplatform, som frigives under en Open Source licens. Disse moduler ejes af Syddjurs Kommune og kan deles og udstilles til fri benyttelse af andre, som måtte have behov for det. Funktionalitet og moduler som er udviklet af Syddjurs Kommune, vil blive bl.a. delt via det offentlige digitaliseringsfællesskab OS2 under en MPL 2.0 licens Anvendelse af platformen projekter i 2015 Den tværfaglige sundhedsplatform vil i 2015 skulle anvendes til nedenstående projekter. Projekterne kræver hver især forskellig funktionalitet for succesfuldt at kunne implementeres: Tidlig opsporing af begyndende sygdom hos borgere. o Kræver mobiladgang fra android telefoner o Kræver beslutningsstøtte i form at triagering baseret på sundhedsstyrelsens ændringsskema. o Kræver overbliksvisning af indberettede data for vagtpersonale Digital samarbejdsbog Telemedicinske forløb Forebyggelse af kronisk sygdom Kommunikationsværktøj i forbindelse med Rehabilitering Digital bostøtte i Socialpsykiatrien Konceptuel model for tværgående sundhedsplatform Den konceptuelle model som er vist i Figur 5, skal ikke tages som et udtryk hvordan arkitekturen i den tilbudte løsning skal se ud, men som en referencefigur for ordregivers forståelse af en løsning til tværgående sundhedsplatform. Det er væsentligt at tilbudsgiver beskriver sin egen løsning, så ordregiver efterfølgende vil være i stand til at forstå arkitekturen i løsningen og sammenligne forskellige løsninger med hinanden, men henblik på at identificere styrker og muligheder i løsningerne. Side 20

21 Figur 5: Koncepttegning på fremtidens tværgående sundhedsplatform Syddjurs Kommunes IT-Arkitektur og standarder I Syddjurs Kommune ønskes opbygning af en ny it-infrastruktur til håndteringen af telemedicinske projekter, hvor der er et sammenspil mellem borgere og kommune omkring en givet helbredsmæssig udfordring. Arkitektur konceptet Telemedicin i Danmark er under stor forandring og der er skabt en national handlingsplan for telemedicin som har ledt til vedtagelsen af referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren. I Syddjurs Kommune ønsker vi at lægge os op af denne referencearkitektur og følge hovedanbefalingen fra NSI, som baserer sig på flere elementer, herunder rammeværket fra Continua Health Alliance og PHMR standarden i HL7 regi. Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren beskriver hvordan helbredsdata opsamles ved borgeren, uden direkte at diktere hvorledes helbredsdata skal præsenteres for borgeren. Med helbredsdata forstås sundhedsrelateret måledata, som er målt på borgeren. Borgeren er ejeren af sundhedsrelateret måledata, kommunen får lov til at anvende det og opbevarer også måledata for borgeren. Syddjurs Kommune betragter telemedicinske projekter, som projekter, der indeholder 4 primære elementer. Side 21

22 Figur 6: De 4 elementer i arkitekturkonceptet Borger: Borgere i Syddjurs Kommune, som på en eller anden vis har behov for en eller flere sundhedsrelateret ydelser fra kommunen. Behandlere: Behandlere er både placeret i Syddjurs Kommune og udenfor Syddjurs Kommune. I Syddjurs Kommune vil det være terapeuter eller sygeplejesker. Udenfor Syddjurs Kommune vil det være praktiserende læger eller nærliggende hospitaler, som er tilknyttet borgerne i forløb. Service Center: Service Center er et serviceorgan, der håndterer alt det praktiske i forhold til opstart, drift og afvikling af telemedicinske forløb i forhold til den tekniske del. Datalager: Det datalager, der opbygges i Syddjurs Kommune baserer sig på referencearkitekturen for deling af dokumenter og billeder. Konceptuel gennemgang af Service Center og Datalager Figur 7: Konceptuel hentning og dannelse af helbredsdata Side 22

23 Datalager Datalageret er en XDS, som har både et Registry og et Repository, der er opbygget som en IHE XDS-b Specifikation der baserer sig på HL7 version 2 med PHMR som dokumentformat. Syddjurs Kommune forestiller sig, at XDS Repositoriet deles med andre kommuner på sigt, men at Syddjurs Kommune bevarer at have sit eget XDS Registry. XDS en er dermed en central lagerplads, der skal rumme alle måledata for alle borgere i kommunen, som er genereret via fagsystemer og den tværgående sundhedsplatform. Uanset hvilken platform eller løsning, der har dannet det sundhedsrelaterede måledata, så skal det altid være muligt for borgeren at tilgå egne måledata. Dertil skal behandlere, som har fået tilladelse fra borgeren, kunne trække sundhedsrelateret måledata fra XDS en og få data vist. Det er gældende for både behandlere i Syddjurs Kommune og behandlere i sundhedsvæsnet udenfor Syddjurs Kommune. Service Center Ved Service Center forstås et center med mange forskellige funktioner, der alle er et led i serviceringen af telemedicinske tiltag i Syddjurs Kommune. Service Centeret er blandt andet et kundeservicecenter, der håndterer telefoniske henvendelser og andre digitale henvendelser i form af videokald, korrespondancebeskeder, der har relation til de tekniske dele af den telemedicinske infrastruktur. Det er vigtigt, at sammenspillet mellem behandlere og borgere foregår direkte og uden om Service Centeret, da Service Centeret har en supporterende rolle og ikke er aktør i den medicinske og kliniske indsats. Den digitale overvågning, validering og kvalitetssikring af måledata fra borgerene håndteres af Service Centeret. Service Centeret har også en operativ del, der håndterer bestillinger, opsætning og nedtagning af måleudstyr og digitale forbindelser hos borgerne, samt vedligehold heraf. Det er behandlere eller anden relevant personale i Syddjurs Kommune, der foretagere bestilling af måleudstyr og opsætning, men Services Centerets operative del, der udfører opgaverne. Services Centeret mange roller kan enkeltvis varetages af forskellige private leverandører, internt i Syddjurs Kommune eller centralt i Region Midtjylland. Den tværgående sundhedsplatform Syddjurs Kommune ønsker at betragte de 4 konceptuelle elementer i forhold til fremtidig arkitektur, som to grupper, som markeret med 2 stiplede firkanter i Figur 8. Side 23

24 Figur 8: Placering af den tværgående sundhedsplatform Den tværgående sundhedsplatform skal være den platform, der binder borgere og behandlere sammen, hvilket udspiller sig i den øverste stiplede firkant i Figur 8. De to elementer (Service Centeret og Datalageret) i den nederste stiplede firkant på Figur 8, er under udvikling og begge er elementer som leverandøren af en kommende tværgående sundhedsplatform skal forholde sig til. Håndtering af kontekstdata og måledata I Syddjurs Kommune ønsker vi at differentiere data i to primære datagrupper (se Figur 9). En datagruppe som kun indeholder klinisk funderet måledata, målt på borgeren, og en datagruppe der indeholder data om borgen, altså kontekstdata. Denne opsplitning af data skyldes, at Syddjurs Kommune har alle sundhedsrelaterede kontekstdata placeret i omsorgsjournalsystemet fra Avaleo, samt får andre fagsystemer. Disse fagsystemer tillader ikke på nuværende tidspunkt at kontekstdata kan leveres til XDS Syddjurs, så denne vision er nogle år ude i fremtiden. Syddjurs Kommune ønsker dog på sigt at både måledata og kontekstdata er tilgængeligt bredt i kommunens fagsystemer, hvorfor det er essentielt, at data overhover de væsentligste standarder på området. Sundhedsrelateret måledata, kommer via Service Center til XDS Syddjurs, hvor det vil være tilgængeligt for alle platform, der måtte have interesse i, og har fået lov til, at tilgå borgernes sundhedsrelaterede måledata. Side 24

25 Måledata Kontekstdata XDS Syddjurs Fagsystem Figur 9: Placering af de to grupper af data i Syddjurs Kommune SOFD MDM i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune har et MDM (Master Data Management) system ved navn SOFD. SOFD indsamler informationer om organisationer og medarbejder i Syddjurs Kommune fra en række fagsystemer, primært fra Syddjurs Kommunes AD og fra løn- og økonomistyringssystemet OPUS. Syddjurs Kommune ønsker, at stamdata for medarbejdere hentes fra SOFD af den tværgående sundhedsplatform og at medarbejdernes rettigheder og autorisationer mentes i SOFD. Syddjurs Kommune forventer, at selve brugerstyringen i opstartsfase, vil forgå direkte i den tværgående sundhedsplatform, men på sigt hentes i SOFD. Forretningsarkitektur & Roadmap Visionen for forretningsarkitekturen som den ses af Region Midtjylland kan ses i Figur 10. Som det ses af figuren, danner den udgangspunktet for Syddjurs Kommune arkitektur forståelse. Vejen til at realisere visionen er lang og det er forventningen at det først vil være muligt at nå dertil i løbet at de 3-4 år og måske mere, som det er skitseret i Figur 11. Side 25

26 Modenhed Figur 10: Visionen for forretningsarkitekturen for sundhedsvæsenet. Reference Region Midtjyllland Figur 11: Roadmap for udviklingen af forretningsarkitekturen i sundhedsit set med Syddjurs øjne. Side 26