Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital

Transkript

1 Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Spørgeskemaundersøgelse blandt 502 patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden på vegne af Centralkøkkenet på Gentofte Hospital

2 Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Spørgeskemaundersøgelse blandt 502 patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden Karen Skjødt Hansen Karen Stage Fritsen Morten Freil Statistik og databehandling: Mattias Sellin og Brian Rimdal Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, november 2007 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Spørgeskemaundersøgelse blandt 502 patienter. København: Enheden for Brugerundersøgelser, Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside ( Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Bispebjerg Bakke 23, opgang 20C, 2. sal 2400 København Telefon: Henvendelse til Centralkøkkenet: Cheføkonoma/Serviceleder Birgitte L. Hensch Serviceafdelingen Telefon: Gentofte Hospital Niels Andersens Vej Hellerup 2

3 INDHOLD Resumé...6 DEL 1 - INTRODUKTION Introduktion Baggrund Formål Organisering af undersøgelsen Rapportens opbygning Om maden på Gentofte Hospital DEL 2 - RESULTATER Resultater Datamateriale Morgenmaden Middagsmaden Aftensmaden Mellemmåltider Menuplanen Generelt om maden på hospitalet Samlet indtryk Betydning af patienternes karakteristika DEL 3 KONKLUSION Konklusion...27 DEL 4 MATERIALE OG METODE Materiale og metode Udarbejdelse og validering af spørgeskema Udtræk og udsendelse Statistiske metoder Dikotomisering af variable Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) DEL 5 - BILAG Bilag 1: Menuplan middag Bilag 2: Menuplan aften Bilag 3: Menuplan børn middag Bilag 4: Menuplan børn aften Bilag 5: Diætliste Bilag 6: Kolonialliste Bilag 7: Morgenmadsliste Bilag 8: Frostliste Bilag 9: Følgebrev Bilag 10: Påmindelsesbrev Bilag 11: Spørgeskema Bilag 12: Tabelsamling - Frekvenstabeller for alle spørgsmål

4 Forord De nyeste undersøgelser inden for ernæringsområdet viser, at mad med den optimale ernæring kan medvirke til at afkorte indlæggelsestiden. Centralkøkkenet på Gentofte Hospital har inden for de sidste par år fokuseret på at tilberede veltillavet og ernæringstæt mad fra bunden med friske råvarer. Vi har også lagt stor vægt på, at den tilberedte mad altid ser pæn og indbydende ud på buffeten på sengeafdelingerne, og har derfor arbejdet med at udvikle anretning, udportionering og pakning af maden i Centralkøkkenet. Servering af maden på sengeafdelingerne er plejepersonalets ansvar. De kliniske diætister har, i samarbejde med vores medarbejdere, undervist plejepersonalet på alle sengeafdelinger i anretning og servering fra buffet. Desuden er nøglepersonerne fra afdelingernes ernæringsgrupper undervist i ernæringsscreening, herunder sammensætning af menu og næringsindhold i de enkelte madtilbud, så plejepersonalet har lettere ved at sikre, at de indlagte patienter får tilbudt præcis den mad, den enkelte patient har brug for under indlæggelsen. Centralkøkkenet vil gerne anvende brugerundersøgelsen til at belyse følgende: om de tiltag, vi har gjort, imødekommer patienternes forventninger og behov hvilke områder, der kan udvikles med henblik på at øge kvaliteten. Ved gennemlæsning af brugerundersøgelsen er vi kommet frem til, at det er følgende områder, vi gerne vil arbejde videre med. Nogle af disse områder har vi arbejdet meget med, men vi kan se, at vores budskab ikke er nået godt nok ud. Mange indlagte patienter får ikke tilbudt de produkter, de ønsker eller har behov for, selvom Centralkøkkenet leverer dem dagligt til sengeafdelingerne. Kun 31 af patienterne er blevet tilbudt mellemmåltider. Af de 69, som ikke er tilbudt mellemmåltider, kunne 2/3 tænke sig frugt og grønt - Centralkøkkenet sender hver dag 1 stk. frugt pr. patient, og der er altid tilbud om grønsager til middags- og aftensmåltidet. Ca. en 1/3 af de adspurgte patienter kunne tænke sig sandwich Centralkøkkenet smører i gennemsnit 2 stk. sandwich pr. patient pr. dag. Ca. en 1/4 af de adspurgte patienter kunne tænke sig kage Centralkøkkenet leverer 1 stk. kage pr. patient pr. dag. Det samme gør sig gældende mht. yoghurt, koldskål, brød og ost, som afdelingen får leveret dagligt. Der efterlyses større mulighed for selv at sammensætte menuen dvs. en del af patienterne ved ikke, at der er buffet på afdelingen med to forskellige menuer, råkost, suppe m.m. Der efterlyses endvidere mere moderne mad Centralkøkkenet tilbereder dagligt en moderne ret og en mere traditionel ret. Her må vi igen ind og se på om, hvordan vi kan informere plejepersonalet bedre, så patienterne selv får mulighed for at vælge til de forskellige måltider. Der efterlyses flere grønsager, ikke udkogte der serveres hverdag en frisk råkostsalat til både middags- og aftensmåltidet. Patienterne synes, der er for lidt variation i desserterne i Centralkøkkenet oplever vi ofte, at der kommer 1/3 af alle portionsanrettede desserter retur, måske fordi patienterne ikke er blevet tilbudt dessert. 4

5 Kendskabet til menuplanerne på afdelingen var i brugerundersøgelsen meget dårligt. Hele 37 af de indlagte patienter havde ikke kendskab til, at der fandtes en menuplan på afdelingen. Så Centralkøkkenet har et forbedringspotentiale med hensyn til at synliggøre og informere om menuplaner til de indlagte patienter. Endelig vil vi fokusere på mellemmåltiderne, og de tilbud vi allerede har, dels i det daglige kosttilbud og dels i form af frostretter, som afdelingerne selv rekvirerer. Cheføkonoma Birgitte L. Hensch Centralkøkkenet på Gentofte Hospital 5

6 Resumé I begyndelsen af juni 2007 blev der udsendt spørgeskemaer til 502 patienter, der var blevet udskrevet fra Gentofte Hospital i perioden 29. januar 27. april patienter udfyldte og returnerede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 43. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden på vegne af Centralkøkkenet på Gentofte Hospital. Formålet med undersøgelsen er at undersøge patienternes oplevelser af maden under deres indlæggelse på Gentofte Hospital. Undersøgelsen indeholder bl.a. spørgsmål om smag, udseende, udbud og variation af maden, som patienterne får serveret ved de forskellige måltider under deres indlæggelse. Denne rapport sammenfatter resultaterne af undersøgelsen. I tabelsamlingen bagerst i rapporten ses en oversigt over alle resultater for samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Samlet indtryk Patienterne har alt i alt et positivt indtryk af maden på Gentofte Hospital. Fire ud af fem patienter har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af maden på hospitalet. Morgenmad Der er generel stor tilfredshed med morgenmaden. Der er størst tilfredshed med smagen og udseendet af morgenmaden (85 ), mens lidt færre (82 ) er tilfredse med udbuddet af morgenmaden. Middagsmad Middagsmaden bliver ikke vurderet ligeså positivt som morgenmaden. Henholdsvis 82 og 78 af patienterne vurderer imidlertid udseendet og smagen af middagsmaden positivt. Sammenlignet med den mad patienterne spiser derhjemme, vurderer 52 af patienterne, at smagen af middagsmaden på hospitalet er ligeså god, bedre eller meget bedre end den mad, de spiser derhjemme. Hovedparten af patienterne mener, at den varme middagsmad lever op til deres forventninger til hospitalsmad (83 ). Mellem en tredjedel og en fjerdedel af patienterne oplever mindre eller slet ingen variation af middagsmaden. 23 af patienterne ønsker større variation af hovedretten, og 33 ønsker større variation af desserten. Aftensmad Patienterne vurderer generelt smagen og udseendet af aftensmaden positivt (80-87 ). Både smagen og udseendet af dagens anretning vurderes mere positivt end smørrebrødet. Omkring en femtedel af patienterne er utilfredse med udbuddet af aftensmaden, hvor flest patienter udtrykker utilfredshed med udbuddet af smørrebrødet (22 ). Mellemmåltider Kun 31 af patienterne er blevet tilbudt mellemmåltider under deres indlæggelse. Frugt og grøntsager er de mellemmåltider, som patienterne efterspørger mest. 6

7 Menuplan 37 af deltagerne vidste ikke, at der fandtes et opslag med menuplanen. Flere patienter kommenterer, at de ikke var blevet gjort bekendt med opslaget, og at det ikke var synligt for dem. De patienter, som har set menuplanen, mener i høj eller nogen grad, at den er forståelig (91), og at oplysningerne stemte overens med den mad, de fik serveret (93 ). Generelt Generelt opleves portionernes størrelse som passende (83 ), og hovedparten af patienterne vurderer madens anretning på tallerkenen positivt (82 ). Forslag til forbedringer Patienterne har en række generelle kommentarer til, hvordan hospitalet kan forbedre maden. Generelt efterlyser patienterne sund mad som frugt og grøntsager, flere krydderier, mere moderne mad samt større variation og valgfrihed i forhold til maden. Betydning af patientkarakteristika Overordnet set har patienternes karakteristika med hensyn til køn, alder, indlæggelsesform og indlæggelsestid ikke betydning for deres oplevelser af maden på hospitalet. På enkelte spørgsmål findes nogle forskelle. De ældre patienter vurderer udseendet og smagen af middagsmaden mere positivt end de yngre patienter. De planlagt indlagte patienter samt patienter indlagt under en uge finder i højere grad udbuddet af smørrebrødet tilfredsstillende end de akut indlagte patienter og patienter indlagt i mere end en uge. Endelig oplever mænd i højere grad end kvinder at blive tilbudt mere end én portion af maden. Figur 1 på næste side viser andelen af positive og negative svar for hvert enkelt vurderingsspørgsmål i undersøgelsen. Øverst i figuren ses de spørgsmål, hvor flest patienter har svaret positivt, og nederst i figuren ses spørgsmål med den største andel af negative svar. Figur 1 giver på denne måde et overblik over, hvilke områder Gentofte Hospital samlet set opnår de bedste og dårligste resultater. 7

8 Figur 1 (del 1/2): Fordelingen af andelen af positive og negative svar for hvert enkelt spørgsmål i procent I hvilken grad stemte oplysningerne i menuplanen overens med den mad du fik, mens du var indlagt på hospitalet? I hvilken grad oplevede du, at menuplanen var forståelig? b. Hvordan vil du generelt vurdere smagen af aftensmaden? (Lune retter/dagens anretning) Hvordan vil du generelt vurdere smagen af morgenmaden? Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på hospitalet? Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af morgenmaden? Hvad synes du om portionernes størrelse? b. Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af aftensmaden? (Lune retter/dagens anretning) Hvordan stemte den varme middagsmad overens med de forventninger, du havde til hospitalsmad? Hvad er dit indtryk af madens anretning på tallerkenen? Hvordan oplevede du udbuddet af forskellige former for morgenmad, mens du var indlagt på hospitalet? Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af middagsmaden? Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ 8

9 Figur 1 (del 2/2): Fordelingen af andelen af positive og negative svar for hvert enkelt spørgsmål i procent a. Hvordan vil du generelt vurdere smagen af aftensmaden? (Smørrebrød) b. Hvordan oplevede du udbuddet af aftensmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Lune retter/dagens anretning) a. Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af aftensmaden? (Smørrebrød) Hvad er dit samlede indtryk af maden på hospitalet? Hvordan vil du generelt vurdere smagen af middagsmaden? a. Hvordan oplevede du udbuddet af aftensmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Smørrebrød) a. Hvordan oplevede du variationen af middagsmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Hovedret) b. Hvordan oplevede du variationen af middagsmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Dessert) Hvordan vurderer du smagen af den varme middagsmad på hospitalet i forhold til den mad, du spiser derhjemme? Var du bekendt med, at der på afdelingen var opslag med menuplanen? Er du blevet tilbudt mad imellem hovedmåltiderne (mellemmåltider)? Blev du tilbudt mere end én portion af maden? Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ 9

10 DEL 1 - INTRODUKTION 1. Introduktion 1.1 Baggrund Centralkøkkenet på Gentofte Hospital har besluttet at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt somatiske patienter, for at få afdækket hvilke oplevelser de har af maden under deres indlæggelse på hospitalet. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om at få kendskab til patienternes oplevelser af maden samt at få udpeget eventuelle indsatsområder, hvor Centralkøkkenet kan foretage kvalitetsforbedringer. Centralkøkkenet på Gentofte Hospital er et af de få hospitaler, som tilbereder varme måltider til middag, og smørrebrød og lette anretninger til aften. 1.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at undersøge somatiske patienters oplevelser af maden under deres indlæggelse på Gentofte Hospital. 1.3 Organisering af undersøgelsen Enheden for Brugerundersøgelser har på vegne af Centralkøkkenet på Gentofte Hospital gennemført spørgeskemaundersøgelsen samt udarbejdet denne rapport. Cheføkonoma Birgitte L. Hensch har medvirket i arbejdet med tilrettelæggelse af undersøgelsen og udarbejdelse af spørgeskemaet. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten består af fire overordnede dele: introduktion, resultater og konklusion samt materiale og metode. Introduktionen beskriver baggrunden for, formålet med og organiseringen af undersøgelsen, samt køkkenets planlægning og organisering af maden på Gentofte Hospital. Resultatdelen er opdelt efter de forskellige måltider i overensstemmelse med kronologien i undersøgelsens spørgeskema. Herudover beskrives hvilken betydning patienternes karakteristika eksempelvis køn og alder har for patienternes besvarelser i undersøgelsen. Materialet og metoden beskrives i fjerde del af rapporten, hvor der blandt andet redegøres for, hvorledes dataindsamlingen og de statistiske beregninger af resultaterne er foregået. 10

11 Sidst i rapporten findes bilag til undersøgelsen, der blandt andet indeholder en tabelsamling med frekvenstabeller for alle undersøgelsens spørgsmål. I bilaget findes endvidere spørgeskemaet, som er anvendt i forbindelse med undersøgelsen, følgebrevet som blev udsendt sammen med spørgeskemaet, samt påmindelsesbrevet der blev udsendt 14 dage efter spørgeskemaet. Endvidere findes en række bilag, som bidrager nedenstående beskrivelse af maden på Gentofte Hospital. 1.5 Om maden på Gentofte Hospital Centralkøkkenet på Gentofte Hospital har ansvaret for planlægning og tilberedning af maden til patienterne og personalet på hospitalet. Afdelingerne bestiller mad, kolonial og service til patienterne i kostrekvireringssystemet Master Cater (Diætliste, kolonialliste og morgenmadsliste findes i bilag 5, 6 og 7). Frostmad bestilles på særlig rekvisition en gang om ugen (bilag 2). Centralkøkkenet søger for levering af mælkeprodukter efter aftale med de enkelte afdelinger. Maden til middags- og aftensmåltidet bestilles ud fra en menuplan, hvor hver afdeling i samarbejde med Centralkøkkenet har udarbejdet en fast procentfordelingen på de forskellige retter, afdelingen kan bestille. Centralkøkkenet udarbejder to forskellige menuplaner i løbet af et år en sommermenu fra maj til og med oktober og en vintermenu for perioden november til og med april. De to menuplaner strækker sig over 14 dage, hvorefter menuen gentages. Dvs. efter seks måneder med samme menuplan (13 runder) skiftes til en ny menuplan. Derudover er der specielle menuplaner til helligdage, såsom jul, påske og pinse. Til de psykiatriske afdelinger er der, i samarbejde med afdelingerne, udarbejdet en speciel menuplan. De psykiatriske patienter er indlagt i længere tid, og denne patientgruppe har brug for en mindre energitæt kost end somatiske patienter. Der findes ligeledes en børnemenuplan med specielle børnevenlige retter, der er planlagt i samarbejde med børneafdelingen (bilag 3 og 4). Menuplanen for middagsmåltiderne indeholder to varme retter, dessert, frugtgrød, suppe, råkost og sandwich. Fast tilbehør er kartoffelmos og grønt drys til at pynte maden med, inden den serveres (bilag 1). Aftensmenuen består af tre forskellige smurte og pyntede rugbrødssnitter (smørrebrød), en kold anretning, sandwich, råkost, frugtgrød og suppe (bilag 2). Ved middagsbuffeten tilbydes to hovedretter, den ene er en traditionel, velkendt ret, den anden er ofte mere utraditionel. Da patienterne selv kan vælge at sammensætte måltidet, er den ernæringsmæssige sammensætning oftest ens med hensyn til energi, protein og type af fedtstoffer. For at tilgodese patienternes forskellige ernæringsmæssige behov for henholdsvis sygehuskost og normalkost, er tilbehøret med forskellig energitæthed, f.eks. er kartoffelmosen altid tilsat mælk og smør og råkostsalaterne er relativt fedtfattige og altid tilberedt med olier med højt indhold af umættet fedt. Desserterne er energitætte, og der tilbydes hver dag to slags frugtgrød, som kan serveres med piskefløde, kaffefløde, sødmælk eller minimælk efter den enkelte patients behov. Supperne på menuen er relativt energitætte, mens der i frostsortimentet er både klar suppe med boller og urter samt berigede supper. 11

12 Ved aftenbuffeten serveres snitter for at tilgodese de småtspisende patienter. Der kan suppleres med ekstra brød samt råkostsalat til patienter med større appetit eller behov for normalkost. Der er mindst én snitte med fisk, én snitte med æg eller leverpostej og én snitte med kød samt den kolde anretning, der kan bestå af fisk, kød eller en hjemmelavet salat. Desuden tilbydes små, energitætte sandwich og suppe. Hvis en patient har behov for en speciel diætkost, f.eks. glutenfri eller laktosefattig diæt, kan der bestilles diætkost via Master Cater. Hvis patientens behov ikke kan dækkes ud fra det faste diætudvalg, henvises til en klinisk diætist, som ud fra samtale med patienten udarbejder en næringsberiget skemakost, som Centralkøkkenet tilbereder til den enkelte patient. Til mellemmåltider serveres der kage, småkager, brød, smør, ost, marmelade og frugt. Afdelingerne kan derudover bestille frostvarer (bilag 8). Desuden anvendes mælkeprodukter og tilskudsdrikke. Centralkøkkenet lægger de gældende menuplaner ud på Hospitalets intranet (KAI), hvorfra afdelingerne kan printe menuplanerne ud og hænge dem op, så de er synlige for patienterne. Der findes en A4-sides menuplan for middagsmåltiderne for henholdsvis de lige og ulige uger, samt en A4-sides menuplan for aftensmåltiderne for henholdsvis de lige uger og ulige uge. Det er afdelingernes ansvar at sørge for, at menuplanerne bliver hængt op. Nogle afdelinger hænger menuplanerne op på de enkelte sengestuer og/eller ved buffeten, andre skriver dagens menu på en tavle ved buffeten. Personalet på afdelingerne bestiller inden kl.10 mad fra Centralkøkkenet i Master Cater til den efterfølgende dag. Der bestilles mad ud fra menuplanerne og diætlisten. Centralkøkkenet beregner mængden af mad til de forskellige afdelinger ud fra to parametre: 1. let af indlagte patienter på den enkelte afdeling tjekkes i et registreringssystem GSåben. Her bliver patienter registreret, når de bliver indlagt. 2. Der er udarbejdet en fast procentfordeling i forhold til, hvor meget mad de enkelte afdelinger skal have. Denne fordelingsnøgle er lavet ud fra, hvad det er for type af patienter, som afdelingerne har. Nogle afdelinger har overvejende ældre småtspisende patienter, og vil derfor have en lav procentfordeling, hvor andre afdelinger har patienter, der typisk spiser større portioner. Afdelingerne vælger de enkelte komponenter i menuen ud fra netop den patientgruppe, de har. let af patienter bliver således ganget med procentfordelingen for at finde frem til, hvilken mængde mad, der skal op på de forskellige afdelinger. Der er indimellem problemer med, at patienter, som indlægges i weekenderne, ikke bliver registreret i Master Cater med det samme. Det kan betyde, at der kommer for lidt mad op på afdelingen, hvis der samtidig er udskrevet mange patienter, da Centralkøkkenet som nævnt beregner mængden ud fra det registrerede antal patienter. Centralkøkkenet producerer og pakker maden i kolde eller varme madvogne, som køres ud på de forskellige afdelinger. På afdelingerne klargør rengøringspersonalet buffet til morgen-, middags- og aftensmåltidet, inden plejepersonalet (social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker) serverer og anretter maden for patienterne. Dvs. at de enten øser mad op på en tallerken til patienter ved buffeten, eller forhører sig på stuerne, hvad patienterne kunne tænke sig, og bringer herefter en bakke med mad ind til dem. Det afhænger af patienternes tilstand og mobilitet. 12

13 Ansvaret for ernæringsscreening af patienterne ligger hos plejepersonalet. Dvs. der skal foretages primær screening af alle indlagte patienter med henblik på at identificere patienter i ernæringsmæssig risiko. Dernæst skal der kostregistreres og lægges en ernæringsplan for risikopatienterne. De fleste afdelinger har ernæringsgrupper, hvis opgave er at holde fokus på ernæring som en basal del af behandlingen, informere og undervise det øvrige personale på afdelingen i samarbejde med de kliniske diætister. Ernæringsgrupperne er organiseret under de enkelte afdelinger og hospitalets tværfaglige ernæringskomité er ansvarlige for deres undervisning. Buffetservering stiller krav til plejepersonalet om indsigt i menuens ernæringsmæssige sammensætning, og praktiske øvelser med buffetservering indgår i undervisning af ernæringsgrupperne samt nyansatte sygeplejersker på hospitalet, så de er i stand til at vejlede patienterne bedst muligt. De kliniske diætister, som er organiseret under Centralkøkkenet, er ansvarlige for undervisningen. Ved indlæggelse får patienterne på nogle afdelinger udleveret en folder, hvor der bl.a. står lidt om maden på hospitalet. I forbindelse med strukturreformens ikrafttrædelse 1. januar 2007 arbejdes på at lave en ny folder med nyt logo mv. Der har derfor været en overgangsperiode, hvor patienterne ikke har modtaget en folder på alle afdelinger. 13

14 DEL 2 - RESULTATER 2. Resultater 2.1 Datamateriale Svarprocent Spørgeskemaet blev udsendt til 502 patienter, der havde været indlagt på Gentofte Hospital (jf. udtrækskriterierne i afsnit 4.2). I alt 217 besvarede spørgeskemaet (respondenter). Svarprocenten er således 43. Baggrundsoplysninger Fordelingen af respondenternes baggrundsoplysninger præsenteres i det følgende. Der fokuseres på køn, alder, indlæggelsesform, indlæggelsestid, og om respondenterne har fået speciel diætkost under deres indlæggelse på hospitalet. Tabel 1. Fordelingen af køn Køn Procent Kvinde ,3 Mand 97 44,7 I alt Som det fremgår af tabel 1, er 55 af respondenterne kvinder og 45 mænd. Tabel 2. Fordelingen af alder Aldersgruppe Procent 1-19 år 14 6, år 28 13, år 53 24, år 71 33,3 80+ år 47 22,1 I alt Med hensyn til alder viser tabel 2, at hovedparten af respondenterne befinder sig i de ældste aldersgrupper. Der er flest respondenter i aldersgruppen år, og gennemsnitsalderen er 67 år. Kun 7 af respondenterne er mellem 1 og 19 år. 1 1 Fire respondenter har mangelfulde oplysninger mht. alder og indlæggelsestid, fordi disse ikke er registreret korrekt i patientregistreringssystemet. Den samlede frekvens for alder og indlæggelsestid er derfor kun 213 mod 217 for indlæggelsesform og køn. De fire respondenter med mangelfulde oplysninger, indgår heller ikke i kryds, der involverer alder og indlæggelsestid. 14

15 Tabel 3. Fordelingen af indlæggelsesform Indlæggelsesform Procent Akut indlagt ,5 Planlagt indlagt 64 29,5 I alt Hovedparten af respondenterne var akut indlagte (71 ), mens de resterende 30 var planlagt indlagte. Tabel 4. Fordelingen af indlæggelsestid Indlæggelsestid Procent 1-2 dage 95 44,6 3-7 dage 77 36, dage 26 12,2 15+ dage 15 7,0 I alt Det fremgår af tabel 4, at langt den største andel af respondenterne var indlagt i op til en uge. 45 af respondenterne var indlagt i kun 1-2 dage, hvorimod kun 7 var indlagt i mere end to uger. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 5 dage. Tabel 5. Fordelingen af respondenter, der fik speciel diætkost Fik du speciel diætkost, mens du var indlagt på hospitalet? Procent Ja, hele tiden 4 2,1 Ja, nogle gange 14 7,4 Nej ,5 I alt af respondenterne har fået speciel diætkost under deres indlæggelse på Gentofte Hospital. Kun 2 har udelukkende fået speciel diætkost under deres indlæggelse. Hovedparten af respondenterne har således fået den mad, der indgår i menuplanerne. 2.2 Morgenmaden Tabel 6-11 viser andelen af positive besvarelser blandt de respondenter, der svarede på de aktuelle spørgsmål (antal besvarelser). Der indgår tre spørgsmål i undersøgelsen, der vedrører patienternes oplevelse af morgenmaden på Gentofte Hospital. 15

16 Tabel 6. Spørgsmål vedrørende morgenmaden Spørgsmål Spørgsmål (positive svarkategorier) nr.: 1 Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af morgenmaden? (Virkelig godt/godt) 2 Hvordan vil du generelt vurdere smagen af morgenmaden? (Virkelig godt/godt) 3 Hvordan oplevede du udbuddet af forskellige former for morgenmad, mens du var indlagt på hospitalet? (Meget tilfredsstillende/tilfredsstillende) Andel positive besvarelser besvarelser 84, , ,7 181 Som det fremgår i tabel 6 har hovedparten af deltagerne i undersøgelsen vurderet morgenmaden på Gentofte Hospital positivt. Omkring 14 af deltagerne mener dog, at udseendet og smagen af morgenmaden er dårlig eller virkelig dårlig. 18 af respondenterne angiver, at udbuddet af morgenmaden er utilfredsstillende. 2.3 Middagsmaden Middagsmaden er blevet vurderet i forhold til udseende, smag, variation og overensstemmelse med forventninger til hospitalsmad. Tabel 7. Spørgsmål vedrørende middagsmaden Spørgsmål Spørgsmål (positive svarkategorier) nr.: 4 Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af middagsmaden? (Virkelig godt/godt) 5 Hvordan vil du generelt vurdere smagen af middagsmaden? (Virkelig godt/godt) 6 Hvordan stemte den varme middagsmad overens med de forventninger, du havde til hospitalsmad? (Bedre end mine forventninger/stemte overens med mine forventninger) 7 Hvordan vurderer du smagen af den varme middagsmad på hospitalet i forhold til den mad, du spiser derhjemme? (Meget bedre/bedre/lige så god) 8a 8b Hvordan oplevede du variationen af middagsmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Hovedret) (Stor variation/nogen variation) Hvordan oplevede du variationen af middagsmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Dessert) (Stor variation/nogen variation) Andel positive besvarelser besvarelser 81, , , , , ,7 156 Udseendet af middagsmaden vurderes positivt af de fleste deltagere. 19 af respondenter vurderer dog udseendet negativt (dårligt/virkelig dårligt). 16

17 78 af respondenterne finder smagen af middagsmaden god eller virkelig god. Når smagen af middagsmaden vurderes i forhold til den mad, som patienterne spiser hjemme, mener 48 af respondenterne, at middagsmaden på hospitalet er dårligere eller meget dårligere. Det er imidlertid kun 17 af respondenterne, der angiver, at den varme middagsmad ikke levede op til deres forventninger til hospitalsmad. Med hensyn til variation af hovedretten og desserten, er der henholdsvis 23 og 33 af respondenterne, som oplever, at der er mindre eller slet ingen variation. Det er således særligt i forhold til desserter, at patienterne oplever en lav grad af variation. 2.4 Aftensmaden På Gentofte Hospital består aftensmaden af smørrebrød og/eller dagens anretning. Aftensmaden er i undersøgelsen blevet vurderet i forhold til udseende, smag og udbud. Spørgsmålene er opdelt på smørrebrød og dagens anretning. Tabel 8. Spørgsmål vedrørende aftensmaden Spørgsmål Spørgsmål (positive svarkategorier) nr.: 9a 9b 10a 10b 11a 11b Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af aftensmaden? (Smørrebrød) (Virkelig godt/godt) Hvordan vil du generelt vurdere udseendet af aftensmaden? (Lune retter/dagens anretning) (Virkelig godt/godt) Hvordan vil du generelt vurdere smagen af aftensmaden? (Smørrebrød) (Virkelig godt/godt) Hvordan vil du generelt vurdere smagen af aftensmaden? (Lune retter/dagens anretning) (Virkelig godt/godt) Hvordan oplevede du udbuddet aftensmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Smørrebrød) (Meget tilfredsstillende/tilfredsstillende) Hvordan oplevede du udbuddet aftensmaden, mens du var indlagt på hospitalet? (Lune retter/dagens anretning) (Meget tilfredsstillende/tilfredsstillende) Andel positive besvarelser besvarelser 79, , , , , ,0 130 Den overvejende del af respondenterne vurderer aftensmaden positivt. Det fremgår ligeledes af tabel 8, at dagens anretning vurderes lidt mere positivt end smørrebrødet. Udseendet af smørrebrødet vurderes negativt af 20 af respondenterne, og 17 vurderer udseendet af dagens anretning som dårligt eller virkelig dårligt. 17

18 I forhold til den generelle vurdering af smagen af smørrebrødet angiver 20 af respondenterne dårligt eller virkelig dårligt som svar. Smagen af dagens anretning vurderes negativt af 13 af respondenterne. 22 af respondenterne finder udbuddet af smørrebrødet utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende, mens 20 er utilfredse med udbuddet af dagens anretning. 2.5 Mellemmåltider 31 af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de er blevet tilbudt mellemmåltider - dvs. mad imellem hovedmåltiderne. Der er således 69 af deltagerne i undersøgelsen, som ikke er blevet tilbudt mellemmåltider under deres indlæggelse på Gentofte Hospital. Det er afdelingerne, der har ansvaret for at bestille mellemmåltider til afdelingens patienter. På spørgsmålet om hvilke mellemmåltider respondenterne gerne vil have tilbudt, hvis de selv kunne vælge (spørgsmål 13), fordeler svarene sig således: Figur 2. Mellemmåltider som respondenterne gerne ville have tilbudt, hvis de selv kunne vælge Frugt/grøntsager Sandw ich Kage Yoghurt Koldskål Suppe Is Brød Ost Proteindrik/tilskudsdrik Marcipanbrød Kakaomælk Fromage Risengrød Andel i Som det illustreres i figur 2 er frugt og grøntsager mest efterspurgt som mellemmåltid, idet 61 af respondenterne i undersøgelsen gerne ville have det tilbudt, hvis de selv kunne vælge. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af respondenterne vil også gerne have tilbudt sandwich, kage, yoghurt og koldskål som mellemmåltid. Blandt de mellemmåltider, som patienterne kunne vælge i spørgeskemaet, er fromage og risengrød de mindst efterspurgte mellemmåltider. 18

19 I spørgeskemaet kunne patienterne endvidere skrive, hvis de havde forslag til mellemmåltider. Patienternes forslag fremgår af boks 1. Faktaboks 1: Patienternes forslag til mellemmåltider Smoothies Groft brød Knækbrød Rugkiks Pandekager Tomatjuice Gulerodsjuice Rosiner Enkelte patienters ønsker til mellemmåltider, er mere knyttet til deres sygdom. Fx vil én patient gerne have lette måltider, som kan spises, hvis patienten har kvalme, og en anden patient efterlyser fint-blended kost, som kan spises, hvis man har en tumor i spiserøret. Desuden skriver en patient, at adgangen til mellemmåltider kunne gøres lettere for patienten, således at det var muligt at få et mellemmåltid, også når personalet på afdelingen har travlt. 2.6 Menuplanen Som det fremgår af tabel 9 var 37 af respondenterne klar over, at der på afdelingen var opslag med menuplanen. Størstedelen af respondenterne (63 ) var imidlertid ikke bekendt med opslaget. Tabel 9. Spørgsmål vedrørende menuplanen Spørgsmål Spørgsmål (positive svarkategorier) nr.: 18 Var du bekendt med, at der på afdelingen var opslag med menuplanen? (Ja) 19 Hvor ofte læste du menuplanen? (Hver dag/ofte) 20 I hvilken grad oplevede du, at menuplanen var forståelig? (I høj grad/i nogen grad) 21 I hvilken grad stemte oplysningerne i menuplanen overens med den mad du fik, mens du var indlagt på hospitalet? (I høj grad/i nogen grad) Andel positive besvarelser besvarelser 37, , , , af respondenterne læste ofte eller hver dag menuplanen. 14 af respondenterne læste den sjældent, og 61 angav, at de aldrig læste menuplanen. Patienterne, der aldrig læste menuplanen, blev bedt om at angive årsagen til dette (spørgsmål 22). 102 patienter skrev en kommentar. Hovedparten af patienterne har skrevet, at de ikke vidste, at der fandtes en menuplan. Som nævnt i afsnit 1.5 er det afdelingens ansvar at sørge for at hænge menuplanerne op. Nogle af patienterne oplever det dog ikke som et problem, at de ikke kendte til menuplanens eksistens, hvilket bl.a. fremgår af nedenstående citat.. 19

20 Jeg vidste ikke, at den var der, men havde heller ikke behov. Jeg er ikke kræsen, og maden var god set med mine øjne. Patienternes manglende interesse for menuplanen begrundes af nogle med, at de var indlagt i få dage, eller at de fik sondemad eller var fastende, mens de var indlagt. Desuden er der patienter, som skriver, at de var for syge til at interessere sig for menuplanen under indlæggelsen. Andre patienter var ude af stand til at læse menuplanen; eksempelvis fordi de var svagtseende, svært demente eller så unge, at de endnu ikke havde lært at læse. Som løsning på patienternes manglende kendskab til menuplanen foreslår et par af patienterne, at menuplanen kopieres og deles rundt til hver enkelt patient. Blandt de som læste menuplanen oplevede størstedelen, at menuplanen var forståelig (91 ), og at oplysningerne i planen stemte overens med den mad, de fik under deres indlæggelse (93 ). Der er dog også patienter, der oplevede, at menuplanen ikke stemte overens med den mad, de fik serveret. Fx har en patient skrevet: Menuplanen var ikke opdateret. Den stemte ikke overens med den mad, jeg fik. 2.7 Generelt om maden på hospitalet Tabel 10 viser, at hovedparten af respondenterne (83 ) mener, at portionernes størrelse var passende. 9 oplevede at portionerne var for store eller alt for store, mens 8 synes, at de var for små eller alt for små. 31 af respondenterne blev altid eller ofte tilbudt mere end én portion af maden. 69 blev således sjældent eller aldrig tilbudt mere end én portion. Det behøver dog ikke at være et problem, at patienterne ikke får tilbudt mere end én portion, hvis den første portion, de fik, var passende. Tabel 10. Spørgsmål vedrørende portioner og indtryk af anretning af maden Spørgsmål nr.: Spørgsmål (positive svarkategorier) Andel positive besvarelser 15 Hvad synes du om portionernes størrelse? (Passende) 16 Blev du tilbudt mere end én portion af maden? (Ja, altid/ja, ofte) 17 Hvad er dit indtryk af madens anretning på tallerkenen? (Virkelig godt/godt) besvarelser 83, , , af deltagerne i undersøgelsen havde et virkelig godt eller godt indtryk af madens anretning på tallerkenen. 20

21 2.8 Samlet indtryk Som det fremgår af tabel 11 er det samlede indtryk af maden på Gentofte Hospital positivt for den største del af respondenterne i undersøgelsen. 79 af respondenterne angiver således deres samlede indtryk som værende godt eller virkeligt godt. 21 af respondenterne svarer, at det samlede indtryk af maden på hospitalet er dårligt eller virkelig dårligt. Andelen af patienter, som har et positivt indtryk af indlæggelsen på Gentofte Hospital, er lidt højere end andelen af patienter, som har et positivt indtryk af maden. 85 havde et godt/virkelig godt samlet indtryk af indlæggelsen. Tabel 11. Spørgsmål vedrørende samlet indtryk af maden og indlæggelse Spørgsmål Spørgsmål (positive svarkategorier) nr.: 23 Hvad er dit samlede indtryk af maden på hospitalet? (Virkelig godt/godt) 26 Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på hospitalet? (Virkelig godt/godt) Andel positive besvarelser besvarelser 79, ,3 198 Patienter, der har et positivt af indlæggelsen, har i højere grad et godt eller virkelig godt indtryk af maden. Figur 3 viser, at blandt patienter, der har et positivt indtryk af indlæggelsen, har 86 et positivt indtryk af maden, mens den tilsvarende andel blandt patienter med et negativt indtryk af indlæggelsen er 35. Figur 3. Positivt samlet indtryk af maden fordelt positivt eller negativt samlet indtryk af indlæggelsen Samlet indtryk af maden (Virkelig godt/godt) Positivt indtryk af indlæggelse Negativt indtryk af indlæggelse 21

22 Patienternes forslag til, hvordan hospitalet kan forbedre maden Sidst i spørgeskemaet havde patienterne mulighed for at give deres input til, hvordan hospitalet kunne forbedre maden. 54 patienter benyttede denne mulighed. Generelt efterspørger patienterne sund mad som frugt og grøntsager, flere krydderier, mere moderne mad samt større variation og valgfrihed i forhold til maden. En del af patienterne har helt konkrete forslag til, hvordan køkkenet kan forbedre maden. De vil fx gerne have flere grøntsager, mere frugt, frisk brød/rugbrød og mere krydret mad. Endvidere efterspørger de sundere pålæg, pastasalat, smoothies og bedre ost, juice og blødkogt æg til morgenmaden. Desuden ønsker en af patienterne en udvidelse af sortimentet af drikkevarer. En let pilsner ville være bedre end de nuværende oceaner af rød/gul saftevand Flere af patienterne vil også gerne have større variation og højere grad af valgfrihed, således at de selv har mulighed for at vælge/sammensætte deres mad; fx ved salatbuffet eller ved selv at smøre deres smørrebrød. Patienterne fremhæver, at det ville være en økonomisk fordel, fordi man kunne undgå spild, og at det samtidig ville øge patienternes tilfredshed med maden. Nogle af patienterne skriver, at de synes, at maden er for gammeldags. Fx skriver én patient: Mere frisk mad med grøntsager og salat. Menuen i dag på hospitalet er for 70 er-agtig. Kartofler og sovs er lige meget. Server kylling med kold rissalat eller lignende. En anden patient mener, at det er gammeldags at servere varm mad midt på dagen, og anbefaler, at den varme middagsmad serveres om aftenen i stedet. Andre kommentarer drejer sig om tilberedningen af maden. Disse kommentarer omhandler hovedsageligt, at patienterne gerne vil have grøntsager, der ikke er udkogte og mere mørt kød. Herudover efterlyser patienterne, at maden er mere varm og mere lækkert anrettet, når den bliver serveret for patienterne. En patient foreslår, at der kunne være en toaster på afdelingen, så patienterne selv havde mulighed for at riste deres brød. Nogle af patienternes forslag omhandler personalet på afdelingerne. Fx skriver en patient, at man burde ansætte personale, som kunne tilberede og servere mad, således at dette ikke var en del af plejepersonalets opgaver. To patienter fremhæver, at der er behov for yderligere uddannelse af personalet. Den ene patient skriver: Maden bør indtage en større vægt i patienternes behandling. Læger og sygeplejersker synes dårligt informeret om den enkeltes kostbehov, også set i sammenhæng med medikation. Da spørgsmålet omhandler patienternes forslag til forbedringer, fokuserer de fleste af kommentarerne på områder, som patienterne mener, kan gøres bedre. Der er imidlertid også patienter, der har benyttet feltet til at rose køkkenet. De har fx skrevet: Alt var perfekt. og I gør et godt stykke arbejde. 22

23 2.9 Betydning af patienternes karakteristika I dette afsnit beskrives om patienternes oplevelser er afhængig af deres køn, alder, indlæggelsesform og indlæggelsestid Køn Generelt set er der ikke forskel på mænd og kvinders oplevelser af maden på Gentofte Hospital. Kun på et enkelt spørgsmål (spørgsmål 16) er der statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders svar. Figur 4. Tilbud om mere end én portion fordelt på køn Blev tilbudt mere end én portion (Ja,altid/Ja,ofte) Kvinde Mand Som det fremgår af figur 4 er andelen af mænd (40 ), som altid eller ofte fik tilbudt mere end én portion af maden, større end andelen af kvinder (24 ), der blev tilbudt mere end én portion. 23

24 2.9.2 Alder Med hensyn til alder er der set på, hvorvidt der er forskel gruppen fra 1-59 år, og 60 år og opefter. Der er en række spørgsmål i undersøgelsen, hvor der er statistisk signifikant forskel på de to aldersgruppers oplevelser. Figur 5. Positive oplevelser fordelt på alder Middagsmadens udseende (Virkelig godt/godt) 5. Middagsmadens smag (Virkelig godt/godt) 7. Middagsmadens smag ifht. maden derhjemme (Meget bedre/bedre/lige så god) 1-59 år 60+ år Som det fremgår af figur 5, er de ældre patienter mere positive end de yngre med hensyn til udseende og smagen af middagsmaden på hospitalet. De ældre patienter mener i højere grad end de yngre, at smagen af den varme middagsmad på hospitalet er ligeså god, bedre eller meget bedre end den mad, de spiser derhjemme. Tendensen med at de yngre er mindre positive end ældre patienter genfindes i andre undersøgelser af patienters oplevelser. 2 På de øvrige spørgsmål i undersøgelsen er der ikke statistisk signifikant forskel på de yngre og ældre patienters oplevelser af maden på hospitalet. 2 Se fx Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser på landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser,

25 2.9.3 Indlæggelsesform Der findes generelt ikke nogen sammenhæng mellem patienternes indlæggelsesform og oplevelser af maden på Gentofte Hospital. På et enkelt spørgsmål viser der sig imidlertid at være en forskel. Figur 6. Positive oplevelser fordelt på indlæggelsesform a. Udbud af smørrebrød (Meget tilfredsstillende/tilfredsstillende) Akut Planlagt Det ses i figur 6, at der er en større andel af de akut indlagte patienter (83,2 ), som er meget tilfredse eller tilfredse med udbuddet af smørrebrød ved aftensmåltidet, end blandt de planlagt indlagte patienter (65,4 ). 25

26 2.9.4 Indlæggelsestid På et enkelt spørgsmål er der statistisk signifikant forskel på patienter, der har været indlagt op til en uge og patienter, der har været indlagt i mere end en uge. Figur 7. Positive oplevelser fordel på indlæggelsestid Smag af middagsmaden (Virkelig godt/godt) 1-7 dage 8+ dage Som det fremgår i figur 7 er der en større andel af patienter, der har været indlagt mellem én og syv dage, som vurderer smagen af middagsmaden positivt end blandt patienter, som har været indlagt i mere end syv dage. På de øvrige spørgsmål i undersøgelsen findes der ikke nogen statistisk signifikante forskelle på patienternes oplevelser i forhold til indlæggelsestid Diætkost Som det fremgår i afsnit 2.1, har 9,5 af respondenterne fået speciel diætkost under deres indlæggelse på Gentofte Hospital. Der er imidlertid ikke nogen statistisk signifikant forskel på disse patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital i forhold til patienter, der ikke fik diætkost. 26

27 DEL 3 KONKLUSION 3. Konklusion Centralkøkkenet på Gentofte Hospital har for første gang gennemført en undersøgelse af patienternes oplevelser af maden under deres indlæggelse på hospitalet. Undersøgelsen viser, at patienterne generelt har et positivt indtryk af maden. Fire ud af fem patienter har således et positivt samlet indtryk af maden. På de fleste spørgsmål svarer omkring 80 af patienterne positivt. Patienterne er meget tilfredse med både udseendet og smagen af maden på hospitalet. Selvom knap halvdelen af patienterne vurderer smagen af den varme middagsmad dårligere, end den mad de spiser hjemme, så er der udbredt tilfredshed med smagen af maden. Det kan måske hænge sammen med, at middagsmaden på Gentofte Hospital lever op til deres forventninger til hospitalsmad. 83 af patienterne svarer, at middagsmaden var bedre eller stemte overens med deres forventninger. Der er størst tilfredshed med smagen af dagens anretning ved aftensmaden, tæt efterfulgt af morgenmaden, dernæst kommer smørrebrødet til aftensmaden og derefter middagsmaden. Udseende og anretning af maden vurderes også meget positivt. Fire ud af fem patienter er tilfredse både med udbuddet af morgenmaden og aftensmaden. Med hensyn til variation af middagsmaden opleves der størst variation i forhold til hovedretten, hvor 77 oplever nogen eller stor variation. En tredjedel af patienterne oplever mindre eller slet ingen variation af desserten. En del patienter kommenterer ligeledes, at de ønsker en større variation af maden. Nogle områder i undersøgelsen skiller sig ud ved at klare sig tilsyneladende mindre godt. Det drejer sig blandt andet om mellemmåltider. 69 af patienterne er ikke blevet tilbudt mellemmåltider. Dette er ikke nødvendigvis et dårligt resultat, fordi der kan være patienter, der ikke har behov for at få tilbudt mellemmåltider. Det mest efterspurgte mellemmåltid var frugt og grøntsager, som 61 af deltagerne i undersøgelsen gerne ville have tilbudt, hvis de selv kunne vælge. Mange patienter udtrykker ligeledes i kommentarfelterne et udtalt ønske om mere frugt og grønt som mellemmåltider samt ved morgen-, middags- og aftensmåltiderne. Et andet område i undersøgelsen, hvor der findes et forbedringspotentiale, er i forhold til kendskab til menuplanen. 37 af patienterne er ikke er klar over, at der er en menuplan på afdelingen. Mange patientkommentarer handler også om, at menuplanen ikke var synlig, og at de ikke var gjort bekendt med dens eksistens. De patienter, som har læst menuplanen, finder imidlertid, at den er forståelig, og at oplysningerne stemte overens med, hvad de rent faktisk fik serveret. Undersøgelsen peger således på et forbedringspotentiale med hensyn til at synliggøre og informere om menuplanen, at sikre patienterne bedre adgang til frugt og grønt både som mellemmåltid og som del af hovedmåltiderne. 27

28 DEL 4 MATERIALE OG METODE 4. Materiale og metode 4.1 Udarbejdelse og validering af spørgeskema Spørgeskemaet til undersøgelsen (bilag 11) omhandler patienternes oplevelse af madens udseende, smag og variation. Der er ligeledes fokus på udbuddet, portionsstørrelserne og menuplanerne på hospitalet. Disse fokusområder er valgt ud fra, hvilke områder Køkkenet på Gentofte Hospital har ønsket at få belyst, samt ud fra andre undersøgelser af maden på bl.a. Glostrup Hospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet. Udarbejdelse og udvælgelse af spørgsmålene til undersøgelsen er foretaget af Enheden for Brugerundersøgelser i samarbejde Cheføkonoma Birgitte L. Hensch. Forud for undersøgelsen blev spørgeskemaet valideret på Gentofte Hospital, ligesom det forinden også blev valideret i forbindelse med en undersøgelse på Bispebjerg Hospital. Valideringen foregik ved, at indlagte patienter fik udleveret og udfyldte spørgeskemaet, hvorefter de blev interviewet. Patienterne blev spurgt til deres egen forståelse af en række spørgsmål, anvendeligheden af svarkategorierne samt deres overvejelser, da de skulle besvare spørgsmålene. Derudover blev de stillet en række generelle spørgsmål vedrørende spørgeskemaets længde, udseende, spørgsmålenes rækkefølge etc. Desuden blev de spurgt, om der var væsentlige emner, som de mente, at der manglede at blive spurgt om i spørgeskemaet. Der blev interviewet i alt 13 patienter, der var forskellige med hensyn til alder og køn. Aldersspredningen var fra 32 til 98 år med en gennemsnitsalder på 71 år. Der blev interviewet syv kvinder og seks mænd. Afprøvningen af spørgeskemaet blev gennemført for at sikre, at patienternes forståelse af spørgsmålene stemte overens med det, som var tiltænkt, og at spørgsmålene var forståelige og meningsfulde for patienterne. På baggrund af valideringen blev der foretaget nogle enkelte justeringer af spørgeskemaet. 4.2 Udtræk og udsendelse Udtrækket til undersøgelsen er foretaget ud fra en række kriterier, der bestemmer, hvilke patienter der kan indgå i undersøgelsen. Udtrækskriterierne definerer, at der udelukkende udtrækkes heldøgnsindlagte (forskellige indlæggelses- og udskrivelsesdato) somatiske patienter, der er blevet udskrevet fra Gentofte Hospital i perioden 29. januar 27. april Patienterne skal have været indlagt på en af hospitalets afdelinger med undtagelse af øre-, næse- og halsafdelingen og de psykiatriske afdelinger, der ikke indgår i undersøgelsen. Patienterne skal være minimum 1 år, bosiddende i Danmark, og må ikke have et erstatnings-cpr-nummer. På baggrund af udtrækket blev der foretaget en tilfældig stikprøve på 502 patienter, der udgør et repræsentativt udsnit af alle patienter, der har været indlagt på Gentofte Hospital i perioden. Spørgeskemaet blev udsendt til disse patienter den 6. juni. 14 dage efter udsendelsen af spørgeskemaet blev der udsendt et påmindelsesbrev til de patienter, hvis besvarelse endnu ikke var 28

29 modtaget og registreret. Spørgeskemaet var påtrykt et løbenummer, således at der ikke blev udsendt et påmindelsesbrev til de patienter, hvis svar var blevet registreret. Forud for udsendelsen af både spørgeskema og påmindelsesbrev blev der foretaget en opdatering af patientudtrækket i CPR-registret, for så vidt muligt at undgå, at der blev sendt breve ud til patienter, der var døde siden udtrækket blev foretaget. Patienterne kunne indsende spørgeskemaet i den medsendte frankerede svarkuvert eller besvare spørgeskemaet på Internettet ved at logge sig ind med en individuel kode på en angivet hjemmeside. Som beskrevet i afsnit 2.1 besvarede 217 ud de 502 patienter spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på Statistiske metoder De returnerede spørgeskemaer blev indscannet, og efterfølgende blev data fejlrettet og omkodet i eksempelvis aldersgrupper. Der er gennemført simple frekvensanalyser og undersøgt for eventuelle interessante sammenhænge ved hjælp af krydstabeller og chi-test. 5.1 Dikotomisering af variable Flere af undersøgelsens spørgsmål har mere end to svarkategorier. Med henblik på at få et overblik over fordelingen af positive og negative besvarelser i undersøgelsen er der foretaget en dikotomisering af svarkategorierne i alle vurderingsspørgsmål. Denne fordeling vises i figur 1. I analyserne af sammenhænge har det ligeledes været nødvendigt at dikotomisere svarkategorierne fordi flere af spørgsmålene ellers ville have for få besvarelser i en eller flere af svarkategorierne til, at resultaterne ville være statistisk signifikante. Variablene er dikotomiseret i positive og negative svar ud fra konceptuelle overvejelser. Visse spørgsmål kan ikke dikotomiseres i positive og negative svar og er karakteriseret som neutrale. Endvidere indeholder visse spørgsmål neutrale svarkategorier, der kodes som uoplyst i beregningerne af sygehusets placering. Det er besluttet at foretage følgende dikotomiseringer, hvor de positive svar er markeret med fed: 29

30 To spørgsmål var binære variable med følgende svarkategorier: Spørgsmål Ja Nej 12, 18 Et spørgsmål med trepunktsskala med følgende svarkategorier: Bedre end mine Stemte overens med Dårligere end mine forventninger mine forventninger forventninger Spørgsmål 6 26 spørgsmål med firepunktsskala med følgende svarkategorier Spørgsmål Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 1, 2, 4, 5, 9, 10, 17, 23, 26 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 8, 10, 11, 13, 20, 21, 24, 26, 36, 37, 38, 39, 40 Meget Tilfredsstillende Utilfredsstillende Meget 3, 11 tilfredsstillende utilfredsstillende Stor variation Nogen variation Mindre variation Slet ingen 8 variation Ja, altid Ja, ofte Nej, sjældent Nej, aldrig 16 To spørgsmål med fempunktsskala med følgende svarkategorier Spørgsmål Meget bedre Bedre Lige så god Dårligere Meget 7 dårligere Alt for store For store Passende For små Alt for små 15 Tre spørgsmål er neutrale Spørgsmål 13, 19, 25 Ni spørgsmål indeholder neutrale svarkategorier Spørgsmål Har ikke set 1, 4, 9 Husker ikke 1, 2, 4, 5, 9, 10 Har ikke spist/smagt 2, 5, 10 Ved ikke 3, 11, 25 30

31 5.2 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) Spørgeskemaerne er udsendt til et repræsentativt udsnit af patienter indlagt på Gentofte Hospital jf. afsnit 4.2. Svarprocenten i nærværende undersøgelse er 43. For at undersøge om undersøgelsens respondenter (patienter, som har besvaret spørgeskemaet) danner et repræsentativt grundlag for samtlige patienter på Gentofte Hospital, er der foretaget en bortfaldsanalyse. I en bortfaldsanalyse undersøges det, om respondenterne adskiller sig væsentligt fra ikke-respondenterne (patienter, som ikke har besvaret spørgeskemaet). I nærværende undersøgelse er det undersøgt, hvorvidt de to grupper er forskellige med hensyn til alder, køn, indlæggelsestid og om de var indlagt akut eller planlagt. Disse faktorer er valgt, da der erfaringsmæssigt ofte viser sig, at være forskel på eksempelvis hvordan mænd og kvinder samt yngre og ældre patienter svarer. 3 Nedenstående tabeller viser, hvordan antallet af respondenter fordeler sig i forhold til forskellige baggrundskarakteristika. Der er endvidere angivet, hvilken procentdel respondenterne udgør af den samlede stikprøve (respondenter og ikke-respondenter) med hensyn til køn, alder, indlæggelsesform og indlæggelsestid. Tabel 12. Køn Køn respondenter Svarprocent Kvinde ,64 Mand 97 42,73 Der er ikke nogen signifikant forskel mellem kønsfordelingen blandt respondenter og ikkerespondenter (p=0,84). Som det fremgår af tabel 12, er der også kun en lille forskel i andelen af mænd og kvinder, som har svaret på spørgeskemaet i undersøgelsen. Tabel 13. Alder Aldersgruppe respondenter Svarprocent 1-19 år 14 33, år 28 38, år 53 50, år 71 42, år 47 45,19 I forhold til aldersfordelingen er der heller ikke statistisk signifikant forskel mellem respondenter og ikke-respondenter (p=0,32). I tabel 13 ses det, at svarprocenten varierer i de forskellige aldersgrupper, men ikke nok til at forskellen er signifikant forskellig fra aldersfordelingen blandt ikke-respondenterne. 3 Se fx Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser på landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser,

32 Tabel 14. Indlæggelsesform Indlæggelsesform respondenter Svarprocent Akut indlagt ,58 * Planlagt indlagt 64 51,20 * * Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen af indlæggelsesform ml. respondenter og ikke-respondenter Der er en statistisk signifikant forskel på respondenter og ikke-respondenter med hensyn til om de har været indlagt akut eller planlagt (p=0,03). Tabel 14 viser, at der er flere af de planlagt indlagte patienter (51,20 ), som har svaret på spørgeskemaet, end de akut indlagte patienter (40,58 ). De akut indlagte patienter er således underrepræsenterede i undersøgelsen. Tabel 15. Indlæggelsestid Indlæggelsestid respondenter Svarprocent 1-2 dage 95 37,40 * 3-7 dage 77 52,74 * 8-14 dage 26 46,43 * 15+ dage 15 42,86 * * Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen af indlæggelsestid ml. respondenter og ikke-respondenter Forskellen på respondenter og ikke respondenter mht. indlæggelsestid er statistisk signifikant (p=0,03). Som det fremgår af tabel 15, er patienter, som har været indlagt i 3-7 dage, overrepræsenteret i undersøgelsen. Patienter der kun var indlagt i 1-2 dage eller i mere end 14 dage er lidt underrepræsenterede i undersøgelsen. Opsamling Samlet set kan det konkluderes, at der er forskelle mellem respondenter og ikke-respondenter med hensyn til indlæggelsestid og indlæggelsesform, men ikke hvad angår alder og køn. At de akut indlagte patienter er underrepræsenterede i undersøgelsen stemmer overens med erfaringerne fra større undersøgelser af patientoplevelser. Patienter der kun har været indlagt 1-2 dage er ligeledes underrepræsenteret i undersøgelsen. Der er patienter, som har ringet til Enheden for Brugerundersøgelser og oplyst, at de ikke føler, at spørgeskemaet er relevant for dem at besvare pga. deres korte indlæggelse. Nogle patienter fortæller ligeledes, at de har været fastende under indlæggelsen. Disse grunde kan muligvis være med til at forklare, at patienter med kort indlæggelsestid er underrepræsenterede i undersøgelsen. 32

33 DEL 5 - BILAG 33

34 Bilag 1: Menuplan middag 34

35 35

36 Bilag 2: Menuplan aften 36

37 37

38 Bilag 3: Menuplan børn middag 38

39 39

40 Bilag 4: Menuplan børn aften 40

41 41

42 Bilag 5: Diætliste KARTOTEK:KOSTTYPE (Gentofte Hospital) 28/06/2007 8:33 Kosttype: Side 1 ID Buffet Skema kost 204 Tyggevenlig diabetes kost 205 Tyggevenlig kost 206 Vegetar kost 207 Flydende kost 208 Flydende diabeteskost 209 Gærfri kost 210 Mælkefri kost 211 Nikkelreduceret kost 212 Nikkel-kromred.kost 213 Soyafri kost 214 Æggefri kost 215 Fedtred.kost+ 50g, 9000kj 216 Fedtred.kost+40g.9000kj 217 Glutenfri kost 218 Jodreduceret kost 219 Laktosered. kost 220 Provokations kost 221 Røntgenkost 222 Røntgenkost, diabetes 223 Kosher kost 224 Natriumred. kost 1 g 225 Natriumred. kost 2 g 226 Proteinred. kost 40 g 227 Purinreduceret kost 228 Frostmad Rapport slut 42

43 Bilag 6: Kolonialliste VAREBESTILLING 2 KOLONNER Amtssygehuset i Gentofte Kolonialliste Afdelings-navn: Leveringsdag / dato: / Varenavn Varenavn - (180010) Knækbrød, frokost, 1 pk. - (180001) Stødt melis, 1 kg - (180002) Hugget sukker, 1 kg - (190037) Gul Fun light, 580 ml - (190034) Rød fun light, 580 ml - (190035) Gul saft, sød, 1 I - (190032) Rød saft, sød, 11 - (180014) Marmelade, gul, 2,3 kg - (180015) Marmelade, rød, 2,3 kg - (152017) Marmelade,gul diab., 18 g - (152012) Marmelade,rød diab., 18 g - (180012) Peberbreve, 1x1000 stk. - (180011) Saltbreve, 1x1000 stk. - (600010) Sødetablet, 1400 stk. pr. glas - (180068) Cornflakes, 1 pk cl 500 g - (180069) Havregryn, 1 pk å 1 kg. - (190036) Appelsinjuiee,kone., 11 - (190031) Æblejuice, kone, 11 - (180000) Yinerdrys, 250 g Vedr. bestilling af æble- og appelsinjuice max. 1,5 dl. pr. person pr. dag. 43

44 Bilag 7: Morgenmadsliste VAREBESTILLING 2 KOLONNER Amtssygehuset i Gentofte Morgenmadsliste Afdelings-navn: Leveringsdag / dato: / Varenavn Varenavn - (150031) Franskbrød, groft, Helt - (150001) Franskbrød, hvidt, Helt - (150045) Rundstykke, 1/1 stk. - (150030) Thebolle, 1/1 - (152004) Øllebrød - (152003)Havregrød - (20120) Proteindrik med, sukker-lev. middag - (20121) Proteindrik uden, sukker-iev.middag - (152006) Svesker, Skål il 4 stk. Om søndagen er der mulighed for at bestille rundstykker og bløde boller. 44

45 Bilag 8: Frostliste Bestilling: Mandag inden kl. 10 fax Levering: Onsdag med middagsvognen Gentofte Hospital Rekvisition af frostmad til småtspisende patienter Afdeling: Bestillingsdato: Leveringsdato: Produkt Portionsstørrelse, stk/gram Frikadeller/skysauce Kødboller/karrysauce Hønsekød i aspargesstuvning Tærte, vegetar Kartoffelmos 1 stk med 75 g sauce 1 stk med 75 g sauce 100 g 1 stk (100g) 100 g Beriget suppe: Asparges, Blomkål, 200 g Broccoli, Champignon ogtomat Abrikos, Cacao og Hyldebær Hønsekødssuppe/boller og 200 g urter Risengrød 100g Tilbehør: Sukker og kanel Pandekager med sukker 2 stk (110 g) Beriget is: Jordbær og vanilje Marcipanbrød Ostesortiment( oste) 70 g 12 g 20 g Produkterne er datomærkede og forsynet med varedeklaration samt tilberedningsinstruks. Der må ikke opbevares andre varer i afdelingskøkkenets dybfryser 45

46 Bilag 9: Følgebrev 46

47 Bilag 10: Påmindelsesbrev 47

48 Bilag 11: Spørgeskema 48

49 49

50 50

51 51

52 52