Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Transkript

1 DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland 2007 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af Region Hovedstaden og Region Sjælland

2 den Tværregionale Undersøgelse af Patientoplevelser Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland 2007 Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden og Region Sjælland

3 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt 2007 Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden på vegne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Karen Skjødt Hansen Karen Stage Fritsen Henriette Frees Esholdt Rikke Gut Statistik og databehandling: Daisy Kyed Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, April 2008 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2008 Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten samt bilagstabeller til rapporten findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Karen Skjødt Hansen Enheden for Brugerundersøgelser Bispebjerg Bakke 23, opgang 20C, 2. sal 2400 København Telefon: karen.s.hansen@regionh.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design og P. J. Schmidt Grafisk

4 Indhold Resumé 7 Del 1 introduktion 1 Introduktion til undersøgelse og rapport Baggrund Formål Organisering af arbejdet Rapportens opbygning Hovedtemaer i undersøgelsen Specialeopdeling 21 Del 2 resultater somatik 2 Datamateriale 24 3 Kliniske ydelser og patientoplevede fejl 26 4 Patient- og personalekontinuitet 30 5 Medinddragelse og kommunikation 34 6 Information 36 7 Behandlingsforløb 39 8 Udskrivelse 40 9 Overgange mellem sektorer Fysiske rammer Ventetid Samlet indtryk af indlæggelsen Betydning af patienters karakteristika Sammenligning af somatiske specialer 54 Del 3 resultater psykiatri 15 Datamateriale Kliniske ydelser og patientoplevede fejl Patient- og personalekontinuitet Medinddragelse og kommunikation Information Behandlingsforløb Udskrivelse Overgange mellem sektorer Fysiske rammer Ventetid Samlet indtryk af indlæggelsen Betydning af patienters karakteristika Sammenligning af psykiatriske centre/distrikter 93 Del 4 resultater psykiatri og somatik 28 Sammenligning af psykiatri og somatik 98 Del 5 konklusion 29 Konklusion 102 Del 6 materiale og metode 30 Materiale og metode Validering af spørgeskemaer Udtrækskriterier Dataindsamling Statistiske metoder Statistisk gangbare fortolkninger af resultaterne Vægtning af besvarelser i speciale- og regionsresultater Placering af regioner og afdelinger i forhold til gennemsnittet Dikotomisering af variable Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) 112 Del 5 bilag Bilag 1. Spørgeskema til somatiske patienter 116 Bilag 2. Spørgeskema til psykiatriske patienter 120 Bilag 3. Følgebrev Region Sjælland 124 Bilag 4. Følgebrev Region Hovedstaden 125 Bilag 5. Påmindelsesbrev Region Sjælland 126 Bilag 6. Påmindelsesbrev Region Hovedstaden 127

5

6 Forord Region Hovedstaden og Region Sjælland har for første gang, siden de nye regioner blev dannet, gennemført en undersøgelse af patienters oplevelser på de to regioners sygehuse. Undersøgelsen ligger i forlængelse af tidligere gennemførte amtslige, tværamtslige og landsdækkende undersøgelser af somatiske patienters oplevelser. Som noget nyt omfatter undersøgelsen både patienter, der har været indlagt på somatiske og psykiatriske afdelinger i regionerne. Nærværende rapport beskriver de overordnede tendenser i undersøgelsens resultater. Generelt har både somatiske og psykiatriske patienter et positivt indtryk af deres indlæggelse. De områder, hvor flest patienter har positive oplevelser, er i forhold til tillid til kliniske ydelser og koordinering af behandlingsforløb. Det er positivt, at patienterne har tillid til kerneydelsen, de modtager på sygehusene. Der er dog også områder, hvor der er rum for forbedring. Dette opleves af både psykiatriske og somatiske patienter i forhold til patientoplevede fejl. Endvidere oplever mange somatiske patienter for lang ventetid og for lidt personalekontinuitet. Andelen af positive svar varierer fra speciale til speciale og fra afdeling til afdeling. Derfor afrapporteres undersøgelsens resultater også på afdelingsniveau, hvilket gør det muligt for den enkelte afdeling at anvende resultaterne i forhold til den fremtidige kvalitetsudvikling i afdelingen. Region Hovedstaden og Region Sjælland arbejder strategisk og konstant med udviklingen af kvaliteten på sygehusene. Heri indgår kontinuerlige målinger af den patientoplevede kvalitet med henblik på at afdække, om initiativerne i tilstrækkelig grad medvirker til at sikre en positiv udvikling og en høj grad af patienttilfredshed. Region Hovedstaden Region Sjælland Spørgeskemaundersøgelse

7

8 Resumé Introduktion Denne rapport omhandler resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om patienters oplevelser i forbindelse med deres indlæggelsesforløb i regionerne øst for Storebælt. Undersøgelsen omfatter somatiske og psykiatriske patienter, som blev udskrevet fra et sygehus i Region Hovedstaden eller Region Sjælland i perioden 5. august oktober Blandt de somatisk indlagte patienter (41.054) besvarede 50 % spørgeskemaet, mens svarprocenten blandt de psykiatrisk indlagte patienter (2.513) er 37 %. Denne rapport fokuserer hovedsageligt på de samlede resultater for Danmark øst for Storebælt, men undersøgelsen giver også mulighed for at se resultater på afdelingsniveau. 1 Disse resultater findes i bilagstabellerne, der er tilgængelige på 2 Undersøgelsen indeholder spørgsmål inden for temaerne: kliniske ydelser og patientoplevede fejl, patient- og personalekontinuitet, medinddragelse og kommunikation, information, behandlingsforløb, udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske rammer, ventetid og samlet indtryk af indlæggelsen. I det følgende præsenteres de vigtigste resultater for henholdsvis somatiske og psykiatriske patienter. Resultater for somatiske patienter De somatiske patienter har generelt set et positivt indtryk af deres indlæggelsesforløb. Knap ni ud af ti somatiske patienter har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af indlæggelsen. Specialer der gennemgående ligger i top eller bund Patienter inden for gynækologi og øre-næse-hals er gennemgående blandt de mest positive. Specialerne ligger aldrig blandt de to specialer med færrest andel positive svar. Det gør neurologi, reumatologi og geriatri derimod ofte. Dog oplever neurologiske og geriatriske patienter oftere end patienter i andre specialer, at ventetiden mellem henvisning og indlæggelse er passende. Kirurgi ligger, som det eneste speciale, aldrig blandt de to specialer med hhv. størst andel positive og størst andel negative svar. Det betyder med andre ord, at kirurgiske patienter aldrig er blandt de allermest negative eller positive patienter. 1 Resultaterne for psykiatriske patienter afrapporteres på henholdsvis centerniveau (Region Hovedstaden) og distriktsniveau (Region Sjælland), da der ikke er tilstrækkelig mange patienter til at gennemføre de statistiske analyser på afdelingsniveau. Psykiatrisk center/distrikt er en betegnelse for en organisatorisk samling af psykiatriske afdelinger. I Region Hovedstaden kaldes hovedparten af de organisatoriske samlinger af afdelinger officielt for psykiatriske centre. I Region Sjælland omtales de organisatoriske samlinger af psykiatriske afdelinger i stedet eksempelvis Psykiatrien i Holbæk eller Psykiatrien i Roskilde og Køge. I Region Sjælland benyttes betegnelsen psykiatriske distrikter, som dækker over en organisatorisk samling af psykiatriske afdelinger og distriktspsykiatri. Da denne undersøgelses fokus kun er på indlagte patienter, refererer begrebet her udelukkende til de psykiatriske sengeafdelinger inden for det pågældende distrikt og ikke til distriktspsykiatrien. 2 Som supplement til denne rapport og bilagstabellerne på får de enkelte somatiske afdelinger og psykiatriske centre/distrikter et sæt tabeller, der sammenfatter deres resultater. Den enkelte afdeling kan anvende tabellerne til at få et overblik over hvilke områder, deres patienter oplever positivt og negativt. Bedst vurderede områder I den øverste del af figur 1 ses de områder, hvor andelen af positive svar er højest, når somatiske patienter giver deres vurderinger af indlæggelsesforløbet. De bedst vurderede områder ses hovedsageligt inden for temaerne: Kliniske ydelser og behandlingsforløb. Kliniske ydelser De somatiske patienter har generelt stor tillid til såvel lægernes som plejepersonalets faglige dygtighed. Ca. 95 % af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til personalets faglige dygtighed andelen af patienter med høj grad af tillid er på 70 %. Spørgeskemaundersøgelse

9 Behandlingsforløb De somatiske patienter er også overvejende positive i deres vurdering af aspekter vedrørende behandlingsforløbet. 90 % af patienterne oplever, at lægerne og plejepersonalet har et velfungerende samarbejde om deres behandling og pleje. Endvidere er 87 % af patienterne positive i deres vurdering af, hvordan de bliver informeret om indlæggelsesforløbet i de første dage på afdelingen. Desuden oplever 85 % af patienterne, at planerne for deres behandlingsforløb bliver overholdt. behandlinger under indlæggelsen, der forlænger indlæggelsestiden. Pædiatriske patienter (eller pårørende der har svaret på vegne af patienterne) oplever oftest, at ventetid på undersøgelser og behandlinger forlænger indlæggelsen. Blandt de planlagt indlagte patienter oplever en tredjedel (33 %) yderligere, at ventetiden fra henvisningen til sygehuset til indlæggelsen ikke er passende. Inden for specialerne geriatri og neurologi oplever patienterne imidlertid hyppigt, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse er passende. Primære indsatsområder I den nederste del af figur 1 ses de områder, hvor de somatiske sygehuse samlet set opnår de dårligste resultater. De primære indsatsområder ses hovedsageligt inden for temaerne: Patient- og personalekontinuitet, ventetid og patientoplevede fejl. Patient- og personalekontinuitet Det område, hvor sygehusene samlet set klarer sig dårligst i forhold til de somatiske patienters indlæggelsesforløb, er inden for temaet patient- og personalekontinuitet. Over halvdelen af patienterne (54 %) tilkendegiver, at de ikke bliver oplyst om, hvor de skal henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling under indlæggelsen. Samme andel af de somatiske patienter (54 %) oplever ikke, at der er én læge på afdelingen, der har særligt ansvar for deres behandling. Ligeledes oplever halvdelen af patienterne ikke, at der er én blandt plejepersonalet på afdelingen med særligt ansvar for deres pleje. Betydningen af at have en blandt personalet på afdelingen med særligt ansvar understreges af sammenhængen mellem dette og patienternes øvrige oplevelser. Patienter, der har én blandt personalet med særligt ansvar, har i højere grad positive oplevelser af aspekter vedrørende information, medinddragelse og kommunikation, behandlingsforløb, ventetid, overgange mellem sektorer samt patienternes samlede indtryk af indlæggelsen. Ventetid Næsten en tredjedel af patienterne (31 %) oplever, at der opstår ventetider på undersøgelser og Patientoplevede fejl På trods af at patienterne generelt har tillid til personalets faglige dygtighed, oplever omkring en fjerdedel af patienterne (24 %), at der opstår fejl i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Det er især personalets håndtering af fejlen og følgerne af fejlen, som vurderes negativt af patienterne. Blandt patienter, der oplever fejl, oplever en tredjedel, at fejlen medfører forlængelse af indlæggelsestiden. Ligeledes oplever en tredjedel at blive genindlagt som følge af fejlen, mens 29 % oplever at få en funktionsnedsættelse. Yderligere oplever omkring en fjerdedel af de patienter, der oplever fejl (26 %), at personalet ikke håndterer fejlen tilfredsstillende, efter den er blevet opdaget/erkendt. Ikke overraskende er patienter, der oplever fejl, mere negative i deres vurdering af andre aspekter af indlæggelsen. Det gælder blandt andet deres tillid til personalets faglige dygtighed, personalets samarbejde, inddragelse af patient og deres pårørende og det samlede indtryk af indlæggelsen. Områder med blandede resultater Kommunikation De somatiske patienter oplever generelt både plejepersonale og læger som lydhøre. Endvidere mener 86 % af patienterne, at de har god mulighed for at tale med en blandt plejepersonalet om deres behandling. Til gengæld opleves muligheden for at tale med en læge ikke så god. Omkring hver fjerde af patienterne (26 %) oplever desuden ikke, at de under indlæggelsen har mulighed for at tale med en læge om deres behandling ved behov. 8 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

10 Medinddragelse Omkring hver femte (19 %) af de somatiske patienter oplever ikke, at de inddrages i beslutninger om deres behandling og pleje i et passende omfang, og hver fjerde af patienterne oplever ikke, at deres pårørende inddrages i passende omfang. Overgange mellem sektorer Inden for temaet overgange mellem sektorer er patienterne positive i deres vurdering af afdelingens informationsniveau ved indlæggelsen. Samtidig oplever patienterne at have viden om henvendelsesmuligheder, hvis der sker ændringer i deres tilstand inden indlæggelsen. En lidt mindre andel af patienterne er tilfredse med overgangen fra sygehuset til primær sektor i forbindelse med udskrivelsen. 79 % mener, at samarbejdet mellem sygehus og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje er velfungerende, og 76 % synes, at deres egen praktiserende læge er godt orienteret om deres indlæggelse. Information Under halvdelen af de somatiske patienter (48 %) modtager skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Til gengæld er patienterne, der modtager informationen, meget tilfredse med indholdet af den. Hele 95 % af patienterne er positive i deres vurdering af indholdet af den skriftlige information. Resultaterne viser, at der er sammenhæng mellem, om patienter modtager skriftlig information i forbindelse med indlæggelsen og deres tryghed ved udskrivelsen. Endvidere har patienter, der modtager skriftlig information, i højere grad et positivt samlet indtryk af indlæggelsen, og de oplever i mindre grad tvivlsspørgsmål efter udskrivelsen. Udskrivelse Størstedelen af de somatiske patienter (86 %) er trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Patienterne ved, hvem de skal henvende sig til med spørgsmål efter udskrivelsen, og de er ikke i tvivl om den medicin, de skal tage. Men 37 % af patienterne er efter udskrivelsen i tvivl om sygdommens konsekvenser for deres fremtid, og 29 % er i tvivl om efterbehandling eller genoptræning. Resultater for psykiatriske patienter Hovedparten af de psykiatriske patienter har et positivt samlet indtryk af deres indlæggelsesforløb. Andelen er dog lavere (76 %), end den er blandt somatiske patienter. Figur 2 viser fordelingen af positive og negative svar blandt de psykiatriske patienter for hvert enkelt af undersøgelsens spørgsmål. I den øverste del af figuren ses de områder i undersøgelsen, hvor sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland opnår de bedste resultater. Nederst i figuren ses de områder, hvor sygehusene opnår de dårligste resultater. Bedst vurderede områder De områder, hvor der findes den højeste andel positive svar blandt psykiatriske patienter, er primært inden for temaerne kliniske ydelser og behandlingsforløb. Kliniske ydelser Blandt de psykiatriske patienter har fire ud af fem tillid til henholdsvis lægernes og det øvrige personales faglige dygtighed. Behandlingsforløb 79 % af patienterne vurderer, at lægerne og det øvrige personale har et velfungerende samarbejde om deres behandling og pleje. Tre ud af fire patienter oplever i de første dage af indlæggelsen at blive godt informeret om, hvordan indlæggelsesforløbet vil foregå. Tilsvarende oplever 76 %, at planerne for deres behandlingsforløb overholdes. Primære indsatsområder De primære indsatsområder blandt de psykiatriske patienter ses nederst i figur 2. Disse områder er hovedsageligt inden for temaerne patientoplevede fejl, medinddragelse og ventetid. Patientoplevede fejl 41 % af de psykiatriske patienter oplever, at der sker fejl i forbindelse med deres indlæggelse. Det drejer sig hyppigst om, at de får udleveret forkert medicin eller oplever, at deres sygdom bliver forkert behandlet. En fjerdedel af de psykiatriske patienter mener således, at de får udleveret forkert medicin. En stor del af patientkommen- Spørgeskemaundersøgelse

11 tarerne handler endvidere om, at de får for stor dosis medicin. Der findes flere sammenhænge mellem patientoplevede fejl og patienternes oplevelser af andre aspekter af indlæggelsesforløbet. Mange af disse sammenhænge vedrører patienternes kontakt med personalet. Eksempelvis oplever patienter i mindre grad, at lægerne og det øvrige personale er lydhøre, respekterer dem og inddrager dem i beslutninger om deres behandling og pleje, hvis de har oplevet fejl. Medinddragelse Omkring en tredjedel af de psykiatriske patienter oplever, at de og deres pårørende bliver inddraget for lidt i beslutninger omkring deres behandling og pleje. En meget lille andel patienter (1-2 %) mener, at de bliver inddraget for meget i beslutningerne. Ventetid 35 % af patienterne oplever i høj eller nogen grad, at der under deres indlæggelse opstår ventetider på undersøgelser og behandlinger, som forlænger deres ophold. Områder med blandede resultater Information En stor del af de psykiatriske patienter modtager ikke skriftlig information om deres sygdom og behandling i forbindelse med deres indlæggelsesforløb (62 %). 39 % af patienterne mener endvidere, at de får for lidt skriftlig og mundtlig information under deres indlæggelse. Hovedparten af de patienter, der modtager skriftlig information, vurderer til gengæld, at indholdet er godt, ligesom indholdet af den mundtlige information også overvejende får en positiv vurdering. Patienter, der modtager skriftlig information, oplever i mindre grad at være i tvivl om noget efter udskrivelsen og har i større udstrækning et positivt samlet indtryk af indlæggelsen end patienter, der ikke får skriftlig information. Overgange mellem sektorer Med hensyn til overgange mellem sektorer oplever 40 % af de psykiatriske patienter, at deres egen praktiserende læge bliver dårligt orienteret om, hvad der er sket under deres indlæggelse på sygehuset. Blandt de patienter, der har været i kontakt med henholdsvis distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien eller den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje oplever de fleste imidlertid (71-77 %), at sygehuset og den aktuelle instans samarbejder godt om deres udskrivelse. Patient- og personalekontinuitet 71 % af de psykiatriske patienter bliver oplyst om, hvem de skal henvende sig til med spørgsmål om deres sygdom og behandling, mens de er indlagt. Det er imidlertid kun 63 % af patienterne, som oplever, at der er én læge med særligt ansvar for deres behandling, mens 69 % af patienterne oplever, at der er én blandt personalet med særligt ansvar. Samlet set oplever fire ud af fem, at én læge og/eller én blandt personalet, har et særligt ansvar. Patienternes oplevelser af patient- og personalekontinuitet hænger også sammen med deres oplevelser af andre aspekter af indlæggelsesforløbet. Eksempelvis har patienter, der oplever én læge og/eller én blandt personalet med særligt ansvar, i højere grad positive oplevelser af kommunikationen og behandlingsforløbet end patienter, der ikke oplever én med særligt ansvar for deres behandling. Kommunikation Hovedparten af de psykiatriske patienter oplever, at personalet respekterer dem (80 %). Tre ud af fire patienter oplever endvidere, at lægerne og det øvrige personale er lydhøre, ligesom de oplever, at der er god mulighed for at tale med en fra personalegruppen om deres behandling, når de har behov det. Det er imidlertid kun 64 % af patienterne, som oplever, at der er god mulighed for at tale med en læge. Udskrivelse Selvom hovedparten af de psykiatriske patienter har en afsluttende samtale med en læge eller en anden fra personalegruppen inden deres udskrivelse fra sygehuset (86 %), og 80 % ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, efter de kommer hjem, er 35 % af patienterne utrygge ved at skulle hjem 10 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

12 fra sygehuset. Kun omkring en fjerdedel af patienterne oplever efter deres udskrivelse at blive i tvivl om den medicin, de skal tage, eller om deres livsstils betydning for sygdommen. Til gengæld er der en relativt stor andel patienter, der bliver i tvivl om sygdommens konsekvenser for fremtiden, om efterbehandlingen og om mulighederne for få undervisning om deres sygdom. Patienter, der har en afsluttende samtale og ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål efter deres udskrivelse, er generelt mere positive i deres vurdering af andre aspekter. Således oplever de i mindre grad at blive i tvivl om noget efter deres udskrivelse, ligesom de i større udstrækning oplever, at sygehuset og distriktspsykiatrien har et velfungerende samarbejde om udskrivelsen. Forskel mellem somatik og psykiatri Generelt er somatiske patienter mere positive i deres vurderinger af deres indlæggelsesforløb end psykiatriske patienter. Der er dog tre områder, hvor andelen af positive svar er højere blandt psykiatriske patienter. Det gælder i forhold til oplevelsen af én læge med særligt ansvar, oplysning om henvendelsesmuligheder ved spørgsmål under indlæggelsen og afholdelse af afsluttende samtale. Betydningen af patienternes baggrund Undersøgelsen viser, at blandt både somatiske og psykiatriske patienter er mandlige patienter mere positive end kvindelige patienter i deres vurdering af indlæggelsesforløbet. Endvidere er ældre (60+ år) patienter mere positive end yngre patienter (1-59 år). Planlagt indlagte patienter er desuden mere positive end patienter, der er indlagt akut. Psykiatriske patienters indlæggelsesvilkår (frivilligt/andre vilkår) og indlæggelsessted (skadestue/sengeafsnit) har også betydning for patienternes oplevelser, men der ses modsatrettede tendenser inden for forskellige områder. Spørgeskemaundersøgelse

13 Figur 1. Svarfordeling for somatiske patienter Spørgsmål Meget positiv % Positiv % Negativ % Meget negativ % 20. Indhold af skriftlig information 25,1 70,2 4,3 0,4 26. Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed 69,5 25,3 4,4 0,8 25. Tillid til lægers faglige dygtighed 71,9 22,3 4,6 1,3 27. Samarbejde om pleje og behandling mellem læger og plejepersonale 36,3 53,4 8,0 2,3 9. Lydhørhed fra plejepersonale 58,5 30,8 8,2 2,5 3. Informering af afdeling ved indlæggelse 26,3 62,8 7,8 3,1 36. Samlet indtryk af indlæggelsen 29,5 59,3 8,6 2,6 6. Lydhørhed fra læger 54,3 32,8 9,6 3,3 4. Information til patienten om indlæggelsesforløbet i de første dage 26,9 59,8 10,3 3,0 21. Indhold af mundtlig information under indlæggelse 26,6 60,0 11,3 2,1 8. Mulighed for at tale med plejepersonale om behandling 31,1 55,1 11,0 2,8 30. Tryghed ved udskrivelse 30,2 55,6 11,8 2,4 31. Viden om henvendelse med spørgsmål efter udskrivelse 85,7 14,3 32b. Ingen tvivl efter udskrivelse om medicin 75,6 9,6 9,8 5,0 14. Overholdelse af planer for behandlingsforløb 53,6 30,7 10,8 4,8 24. Samlet vurdering af skriftlig og mundtlig information under indlæggelse 23,4 60,3 13,4 2,8 23. Overensstemmelse mellem information fra forskelligt personale 44,0 39,2 11,8 5,0 2. Viden om henvendelsesmuligheder ved ændring i tilstand inden indlæggelse 82,9 17,0 32c. Ingen tvivl efter udskrivelse om livsstilens betydning for sygdommen 69,6 11,9 11,6 6,9 12. Inddragelse af patient i beslutning om behandling og pleje 29. Afsluttende samtale ved udskrivelse 80,9 80,5 19,1 19,5 35. Samlet indtryk af sygehusets lokaler 17,4 61,4 16,0 5,3 33. Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje 28,5 50,2 13,5 7,9 22. Omfang af skriftlig og mundtlig information under indlæggelse 77,5 22,5 34. Orientering af egen læge 20,2 55,8 15,1 8,9 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 12 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

14 Spørgsmål Meget positiv % Positiv % Negativ % Meget negativ % 15. Ikke oplevet fejl i behandlingsforløbet 13. Inddragelse af pårørende i beslutning om behandling og pleje 75,8 75,5 24,2 24,5 5. Mulighed for at tale med læge om behandling 18,3 55,7 19,8 6,2 16a. Ikke funktionsnedsættelse som følge af fejl 70,7 29,3 32a. Ingen tvivl efter udskrivelse om efterbehandling/genoptræning 56,5 14,1 18,5 10,9 18. Personalets håndtering af fejlen 18,9 51,6 20,0 9,5 28. Ingen oplevelse af ventetid under indlæggelsen 50,3 18,6 19,6 11,5 16c. Ikke genindlagt som følge af fejl 1. Passende ventetid mellem henvisning og indlæggelse 16b. Ikke forlænget indlæggelse som følge af fejl Én læge og/eller én blandt plejepersonalet med særligt ansvar 66,9 66,6 66,4 64,1 33,1 33,4 33,6 35,9 32d. Ingen tvivl efter udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden 45,3 17,9 21,2 15,5 10. Én blandt plejepersonalet med særligt ansvar 50,0 50,0 19. Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb 48,3 51,7 11. Oplyst om henvendelsesmuligheder ved spørgsmål under indlæggelse 46,1 53,9 7. Én læge med særligt ansvar 45,8 54,2 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Spørgeskemaundersøgelse

15 Figur 2. Svarfordeling for psykiatriske patienter Spørgsmål 28. Afsluttende samtale ved udskrivelse Meget positiv % Positiv % Negativ % Meget negativ % 85,6 14,4 18. Indhold af skriftlig information 12,8 72,1 12,9 2,2 23. Tillid til lægers faglige dygtighed 48,8 33,2 12,5 5,5 24. Tillid til det øvrige personales faglige dygtighed 41,5 39,3 14,7 4,6 30. Viden om henvendelsesmuligheder ved spørgsmål efter udskrivelse 80,4 19,6 9. Respekt fra personalet 44,9 34,8 14,5 5, Én læge og/eller én blandt personalet med særligt ansvar 79,5 20,5 25. Samarbejde om pleje og behandling mellem læger og det øvrige personale 25,6 53,2 15,5 5,7 31b. Ingen tvivl efter udskrivelse om medicin 65,2 13,4 12,9 8,4 34. Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje 23,2 54,0 12,7 10,2 6. Mulighed for at tale med en fra personalegruppen om behandling 26,8 50,1 15,2 7,9 2. Information i de første dage om indlæggelsesforløbet 14,5 61,5 17,5 6,5 13. Overholdelse af planer for behandlingsforløb 39,5 36,3 16,2 7,9 7. Lydhørhed fra personale 38,9 36,5 17,7 7,0 31c. Ingen tvivl efter udskrivelse om livsstilens betydning for sygdommen 58,3 17,0 14,6 10,1 36. Samlet indtryk af indlæggelsen 22,6 52,6 14,9 9,8 4. Lydhørhed fra læger 41,0 34,1 17,5 7,4 32. Samarbejde mellem sygehus og distriktspsykiatri 21,5 53,1 14,4 11,0 27. Samlet indtryk af sygehusets lokaler 23,9 49,9 17,3 9,0 21. Overensstemmelse af information fra forskelligt personale 33,0 40,2 18,6 8,2 19. Indhold af mundtlig information under indlæggelse 16,9 56,1 20,6 6,4 33. Samarbejde mellem sygehus og socialpsykiatri 20,3 51,0 14,5 14,2 10. Oplyst om henvendelsesmuligheder ved spørgsmål under indlæggelse 8. Én blandt personalet med særligt ansvar 70,7 69,3 29,3 30,7 22. Samlet vurdering af skriftlig og mundtlig information under indlæggelse 15,7 53,0 23,0 8,2 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 14 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

16 Spørgsmål Meget positiv % Positiv % Negativ % Meget negativ % 11. Inddragelse af patient i beslutning om behandling og pleje 66,6 33,4 29. Tryghed ved udskrivelse 19,4 45,9 26,4 8,4 26. Ingen oplevelse af ventetid under indlæggelsen 43,7 21,3 21,6 13,3 12. Inddragelse af pårørende i beslutning om behandling og pleje 64,5 35,5 3. Mulighed for at tale med læge om behandling 12,6 51,3 23,7 12,5 5. Én læge med særligt ansvar 62,8 37,2 31a. Ingen tvivl efter udskrivelse om efterbehandling 45,3 15,5 21,6 17,7 35. Orientering af egen læge 17,2 42,8 20,0 20,0 14. Ikke oplevet fejl i behandlingsforløbet 20. Omfang af skriftlig og mundtlig information under indlæggelse 59,1 57,7 40,9 42,3 31e. Ingen tvivl efter udskrivelse om mulighed for undervisning 39,3 17,1 20,8 22,8 16. Personalets håndtering af fejlen 9,7 45,4 28,2 16,7 31d. Ingen tvivl efter udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden 31,8 17,4 23,1 27,8 17. Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb 37,7 62,3 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Spørgeskemaundersøgelse

17

18 Del 1 Introduktion

19 1 Introduktion til undersøgelse og rapport 1.1 Baggrund Region Hovedstaden og Region Sjælland har besluttet at gennemføre en tværregional undersøgelse af patienters oplevelser i forbindelse med deres indlæggelse på de to regioners sygehuse 3. Undersøgelsen er tilrettelagt, så den giver resultater på både tværregionalt, regionalt, sygehus- og afdelingsniveau. Det betyder, at hver enkelt afdeling kan se sine egne resultater af undersøgelsen, hvilket gør det muligt for den enkelte afdeling at arbejde målrettet videre med resultaterne. Undersøgelsen giver desuden den enkelte afdeling mulighed for at sammenligne sig med afdelinger, der tilhører samme speciale. Det betyder, at afdelinger sammenlignes med tilsvarende afdelinger med lignende patientgrupper og ydelser. Der er tidligere gennemført lignende undersøgelser i de tidligere amter/h:s blandt somatiske patienter. Som noget nyt er patienter, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, også blevet spurgt om deres oplevelser i forbindelse med indlæggelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i tidligere landsdækkende, tværamtslige og amtslige undersøgelser blandt indlagte somatiske patienter, samt øvrige undersøgelser af patientoplevelser og patienttilfredshed blandt både psykiatriske og somatiske patienter. 1.2 Formål Undersøgelsen skal give et billede af de indlagte patienters oplevelser i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Formålet er desuden: At belyse patienternes oplevelser inden for temaerne kliniske ydelser og patientoplevede fejl, patient- og personalekontinuitet, medinddragelse og kommunikation, information, behandlingsforløb, uskrivelse, overgange mel- 3 Begrebet sygehus anvendes her og i resten af denne rapport som en fællesbetegnelse for både hospitaler og sygehuse. Afdeling er i denne del 1 af rapporten, en fællesbetegnelse for både somatiske afdelinger og psykiatriske centre/ distrikter. lem sektorer, fysiske rammer, ventetid og samlet indtryk af indlæggelsen At sammenligne og identificere forskelle i patientoplevelser på afdelingsniveau inden for de 12 specialer At identificere forskelle i patientoplevelser mellem specialer i undersøgelsen. 1.3 Organisering af arbejdet Fastlæggelse af undersøgelsens overordnede rammer samt udvælgelsen af spørgsmål til spørgeskemaerne er foregået i dialog mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Desuden har medarbejdere på de enkelte sygehuse blandt andet bidraget i forhold til udvælgelse af afdelinger og de enkelte afdelingers kategorisering i forhold til speciale. Enheden for Brugerundersøgelser har varetaget den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. I dette arbejde deltog personer med erfaring inden for brugerundersøgelser og patientoplevet kvalitet samt statistikere, datamedarbejdere og administrativt personale. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten består af seks dele, som kan læses uafhængigt af hinanden. Den førte del er en generel introduktion til undersøgelsen. I anden del præsenteres de samlede resultater for de somatiske afdelinger inden for undersøgelsens hovedtemaer (se kapitel 1.5). Resultaterne for de psykiatriske afdelinger præsenteres tilsvarende i del tre. Fjerde del af rapporten fokuserer på forskelle og ligheder mellem resultater for somatiske og psykiatriske patienter, og i del fem samles undersøgelsens konklusioner og perspektiver. I del seks præsenteres undersøgelsens materiale og metoder, herunder beskrivelse af valideringen af spørgeskemaerne, dataindsamlingen og de statistiske metoder. Sidst i rapporten findes de anvendte spørgeskemaer og breve til patienterne. 18 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

20 Som supplement til denne rapport findes en elektronisk tabelsamling. Tabelsamlingen præsenterer for somatikken det samlede tværregionale resultat (Danmark øst for Storebælt), regions- og sygehusresultater. Endvidere præsenteres resultatet for de enkelte specialer og den enkelte afdelings resultat og placering i forhold til afdelinger inden for samme speciale (over, under eller ikke forskellig fra specialegennemsnittet). For psykiatrien findes tilsvarende det samlede tværregionale resultat (Danmark øst for Storebælt), regionsresultater samt resultater for de enkelte psykiatriske centre/distrikter. Tabelsamlingen findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: Hovedtemaer i undersøgelsen Undersøgelsens ni hovedtemaer er udvalgt, fordi de enten har vist sig at være højt prioriteret af patienterne eller er områder, hvor der ses behov for forbedringer (for nærmere uddybning se Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser på landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007). De ni hovedtemaer er følgende: Kliniske ydelser og patientoplevede fejl Patient- og personalekontinuitet Medinddragelse og kommunikation Information Behandlingsforløb Udskrivelse Overgange mellem sektorer Fysiske rammer Ventetid Spørgeskemaerne indeholder foruden spørgsmål inden for de nævnte hovedtemaer et spørgsmål om patienternes samlede vurdering af deres indlæggelse samt et åbent kommentarfelt. Spørgeskemaet til psykiatriske patienter indeholder endvidere et introduktionsspørgsmål, der omhandler, hvorvidt patienten har været på psykiatrisk skadestue og/eller psykiatrisk sengeafsnit i forbindelse med indlæggelsen. Dette spørgsmål gør det muligt at adskille patienter, der udelukkende har været indlagt på skadestuen. Fra dataudtrækket er der indhentet en række baggrundsoplysninger for patienterne om køn, alder, indlæggelsestid, indlæggelsesform (akut/ planlagt), indlæggelsesvilkår for de psykiatriske patienter samt hvilken afdeling og afsnit, patienterne har været indlagt på. Udformningen af spørgeskemaerne til de somatiske og psykiatriske patienter er sket ud fra en afvejning af ønsket om at kunne sammenligne resultaterne for de to patientgrupper samtidig med, at spørgeskemaet også skal kunne indfange områder, som er relevante og særegne for hver patientgruppe. 20 spørgsmål i de to spørgeskemaer er ens formuleret, mens der er mindre fortrinsvis formuleringsmæssige forskelle i ti spørgsmål. De to spørgeskemaer indeholder derudover hver fire spørgsmål, som er særegne for henholdsvis de somatiske og psykiatriske patienter. Nedenfor redegøres kort for, hvad temaerne i undersøgelsen omhandler. Kliniske ydelser og patientoplevede fejl De kliniske ydelser på sygehusene omfatter blandt andet den behandling og pleje, som patienten modtager under indlæggelsen. I undersøgelsen belyses det med spørgsmål om patientens grad af tillid til lægernes faglige dygtighed. De somatiske patienter spørges også om tilliden til plejepersonalets faglige dygtighed, mens de psykiatriske patienter spørges om tilliden til det øvrige personales faglige dygtighed. Tidligere undersøgelser blandt somatiske patienter har vist, at de kliniske ydelser er højt prioriteret af patienterne. 4,5 Der sættes fokus på patientoplevede fejl ved at spørge ind til, om patienterne har oplevet fejl, hvilken type fejl, de oplevede, hvem der opdagede fejlen, og hvordan personalet håndterede fejlen. De somatiske patienter spørges også om deres oplevelse af konsekvenserne af fejlen. 4 Jenkins C et al.: Patients experiences and satisfaction with health care: results of a questionnaire study of specific aspects of care. Quality & Safety in Healthcare, 2002, 11: Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderinger af sygehusafdelinger i Københavns Amt. København: Enheden for Brugerundersøgelser, Spørgeskemaundersøgelse

21 Patient- og personalekontinuitet Temaet patient- og personalekontinuitet vedrører patienternes oplevelse af kontinuitet under indlæggelsen i forhold til kontakten med personalet. Temaet belyses med spørgsmål om, hvorvidt patienterne blev oplyst om, hvem de kunne henvende sig til med spørgsmål under indlæggelsen, og om de oplevede, at der var én læge med særligt ansvar for deres behandling. De somatiske patienter spørges ligeledes til, om de oplevede, at der var én blandt plejepersonalet, der havde særligt ansvar for deres pleje. De psykiatriske patienter spørges i stedet, om der var én blandt personalet på sengeafsnittet, der havde særligt ansvar for deres behandlingsforløb. Medinddragelse og kommunikation Tidligere undersøgelser viser, at medinddragelse og god kommunikation mellem personalet og patienter har stor betydning for både somatiske og psykiatriske patienternes oplevelse af indlæggelsesforløbet. 6,7 I undersøgelsen belyses patienternes oplevelse af deres egen og deres pårørendes medinddragelse i beslutninger om patientens behandling og pleje. Patienternes oplevelse af kommunikationen belyses ved spørgsmål om personalets lydhørhed over for patientens behov og egen beskrivelse af sygdom samt muligheden for at tale med personalet om deres behandling, når de havde behov for det. I spørgeskemaet til de psykiatriske patienter indgår endvidere et spørgsmål om, i hvilken grad de oplevede, at personalet respekterede dem. 8 6 Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter i København: Enheden for Brugerundersøgelser, Enheden for Brugerundersøgelser: Psykiatriske patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt psykiatrisk indlagte patienter i Københavns Amt. København: Enheden for Brugerundersøgelser, Baggrunden for at inddrage spørgsmålet om respekt er, at en tidligere undersøgelse har vist, at det er et emne, som vurderes meget vigtigt for psykiatriske patienter under indlæggelsen (Enheden for Brugerundersøgelser: Psykiatriske patienters oplevelser Spørgeskemaundersøgelse blandt psykiatrisk indlagte patienter i Københavns Amt. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2004.). Information Temaet information vedrører den information, som patienten modtager fra sygehuset. Patienterne spørges både til deres oplevelse af den mundtlige og skriftlige information, omfanget af information, samt hvorvidt de oplevede, at der var overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale på sygehuset. Endvidere spørges de om deres samlede indtryk af den skriftlige og mundtlige information under indlæggelsen. Behandlingsforløb Inden for dette tema fokuseres der på patienternes oplevelse af kontinuitet og koordination af behandlingsforløbet. I undersøgelsen er patienterne blevet spurgt om, hvordan de i de første dage af deres indlæggelse blev informeret om, hvordan indlæggelsesforløbet ville foregå. Patienterne spørges ligeledes til, om planerne for deres behandlingsforløb blev overholdt samt om deres vurdering af, hvordan personalet samarbejdede om deres pleje og behandling. Udskrivelse Patienternes oplevelser i forbindelse med udskrivelsen fra sygehuset belyses i undersøgelsen ved spørgsmål om, hvorvidt de havde en afsluttende samtale inden udskrivelse, og om de var trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Der spørges desuden til, om patienterne vidste, hvor de kunne henvende sig med spørgsmål vedrørende deres sygdom og behandling, efter at de var kommet hjem. Endelig afdækker et spørgsmål, om patienterne efter deres udskrivelse har været i tvivl om noget vedrørende efterbehandling, medicin, deres livsstils betydning for sygdommen og sygdommens konsekvenser for fremtiden. De psykiatriske patienter spørges yderligere, om de har været i tvivl om deres egen eller pårørendes mulighed for at få undervisning om deres sygdom. Overgange mellem sektorer Temaet belyser overgange mellem sygehuset og de øvrige sundhedsfaglige aktører. De somatiske patienter spørges om, de vidste, hvor de skulle henvende sig, hvis der opstod ændringer i deres 20 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

22 tilstand, mens de ventede på at blive indlagt. Der indgår endvidere et spørgsmål til de somatiske patienter om deres vurdering af, hvordan afdelingen var informeret om deres situation ved indlæggelsen. Både de somatiske og psykiatriske patienter spørges til deres vurdering af, hvordan deres egen læge blev orienteret om indlæggelsen ligesom begge patientgrupper spørges til deres oplevelse af, hvordan sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede om deres udskrivelse. Der indgår yderligere to spørgsmål til de psykiatriske patienter om deres vurdering af, hvordan sygehuset og henholdsvis distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien samarbejdede om udskrivelsen. Fysiske rammer Patienterne bliver i undersøgelsen spurgt til deres samlede indtryk af sygehusets lokaler. Ventetid Tidligere undersøgelser blandt somatiske patienter har vist, at oplevelser af ventetid i forbindelse med indlæggelser oftest giver grund til at klage 9. Under temaet ventetid spørges de somatiske patienter om deres oplevelse af ventetiden inden indlæggelse. Både de somatiske og psykiatriske patienter bliver spurgt, om deres oplevelse af ventetid under indlæggelsen, der forlængede deres ophold på sygehuset. 1.6 Specialeopdeling Hovedfokus i denne rapport er de generelle tendenser inden for undersøgelsens resultater. Derfor refereres der oftest til resultatet for alle somatiske patienter eller alle psykiatriske patienter. Undersøgelsen giver imidlertid også resultater på afdelingsniveau, hvor læseren kan se resultater for hver enkelt afdeling. Disse resultater findes i tabelsamlingen på Da der kan være stor forskel mellem afdelinger inden for somatiske specialer, er afdelingerne her opdelt i grupper af forskellige specia- 9 Coulter A, Magee H: The European Patient of the Future. Open University Press, 2003: 217f. ler/grenspecialer, således at afdelinger, der ligner hinanden med hensyn til lægefagligt speciale, kan sammenlignes med hinanden. I kapital 14 er forskellen mellem forskellige somatiske specialer endvidere beskrevet. Valg af antal og type af specialer i undersøgelsen er foretaget på baggrund af en afvejning af, at afdelingerne på den ene side helst skal sammenlignes med afdelinger, de ligner mest, og samtidig skal der være nok afdelinger inden for et speciale, til at det giver mening af sammenligne. De somatiske afdelinger er opdelt på følgende specialer/grenspecialer: Gynækologi (10 afdelinger) Intern medicin: Geriatri (12 afdelinger) Intern medicin: Kardiologi (13 afdelinger) Intern medicin: Reumatologi (5 afdelinger) Intern medicin (resterende medicinske grenspecialer 42 afdelinger) Kirurgi (44 afdelinger) Neurologi (9 afdelinger) Onkologi (5 afdelinger) Ortopædkirurgi (18 afdelinger) Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals 6 afdelinger) Pædiatri (10 afdelinger) Visse grenspecialer under intern medicin har fået deres egen gruppe, fordi der er nok afdelinger til at kunne gennemføre en selvstændig analyse. De resterende medicinske grenspecialer er samlet i gruppen intern medicin. Gruppen intern medicin indeholder blandt andet grenspecialerne endokrinologi, nefrologi, hæmatologi, lungemedicin, hepatologi, infektionsmedicin og medicinsk gastroenterologi. Desuden er dermatologiske afdelinger placeret i gruppen intern medicin, fordi der ikke er tilstrækkelig mange afdelinger til, at de kan udgøre deres egen gruppe. Fremover i rapporten benævnes grenspecialerne under intern medicin kun med deres grenbetegnelse (fx benævnes intern medicin: Geriatri som geriatri ). Betegnelsen intern medicin dækker over de resterende medicinske specialer, som ikke har deres eget speciale. Spørgeskemaundersøgelse

23

24 Del 2 Resultater Somatik

25 2 Datamateriale I de følgende kapitler præsenteres resultaterne for undersøgelsen blandt patienter, der har været indlagt på en somatisk afdeling. Præsentationen af resultaterne er opdelt efter undersøgelsens temaer. I slutningen af del 2 præsenteres forskellene i patienternes oplevelser med hensyn til forskellige patientkarakteristika. Endvidere sammenlignes resultaterne på specialeniveau for at undersøge, om der er forskelle på patienters oplevelser afhængigt af, hvilket speciale de er blevet behandlet indenfor. Svarprocent Der er udsendt spørgeskemaer til somatiske patienter, der har været indlagt på de offentlige sygehuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland 10. Af disse kunne 1417 udsendelser ikke leveres til patienten. På grund af for få besvarelser (under 15 patientbesvarelser) fra 7 afdelinger, indgår disse afdelinger ikke i undersøgelsen. Desuden er 3 afdelinger frasorteret undersøgelsen efter sygehusledelsens/regionernes ønske. I alt er der således 10 afdelinger fra sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der ikke indgår i undersøgelsen, svarende til i alt 280 patienter. Dermed består den endelige stikprøve af patienter somatiske patienter har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 50 %. 90 % af disse patienter har returneret spørgeskemaet pr. post, mens 10 % har besvaret spørgeskemaet på Internettet. Tilsvarende undersøgelser af patienters oplevelser på landsplan og i amterne/h:s har typisk en svarprocent på %. Svarprocenten for denne undersøgelse ligger dermed på linje med tidligere undersøgelser. Baggrundsoplysninger De somatiske patienter, der indgår i undersøgelsen, er forskellige med hensyn til køn og alder. Derudover er der forskel på patienternes indlæggelsesform (akut eller planlagt indlagt), deres indlæggelsestid samt hvilket speciale de er behandlet indenfor. Disse forskelle beskrives i de fem tabeller Tabel 2.1. Respondenternes fordeling på køn Køn Antal Procent Kvinde ,5 Mand ,5 I alt ,0 Størstedelen af de somatiske patienter, der indgår i undersøgelsen, er kvinder. Kvinderne udgør 54 % af patienterne, mens mænd udgør 47 % af patienterne. Tabel 2.2. Respondenternes fordeling på alder Aldersgruppe Antal Procent 1-19 år , år , år , år ,9 80+ år ,0 I alt ,0 Hovedparten af de somatiske patienter, der indgår i undersøgelsen, er mellem 60 og 79 år. Gennemsnitsalderen for de somatiske patienter er 57 år (median 11 =62 år). 10 Udtrækskriterierne for hvilke patienter, der får tilsendt et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen, er beskrevet i kapitel Medianværdien er den midterste værdi i et sorteret datasæt. 50 % af de målte værdier ligger over medianværdien og 50 % ligger under. Hvis der er et lige antal observationer i datasættet, er medianværdien lig gennemsnittet af de to midterste værdier. 24 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

26 Tabel 2.3. Respondenternes fordeling på speciale Speciale Antal Procent Geriatri 578 2,8 Gynækologi ,8 Intern medicin ,5 Tabel 2.4. Respondenternes fordeling på indlæggelsesform Indlæggelsesform Antal Procent Akut indlagt ,5 Planlagt indlagt ,5 I alt ,0 Kardiologi ,9 Kirurgi ,4 Neurologi 850 4,2 Onkologi 552 2,7 Ortopædkirurgi ,0 Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals) 804 4,0 Pædiatri ,6 Reumatologi 239 1,2 I alt ,0 De somatiske patienter fordeler sig i alt på 11 specialer. Knap en tredjedel af patienterne har været indlagt på en kirurgisk afdeling. Knap 20 % af patienterne er behandlet på en intern medicinsk afdeling, og 15 % har været indlagt på en ortopædkirurgisk afdeling. For de øvrige specialer fordeler patienterne sig med en andel på mellem 1 og 9 % af den samlede andel af de somatiske patienter. Med hensyn til fordelingen af patienterne på indlæggelsesform er størstedelen af de somatiske patienter akut indlagt. 59 % af patienterne, der indgår i undersøgelsen, er akut indlagt, mens 42 % er planlagt indlagt. Tabel 2.5. Respondenternes fordeling på indlæggelsestid Indlæggelsestid Antal Procent 1-2 dage ,0 3-7 dage , dage ,6 15+ dage ,5 I alt ,0 Næsten halvdelen af patienterne har kun været indlagt 1-2 dage, mens 6 % af patienterne i denne undersøgelse har været indlagt i mere end 14 dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for de somatiske patienter er 5 dage. Spørgeskemaundersøgelse

27 3 Kliniske ydelser og patientoplevede fejl Temaet kliniske ydelser belyses ved at sætte fokus på patienternes tillid til personalets faglige dygtighed. Blandt de somatisk indlagte patienter viser resultaterne for undersøgelsen, at patienterne har meget stor tillid til både læger og plejepersonales faglige dygtighed. Temaet patientoplevede fejl belyses ved at undersøge, om patienterne oplever, at der bliver begået fejl i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Blandt patienter, der oplever fejl, belyses yderligere, hvordan patienten bliver gjort bekendt med fejlen, patientens vurdering af personalets håndtering af fejlen samt patientens vurdering af konsekvenserne af fejlen. For de somatiske patienter viser undersøgelsesresultaterne, at næsten en fjerdedel af patienterne oplever, at der bliver begået fejl i forbindelse med deres indlæggelse. Oplevelsen af fejl viser sig at hænge sammen med patientens oplevelse af flere andre aspekter af indlæggelsesforløbet. Patientoplevede fejl under indlæggelse Blandt de somatiske patienter oplever 24 %, at der bliver begået en eller flere fejl i forbindelse med deres indlæggelsesforløb. Af de patienter, der oplever fejl, opdager 54 % selv fejlen, mens det for 30 % af patienternes vedkommende er lægen eller en anden blandt personalet, der opdager fejlen. 12 % af patienterne angiver, at det er deres pårørende, der opdager fejlen. I 5 % af tilfældene er det andre end dem selv, deres pårørende eller personalet, der opdager fejlen. Af de patienter, der oplever, at der bliver begået en fejl, er 71 % af patienterne positive i forhold til personalets håndtering af fejlen. I alt 370 patienter har svaret, at personalet ikke har erkendt fejlen. Figur 3.1. Hvem gør første gang patienten bekendt med fejlen (spørgsmål 17) 5 % Kliniske ydelser De somatiske patienter har generelt stor tillid til både lægernes og plejepersonalets faglige dygtighed. Omkring 95 % af patienterne har tillid til såvel lægernes som plejepersonalets faglige dygtighed, og ud af disse har hele 70 % i høj grad tillid til begge faggrupper. 12 % 30 % 54 % Patienten selv Personalet Pårørende Andre Tabel 3.1. Tillid til personalets faglige dygtighed Spørgsmål Andel positive svar i % Antal besvarelser 25 I hvilken grad har du tillid til, at lægerne, der behandlede dig, var fagligt dygtige? (I høj grad/i nogen grad) 26 I hvilken grad har du tillid til, at plejepersonalet, du mødte på afdelingen, var fagligt dygtige? (I høj grad/i nogen grad) 94, , Tabel 3.2. Personalets håndtering af fejl Spørgsmål Andel positive svar i % Antal besvarelser 18* Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? (Virkelig godt/godt) 70, * Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen. 26 Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt