AffaldVarme Århus. Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret.

Transkript

1 AffaldVarme Århus 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Aftale mellem Århus Kommune og Århus Renholdningsselskab (1999) Omkostningsægte takster på Århus Kommunale Værkers affaldsbehandlingsanlæg (2000) Yderligere takstdifferentiering på husholdningsaffaldsområdet (2000) Principbeslutning om ændret storskraldsordning (2001) Godkendelse af åbning af genbrugsstationer for erhvervslivet (2004) Forsortering af stort brændbart affald samt udnyttelse af overskudskapaciteten på forbrændingsanlægget (2005) Delplan for kraftvarmeudbygningen i Århus Kommune (1980) Halvering af forbruget af fossile brændsler i Århus Kommune Godkendelse af Århus Kommunale Værkers spids- og reservelastfilosofi for varmeforsyningen (1989) Spids- og reservelast i Århus Kommune (1995) Varmes investeringsplan (2008) Affalds investeringsplan (2009) Affaldsplan for Århus Kommune (2010) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.91 Affald, drift 2.92 Affald, anlæg 2.93 Varmeplan Århus, drift 2.94 Varmeplan Århus, anlæg 2.95 Varme, drift 2.96 Varme, anlæg 2. Organisation Sektorens opgaver løses af AffaldVarme Århus. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i fem afdelinger: AffaldsCenter (forbrændingsanlæg) Affald (dagrenovation og behandlingsanlæg) Varmeplan Århus (varmetransmission) Varme (varmedistribution) Stab

2 Beskrivelse af ydelser AffaldVarme Århus har ansvaret for den samlede affaldshåndtering og står for leveringen af varme til ca. 95 % af kommunens indbyggere. AffaldVarme Århus driver på affaldsområdet en række genbrugspladser og behandlingsanlæg hvoraf AffaldsCenter med forbrændingsanlæg er det største. Sortering, håndtering og betjening af genbrugsmaterialer hører ligeledes under Affald. AffaldVarme Århus driver på fjernvarmeområdet det overordnede ledningsnet fra kraftvarmeværket i Studstrup, og sørger for fordelingen af varmen gennem et ca km langt forsyningsnet til Århus Kommunes indbyggere. AffaldVarme Århus er endvidere ansvarlig for visse fællesfunktioner for forsyningsområdet. 4. Mål for effekt og ydelser 4.1. Overordnede effektmål AffaldVarme Århus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum AffaldVarme Århus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi AffaldVarme Århus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift 4.2 Delmål og målopfyldelse AffaldVarme Århus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum Delmål: AffaldVarme Århus gennemfører løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Målepunkterne er ændret. Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Genbrugsstationer 98% * 85% 85% 85% 85% 85% Nedgravede containere 85% 92% 85% 85% 85% 85% 85% Renovering af fjernvarmerør 83% * 85% 85% 85% 85% 85% Brugertilfredshed i forhold til levering af fjernvarme * 94% 85% 85% 85% 85% 85% *) Undersøgelser er ikke gennemført i Delmål: AffaldVarme Århus har omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende takster og gebyrer (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Tabellen viser Århus placering i forhold til taksterne i andre større danske byer.

3 Det er i budget 2011 valgt at gøre takstsammenligningen tydeligere end tidligere, hvor der kun har været en relativ opgørelse. Nu vises i stedet de faktiske takster. Affaldsbehandlingsprisen indgår i oversigten for første gang. Sammenligninger med andre byers takster Tekst R2009 B2010 Affaldsbehandlingsprisen (inkl. statsafgifter) kr. pr. ton ekskl. moms København Århus Aalborg 618 Odense Esbjerg 507 Randers 630 Dagrenovation (fritliggende parcelhus med en beholder på 190 liter med 14-dages tømning) kr. inkl. moms København (190 l., ugentlig tømning, inkl. havebeholder) Århus (190 l., 14 dage) Aalborg (100 liter sæk med ugentlig tømning) Odense (190 l., 14 dage) Esbjerg (240 liter spand, 14 dage) Randers (190 l., 14 dage) Fjernvarme (standard enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh og et areal 130 m 2 ) kr. inkl. moms København Århus Aalborg Odense Esbjerg Randers AffaldVarme Århus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. affaldsindsamlingen, samt ved, hvorvidt krav i AffaldsCenterets miljøgodkendelser overholdes. Målepunkter vedr. affald R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Dagrenovation Ikke indsamlet på dagen 0,3% 0,1% < 0,1% < 0,1% < 0,1% < 0,1% < 0,1% Affaldscenter Overskridelser af krav

4 I 2009 var der tre enkelt-overskridelse af Affaldscenter Århus spildevandstilladelse. Det er på samme niveau som tidligere. Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. fjernvarmeforsyningen. Varmebehovet skal være dækket. Varmetab og vandtab i ledningerne skal minimeres. Der må ikke forekomme ikke-planlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer. Målepunkter vedr. fjernvarme R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Afbrydelser <200 <200 <200 <200 <200 Afbrydelser 12+ timer AffaldVarme Århus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift Delmål: Varmeområdet skal sikre en bæredygtig produktion og realisering af energi- og CO 2 - besparelser (sammenskrivning af to eksisterende effektmål) R 2008 R 2009 B 2010 B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Realiserede energibesparelser, MWh > > > > > Grøn varmeproduktion ift > 30 % > 32 % > 34 % > 36 % > 38 % CO 2 -reduktion, ton ift Varmetab 19% 20% <20% <20% <20% <20% <20% Vandtab m 3 /km ledning/år <50 <50 <50 <50 <50 Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 steg AffaldVarme Århus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh efter aftale mellem Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen. Målet forventes også at blive opfyldt fremover inden for de afsatte ressourcer på ca. 20 mio. kr. årligt. Varmetab og vandtab i ledningerne skal minimeres. Den grønne varmeproduktion skal forøges, således der spares CO Særlige indsatsområder Takster Gebyrerne for kundeafregning er blevet gennemgået og justeret, så de også i større grad læner sig op af andre sammenlignelige selskaber. Der er kommet flere nye gebyrer, og andre er justeret væsentligt. Udgangspunktet har været standardgebyrerne fra Dansk Fjernvarme. Fællesfunktioner AffaldVarme Århus har fokus på formidlingen af den samfundsmæssige betydning af de udførte driftsopgaver. Affaldsskolen udvides til AffaldVarmeskolen bl.a. med udvidede undervisningsfaciliteter, hvor der også tages lokaler i brug i midtbyen. Affaldsområdet Affald I har AffaldVarme Århus haft særlig fokus på at planlægge og igangsætte tagging af kommunens i alt affaldsbeholdere. Formålet er at øge kvaliteten af affaldshåndteringen og forbedre servicen overfor affaldskunderne. Til formålet anvendes et såkaldt ID-tags system, som går ud på at udstyre hver affaldsbeholder med en stregkode og en lille chip, hvorved hver beholder bliver unik med egen ID. Herefter kan alle handlinger knyttet til den

5 enkelte beholder registreres, og alle registreringer vil blive overført fra skraldebilens computer til kundeservicemedarbejderne, så de hurtigt kan give kunderne en god betjening og oplyse om evt. årsager til, at en beholder ikke er blevet tømt. Sideløbende med beholderopmærkningen arbejdes der på at indføre elektroniske meddelelseskort. Det er ligeledes målet, at der i 2011 er udviklet en ny selvbetjeningsløsning på Affald- Varme Århus hjemmeside, hvor kunderne kan finde oplysninger om tømning af egne beholdere til dagrenovation, haveaffald og papir samt via selvbetjeningsløsninger kunne henvende sig omkring bestillinger og spørgsmål. ID-tag systemet forventes fuldt ud implementeret inden udgangen af I forslag til ny affaldsplan, som behandles i Århus Byråd medio 2010, indgår en obligatorisk indsamlingsordning for papir fra alle enfamilieboliger. Indtil videre har godt enfamilieboliger deres egen beholder til papir. En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at der er miljøfordele ved at indsamle mere papir til genanvendelse, hvilket vil kunne ske ved den obligatoriske indsamlingsordning, som kommer til at omfatte omkring boliger. Resultatet forventes at blive en øget papirindsamlingsmængde og et tilsvarende fald i mængden af dagrenovation. Den nuværende genbrugsstation i Malling kan ikke blive liggende, fordi den ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i en nyudlagt grøn kile i kommuneplanen. Århus Byråd skal i 2010 tage stilling til, om der skal etableres en ny genbrugsstation i området eller ej. En ny station vil kunne anlægges og ibrugtages i løbet af 2011, hvor den nuværende genbrugsstation skal rømmes. AffaldsCenter Affaldsmængderne til forbrænding har været kraftigt stigende de senere år både lokalt og på landsplan. Dog har der været et fald det seneste år grundet finanskrisen. Affald Danmark har udarbejdet en landsdækkende undersøgelse af affalds-mængder og forbrændingskapacitet. Undersøgelsen viser, at kapaciteten på landsplan nu er udnyttet fuldt ud. I nogle regioner, bl.a. Midtjylland er der underkapacitet. Det anses derfor for utilstrækkeligt med en uændret forbrændingskapacitet. I Affalds investeringsplan var der forslag om en ny ovnlinje 5 med en kapacitet på 28 tons/time. Der er tale om en stor investering på ca mio. kr. Endelig anlægsstørrelse og omkostningsfordeling fastlægges i forbindelse med forprojektet, som er berammet fra Varmeområdet Varmeplan Århus Driftsrådet for Varmeplan Århus har igangsat et arbejde, der i løbet af skal føre til beslutninger, der vil gælde årtier ud i fremtiden. Beslutningerne omfatter etablering af et nyt aftalegrundlag for varmeværkernes samarbejde og planlægning af fremtidens fjernvarmeproduktion. I arbejdet bestemmes en vision og mål for det fremtidige aftalefællesskab. Målene vil ikke mindst dreje sig om nedbringelse af drivhusgasudledningen, hvilket vil ske ved energibesparelser, effektivisering fra produktion til kunde og ikke mindst målet om fornyet produktionsapparat med spredning af risiko i produktionsleddet evt. VE-produkter. Resultatet af beslutningerne skal realiseres via en varmeplanlægning, der beskriver varmegrundlaget og mulige produktioner. Arbejdet påbegyndes i 2010.

6 Varme Varmes lovpligtige energispareforpligtigelse steg pr. 1. januar 2010 fra MWh/år til MWh/år, hvor Varmes energispareaktiviteter udvides. I 2010 vil Varme arbejde målrettet med omlægning af varmetakster, således varmetaksterne i højere grad motiverer varmekunderne i at investere i energibesparende tiltag. De nye takster forventes at træde i kraft den 1. januar I gennem de seneste år er distributionsnettets tekniske værdi faldet. Den tekniske værdi er et udtryk i % af genanskaffelsesprisen, og kan benyttes som nøgletal til vurdering af ledningsnettets tilstand. Erfaringer har vis, at hvis et ledningsnets tekniske værdi kommer under 45%-50%, vil ledningsnettet stå over for omfattende og hastende renoveringsarbejder pga. hyppige brud med betydelige gener for kunderne. Har et ledningsnet derimod en teknisk værdi på over 60%, kræver det typisk kun beskedne reparationsarbejder. Den tekniske værdi for Varmes hovedledninger er i 2010 beregnet til 62 % mod 63 % i Den tekniske værdi for stikledningerne er i 2010 beregnet til 56 % af genanskaffelsesprisen mod 58 % i Faldet i den tekniske værdi er et udtryk for, at gennemsnitsalderen for ledningsnettet er stigende, idet renoveringsindsatsen p.t. er lavere end hvad der på sigt er nødvendigt for at fastholde værdien af ledningsnettet. Hvis den tekniske værdi skal fastholdes, vil det være nødvendigt at hæve det årlige renoveringsbudget til 95,0 mio. kr. (i 2010 priser) mod de 72,0 mio. kr. i Supplerende nøgletal - 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2006 til 2009 og budget for 2010: R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 B kr. i 2011-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 226,3 236,2 246,6 262,3 285,9 Personaleantallet er steget markant i 2010 som følge af en opdeling af kundeafregningsfunktionen, konvertering af driftsudgifter til løn samt oprettelse af trainee- og lærlingestillinger. Omlægningen er stort set udgiftsneutral.

7 Kommende år Sektorens budget for 2010 til 2014: B 2010* BO 2011 BO 2012 BO 2013 BO kr. i 2011-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 285,9 287,4 287,4 287,4 287,4 *) Budget 2010 er fremskrevet til 2011-priser Personaleantallet stiger med 1,5 da der medtages flere elev- og lærlingestillinger. Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.91 og 2.92 Affald, drift og anlæg B ) B 2011 BO 2012 BO 2013 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2011-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2010 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2009, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,8%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%. Undersektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Århus B ) B 2011 BO 2012 BO 2013 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2011-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2010 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2009, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,8%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%. Undersektor 2.95 og 2.96 Varme B ) B 2011 BO 2012 BO 2013 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2011-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo Heraf overdækning (anslået) Udlægskonto, ultimo (netto) ) "Udlægskonto, primo" i 2010 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2009, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,8%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%.

8 Produktivitetstal for AffaldVarme Århus R 2007 R 2008 R 2009 B 2010 B priser Udgift til genbrugsstationer, kr. pr. indb Ekskl. nettoudgifter vedr. afsætning af genanvendelige materialer.