1 Generelt VarmeTransmission mission VarmeTransmission vision VarmeTransmission ydre vilkår Afskrivninger...
|
|
- Leif Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt VarmeTransmission mission VarmeTransmission vision VarmeTransmission ydre vilkår Afskrivninger VarmeTransmission takststruktur Opdeling af aktiviteter Produktion Levetidsforlængelse af Studstrupværket Træpiller på Studstrupværket Udbygning af grundlast produktion baseret på biobrændsel - biomassefyret kraftvarmeværk Udbygning af spids- og reservelast kapacitet Opgradering af Aarhusværkets eksisterende kedler Rådighedsbeløb til kommende produktionsaktiviteter Drift Produktionsplanlægning Ready Tilpasning af transmissionssytemet Nyt styrings- regulering og overvågningsanlæg Vedligeholdelse og renovering parts krav Den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn Igangværende udvidelser af vekslerkapaciteten Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej Etablering af varmeveksleranlæg Lisbjerg
3 1 Generelt VarmeTransmission er en selvstændig takstfinansieret virksomhed i AffaldVarme Aarhus. Takstområdet hedder Varmeplan Aarhus. Varmeplan Aarhus har som opgave at indkøbe og transmitterer varme til fjernvarmeselskaber i Aarhus, Syddjurs, Odder og Skanderborg kommuner. VarmeTransmissionen s aktiviteter og handlinger reguleres af Varmeforsyningsloven og underlagt Energitilsynets tilsyn. 1.0 VarmeTransmission mission VarmeTransmission planlægger og udfører på vegne af Varmeplan Aarhus indkøb, egenproduktion og videresalg af varme til fjernvarmeselskaberne med størst muligt fokus på pris og energieffektivitet. 1.1 VarmeTransmission vision VarmeTransmission er med til at sikre, at Aarhus Kommune er i front på fjernvarmeområdet med energieffektive løsninger til glæde for fjernvarmekunderne og til gavn for samfundet. 1.2 VarmeTransmission ydre vilkår Aarhus Kommune har en vision om at være CO2-neutral senest i En opgørelse fra 2008 viser, at omkring 15 % af den samlede CO2-udledning i Aarhus Kommune kan henføres til den kollektive varmeforsyning, hvorfor VarmeTransmission aktiviteter spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Overfor Aarhus Byråd er AffaldVarme Aarhus forpligtiget af følgende budgetmål: 1. AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum 2. AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi 3. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem VarmeTransmission arbejder i overensstemmelse med Aarhus Kommunes Klimaplan og har udarbejdet Klima- Varmeplan 2010 som en rettesnor for vores langsigtede aktiviteter. I den sammenhæng bliver VarmeTransmission målt på følgende effektmål VarmeTransmission skal som en overgangsløsning omlægge fra fossilforsyning til co2 neutrale brændsler VarmeTransmission skal på sigt etablere en forsyningsstruktur der sikre bæredygtig, ikke brændselsbaseret varme VarmeTransmission skal i videst muligt omfang aftage varme fra affaldsforbrænding og overskudsvarme fra industrien 3
4 1.3 Afskrivninger I henhold til Varmeforsyningsloven afskrives der efter følgende afskrivningsprofiler. IT afskrives over 5 år Værktøj afskrives over 5 år Biler afskrives over 10 år Inventar afskrives over 10 år Målere afskrives over 15 år Grunde og bygninger afskrives over 30 år Nye transmissionsnet samt opdimensioneringer afskrives over 30 år Brønde afskrives over 30 år Vekslere afskrives over 30 år Transmissionsnet, der renoveres, straksafskrives. 1.4 VarmeTransmission takststruktur VarmeTransmission drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, således indtægter og udgifter skal balanceres hvert enkelt budgetår. Såfremt VarmeTransmission årsregnskab viser et overskud (overdækning) skal overskuddet tilbagebetales til fjernvarmeværkerne det efterfølgende år over taksten. Hvis der optræder en underskud (underdækning) skal denne ligeledes overkræves over taksten det efterfølgende år. VarmeTransmission får finansieres sine aktiviteter gennem takster der gælder for Varmeplan Aarhus takstområdet. 1.5 Opdeling af aktiviteter Generelt kan aktiviteterne opdeles i fire områder. I det nedenstående er de fire listet med eksempler på aktiviteter Produktion hvor skal varmen komme fra? Eksempelvis opfyldelse af Klimavarmeplan 2010, sikre forsyningssikkerhed. Drift hvordan kommer varmen fra produktionsstederne til varmeværkerne? Eksempelvis teknisk drift af transmissionssystemet, tilpasning af spids- og reservelastanlæg Vedligeholdelse og renovering hvilken værdi og levetid skal opretholdes og hvordan? Eksempelvis renovering af passive komponenter og vedligeholdelse af aktive komponenter 3 parts krav. Eksempelvis flytning af ledninger, nye regulatoriske rammer Udover rådighedsbeløbene søges også én Kommunal Bevilling til løbende tilpasning af transmissionsanlægget samt én anlægsbevilling til indkøb og implementering af et produktionsplanlægningsværktøj. Større aktiviteter opstartes med driftsmidler og indbygges senere i en anlægsbevilling. Kapitel 2-5 beskriver aktiviteterne i den enkelte gruppe. Her udover er der tidligere igangsat udbygning af vekslerkapacitet. Disse aktiviteter vil i fremtiden finansieres af det enkelte fjernvarmeværk der har behovet. De igangværende projekter, der finansieres efter den gamle model af VPA takstområdet er listet kapitel 6. 4
5 2 Produktion To ting styrer i dag aktiviteterne omkring vores produktionsforhold. Disse er i prioriteret rækkefølge 1) at vi altid har den fornødne produktionskapacitet samt 2) at den gradvist overgår til energiformer der ikke er brændselsbaserede og medvirker til at forbedre klima- og miljøforhold. Udover dette er der selvfølgelig en lang række rammevilkår bestemt i national lovgivning og Aarhus kommunes styrings- og udviklingspolitikker. I Klimavarmeplan 2010 fastlægges en gradvis overgang til CO2 neutrale brændsler, dette er i dag implementeret i tre store aktiviteter, levetids-forlængelse og mulighed for træpillefyring på Studstrupværket samt opførelsen af et biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg. Ligeledes har det ved udbygningen af vores spids- og reservelast kapacitet sikret en overgang til C02 neutralitet. Dette er opnået gennem valget af en el-kedel på 80 MW. Her opnås både en billig nødvendig udbygning af reservekapacitet og mulighed for at få varme fra vindmøller når der er overskydende el-produktion. Disse fire projekter er besluttet og investeringerne er listet nedenstående. 2.0 Levetidsforlængelse af Studstrupværket For at sikre en forsat forsyningskapacitet på Studstrupværket er der indgået en aftale med DONG Energy om at levetidsforlænge blok 3 på Studstrupværket (SSV3) frem til Bevillingen er på 126 mio. kr. Projektet er lidt forsinket, og afsluttes først i Budget ,2 Budget ,2 Forskel 0,0 2.1 Træpiller på Studstrupværket Som en del af Klimavarmeplan 2010 er der indgået en aftale med DONG Energy om at SSV3 ombygges til fyring med træpiller. Bevillingen er på 629 mio. kr. De enkelte aktiviteter er skubbet lidt tidsmæssigt men der er ikke ændringer i total budgettet. Budget ,3 134,0 6,1 Budget ,3 134,0 6,1 Forskel 0,0 0,0 0,0 5
6 2.2 Udbygning af grundlast produktion baseret på biobrændsel - biomassefyret kraftvarmeværk Opførelsen af kraftvarmeværket er igangsat august Der er oprettet et kommunalt ejet selskab som investerer, ejer og driver værket. Derudover investerer Varmeplan Aarhus takstområdet i udbygning af transmissionssystemet. Bevillingen lyder på mio. kr. til etablering af det biomassefyrede kraftvarmeværk og 283 mio. kr. til etablering af transmissionsledningen, i alt mio. kr. I forhold til den allerede godkendte anlægsbevilling, er der ingen ændringer. Kraftværk Budget ,6 240,6 69,4 Budget ,6 240,6 69,4 Forskel 0,0 0,0 0,0 Transmission Budget ,2 91,1 23,3 Budget ,2 91,1 23,3 Forskel 0,0 0,0 0,0 2.3 Udbygning af spids- og reservelast kapacitet Der opføres en 80 MW el-kedel placeret på Studstrupværket. Den samlede bevilling til elkedlen er 71,5 mio. kr. Elkedelprojektet strækker sig over en LIDT længere periode end oprindeligt estimeret. Budget ,7 Budget ,7 Forskel 0,0 2.4 Opgradering af Aarhusværkets eksisterende kedler De eksisterende kedelanlæg på Aarhusværket vil fremover skulle bruges i større udstrækning. Af driftstekniske årsager skal det eksisterende kedelanlæg opgraderes til et højere trykniveau, fra 16 bar til 25 bar. Dette vil give større fleksibilitet samt driftstekniske besparelser. Bevilling til opgradering af Aarhusværkets kedler er på 7,2 mio. kr. Kedelprojektet strækker sig over en længere periode end oprindeligt estimeret. 6
7 Budget ,9 Budget ,9 Forskel 0,0 2.5 Rådighedsbeløb til kommende produktionsaktiviteter Der har tidligere været afsat et forholdsvis stort rådighedsbeløb på 223 millioner kr. til udbygning af grundlast med VE anlæg. Et så stort rådighedsbeløb er et værdifuldt signal om det strategiske sigte. Men det har vist sig ikke at være operationelt. Dels giver det anledning til et forkert billede af varmeprisudviklingen og dels giver det ikke den fornødne fleksibilitet i forhold til at forfølge de mulige udviklingsaktiviteter der løbende opstår. For at sikre overgangen til VE baseret produktion og tilpas produktionskapacitet, også efter 2030 hvor Studsstrupværket forventes udtjent, er det nødvendigt at deltage i udviklingsaktiviteter og understøtte innovation. Muligheder for dette opstår løbende, og kræver at der er et løbende anlægsbudget allokeret dette formål. Projekteringsbeløbet på 20 mio. afsat i 2014 budget reallokeres til 4 millioner kr./år frem til Eksempler på pludselig opståede mindre og større aktiviteter observeret i 2014 er; Samarbejde med Viborg om anlæggelse af lav-temperatur transmissionsledning mellem Viborg og Aarhus Renovering og effektivisering og udbygning med solvarme i Harlev, Solbjerg eller Sabro Værtskab for lavpris- høj effektivitets solvarme anlæg i Sabro Opstilling af beslutningsgrundlag for gennemførelse af seismiske undersøgelser til afklaring af geotermipotentiale i Aarhus Forøgelse af overskudsvarme modtagelse fra virksomheder på Aarhus Havn Det indstilles at der bevilliges en anlægsbevilling på i alt 20 mio. kr. fordelt ligeligt i årene Etablering af VE anlæg i større skala er kun sandsynlig såfremt det ikke påvirker varmeprisen negativt. Altså vil større investeringer i VE være balanceret af en lav produktionspris. En VE aktivitet der falder ind under denne kategori er for eksempel udbygningen af Aarhus Ø med en lokal varmepumpe baseret produktion. Her forventes varmeprisen ikke at blive højere trods en investering på 40 millioner kr. i et energianlæg på 14 MW. Det forventes at der kan investeres for yderligere ca.160 mio. kr. i VE anlæg frem til Dette med udgangspunkt i det nuværende prisleje for velafprøvede teknologier samt den nuværende produktionsportefølje. I forbindelse med det nye aftalegrundlag for Varmeplan Aarhus samarbejdet trådte i kraft 1. januar 2014, skal de enkelte forsyningsselskaber i Varmeplan Aarhus samarbejdet selv afholde omkostninger til lokale produktionsudvidelser som f.eks. aftage af overskudsvarme, udbygning af vekslerkapacitet o.l. For Varmes vedkommende betyder det, at Varmes takstområde fremover skal afholde de investeringer, der vedrører produktionsudvidelser, der kobles direkte på Varmes ledningsnet. 7
8 Produktionsudvidelser, der kobles på transmissionsnettet, og kommer alle selskaber til gavn afholdes fortsat af Varmeplan Aarhus taksten. Det eksisterende rådighedsbeløb på 225 mio. kr. indeholder ca. 204 mio. kr. til anlæg. Disse deles i de to takstområders investeringsplan, således 100 mio. kr. anvendes i Varmes forsyningsområde, og de resterende 104 mio. kr. anvendes til fælles løsninger i Varmeplan Aarhus regi. På nuværende tidspunkt planlægges etablering af varmepumpe på Aarhus Ø på 60 mio. kr. i 2015/2016, hvor havvandet anvendes som energikilde, derudover arbejdes der på løsninger, der bygger på vedvarende energikilder som supplement i halmvarmeområderne. Der er overført et rådighedsbeløb fra 2014 til 2015, hvor det i stedet søges som en anlægsbevilling. Projektering Budget ,3 Budget ,3 4,0 4,0 4,0 4,0 Forskel -16,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Anlæg Budget ,9 50,9 50,9 50,8 0,0 Budget ,7 20,7 20,7 20,7 20,7 Forskel -30,2-30,2-30,2-30,1 20,7 Investeringerne foretages i forventning om en upåvirket varmepris. 3 Drift I takt med at varmebehovet ændres og nye produktioner indfases vil der være behov for at ændre på det eksisterende net. I forbindelse med strategiarbejdet vil der være investeringer til afklaringsprojekter. Der må også forventes udført ekstra tilstandsmålinger. Strategierne skal udarbejdes før eventuelle større investeringer kan budgetteres præcist. Strategiarbejdet indlægges i driftsbudgetterne og de resulterende investeringer i anlægsbevillinger. 3.0 Produktionsplanlægning I takt med vores markedsbetingelser bliver mere komplekse er det nødvendigt med værktøjer der kan håndtere dette. Ved indgåelsen af aftalen med DONG om varmeleverance frem til 2029 aftaltes også at vores prognoseværktøjer skulle forbedres. Dette til gensidig fordel da det muliggør en billigere produktion af både el og varme. Vi forventer at kravspecificere ultimo 2014 og et behov for indkøb vil ligge i Det indstilles at der bevilliges en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til indkøb og idriftsættelse af et produktionsplanlægningsværktøj. 8
9 Budget ,0 Budget ,0 Forskel 2,0 Der søges anlægsbevilling samtidig som en del af denne investeringsplan. 3.1 Ready I 2014 godkendte Aarhus Byråd, at AffaldVarme Aarhus deltager i READY-projektet et projekt under Smart cities og Communites i EU's 7. Rammeprogram. Projektet har flere spor, og flere forskellige partnere. AffaldVarme Aarhus skal bidrage med forsøg med VEanlæg jf afsnit 2.5 samt forsøg med driftsoptimering af eksisterende ledningsnet herunder optimering af kundernes varmeinstallationer og klimaskærm. VarmeTransmission deltager med finansiering af et erhvervs Ph.d. samt intern tid svarende til 4,2 mio. kr. EU har givet tilsagn om tilskud svarende til en indtægt på 2,5 mio. kr. Nettoudgiften for VarmeTransmission vil være i størrelsesorden 1,7 mio. kr. Projektet indeholder også en eventuel etablering af varmelager og varmepumpe. Samlet investering vil være i størrelsesorden 57 mio. kr. og et muligt tilskud fra EU på ca. 4 mio. kr. Der fremsendes indstilling på dette. Disse investeringer vil være en del af strategien om nye produktioner beskrevet i afsnit 2.5. Aktiviteterne forventes kun gennemført såfremt det ikke påvirker varmeprisen. Projektet finder sted i perioden Phd studerende og mandetimer Udgift 1,20 1,20 1,20 1,20 Indtægt -0,55-0,55-0,55-0,55 Budget 2014, netto 0,65 0,65 0,65 0,65 Udgift 1,40 1,40 1,40 0,30 Indtægt -0,50-0,50-0,50-0,50 Budget 2015, netto 0,90 0,90 0,90-0,20 Forskel 0,25 0,25 0,25-0,85 9
10 3.2 Tilpasning af transmissionssytemet Der lukkes en blok på Studsstrupværket, der bygges en el-kedel og et nyt biomassefyret kraftvarmeværk. Med disse ændringer følger der ændringer af pumpestrategier, trykholdesystemer og styring/reguleringsstrategi. Ændringerne skal analyseres og de nødvendige tiltag skal beskrives og implementeres. Dette vil medføre investeringer i trykhold, pumper, ventiler og andet materiel. Det må forventes at være løbende over en længere periode og der søges derfor en KB-bevilling på generelt set 3 mio. kr. pr. år. Budget ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budget ,0 3,0 5,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forskel 1,0 3,0 5,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3.3 Nyt styrings- regulering og overvågningsanlæg Vores nuværende Styrings- regulerings og overvågningssystem med tilhørende netværk skal udskiftes. Det er ikke længere tidssvarende og en investering i en større renovering er nødvendig for levetidsforlænge. Det vurderes at en investering i et helt nyt anlæg, dels ikke vil koste meget mere og dels vil give driftsbesparelser. Der har ikke tidligere været investeret i dette. Analysearbejdet opstartes i 2015 og udgifterne tages over driftsbudgettet. Disse indbygges senere i en forventet anlægsbevilling. Budget ,0 0,0 0,0 Budget ,0 10,0 20,0 Forskel 0,0 10,0 20,0 4 Vedligeholdelse og renovering Transmissionssystemet har indtil nu været vedligeholdt ud fra at bibeholde funktionalitet, udskifte sliddele og reparerer ting der er gået i stykker. Med den stigende alder vil der gradvist opstå et behov for egentlig renoveringsaktiviteter. Disse adskiller sig fra vedligehold i det formålet er at levetidsforlængelse. De to aktiviteter vil naturlig påvirke hinanden. Det er således nødvendigt at lave en egentlig renoveringsstrategi der er stramt koordineret med vedligeholdelsesaktiviteterne Renoveringsstrategien skal fastsætter rammer for hvilken teknisk kvalitet og levetid der ønskes opretholdt. Der skal tages en lang række forhold ind, såsom behov for levetid af komponenter, investeringsbehov, restlevetid, risiko for teknisk nedbrud og meget mere. Det har ikke været muligt at finde tidligere erfaringer med renoveringsudgifter i et sammenligneligt anlæg. Det syntes ikke relevant at udskifte større ledningsstrækninger. Derfor er nedenstående estimat af anlægsinvesteringer baseres på en forventning om at systemets enkelte komponenter udskiftes efter behov. Der udover forventes det mest fordelagtigt at bruge en del ressourcer på at lave tilstandsvurderinger således at det eksisterende systems restlevetid udnyttes optimalt. Udgifterne er skønnet og påført som orientering fra 2017, men der søges ikke en rådighedsbevilling på nuværende tidspunkt. 10
11 Budget til afklaring i 2015 og 2016 ansøges som en anlægsbevilling. Der har ikke tidligere været afsat midler til disse formål. Budget ,0 0,0 Budget ,0 3,0 (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) Forskel 2,0 3,0 Budgettet er angivet i mio. kr. og i 2015-priser 5 3 parts krav Transmissionsledninger har status af gæst i vejen. Hvis der foretages ændringer af vejtraceen, der gør, at det ud fra en helhedsbetragtning, at ledningerne skal flyttes må VarmeTransmission flytte sine ledninger for egen regning. I de kommende år sker der ændringer i den nuværende infrastruktur som har afsmittende virkning på Transmissionsnettet. På nuværende tidspunkt kan der ske flytning af ledninger som følge af nedenstående projekt. 5.0 Den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn På nuværende tidspunkt skønnes det, at omkostningerne vil være ca. 20 mio. kr. Der er ikke indhentet tilbud på udførsel så beløbsstørrelsen er kun vejledende. Når tunnelprojektets endelige tidsplan og udformning er kendt, præciseres med et forprojekt og indstilles dernæst til byrådet. Afhængig af tidsplanlægningen kan der komme ekstra udgifter til oliedrift i det ledningen forventes afbrudt i længere tid. Projektet har tidligere været budgetteret som en rådighedsbevilling, men udelades nu af budgettet, indtil der er klarhed over projektets økonomi og tidsplan. 6 Igangværende udvidelser af vekslerkapaciteten 6.0 Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej En udbygning af Stenvej veksleren er under udførsel. Aktiviteterne er indlagt i varmeområdetss driftsbudgetter, Varmes anlægsbudget samt VarmeTransmissions anlægsbudget. Samlet anvendes ca. 60,5 mio. kr. Det samlede projekt for VarmeTransmission er bevilliget til i alt 35,3 mio. kr. Projektet strækker sig over en længere periode end oprindeligt estimeret. Det skyldes, at tilkoblingen ved Stenvej først kommer til at ske til foråret. Der er overført et budget fra 2014 til Budget ,2 Budget ,2 Forskel 0,0 11
12 6.1 Etablering af varmeveksleranlæg Lisbjerg Der har tidligere været afsat et beløb på 11 mio. kr. til udbygning af vekslerkapacitet til forsyning af Lisbjerg Ny by. Med den nye aftale er det ikke længere Varmeplan Aarhus-taksten, der skal finansiere disse udgifter, men takstområdet Varme. Aktiviteten er derfor taget ud af investeringsplanen for VarmeTransmission. 12
Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk
MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse
Læs mereIndstilling. Elfyret spids- og reservelastkedel. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 25. juni 2013 Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 25. juni 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Elfyret spids- og reservelastkedel 1. Resume Den nødvendige spids- og reservelast kapacitet
Læs mereFællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser
Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereAffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013
AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag
Læs mereInvesteringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 1
Investeringsplan 2016-2025, Varmeplan Aarhus samarbejdet 1 Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Fjernvarmes mission... 3 1.1 Fjernvarmes vision... 3 1.2 Fjernvarmes ydre vilkår... 3 1.3 Varmestrategi 2014-2020...
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mere1. Generelt AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg mission AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg vision... 3
Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 1.0 AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg mission... 3 1.1 AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg vision... 3 1.2 AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg ydre vilkår... 3 1.3 Afskrivninger...
Læs mereIndstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved
Læs mere1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...
Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...
Læs mereEjerstrategi for Ringsted Forsyning A/S
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen
Læs mereMiljøkravene til anlæggene er forøgede i forhold til de aktuelle myndighedskrav og tager højde for forventede skærpede miljøkrav fremover.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juli 2014 Anlægsbevilling Biomassefyret Anlægsbevilling til etablering af biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg samt tilhørende
Læs mereINVESTERINGSPLAN. Varmeplan Aarhus
INVESTERINGSPLAN Varmeplan Aarhus 2011-2020 Indholdsfortegnelse 1 Organisationsdiagram.... 3 2 Indledning... 4 3 Varmeplan Aarhus... 5 4 ANLÆGSARBEJDER 2011 til 2020... 7 4.0 Anlægsbevillinger... 7 4.0.1
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereForsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør
Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2015 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2015 ------------------------------------------------------
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereIndstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 3. december 2012 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus 1. Resume Teknik og Miljø anbefaler
Læs mereUdvidelse af fjernvarmeforsyning til Aarhus Ø. Anlægsbevilling til udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. april 2015 Udvidelse af fjernvarmeforsyning til Aarhus Ø Anlægsbevilling til udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø. 1. Resume
Læs mereINDSTILLING Varmeplan Aarhus, fremtidig organisering, Bilag 3 Udmøntning af Model 2
INDSTILLING Varmeplan Aarhus, fremtidig organisering, Bilag 3 Udmøntning af Model 2 Til: Aarhus Byråd Den 14. juni 2012 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Varmeplan Aarhus - Udmøntning af
Læs mereIndstilling. Transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Skåde. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. november 2012 AffaldVarme Aarhus og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Projektgodkendelse og anlægsbevilling til fremtidssikring
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2018 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2018 ------------------------------------------------------
Læs mereGlæd dig til jobbet Vil du være tæt på beslutningsprocesserne i en stor organisation, i konstant forandring?
Indledning Aarhus Kommunes fjernvarmeselskab, Fjernvarme blev den 1. juni 2015 reorganiseret. I en nyoprettet stilling søger vi derfor en personlig assistent/ en højre hånd til fjernvarmechefen. Fjernvarme
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereIndstilling. Biomassefyret kraftvarmeværk, projektering. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 15.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 15. oktober 2013 Anlægsbevilling til fase 2: Planlægning og projektering af et biomassefyret kraftvarmeværk samt tilhørende fjernvarmetransmissionsanlæg.
Læs mere- 85 - AffaldVarme Århus. Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret.
- 85 - AffaldVarme Århus 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr.
Læs mereDin opgaveportefølje kunne se sådan ud:
Indledning Aarhus Kommunes fjernvarmeselskab, Fjernvarme blev den 1. juni 2005 reorganiseret. Som en del af reorganiseringen etableredes afdelingen Forretningsudvikling, med et overordnet ansvar for organisationens
Læs mereProjektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S
Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering af fjernvarmenettet år 2015 9. marts 2015 1/11 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereTILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
Ny i bestyrelsen 1 TILLYKKE MED VALGET! Velkommen i bestyrelsen, og velkommen i en branche, der står midt i store forandringer. Her kan du virkelig gøre en forskel med dit engagement og din viden. Direktør
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mere- 149 - AffaldVarme Aarhus
- 149 - AffaldVarme Aarhus 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren
Læs mereKlimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Læs mere- Orientering og uddybning af forliget
En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget
Læs mereFredericia Fjervarme A.m.b.a.
Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for
Læs mereIndstilling. Takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. maj 2013 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet
Læs mereVE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie
VE park ved Varpelev Acadresag 14/1269 - BirNie Resumé Stevns Kommune deltager i det regionale bioenergisamarbejde, Bioenergi Sjælland. Projektet styres af Energiklyngecenter Sjælland og har deltages af
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereFjernvarmeindustriens Årsmøde 15. september 2016 Strategiske overvejelser og tiltag på tværs af kommunegrænser
Fjernvarmeindustriens Årsmøde 15. september 2016 Strategiske overvejelser og tiltag på tværs af kommunegrænser Christian Niederbockstruck Fjernvarme Horsens Strategiske overvejelser og tiltag på tværs
Læs mereTakstændringer pr. 1. juli 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. maj 2015 under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015. 1. Resume Takstændringerne foretages på baggrund af regnskab 2014
Læs mereOVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR
OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR Agenda 1. Varmebehovet i Viborg Nu og i fremtiden 2. Produktionskapaciteten i Viborg Grundlast, spidslast og reservelast i dag 3. Fremtidens varmeforsyning 4. Sammensætning
Læs mereProces og rammer BUDGET
Proces og rammer BUDGET 2016 Budgetlægning 2016-2019 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2015 Tidsplan og proces for budget 2016. Processen er struktureret omkring 3 spor Spor 1 Struktur
Læs mereProjektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende
Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme
Læs merePROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL
Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Maj 2015 PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VARMELAGER, OVERSKUDSVARME OG ELKEDEL
Læs mereINTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø
INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereKabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?
N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil
Læs mereEnergi optimering. Hospitalsenhed Midt
Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereProjektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S
Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning
Læs mereBudget 2015-2018, Prioriteringsforslag - anlæg. Budget 2015-2018. Revideret dato Forslagsstiller: Administrationen 18-08-2014
Budget Nr. AN1-1/2 2015-2018 VisionPlan Hakkemosen (projektudvikling og anlæg) Revideret dato Forslagsstiller: Administrationen 18-08-2014 Udvalg: Teknisk Udvalg Center: Driftsbyen Politikområde: Anlæg
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereBestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2016
Bestyrelsens beretning v/fmd. Rasmus Ry Nielsen Året i overskrifter Vandtab - Kurven knækket Energibesparelser Opdateret strategi Samlet overblik Vision Mission Strategiske mål Service Nøgletal Varmepriser
Læs mereDREJEBOG FOR BUDGET 2017.
Syddjurs Kommune 5. januar 2016 DREJEBOG FOR BUDGET 2017. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen tager højde for de aftaler
Læs mereERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN
ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN BREAKING NEWS Afgiftsanalysen fremlægges i dag 10-05-2016 Skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren vil tirsdag fremlægge den længe ventede tilskuds-
Læs mereVelkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014
Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse
Læs mereFjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012. Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg.
Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012 Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg. Direktør Jan Strømvig. Distributionschef Jakob Rasmussen. Plan- og projektchef Peer Andersen. Program Velkomst. Generelt
Læs mereGRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN
GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereApril 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016
April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereStrategi for Energitilsynet 2013 og 2014
Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,
Læs mere2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet
VEKS strategi 2020 2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet Hvad har vi opnået.. Udviklet og driver i samarbejde med CTR og HOFOR Varmelast.dk, som optimerer den fælles, økonomiske lastfordeling
Læs mereForbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015
Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereAnlægsbevilling til deltagelse i EU projekt
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 4. juli 2014 Anlægsbevilling til deltagelse i EU projekt Aarhus Kommunes deltagelse i READY projektet et projekt under Smart Cities
Læs mereKlima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.
Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget
Læs mereÅben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2016 2 3 Godkendelse
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereTransmission i Sønderjylland
Datacenter Kassø Transmission i Sønderjylland Fakta: - 90% af varmebehov - 96 km rør - Knap 106 MW varmepumper - Årlig varmeproduktion: 650.000 MWh - Investeringer - Varmepumper ~0,55 mia. kr. - Transmission
Læs mereVejen frem til CO2-neutralitet i 2030???
1 AffaldVa arme Århus Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? Netoptimering Energi- Besparelser Grøn varmeproduktion Handlingsplan for Varmeplan Århus grøn produktion AffaldVa arme Århus 2010 Idriftsættelse
Læs mereAf chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen
Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.
Læs mere1 Generelt 4. 1.0 Varmes mission... 4. 1.1 Varmes vision... 4. 1.2 Varmes ydre vilkår... 4. 1.3 Varmestrategi 2014-2020... 5
1 Indholdsfortegnelse 1 Generelt 4 1.0 Varmes mission... 4 1.1 Varmes vision... 4 1.2 Varmes ydre vilkår... 4 1.3 Varmestrategi 2014-2020... 5 1.4 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 5 1.5
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereUldum Varmeværk A.m.b.A.
Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereEnergitilsynets afgørelse af 15. juli 2015 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereBudgetaftalen 2013. Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark
Budgetaftalen 2013 Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark Budget 2013 Nu runder budgettet i Region Sjælland 17 mia. kr. Budgetloven indebærer sanktioner ved mer-og mindre forbrug. Ikke samme
Læs mereTrykluft. Optimering og projektering af anlæg
Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereBusiness case for varmepumper i centralt forsynet kraftvarmeområde
Business case for varmepumper i centralt forsynet kraftvarmeområde Grethe Hjortbak og Peter Gedbjerg AVA Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i
Læs mereFREMTID I FJERNVARME
FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mere